Vurdering af PCR mastitis-test
|
|
- Birgit Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TYPE 1 Vurdering af PCR mastitis-test til diagnostik af intramammære infektioner med Staphylococcus aureus og Streptococcus agalactiae i ydelseskontrolprøver ved besætningsrådgivning Abstract Diagnostic test properties of a real-time PCR test on samples taken at routine milk recording were investigated in two studies in 13 dairy cattle herds. The PCR test had a higher sensitivity (Se) to detect Staphylococcus aureus (Staph. aureus) and Streptococcus agalactiae (Strep. agalactiae) than bacteriologic culturing. Se of the PCR test increased with increasing cycle threshold (Ct) value cut-off, whereas the Se for bacteriologic culturing decreased. These changes point towards changes in the underlying disease condition from pathogen positive at high Ct-value cut-off to shedding high amounts of pathogen/being truly infected at low Ct-value cut-offs. Pre-sampling procedures including teat disinfection reduced the odds of being positive for Staph. aureus in the PCR test, but did not reduce the odds of being positive for Strep. agalactiae. To reduce the number of false positive results, we recommend proper hygiene and teat disinfection before sampling. The PCR results of cows milked consecutively showed some correlation indicating that carry-over does occur. Hence, milking order should be considered when interpreting results. Sammendrag Den diagnostiske værdi af real-time PCR-tests fra mælkeprøver udtaget ved ydelseskontrollen blev undersøgt i to studier i 13 malkekvægbesætninger. PCR-testen havde en højere sensitivitet (Se) til at identificere Staphylococcus aureus (Staph. aureus) og Streptococcus agalactiae (Strep. agalactiae) i forhold til bakteriologisk dyrkning. Ved stigende cycle threshold (Ct)-værditærskel observeredes en højere Se af PCR-testen, imens Se af bakteriologisk dyrkning faldt. Disse ændringer peger på, at den underliggende sygdomsdefinition ændres samtidigt fra»patogen positive«ved høje Ct-værditærskler til»udskillelse af høj koncentration af bakterier/sand inficeret ko«ved lave Ctværditærskler. Koens forberedelse inkl. pattedesinfektion reducerede oddsene for at være positiv for Staph. aureus i PCR-testen, men ikke oddsene for Strep. agalactiae. For at reducere forekomsten af falske positive testresultater anbefales det at desinficere pattespidserne og kassere de første mælkestråler inden prøveudtagning. Da PCR-resultater af køer malket med samme mælkesæt er korreleret, anbefales det at tage højde for malkerækkefølgen, når PCR- testresultater fortolkes. FOTO COLOURBOX 28 DVT
2 ILKA CHRISTINE KLAAS 1, YASSER MAHMMOD 2, ELLINOR CEDERLÖF 3 OG JØRGEN KATHOLM 4 1 LEKTOR, PH.D, INSTITUT FOR PRODUKTIONSDYR OG HESTE, KØBENHAVNS UNIVERSITET, FREDERIKSBERG C. 2 PH.D., FACULTY OF VETERINARY MEDICINE, ZAGAZIG UNIVERSITY, ZAGAZIG, EGYPT 3 DYRLÆGE, HUSHÅLLNINGSSÄLLSKAPET VÄSTERNORRLAND, NORASTRÖM, SVERIGE 4 MARKET DEVELOPMENT MANAGER, DNA DIAGNOSTIC A/S, RISSKOV (TIDLIGERE CHEFDYRLÆGE, VIDENCENTER FOR LANDBRUG, KVÆG, SKEJBY, ÅRHUS) Baggrund Intramammære infektioner (IMI) med Streptococcus agalactiae (Strep. agalactiae) og Staphylococcus aureus (Staph. aureus) kan medføre store økonomiske tab i malkekvægsbesætninger pga. reduceret mælkekvalitet og ydelsestab. Effektive behandlings- og kontrolstrategier for smitsom mastitis kræver, at inficerede køer kan diagnosticeres korrekt. Derfor har vi behov for valide, hurtige og økonomiske diagnostiske værktøjer. Siden 2010 har danske landmænd automatisk kunnet bestille PCR-analyse af ydelseskontrolmælk med PathoProof Mastitis PCR Assay. Ved manuelt udtagne kirtelprøver fra kliniske mastiter er metoden hurtig og har en høj analytisk sensitivitet (Se) og specificitet (Sp) i forhold til bakteriologisk dyrkning (1,2). I Danmark anvendes PCR-testen på enkeltdyrsniveau ved goldning eller til test af hele besætningen, fx i besætninger med B-streptokokker eller Staph. aureus-problemer, som ønskes saneret. Således viser udtrækket fra kvægdatabasen, at der i 2013 analyseredes og registreredes i alt PCR komælkeprøver på Eurofins Laboratorium i Holstebro. PathoProof Mastitis PCR Assay er en semikvantitativ test, hvor resultater fra en PCR-test angives som cycle threshold (Ct)-værdi. Jo lavere Ct-værdien, jo større mængde DNA af det pågældende patogen findes i prøven. Producenten anbefaler en Ct-værditærskel på 37 for at betragte en test som positiv. Da prøverne ved ydelseskontrollen udtages uden at desinficere pattespidserne eller malkesæt/udstyr mellem køerne, kunne der være problemer med overslæb i mælken og/eller falsk positive pga. pattekanalinfektioner, pattehudinfektioner eller kontamination fra den almindelige pattehudflora eller udstyr. Få studier belyser Se og Sp af PCRmastitistests på mælkeprøver udtaget ved ydelseskontrollen. Derfor har vi iværksæt to feltstudier til at undersøge testegenskaberne af PathoProof Mastitis PCR Assay på prøver udtaget ved ydelseskontrollen og bakteriologisk dyrkning af aseptisk udtagne kirtelprøver. Formålet med studierne var at undersøge: Se og Sp af PCR-test og dyrkning for Strep. agalactiae (studie A) Se og Sp af dyrkning og PCR-test ved forskellige Ct-værditærskler for Staph. aureus ved goldning (studie B) Effekten af aseptisk forberedelse inden prøveudtagning på forekomsten af PCR-positive testresultater for Strep. agalactiae og Staph. aureus (studie A) Effekten af malkerækkefølgen på forekomsten af PCR-positive prøver for Strep. agalactiae (studie A) Til sidst vil vi på basis af foreliggende resultater give anbefalinger til fortolkning af PCR-resultater i besætningskontekst med varierende forekomst af Staph. aureus og Strep. agalactiae. Materiale og metode Studie A: besætningsstudiet af smitsom mastitis Seks besætninger med Holstein køer udvalgtes iblandt 34 besætninger, som deltog i et projekt vedr. sammenhængen mellem tankmælk PCR-resultat og prævalens af IMI med Strep. agalactiae og Staph. aureus. Selektionskriterierne var, at besætningerne havde en konventionel malkestald og at en tank PCR-test for Strep. agalactiae og Staph. aureus havde en Ct-værdi < 40 ved den årlige tankmælktest i oktober 2010 og ved tre månedlige tankmælktests fra januar til marts 2011 (3). Besætningsstørrelsen varierede fra 146 til 372 lakterende køer. Ved ydelseskontrollen i april/maj 2011 blev PCR-testprøver udtaget hos alle køer på individniveau. Derudover tog vi aseptiske formælk kirtelprøver fra 50 % af tilfældigt udvalgte køer inden påsætning af malkesættet ved samme malkning, dvs. fra alle køer på hver anden malkeplads. Denne fremgangsmåde skulle sikre, at effekten af udtagning af aseptiske formælk kirtelprøver på PCR-resultatet kunne undersøges (4). Denne såkaldte aseptiske forberedelse indebar pattedesinfektion med 70 % alkohol, kassering af de første mælkestråler og udtagning af en kirtelmælksprøve. Malkerækkefølgen på hver malkeplads blev registreret for at kunne vurdere risiko for overslæb (5). Studie B: Se og Sp for Staph. aureus for PCR og dyrkning ved goldning Med hjælp fra besætningsdyrlægerne blev 7 besætninger udvalgt, som regelmæssigt udtog PCR goldkoprøver ved ydelseskontrollen og som forventede at udtage mindst 10 goldkoprøver ved ydelseskontrollen i marts 2011, herunder 3 besætninger med automatiske malkesystemer (AMS) (6). De involverede landmænd udpegede køer på basis af forskellige kriterier, fx celletalsværdi (CTV) med tærskel 2, 3 eller 4, tidligere behandlinger eller højt celletal. I konventionelle besætninger blev PCR-prøver udtaget under ydelseskontrollen ved Trutest mælkemåleren. I de 3 AMS-besætninger blev PCR-prøver udtaget automatisk med en shuttle. Aseptiske formælksprøver blev udtaget i malkestalden (4 besætninger) eller i separationsafsnit i de 3 AMS-besætninger. Formælksprøverne blev udtaget samme dag som PCR-prøverne. Laboratorieanalyser Prøver til PCR Alle prøver til PCR blev udtaget efter malkepersonalets eller AMS rutinemæssige forberedelse af koen i prøveglas med bronopol for at hæmme bakterievækst. Prøverne blev transporteret på køl til Eurofins laboratorie i Holstebro inden for 24 timer. Det kommercielle real-time PCRtest kit (PathoProof Mastitis PCR Assay (Finnzymes Oy, Espoo, Finland) blev brugt til at analysere mælkeprøverne som beskrevet af producenten. Til DNA-ekstraktion anvendtes 350 µl mælk. Resultater blev angivet i Ct-værdi. En Ct-værdi angiver antallet af PCR-cycli, som er nød- > DVT
3 TYPE 1 vendige, for at maskinen kan detektere et specifikt fluorescerende signal. Ved foreliggende test omfatter protokollen 40 cycli per reaktion. Jo højere koncentrationen af DNA i prøven er, des lavere Ct-værdier findes (7). Bakteriologisk dyrkning Studie A Prøverne blev dyrket iht. anbefalinger af National Mastitis Council (8) og Dinsmore et al. (9). Fra hvert kirtelprøve blev der samtidigt udsået 0,01 ml mælk på kalveblod-agar, chromagar og på Strep. agalactiae selektivt medie, N-plate-agar media (9 ml selektiv agar i en Petriskål med 5 % sterilt kalveblod, 1 % (wt/vol) aesculin suppleret med neomycinsulfat, polymyxin B, natriumfusidat og Staph. aureus-toxin (10)). Pladerne blev inkuberet ved 37 o C i timer og vurderet for kolonivækst for Strep. agalactiae. Hvidgrålige kolonier med eller uden betahæmolyse på blodagar og lys blå farve på chromagar blev betragtet som Strep. agalactiae og bekræftet ved vækst på det selektive medie samt positiv CAMP-test. En ko blev klassificeret som positiv, hvis hun havde 1 koloni i 1 kirtel. Ingen prøve blev ekskluderet pga. kontamination, som defineredes som påvisning af 3 eller flere bakteriespecies (11). Studie B Prøverne blev frosset ned til -20 C og tøet op ved rumtemperatur inden udsåning af 0,01 ml på blodagar. Repræsentative kolonier blev undersøgt yderligere. Mellemstore, glatte, hvide eller gule kolonier samt hæmolytiske kolonier med grampositive katalasepositive kokker blev betragtet som stafylokokker og testet med koagulasetest. Ved 1 koloni af koagulasepositive stafylokokker i 1 kirtel blev koen klassificeret som Staph. aureuspositiv ved dyrkning. Prøver med flere end 3 forskellige kolonityper betragtedes som kontamineret og blev udelukket fra yderligere analyse. Statistiske analyser Testegenskaberne Se, Sp og prævalens for PCR-test og dyrkning blev analyseret med latentklassemodel (12), hvor man undgår at antage, at én af de to tests er en perfekt test. Antagelsen er derimod, at begge tests evaluerer en underliggende latent (ikke-observerbar) sygdomstilstand, i vores tilfælde en yverinfektion. Den frit tilgængelige Winbugs software blev anvendt til analysen. For at kunne estimere Se og Sp af begge tests, skal populationen opdeles i mindst to subpopulationer, som har forskellig prævalens. I studie A estimerede vi prævalensen i hver af de 6 besætninger. I studie B blev besætningerne samlet i 2 subpopulationer baserende på deres geografiske beliggenhed. Vi undersøgte også virkningen af at vælge forskellige Ct-værdier som tærskel for at betragte en ko som inficeret. Effekten af Ct-værdien blev undersøgt ved at analysere latentklassemodeller ved forskellige Ct-værditærskler ( 39, 37, 34, 32). For at kunne demonstrere effekten af testegenskaber i besætninger med forskellig prævalens af køer med IMI, beregnede vi negative og positive prædiktive værdier (NPV og PPV) for to scenarier: En besætning med en forventet prævalens på 10 % og en med 40 % sandt inficerede køer efter Bayes Theorem (13). Effekten af koens forberedelse, dvs. aseptisk udtagning af kirtelprøver, på risikoen at være PCR-positiv blev analyseret i seks besætninger med en logistisk regressionsmodel. Køer med PCR Ct-værdi 37 blev betragtet som PCR-positiv iht. producentens anbefaling. Den statistiske analyse blev gennemført med»glmr«funktionen i R version (14) ved et generaliseret hierarkisk logistisk mixed model med besætning som tilfældig effekt og pattedesinfektion (ja/nej), celletal (< /ml, og > /ml), laktationsstadiet (< 90 dage efter kælvning (dek), og > 300 dek), mælkeydelse i EKM < 24 kg, kg og >33 kg), og kælvningsnummer (første paritet, anden paritet, ældre køer). Kun signifikante variabler forblev i den endelige model. Effekten af malkerækkefølgen på risikoen for en positiv PCR-test for Strep. agalactiae blev undersøgt for tre Ctværdi-tærskler ( 39, 37 og 34) i fire besætninger med logistisk regression. Overslæb blev vurderet ved at undersøge korrelationen mellem køer malket ved samme malkesæt på samme malkeplads (generalized estimating equation, GEE, med variablerne malkeplads og malketid). Analyserne blev lavet med Stata software (Stata version 11.2, Stata Corporation, College Station TX, USA). Forklarende variabler var celletal, laktationsstadiet, EKM, besætning (fiks effekt), kælvningsnummer og pattedesinfektion. Resultater Latentklasseanalyse Strep. agalactiae Efter dataredigering blev testresultater fra 614 køer fra 6 besætninger for Strep. agalactiae med latentklassemodellen analyseret. PCR-testen havde en højere Se end bakteriologisk dyrkning ved alle Ct-værditærskler. Ved stigende Ct-værditærskel observeredes stigende Se PCR, imens Se DYRK faldt (tabel 1). Sp PCR og Sp DYRK var næsten upåvirket af Ct-værditærskel og altid over 95 %. Stigning af Ct- Tabel 1. Sensitivitet og specificitet af PCR og dyrkning for at diagnosticere intramammære infektioner med Strep. agalactiae ved forskellige Ct-værditærskel fra 614 køer i 6 besætninger. Positivt dyrkningsresultat: 1 koloni i 1 kirtel. PCR Dyrkning Ct-værditærskel Se 95 % PPI* Sp 95 % PPI Se 95 % PPI Sp 95 % PPI ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; 100 *posterior probability interval, Bayesians udtryk sammenligneligt med konfidensinterval 30 DVT
4 værditærskel medførte en stigning af den estimerede prævalens af Strep. agalactiae. Den synlige prævalens baseret på dyrkningsresultater var 8,6 % (n = 53) på tværs af besætninger og varierede fra 1,6 % i besætning 5 til 27,5 % i besætning 6. Den estimerede sande prævalens steg med stigende Ct-værditærskel. Den var højest med et besætningsgennemsnit på 40 % ved Ct-værditærskel 39 (fra 9-84 %) og lavest ved Ct-værditærskel 32 med i gennemsnit 12 % (fra 2-36 %). Tabel 3. Positive (PPV) og negative (NPV) prædiktive værdier for Strep. agalactiae ved forskellig prævalens, Ct-værditærskel 37. PCR test (Se 92; Sp 97) Dyrkning (Se 30; Sp 99) Latentklasseanalyse Staph. aureus Komplette data fra 140 køer inden afgoldning fra 7 besætninger blev analyseret i latentklassemodellen (tabel 2). Køerne havde et celletal fra ydelseskontrollen mellem og celler/ ml, i gennemsnit (95 % konfidensinterval ; ). Køerne producerede i gennemsnit 23 kg mælk (95 % KI 22; 24) og den gennemsnitlige kælvningsnummer var 2,6 (95 % KI 2,3;2,9). Ved stigende Ct-værditærskel observeredes en stigende Se PCR fra 61 til 93 % (tabel 2). Se DYRK var højest ved Ctværditærskel 32 og faldt med stigende Ct-værditærskel til 78 %. Specificiteten varierede mindre og lå mellem % for PCR-testen og mellem % ved stigende Ct-værditærskel. Tabel 3 viser positive og negative prædiktive værdier som udtryk for sandsynligheden for, at et testresultat angiver den sande sygdomsstatus. I en besætning med lav forekomst af IMI med Strep. agalactiae (10 %) er den positive prædiktive værdi for både dyrkning og PCR-test 77 %, dvs. 77 % af positivt testede køer vil være sandt positive. Forskellen i den negative prædiktive værdi mellem dyrkning og PCR-test er lille. Uanset hvilken test man vælger, vil der være en høj sandsynlighed for, at en testnegativ ko er sandt negativ. I en besætning med høj sand prævalens af IMI med Strep. agalactiae er den positive prædiktive værdi for dyrkning og PCR-test 95 %, dvs. meget højere i forhold til den positive prædiktive værdi i en besætning med lav prævalens. Den lave negative prædiktive værdi på 68 % for dyrkning ved høj prævalens afspejler den lave Se af dyrkning. Vi fandt en lavere forekomst af Staph. aureus vurderet ved PCR-test hos køer med aseptisk forberedelse inden PCRprøveudtagning. At udtage en aseptisk formælkkirtelprøve inden udtagning af PCR-prøven reducerede således koens odds for at være Staph. aureus positiv i PCR-testen til 0,75 (95 % KI 0,58 0,97) i forhold til køer, hvor der ikke blev udtaget en aseptisk formælkkirtelprøve. Køer med højt celletal havde en højere odds for at være Staph. aureus-positive. De øvrige variabler var ikke signifikante og er ekskluderet fra den endelige model. Besætningseffekten forklarede 8,9 % af variationen. Tabel 4 viser faktorer, som påvirker risikoen for at være PCR-testpositiv for Strep. agalactiae. Celletal og besætning var signifikante risikofaktorer ved alle Ctværditærskler, imens aseptisk forberedelse kun var signifikant i modellen ved Ctværditærskel 37. De øvrige variabler var ikke signifikante. I modellen ved Ct-værditærskel 37 var oddsene for at være PCRpositiv for Strep. agalactiae 1,60 (95 % KI 1,08 2,36) gange højere hos køer med aseptisk forberedelse i forhold til køer uden aseptisk forberedelse. Overslæb i form af korrelationen mellem på hinanden følgende prøver per malkesæt blev bedst beskrevet med autoregressiv korrelation. Således var korrelationen mellem køer malket med samme malkesæt hhv. var 13 %, 11 % og 9 %, ved Ct-værditærskel 39, 37, og 34. Diskussion Vores resultater viser, at PCR-testen for Strep. agalactiae og Staph. aureus har en højere Se end dyrkning ved den fra producenten anbefalede Ct-værditærskel på 37. Især den lave Se af dyrkning for Strep. agalactiae er problematisk i besætninger med forventet høj forekomst af Strep. agalactiae- infektioner. Når kun 68 % af dyrkningnegative køer er sandt negative (som i vores eksempel med 40 % prævalens af sandt Strep. agalactiae-inficerede køer) kan det i praksis være umuligt effektivt at adskille inficerede fra ikkeinficerede køer baseret på dyrkningsresultater. At en ændring af Ct-værditærsklen kan påvirke Se DYRK kan fortolkes således, at man samtidig ændrer den underliggende sygdomsdefinition: Ved høj Ct-værditærskel kan definitionen være, at koen er positiv for det respektive yverpatogen. Det kan således også indbefatte køer som Sand prævalens i % PPV i % NPV i % > Tabel 2. Sensitivitet (Se) og specificitet (Sp) i % for PCR og dyrkning til at diagnosticere intramammære infektioner med Staph. aureus ved forskellige Ct-værditærskler hos 140 køer fra 7 besætninger inden goldning. Positivt dyrkningsresultat: 1 koloni i 1 kirtel. PCR Dyrkning Ct-værditærskel Se 95 % PPI* Sp 95 % PPI Se 95 % PPI Sp 95 % PPI ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ;99 *posterior probability interval, Bayesians udtryk sammenligneligt med konfidensinterval DVT
5 TYPE 1 bare er kontaminerede, og/eller har koloniseret pattehud eller pattekanaler. Ved lav Ct-værditærskel kan definitionen være, at koen udskiller store mængder af bakterier. Det vil således være usandsynligt, at det kun er en forurening eller kolonisering af pattehud og pattekanal. Dermed er koen højst sandsynligt»stærk inficeret«. Hvilken Ct-værditærskel, der skal vælges, afhænger af formålet med undersøgelsen. Vil man finde alle Staph. aureus eller Strep. agalactiae positive køer, vælges en høj Ct-værditærskel. Vil man kun finde køer, som er stærkt inficerede og dermed sandsynligvis de mest»smitsomme«, vælges en lav Ct-værditærskel. Imens enhvert fund af Strep. agalactiae i besætningen er uønsket, skal man nøje definere hvilket niveau af Staph. aureus der anses for uønsket og som tærskel for at iværksætte tiltag. At køer med aseptisk forberedelse har en lavere odds for at være Staph. aureuspositive i PCR-testen kan indikere, at antal bakterier på pattehuden/i pattekanalen kan påvirke PCR-resultater. Jo renere patterne er inden påsætningen af malkesættet, jo mindre er risikoen for falsk positive resultater. Derfor anbefaler vi, at patterne rengøres grundigt og at pattehuden desinficeres, samt at de første stråler mælk malkes ud og kasseres for at minimere risikoen for falsk positive køer. I modsætning til Staph. aureus fandt vi ingen effekt af aseptisk forberedelse for Strep. agalactiae ved Ct-værditærskel 39 og 34, samt en højere odds for PCRpositive tests ved Ct-værditærskel 37. En mulig forklaring kan være, at Strep. agalactiae i modsætning til Staph. aureus ikke i samme omfang koloniserer pattehud og pattekanal. Der kan endvidere være forskelle i udskillelsesmønster under malkningen, som bør belyses nærmere. Korrelationen mellem køer, malket med samme malkesæt indikerer, at der forekommer overslæb fra ko til ko, som påvirker PCR-testresultaterne. Størrelsen af korrelationen bliver større, jo højere Ctværditærskel der vælges, imens det underliggende overslæb sandsynligvis ikke påvirkes. Indtil vi har undersøgt effekten yderligere, anbefaler vi ved test af hele besætningen at tage højde for Tabel 4: Risikofaktorer og odds ratios for intramammære infektioner med Strep. agalactiae diagnosticeret med PCR-test ved ydelseskontrollen i fire besætninger. Resultater fra tre modeller med Ct-værditærskel 39, 37 og 34. Ct værditærskel Variabler Kategori PCR positive Strep. galactiae, n (%) Odds ratio 95% konfidensinterval P værdi 39 Celletal* 1: < (29,7) Ref. Ref. <0,01 2: 200; < (43,9) 1,7 1,0 2,9 3: (58,8) 3,2 2,0-5,3 Besætning B1 93 (73,2) Ref. Ref. < 0,01 B2 88 (27,8) 0,1 0,1 0,2 B3 18 (9,3) 0,03 0,02 0,06 B4 93 (59,2) 0,4 0,2 0,8 37 Aseptisk forberedelse Nej 97 (25,3) Ref. Ref. 0,02 Ja 132 (32,1) 1,6 1,1 2,4 Celletal * 1: < (21,6) Ref. Ref. <0,01 2: 200; < (36,3) 1,8 1,1 3,2 3: (51,4) 3,9 2,4-6,1 Besætning B1 72 (56,7) Ref. Ref. <0,01 B2 70 (22,1) 0,2 0,1 0,3 B3 14 (7,3) 0,05 0,03 0,1 B4 73 (46,5) 0,5 0,3 0,9 34 Celletal * 1: < (8,8) Ref. Ref. <0,01 2: 200; < (24,2) 2,8 1,5 5,4 3: (39,9) 6,4 3,9 10,6 Besætning B1 25 (19,7) Ref. Ref. <0,01 B2 47 (14,8) 0,8 0,5 1,4 B3 5(2,6) 0,1 0,04 0,3 B4 53 (33,8) 1,7 0,9 3,1 *i 1000/ml 32 DVT
6 malkerækkefølgen i vurderingen af testresultater og altid at gentage testen hos svagt positive køer med høje Ct-værdier. Vi anbefaler desuden at genteste køer med høje Ct-værdier ved manuelt udtagne individprøver inden sektionering eller behandling. Ved goldkoprøver, eller når der kun testes få køer i besætningen, kendes infektionsstatus af koen, malket inden den testede ko, ikke. Her bør altid suppleres med yderligere tests, som fx CMT og celletal ved ydelseskontrollen til at understøtte beslutningen om evt. medicinsk goldbehandling. Ikke aseptisk udtagne prøver til PCR under ydelseskontrollen indebærer en vis risiko for falsk positive testresultater pga. kontamination, pattehudinfektioner, pattekanalinfektioner og/eller overslæb mellem køer, som kan håndteres og begrænses ved at tage højde for malkerækkefølgen, god hygiejne ved personalets forberedelse samt gennemførelse af aseptisk forberedelse. Især i besætninger med formodentlig høj prævalens af køer med IMI med Strep. agalactiae og som ønsker sektionering af køerne i inficerede og ikke inficerede dyr, kan dyrkning ikke anbefales pga. den lave Se DYRK. Konklusionen PCR-test på mælk udtaget ved ydelseskontrollen kan være et værdifuldt værktøj til yversundhedsmanagement i kvægbesætninger. Ved lav Ct-værdi kan vi være meget sikre på, at koen faktisk er inficeret. Ved højere Ct-værdier bør resultaterne fortolkes ved at inddrage yderligere information, herunder CMT/celletal, besætningens nøgletal for yversundhed og effektive managementtiltag til at forebygge smitte. Yderligere studier er nødvendige for at vurdere omfang og betydning af overslæb og kontamination af patter. Vi takker de deltagende landmænd for deres deltagelse i projektet og Carsten Grønbæk fra Eurofins for hjælp med den bakteriologiske dyrkning af prøverne. Litteraturliste 1. Koskinen, M. T., Holopainen, J., Pyorala, S., Bredbacka, P., Pitkala, A., Barkema, H. W., Bexiga, R., Roberson, J., Solverod, L., Piccinini, R., Kelton, D., Lehmusto, H., Niskala, S., Salmikivi, L. Analytical specificity and sensitivity of a real-time polymerase chain reaction assay for identification of bovine mastitis pathogens. Journal of Dairy Science 2009, 92, Taponen, S., Salmikivi, L., Simojoki, H., Koskinen, M. T., Pyorala, S. Real-time polymerase chain reaction-based identification of bacteria in milk samples from bovine clinical mastitis with no growth in conventional culturing. Journal of Dairy Science 2009, 92, Mahmmod, Y. S., Toft, N., Katholm, J., Gronbaek, C., Klaas, I. C. Estimation of test characteristics of real-time pcr and bacterial culture for diagnosis of subclinical intramammary infections with Streptococcus agalactiae in Danish dairy cattle in 2012 using latent class analysis. Preventive Veterinary Medicine 2013, 109, Mahmmod, Y. S., Klaas, I. C., Nielsen, S. S., Katholm, J., Toft, N Effect of presampling procedures on real-time pcr used for diagnosis of intramammary infections with Staphylococcus aureus in dairy cows at routine milk recordings. Journal of Dairy Science, 96, Mahmmod, Y. S., Mweu, M. M., Nielsen, S. S., Katholm, J., Klaas, I. C. Effect of carryover and presampling procedures on the results of real-time pcr used for diagnosis of bovine intramammary infections with Streptococcus agalactiae at routine milk recordings. Preventive Veterinary Medicine 2014, 113, Cederlöf, S. E., Toft, N., Aalbaek, B., Klaas, I. C. Latent class analysis of the diagnostic characteristics of pcr and conventional bacteriological culture in diagnosing intramammary infections caused by Staphylococcus aureus in dairy cows at dry off. Acta Veterinaria Scandinavica 2012, 54, Koskinen, M. T., Holopainen, J., Salmikivi, L., Lehmusto, H., Niskala, S., Kurkela, J. Analytical detection limit of the Patho- ProofTMMastitis PCR assay determined using two different experimental approaches. Proceedings of international conference 30 Sep-2 Oct (Mastitis control From Science to Practice), Wageningen Academic publishers, The Netherlands. Lam, T. J. G. M., Ed., Laboratory Handbook on Bovine Mastitis, National Mastitis Council: Dinsmore, R. P., English, P. B., Gonzalez, R. N., Sears, P. M., Schulte, H. F. Evaluation of methods for the diagnosis of Streptococcus agalactiae intramammary infections in dairy cattle. Journal of Dairy Science, 1991, 74, Andersen, H. J., Pedersen, L. H., Aarestrup, F. M., Chriel, M. Evaluation of the surveillance program of Streptococcus agalactiae in Danish dairy herds. Journal of Dairy Science 2003, 86, Parker, K. I., Compton, C. W. R., Anniss, F. M., Heuer, C., McDougall, S. Quarterlevel analysis of subclinical and clinical mastitis in primiparous heifers following the use of a teat sealant or an injectable antibiotic, or both, precalving. Journal of Dairy Science 2008, 91, Hui, S. L., Walter, S. D. Estimating the error rates of diagnostic tests. Biometrics 1980, 36, Nielsen, S. S., Houe, H., Ersbøll, A. K., Toft, N. Evaluating diagnostic tests. In Introduction to Veterinary Epidemiology, Houe, H., Ersbøll, A. K., Toft, N., Eds., Biofolia: Frederiksberg, 2004, Chapter Bates, D., Maechler, M., Bolker, B. lme4: Linear mixed effects models using S4 classes. R package version accessed DVT
Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer
Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015
Læs mereSTOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE
STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende
Læs merePCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver
Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1
Læs mereBedre yversundhed med PCR
Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde
Læs merePCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver
Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1
Læs mereManagement af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation
Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen
Læs mereReducer smittespredningen ved robotmalkning
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH). Reducer smittespredningen ved robotmalkning Ilka Klaas Lektor Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH) Reducer smittespredning ved robotmalkning
Læs mereYversundhed - målret din indsats med PCR
Yversundhed - målret din indsats med PCR Dansk Kvæg Kongres 2. marts 2010 Kvægfagdyrlæge Jørgen Katholm Dansk Kvæg PCR Polymerase Chain Reaction Opkoncentration af DNA i prøven Kræver ikke levende bakterie
Læs mereBedre yversundhed med PCR
Bedre yversundhed med PCR Hvordan benyttes PCR mastitis undersøgelse på tankmælk og enkeltkøer Specialkonsulent Jørgen Katholm Tankcelletal geometrisk 1987 2011 Hver uge Mastitis behandlinger 2000-2011
Læs mereHÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5 DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning
Læs mereRen mælk i den konventionelle malkestald
Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering
Læs mereDIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA
Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label
Læs mereNøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode
Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som
Læs mereMastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier
Læs mereON-FARM DYRKNING MANUAL
ON-FARM DYRKNING MANUAL Version 1.0 INTRODUKTION On-Farm Dyrkning er et beslutningsstøtteværktøj, der, sammen med information i DMS Dyreregistrering, CMT-test og vejledning fra besætningsdyrlægen samt
Læs mereELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG
ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995
Læs mereE. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Læs mereDiagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise
Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål
Læs mereForebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-
Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der
Læs mereMiljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning
Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier
Læs mereMichael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK
Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata
Læs mereSundhed og velfærd i komposteringsstalden
Sundhed og velfærd i komposteringsstalden Ilka Klaas Resultater Projekt KoKom miljø og velfærd med kompost Dias 1 http://iph.ku.dk/forskning/produktion-og-sundhed/projekter/kokom/ December 2012 april 2013
Læs mereTest-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg
KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug
Læs mereEn intro til radiologisk statistik
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereEn intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereFYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer
Læs mereHvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?
Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser
Læs mereYversundheden i moderne stalde
Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny
Læs mereKlinisk mastitis: behandling eller udsætning Maya Gussmann, Wilma Steeneveld, Carsten Kirkeby, Michael Farre, Tariq Halasa
Klinisk mastitis: behandling eller udsætning Maya Gussmann, Wilma Steeneveld, Carsten Kirkeby, Michael Farre, Tariq Halasa Danmarks Tekniske Universitet (DTU) SEGES Utrecht University Outline Formålet
Læs mereSyrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010
Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereDefinisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereYversundhed i store besætninger
Yversundhed i store besætninger Kvægkongres Herning 2019 Morten Jørgensen, CEO, Farma Majcichov Michael Farre, specialkonsulent/mba, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Farma Majcichov A/S Kvæghold 3.200 køer plus
Læs mereYversundhed. i Danmark 2013 TYPE 1
TYPE 1 Yversundhed i Danmark 2013 jørgen katholm 1 og torben Werner bennedsgaard 2 1 videncentret for landbrug, kvæg, AGro food PArk 15, 8200 AArHus n 2 institut for HusdyrvidenskAb - epidemiologi og MAnAGeMent,
Læs mereKarakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger
Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger 2010-2014 Lene Jensen, dyrlæge Institut for Produktionsdyr og Heste Københavns Universitet
Læs mereStaphylococcus aureus (MRSA) i
Effektiv og økonomisk rentabel påvisning af methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) i svinebesætninger Summary To identify a cost-effective and practical method for detection of methicillin
Læs mereVidereudvikling af malkesystem
Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund
Læs mereMalk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene!
Malk rene køer du holder bakterier væk når køerne er rene! Miljøbakterier lever i koens nærmiljø. Hvis bakterierne trænger op i yveret, giver de som regel yverbetændelse Du kan forebygge miljøbetinget
Læs mereInvestering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning
Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning Kvægbrugskonsulent Christian Raun, Sønderjysk Landboforening TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Valg af malkesystem
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereEvaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans
university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review
Læs mereDRY YOUR BEST. 1 af 4. Goldperioden starten på en ny laktation. Ana I. de Prado Corporate Technical Manager Ceva Santé Animale (Frankrig)
DRY YOUR BEST 1 af 4 Goldperioden starten på en ny laktation Ana I. de Prado Corporate Technical Manager Ceva Santé Animale (Frankrig) Dry Your Best Tech nr. 1 3 Introduktion Goldperioden er en vigtig
Læs mereOvervågningen af B-streptokok infektion i danske malkekvægsbesætninger
originalartikel Overvågningen af B-streptokok infektion i danske malkekvægsbesætninger [ Jørgen Katholm ] Dip. ECBHM, kvægfagdyrlæge [ Erik Rattenborg ] Dyrlæge, ph.d. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af sammenhænge mellem anvendelse af sygebokse og demografiske og sundhedsmæssige forhold i danske malkekvægbesætninger Houe, Hans; Forkman, Björn;
Læs mereMilking Time Test i Praktiken
Milking Time Test i Praktiken Onsdag d 9 juni kl 1020 10:50 Kvalitetsrådgiver HC Larsen vil fortælle om måleudstyret MT2000, som anvendes af kvalitetsrådgiverne til at måle pattespidsvakuum under malkning
Læs mereBent Truelsen Kvalitetsrådgiver
Bent Truelsen Kvalitetsrådgiver Tekniske målinger og fejlfinding på AMS 11 Område 2 4 stk. A 3 Lely-robotter 250 malkende køer - et hold - fri kotrafik 3 Revne på pulsatorslange ved studs Tjekkes normalt
Læs mereAutomatisk detektion af klinisk mastitis
KvægInfo nr.: 1452 Dato: 21-02-2005 Forfatter: Morten Dam Rasmussen Automatisk detektion af klinisk mastitis Af seniorforsker Morten Dam Rasmussen Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereDMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden
DMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden 24-9-2018 Analyseværktøjet er udviklet i forbindelse med projektet Vejen til 6. laktation, med det formål at analysere resultatet af forskellige managementbeslutninger
Læs mereSOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.
SOP-Goldning SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. Blandt emnerne er: Udvælgelse med anvendelse af huld- og kirtelprøver Processen omkring afgoldning og den
Læs mereYver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning
Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning Jehan Ettema, SimHerd A/S, Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 3 pattede køer bliver til almindelige yverbehandlinger... 1 En vaccine mod Coli-yverbetændelse....
Læs mereKvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk
KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus
Læs mereKnap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse
K050308E1A16.qxd 02/03/05 10:59 Side 16 Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse Der er store forskelle mellem besætninger, både hvad angår behandlingshyppighed og forekomst af for højt celletal.
Læs mereSikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet
Sikker alkning Undgå edicinrester i ælken Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Ingen hæstof i ælk! Hæstof er uønsket i ælk fordi: Forbrugerne forventer, at ælk er et rent produkt Antibiotika
Læs mereAnalyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger
Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag
Læs mereOptimering af mikrobiologisk betjening af praksis i Region Hovedstaden
Optimering af mikrobiologisk betjening af praksis i Region Hovedstaden Ledende overlæge, PhD, Dr.med Hvidovre Hospital 1 Den nationale handlingsplan (fra 2017) for antibiotika til mennesker Forbruget af
Læs mereABSTRACT. (Key words: compost bedded pack, dairy cow, mastitis, mastitis treatment, udder health, decisionmaking)
0 RESUMÉ Formålet med dette studium var at evaluere datakvaliteten af registrerede mastititsbehandlinger, samt at evaluere om komposteringsstaldsystemet havde effekt på forekomsten af mastitisbehandlinger
Læs mereUndgå medicinrester i mælken Sikker malkning i konventionelt malkesystem
Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i konventionelt malkesystem vfl.dk Undgå medicinrester i mælken konventionel malkning Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager
Læs mereBrugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Læs mereFra erkendelsen af mastitis til registrering af mastitisbehandlinger
TYPE 1 Fra erkendelsen af mastitis til registrering af mastitisbehandlinger et case-studium TEKST DYRLÆGE LINE SVENNESEN 1, PROFESSOR CARSTEN ENEVOLDSEN 1 OG LEKTOR ILKA CHRISTINE KLAAS 1 1 INSTITUT FOR
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereEvaluering for sygdomsfrihed
1 Evaluering for sygdomsfrihed Fagdyrlægeogave Kjetil Johansen FD-2006 Formål med opgaven: At forstå nogle af de epidemiologiske begreber og værktøjer der bruges til at evaluere diagnostiske tests. At
Læs mereNye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs mereVejledning om trafiklysordningen dyrlæger
Vejledning om trafiklysordningen dyrlæger Trafiklysordningen er udviklet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med den Danske Dyrlægeforening og Dansk Kvæg baseret på de obligatoriske dataindberetninger for
Læs mereHandel med kreaturer tvistigheder og erstatning
December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering
Læs mereForsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter
2017 Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter SEGES Anlæg og miljø 31-12-2017 Specialkonsulent Morten Lindgaard Jensen Forsøget er udført som en del af projekt Kvægbrugets Testplatform til udvikling
Læs mereFremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereAfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger
AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger Tidens hårde markedsbetingelser kræver, at kvægavlere har effektive styringsredskaber,
Læs mereDesuden blev der fundet statistiske sammenhænge mellem flere af de kinesiologiske målinger.
ARTIKEL: Kinesiologisk diagnostik af mastitis FORFATTER(E): Ellen Serup DVT. NR.: 8 UDGIVELSESDATO: 15-04-1999 Kinesiologisk diagnostik af mastitis Ellen Serup Dyrlæge Kr. Eskilstrup Kinesiologisk undersøgelse
Læs mereFOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER
FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN
Læs mereAfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger
AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug
Læs mereAutomatisk registrering af græsningstid og græsoptag
29. September 2011 Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag Temamøde; Sygdomsadfærd og automatisk registrering af adfærd hos malkekvæg Dr. ir. Frank Oudshoorn, Institut for ingeniørvidenskab,
Læs meremælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater
Forstå svaret på dine M A J 2 0 1 3 mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Det er en stor hjælp at kende fjenden. http://labtestsonline.org/lab/photo/throat1/start/3 Mælkeprøver
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev
Læs mereNye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling
Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede
Læs mereThe Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU
The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University
Læs mereKandidatspeciale i Veterinærmedicin
KØBENHAVNS UNIVERSITET FAKULTET ELLER INSTITUT Institutnavn: Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kandidatspeciale i Veterinærmedicin Søren Koggersbøl Skadborg, blf516 Mads Dalgaard Skytte, mnv484
Læs mereINFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP MÆLKEKVALITET
Gårdsteknisk Forum 14. marts 2017 Koldkærgård Per Justesen SEGES - Veterinær- & Kvalitetsforhold INFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP
Læs mereER KOEN RASK IGEN? Adfærd og velfærd hos malkekøer i forbindelse med raskmelding efter mastitis
1 ER KOEN RASK IGEN? Adfærd og velfærd hos malkekøer i forbindelse med raskmelding efter mastitis Katrine Kop Fogsgaard 18. August MARTS 28 th 2015 2014 1 BAGGRUND Mastitis Mest forekommende produktionssygdom
Læs mereMalketid ud fra automatiske mælkemålere
Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereVMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM
FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små
Læs mereLely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com
Lely Caring - fokus på pattespray www.lely.com innovators in agriculture LELY CARING INTRO TIL YVERPLEJE Det er vigtigt med sunde yvere som basis for en optimal mælkeproduktion. I gennemsnit lider én ud
Læs mereMetodeafprøvning. Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand. Naturstyrelsens Referencelaboratorium. Miljøanalyser
Metodeafprøvning Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Mikrobiologiske Miljøanalyser Titel: Metodeafprøvning, bestemmelse af coliforme bakterier
Læs mereHvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os?
Hvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os? Jens Yde Blom, Biosens Klaus Lønne Ingvartsen, DJF Dansk Kvæg kongres 2006 Hvorfor automatisk overvågning? Hvem bestemmer farten? Teknologien
Læs mereStatistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller
Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression
Læs mereAvaila Organiske mikromineraler til køer
Organiske mikromineraler til køer Erfaringer med tilskud af organiske mikromineraler til køer har i danske og udenlandske undersøgelser vist: Højere mælkeydelse Bedre yversundhed Øget frugtbarhed Større
Læs mereSundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS)
Intern rapport Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS) Temamøde den 13. december 2005 på Forskningscenter Foulum Morten Dam Rasmussen (red.) Nr. 230 December 2005 Intern
Læs mereHåndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereGeneralized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US
Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Outline Motivation Generalized probit model Utility function Locally optimal designs
Læs mereTarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen
Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE!
NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau
Læs mereProjektet formål var at tilvejebringe velbegrundede forslag til ændringer ved plucksudtagning, som kan reducere spredning af Salmonella.
Rapport Reduktion af salmonellaspredning ved plucksudtagning Slut-rapport Jannie Bøegh-Petersen & Flemming Hansen 21. dec 2015 2003019-15 JBOE/FH Sammendrag Baggrund Mundhule og svælg er sammen med blindtarm
Læs mereHvordan arbejder jeg med Gårdråd?
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Praktiske fif til: - systematik - opfølgning - økonomi Oplæg ved LVKs årsmøde februar 2018 af kvægdyrlæge Susanne Sommerlund Hvem er jeg? Kvægdyrlæge i LVK - landbrugsfaglig
Læs mereMØDE 26 januar 2010 Landscentret MODERNISERING AF MASTITISBEKÆMPELSEN
MØDE 26 januar 2010 Landscentret MODERNISERING AF MASTITISBEKÆMPELSEN Dagsorden 1 Gennemgang af projektet 2 Gennemgang af foreløbige data omkring tankmælks PCR 3 Gennemgang af besætningsbesøg og skema
Læs mere