Vurdering af PCR mastitis-test

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af PCR mastitis-test"

Transkript

1 TYPE 1 Vurdering af PCR mastitis-test til diagnostik af intramammære infektioner med Staphylococcus aureus og Streptococcus agalactiae i ydelseskontrolprøver ved besætningsrådgivning Abstract Diagnostic test properties of a real-time PCR test on samples taken at routine milk recording were investigated in two studies in 13 dairy cattle herds. The PCR test had a higher sensitivity (Se) to detect Staphylococcus aureus (Staph. aureus) and Streptococcus agalactiae (Strep. agalactiae) than bacteriologic culturing. Se of the PCR test increased with increasing cycle threshold (Ct) value cut-off, whereas the Se for bacteriologic culturing decreased. These changes point towards changes in the underlying disease condition from pathogen positive at high Ct-value cut-off to shedding high amounts of pathogen/being truly infected at low Ct-value cut-offs. Pre-sampling procedures including teat disinfection reduced the odds of being positive for Staph. aureus in the PCR test, but did not reduce the odds of being positive for Strep. agalactiae. To reduce the number of false positive results, we recommend proper hygiene and teat disinfection before sampling. The PCR results of cows milked consecutively showed some correlation indicating that carry-over does occur. Hence, milking order should be considered when interpreting results. Sammendrag Den diagnostiske værdi af real-time PCR-tests fra mælkeprøver udtaget ved ydelseskontrollen blev undersøgt i to studier i 13 malkekvægbesætninger. PCR-testen havde en højere sensitivitet (Se) til at identificere Staphylococcus aureus (Staph. aureus) og Streptococcus agalactiae (Strep. agalactiae) i forhold til bakteriologisk dyrkning. Ved stigende cycle threshold (Ct)-værditærskel observeredes en højere Se af PCR-testen, imens Se af bakteriologisk dyrkning faldt. Disse ændringer peger på, at den underliggende sygdomsdefinition ændres samtidigt fra»patogen positive«ved høje Ct-værditærskler til»udskillelse af høj koncentration af bakterier/sand inficeret ko«ved lave Ctværditærskler. Koens forberedelse inkl. pattedesinfektion reducerede oddsene for at være positiv for Staph. aureus i PCR-testen, men ikke oddsene for Strep. agalactiae. For at reducere forekomsten af falske positive testresultater anbefales det at desinficere pattespidserne og kassere de første mælkestråler inden prøveudtagning. Da PCR-resultater af køer malket med samme mælkesæt er korreleret, anbefales det at tage højde for malkerækkefølgen, når PCR- testresultater fortolkes. FOTO COLOURBOX 28 DVT

2 ILKA CHRISTINE KLAAS 1, YASSER MAHMMOD 2, ELLINOR CEDERLÖF 3 OG JØRGEN KATHOLM 4 1 LEKTOR, PH.D, INSTITUT FOR PRODUKTIONSDYR OG HESTE, KØBENHAVNS UNIVERSITET, FREDERIKSBERG C. 2 PH.D., FACULTY OF VETERINARY MEDICINE, ZAGAZIG UNIVERSITY, ZAGAZIG, EGYPT 3 DYRLÆGE, HUSHÅLLNINGSSÄLLSKAPET VÄSTERNORRLAND, NORASTRÖM, SVERIGE 4 MARKET DEVELOPMENT MANAGER, DNA DIAGNOSTIC A/S, RISSKOV (TIDLIGERE CHEFDYRLÆGE, VIDENCENTER FOR LANDBRUG, KVÆG, SKEJBY, ÅRHUS) Baggrund Intramammære infektioner (IMI) med Streptococcus agalactiae (Strep. agalactiae) og Staphylococcus aureus (Staph. aureus) kan medføre store økonomiske tab i malkekvægsbesætninger pga. reduceret mælkekvalitet og ydelsestab. Effektive behandlings- og kontrolstrategier for smitsom mastitis kræver, at inficerede køer kan diagnosticeres korrekt. Derfor har vi behov for valide, hurtige og økonomiske diagnostiske værktøjer. Siden 2010 har danske landmænd automatisk kunnet bestille PCR-analyse af ydelseskontrolmælk med PathoProof Mastitis PCR Assay. Ved manuelt udtagne kirtelprøver fra kliniske mastiter er metoden hurtig og har en høj analytisk sensitivitet (Se) og specificitet (Sp) i forhold til bakteriologisk dyrkning (1,2). I Danmark anvendes PCR-testen på enkeltdyrsniveau ved goldning eller til test af hele besætningen, fx i besætninger med B-streptokokker eller Staph. aureus-problemer, som ønskes saneret. Således viser udtrækket fra kvægdatabasen, at der i 2013 analyseredes og registreredes i alt PCR komælkeprøver på Eurofins Laboratorium i Holstebro. PathoProof Mastitis PCR Assay er en semikvantitativ test, hvor resultater fra en PCR-test angives som cycle threshold (Ct)-værdi. Jo lavere Ct-værdien, jo større mængde DNA af det pågældende patogen findes i prøven. Producenten anbefaler en Ct-værditærskel på 37 for at betragte en test som positiv. Da prøverne ved ydelseskontrollen udtages uden at desinficere pattespidserne eller malkesæt/udstyr mellem køerne, kunne der være problemer med overslæb i mælken og/eller falsk positive pga. pattekanalinfektioner, pattehudinfektioner eller kontamination fra den almindelige pattehudflora eller udstyr. Få studier belyser Se og Sp af PCRmastitistests på mælkeprøver udtaget ved ydelseskontrollen. Derfor har vi iværksæt to feltstudier til at undersøge testegenskaberne af PathoProof Mastitis PCR Assay på prøver udtaget ved ydelseskontrollen og bakteriologisk dyrkning af aseptisk udtagne kirtelprøver. Formålet med studierne var at undersøge: Se og Sp af PCR-test og dyrkning for Strep. agalactiae (studie A) Se og Sp af dyrkning og PCR-test ved forskellige Ct-værditærskler for Staph. aureus ved goldning (studie B) Effekten af aseptisk forberedelse inden prøveudtagning på forekomsten af PCR-positive testresultater for Strep. agalactiae og Staph. aureus (studie A) Effekten af malkerækkefølgen på forekomsten af PCR-positive prøver for Strep. agalactiae (studie A) Til sidst vil vi på basis af foreliggende resultater give anbefalinger til fortolkning af PCR-resultater i besætningskontekst med varierende forekomst af Staph. aureus og Strep. agalactiae. Materiale og metode Studie A: besætningsstudiet af smitsom mastitis Seks besætninger med Holstein køer udvalgtes iblandt 34 besætninger, som deltog i et projekt vedr. sammenhængen mellem tankmælk PCR-resultat og prævalens af IMI med Strep. agalactiae og Staph. aureus. Selektionskriterierne var, at besætningerne havde en konventionel malkestald og at en tank PCR-test for Strep. agalactiae og Staph. aureus havde en Ct-værdi < 40 ved den årlige tankmælktest i oktober 2010 og ved tre månedlige tankmælktests fra januar til marts 2011 (3). Besætningsstørrelsen varierede fra 146 til 372 lakterende køer. Ved ydelseskontrollen i april/maj 2011 blev PCR-testprøver udtaget hos alle køer på individniveau. Derudover tog vi aseptiske formælk kirtelprøver fra 50 % af tilfældigt udvalgte køer inden påsætning af malkesættet ved samme malkning, dvs. fra alle køer på hver anden malkeplads. Denne fremgangsmåde skulle sikre, at effekten af udtagning af aseptiske formælk kirtelprøver på PCR-resultatet kunne undersøges (4). Denne såkaldte aseptiske forberedelse indebar pattedesinfektion med 70 % alkohol, kassering af de første mælkestråler og udtagning af en kirtelmælksprøve. Malkerækkefølgen på hver malkeplads blev registreret for at kunne vurdere risiko for overslæb (5). Studie B: Se og Sp for Staph. aureus for PCR og dyrkning ved goldning Med hjælp fra besætningsdyrlægerne blev 7 besætninger udvalgt, som regelmæssigt udtog PCR goldkoprøver ved ydelseskontrollen og som forventede at udtage mindst 10 goldkoprøver ved ydelseskontrollen i marts 2011, herunder 3 besætninger med automatiske malkesystemer (AMS) (6). De involverede landmænd udpegede køer på basis af forskellige kriterier, fx celletalsværdi (CTV) med tærskel 2, 3 eller 4, tidligere behandlinger eller højt celletal. I konventionelle besætninger blev PCR-prøver udtaget under ydelseskontrollen ved Trutest mælkemåleren. I de 3 AMS-besætninger blev PCR-prøver udtaget automatisk med en shuttle. Aseptiske formælksprøver blev udtaget i malkestalden (4 besætninger) eller i separationsafsnit i de 3 AMS-besætninger. Formælksprøverne blev udtaget samme dag som PCR-prøverne. Laboratorieanalyser Prøver til PCR Alle prøver til PCR blev udtaget efter malkepersonalets eller AMS rutinemæssige forberedelse af koen i prøveglas med bronopol for at hæmme bakterievækst. Prøverne blev transporteret på køl til Eurofins laboratorie i Holstebro inden for 24 timer. Det kommercielle real-time PCRtest kit (PathoProof Mastitis PCR Assay (Finnzymes Oy, Espoo, Finland) blev brugt til at analysere mælkeprøverne som beskrevet af producenten. Til DNA-ekstraktion anvendtes 350 µl mælk. Resultater blev angivet i Ct-værdi. En Ct-værdi angiver antallet af PCR-cycli, som er nød- > DVT

3 TYPE 1 vendige, for at maskinen kan detektere et specifikt fluorescerende signal. Ved foreliggende test omfatter protokollen 40 cycli per reaktion. Jo højere koncentrationen af DNA i prøven er, des lavere Ct-værdier findes (7). Bakteriologisk dyrkning Studie A Prøverne blev dyrket iht. anbefalinger af National Mastitis Council (8) og Dinsmore et al. (9). Fra hvert kirtelprøve blev der samtidigt udsået 0,01 ml mælk på kalveblod-agar, chromagar og på Strep. agalactiae selektivt medie, N-plate-agar media (9 ml selektiv agar i en Petriskål med 5 % sterilt kalveblod, 1 % (wt/vol) aesculin suppleret med neomycinsulfat, polymyxin B, natriumfusidat og Staph. aureus-toxin (10)). Pladerne blev inkuberet ved 37 o C i timer og vurderet for kolonivækst for Strep. agalactiae. Hvidgrålige kolonier med eller uden betahæmolyse på blodagar og lys blå farve på chromagar blev betragtet som Strep. agalactiae og bekræftet ved vækst på det selektive medie samt positiv CAMP-test. En ko blev klassificeret som positiv, hvis hun havde 1 koloni i 1 kirtel. Ingen prøve blev ekskluderet pga. kontamination, som defineredes som påvisning af 3 eller flere bakteriespecies (11). Studie B Prøverne blev frosset ned til -20 C og tøet op ved rumtemperatur inden udsåning af 0,01 ml på blodagar. Repræsentative kolonier blev undersøgt yderligere. Mellemstore, glatte, hvide eller gule kolonier samt hæmolytiske kolonier med grampositive katalasepositive kokker blev betragtet som stafylokokker og testet med koagulasetest. Ved 1 koloni af koagulasepositive stafylokokker i 1 kirtel blev koen klassificeret som Staph. aureuspositiv ved dyrkning. Prøver med flere end 3 forskellige kolonityper betragtedes som kontamineret og blev udelukket fra yderligere analyse. Statistiske analyser Testegenskaberne Se, Sp og prævalens for PCR-test og dyrkning blev analyseret med latentklassemodel (12), hvor man undgår at antage, at én af de to tests er en perfekt test. Antagelsen er derimod, at begge tests evaluerer en underliggende latent (ikke-observerbar) sygdomstilstand, i vores tilfælde en yverinfektion. Den frit tilgængelige Winbugs software blev anvendt til analysen. For at kunne estimere Se og Sp af begge tests, skal populationen opdeles i mindst to subpopulationer, som har forskellig prævalens. I studie A estimerede vi prævalensen i hver af de 6 besætninger. I studie B blev besætningerne samlet i 2 subpopulationer baserende på deres geografiske beliggenhed. Vi undersøgte også virkningen af at vælge forskellige Ct-værdier som tærskel for at betragte en ko som inficeret. Effekten af Ct-værdien blev undersøgt ved at analysere latentklassemodeller ved forskellige Ct-værditærskler ( 39, 37, 34, 32). For at kunne demonstrere effekten af testegenskaber i besætninger med forskellig prævalens af køer med IMI, beregnede vi negative og positive prædiktive værdier (NPV og PPV) for to scenarier: En besætning med en forventet prævalens på 10 % og en med 40 % sandt inficerede køer efter Bayes Theorem (13). Effekten af koens forberedelse, dvs. aseptisk udtagning af kirtelprøver, på risikoen at være PCR-positiv blev analyseret i seks besætninger med en logistisk regressionsmodel. Køer med PCR Ct-værdi 37 blev betragtet som PCR-positiv iht. producentens anbefaling. Den statistiske analyse blev gennemført med»glmr«funktionen i R version (14) ved et generaliseret hierarkisk logistisk mixed model med besætning som tilfældig effekt og pattedesinfektion (ja/nej), celletal (< /ml, og > /ml), laktationsstadiet (< 90 dage efter kælvning (dek), og > 300 dek), mælkeydelse i EKM < 24 kg, kg og >33 kg), og kælvningsnummer (første paritet, anden paritet, ældre køer). Kun signifikante variabler forblev i den endelige model. Effekten af malkerækkefølgen på risikoen for en positiv PCR-test for Strep. agalactiae blev undersøgt for tre Ctværdi-tærskler ( 39, 37 og 34) i fire besætninger med logistisk regression. Overslæb blev vurderet ved at undersøge korrelationen mellem køer malket ved samme malkesæt på samme malkeplads (generalized estimating equation, GEE, med variablerne malkeplads og malketid). Analyserne blev lavet med Stata software (Stata version 11.2, Stata Corporation, College Station TX, USA). Forklarende variabler var celletal, laktationsstadiet, EKM, besætning (fiks effekt), kælvningsnummer og pattedesinfektion. Resultater Latentklasseanalyse Strep. agalactiae Efter dataredigering blev testresultater fra 614 køer fra 6 besætninger for Strep. agalactiae med latentklassemodellen analyseret. PCR-testen havde en højere Se end bakteriologisk dyrkning ved alle Ct-værditærskler. Ved stigende Ct-værditærskel observeredes stigende Se PCR, imens Se DYRK faldt (tabel 1). Sp PCR og Sp DYRK var næsten upåvirket af Ct-værditærskel og altid over 95 %. Stigning af Ct- Tabel 1. Sensitivitet og specificitet af PCR og dyrkning for at diagnosticere intramammære infektioner med Strep. agalactiae ved forskellige Ct-værditærskel fra 614 køer i 6 besætninger. Positivt dyrkningsresultat: 1 koloni i 1 kirtel. PCR Dyrkning Ct-værditærskel Se 95 % PPI* Sp 95 % PPI Se 95 % PPI Sp 95 % PPI ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; 100 *posterior probability interval, Bayesians udtryk sammenligneligt med konfidensinterval 30 DVT

4 værditærskel medførte en stigning af den estimerede prævalens af Strep. agalactiae. Den synlige prævalens baseret på dyrkningsresultater var 8,6 % (n = 53) på tværs af besætninger og varierede fra 1,6 % i besætning 5 til 27,5 % i besætning 6. Den estimerede sande prævalens steg med stigende Ct-værditærskel. Den var højest med et besætningsgennemsnit på 40 % ved Ct-værditærskel 39 (fra 9-84 %) og lavest ved Ct-værditærskel 32 med i gennemsnit 12 % (fra 2-36 %). Tabel 3. Positive (PPV) og negative (NPV) prædiktive værdier for Strep. agalactiae ved forskellig prævalens, Ct-værditærskel 37. PCR test (Se 92; Sp 97) Dyrkning (Se 30; Sp 99) Latentklasseanalyse Staph. aureus Komplette data fra 140 køer inden afgoldning fra 7 besætninger blev analyseret i latentklassemodellen (tabel 2). Køerne havde et celletal fra ydelseskontrollen mellem og celler/ ml, i gennemsnit (95 % konfidensinterval ; ). Køerne producerede i gennemsnit 23 kg mælk (95 % KI 22; 24) og den gennemsnitlige kælvningsnummer var 2,6 (95 % KI 2,3;2,9). Ved stigende Ct-værditærskel observeredes en stigende Se PCR fra 61 til 93 % (tabel 2). Se DYRK var højest ved Ctværditærskel 32 og faldt med stigende Ct-værditærskel til 78 %. Specificiteten varierede mindre og lå mellem % for PCR-testen og mellem % ved stigende Ct-værditærskel. Tabel 3 viser positive og negative prædiktive værdier som udtryk for sandsynligheden for, at et testresultat angiver den sande sygdomsstatus. I en besætning med lav forekomst af IMI med Strep. agalactiae (10 %) er den positive prædiktive værdi for både dyrkning og PCR-test 77 %, dvs. 77 % af positivt testede køer vil være sandt positive. Forskellen i den negative prædiktive værdi mellem dyrkning og PCR-test er lille. Uanset hvilken test man vælger, vil der være en høj sandsynlighed for, at en testnegativ ko er sandt negativ. I en besætning med høj sand prævalens af IMI med Strep. agalactiae er den positive prædiktive værdi for dyrkning og PCR-test 95 %, dvs. meget højere i forhold til den positive prædiktive værdi i en besætning med lav prævalens. Den lave negative prædiktive værdi på 68 % for dyrkning ved høj prævalens afspejler den lave Se af dyrkning. Vi fandt en lavere forekomst af Staph. aureus vurderet ved PCR-test hos køer med aseptisk forberedelse inden PCRprøveudtagning. At udtage en aseptisk formælkkirtelprøve inden udtagning af PCR-prøven reducerede således koens odds for at være Staph. aureus positiv i PCR-testen til 0,75 (95 % KI 0,58 0,97) i forhold til køer, hvor der ikke blev udtaget en aseptisk formælkkirtelprøve. Køer med højt celletal havde en højere odds for at være Staph. aureus-positive. De øvrige variabler var ikke signifikante og er ekskluderet fra den endelige model. Besætningseffekten forklarede 8,9 % af variationen. Tabel 4 viser faktorer, som påvirker risikoen for at være PCR-testpositiv for Strep. agalactiae. Celletal og besætning var signifikante risikofaktorer ved alle Ctværditærskler, imens aseptisk forberedelse kun var signifikant i modellen ved Ctværditærskel 37. De øvrige variabler var ikke signifikante. I modellen ved Ct-værditærskel 37 var oddsene for at være PCRpositiv for Strep. agalactiae 1,60 (95 % KI 1,08 2,36) gange højere hos køer med aseptisk forberedelse i forhold til køer uden aseptisk forberedelse. Overslæb i form af korrelationen mellem på hinanden følgende prøver per malkesæt blev bedst beskrevet med autoregressiv korrelation. Således var korrelationen mellem køer malket med samme malkesæt hhv. var 13 %, 11 % og 9 %, ved Ct-værditærskel 39, 37, og 34. Diskussion Vores resultater viser, at PCR-testen for Strep. agalactiae og Staph. aureus har en højere Se end dyrkning ved den fra producenten anbefalede Ct-værditærskel på 37. Især den lave Se af dyrkning for Strep. agalactiae er problematisk i besætninger med forventet høj forekomst af Strep. agalactiae- infektioner. Når kun 68 % af dyrkningnegative køer er sandt negative (som i vores eksempel med 40 % prævalens af sandt Strep. agalactiae-inficerede køer) kan det i praksis være umuligt effektivt at adskille inficerede fra ikkeinficerede køer baseret på dyrkningsresultater. At en ændring af Ct-værditærsklen kan påvirke Se DYRK kan fortolkes således, at man samtidig ændrer den underliggende sygdomsdefinition: Ved høj Ct-værditærskel kan definitionen være, at koen er positiv for det respektive yverpatogen. Det kan således også indbefatte køer som Sand prævalens i % PPV i % NPV i % > Tabel 2. Sensitivitet (Se) og specificitet (Sp) i % for PCR og dyrkning til at diagnosticere intramammære infektioner med Staph. aureus ved forskellige Ct-værditærskler hos 140 køer fra 7 besætninger inden goldning. Positivt dyrkningsresultat: 1 koloni i 1 kirtel. PCR Dyrkning Ct-værditærskel Se 95 % PPI* Sp 95 % PPI Se 95 % PPI Sp 95 % PPI ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ;99 *posterior probability interval, Bayesians udtryk sammenligneligt med konfidensinterval DVT

5 TYPE 1 bare er kontaminerede, og/eller har koloniseret pattehud eller pattekanaler. Ved lav Ct-værditærskel kan definitionen være, at koen udskiller store mængder af bakterier. Det vil således være usandsynligt, at det kun er en forurening eller kolonisering af pattehud og pattekanal. Dermed er koen højst sandsynligt»stærk inficeret«. Hvilken Ct-værditærskel, der skal vælges, afhænger af formålet med undersøgelsen. Vil man finde alle Staph. aureus eller Strep. agalactiae positive køer, vælges en høj Ct-værditærskel. Vil man kun finde køer, som er stærkt inficerede og dermed sandsynligvis de mest»smitsomme«, vælges en lav Ct-værditærskel. Imens enhvert fund af Strep. agalactiae i besætningen er uønsket, skal man nøje definere hvilket niveau af Staph. aureus der anses for uønsket og som tærskel for at iværksætte tiltag. At køer med aseptisk forberedelse har en lavere odds for at være Staph. aureuspositive i PCR-testen kan indikere, at antal bakterier på pattehuden/i pattekanalen kan påvirke PCR-resultater. Jo renere patterne er inden påsætningen af malkesættet, jo mindre er risikoen for falsk positive resultater. Derfor anbefaler vi, at patterne rengøres grundigt og at pattehuden desinficeres, samt at de første stråler mælk malkes ud og kasseres for at minimere risikoen for falsk positive køer. I modsætning til Staph. aureus fandt vi ingen effekt af aseptisk forberedelse for Strep. agalactiae ved Ct-værditærskel 39 og 34, samt en højere odds for PCRpositive tests ved Ct-værditærskel 37. En mulig forklaring kan være, at Strep. agalactiae i modsætning til Staph. aureus ikke i samme omfang koloniserer pattehud og pattekanal. Der kan endvidere være forskelle i udskillelsesmønster under malkningen, som bør belyses nærmere. Korrelationen mellem køer, malket med samme malkesæt indikerer, at der forekommer overslæb fra ko til ko, som påvirker PCR-testresultaterne. Størrelsen af korrelationen bliver større, jo højere Ctværditærskel der vælges, imens det underliggende overslæb sandsynligvis ikke påvirkes. Indtil vi har undersøgt effekten yderligere, anbefaler vi ved test af hele besætningen at tage højde for Tabel 4: Risikofaktorer og odds ratios for intramammære infektioner med Strep. agalactiae diagnosticeret med PCR-test ved ydelseskontrollen i fire besætninger. Resultater fra tre modeller med Ct-værditærskel 39, 37 og 34. Ct værditærskel Variabler Kategori PCR positive Strep. galactiae, n (%) Odds ratio 95% konfidensinterval P værdi 39 Celletal* 1: < (29,7) Ref. Ref. <0,01 2: 200; < (43,9) 1,7 1,0 2,9 3: (58,8) 3,2 2,0-5,3 Besætning B1 93 (73,2) Ref. Ref. < 0,01 B2 88 (27,8) 0,1 0,1 0,2 B3 18 (9,3) 0,03 0,02 0,06 B4 93 (59,2) 0,4 0,2 0,8 37 Aseptisk forberedelse Nej 97 (25,3) Ref. Ref. 0,02 Ja 132 (32,1) 1,6 1,1 2,4 Celletal * 1: < (21,6) Ref. Ref. <0,01 2: 200; < (36,3) 1,8 1,1 3,2 3: (51,4) 3,9 2,4-6,1 Besætning B1 72 (56,7) Ref. Ref. <0,01 B2 70 (22,1) 0,2 0,1 0,3 B3 14 (7,3) 0,05 0,03 0,1 B4 73 (46,5) 0,5 0,3 0,9 34 Celletal * 1: < (8,8) Ref. Ref. <0,01 2: 200; < (24,2) 2,8 1,5 5,4 3: (39,9) 6,4 3,9 10,6 Besætning B1 25 (19,7) Ref. Ref. <0,01 B2 47 (14,8) 0,8 0,5 1,4 B3 5(2,6) 0,1 0,04 0,3 B4 53 (33,8) 1,7 0,9 3,1 *i 1000/ml 32 DVT

6 malkerækkefølgen i vurderingen af testresultater og altid at gentage testen hos svagt positive køer med høje Ct-værdier. Vi anbefaler desuden at genteste køer med høje Ct-værdier ved manuelt udtagne individprøver inden sektionering eller behandling. Ved goldkoprøver, eller når der kun testes få køer i besætningen, kendes infektionsstatus af koen, malket inden den testede ko, ikke. Her bør altid suppleres med yderligere tests, som fx CMT og celletal ved ydelseskontrollen til at understøtte beslutningen om evt. medicinsk goldbehandling. Ikke aseptisk udtagne prøver til PCR under ydelseskontrollen indebærer en vis risiko for falsk positive testresultater pga. kontamination, pattehudinfektioner, pattekanalinfektioner og/eller overslæb mellem køer, som kan håndteres og begrænses ved at tage højde for malkerækkefølgen, god hygiejne ved personalets forberedelse samt gennemførelse af aseptisk forberedelse. Især i besætninger med formodentlig høj prævalens af køer med IMI med Strep. agalactiae og som ønsker sektionering af køerne i inficerede og ikke inficerede dyr, kan dyrkning ikke anbefales pga. den lave Se DYRK. Konklusionen PCR-test på mælk udtaget ved ydelseskontrollen kan være et værdifuldt værktøj til yversundhedsmanagement i kvægbesætninger. Ved lav Ct-værdi kan vi være meget sikre på, at koen faktisk er inficeret. Ved højere Ct-værdier bør resultaterne fortolkes ved at inddrage yderligere information, herunder CMT/celletal, besætningens nøgletal for yversundhed og effektive managementtiltag til at forebygge smitte. Yderligere studier er nødvendige for at vurdere omfang og betydning af overslæb og kontamination af patter. Vi takker de deltagende landmænd for deres deltagelse i projektet og Carsten Grønbæk fra Eurofins for hjælp med den bakteriologiske dyrkning af prøverne. Litteraturliste 1. Koskinen, M. T., Holopainen, J., Pyorala, S., Bredbacka, P., Pitkala, A., Barkema, H. W., Bexiga, R., Roberson, J., Solverod, L., Piccinini, R., Kelton, D., Lehmusto, H., Niskala, S., Salmikivi, L. Analytical specificity and sensitivity of a real-time polymerase chain reaction assay for identification of bovine mastitis pathogens. Journal of Dairy Science 2009, 92, Taponen, S., Salmikivi, L., Simojoki, H., Koskinen, M. T., Pyorala, S. Real-time polymerase chain reaction-based identification of bacteria in milk samples from bovine clinical mastitis with no growth in conventional culturing. Journal of Dairy Science 2009, 92, Mahmmod, Y. S., Toft, N., Katholm, J., Gronbaek, C., Klaas, I. C. Estimation of test characteristics of real-time pcr and bacterial culture for diagnosis of subclinical intramammary infections with Streptococcus agalactiae in Danish dairy cattle in 2012 using latent class analysis. Preventive Veterinary Medicine 2013, 109, Mahmmod, Y. S., Klaas, I. C., Nielsen, S. S., Katholm, J., Toft, N Effect of presampling procedures on real-time pcr used for diagnosis of intramammary infections with Staphylococcus aureus in dairy cows at routine milk recordings. Journal of Dairy Science, 96, Mahmmod, Y. S., Mweu, M. M., Nielsen, S. S., Katholm, J., Klaas, I. C. Effect of carryover and presampling procedures on the results of real-time pcr used for diagnosis of bovine intramammary infections with Streptococcus agalactiae at routine milk recordings. Preventive Veterinary Medicine 2014, 113, Cederlöf, S. E., Toft, N., Aalbaek, B., Klaas, I. C. Latent class analysis of the diagnostic characteristics of pcr and conventional bacteriological culture in diagnosing intramammary infections caused by Staphylococcus aureus in dairy cows at dry off. Acta Veterinaria Scandinavica 2012, 54, Koskinen, M. T., Holopainen, J., Salmikivi, L., Lehmusto, H., Niskala, S., Kurkela, J. Analytical detection limit of the Patho- ProofTMMastitis PCR assay determined using two different experimental approaches. Proceedings of international conference 30 Sep-2 Oct (Mastitis control From Science to Practice), Wageningen Academic publishers, The Netherlands. Lam, T. J. G. M., Ed., Laboratory Handbook on Bovine Mastitis, National Mastitis Council: Dinsmore, R. P., English, P. B., Gonzalez, R. N., Sears, P. M., Schulte, H. F. Evaluation of methods for the diagnosis of Streptococcus agalactiae intramammary infections in dairy cattle. Journal of Dairy Science, 1991, 74, Andersen, H. J., Pedersen, L. H., Aarestrup, F. M., Chriel, M. Evaluation of the surveillance program of Streptococcus agalactiae in Danish dairy herds. Journal of Dairy Science 2003, 86, Parker, K. I., Compton, C. W. R., Anniss, F. M., Heuer, C., McDougall, S. Quarterlevel analysis of subclinical and clinical mastitis in primiparous heifers following the use of a teat sealant or an injectable antibiotic, or both, precalving. Journal of Dairy Science 2008, 91, Hui, S. L., Walter, S. D. Estimating the error rates of diagnostic tests. Biometrics 1980, 36, Nielsen, S. S., Houe, H., Ersbøll, A. K., Toft, N. Evaluating diagnostic tests. In Introduction to Veterinary Epidemiology, Houe, H., Ersbøll, A. K., Toft, N., Eds., Biofolia: Frederiksberg, 2004, Chapter Bates, D., Maechler, M., Bolker, B. lme4: Linear mixed effects models using S4 classes. R package version accessed DVT

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen

Læs mere

Yversundhed - målret din indsats med PCR

Yversundhed - målret din indsats med PCR Yversundhed - målret din indsats med PCR Dansk Kvæg Kongres 2. marts 2010 Kvægfagdyrlæge Jørgen Katholm Dansk Kvæg PCR Polymerase Chain Reaction Opkoncentration af DNA i prøven Kræver ikke levende bakterie

Læs mere

Ren mælk i den konventionelle malkestald

Ren mælk i den konventionelle malkestald Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering

Læs mere

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995

Læs mere

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der

Læs mere

ON-FARM DYRKNING MANUAL

ON-FARM DYRKNING MANUAL ON-FARM DYRKNING MANUAL Version 1.0 INTRODUKTION On-Farm Dyrkning er et beslutningsstøtteværktøj, der, sammen med information i DMS Dyreregistrering, CMT-test og vejledning fra besætningsdyrlægen samt

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Yversundhed. i Danmark 2013 TYPE 1

Yversundhed. i Danmark 2013 TYPE 1 TYPE 1 Yversundhed i Danmark 2013 jørgen katholm 1 og torben Werner bennedsgaard 2 1 videncentret for landbrug, kvæg, AGro food PArk 15, 8200 AArHus n 2 institut for HusdyrvidenskAb - epidemiologi og MAnAGeMent,

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene!

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene! Malk rene køer du holder bakterier væk når køerne er rene! Miljøbakterier lever i koens nærmiljø. Hvis bakterierne trænger op i yveret, giver de som regel yverbetændelse Du kan forebygge miljøbetinget

Læs mere

Videreudvikling af malkesystem

Videreudvikling af malkesystem Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund

Læs mere

Overvågningen af B-streptokok infektion i danske malkekvægsbesætninger

Overvågningen af B-streptokok infektion i danske malkekvægsbesætninger originalartikel Overvågningen af B-streptokok infektion i danske malkekvægsbesætninger [ Jørgen Katholm ] Dip. ECBHM, kvægfagdyrlæge [ Erik Rattenborg ] Dyrlæge, ph.d. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,

Læs mere

Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning

Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning Kvægbrugskonsulent Christian Raun, Sønderjysk Landboforening TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Valg af malkesystem

Læs mere

Evaluering for sygdomsfrihed

Evaluering for sygdomsfrihed 1 Evaluering for sygdomsfrihed Fagdyrlægeogave Kjetil Johansen FD-2006 Formål med opgaven: At forstå nogle af de epidemiologiske begreber og værktøjer der bruges til at evaluere diagnostiske tests. At

Læs mere

Staphylococcus aureus (MRSA) i

Staphylococcus aureus (MRSA) i Effektiv og økonomisk rentabel påvisning af methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) i svinebesætninger Summary To identify a cost-effective and practical method for detection of methicillin

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

ABSTRACT. (Key words: compost bedded pack, dairy cow, mastitis, mastitis treatment, udder health, decisionmaking)

ABSTRACT. (Key words: compost bedded pack, dairy cow, mastitis, mastitis treatment, udder health, decisionmaking) 0 RESUMÉ Formålet med dette studium var at evaluere datakvaliteten af registrerede mastititsbehandlinger, samt at evaluere om komposteringsstaldsystemet havde effekt på forekomsten af mastitisbehandlinger

Læs mere

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige

Læs mere

Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning

Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning Jehan Ettema, SimHerd A/S, Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 3 pattede køer bliver til almindelige yverbehandlinger... 1 En vaccine mod Coli-yverbetændelse....

Læs mere

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. SOP-Goldning SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. Blandt emnerne er: Udvælgelse med anvendelse af huld- og kirtelprøver Processen omkring afgoldning og den

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Sikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet

Sikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Sikker alkning Undgå edicinrester i ælken Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Ingen hæstof i ælk! Hæstof er uønsket i ælk fordi: Forbrugerne forventer, at ælk er et rent produkt Antibiotika

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

Automatisk detektion af klinisk mastitis

Automatisk detektion af klinisk mastitis KvægInfo nr.: 1452 Dato: 21-02-2005 Forfatter: Morten Dam Rasmussen Automatisk detektion af klinisk mastitis Af seniorforsker Morten Dam Rasmussen Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger Tidens hårde markedsbetingelser kræver, at kvægavlere har effektive styringsredskaber,

Læs mere

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007 Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer

Læs mere

Milking Time Test i Praktiken

Milking Time Test i Praktiken Milking Time Test i Praktiken Onsdag d 9 juni kl 1020 10:50 Kvalitetsrådgiver HC Larsen vil fortælle om måleudstyret MT2000, som anvendes af kvalitetsrådgiverne til at måle pattespidsvakuum under malkning

Læs mere

Desuden blev der fundet statistiske sammenhænge mellem flere af de kinesiologiske målinger.

Desuden blev der fundet statistiske sammenhænge mellem flere af de kinesiologiske målinger. ARTIKEL: Kinesiologisk diagnostik af mastitis FORFATTER(E): Ellen Serup DVT. NR.: 8 UDGIVELSESDATO: 15-04-1999 Kinesiologisk diagnostik af mastitis Ellen Serup Dyrlæge Kr. Eskilstrup Kinesiologisk undersøgelse

Læs mere

Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS)

Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS) Intern rapport Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS) Temamøde den 13. december 2005 på Forskningscenter Foulum Morten Dam Rasmussen (red.) Nr. 230 December 2005 Intern

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Forstå svaret på dine M A J 2 0 1 3 mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Det er en stor hjælp at kende fjenden. http://labtestsonline.org/lab/photo/throat1/start/3 Mælkeprøver

Læs mere

Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag

Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag 29. September 2011 Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag Temamøde; Sygdomsadfærd og automatisk registrering af adfærd hos malkekvæg Dr. ir. Frank Oudshoorn, Institut for ingeniørvidenskab,

Læs mere

MØDE 26 januar 2010 Landscentret MODERNISERING AF MASTITISBEKÆMPELSEN

MØDE 26 januar 2010 Landscentret MODERNISERING AF MASTITISBEKÆMPELSEN MØDE 26 januar 2010 Landscentret MODERNISERING AF MASTITISBEKÆMPELSEN Dagsorden 1 Gennemgang af projektet 2 Gennemgang af foreløbige data omkring tankmælks PCR 3 Gennemgang af besætningsbesøg og skema

Læs mere

Bent Truelsen Kvalitetsrådgiver

Bent Truelsen Kvalitetsrådgiver Bent Truelsen Kvalitetsrådgiver Tekniske målinger og fejlfinding på AMS 11 Område 2 4 stk. A 3 Lely-robotter 250 malkende køer - et hold - fri kotrafik 3 Revne på pulsatorslange ved studs Tjekkes normalt

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Biocide resistance in Salmonella Typhimurium

Biocide resistance in Salmonella Typhimurium FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD thesis Mette Rørbæk Gantzhorn Biocide resistance in Salmonella Typhimurium Academic advisor: Line Elnif Thomsen This thesis has been

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Availa Organiske mikromineraler til køer

Availa Organiske mikromineraler til køer Organiske mikromineraler til køer Erfaringer med tilskud af organiske mikromineraler til køer har i danske og udenlandske undersøgelser vist: Højere mælkeydelse Bedre yversundhed Øget frugtbarhed Større

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

Metodeafprøvning. Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand. Naturstyrelsens Referencelaboratorium. Miljøanalyser

Metodeafprøvning. Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand. Naturstyrelsens Referencelaboratorium. Miljøanalyser Metodeafprøvning Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Mikrobiologiske Miljøanalyser Titel: Metodeafprøvning, bestemmelse af coliforme bakterier

Læs mere

ER KOEN RASK IGEN? Adfærd og velfærd hos malkekøer i forbindelse med raskmelding efter mastitis

ER KOEN RASK IGEN? Adfærd og velfærd hos malkekøer i forbindelse med raskmelding efter mastitis 1 ER KOEN RASK IGEN? Adfærd og velfærd hos malkekøer i forbindelse med raskmelding efter mastitis Katrine Kop Fogsgaard 18. August MARTS 28 th 2015 2014 1 BAGGRUND Mastitis Mest forekommende produktionssygdom

Læs mere

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag

Læs mere

Vejledning til Celletalslisten

Vejledning til Celletalslisten Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen

Læs mere

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Hurtigtest for antibiotikarester Undgå medicinrester i mælken

Hurtigtest for antibiotikarester Undgå medicinrester i mælken Hurtigtest for antibiotikarester Undgå medicinrester i mælken vfl.dk Hurtigtest for antibiotikarester Undgå medicinrester i mælken Denne pjece giver gode råd til, hvordan du i tvivlstilfælde ved hjælp

Læs mere

Genetic Evaluation of Calving Traits in Denmark, Finland, and Sweden

Genetic Evaluation of Calving Traits in Denmark, Finland, and Sweden Genetic Evaluation of Calving Traits in Denmark, Finland, and Sweden Dorothee Boelling Ulrik Sander Nielsen Jukka Pösö Jan-Åke Eriksson Gert Pedersen Aamand Introduction NAV: joined breeding value estimation

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.

Læs mere

VALIDERING AF INSTRUMENT TIL FULDAUTOMATISK ANALYSE AF MORFOLOGI OG MORFOMETRI FOR ORNESÆD

VALIDERING AF INSTRUMENT TIL FULDAUTOMATISK ANALYSE AF MORFOLOGI OG MORFOMETRI FOR ORNESÆD VALIDERING AF INSTRUMENT TIL FULDAUTOMATISK ANALYSE AF MORFOLOGI OG MORFOMETRI FOR ORNESÆD MEDDELELSE NR. 965 Afprøvningen har vist, at et instrument til automatisk vurdering af sædcellernes normale udseende

Læs mere

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com Lely Caring - fokus på pattespray www.lely.com innovators in agriculture LELY CARING INTRO TIL YVERPLEJE Det er vigtigt med sunde yvere som basis for en optimal mælkeproduktion. I gennemsnit lider én ud

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

En undersøgelse af kviers selenforsyning i afgræsningssituationer

En undersøgelse af kviers selenforsyning i afgræsningssituationer Selen til kvæg En undersøgelse af kviers selenforsyning i afgræsningssituationer Rapport nr. 87 Forfattere Redaktion Korrektur Opsætning Anette Kristensen Anne Mette Kjeldsen Ole Aaes Jørn Pedersen Jørgen

Læs mere

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt, Statistik noter Indhold Datatyper... 2 Middelværdi og standardafvigelse... 2 Normalfordelingen og en stikprøve... 2 prædiktionsinteval... 3 Beregne andel mellem 2 værdier, eller over og unden en værdi

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg TEMA 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Danske kvægbrugere har de seneste år bygget mange moderne staldanlæg med

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015. Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde

Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015. Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015 Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde Billede kommer Tomorrow s solutions. today! Frie g /100 g Total g / 100 g Cadaverin

Læs mere

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional

Læs mere

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder 16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.

Læs mere

Sammenhæng mellem goldkebehandling og koens præstationer i den efterfølgende laktation Klaas, Ilka Christine

Sammenhæng mellem goldkebehandling og koens præstationer i den efterfølgende laktation Klaas, Ilka Christine university of copenhagen University of Copenhagen Sammenhæng mellem goldkebehandling og koens præstationer i den efterfølgende laktation Klaas, Ilka Christine Publication date: 2012 Document Version Tidlig

Læs mere

FULLWOOD, Fusion Crystal

FULLWOOD, Fusion Crystal FULLWOOD, Fusion Crystal Produktnavn Sælges som Fusion Crystal version 1.40. Sælges p.t. kun sammen med FULLWOOD Merlin automatiske malkesystemet. Her sælges det som et komplet modul. Krav til hardware/internet

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Demo af PROC GLIMMIX: Analyse af gentagne observationer

Demo af PROC GLIMMIX: Analyse af gentagne observationer Demo af PROC GLIMMIX: Analyse af gentagne observationer Kristina Birch, seniorkonsulent, PS Banking Agenda Uafhængige vs. afhængige observationer Analyse af uafhængige vs. afhængige observationer Lille

Læs mere

BILAG I FORTEGNELSE OVER LÆGEMIDLERNES NAVNE, LÆGEMIDDELFORM, DYREARTER, INDGIVELSESVEJ OG INDEHAVERE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE I MEDLEMSSTATERNE

BILAG I FORTEGNELSE OVER LÆGEMIDLERNES NAVNE, LÆGEMIDDELFORM, DYREARTER, INDGIVELSESVEJ OG INDEHAVERE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE I MEDLEMSSTATERNE BILAG I FORTEGNELSE OVER LÆGEMIDLERNES NAVNE, LÆGEMIDDELFORM, DYREARTER, INDGIVELSESVEJ OG INDEHAVERE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE I MEDLEMSSTATERNE EMEA/CVMP/269630/2006-DA Juli 2006 1/7 Medlemsstat Belgien

Læs mere

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion. DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet...

Læs mere

Retningslinjer for ydelseskontrollen, oktober 2014

Retningslinjer for ydelseskontrollen, oktober 2014 Retningslinjer for ydelseskontrollen, oktober 2014 Ydelseskontrol kvalitet Såvel besætningsejeren som RYK er interesseret i den bedst mulige kvalitet i arbejdet. Andre brugere af data fra ydelseskontrollen,

Læs mere

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere