Tryghed på arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tryghed på arbejdsmarkedet"

Transkript

1 CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING Tryghed på arbejdsmarkedet Analyse til Dansk Metal af danske lønmodtageres holdninger og ønsker til tryghed efter dagpengereformen Mads Peter Klindt Notatet belyser de danske lønmodtageres syn på jobtryghed og trygheden i dagpengesystemet. Over 60% af lønmodtagerne, der står i en a-kasse, mener, at jobtryghed er blevet mere vigtigt som følge af dagpengereformen. Resultatet er endnu mere markant på LO-området. Mere end 40% af lønmodtagerne mener, at trygheden i dagpengesystemet er for lav.

2 Indledning Det danske arbejdsmarked har længe været internationalt kendt for at kombinere en høj grad af jobomsætning og mobilitet samtidig med stor tryghed for lønmodtagerne. Baggrunden herfor er den danske flexicurity-model, der består af fleksible afskedigelsesregler, et solidt dagpengesystem og aktiv beskæftigelsespolitik med efter- og videreuddannelsesmuligheder for arbejdsløse. Modellen force er, at lønmodtagernes tryghed er garanteret af de social- og beskæftigelsespolitiske foranstaltninger i stedet for af rigide ansættelses- og afskedigelsesregler, der ofte er en hæmsko for virksomhedernes omstillingsevne (OECD, 2004; Madsen, 2005). I de senere år er arbejdsmarkedet imidlertid blevet udfordret af en række økonomiske og politiske stød. Som følge af finanskrisen og den efterfølgende verdensomspændende økonomiske krise forsvandt mange private jobs på det danske arbejdsmarked og ledigheden steg i årene Krisen gav anledning til en række politiske reformer, heriblandt dagpengereformen fra 2010, der forkortede dagpengeperioden fra 4 til 2 år og fordoblede genoptjeningskravet fra 26 til 52 uger. Den aktive beskæftigelsespolitik blev i løbet af 00erne reformeret et antal gange, og arbejdsløses rettigheder til efter- og videreuddannelse blev indskrænket. Den berømte flexicurity-model ser derfor noget anderledes ud i dag end den gjorde for få år tilbage. I dette notat belyses det, hvordan det står til med de danske lønmodtagernes holdninger til tryghed på arbejdsmarked i kølvandet på krisen og ændringerne af den danske flexicurity-model. Notatet undersøger først og fremmest, om dagpengereformen fra 2010 har haft betydning for danskernes holdning til tryghed i ansættelsen. I litteraturen om den danske flexicurity-model er det en central antagelse, at danskernes traditionelt begrænsede tilbøjelighed til at efterspørge jobtryghed netop hænger sammen med flexicurity-modellens institutioner (Klindt, 2010). En hypotese, der ønskes belyst, er derfor, om forringelserne på dagpengeområdet slår over i krav om eller ønsker om mere tryghed i ansættelsen. Notatet belyser efterfølgende hvorledes de danske lønmodtagere generelt bedømmer den tryghed, der ydes af det nuværende dagpengesystem, hvor dagpengeperioden er to år og genoptjeningskravet et år. Notatet anvender data fra en spørgeskemaundersøgelse (Obel-undersøgelsen) med et repræsentativt udsnit af de danske lønmodtagere. Undersøgelsen er gennemført i sommeren og efteråret 2013 af Danmarks Statistik for Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Aalborg Universitet (AAU). Notatets konklusion er, at et flertal af de danske lønmodtagere mener, at tryghed i ansættelsen er blevet vigtigere som følge af dagpengereformen. Blandt kortuddannede, faglærte og lønmodtagere med en kort videregående uddannelse er ønsket om mere jobtryghed langt mere massivt end blandt de højest uddannede. Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at ønske tryghed som følge af reformen. Resultaterne er statistisk signifikante. 2

3 I forhold til lønmodtagernes vurdering af, om dagpengesystemet giver tilstrækkeligt tryghed til arbejdsløse, mener et stort mindretal, at systemet ikke giver nok tryghed. Samtidig er der en klar tendens til, at jo ældre lønmodtagerne er, desto mere tilbøjelige er de til at svare, at dagpengesystemet ikke giver tilstrækkelig tryghed. Notatet er rekvireret af Dansk Metal. I spørgeskemaundersøgelsen er det muligt at udtrække særskilte data på baggrund af a-kasse-medlemskab. Notatets analyser indeholder derfor også svarfordelinger for medlemmer af Dansk Metals a-kasse. Det skal dog bemærkes, at subgruppen af metal-medlemmer kun består af 42 respondenter, hvilket er i underkanten af det tilrådelige (jf. De Vaus, 2002, s. 83). Analyserne af holdningerne til dagpenge og jobtryghed er for Metalmedlemmernes vedkommende således forbundet med en del usikkerhed. Danskernes holdninger til jobtryghed Internationalt set er danske lønmodtagere kendt for at lægge knap så meget vægt på tryghed i ansættelsen som lønmodtagere i andre vestlige lande. Tryghed i ansættelsen forstås som det, at der er lille risiko for at blive fyret, f.eks. som følge af begrænsninger på arbejdsgiverens ret til at hyre og fyre arbejdskraft. Langt de fleste lønmodtagere mener, at jobtryghed er vigtigt, men forskellen ligger i betoningen. I ISSP-undersøgelsen fra 2005 angiver ca. 50 % af danskerne at tryghed er vigtigt, imens kun ca. 30 % angiver at det er meget vigtigt. Billedet for de fleste andre vestlige lande er, at flertallet mener jobtryghed er meget vigtigt. F.eks. mente 58 % af svenskerne, 61 % af amerikanerne og ca. 65 % af tyskerne, der deltog i ISSP-undersøgelsen i 2005, at jobtryghed er meget vigtigt (Klindt, 2012). Tabel 1: Danskernes vurdering af vigtigheden af jobtryghed Meget vigtigt Vigtigt Hverken vigtigt eller uvigtigt Ikke vigtigt Slet ikke vigtigt ,6 50 6,7 2,2 0, ,2 49,9 10,8 8,6 1,5 (Kilder: 2013-data er fra Obel-undersøgelsen 1, 2005-data er fra den såkaldte ISSP-undersøgelse 2 ) I 2013, dvs. otte år senere, har de danske lønmodtageres holdning forskudt sig i retning af det niveau, der gjaldt for de øvrige vestlige lande i Nu er det over 40 % der mener, at jobtryghed er meget vigtigt. I samme periode kan vi se, at andelen, der ikke lægger så meget vægt på jobtryghed (hverken vigtigt eller uvigtigt, ikke vigtigt og slet ikke vigtigt) er faldet fra ca. 20 % til 1 Se 2 Se 3

4 under 10 %. Tabellen viser således, at tryghed i ansættelsen generelt er blevet et vigtigere aspekt af det at have et arbejde. Når danskernes synes jobtryghed er blevet vigtigere, kan det teoretisk set hænge sammen med, at arbejdsmarkedet er blevet mere usikkert f.eks. som følge af den økonomiske krise. I 2013 var arbejdsløsheden dog ikke meget højere end den var i Dog kan der stadig i befolkningen være en stærk krisebevidsthed (desuagtet lavere ledighed i 2013 end i årene umiddelbart efter krisen), der slår i igennem i surveys, som den der er brugt til dette notat. En anden forklaring kan være, at holdningsforskydningen skyldes institutionelle forandringer som f.eks. halveringen af dagpengeperioden. I debatten om den danske flexicurity-model er det flere gange blevet pointeret, at der eksisterer et trade-off mellem indkomstsikkerhed og jobtryghed. Har man høj indkomstsikkerhed altså en god arbejdsløshedsunderstøttelse, er tryghed i jobbet mindre vigtigt (og omvendt) (Europakommissionen, 2006). Vi kan således antage, at dagpengereformen og den manglende politiske vilje til at ændre reformen efterfølgende er en anden væsentlig årsag til, at danskerne i dag betoner vigtigheden af jobtryghed højere end tidligere. I Obel-undersøgelsen indgår et konkret spørgsmål, der sigter på at belyse sammenhængen mellem dagpengereformen og vigtigheden af jobtryghed. Tabel 2: Er jobtryghed blevet vigtigere som følge af halveringen af dagpengeperioden? Ja Nej LO-medlemmer 75,2 24,8 Heraf medlemmer af Dansk Metal 71,4 28,6 FTF-medlemmer 60,7 29,3 AC-medllemmer 40,5 59,5 Medlemmer af andre a-kasser 59,3 40,7 Total 62,5 37,5 N=1155 Som tabel 2 viser, mener et stort flertal af de lønmodtagere, der står i en a-kasse, at tryghed i ansættelsen er blevet vigtigere som følge af dagpengehalveringen. Men der er stor forskel på tværs af hovedområderne. På LO-området er holdningen gældende for mere en 3 ud af 4 imens det på AC-området er et mindretal, der mener at jobtryghed er blevet vigtigere som følge af dagpengereformen. Medlemmerne af Dansk Metal næsten på linje med holdningen på hele LOområdet. Tabel 2 antyder således, at der en sammenhæng eller et trade-off mellem indkomstsikkerhed på arbejdsmarkedet og tryghed i ansættelsen, og at denne sammenhæng er mest tydelig blandt LOgrupperne. Fagforbund som Dansk Metal og 3F har ved tidligere overenskomstforhandlinger på 4

5 det private område udtrykt bekymring for nedskæringer på dagpengeområdet, og organisationerne har påpeget, at udhulingen af sikkerhedsdimensionerne i den danske flexicuritymodel vil føre til krav om mere tryghed i overenskomsterne. Resultatet, der er præsenteret i tabel 2, viser i den henseende, at der er en høj grad af overensstemmelse mellem de faglige lederes krav og medlemmernes holdninger. Et vigtigt spørgsmål i forlængelse af diskussionen om øget jobtryghed som kompensation for lavere indkomstsikkerhed er, hvilken form for tryghed lønmodtagerne foretrækker. Under overenskomstforhandlingerne i 2010 og 2012 blev der stillet forskellige krav, herunder krav om længere opsigelsesvarsler, fratrædelsesgodtgørelse, ret til uddannelse i opsigelsesperioden m.m. I CO-industris overenskomst med Dansk Industri blev parterne blandt andet enige om at indføre en fratrædelsesgodtgørelse, der supplerer dagpengesatsen så den samlede kompensationsgrad kommer op på 85%. Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales en til tre gange afhængig af anciennitet. Tryghed i ansættelsen forstået som flere eller bedre overenskomstrettigheder, der i en eller anden forstand stiller lønmodtageren bedre, besværliggør eller fordyrer opsigelser kan således antage mange former. I Obel-undersøgelsen undersøges det hvilket tryghedsformer, det er, lønmodtagerne foretrækker. Svarene fremgår af tabel 3. Tabel 3: Hvilken form for tryghed knyttet til i ansættelsen ville danske lønmodtagere foretrække, hvis de fik følgende valgmuligheder? Bedre hjælp til jobsøgning i opsigelsesperioden Bedre økonomisk Omskoling eller mulighed for Et længere godtgørelse ved VEU i opsigelsesperioden opsigelsesvarsel afskedigelse LO-medlemmer 21,8% 28,2% 30,9% 19,1% Heraf medlemmer af Dansk Metal 21,4% 23,8% 23,8% 31,0% FTF-medlemmer 23,9% 32,5% 29,6% 14,0% AC-medllemmer 26,8% 47,4% 13,7% 12,1% Medlemmer af andre 27,1% 34,9% 25,7% 12,3% a-kasser Total 24,3% 33,9% 26,5% 15,3% N=1146 Som det fremgår af tabel 3 er der stor spredning i forhold til spørgsmålet om hvilken form for tryghed lønmodtagerne vil foretrække. På LO-området er der størst opbakning til bedre uddannelsesmuligheder i opsigelsesperioden, men der er også mange, der ønsker bedre økonomisk godtgørelse ved afskedigelse. Ser vi særskilt på Dansk Metals medlemmer er det 5

6 interessant, at det største ønske i denne gruppe er bedre hjælp til jobsøgning i opsigelsesperioden. Metal-medlemmerne fordeler sig dog nogenlunde jævnt på de forskellige svarkategorier. Blandt AC-medlemmerne er det markant, at tæt på halvdelen ville foretrække bedre økonomisk godtgørelse ved afskedigelse. Dette kan hænge sammen med, at dagpengekompensationsgraden generelt er lavere og at den økonomiske tryghed dermed er mindre for AC-grupperne end for de øvrige lønmodtagergrupper. I forhold til diskussionen om udfordringerne for den danske flexicurity-model er det interessant, at der ikke er et voldsomt pres blandt lønmodtagerne for, at der indføres længere opsigelsesvarsler. Generelt er der ligeså mange der gerne vil have bedret deres mulighed for at opkvalificere sig, som der er lønmodtagere, der vil foretrække længere opsigelsesvarsler. Spredningen i svarene viser dog, at det kan være svært for de faglige organisationer at prioritere forskellige tryghedskrav. En måde man kan imødekomme lønmodtagernes præferenceforskelle på er gennem valgfrihedsordninger som f.eks. findes i forhold til den sjette ferieuge, hvor lønmodtagerne kan vælge at holde ferien eller at få pengene udbetalt. Noget tilsvarende kunne gøres i forhold til spørgsmålet om tryghed i forbindelse med afskedigelse. Man kan forestille sig, at lønmodtagerne i forbindelse med en opsigelse kunne vælge mellem forskellige tryghedspakker og at disse kunne kobles sammen med rettigheder i beskæftigelsessystemet, f.eks. ret til 6-ugers jobrettet uddannelse. Lønmodtagernes vurdering af trygheden i dagpengesystemet I det følgende vil de danske lønmodtageres generelle syn på trygheden i det nuværende dagpengesystem blive belyst. Som skrevet i indledningen indgik reformer af dagpengesystemet i VK-regeringens genopretningspakke fra Dagpengeperioden blev halveret og genoptjeningskravet blev fordoblet. Dertil kommer, at dagpengenes kompensationsgrad over en lang årrække er blevet lavere. Den økonomiske tryghed eller indkomstsikkerheden der tilvejebringes af dagpengesystemet er i den forstand på flere måder blevet dårligere i de senere år. På Christiansborg er dagpengesystemet blevet en varm kartoffel. Der har i hele SR-regeringens levetid været et stort pres for, at regeringen skulle lempe reglerne. Især har der fra den politiske venstrefløj, det socialdemokratiske bagland samt fagbevægelsen været fokus på genoptjeningsperioden. Ønsket er, at det igen skal blive lettere at generhverve sig ret til dagpenge. Man mener, at det nye mindre generøse dagpengesystem er med til at gøre krisen værre, fordi det skaber utryghed i en i forvejen utryg tid og ansporer danskerne til at konsolidere sig frem for at bruge penge. Omvendt har de borgerlige partier (med undtagelse af Dansk Folkeparti) og arbejdsgiverorganisationerne holdt fast ved argumentet om, at det nye dagpengesystem understøtter højere beskæftigelse, fordi det motiverer arbejdsløse til at være mere fleksible i deres jobsøgning. 6

7 I Obel-undersøgelsen belyses det, om lønmodtagerne synes den tryghed det nye dagpengesystem generelt giver er for lav, tilpas eller for høj. Vi ser ikke på systemets enkeltdele med på trygheden som systemet i sin helhed giver. Tabel 4: Lønmodtagernes holdning til tryghedsniveauet i dagpengesystemet For lav Passende For høj LO-medlemmer 50,0% 42,2% 7,8% Heraf medlemmer af Dansk Metal 45,2% 47,6% 7,2% FTF-medlemmer 41,9% 51,0% 7,1% AC-medllemmer 35,8% 56,3% 7,9% Medlemmer af andre a-kasser 34,6% 50,6% 14,8% Total (a-kasse medlemmer) 42,3% 48,4% 9,3% Total (alle lønmodtagere) 41,3% 47,7% 11,0% N=1307 Undersøgelsen viser, at der generelt er et stort mindretal af lønmodtagerne, der synes trygheden i systemet er for lav. Knap 60% synes til gengæld, trygheden er passende eller for høj. For LOgrupperne er billedet, at halvdelen mener trygheden er for lav. Hos Dansk Metals medlemmer er det ca. 45% procent, der mener, at systemet giver for lav tryghed. Ikke overraskende er det blandt AC-medlemmerne og de øvrige a-kassemedlemmer vi finder den største tilbøjelighed til at synes, at systemet er passende eller at trygheden ligefrem er for høj. Det er med enkelte undtagelser disse grupper, der i ringest grad er afhængige af systemet. I debatten om dagpengesystemets indretning er det blevet fremført flere gange i medierne, at det i befolkningen generel et er stort ønske, at dagpengereglerne lempes til fordel for dem, der er på vej til eller allerede er faldet ud af dagpengesystemet. Især skulle der i befolkningen være stor opbakning til mere en 60% at genoptejningskravet lempes (A4, 15. maj 2013). Vores undersøgelse bekræfter ikke dette billede. Dette kan skyldes, at der er lidt større skepsis generelt i befolkningen end blandt lønmodtagerne med det nuværende dagpengesystem. Det kan også være en mulighed, at mange af de lønmodtagere, der generelt mener systemet er passende, mere præcist i forhold til genoptjeningskravet ønsker lempelser. I Obel-undersøgelsen beder vi også de danske lønmodtagere give en vurdering af hvorledes de tror deres økonomiske situation ville være, hvis de blev ledige i en nærmere defineret periode. Dette spørgsmål giver en anden vinkel på analysen af dagpengesystemets niveau og den øvrige sociale sikkerhed i Danmark. 7

8 Tabel 5: Hvordan tror de danske lønmodtagere, de vil være stillet i tilfælde af ledighed? Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Under 6 måneders ledighed 6 til 24 måneders ledighed Mere end 24 måneders ledighed Alle 38,5% 33,5% 28,0% Metal 30,9% 40,5% 28,6% Alle 22,1% 25,4% 52,5% Metal 22,5% 25,0% 52,5% Alle 12,4% 20,3% 67,3% Metal 9,4% 31,3% 59,4% Undersøgelsen viser, at et stort flertal (over 70%) af de danske lønmodtagere vurderer, at de vil klare sig nogenlunde eller godt i en kort ledighedsperiode på 6 måneder eller mindre. Kun omkring 28% tror de vil være dårligt stillet i denne periode. Billedet ændres markant, når folk bliver bedt om at vurdere deres situation ved en ledighedsperiode på mellem 6 måneder og 24 måneder. I en sådan situation vurderer over halvdelen, at de vil være dårlig stillet. Kun ca. 22% tror de vil være godt stillet. Undersøgelsen sætter således spørgsmålstegn ved forståelsen af, at dagpengesatsen i Danmark skulle være særlig generøs. Dagpengesatsen ligger på et fast niveau i hele dagpengeperioden, der altså er 24 måneder. I Sverige nedtrappes dagpengesatsen efter en ledighedsperiode på 200 dage med henblik på at forøge det økonomiske incitament hos de arbejdsløse til at finde arbejde. Obel-undersøgelsen antyder, at der på trods af, at dagpengeydelsen er konstant gennem hele dagpengeperioden i Danmark, er et tiltagende økonomisk incitament til at finde arbejde. Undersøgelsen giver således ikke anledning til anbefalinger til, at Danmark burde adoptere den svenske dagpengemodel med gradvist lavere ydelser i selve dagpengeperioden. Efter 24 måneders ledighed udløber dagpengeperioden. I dag er reglerne sådan, at folk der falder ud af dagpengesystemet kan få arbejdsmarkedsydelse på et niveau svarende til kontanthjælp. Arbejdsmarkedsydelsen udfases frem til Derefter vil kontanthjælpssystemet være det system, der skal samle dagpengetaberne op. Trygheden udenfor dagpengesystemet er dog ikke noget at råbe hurra for. I en situation med mere en 24 måneders ledighed vurderer tæt ved 70% af danskerne, de vil være dårligt stillet. Kun 12,4% tror de vil klare sig godt. I tabel 5 indgår svar fra Dansk Metals medlemmer. I forhold til en ledighedsperiode på 6 måneder eller derunder er metalmedlemmerne lidt mindre optimistiske end resten af befolkningen. 8

9 Omvendt er knapt så mange metalmedlemmer pessimistiske, når de forholder sig til en tænkt situation med over 24 måneders ledighed. Generelt må det siges, at billedet er, at der stor forskel på lønmodtagernes forventninger til en kort, mellemlang eller lang ledighedsperiode. De fleste vil kunne klare sig gennem en kort periode på dagpenge, færre tror de vil kunne klare sig i en mellemlang ledighedsperiode, og få tror de vil kunne klare sig, hvis de var ledige i mere end 24 måneder og dermed faldt ud af dagpengesystemet. Det er således reelt nok at fremføre det argument, at forkortelsen af dagpengeperioden kan have bidraget til at øge utrygheden på det danske arbejdsmarked. Men dagpengesystemet er under alle omstændigheder ikke et system, de fleste vil føle sig godt understøttet af, hvis de skulle bliver ledige udover en kort periode på 6 måneder. Logistisk regression Som vist i ovenstående afsnit er der store variationer i de danske lønmodtageres holdninger til dagpengesystemet og til spørgsmålet om mere tryghed i ansættelsen. Med henblik på at undersøge hvilke bagvedliggende karakteristika, der har indflydelse på holdningsforskelle mellem lønmodtagerne, er der herunder opstillet en logistisk regression, der belyser holdningsforskelle mellem sammenlignelige grupper. Analysen indeholder alder, uddannelse og køn som baggrundsvariabler. Den logistiske regression viser, at der er en stærk sammenhæng mellem alder og vurderingen af, at dagpengesystemet ikke giver tilstrækkelig tryghed. Jo ældre en gruppe man tilhører, desto større er oddsene for, at man synes trygheden i dagpengesystemet er for lav. Resultatet er signifikant for de tre ældste grupper. Resultatet kan hænge sammen med, at ældre grupper generelt har højere indtægt end yngre grupper og derfor alt andet lige vil have en lavere kompensationsgrad. Der synes også at være en svag sammenhæng mellem alder og tilbøjeligheden til at mene, at tryghed i ansættelsen er blevet vigtige som følge af dagpengereformen, men disse resultater er ikke signifikante, så vi kan ikke udelukke at forskellene er tilfældige. Til gengæld er der en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og holdningen til det omtalte trade-off mellem indkomstsikkerhed og jobtryghed. Jo kortere uddannelse man har, desto mere tilbøjelig vil man være til at mene, at jobtryghed er blevet vigtigere. Ufaglærte har f.eks. mere end 7 gange så høje odds som akademikere for at mene, at jobtryghed er blevet vigtigere som følge af dagpengereformen. For dem med studentereksamen som højeste uddannelse, faglærte og dem med en kort videregående uddannede er oddsene tre gang så høje som de højtuddannede. Kvinder er ligeledes mere tilbøjelige end mænd til at mene jobtryghed er blevet vigtigere. Forskellen mellem kønnene er dog ikke ligeså markant som forskellen mellem uddannelsesgrupperne, men den er stadig signifikant. 9

10 Når det især er de kortest uddannede, der understreger, at der et trade-off mellem jobtryghed og indkomstsikkerhed, hænger det givetvis sammen med, at det er de kortest uddannede, der først og fremmest har mærket konsekvenserne af finanskrisen og dagpengeforringelserne. Mange af de jobs der forsvandt under krisen var ufaglærte jobs i industri og byggeri. De ufaglærte er som gruppe også den gruppe, der er blevet hårdest ramt af dagpengereformen. 3F og KRIFA er de to a-kasser, der har relativt flest udfaldne medlemmer. Tabel 6: Alder, uddannelse og køn og holdninger til tryghed på arbejdsmarkedet (odds ratio) Trygheden i dagpengesystemet er for lav Tryghed i ansættelsen er blevet vigtigere som følge af DPreformen Alder Uddannelsesniveau Køn Ref. Ref ,82 1, ,76* 1, ,15** 1, ,68** 1,66 Ufaglært 2,19*** 7,19*** Faglært, gymnasial eller KVU 1,36 3,16*** MVU 1,52* 2.37*** LVU eller ph.d. Ref. Ref. Kvinde 1,19 1,43** Mand Ref. Ref. 10

11 Konklusion Dette notat har belyst hvordan de danske lønmodtagere vurderer trygheden på det danske arbejdsmarked i Mere præcist er det blevet undersøgt, hvad lønmodtagerne mener om den tryghed, der ligger i det danske dagpengesystem, og om dagpengereformen fra 2010 har haft den betydning, at jobtryghed dvs. tryghed i ansættelsen er blevet vigtigere. Spørgeskemaundersøgelsen bag notatet viser, at der er et stort mindretal på ca. 42% af lønmodtagere, der mener, at trygheden i dagpengesystemet er for lav. Knap halvdelen mener at trygheden er passende. En gruppe på ca. 11% mener, trygheden er for høj. I notatet er det ligeledes blevet belyst, hvordan danskerne tror de vil klare sig, hvis de blev arbejdsløse. Flertallet tror, de vil klare sig godt eller nogenlunde i en kortere ledighedsperiode på 6 måneder eller derunder. Ved en ledighedsperiode på mellem 6 og 24 måneder er det dog kun ca. 47%, der tror, de vil kunne klare sig. Kun ca. en tredjedel tror de vil kunne klare sig, hvis de var ledige i mere end 24 måneder. Notatet har dokumentet, at danskerne synes tryghed i ansættelsen er blevet vigtigere siden Er årsag hertil kan være dagpengereformen og andre forringelser af dagpengesystemet og flexicurity-modellen siden midten af 00erne. Notatet har derfor set nærmere på, om danskerne kæder ringere indkomstsikkerhed sammen med ønsket om højere jobtryghed. Flere af de faglige organisationer under LO har stillet krav om mere tryghed i forbindelse overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne. Spørgeskemaundersøgelsen bag notatet viser, at et flertal mener, at jobtryghed er blevet mere vigtigt som følge af dagpengereformen. Men der er store forskelle lønmodtagerne i mellem. Det er især LO-gruppen, der er tilbøjelig til at kæde de to ting sammen. Notat peger dermed på, at de tryghedskrav der er formuleret af flere af de faglige organisationer er legitime i lyset af medlemmernes holdninger. Sidst i notatet er lavet en logistisk regression med henblik på at sammenligne forskellige baggrundsvariablers betydning for holdninger til dagpenge og jobtryghed. Analysen viser, at jo ældre man er, desto mere tilbøjelig er man til at mene, at dagpengesystemet giver for lav tryghed. Der er også svag sammenhæng mellem uddannelse og tilbøjeligheden til at mene, at dagpengesystemet ikke er godt nok, men dette resultat er ikke signifikant. Det er til gengæld sammenhængen mellem uddannelsesniveau og tilbøjeligheden til at sammenkæde indkomstsikkerhed og jobtryghed. De kortest uddannede har 7 gange så høje odds som højtuddannede for at mene, at jobtryghed er blevet vigtigere som følge af dagpengereformen. For faglærte er oddsene tre gange højere. Notatet indikerer dermed, at man fortsat vil kunne forvente, at repræsentanter for de kortest uddannede og de faglærte vil agitere for forbedringer af dagpengesystemet. Men det viser også, at kravene om mere tryghed i overenskomsterne er legitime, på trods at sådanne krav potentielt kan svække fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. 11

12 Referencer A4 (2013) Danskerne vil have hurtigere ret til dagpenge. Analyse bragt den 15. maj. De Vaus, D. (2002) Surveus in social research, Oxon: Routledge. Europakommissionen (2006) Employment in Europe, Brussels: DG Employment. Klindt, M.P. (2010) Institutionel komplementaritet mellem velfærdsstat og arbejdsmarked. Flerleddet ph.d.- afhandling med bidrag til debatten og danske arbejdsmarkedspolitik og det europæiske beskæftigelsesstrategi, Aalborg: Institut for Statskundskab. Klindt, M.P. (2012) Trygghet och konkurrenskraft I Danmark och Sverige: En komparativ institutionell analys i Teodorescu, A. och Petterson, L.O. (red.) Jobben kommer och går behovet av trygghet består, Stockholm: Ekerlids Förlag. Madsen. P.K. (2005) The Danish Road to Flexicurity: Where are we, and how did we get there? in Bredgaard, T. and Larsen, F. (eds.) Employment Policy from different Angles, Copenhagen: DJØF Publishing. OECD (2004) Employment Outlook 2004, Paris: OECD. 12

DANSK FLEXICURITY I KRISE?

DANSK FLEXICURITY I KRISE? DANSK FLEXICURITY I KRISE? T H O M A S B R E D G A A R D C E N T E R F O R A R B E J D S M A R K E D S F O R S K N I N G V E D A A L B O R G U N I V E R S I T E T F O R S K A R S E M I N A R I U M I U

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden - UgebrevetA4.dk 19-10-2015 19:45:45

Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden - UgebrevetA4.dk 19-10-2015 19:45:45 DAGPENGEUDSPIL Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 19. oktober 2015, 14:00 Del: Dagpengesystemet får en tiltrængt

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere.

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Resumé YouGov har på vegne af A kassernes brancheorganisation AK samvirke spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

FRYGT Utrygge lønmodtagere sukker efter bedre dagpenge Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 19. oktober 2015, 05:00

FRYGT Utrygge lønmodtagere sukker efter bedre dagpenge Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 19. oktober 2015, 05:00 FRYGT Utrygge lønmodtagere sukker efter bedre dagpenge Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 19. oktober 2015, 05:00 Del: Siden 2002 er antallet af danskere, der er bange for at blive arbejdsløse, mere

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Analyse 30. november 2014

Analyse 30. november 2014 . november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Problemet er ikke løst

Problemet er ikke løst Problemet er ikke løst Notat om dagpengekommissionens rapport Siden Dorthe Hedegaard faldt ud af dagpenge-systemet for halvandet år siden, har hun kæmpet for én ting: Jeg vil bare gerne have et job. Jeg

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 1. april 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri for A (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I for Nordisk Wavin A/S (advokat Morten

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Analyse 19. september 2013

Analyse 19. september 2013 1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en

Læs mere

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status for 2013 og 2014 10. februar 2015 1 Michel Klos Indledning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.epa.aau.dk/carma Medlemskonference

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 146 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X 26. november 2010 J.nr.

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Beskæftigelsespolitik set i et uddannelsesperspektiv VUC Årsmøde 2014 3. april 2014 på Nyborg Strand Per Kongshøj Madsen

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere