Tryghed på arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tryghed på arbejdsmarkedet"

Transkript

1 CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING Tryghed på arbejdsmarkedet Analyse til Dansk Metal af danske lønmodtageres holdninger og ønsker til tryghed efter dagpengereformen Mads Peter Klindt Notatet belyser de danske lønmodtageres syn på jobtryghed og trygheden i dagpengesystemet. Over 60% af lønmodtagerne, der står i en a-kasse, mener, at jobtryghed er blevet mere vigtigt som følge af dagpengereformen. Resultatet er endnu mere markant på LO-området. Mere end 40% af lønmodtagerne mener, at trygheden i dagpengesystemet er for lav.

2 Indledning Det danske arbejdsmarked har længe været internationalt kendt for at kombinere en høj grad af jobomsætning og mobilitet samtidig med stor tryghed for lønmodtagerne. Baggrunden herfor er den danske flexicurity-model, der består af fleksible afskedigelsesregler, et solidt dagpengesystem og aktiv beskæftigelsespolitik med efter- og videreuddannelsesmuligheder for arbejdsløse. Modellen force er, at lønmodtagernes tryghed er garanteret af de social- og beskæftigelsespolitiske foranstaltninger i stedet for af rigide ansættelses- og afskedigelsesregler, der ofte er en hæmsko for virksomhedernes omstillingsevne (OECD, 2004; Madsen, 2005). I de senere år er arbejdsmarkedet imidlertid blevet udfordret af en række økonomiske og politiske stød. Som følge af finanskrisen og den efterfølgende verdensomspændende økonomiske krise forsvandt mange private jobs på det danske arbejdsmarked og ledigheden steg i årene Krisen gav anledning til en række politiske reformer, heriblandt dagpengereformen fra 2010, der forkortede dagpengeperioden fra 4 til 2 år og fordoblede genoptjeningskravet fra 26 til 52 uger. Den aktive beskæftigelsespolitik blev i løbet af 00erne reformeret et antal gange, og arbejdsløses rettigheder til efter- og videreuddannelse blev indskrænket. Den berømte flexicurity-model ser derfor noget anderledes ud i dag end den gjorde for få år tilbage. I dette notat belyses det, hvordan det står til med de danske lønmodtagernes holdninger til tryghed på arbejdsmarked i kølvandet på krisen og ændringerne af den danske flexicurity-model. Notatet undersøger først og fremmest, om dagpengereformen fra 2010 har haft betydning for danskernes holdning til tryghed i ansættelsen. I litteraturen om den danske flexicurity-model er det en central antagelse, at danskernes traditionelt begrænsede tilbøjelighed til at efterspørge jobtryghed netop hænger sammen med flexicurity-modellens institutioner (Klindt, 2010). En hypotese, der ønskes belyst, er derfor, om forringelserne på dagpengeområdet slår over i krav om eller ønsker om mere tryghed i ansættelsen. Notatet belyser efterfølgende hvorledes de danske lønmodtagere generelt bedømmer den tryghed, der ydes af det nuværende dagpengesystem, hvor dagpengeperioden er to år og genoptjeningskravet et år. Notatet anvender data fra en spørgeskemaundersøgelse (Obel-undersøgelsen) med et repræsentativt udsnit af de danske lønmodtagere. Undersøgelsen er gennemført i sommeren og efteråret 2013 af Danmarks Statistik for Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Aalborg Universitet (AAU). Notatets konklusion er, at et flertal af de danske lønmodtagere mener, at tryghed i ansættelsen er blevet vigtigere som følge af dagpengereformen. Blandt kortuddannede, faglærte og lønmodtagere med en kort videregående uddannelse er ønsket om mere jobtryghed langt mere massivt end blandt de højest uddannede. Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at ønske tryghed som følge af reformen. Resultaterne er statistisk signifikante. 2

3 I forhold til lønmodtagernes vurdering af, om dagpengesystemet giver tilstrækkeligt tryghed til arbejdsløse, mener et stort mindretal, at systemet ikke giver nok tryghed. Samtidig er der en klar tendens til, at jo ældre lønmodtagerne er, desto mere tilbøjelige er de til at svare, at dagpengesystemet ikke giver tilstrækkelig tryghed. Notatet er rekvireret af Dansk Metal. I spørgeskemaundersøgelsen er det muligt at udtrække særskilte data på baggrund af a-kasse-medlemskab. Notatets analyser indeholder derfor også svarfordelinger for medlemmer af Dansk Metals a-kasse. Det skal dog bemærkes, at subgruppen af metal-medlemmer kun består af 42 respondenter, hvilket er i underkanten af det tilrådelige (jf. De Vaus, 2002, s. 83). Analyserne af holdningerne til dagpenge og jobtryghed er for Metalmedlemmernes vedkommende således forbundet med en del usikkerhed. Danskernes holdninger til jobtryghed Internationalt set er danske lønmodtagere kendt for at lægge knap så meget vægt på tryghed i ansættelsen som lønmodtagere i andre vestlige lande. Tryghed i ansættelsen forstås som det, at der er lille risiko for at blive fyret, f.eks. som følge af begrænsninger på arbejdsgiverens ret til at hyre og fyre arbejdskraft. Langt de fleste lønmodtagere mener, at jobtryghed er vigtigt, men forskellen ligger i betoningen. I ISSP-undersøgelsen fra 2005 angiver ca. 50 % af danskerne at tryghed er vigtigt, imens kun ca. 30 % angiver at det er meget vigtigt. Billedet for de fleste andre vestlige lande er, at flertallet mener jobtryghed er meget vigtigt. F.eks. mente 58 % af svenskerne, 61 % af amerikanerne og ca. 65 % af tyskerne, der deltog i ISSP-undersøgelsen i 2005, at jobtryghed er meget vigtigt (Klindt, 2012). Tabel 1: Danskernes vurdering af vigtigheden af jobtryghed Meget vigtigt Vigtigt Hverken vigtigt eller uvigtigt Ikke vigtigt Slet ikke vigtigt ,6 50 6,7 2,2 0, ,2 49,9 10,8 8,6 1,5 (Kilder: 2013-data er fra Obel-undersøgelsen 1, 2005-data er fra den såkaldte ISSP-undersøgelse 2 ) I 2013, dvs. otte år senere, har de danske lønmodtageres holdning forskudt sig i retning af det niveau, der gjaldt for de øvrige vestlige lande i Nu er det over 40 % der mener, at jobtryghed er meget vigtigt. I samme periode kan vi se, at andelen, der ikke lægger så meget vægt på jobtryghed (hverken vigtigt eller uvigtigt, ikke vigtigt og slet ikke vigtigt) er faldet fra ca. 20 % til 1 Se 2 Se 3

4 under 10 %. Tabellen viser således, at tryghed i ansættelsen generelt er blevet et vigtigere aspekt af det at have et arbejde. Når danskernes synes jobtryghed er blevet vigtigere, kan det teoretisk set hænge sammen med, at arbejdsmarkedet er blevet mere usikkert f.eks. som følge af den økonomiske krise. I 2013 var arbejdsløsheden dog ikke meget højere end den var i Dog kan der stadig i befolkningen være en stærk krisebevidsthed (desuagtet lavere ledighed i 2013 end i årene umiddelbart efter krisen), der slår i igennem i surveys, som den der er brugt til dette notat. En anden forklaring kan være, at holdningsforskydningen skyldes institutionelle forandringer som f.eks. halveringen af dagpengeperioden. I debatten om den danske flexicurity-model er det flere gange blevet pointeret, at der eksisterer et trade-off mellem indkomstsikkerhed og jobtryghed. Har man høj indkomstsikkerhed altså en god arbejdsløshedsunderstøttelse, er tryghed i jobbet mindre vigtigt (og omvendt) (Europakommissionen, 2006). Vi kan således antage, at dagpengereformen og den manglende politiske vilje til at ændre reformen efterfølgende er en anden væsentlig årsag til, at danskerne i dag betoner vigtigheden af jobtryghed højere end tidligere. I Obel-undersøgelsen indgår et konkret spørgsmål, der sigter på at belyse sammenhængen mellem dagpengereformen og vigtigheden af jobtryghed. Tabel 2: Er jobtryghed blevet vigtigere som følge af halveringen af dagpengeperioden? Ja Nej LO-medlemmer 75,2 24,8 Heraf medlemmer af Dansk Metal 71,4 28,6 FTF-medlemmer 60,7 29,3 AC-medllemmer 40,5 59,5 Medlemmer af andre a-kasser 59,3 40,7 Total 62,5 37,5 N=1155 Som tabel 2 viser, mener et stort flertal af de lønmodtagere, der står i en a-kasse, at tryghed i ansættelsen er blevet vigtigere som følge af dagpengehalveringen. Men der er stor forskel på tværs af hovedområderne. På LO-området er holdningen gældende for mere en 3 ud af 4 imens det på AC-området er et mindretal, der mener at jobtryghed er blevet vigtigere som følge af dagpengereformen. Medlemmerne af Dansk Metal næsten på linje med holdningen på hele LOområdet. Tabel 2 antyder således, at der en sammenhæng eller et trade-off mellem indkomstsikkerhed på arbejdsmarkedet og tryghed i ansættelsen, og at denne sammenhæng er mest tydelig blandt LOgrupperne. Fagforbund som Dansk Metal og 3F har ved tidligere overenskomstforhandlinger på 4

5 det private område udtrykt bekymring for nedskæringer på dagpengeområdet, og organisationerne har påpeget, at udhulingen af sikkerhedsdimensionerne i den danske flexicuritymodel vil føre til krav om mere tryghed i overenskomsterne. Resultatet, der er præsenteret i tabel 2, viser i den henseende, at der er en høj grad af overensstemmelse mellem de faglige lederes krav og medlemmernes holdninger. Et vigtigt spørgsmål i forlængelse af diskussionen om øget jobtryghed som kompensation for lavere indkomstsikkerhed er, hvilken form for tryghed lønmodtagerne foretrækker. Under overenskomstforhandlingerne i 2010 og 2012 blev der stillet forskellige krav, herunder krav om længere opsigelsesvarsler, fratrædelsesgodtgørelse, ret til uddannelse i opsigelsesperioden m.m. I CO-industris overenskomst med Dansk Industri blev parterne blandt andet enige om at indføre en fratrædelsesgodtgørelse, der supplerer dagpengesatsen så den samlede kompensationsgrad kommer op på 85%. Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales en til tre gange afhængig af anciennitet. Tryghed i ansættelsen forstået som flere eller bedre overenskomstrettigheder, der i en eller anden forstand stiller lønmodtageren bedre, besværliggør eller fordyrer opsigelser kan således antage mange former. I Obel-undersøgelsen undersøges det hvilket tryghedsformer, det er, lønmodtagerne foretrækker. Svarene fremgår af tabel 3. Tabel 3: Hvilken form for tryghed knyttet til i ansættelsen ville danske lønmodtagere foretrække, hvis de fik følgende valgmuligheder? Bedre hjælp til jobsøgning i opsigelsesperioden Bedre økonomisk Omskoling eller mulighed for Et længere godtgørelse ved VEU i opsigelsesperioden opsigelsesvarsel afskedigelse LO-medlemmer 21,8% 28,2% 30,9% 19,1% Heraf medlemmer af Dansk Metal 21,4% 23,8% 23,8% 31,0% FTF-medlemmer 23,9% 32,5% 29,6% 14,0% AC-medllemmer 26,8% 47,4% 13,7% 12,1% Medlemmer af andre 27,1% 34,9% 25,7% 12,3% a-kasser Total 24,3% 33,9% 26,5% 15,3% N=1146 Som det fremgår af tabel 3 er der stor spredning i forhold til spørgsmålet om hvilken form for tryghed lønmodtagerne vil foretrække. På LO-området er der størst opbakning til bedre uddannelsesmuligheder i opsigelsesperioden, men der er også mange, der ønsker bedre økonomisk godtgørelse ved afskedigelse. Ser vi særskilt på Dansk Metals medlemmer er det 5

6 interessant, at det største ønske i denne gruppe er bedre hjælp til jobsøgning i opsigelsesperioden. Metal-medlemmerne fordeler sig dog nogenlunde jævnt på de forskellige svarkategorier. Blandt AC-medlemmerne er det markant, at tæt på halvdelen ville foretrække bedre økonomisk godtgørelse ved afskedigelse. Dette kan hænge sammen med, at dagpengekompensationsgraden generelt er lavere og at den økonomiske tryghed dermed er mindre for AC-grupperne end for de øvrige lønmodtagergrupper. I forhold til diskussionen om udfordringerne for den danske flexicurity-model er det interessant, at der ikke er et voldsomt pres blandt lønmodtagerne for, at der indføres længere opsigelsesvarsler. Generelt er der ligeså mange der gerne vil have bedret deres mulighed for at opkvalificere sig, som der er lønmodtagere, der vil foretrække længere opsigelsesvarsler. Spredningen i svarene viser dog, at det kan være svært for de faglige organisationer at prioritere forskellige tryghedskrav. En måde man kan imødekomme lønmodtagernes præferenceforskelle på er gennem valgfrihedsordninger som f.eks. findes i forhold til den sjette ferieuge, hvor lønmodtagerne kan vælge at holde ferien eller at få pengene udbetalt. Noget tilsvarende kunne gøres i forhold til spørgsmålet om tryghed i forbindelse med afskedigelse. Man kan forestille sig, at lønmodtagerne i forbindelse med en opsigelse kunne vælge mellem forskellige tryghedspakker og at disse kunne kobles sammen med rettigheder i beskæftigelsessystemet, f.eks. ret til 6-ugers jobrettet uddannelse. Lønmodtagernes vurdering af trygheden i dagpengesystemet I det følgende vil de danske lønmodtageres generelle syn på trygheden i det nuværende dagpengesystem blive belyst. Som skrevet i indledningen indgik reformer af dagpengesystemet i VK-regeringens genopretningspakke fra Dagpengeperioden blev halveret og genoptjeningskravet blev fordoblet. Dertil kommer, at dagpengenes kompensationsgrad over en lang årrække er blevet lavere. Den økonomiske tryghed eller indkomstsikkerheden der tilvejebringes af dagpengesystemet er i den forstand på flere måder blevet dårligere i de senere år. På Christiansborg er dagpengesystemet blevet en varm kartoffel. Der har i hele SR-regeringens levetid været et stort pres for, at regeringen skulle lempe reglerne. Især har der fra den politiske venstrefløj, det socialdemokratiske bagland samt fagbevægelsen været fokus på genoptjeningsperioden. Ønsket er, at det igen skal blive lettere at generhverve sig ret til dagpenge. Man mener, at det nye mindre generøse dagpengesystem er med til at gøre krisen værre, fordi det skaber utryghed i en i forvejen utryg tid og ansporer danskerne til at konsolidere sig frem for at bruge penge. Omvendt har de borgerlige partier (med undtagelse af Dansk Folkeparti) og arbejdsgiverorganisationerne holdt fast ved argumentet om, at det nye dagpengesystem understøtter højere beskæftigelse, fordi det motiverer arbejdsløse til at være mere fleksible i deres jobsøgning. 6

7 I Obel-undersøgelsen belyses det, om lønmodtagerne synes den tryghed det nye dagpengesystem generelt giver er for lav, tilpas eller for høj. Vi ser ikke på systemets enkeltdele med på trygheden som systemet i sin helhed giver. Tabel 4: Lønmodtagernes holdning til tryghedsniveauet i dagpengesystemet For lav Passende For høj LO-medlemmer 50,0% 42,2% 7,8% Heraf medlemmer af Dansk Metal 45,2% 47,6% 7,2% FTF-medlemmer 41,9% 51,0% 7,1% AC-medllemmer 35,8% 56,3% 7,9% Medlemmer af andre a-kasser 34,6% 50,6% 14,8% Total (a-kasse medlemmer) 42,3% 48,4% 9,3% Total (alle lønmodtagere) 41,3% 47,7% 11,0% N=1307 Undersøgelsen viser, at der generelt er et stort mindretal af lønmodtagerne, der synes trygheden i systemet er for lav. Knap 60% synes til gengæld, trygheden er passende eller for høj. For LOgrupperne er billedet, at halvdelen mener trygheden er for lav. Hos Dansk Metals medlemmer er det ca. 45% procent, der mener, at systemet giver for lav tryghed. Ikke overraskende er det blandt AC-medlemmerne og de øvrige a-kassemedlemmer vi finder den største tilbøjelighed til at synes, at systemet er passende eller at trygheden ligefrem er for høj. Det er med enkelte undtagelser disse grupper, der i ringest grad er afhængige af systemet. I debatten om dagpengesystemets indretning er det blevet fremført flere gange i medierne, at det i befolkningen generel et er stort ønske, at dagpengereglerne lempes til fordel for dem, der er på vej til eller allerede er faldet ud af dagpengesystemet. Især skulle der i befolkningen være stor opbakning til mere en 60% at genoptejningskravet lempes (A4, 15. maj 2013). Vores undersøgelse bekræfter ikke dette billede. Dette kan skyldes, at der er lidt større skepsis generelt i befolkningen end blandt lønmodtagerne med det nuværende dagpengesystem. Det kan også være en mulighed, at mange af de lønmodtagere, der generelt mener systemet er passende, mere præcist i forhold til genoptjeningskravet ønsker lempelser. I Obel-undersøgelsen beder vi også de danske lønmodtagere give en vurdering af hvorledes de tror deres økonomiske situation ville være, hvis de blev ledige i en nærmere defineret periode. Dette spørgsmål giver en anden vinkel på analysen af dagpengesystemets niveau og den øvrige sociale sikkerhed i Danmark. 7

8 Tabel 5: Hvordan tror de danske lønmodtagere, de vil være stillet i tilfælde af ledighed? Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Under 6 måneders ledighed 6 til 24 måneders ledighed Mere end 24 måneders ledighed Alle 38,5% 33,5% 28,0% Metal 30,9% 40,5% 28,6% Alle 22,1% 25,4% 52,5% Metal 22,5% 25,0% 52,5% Alle 12,4% 20,3% 67,3% Metal 9,4% 31,3% 59,4% Undersøgelsen viser, at et stort flertal (over 70%) af de danske lønmodtagere vurderer, at de vil klare sig nogenlunde eller godt i en kort ledighedsperiode på 6 måneder eller mindre. Kun omkring 28% tror de vil være dårligt stillet i denne periode. Billedet ændres markant, når folk bliver bedt om at vurdere deres situation ved en ledighedsperiode på mellem 6 måneder og 24 måneder. I en sådan situation vurderer over halvdelen, at de vil være dårlig stillet. Kun ca. 22% tror de vil være godt stillet. Undersøgelsen sætter således spørgsmålstegn ved forståelsen af, at dagpengesatsen i Danmark skulle være særlig generøs. Dagpengesatsen ligger på et fast niveau i hele dagpengeperioden, der altså er 24 måneder. I Sverige nedtrappes dagpengesatsen efter en ledighedsperiode på 200 dage med henblik på at forøge det økonomiske incitament hos de arbejdsløse til at finde arbejde. Obel-undersøgelsen antyder, at der på trods af, at dagpengeydelsen er konstant gennem hele dagpengeperioden i Danmark, er et tiltagende økonomisk incitament til at finde arbejde. Undersøgelsen giver således ikke anledning til anbefalinger til, at Danmark burde adoptere den svenske dagpengemodel med gradvist lavere ydelser i selve dagpengeperioden. Efter 24 måneders ledighed udløber dagpengeperioden. I dag er reglerne sådan, at folk der falder ud af dagpengesystemet kan få arbejdsmarkedsydelse på et niveau svarende til kontanthjælp. Arbejdsmarkedsydelsen udfases frem til Derefter vil kontanthjælpssystemet være det system, der skal samle dagpengetaberne op. Trygheden udenfor dagpengesystemet er dog ikke noget at råbe hurra for. I en situation med mere en 24 måneders ledighed vurderer tæt ved 70% af danskerne, de vil være dårligt stillet. Kun 12,4% tror de vil klare sig godt. I tabel 5 indgår svar fra Dansk Metals medlemmer. I forhold til en ledighedsperiode på 6 måneder eller derunder er metalmedlemmerne lidt mindre optimistiske end resten af befolkningen. 8

9 Omvendt er knapt så mange metalmedlemmer pessimistiske, når de forholder sig til en tænkt situation med over 24 måneders ledighed. Generelt må det siges, at billedet er, at der stor forskel på lønmodtagernes forventninger til en kort, mellemlang eller lang ledighedsperiode. De fleste vil kunne klare sig gennem en kort periode på dagpenge, færre tror de vil kunne klare sig i en mellemlang ledighedsperiode, og få tror de vil kunne klare sig, hvis de var ledige i mere end 24 måneder og dermed faldt ud af dagpengesystemet. Det er således reelt nok at fremføre det argument, at forkortelsen af dagpengeperioden kan have bidraget til at øge utrygheden på det danske arbejdsmarked. Men dagpengesystemet er under alle omstændigheder ikke et system, de fleste vil føle sig godt understøttet af, hvis de skulle bliver ledige udover en kort periode på 6 måneder. Logistisk regression Som vist i ovenstående afsnit er der store variationer i de danske lønmodtageres holdninger til dagpengesystemet og til spørgsmålet om mere tryghed i ansættelsen. Med henblik på at undersøge hvilke bagvedliggende karakteristika, der har indflydelse på holdningsforskelle mellem lønmodtagerne, er der herunder opstillet en logistisk regression, der belyser holdningsforskelle mellem sammenlignelige grupper. Analysen indeholder alder, uddannelse og køn som baggrundsvariabler. Den logistiske regression viser, at der er en stærk sammenhæng mellem alder og vurderingen af, at dagpengesystemet ikke giver tilstrækkelig tryghed. Jo ældre en gruppe man tilhører, desto større er oddsene for, at man synes trygheden i dagpengesystemet er for lav. Resultatet er signifikant for de tre ældste grupper. Resultatet kan hænge sammen med, at ældre grupper generelt har højere indtægt end yngre grupper og derfor alt andet lige vil have en lavere kompensationsgrad. Der synes også at være en svag sammenhæng mellem alder og tilbøjeligheden til at mene, at tryghed i ansættelsen er blevet vigtige som følge af dagpengereformen, men disse resultater er ikke signifikante, så vi kan ikke udelukke at forskellene er tilfældige. Til gengæld er der en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og holdningen til det omtalte trade-off mellem indkomstsikkerhed og jobtryghed. Jo kortere uddannelse man har, desto mere tilbøjelig vil man være til at mene, at jobtryghed er blevet vigtigere. Ufaglærte har f.eks. mere end 7 gange så høje odds som akademikere for at mene, at jobtryghed er blevet vigtigere som følge af dagpengereformen. For dem med studentereksamen som højeste uddannelse, faglærte og dem med en kort videregående uddannede er oddsene tre gang så høje som de højtuddannede. Kvinder er ligeledes mere tilbøjelige end mænd til at mene jobtryghed er blevet vigtigere. Forskellen mellem kønnene er dog ikke ligeså markant som forskellen mellem uddannelsesgrupperne, men den er stadig signifikant. 9

10 Når det især er de kortest uddannede, der understreger, at der et trade-off mellem jobtryghed og indkomstsikkerhed, hænger det givetvis sammen med, at det er de kortest uddannede, der først og fremmest har mærket konsekvenserne af finanskrisen og dagpengeforringelserne. Mange af de jobs der forsvandt under krisen var ufaglærte jobs i industri og byggeri. De ufaglærte er som gruppe også den gruppe, der er blevet hårdest ramt af dagpengereformen. 3F og KRIFA er de to a-kasser, der har relativt flest udfaldne medlemmer. Tabel 6: Alder, uddannelse og køn og holdninger til tryghed på arbejdsmarkedet (odds ratio) Trygheden i dagpengesystemet er for lav Tryghed i ansættelsen er blevet vigtigere som følge af DPreformen Alder Uddannelsesniveau Køn Ref. Ref ,82 1, ,76* 1, ,15** 1, ,68** 1,66 Ufaglært 2,19*** 7,19*** Faglært, gymnasial eller KVU 1,36 3,16*** MVU 1,52* 2.37*** LVU eller ph.d. Ref. Ref. Kvinde 1,19 1,43** Mand Ref. Ref. 10

11 Konklusion Dette notat har belyst hvordan de danske lønmodtagere vurderer trygheden på det danske arbejdsmarked i Mere præcist er det blevet undersøgt, hvad lønmodtagerne mener om den tryghed, der ligger i det danske dagpengesystem, og om dagpengereformen fra 2010 har haft den betydning, at jobtryghed dvs. tryghed i ansættelsen er blevet vigtigere. Spørgeskemaundersøgelsen bag notatet viser, at der er et stort mindretal på ca. 42% af lønmodtagere, der mener, at trygheden i dagpengesystemet er for lav. Knap halvdelen mener at trygheden er passende. En gruppe på ca. 11% mener, trygheden er for høj. I notatet er det ligeledes blevet belyst, hvordan danskerne tror de vil klare sig, hvis de blev arbejdsløse. Flertallet tror, de vil klare sig godt eller nogenlunde i en kortere ledighedsperiode på 6 måneder eller derunder. Ved en ledighedsperiode på mellem 6 og 24 måneder er det dog kun ca. 47%, der tror, de vil kunne klare sig. Kun ca. en tredjedel tror de vil kunne klare sig, hvis de var ledige i mere end 24 måneder. Notatet har dokumentet, at danskerne synes tryghed i ansættelsen er blevet vigtigere siden Er årsag hertil kan være dagpengereformen og andre forringelser af dagpengesystemet og flexicurity-modellen siden midten af 00erne. Notatet har derfor set nærmere på, om danskerne kæder ringere indkomstsikkerhed sammen med ønsket om højere jobtryghed. Flere af de faglige organisationer under LO har stillet krav om mere tryghed i forbindelse overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne. Spørgeskemaundersøgelsen bag notatet viser, at et flertal mener, at jobtryghed er blevet mere vigtigt som følge af dagpengereformen. Men der er store forskelle lønmodtagerne i mellem. Det er især LO-gruppen, der er tilbøjelig til at kæde de to ting sammen. Notat peger dermed på, at de tryghedskrav der er formuleret af flere af de faglige organisationer er legitime i lyset af medlemmernes holdninger. Sidst i notatet er lavet en logistisk regression med henblik på at sammenligne forskellige baggrundsvariablers betydning for holdninger til dagpenge og jobtryghed. Analysen viser, at jo ældre man er, desto mere tilbøjelig er man til at mene, at dagpengesystemet giver for lav tryghed. Der er også svag sammenhæng mellem uddannelse og tilbøjeligheden til at mene, at dagpengesystemet ikke er godt nok, men dette resultat er ikke signifikant. Det er til gengæld sammenhængen mellem uddannelsesniveau og tilbøjeligheden til at sammenkæde indkomstsikkerhed og jobtryghed. De kortest uddannede har 7 gange så høje odds som højtuddannede for at mene, at jobtryghed er blevet vigtigere som følge af dagpengereformen. For faglærte er oddsene tre gange højere. Notatet indikerer dermed, at man fortsat vil kunne forvente, at repræsentanter for de kortest uddannede og de faglærte vil agitere for forbedringer af dagpengesystemet. Men det viser også, at kravene om mere tryghed i overenskomsterne er legitime, på trods at sådanne krav potentielt kan svække fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. 11

12 Referencer A4 (2013) Danskerne vil have hurtigere ret til dagpenge. Analyse bragt den 15. maj. De Vaus, D. (2002) Surveus in social research, Oxon: Routledge. Europakommissionen (2006) Employment in Europe, Brussels: DG Employment. Klindt, M.P. (2010) Institutionel komplementaritet mellem velfærdsstat og arbejdsmarked. Flerleddet ph.d.- afhandling med bidrag til debatten og danske arbejdsmarkedspolitik og det europæiske beskæftigelsesstrategi, Aalborg: Institut for Statskundskab. Klindt, M.P. (2012) Trygghet och konkurrenskraft I Danmark och Sverige: En komparativ institutionell analys i Teodorescu, A. och Petterson, L.O. (red.) Jobben kommer och går behovet av trygghet består, Stockholm: Ekerlids Förlag. Madsen. P.K. (2005) The Danish Road to Flexicurity: Where are we, and how did we get there? in Bredgaard, T. and Larsen, F. (eds.) Employment Policy from different Angles, Copenhagen: DJØF Publishing. OECD (2004) Employment Outlook 2004, Paris: OECD. 12

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 1. april 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri for A (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I for Nordisk Wavin A/S (advokat Morten

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status for 2013 og 2014 10. februar 2015 1 Michel Klos Indledning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Enhedslistens bud på en ny arbejdsløshedspolitik I Enhedslisten ved vi, at det er hårdt at være arbejdsløs, og at det i de sidste 10 år er blevet stadig

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Gallup om dagpenge. Gallup om dagpenge. TNS Maj 2013 Projekt: 59297

Gallup om dagpenge. Gallup om dagpenge. TNS Maj 2013 Projekt: 59297 Feltperiode: Den 14. -15. maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.243 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

SABELRASLEN Fagbevægelse: Nyt dagpengesystem skal sikre løst ansatte Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 12. august 2015, 05:00

SABELRASLEN Fagbevægelse: Nyt dagpengesystem skal sikre løst ansatte Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 12. august 2015, 05:00 SABELRASLEN Fagbevægelse: Nyt dagpengesystem skal sikre løst ansatte Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 12. august 2015, 05:00 Del: Dagpengesystemet blev skabt, da arbejde var fast og på fuld

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Dagpengereformer og flexicurity i forandring

Dagpengereformer og flexicurity i forandring 146 Dagpengereformer og flexicurity i forandring Mikkel Mailand April 2015 ISBN 978-87-93320-03-1 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

Dagpengesystemet og flexicurity-modellen

Dagpengesystemet og flexicurity-modellen 114 Dagpengesystemet og flexicurity-modellen Mikkel Mailand Oktober 2010 ISBN 978-87-91833-55-7 Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of Copenhagen Forskningscenter for

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Dagpengesystemet og flexicurity-modellen

Dagpengesystemet og flexicurity-modellen 114 Dagpengesystemet og flexicurity-modellen Mikkel Mailand Oktober 2010 ISBN 978-87-91833-55-7 Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of Copenhagen Forskningscenter for

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning Det talte ord gælder Kære deltagere på TL s repræsentantskabsmøde. Så mødes vi igen - alle i dejlige delegerede og jeres afdelingsbestyrelser

Læs mere

Kendskab til sociale ydelser

Kendskab til sociale ydelser Kendskab til sociale ydelser Danskere er uvidende om socialt sikkerhedsnet ASE har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres kendskab til dagpenge og kontanthjælp. Omkring hver tredje er enten

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere