mentor- og fritidsindsatser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "mentor- og fritidsindsatser"

Transkript

1 Henriette Nobili Christiansen Effekten af mentor- og fritidsindsatser for unge i risiko en systematisk kortlægning

2

3 1 Effekten af Mentor- og fritidsindsatser for unge i risiko En systematisk kortlægning Henriette Nobili Christiansen Udgivet af Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, Glostrup Tlf December 2012 Fås kun som pdf på dkr.dk DKR.nr.: ISBN:

4 2 Indhold Oversigt over tabeller og figurer... 5 Resumé... 7 Om undersøgelsen... 7 Målet med undersøgelsen... 7 Om grupper... 7 Veldokumenterede og lovende indsatser... 8 Mentor- og fritidsindsatser... 8 Effekt af mentorindsatser... 9 Effekt af fritidsindsatser... 9 Effekt af kombinerede mentor- og fritidsindsatser Opsamlende Kap Indledning Introduktion til kortlægningen Hvad vil du vide? Systematiske kortlægninger og evidensbaseret forskning Fokus og formål Baggrunden for valget af mentor- og fritidsindsatser Ungdomsliv og problemskabende adfærd Fra grupperelateret vold til kriminalitet generelt Mangelfuld gang -forebyggelse og ensartede tendenser Lovende indsatser for flere aktørtyper De indledende analysers konklusion Centrale begreber og temaer Sekundære indsatser og risiko Risiko- og beskyttende faktorer for kriminalitet Grupper og forebyggelse Lokalsamfundsbaserede indsatser Mentorindsatser Fritidsindsatser Kap Metode og fremgangsmåde i kortlægningen Faser i den systematiske kortlægning Struktureret litteratursøgning Inklusions- og eksklusionskriterier Screeningfaser og kortlægningskategorier De inkluderede undersøgelser Ophav og tekstformat Land og udgivelsesår Refleksion over fremgangsmåde Fremgangsmåde og udgangspunkt kort sagt... 40

5 3 Kap Kortlægningens udsigelseskraft Afgørende elementer i de kortlagte undersøgelser Tidsperspektivet Metodebrug Implementering Anvendelighed og kvalitetsvurdering af undersøgelserne Vurdering af undersøgelserne ifølge Scientific Methods Scale Samlet vurdering af undersøgelsernes kvalitet Kap Karakteristik af de kortlagte indsatser De forebyggende indsatser Forebyggelsesformål Indsatsformer mentor og/el. fritid Indsatselementer enkeltstående eller kombinerede Arbejdskraft brug af frivillige De unge og deres forandring De unge køn, alder og risikograd Effekt den målte forandring Steder for forebyggelse Byen det urbane eller rurale Lokalsamfundet løsningen og begrundelsen Rummet dagligdags, fremtidigt eller afsides Kap Dybdegående analyser af effekter og udfordringer Mentorindsatser Overordnede effekter og deres varighed Effekt for hvem alder, risiko og grupper Effekt hvor Effekt hvornår Effekt hvordan vigtigt og vanskeligt Effekt hvorfor Mentorindsatser kort sagt Fritidsindsatser Overordnede effekter og deres varighed Effekt for hvem alder, risiko og grupper Effekt hvor Effekt hvornår Effekt hvordan vigtigt og vanskeligt Effekt hvorfor... 99

6 4 Fritidsindsatser kort sagt Mentor- og fritidsindsatser Overordnede effekter og deres varighed Effekt for hvem alder, risiko og grupper Effekt hvor Effekt hvornår Effekt hvordan vigtigt og vanskeligt Effekt hvorfor Mentor- og fritidsindsatser kort sagt På tværs af mentor- og fritidsindsatser Ligheder Forbehold Potentiale Kap Resuméer af de enkelte forebyggelsesindsatser Indsatsoversigt med sideangivelse Mentorindsatser Fritidsindsatser Mentor- & fritidsindsatser Kap Sammenfatning og perspektivering Litteratur Litteratur Kortlagte undersøgelser Litteratur Baggrund Bilag Bilag 1 Diagram I og II: Indsatsområder Bilag 2 Søgeord og søgestrenge Bilag 3 Genbeskrevne kategorier

7 5 Oversigt over tabeller og figurer Kap. 2 Metode og fremgangsmåde Tabel 1. Tværfagligt databasevalg Figur 1. Systematisk litteratursøgning med antal hits fra Tabel 2. Inklusionskriterier anvendt i screeningen af undersøgelser Figur 2. Flow of studier gennem screeningfaserne Tabel 3. De inkluderede studiers søgeform Tabel 4. Undersøgelsernes tilknytning set i forhold til den anvendte søgeform Tabel 5. Kortlægningens studier fordelt på teksttype Tabel 6. Kortlægningens studier fordelt på lande Tabel 7. Kortlægningens inkluderede undersøgelser fordelt på udgivelsesår Figur 3. Udvikling i antallet af inkluderede studier over tid fra 1980 til og med Kap. 3 Kortlægningens udsigelseskraft Tabel 8. De kortlagte undersøgelsers tidsperspektiv Tabel 9. De kortlagte undersøgelsers måletidspunkter Tabel 10. De kortlagte undersøgelsers metodebrug Tabel 11. De kortlagte undersøgelsers udforskning af implementering Tabel 12. Scientific methods scale og dens 5 niveauer for vurdering kort fortalt Figur 4. De kortlagte undersøgelsers fordeling på SMS-skalaen Tabel 13. Samlet kvalitetsvurdering af de kortlagte studier... 50

8 6 Kap. 4 Karakteristik af de kortlagte indsatser Figur 5. Forebyggelsesformål i de kortlagte indsatser Figur 6. Andelen af mentor- og/eller fritidsindsatser i kortlægningen Tabel 14. Identificerede, centrale indsatselementer i de kortlagte forebyggelsestiltag Tabel 15. Oversigt over indsatselementer, der indgår i kortlægningens undersøgelser Tabel 16. Andelen af kortlægningens mentorog fritidsindsatser, som anvender frivillige Figur 7. Fordelingen af frivillige Tabel 17. De kortlagte mentor- og fritidsindsatsers målgruppe i forhold til køn Figur 8. Kønsfordeling blandt indsatsbrugerne Tabel 18. Varierende aldersspænd i målgrupperne for de kortlagte mentor- og fritidsindsatser Figur 9. Indsatsdeltagernes primære alder i de kortlagte mentor- og fritidsundersøgelser Tabel 19. Placeringen af mentor- og fritidsindsatsernes deltagere på et risiko -kontinuum Figur 10. Kontinuum over de unges gennemgående risiko i de kortlagte undersøgelser Tabel 20. Kategorisering af forandringer, der måles i mentor- og fritidsindsatserne Tabel 21. Oversigt over de effektformer, der måles i de kortlagte mentor- og fritidsstudier Figur 11. De kortlagte studiers fordeling i henhold til deres effektkategorier Figur 12. De kortlagte mentor- og fritidsindsatsers bymæssige kontekster Tabel 22. Mentor- og fritidsindsatsernes udførelsessted Figur 13. Fordeling af indsatssteder i kortlægningen... 77

9 7 Resumé Mentor- og fritidsindsatser for unge, som er i risiko for at begå kriminalitet, kan have en positiv effekt på mange faktorer i de unges liv. Det kan bl.a. forebygge uroskabende adfærd, vold og anden kriminalitet også, når de unges negative adfærd er grupperelateret. Det viser denne kortlægning. Om undersøgelsen Den systematiske kortlægning bygger på flerfaglige og strukturerede litteratursøgninger i 5 internationale forskningsdatabaser efter effektundersøgelser, der er udgivet mellem 1980 og udgangen af Foruden disse er der søgt efter referencer og undersøgelser via internettet. Litteraturen er screenet systematisk efter eksplicitte inklusions- og eksklusions-kriterier, der indrammer kortlægningens fokus. Blandt andet har det været et krav for studierne, at effekten måles i form af kriminalitet eller medierende faktorer for kriminalitet. Mindst halvdelen af de unge indsatsdeltagere har skullet omfatte drenge, da de er i større risiko. Og de, der deltager i den givne mentor- og/el. fritidsindsats, skal rumme en del, som falder inden for år. Informationer fra hver undersøgelse er blevet uddraget og genbeskrevet under standardiserede kategorier, som fx beskriver den enkelte indsats, dens målgruppe, kontekst, organisering og effekt m.v. Hertil kommer kategorier for undersøgelsernes design, metoder, analyse, sampleudvælgelse og -størrelse m.m. Hvert studie er blevet kvalitetsvurderet, og de undersøgelser, som overordnet set har fået bedømmelsen lav kvalitet, er ikke medtaget i kortlægningen. Målet med undersøgelsen Den systematiske kortlægning er udsprunget af ønsket om at afdække virkningsfulde forebyggende indsatser over for grupperelateret vold begået af unge. Dette fokus er siden bredt ud til forebyggelse, der også angår anden kriminalitet, uroskabende adfærd og unge generelt. Det bredere fokus er mere meningsfuldt set i lyset af dels karakteren af ungdomsgrupper og sammenhængen mellem kriminalitetstyper, dels den tilgængelige forskning. Om grupper Kun nogle uroskabende ungdomsgrupper er involveret i vold. Hvis de er, er vold typisk kun én form for kriminalitet blandt flere andre, og kriminalitetsformerne er ofte forbundne. Det taler for et bredere kriminalitetsfokus end vold alene.

10 8 For det meste har grupper af unge i Danmark ikke noget formelt eller stabilt medlemskab. De opstår og forsvinder, og de tager ofte form af foranderlige netværk. Det, at unge mennesker samles i grupper, er et normalt fænomen, og de unge er ofte venner og fælles om interesser. Derfor er grupper i sig selv ikke et fænomen, der skal forebygges snarere de unges potentielle uroskabende adfærd. Der mangler desuden forskning om effekten af forebyggende indsatser over for grupper eller gangs. Eksisterende undersøgelser er typisk af en ringe kvalitet, som gør dem vanskelige at læne sig op ad. Samtidig er indsatser over for gangs oftest rettede mod voksne, som er involverede i organiseret kriminalitet. Målet med denne kortlægning er udelukkende at indkredse lovende forebyggelsesindsatser over for unge, der er i risiko for at begå kriminalitet. Veldokumenterede og lovende indsatser En indledende analyse af danske og internationale, evaluerede indsatser over for primært årige i risiko viser, at mentor- og fritidsindsatser baseret i lokalsamfundet er blevet anvendt over for både generel og grupperelateret kriminalitet blandt unge. Sammenlignet med indsatser inden for familie, arbejde og skole viser mentor- og fritidsindsatser sig her at være de mest talrige, veldokumenterede og lovende indsatser for unge i risiko. Det gælder både i forhold til uroskabende adfærd, vold og anden kriminalitet også grupperelateret. Derfor er mentor- og fritidsindsatser fokus for kortlægningen. Mange steder i Danmark benyttes mentor- og fritidsindsatser allerede på forskellige måder. En systematisk oversigt over indsatsernes dokumenterede effekt kan kvalificere og vejlede forebyggelsesarbejdet over for såvel generel som grupperelateret uroskabende adfærd og kriminalitet. Mentor- og fritidsindsatser Resultaterne af kortlægningen er opdelt i forhold til typen af indsats: Mentorindsatser, fritidsindsatser og kombinationen af mentor- og fritidsindsatser. Indsatserne overlapper til tider og kan rumme nogle af de samme elementer. Mentorindsatser defineres som en organiseret relation til en specifik og støttende ældre eller voksen person. Relationen er ofte længerevarende. Ud over dette varierer mentorindsatserne, og mentoren kan fx være både frivillig og professionel. Fritidsindsatser defineres som organiserede aktiviteter og/eller tid tilbragt sammen med andre unge mennesker og voksne mindst en gang om måneden. De kan spænde over flere elementer såsom klub, udflugter, sport, håndværk og lektiehjælp.

11 9 Effekt af mentorindsatser Mentorindsatserne virker lovende for forebyggelsen af kriminalitet, og resultaterne af kortlægningen viser, at alle de inkluderede mentorindsatser for unge i risiko har mindst en positiv effekt hver. De studier, der er af højest kvalitet, viser positive forbedringer inden for forskellige mål for kriminalitet, adfærd, attitude, psyke, rusmidler, skole og relationer til fx venner eller familie. Disse effekter kan dog variere i forhold til forskellige undergrupper af deltagere, og alle de effekter, der måles efter, findes ikke altid i det givne studie. De mest solidt dokumenterede positive effekter omhandler ikke kriminalitet i sig selv men medierende faktorer for kriminalitet, og ingen af de inkluderede effektstudier undersøger den længerevarende effekt af mentorindsatserne, et stykke tid efter de er ophørt. De mest sikre og positive resultater for mentorindsatserne er påvist blandt årige, som kun er i mindre grad af risiko for at begå kriminalitet og bor i storbyområder med socioøkonomiske problemer. Relationer, som varer mindre end tre måneder, kan have en kontraproduktiv effekt på den unges selvværd. En mentorindsats vil have de bedste chancer for at lykkes, hvis den: er intens med ugentlige møder, der varer flere timer varer i mindst et år tager form af en støttende, tillidsfuld og emotionel relation har professionelle ansatte, der screener, matcher, oplærer, støtter og superviserer frivillige mentorer Effekt af fritidsindsatser Fritidsindsatser har mere flertydige resultater. Fritidsindsatser kan vise gode forandringer inden for kriminalitet, skole, adfærd, psyke, rusmidler og relationer. Disse positive effekter ses dog kun nogle gange og med forskellig effekt for forskellige undergrupper af deltagere. De kortlagte studier, med den højeste kvalitet, måler ikke effekt i form af kriminalitet. Studierne viser forbedringer inden for de unges psyke og adfærd blandt unge, som næsten ikke er i risiko. Mindre solide studier finder også forbedringer og tilmed manglende forandringer inden for områderne kriminalitet, stoffer, sociale kompetencer, positive kammeratskaber og involvering i gangs. Visse undersøgelser viser sideløbende med andre ellers positive udfald en direkte kontraproduktiv stigning i nogle af de unges omgang med kammerater, der kan påvirke dem negativt. Samtidig er det en tilbagevendende udfordring at håndtere eller inkludere unge med uroskabende adfærd i fritidsindsatserne.

12 10 Ingen af de inkluderede studier undersøger den længerevarende effekt af indsatserne. Fritidsindsatser kan ifølge kortlægningen have positive effekter for årige, som er lettere men også i højere risiko for kriminalitet, endda grupperelateret. De unge bor i storbyer og mellemstore byer med højere niveauer af fattigdom og kriminalitet. De mest positive forbedringer ses, hvis fritidsindsatsen: varer i mindst et år har hyppig deltagelse fra den unges side har et veloplært, støttende og stabilt personale betoner og styrker de unges sociale og emotionelle færdigheder undgår negative kammeratskabsdannelser Effekt af kombinerede mentor- og fritidsindsatser Kombinerede mentor- og fritidsindsatser for unge i risiko viser positive og veldokumenterede forbedringer inden for kriminalitet herunder vold og afvigende adfærd, psyke, rusmidler, skole og relationer. På tværs af de selv samme studier er det dog ikke muligt at påvise nogen effekt på adfærd, psyke, skole og rusmidler. To tredjedele af undersøgelserne viser nu gode resultater inden for kriminalitet og adfærd. Længerevarende effekter målt efter indsatsernes ophør er blevet undersøgt i visse tilfælde, men udfaldene er flertydige og usikre. Indsatser, som både rummer mentor- og fritidselementer, lader til at være mest nyttige for årige, som kun er risiko. De unge, der er blevet undersøgt, bor i storbykvarterer med lav socioøkonomisk status. Kombinerede indsatser med de mest positive effekter: varer i et år eller mere tilbyder engagerede voksne, der har ugentlig kontakt til de unge rummer aktiviteter, som fremmer de unges sociale, emotionelle og kognitive kompetencer Opsamlende Både mentor- og fritidsindsatser viser sig dermed at kunne have ganske positive og veldokumenterede effekter for unge risiko. De gode resultater ses primært, når indsatserne er intense, længerevarende og på forskellige måder involverer en engageret relation til en anerkendende voksen, der fokuserer på de unges positive, psykosociale udvikling. Mentor- og fritidsindsatser kan omvendt i visse tilfælde virke forværrende på de unge i form af hhv. et dårligere selvværd eller dårlig indflydelse fra jævnaldrende med negativ adfærd. Det er altså vigtigt at have

13 11 skarpt et øje for, hvordan indsatstyperne kan udføres bedst muligt, og nøje at overveje, hvilke unge der kan have mest glæde af dem. Hvis mentor- og fritidsindsatser kombineres, kan de tilsammen gabe over, påvirke og berige flere områder af den unges liv såvel individ- som gruppebaseret. Både en-til-en med en voksen og i et forum af andre unge. At involvere den unges forældre vil samtidig styrke indsatserne, og disse elementer vil samlet set øge chancen for at skabe reelle og positive forbedringer i den unges liv. Når alt kommer til alt, defineres forebyggelse ikke ud fra intentioner, men ud fra resultater. Eftersom adskillige risiko- og beskyttende faktorer for forskellige former for kriminalitet overlapper hinanden, kan forebyggende indsatser, der håndterer disse faktorer, muligvis påvirke mere end én type problem. Om de gør, bør undersøges via mange forskellige mål for effekt.

14 12 Kap. 1 Indledning Introduktion til kortlægningen I dette kapitel tegnes hele baggrunden for den systematiske kortlægning af effekten af mentor- og fritidsindsatser for unge, der er risiko. Her findes svarene på, hvad en systematisk kortlægning dækker over, hvilket fokus og formål denne har, hvorfor der er behov for den, og hvorfor lige indsatser inden for mentor- og fritidsområdet er interessante i et ungdomskriminalitetsforebyggende perspektiv. Også med henblik på at forhindre problemskabende grupper og alvorligere kriminalitet såsom vold. Dernæst præsenteres og forklares centrale temaer i kortlægningen, så basen er lagt for de næstkommende kapitler, der siden omhandler: Metode og fremgangsmåde i kortlægningen, Kortlægningens udsigelseskraft, en overordnet Karakteristik af de kortlagte undersøgelser, som kortlægningen bygger på, og endelig Dybdegående analyser af effekter og udfordringer ved mentor- og/eller fritidsindsatser. Siden følger Resuméer af de enkelte studier i kortlægningen, som gennemgår mentor- og fritidsindsatserne og deres resultater hver for sig. Til slut foreligger der en Sammenfatning og perspektivering. Hvad vil du vide? Kortlægningsrapporten henvender sig til en bred målgruppe af professionelle praktikere, forskere og interesseorganisationer. Myndighedspersoner og frivillige kan også finde inspiration og håndfast viden som en støtte i det daglige arbejde eller som retning for udviklingsplaner. De, som primært har behov for forskningsbaseret viden om effekten af mentor- og fritidsindsatser for unge som generel inspiration til praksis, kan koncentreret gå til kapitel 5 og samtidig granske sammenfatningen i kapitel 7. Dertil giver kapitel 6 med sine resuméer af de kortlagte indsatsers konkrete indhold og resultater en nuanceret og alsidig indføring i feltet for især professionelle og ledere. Resumeerne placeres i selve rapporten, da de giver værdifuld information og detaljeret praksisforståelse. De kan let læses efter interesse og behov. De, som søger en mere grundig baggrund og forståelse for forebyggelse via mentor- og fritidsindsatser og ønsker at kende fundamentet for kapitel 5 til 7 om indsatsernes effekter og udfordringer, læser først kapitel 4, som overordnet karakteriserer de kortlagte undersøgelser. Endelig kan metodisk interesserede og aktører, som har interesse eller brug for at forstå nogle af de bagvedliggende fremgangsmåder, præmis-

15 13 ser og rationaler for systematiske kortlægninger, effektforskning og kvalitetsvurdering, læse kapitel 2 om metode og fremgangsmåde samt kapitel 3 om undersøgelsernes udsigelseskraft, som handler om, hvor velegnede og solide studier kortlægningen bygger på. Systematiske kortlægninger og evidensbaseret forskning En systematisk kortlægning eller et systematisk review er en undersøgelse af undersøgelser og tilhører dermed, hvad man kalder sekundærforskning. Den adskiller sig fra primærforskning, som derimod består af empiriske undersøgelser, der indsamler direkte data fra og gransker aspekter af virkeligheden. En systematisk kortlægning samler og danner et overblik over undersøgelser på en struktureret og gennemsigtig måde i forhold til et givent emne eller spørgsmål, så dette kan belyses ud fra den viden, der er til rådighed på området. Tanken er, at indsigterne fra mange studier tilsammen kan pege mere solidt på udbredte erfaringer og tendenser end enkeltstående undersøgelser, som kan være begrænsede i deres kontekst, metode og konklusioner m.m. Ved at se undersøgelserne op imod hinanden kan deres bevisbyrde tillige afbalanceres i henhold til hverandre, så en enkelt umiddelbart god eller dårligt præsterende indsats ikke får lov til at stå alene med sit udsagn, men bliver perspektiveret af viden om andre sammenlignelige indsatser. At lave en systematisk kortlægning er altså en måde, hvorpå der sammenføjes viden, som ellers ofte kan ligge ukendt, uanvendt eller fragmenteret hen. Det er samtidig en måde, hvorpå den ønskede viden om et givent fokusområde kan koncentreres via eksplicitte og målrettede inklusions- og eksklusionskriterier, som bestemmer, lige hvad der skal ligge inden og uden for undersøgelsen. Systematik og åbenhed skal samtidig gøre gentagelse mulig. I de seneste år har der været en øget tendens til at ville finde ud af, hvad der virker. Tendensen kommer i høj grad fra to nøgleargumenter. Dels at investering i forebyggelse herunder kriminalitetsforebyggelse der virker, kan spare det offentlige for mange udgifter. Dels at indsatsen i det strafferetslige system kan være mangelfuld. 1 Systematiske kortlægninger behøver ikke specifikt at omhandle indsatser og deres effekt, men det er fokus i de systematiske reviews, som de internationale sammenslutninger The Cochrane Collaboration og The Campbell Collaboration laver inden for henholdsvis det lægefaglige og sociale område. Dertil kommer EPPI, The Evidence for Policy and Practice Information and Co-ordinating Centre, som ligeledes udarbejder systematiske reviews udspringende fra University of London. De henvender sig alle tre til beslutningstagere i samfundet og repræsenterer gen- 1 (MHB 2003:76)

16 14 ren evidensbaseret forskning. Her ses de bedste fremgangsmåder, man kan indkredse effekterne af en indsats på, i et såkaldt evidenshierarki, der beror på rangeringen af en undersøgelses design og metode. Nærværende undersøgelse benytter denne systematiske tilgang med stringent indsamling og kortlægning af effektundersøgelser dog uden at bero på samme ressourcer som EPPI. Her bliver der samtidig taget større hensyn til en bredere læsermålgruppe og nuancer, som vil være relevante at kende, hvis indsatserne skal gentages og praktiseres. Se kapitel 2, Metode og fremgangsmåde i kortlægningen, for nærmere information ift. denne kortlægning, og kapitel 3, Kortlægningens udsigelseskraft, for at dykke mere ned i præmisserne for pålidelig forskning i indsatsers effekt og muligheden for at gøre dem efter i praksis. Fokus og formål Fokusområdet i denne kortlægning er forebyggelse af vold, anden kriminalitet og uroskabende adfærd blandt unge i særlig risiko såvel grupperelateret som enkeltstående via mentor- og fritidsindsatser. Formålet er at afdække, om mentor- og fritidsindsatser kan have en nyttig direkte eller indirekte kriminalpræventiv effekt for de unge deltagere. Således er hensigten, at kortlægningen kan være med til at underbygge og vejlede praksis samt danne udgangspunkt for afprøvninger af lovende indsatser i danske kontekster, som vil bibringe sjælden ny og kontekstspecifik viden. Nærmere bestemt vil det i videst mulig udstrækning blive forsøgt besvaret, hvilken effekt mentor- og/eller fritidsindsatser specifikt har for hvem, hvordan, hvornår, hvor længe, hvor og hvorfor. Viden herom har hidtil været sparsom. Dels fordi der findes relativt få effektevalueringer af mentor- og fritidsindsatser, dels fordi disse trods alt er af en relativt usikker kvalitet og endelig fordi de eksisterende systematiske kortlægninger og analyser inden for feltet bevæger sig på et så overordnet generaliseringsniveau, at nærmere specifikation og efterligning af indsatserne vanskeliggøres. Kortlægningen vil give mere nuancerede oplysninger om effekten af mentor- og fritidsindsatser. Oplysningerne samles og gøres tilgængelige for praktikere og andre interesserede ikke blot forskere, som det typisk sker. Baggrunden for valget af mentor- og fritidsindsatser Projektet tog sit udgangspunkt i forebyggelse af grupperelateret vold. Formålet var at afdække, hvilke indsatser der fandtes, og om de havde en dokumenteret effekt.

17 15 Som vi skal se i det følgende, har viden om både den danske virkelighed, karakteren af ungdomskriminalitet og indsatser over for grupper nødvendigvis åbnet op for et bredere fokus på lovende forebyggelsesindsatser rettet mod grupperelateret vold, anden kriminalitet og uroskabende adfærd også de indsatser, der ikke specifikt er rettet mod grupper. Ungdomsliv og problemskabende adfærd For alle unge mennesker er vennegruppen og jævnaldrende et centralt omdrejningspunkt for udvikling og hverdagsliv. Unge orienterer sig mod hinanden 2, lærer af hinanden og lever et fælles ungdomsliv i skolen, fritiden og det offentlige rum. På det grundlag er det ikke forbavsende, at kriminalitet blandt unge oftest begås i grupper, og at det, at omgås unge med problematisk eller kriminel adfærd, er en risikofaktor for selv at udøve kriminalitet 3. Mens en strømning inden for forskningen påpeger, at det dermed er risikabelt og potentielt kontraproduktivt at placere problemskabende unge sammen i en forebyggende eller behandlende indsats, er der ligeledes en strømning, som omvendt fokuserer på at udnytte de unges naturlige, gensidige påvirkning i gruppesammenhænge til at skabe en positiv forandring. 4 Om grupperelateret adfærd ses som et problem varierer efter, hvem man spørger. Derfor bør der samles information om de givne unge fra mange forskellige personer såsom skolelærere, ungearbejdere, politiet, butiksejere og de unge selv for at blive klogere på en mulig problemstilling 5. Problematisk grupperelateret adfærd eksisterer i byer og områder af forskellig størrelse og karakter i Danmark, og den kendetegnes typisk ved, at gruppen ikke har en fast organisation, et hierarki eller noget decideret medlemskab. Disse tre elementer er snarere flydende og situationsafhængige, og de unge bærer karakter af at være i dynamiske netværk, som ofte vil have en anden oprindelse end kriminalitet 6. Samlingerne af unge kan have et meget svingende antal lige fra fx 5 op til 20 personer. De kan i andres øjne skabe utryghed i bycentre og nabolag ved deres bare tilstedeværelse. Nogle kan til tider udøve fx trusler, tyveri og hærværk eller i alvorlige tilfælde sågar røveri og vold. Adfærden er mest koncentreret omkring de årige, men de unge kan være både yngre eller ældre, alt imens grupperne kan have et bredt eller smalt aldersspænd. De unge, der medvirker i disse netværk, er som oftest drenge. 7 2 (Leleur & Pedersen 1996:16) 3 (Wolfe & Shoemaker 1999; Barnes et al. 2006; Maschi & Bradley 2008) 4 (Brendtro et al. 2007:201) 5 (White 2007:6-7) 6 (PLS Rambøll Management 2002:69) 7 (LG Insight 2010)

18 16 Ovenstående kendetegn stemmer godt overens med definitionen på gadebander el. problemskabende grupper af unge udviklet af et forskernetværk, der hedder Eurogang. Definitionen rummer følgende: Minimum 3 personer, som hovedsageligt er teenagere og føler en fælles identitet også i forhold til ulovlig aktivitet. De hænger ud i det offentlige rum i en gruppe, der uafhængigt af det enkelte medlems stabilitet varer ved i minimum tre måneder 8. Da bande i Danmark hyppigt forbindes med organiseret kriminalitet begået af voksne 9, bør udtrykket problemskabende grupper af unge snarere benyttes på disse kanter. Den internationale forskning, der i mange tilfælde vil refereres til, anvender dog termen gang (som i street eller youth gang ), hvorfor termen vil figurere uoversat i rapporten for at være de respektive kilder tro og samtidig understrege den til tider uoverensstemmende og meningsforstyrrende sammenblanding, der sker. I forlængelse heraf er såkaldte medløbere eller hjælpere til de organiserede voksenbander også et væsentligt fokus for forebyggelse. De kan være unge mennesker sågar børn der gør tjenester som at holde vagt for voksenbander eller nogle i deres netværk, og de består på samme vis af løst organiserede teenagere 10. Samlet set behøver unges adfærd i gruppesammenhænge ikke være problematisk, men den kan blive det. Dog sjældent med de samme unge eller på en velplanlagt og kontinuerlig facon. Involvering i organiserede voksenbanders aktivitet øger dog alvorsgraden betydeligt. Fra grupperelateret vold til kriminalitet generelt Hvor stort et problem er grupperelateret vold? Udviklingen i ungdomskriminaliteten i Danmark i de seneste cirka ti år viser forskellige tendenser, afhængig af hvilke tal man ser på. Den overordnede registrerede ungdomskriminalitet, dvs. fældende strafferetlige afgørelser, for unge på år viser en stigning mellem år 2001 og 2005, hvorefter der sker et fald indtil 2010, hvis man regner ud fra pr unge i den givne årgang. I 2010 er antallet af strafferetlige afgørelser lavere pr unge end i nogen af de tidligere år. I forhold til registreret vold herunder trusler sker der en stigning fra 2001 til Men i 2010 er antallet af voldssager, hvor unge er involveret, igen stagneret og faldet, så 2010 i forhold til 2001 blot ligger 6 % højere, hvis man medregner årgangenes størrelser. I de fleste tilfælde er der tale om simpel vold. I forhold til aldersgruppens størrelse er der i % færre sager om alvorligere vold end i Kriminalitets- 8 (Weerman et al. 2009:19-20) 9 (Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet 2009:65) 10 (LG Insight 2010:19)

19 17 formernes omfang varierer altså både i forhold til hinanden og gennem årene. De seneste år tenderer dog hen imod en reduktion. Røveri har ligget på cirka samme stade fra , hvorefter der ses en stigning, således at antallet er 23 % større i 2010 end Hvis man sammenligner med de voksne årige, så ses der her en kraftigere stigning på hele 65 % 11. Voldsniveauet for de årige ligger i år 2010 desuden hele 21 % højere end i 2001, hvis årgangenes størrelse tages i betragtning. Med andre ord er udviklingen for de ældre unge eller voksne mere negativ, og det bør nævnes, at samme person kan gå igen i tallene med flere gerninger. Ovennævnte er imidlertid tallene i henhold til den dømte kriminalitet. Selvrapporterede offerundersøgelser over årige i Danmark, som har været udsat for vold og trusler om vold i løbet af det sidste år, viser ikke nogen stigning fra perioden til Forskellen mellem offerundersøgelserne og den registrerede kriminalitet kan afspejle en øget tendens i befolkningen til at anmelde forbrydelser 12 og ikke nødvendigvis en forøgelse af deres antal. De selvrapporterede tal viser nu ikke specifikt vold begået af unge. Risikoen for at blive udsat for vold var mindre i såvel 2009 og 2010 end i Til gengæld har alvorligere vold med alvorlig skade til følge umiddelbart været stigende i den sidste halvdel af 2000-årene sammenlignet med , men 2010 tenderer mod et fald i den alvorligere vold. Omvendt synes der at være en stigning i gruppevold, når der ses på andelen af den type vold, ofrene har været ude for i henh og perioden Der ses især en forøgelse i voldstilfælde med 4 eller flere gerningsmænd. 13 Hvad angår, hvor mange særskilt unge lovovertrædere, der anmeldes pr. voldsforbrydelse, ses der en reduktion i perioden fra 1980erne til Det kan dog være undervurderet, da visse gerningsmænd tit undslipper. Til sammenligning var antallet af unge lovovertrædere pr. indbrudstyveri uændret og større end for voldstilfældene. Endelig er der sket et fald i antallet af skadestuehenvendelser, der er foretaget som følge af vold i perioden første halvår af 2010 sammenlignet med første halvår Dermed er udviklingen i det reelle omfang af kriminalitet, herunder vold og antallet af gerningsmænd blandt unge flertydig eller uklar afhængig af kriminalitetsformen og videnskilden. Især vold med én lovovertræder og indbrudstyveri eller vold med tre eller flere gerningsmænd syntes at være potentielle udfordringer relateret til unge under 18 år (Justitsministeriets Forskningskontor 2011:3-6) 12 (Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet 2009:264; Balvig & Kyvsgaard 2011:4,5) 13 (Balvig & Kyvsgaard 2011:6,7,45) 14 (Helweg & DKR 2012) 15 (Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet 2009: )

20 18 Et isoleret fokus på grupper af unge og vold er dermed ikke entydigt i forhold til, hvad det aktuelle forebyggelsesarbejde i Danmark må håndtere. Men det er også relevant. Både danske og internationale erfaringer indikerer desuden, at problemskabende gruppers aktiviteter tæller forskellige former for uroskabende adfærd og kriminalitet i lige så høj grad eller højere som vold i sig selv 16. Formerne kan eksistere sideløbende, veksle mellem og være med til at forårsage hinanden. I lyset af dette er det ikke så mærkeligt, at visse internationale studier argumenterer for, at voldsforebyggende indsatser med nytte kan indebære et bredere fokus på kriminalitet end vold 17. Når det kommer til gangs, synes forebyggende indsatser endvidere at opnå bedst resultater ved ikke at omhandle eksisterende, men derimod potentielle gang -medlemmer 18. Mange problemskabende grupper af unge opstår blandt ikke-truende ungegrupper og venner, som er fælles om musik, leg eller andre særlige interesser 19. Herved bliver forebyggelsen af problemskabende grupper af unge til et spørgsmål om også at kunne nå ud til de individer og grupper af risikounge, som endnu ikke har udviklet en uhensigtsmæssig adfærd. Alt i alt fordrer hensigten om at forstå og forebygge grupperelateret vold et bredere fokus end blot grupper og vold. Det gør samtidig de fremkomne resultater af kortlægningen nyttige og aktuelle for varierende lokale behov og grader af kriminalitetsrisiko og -alvor. Mangelfuld gang -forebyggelse og ensartede tendenser Kriminelle kammerater og medlemskab af en problemskabende gruppe el. gang er en stor risikofaktor for vold, men få effektive indsatser er blevet udviklet herfor 20 eller evalueret 21. På baggrund af tre store opsamlinger af danske og internationale kriminalpræventive indsatser 22, har vi udfærdiget en oversigt over de sekundære indsatser, der er rettet mod unge teenagere, som er i risiko for at begå kriminalitet (eller har begået, men ej er blevet dømt). Se Diagram I i Bilag 1. Oversigten viser, at evalueringer af indsatser rettet specifikt mod eksisterende gangs el. rekruttering til gangs dels er svagt repræsenterede i den samlede mængde af forebyggelsesindsatser, dels er af en forholdsvis ringe forskningskvalitet, hvorfor det er problematisk at kortlægge og udvikle råd og vejledning på baggrund af disse. 16 (Den Sociale Ankestyrelse, Analysekontoret 2000:19; Klein 2001:10-11; EPPI centre 2009) 17 (The Office of the Surgeon General 2001) 18 (Gordon i White 2007:31) 19 (Hagedorn i Klein 2001:18; Bjørgo i White 2007:12) 20 (The Office of the Surgeon General 2001) 21 (Totten 2008:6) 22 (Sherman et al. 1997:47,51; Thornton et al. 2002: Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet 2009)

Videnskortlægning og praksisafdækning

Videnskortlægning og praksisafdækning Videnskortlægning og praksisafdækning Det kriminalpræventive råd og Trygfonden udbyder opgaven: Forældre- og ungeinddragende tiltag til forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund På basis af den aktuelt

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

1 Beskrivelse af opgaven

1 Beskrivelse af opgaven With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Forskningsprojekt om medarbejderes

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

mentor- og fritidsindsatser en guide til den gode indsats

mentor- og fritidsindsatser en guide til den gode indsats mentor- og fritidsindsatser en guide til den gode indsats Mentor- og fritidsindsatser en guide til den gode indsats Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej, 19, 2. 2600 Glostrup 4515 3650 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Hvad får de unge ud af det? Relationsarbejde i udsatte boligområder Hvad får de unge ud af det? Nana Øland Frederiksen, projektleder Bence Bøje-Kovacs Jonas Lindstad

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere