Sandhedens time for sundhedsreformen
|
|
- Ella Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sandhedens time for sundhedsreformen I økonomiaftalen åbner regeringen op for at diskutere sygehusinvesteringer i større målstok. Og med god grund, for det er selvindlysende, at der skal ske ændringer, når 3-4 amtslige sygehusvæsener skal anskues som en region. Vi står over for den største ændring i sygehusvæsenet i en menneskealder Af professor Kjeld Møller Pedersen 2006 er som bekendt et overgangsår. Vi har fået forberedelsesudvalg, der er udpeget direktører, arbejdet med budgetterne for 2007 er gået i gang, de første tanker om ændringer i sygehusstrukturen er blevet født, og medens disse linier skrives, er man netop nået til enighed om regionernes økonomi for Man bliver forpustet af denne ufuldstændige opremsning. Det er svært at undgå at blive imponeret over udvist professionalisme og arbejdsindsats. Men det er også nødvendigt at læne sig tilbage og så nøgternt som muligt vurdere nogle af de ting, der sker eller er sket. Centralisering og decentralisering Hvis man skal forstå en stor del af det, der i øjeblikket foregår i sundhedsvæsenet, skal man forstå noget om centralisering og decentralisering og kampen mellem to modgående tendenser. Det er som tovtrækning: Hvem er stærkest: Christiansborg, og Sundhedsstyrelsen på den ene side eller regionerne og Danske Regioner på den anden side. Umiddelbart er oddsene mod regionssiden. Det er ubestrideligt, at kommunalreformen er en centralisering uanset retorik om det modsatte. På sundhedsområdet er det umuligt at få øje på blot et enkelt område, hvor reformen giver yderligere decentralisering. Centralisering er tidens (mode)bølge, ligesom decentralisering var bølgen i 70'erne og 80'erne. Centraliseringen giver sig bl.a. udslag på økonomiområdet, øgede beføjelser til Sundhedsstyrelsen, nationale planer for EPJ og kvalitet, ingen kommunalfuldmagt og i det hele taget Folketingets og i et vist omfang regeringens ubændige lyst til at blande sig i stort og småt. Centralisering behøver ikke at være noget negativt, hvis det gribes rigtigt an, ligeså lidt som at decentralisering er et ubetinget gode. Decentralisering ses normalt som centraliseringens modsætning, underforstået, at det første er godt eller i det mindste bedre end centralisering, der er noget negativt. Kernen i og forudsætningen for decentralisering er accept af 1
2 forskellighed. Tænk lige over det. Kan man ikke acceptere det eller i det mindste klart angive, hvor det accepteres og i hvilket omfang, er der i realiteten ikke grobund for decentralisering. Det var ønsket og blev fremmet i mindst de første 25 år efter kommunalreformen i Derefter begyndte det at vende. Decentralisering forbindes ofte med lokal selvbestemmelse, mulighed for at tage hensyn til lokale forhold m.m. Dette er imidlertid blot det ydre udtryk for decentralisering, men hvad er lokal selvbestemmelse værd, hvis der ikke er noget reelt at bestemme over og dermed, at man ikke accepterer, at lokal selvbestemmelse næsten naturlovmæssigt fører til forskellighed. Det har man i stigende grad svært ved at acceptere på Christiansborg. Decentralisering kan give sig udslag i selvtilstrækkelighed, egenrådighed og i det hele taget manglende forståelse for den helhed, man normalt er en del af. Der er ingen usynlig hånd, der mirakuløst giver det bedst mulige resultat, når decentrale enheder agerer med skyklapper baseret på snævre egeninteresser. Der er ofte behov for en synlig styrende hånd enten én, man indfører i fællesskab i forståelse af farerne ved uhæmmet og ustyret decentralisering eller én, et højere myndighedsniveau (læs: staten) indfører. Centralisering kan føre til bureaukrati og lange beslutningsveje, manglende fleksibilitet og forståelse for lokale forhold og, hviler centraliseringen på et stærkt lovgrundlag, kan det (også) hos den eller de centrale myndigheder føre til selvtilstrækkelighed og manglende interesse for dialog og dermed manglende lydhørhed overfor lokale synspunkter. Det kan udvikle sig til monopoltænkning og monopolhandlen. Hertil kommer, at centralisering ikke er en garanti for ensartethed som modsætning til decentraliseringens forskellighed. På sundhedsområdet har reformen indskrænket den lokale selvbestemmelsesret kraftigt. Før man jamrer for højt om dette og utilsigtet romantiserer amtstiden, bør man spørge om mulige forklaringer og om regionerne og Danske Regioner kunne lære heraf Hvorfor mere centralisering? Det Rådgivende Udvalg for Sundhedsvæsenet skrev i sin rapport fra 2003, at 'accepten af regionale forskelle er vigende', men gennemførte ikke en nærmere analyse af årsagerne. På Amtsrådsforeningens hjemmeside kan man se en observation om, at sygehusvæsenet traditionelt har været et af de mindst lovregulerede områder, men at tendensen i de senere år har været, at regering og Folketing i stigende omfang har ønsket at detailregulere amternes drift af og udvikling af sygehusene. Det ses bl.a. af de senere års økonomiaftaler. 2
3 Pladsen her tillader ikke en dybere analyse, men følgende forhold har i uprioriteret rækkefølge utvivlsomt spillet ind og dermed også en indikation af, hvad der i fremtiden skal undgås: Den øgede specialisering i sygehusvæsenet har gradvist medført, at der selv på mellemstore sygehuse ikke altid et tilstrækkeligt stort patientgrundlag til, at læger og sygeplejersker får tilstrækkelig erfaring en manglende erfaring, der kan påvirke behandlingsresultatet. Dette har man ikke forstået lige godt i alle amter. Og amterne har i fællesskab ikke kunnet komme op med en fælles holdning, der har kunnet hindre de mest markante afvigelser, herunder også at følge relevante anvisninger fra Sundhedsstyrelsen. Fremtidens udfordring for Danske Regioner er at finde frem til fælles og forpligtende fodslag. Hvis ikke, bliver man rendt over ende af kombinationen af regering, Folketing og Sundhedsstyrelse. National synlighed om problemer, bl.a. med ventetider- og lister har (noget misvisende) givet indtryk af, at amterne ikke løste opgaven godt nok. Halvfemsernes initiativer og ekstra midler til at nedbringe ventetider førte ikke til synderligt synlige resultater, og amterne har ikke været gode nok (eller uinteresserede?) i at dokumentere, om aftaler er blevet opfyldt. Det giver troværdighedsproblemer. Først med det centralt styrede tiltag om det udvidede frie sygehusvalg og 'Løkkepengene' primo 2002 så man en (nogenlunde) effektiv løsning. Men denne løsning blev gennemført på trods af amterne og må betegnes som centralistisk, men altså effektiv. Regionerne kan med fordel have billedet af Ulysseus, der frivilligt bad om at blive bundet til masten, som tankebillede. Der har været stigende Folketings- og regeringspolitisk fokus på synlige problemkredse som ventelister, eller sygdomsområder som kræft og hjertesygdomme med nationale, centralt styrede handleplaner til følge. I fremtiden skal Danske Regioner blive bedre til selv at håndtere sådanne problemer. Hvis ikke, spiller de sig af banen. Amtsrådsforeningen har været for svag. De store amter har langt hen ad vejen været interesseret i mest mulig individuel selvstændighed, ligesom der har været rivalisering mellem dem. Det har delvist været handlingslammende. Det må ikke ske i Danske Regioner. Endelig må man ikke glemme, at de to folkepartier i det nuværende regeringsgrundlag helst så det regionale niveau fjernet det er ikke 3
4 sket, men det er voldsomt stækket i udgangssituationen. Sygehusstruktur: Der skal naturligvis ske ændringer Der spørges om, hvilke sygehuse der skal nedlægges som følge af reformen? Man kan få det indtryk, at der ikke tidligere er nedlagt sygehuse og ændret på sygehusstrukturen. Det er naturligvis en misforståelse de sidste år taler for sig selv. Der er i gennemsnit nedlagt ca. 1,2 sygehuse pr. år og endnu flere, hvis man ser på, hvordan akutfunktioner er fjernet o.s.v. Det mere relevante spørgsmål lyder: hvordan ændres billedet efter kommunalreformen: Vil vi se en acceleration af ændringer sammenlignet med tidligere, og vil vi se mere end simple førstegrads ændringer? Svaret på det sidste er ja. Når 3-4 amtslige sygehusvæsener skal anskues som en region, er det selvindlysende, at der skal ske ændringer. Det er regionernes største udfordring. Det bliver den største ændring i sygehusvæsenet i en menneskealder. Sygehusplanlægningen foregår i en tid, hvor selve sygehusbegrebet undergår markante ændringer (hvad er et 'rigtigt' sygehus egentlig?), hvor centralisering af mange behandlinger er tidens løsen uden forståelse for, at man organisatorisk kan centralisere på mange måder og ikke kun den underforståede ene, der er på banen: 'stor, større bedst' (uden på nogen måde at plædere for det meningsløse modsatte synspunkt, at 'småt er godt'), hvor evidens, d.v.s. videnskabelig underbygget viden, om dit og dat er i højsædet, men hvor megen evidens ikke findes i en form, der tillader direkte omsætning til praksis, hvor ambulant behandling, ikke sengebaseret stationær behandling, er normen, hvor nye revolutionerende behandlingsmuligheder lurer om hjørnet inden for en 5-10-årig horisont o.s.v. Hvem sætter dagsordenen? Sygehusplanlægning er blevet langt mere kompliceret end tidligere. Samtidig ser man en tendens til, at de lægevidenskabelige selskaber er kommet stærkt på banen. Spørgsmålet er, om de altid er de bedste rådgivere. Deres rådgivning er angiveligt videnskabeligt baseret, men i praksis er der megen snæversynet fagpolitik, der blot maskeres som faglighed og evidens. Hertil kommer, at der er et langt spring fra viden om behandlinger m.m. til, hvordan de organiseres optimalt og hvordan en sygehusstruktur opbygges. Her kan man berettiget være stærkt i tvivl om de videnskabelige selskabers ekspertviden, og det er helt sikkert, at en sådan rådgivning ikke er baseret på evidens den findes nemlig ikke! Danske Regioner har i det seneste halve år offensivt forsøgt at dagsordensætte debatten med en stribe af debatoplæg, der tankevækkende nok er blevet til i tæt samarbejde med de 4
5 lægevidenskabelige selskaber. På den måde tager man magtfulde grupper i ed, men deponerer man samtidig handlekraft og selvstændighed? Det mest vidtgående udspil har været Fremtidens akutberedskab fra vision til handling fra april 2006 Det dramatiske budskab var, at man over en årrække skal ned på i alt 25 akutmodtagelser. Det har sat sindene i bevægelse: Sygehuslukninger, skadestuelukninger o.s.v. Desværre indeholder debatoplægget ikke svaret på, hvad der er fremtidens sygehus endsige en egentlig vision for fremtidens sygehusstruktur. Når så dette er sagt: Det er et nødvendigt indspil, og der er ikke tvivl om, at det fald, vi allerede har set i antal akutmodtagelser, vil fortsætte, måske accelerere. Romantik omkring små sygehuse bortset fra enkle elektive enheder, der udmærket kan indpasses i en fremtidig struktur er og forbliver... ja, romantik. Der er kommet tre andre oplæg med fokus på udvalgte områder: Fremtidig organisering af intensiv medicinsk terapi, maj 2006 Fremtidig organisering af det interne medicinske område, maj 2006 Fremtidig organisering af kirurgien faglighed og sammenhæng, november 2005 Nu savner vi blot et udspil, der samler trådene og giver det samlede visionære billede af fremtidens sygehus og sygehusstruktur, hvor man indtænker landets geografi. Hvordan sikres et stærkt, levedygtigt og rimeligt specialiseret sygehus i f.eks. Esbjerg, Næstved, Herning/Holstebro o.s.v. Regionerne er ikke alene om at sætte dagsordenen for sygehusstrukturen. Christiansborg og Sundhedsstyrelsen er også på banen. Sidst i april måned 2006 skete der noget, som ikke er sket i en menneskealder: Der blev udformet en politisk aftale på Christiansborg om nogle ret generelle principper for specialeplanlægningen. Ved specialeplanlægning forstås opgavefordelingen mellem forskellige sygehustyper og sygehusniveauer. Det var en aftale blandt det brede politiske flertal bag sundhedsloven (S, R, V, K og O). Det banebrydende var, at man fra centralt politisk hold nu forholder sig direkte i spørgsmålet om regionernes sygehusstruktur. Hvor meget er der tilbage for regionerne at træffe beslutning om, når, jfr. nedenfor, Sundhedsstyrelsens styrkede rolle erindres og, at regeringen i årlige økonomiforhandlinger reelt set afgør investeringsomfang. Christiansborgsk dramatik Aftalen blev omgivet af Christiansborgsk dramatik. Indenrigs-og 5
6 sundhedsministeren var kommet for skade at proklamere i Berlingske Tidende, at der nu var en aftale på plads. Nej, sagde Dansk Folkeparti, vi har ikke en aftale endnu. Partiet ville have opfyldt en række krav. Ritzau-telegrammet i Berlinske Tidende d. 24. april sagde bl.a., at hvis man lukker skadestuer og samler dem på færre hospitaler, ville Dansk Folkeparti have opfyldt en række krav. Det er klart, at hvis borgerne skal have længere til den nærmeste skadestue, så skal vi bl.a. have sikret os, at der er det nødvendige antal lægeambulancer bemandet med læger og narkosesygeplejersker til at håndtere akutte skader". Og sådan blev det så. I aftaleteksten fra 28. april hedder det [det] understreges, at det er vigtigt, at der i alle egne af landet skabes tryghed for, at befolkningen hurtigt kan komme i relevant behandling. Lægeambulancer, akutbiler samt helikopterbetjening kan inddrages i den hastende akutte behandling". Sådan noget skal altså tilsyneladende besluttes centralt, ikke i regionerne. Mange har set med bekymring på Sundhedsstyrelsens styrkede rolle ved udformningen af sygehusstrukturen og opfatter det som et tegn på centralisering. Det er både rigtigt og forkert. Med sundhedsloven har Sundhedsstyrelsen fået øgede beføjelser, især vedrørende lands- og landsdelsfunktioner, jfr. Sundhedslovens 208. Sundhedsstyrelsen fastsætter krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen, ligesom Sundhedsstyrelsen godkender lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse. Og Sundhedsstyrelsen kan inddrage en godkendelse, såfremt en sygehusafdeling med lands- eller landsdelsfunktion trods pålæg herom ikke opfylder de fastsatte krav. I modsætning til tidligere har Sundhedsstyrelsen nu fået eksplicitte sanktionsmuligheder, men det er umiddelbart forkert at gøre det identisk med centralisering. Det drejer sig mere om at kunne sætte handling bag ordene. Ifølge Sundhedslovens 207 nedsætter Sundhedsstyrelsen et rådgivende udvalg for specialeplanlægningen. Ud fra mange synspunkter bliver det et centralt udvalg. Det er ikke en ny konstruktion, men det er her, man skal se, om Sundhedsstyrelsen tiltager sig en ny rolle, fordi man her kommer tættere på regionsniveauet end ved lands- og landsdelsfunktioner. Det nævnte forlig har sandsynligvis rod i, at man fra Sundhedsstyrelsen ville have politisk rygdækning, men er det en god idé for Sundhedsstyrelsen at vende sig mod Christiansborg i denne slags sager? 'Regionsfunktioner', d.v.s. funktioner, der kun skal være ét sted i en region, bliver et vigtigt punkt for udvalget, bl.a. fordi man i mindst tre regioner pr. automatpilot kan komme til at tænke på universitetssygehuset. Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt og godt for en geografisk balanceret sygehusstruktur. 6
7 Om forfatteren Kjeld Møller Pedersen er professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet og en af landets førende forskere inden for sundhedsøkonomi. Han er og har desuden været formand for eller medlem af et utal af udvalg, kommissioner og arbejdsgrupper på sundhedsområdet. Bl.a. har han været formand for Sundhedsministeriets Rådgivende Udvalg for Sundhedsvæsenet og ministerudpeget medlem af Sygehuskommissionen. Analyse fra MANDAT nr
Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet
Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet DASAM Årsmøde 2005 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet I. Sygehuskommissionen (januar 1997) Udfordringer i Sygehusvæsenet -Så bort fra
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereRegion Nordjyllands udkast til sygehusplan
N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereTALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 02-10-2018 TALEPAPIR Det talte ord gælder Tale til samråd BW om social ulighed
Læs mereSygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links
Læs merevurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan
N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge
Læs mereVedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland
Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen
Læs mereFremtidens sundhedsvæsen og Regionshospital Nordjylland, Thisted Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
FAST-møde Plantagehuset 17. oktober Fremtidens sundhedsvæsen og Regionshospital Nordjylland, Thisted Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter En historie
Læs merePsykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge
Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 606 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 606 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 20. september 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: 2007-12160-94 Sagsbeh.: tk Fil-navn: Dokument
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereSundhedsreformen Ældre Sagens holdninger. Bjarne Hastrup Adm. direktør
Sundhedsreformen Ældre Sagens holdninger Bjarne Hastrup Adm. direktør Regeringens og DF s sundhedsreform Formål: at skabe mere sammenhæng for patienterne i sundhedssystemet, og at flere patienter skal
Læs mereHøringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19
4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan 2015-19, og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereSygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sygehusinvesteringer Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Historik I Kommunalreformen 2007 5 regioner og flere muskler til Sundhedsstyrelsen Arbejdet med specialeplanen i
Læs mereRoger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole HVEM ER HAN? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense. Siden 2004
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 15 minutter. Samrådsspørgsmål Q stillet af Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Tale til brug ved samråd P og Q SOU Alm.del
Læs mereMundtlig beretning ved Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 2019
Mundtlig beretning ved Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 2019 2019 er et historisk år for Danske Ældreråd. Vores landsorganisation blev stiftet i 1999, og vi kan med dette repræsentantskabsmøde fejre
Læs mereAkutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition
Læs mereFremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen
Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i
Læs mereSamarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.
8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele
Læs mereKKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN
KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen
Læs mereRegionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær
Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni 2013 Sundhedsområdet v/sundhedsdirektør Jens Elkjær Disposition: Præsentation af sundhedsvæsenet Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Struktur og rammer
Læs mereStrukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater
Strukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater Agenda» Strukturreformen i hovedtræk» Politiske mål og instrumenter» Regionernes nye ansvarsområder» Regionernes resultater» Evaluering af kommunalreformen»
Læs mereEn nær sundhedsreform? For patienter og borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
KKL 14. september Fuglsangcenteret, Fredericia En nær sundhedsreform? For patienter og borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk 2018: Varsler ny sundhedsreform
Læs mereRehabilitering i det danske sundhedsvæsen. Jesper Hauton Konsulent Danske Regioner
Rehabilitering i det danske sundhedsvæsen Jesper Hauton Konsulent Danske Regioner Styring/rammer Ny finansieringsreform Sundhedsstyrelsen Ingen kommunalfuldmagt Snævre rammer for det politiske arbejde
Læs mereBrancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk sbpe@sum.dk 1. november 2013 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet
Læs mereDansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg
Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg
Læs mereSundhedsreformen En nødvendig reform Leif Vestergaard Pedersen Fhv. sundhedsdirektør i Region Midtjylland Fhv. direktør i Kræftens Bekæmpelse
Sundhedsreformen En nødvendig reform Leif Vestergaard Pedersen Fhv. sundhedsdirektør i Region Midtjylland Fhv. direktør i Kræftens Bekæmpelse En egentlig udlægning af opgaver fra sygehusvæsenet til primærsektoren
Læs mereDebatoplæg Fremtidig organisering af intensiv medicinsk terapi. Resumé
N O T A T 16-05-2006 Sag nr. 06/283 Dokumentnr. 24803/06 Debatoplæg Fremtidig organisering af intensiv medicinsk terapi Resumé Sundhedsvæsenet står foran omfattende forandringer. Med fokus på høj faglig
Læs mereDobbelt regning for sygehusindlæggelse
Dobbelt regning for sygehusindlæggelse Finansiering: Thisted Kommune betaler to gange for samme patient NORDJYLLAND: Når en patient med et brækket ben bliver indlagt i akutmodtagelsen på sygehuset i Thisted
Læs mereSundhedsbrugerrådet 23. oktober 2008: Arbejdet med tilrettelæggelsen af fremtidens sygehuse i Region Syddanmark
Sundhedsbrugerrådet 23. oktober 2008: Arbejdet med tilrettelæggelsen af fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Overordnede vision på sundhedsområdet At skabe fremtidens sundhedsvæsen, som er karakteriseret
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 78 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets
Læs mereGENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING
GENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING j.nr. 7-203-01-90/1 1. Baggrund rådgiver om planlægning i det danske sundhedsvæsen, og med hjemmel i Sundhedslovens 208 fastsætter krav
Læs mereSygehusplanlægning I Region Syddanmark
Sygehusplanlægning I Region Syddanmark Region Syddanmark, januar 2010 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Sygehusplanlægning i Region Syddanmark... 4 1.1 Akutplan og gennemførelsesplan... 4 1.2 Specialeplanlægning...
Læs mereRegion Sjællands oplæg til specialeplanlægning
N O T A T Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning Region Sjælland har den 19. februar 2007 sendt administrationens Oplæg til principper og hovedlinjer for specialeplanlægningen i Region Sjælland
Læs mereTil Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011
Til Ansøger s generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Regioner og private sygehuse har i marts 2011 søgt om godkendelse af varetagelse
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007
Læs mereBilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 5
Region Midtjylland Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 5 REGION MIDTJYLLAND Under dannelse Tingvej 15 8800 Viborg Dato: 24.05.06 Journalnr.: 1-00-6-06 Forslag
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar
Læs mereLedelse ud fra værdibaseret styring i praksis
Ledelse ud fra værdibaseret styring i praksis Rikke Bagge Skou, Klinikansvarlig Afdelingssygeplejerske på Rygcenter Syddanmark, cand.scient.san.publ. Indhold oplæg på konference for FSLS Kort intro Om
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
Læs mereAdm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010
Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 28-10-2010 Sag nr. 10/2203 [Indledning] Jeg vil gerne takke for invitationen til at komme og tale her ved jeres seminar.
Læs mereKvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Temadag 7.3 2019, DSR, Kreds Midtjylland Indledning ved kredsformand Anja Laursen Emnet for temadagen i dag er tydeligvis et særdeles vigtigt emne for os sygeplejersker.
Læs mereANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 12/04/19
ANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 12/04/19 Sundhedsreformen Vores regering har præsenteret en aftale om en sundhedsreform, der skal give vores sundhedsvæsen et stort løft. Vel og mærke hvis vi får en Venstre-ledet
Læs mereHenvisning og visitationspraksis i de fem regioner
Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades
Læs mereBeslutningsoplæg til samarbejde om regional visitation i Ribe, Vejle, Fyns og Sønderjyllands amter i 2006.
Beslutningsoplæg til samarbejde om regional visitation i Ribe, Vejle, Fyns og Sønderjyllands amter i 2006. På baggrund af et oplæg fra sundhedsdirektørerne blev det på et møde med repræsentanter for sygehusledelserne
Læs mereSundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?
Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014
Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere
Læs mereDansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?
Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere
Læs mere6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver
Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt
Læs mereNOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger
Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereSpecialeplanens betydning for kvaliteten Udfordringer uden for de store universitetsbyer
Specialeplanens betydning for kvaliteten Udfordringer uden for de store universitetsbyer Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, Holbæk Sygehus Formand DSKS 2 Sundhedsvæsenets opgaver jf. Sundhedsloven 1. Sundhedsvæsenet
Læs mereKort om privathospitaler. Juli 2017
Kort om privathospitaler Juli 2017 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereVejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression
Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling
Læs mereSundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor
Sundhedsvæsenet i en brydningstid Regeringens udspil til en sundhedsreform v. Jakob Kjellberg, professor DSR Silkeborg 2 maj. 2019 Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!!
Læs mereMedicinske patienter har også brug for rettigheder
Kronik til Politiken: Medicinske patienter har også brug for rettigheder Medicinske patienter med komplicerede sygdomsforløb nyder langtfra de samme rettigheder som deres medpatienter det skal der laves
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereHvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling?
Tak for invitationen til at belyse spørgsmålet: Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Professor, overlæge Peter Schwarz Osteoporoseambulatoriet & Forskningscenter for Aldring
Læs mereSamrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt T A L E 05-10-2017 Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 J.nr. 2017-5813 CAL
Læs merePATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer
PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om
Læs mereNotat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Læs mereK O M M I S S O R I U M
K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M Introduktion Arbejdsgruppen skal udarbejde et fagligt bidrag til brug for udformning af en fremtidig organisering af det diagnostiske område på Statens Serum
Læs mereHøringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark
Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra
Læs mereGennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer
Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab
Læs mereFart på it-sundhedsudviklingen?
April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation
Læs mereEvaluering af kommunalreformen
STOF nr. 19, 2012 Evaluering af kommunalreformen Efter 5 års drift indkalder regeringen til et serviceeftersyn af kommunalreformen: Hvad er gået godt? Hvor er der problemer? AF ASBJØRN AGERSCHOU I begyndelsen
Læs mereHvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale
Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereDemensdagene. Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi
Demensdagene Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi Jakob Kjellberg 23. Maj - København Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!! Den forventede pct.vise ændring i
Læs mereAnbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade planlægningsgrundlag for de kommende 10 år
Dato 05-01-2018 LOST Sagsnr. 4-1010-333/1 Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade planlægningsgrundlag for de kommende 10 år For omkring 10 år siden kom Sundhedsstyrelsen
Læs mereHospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling
Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for
Læs mereHøringsvar til praksisplanen
Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mere1. Indledning. Tak for ordet.
1. Indledning Tak for ordet. Vi er nået langt i kommunerne på social- og sundhedsområdet. Rigtig langt! Vi har gennemført en kommunalreform, der har gjort kommunerne større og stærkere. Vi har taget svære
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereKort om privathospitaler. December 2016
Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen
Læs mereBilag 1. Survey, ledere
Bilag 1. Survey, ledere Region Nordjylland Ledere med personaleansvar i det somatiske sygehusvæsen Base 473 Respondentfiltre Inkluder respondent status: Fuldført MUUSMANN/4IMPROVE har nedbrudt resultaterne
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereTALEPAPIR. Samråd om planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1415 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPPWN Koordineret med: Sagsnr.: 1805246 Dok. nr.: 680738
Læs mereFremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre
Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia
Læs mereE-sundhedsbegivenheder 2009
De ti vigtigste E-sundhedsbegivenheder 2009 Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet, Region Hovedstaden E-sundhed hvad er det (1)? E-sundhed omfatter samspillet mellem patienter og udbydere af sundhedstjenester,
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERENS TALE PÅ EPJ- OBSERVATORIETS ÅRSKONFERENCE DEN 25. OKTOBER 2006.
DET TALTE ORD GÆLDER INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERENS TALE PÅ EPJ- OBSERVATORIETS ÅRSKONFERENCE DEN 25. OKTOBER 2006. For ca. et år siden offentliggjorde EPJ-observatoriet en statusrapport. Det var en
Læs mereUndersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume
Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,
Læs mereOrientering om: Økonomi på sundhedsområdet, Rammebetingelse for specialeplanlægning. Kontaktudvalget for Region Syddanmark den 31.
Orientering om: Økonomi på sundhedsområdet, Rammebetingelse for specialeplanlægning Kontaktudvalget for Region Syddanmark den 31. august 2006 Finansiering jf. Regeringsaftalen Bloktilskud: 13.303 mio.
Læs mereKL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET
KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET Program for dagen 10.00-10.50 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen, KL, lokale 1-1+3 10.50-11.00 Pause 11.00-12.00
Læs mereRoger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole HVEM ER HAN? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense. Siden 2004
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereRetningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter
17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet
Læs mereOrganisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet
Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør
Læs mereANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET
ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mere