Sandhedens time for sundhedsreformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sandhedens time for sundhedsreformen"

Transkript

1 Sandhedens time for sundhedsreformen I økonomiaftalen åbner regeringen op for at diskutere sygehusinvesteringer i større målstok. Og med god grund, for det er selvindlysende, at der skal ske ændringer, når 3-4 amtslige sygehusvæsener skal anskues som en region. Vi står over for den største ændring i sygehusvæsenet i en menneskealder Af professor Kjeld Møller Pedersen 2006 er som bekendt et overgangsår. Vi har fået forberedelsesudvalg, der er udpeget direktører, arbejdet med budgetterne for 2007 er gået i gang, de første tanker om ændringer i sygehusstrukturen er blevet født, og medens disse linier skrives, er man netop nået til enighed om regionernes økonomi for Man bliver forpustet af denne ufuldstændige opremsning. Det er svært at undgå at blive imponeret over udvist professionalisme og arbejdsindsats. Men det er også nødvendigt at læne sig tilbage og så nøgternt som muligt vurdere nogle af de ting, der sker eller er sket. Centralisering og decentralisering Hvis man skal forstå en stor del af det, der i øjeblikket foregår i sundhedsvæsenet, skal man forstå noget om centralisering og decentralisering og kampen mellem to modgående tendenser. Det er som tovtrækning: Hvem er stærkest: Christiansborg, og Sundhedsstyrelsen på den ene side eller regionerne og Danske Regioner på den anden side. Umiddelbart er oddsene mod regionssiden. Det er ubestrideligt, at kommunalreformen er en centralisering uanset retorik om det modsatte. På sundhedsområdet er det umuligt at få øje på blot et enkelt område, hvor reformen giver yderligere decentralisering. Centralisering er tidens (mode)bølge, ligesom decentralisering var bølgen i 70'erne og 80'erne. Centraliseringen giver sig bl.a. udslag på økonomiområdet, øgede beføjelser til Sundhedsstyrelsen, nationale planer for EPJ og kvalitet, ingen kommunalfuldmagt og i det hele taget Folketingets og i et vist omfang regeringens ubændige lyst til at blande sig i stort og småt. Centralisering behøver ikke at være noget negativt, hvis det gribes rigtigt an, ligeså lidt som at decentralisering er et ubetinget gode. Decentralisering ses normalt som centraliseringens modsætning, underforstået, at det første er godt eller i det mindste bedre end centralisering, der er noget negativt. Kernen i og forudsætningen for decentralisering er accept af 1

2 forskellighed. Tænk lige over det. Kan man ikke acceptere det eller i det mindste klart angive, hvor det accepteres og i hvilket omfang, er der i realiteten ikke grobund for decentralisering. Det var ønsket og blev fremmet i mindst de første 25 år efter kommunalreformen i Derefter begyndte det at vende. Decentralisering forbindes ofte med lokal selvbestemmelse, mulighed for at tage hensyn til lokale forhold m.m. Dette er imidlertid blot det ydre udtryk for decentralisering, men hvad er lokal selvbestemmelse værd, hvis der ikke er noget reelt at bestemme over og dermed, at man ikke accepterer, at lokal selvbestemmelse næsten naturlovmæssigt fører til forskellighed. Det har man i stigende grad svært ved at acceptere på Christiansborg. Decentralisering kan give sig udslag i selvtilstrækkelighed, egenrådighed og i det hele taget manglende forståelse for den helhed, man normalt er en del af. Der er ingen usynlig hånd, der mirakuløst giver det bedst mulige resultat, når decentrale enheder agerer med skyklapper baseret på snævre egeninteresser. Der er ofte behov for en synlig styrende hånd enten én, man indfører i fællesskab i forståelse af farerne ved uhæmmet og ustyret decentralisering eller én, et højere myndighedsniveau (læs: staten) indfører. Centralisering kan føre til bureaukrati og lange beslutningsveje, manglende fleksibilitet og forståelse for lokale forhold og, hviler centraliseringen på et stærkt lovgrundlag, kan det (også) hos den eller de centrale myndigheder føre til selvtilstrækkelighed og manglende interesse for dialog og dermed manglende lydhørhed overfor lokale synspunkter. Det kan udvikle sig til monopoltænkning og monopolhandlen. Hertil kommer, at centralisering ikke er en garanti for ensartethed som modsætning til decentraliseringens forskellighed. På sundhedsområdet har reformen indskrænket den lokale selvbestemmelsesret kraftigt. Før man jamrer for højt om dette og utilsigtet romantiserer amtstiden, bør man spørge om mulige forklaringer og om regionerne og Danske Regioner kunne lære heraf Hvorfor mere centralisering? Det Rådgivende Udvalg for Sundhedsvæsenet skrev i sin rapport fra 2003, at 'accepten af regionale forskelle er vigende', men gennemførte ikke en nærmere analyse af årsagerne. På Amtsrådsforeningens hjemmeside kan man se en observation om, at sygehusvæsenet traditionelt har været et af de mindst lovregulerede områder, men at tendensen i de senere år har været, at regering og Folketing i stigende omfang har ønsket at detailregulere amternes drift af og udvikling af sygehusene. Det ses bl.a. af de senere års økonomiaftaler. 2

3 Pladsen her tillader ikke en dybere analyse, men følgende forhold har i uprioriteret rækkefølge utvivlsomt spillet ind og dermed også en indikation af, hvad der i fremtiden skal undgås: Den øgede specialisering i sygehusvæsenet har gradvist medført, at der selv på mellemstore sygehuse ikke altid et tilstrækkeligt stort patientgrundlag til, at læger og sygeplejersker får tilstrækkelig erfaring en manglende erfaring, der kan påvirke behandlingsresultatet. Dette har man ikke forstået lige godt i alle amter. Og amterne har i fællesskab ikke kunnet komme op med en fælles holdning, der har kunnet hindre de mest markante afvigelser, herunder også at følge relevante anvisninger fra Sundhedsstyrelsen. Fremtidens udfordring for Danske Regioner er at finde frem til fælles og forpligtende fodslag. Hvis ikke, bliver man rendt over ende af kombinationen af regering, Folketing og Sundhedsstyrelse. National synlighed om problemer, bl.a. med ventetider- og lister har (noget misvisende) givet indtryk af, at amterne ikke løste opgaven godt nok. Halvfemsernes initiativer og ekstra midler til at nedbringe ventetider førte ikke til synderligt synlige resultater, og amterne har ikke været gode nok (eller uinteresserede?) i at dokumentere, om aftaler er blevet opfyldt. Det giver troværdighedsproblemer. Først med det centralt styrede tiltag om det udvidede frie sygehusvalg og 'Løkkepengene' primo 2002 så man en (nogenlunde) effektiv løsning. Men denne løsning blev gennemført på trods af amterne og må betegnes som centralistisk, men altså effektiv. Regionerne kan med fordel have billedet af Ulysseus, der frivilligt bad om at blive bundet til masten, som tankebillede. Der har været stigende Folketings- og regeringspolitisk fokus på synlige problemkredse som ventelister, eller sygdomsområder som kræft og hjertesygdomme med nationale, centralt styrede handleplaner til følge. I fremtiden skal Danske Regioner blive bedre til selv at håndtere sådanne problemer. Hvis ikke, spiller de sig af banen. Amtsrådsforeningen har været for svag. De store amter har langt hen ad vejen været interesseret i mest mulig individuel selvstændighed, ligesom der har været rivalisering mellem dem. Det har delvist været handlingslammende. Det må ikke ske i Danske Regioner. Endelig må man ikke glemme, at de to folkepartier i det nuværende regeringsgrundlag helst så det regionale niveau fjernet det er ikke 3

4 sket, men det er voldsomt stækket i udgangssituationen. Sygehusstruktur: Der skal naturligvis ske ændringer Der spørges om, hvilke sygehuse der skal nedlægges som følge af reformen? Man kan få det indtryk, at der ikke tidligere er nedlagt sygehuse og ændret på sygehusstrukturen. Det er naturligvis en misforståelse de sidste år taler for sig selv. Der er i gennemsnit nedlagt ca. 1,2 sygehuse pr. år og endnu flere, hvis man ser på, hvordan akutfunktioner er fjernet o.s.v. Det mere relevante spørgsmål lyder: hvordan ændres billedet efter kommunalreformen: Vil vi se en acceleration af ændringer sammenlignet med tidligere, og vil vi se mere end simple førstegrads ændringer? Svaret på det sidste er ja. Når 3-4 amtslige sygehusvæsener skal anskues som en region, er det selvindlysende, at der skal ske ændringer. Det er regionernes største udfordring. Det bliver den største ændring i sygehusvæsenet i en menneskealder. Sygehusplanlægningen foregår i en tid, hvor selve sygehusbegrebet undergår markante ændringer (hvad er et 'rigtigt' sygehus egentlig?), hvor centralisering af mange behandlinger er tidens løsen uden forståelse for, at man organisatorisk kan centralisere på mange måder og ikke kun den underforståede ene, der er på banen: 'stor, større bedst' (uden på nogen måde at plædere for det meningsløse modsatte synspunkt, at 'småt er godt'), hvor evidens, d.v.s. videnskabelig underbygget viden, om dit og dat er i højsædet, men hvor megen evidens ikke findes i en form, der tillader direkte omsætning til praksis, hvor ambulant behandling, ikke sengebaseret stationær behandling, er normen, hvor nye revolutionerende behandlingsmuligheder lurer om hjørnet inden for en 5-10-årig horisont o.s.v. Hvem sætter dagsordenen? Sygehusplanlægning er blevet langt mere kompliceret end tidligere. Samtidig ser man en tendens til, at de lægevidenskabelige selskaber er kommet stærkt på banen. Spørgsmålet er, om de altid er de bedste rådgivere. Deres rådgivning er angiveligt videnskabeligt baseret, men i praksis er der megen snæversynet fagpolitik, der blot maskeres som faglighed og evidens. Hertil kommer, at der er et langt spring fra viden om behandlinger m.m. til, hvordan de organiseres optimalt og hvordan en sygehusstruktur opbygges. Her kan man berettiget være stærkt i tvivl om de videnskabelige selskabers ekspertviden, og det er helt sikkert, at en sådan rådgivning ikke er baseret på evidens den findes nemlig ikke! Danske Regioner har i det seneste halve år offensivt forsøgt at dagsordensætte debatten med en stribe af debatoplæg, der tankevækkende nok er blevet til i tæt samarbejde med de 4

5 lægevidenskabelige selskaber. På den måde tager man magtfulde grupper i ed, men deponerer man samtidig handlekraft og selvstændighed? Det mest vidtgående udspil har været Fremtidens akutberedskab fra vision til handling fra april 2006 Det dramatiske budskab var, at man over en årrække skal ned på i alt 25 akutmodtagelser. Det har sat sindene i bevægelse: Sygehuslukninger, skadestuelukninger o.s.v. Desværre indeholder debatoplægget ikke svaret på, hvad der er fremtidens sygehus endsige en egentlig vision for fremtidens sygehusstruktur. Når så dette er sagt: Det er et nødvendigt indspil, og der er ikke tvivl om, at det fald, vi allerede har set i antal akutmodtagelser, vil fortsætte, måske accelerere. Romantik omkring små sygehuse bortset fra enkle elektive enheder, der udmærket kan indpasses i en fremtidig struktur er og forbliver... ja, romantik. Der er kommet tre andre oplæg med fokus på udvalgte områder: Fremtidig organisering af intensiv medicinsk terapi, maj 2006 Fremtidig organisering af det interne medicinske område, maj 2006 Fremtidig organisering af kirurgien faglighed og sammenhæng, november 2005 Nu savner vi blot et udspil, der samler trådene og giver det samlede visionære billede af fremtidens sygehus og sygehusstruktur, hvor man indtænker landets geografi. Hvordan sikres et stærkt, levedygtigt og rimeligt specialiseret sygehus i f.eks. Esbjerg, Næstved, Herning/Holstebro o.s.v. Regionerne er ikke alene om at sætte dagsordenen for sygehusstrukturen. Christiansborg og Sundhedsstyrelsen er også på banen. Sidst i april måned 2006 skete der noget, som ikke er sket i en menneskealder: Der blev udformet en politisk aftale på Christiansborg om nogle ret generelle principper for specialeplanlægningen. Ved specialeplanlægning forstås opgavefordelingen mellem forskellige sygehustyper og sygehusniveauer. Det var en aftale blandt det brede politiske flertal bag sundhedsloven (S, R, V, K og O). Det banebrydende var, at man fra centralt politisk hold nu forholder sig direkte i spørgsmålet om regionernes sygehusstruktur. Hvor meget er der tilbage for regionerne at træffe beslutning om, når, jfr. nedenfor, Sundhedsstyrelsens styrkede rolle erindres og, at regeringen i årlige økonomiforhandlinger reelt set afgør investeringsomfang. Christiansborgsk dramatik Aftalen blev omgivet af Christiansborgsk dramatik. Indenrigs-og 5

6 sundhedsministeren var kommet for skade at proklamere i Berlingske Tidende, at der nu var en aftale på plads. Nej, sagde Dansk Folkeparti, vi har ikke en aftale endnu. Partiet ville have opfyldt en række krav. Ritzau-telegrammet i Berlinske Tidende d. 24. april sagde bl.a., at hvis man lukker skadestuer og samler dem på færre hospitaler, ville Dansk Folkeparti have opfyldt en række krav. Det er klart, at hvis borgerne skal have længere til den nærmeste skadestue, så skal vi bl.a. have sikret os, at der er det nødvendige antal lægeambulancer bemandet med læger og narkosesygeplejersker til at håndtere akutte skader". Og sådan blev det så. I aftaleteksten fra 28. april hedder det [det] understreges, at det er vigtigt, at der i alle egne af landet skabes tryghed for, at befolkningen hurtigt kan komme i relevant behandling. Lægeambulancer, akutbiler samt helikopterbetjening kan inddrages i den hastende akutte behandling". Sådan noget skal altså tilsyneladende besluttes centralt, ikke i regionerne. Mange har set med bekymring på Sundhedsstyrelsens styrkede rolle ved udformningen af sygehusstrukturen og opfatter det som et tegn på centralisering. Det er både rigtigt og forkert. Med sundhedsloven har Sundhedsstyrelsen fået øgede beføjelser, især vedrørende lands- og landsdelsfunktioner, jfr. Sundhedslovens 208. Sundhedsstyrelsen fastsætter krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen, ligesom Sundhedsstyrelsen godkender lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse. Og Sundhedsstyrelsen kan inddrage en godkendelse, såfremt en sygehusafdeling med lands- eller landsdelsfunktion trods pålæg herom ikke opfylder de fastsatte krav. I modsætning til tidligere har Sundhedsstyrelsen nu fået eksplicitte sanktionsmuligheder, men det er umiddelbart forkert at gøre det identisk med centralisering. Det drejer sig mere om at kunne sætte handling bag ordene. Ifølge Sundhedslovens 207 nedsætter Sundhedsstyrelsen et rådgivende udvalg for specialeplanlægningen. Ud fra mange synspunkter bliver det et centralt udvalg. Det er ikke en ny konstruktion, men det er her, man skal se, om Sundhedsstyrelsen tiltager sig en ny rolle, fordi man her kommer tættere på regionsniveauet end ved lands- og landsdelsfunktioner. Det nævnte forlig har sandsynligvis rod i, at man fra Sundhedsstyrelsen ville have politisk rygdækning, men er det en god idé for Sundhedsstyrelsen at vende sig mod Christiansborg i denne slags sager? 'Regionsfunktioner', d.v.s. funktioner, der kun skal være ét sted i en region, bliver et vigtigt punkt for udvalget, bl.a. fordi man i mindst tre regioner pr. automatpilot kan komme til at tænke på universitetssygehuset. Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt og godt for en geografisk balanceret sygehusstruktur. 6

7 Om forfatteren Kjeld Møller Pedersen er professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet og en af landets førende forskere inden for sundhedsøkonomi. Han er og har desuden været formand for eller medlem af et utal af udvalg, kommissioner og arbejdsgrupper på sundhedsområdet. Bl.a. har han været formand for Sundhedsministeriets Rådgivende Udvalg for Sundhedsvæsenet og ministerudpeget medlem af Sygehuskommissionen. Analyse fra MANDAT nr

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010 Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal Sygehuskrisen 2010 Hvordan undgår vi nye kriser i fremtiden? Grafik: Girafisk Design og GraFOA

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling?

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Tak for invitationen til at belyse spørgsmålet: Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Professor, overlæge Peter Schwarz Osteoporoseambulatoriet & Forskningscenter for Aldring

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET?

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Region Hovedstaden, 19. marts 2012 Medicinske Patienter HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Sundhedsvæsenets organisering

Sundhedsvæsenets organisering I N D E N R I G S - O G S U N D H E D S M I N I S T E R E N S R Å D G I V E N D E U D V A L G J A N U A R 2 0 0 3 Sundhedsvæsenets organisering sygehuse, incitamenter, amter og alter nativer Indenrigs-

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden:

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden: Regionsældreråd Hovedstaden 12. september 2012 Projektdirektør, Henrik Schødts Dagsorden: Baggrunden: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og midler fra Kvalitetsfonden Store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Praktisk om specialeplanen og private. Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015

Praktisk om specialeplanen og private. Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015 Praktisk om specialeplanen og private Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015 Hvad er specialeplanlægning? centrale begreber og principper Regelgrundlag for specialeplanlægning Sundhedsloven (2007/10) 207-209

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

STYRKET AKUTBEREDSKAB

STYRKET AKUTBEREDSKAB STYRKET AKUTBEREDSKAB - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011

2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk Illustration Ugeskrift for Læger Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 fokus 2169 Psykiatrien vinder valget Skal

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter Nr. 5 Ved akut sygdom - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet. 7 2. Principper for organiseringen

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

Per Kjaersgaard-Andersen

Per Kjaersgaard-Andersen Nationale Retningslinier for Hofte- og Knækirurgi (alloplastik og hofteartroskopi) i Danmark Per Kjærsgaard-Andersen Associate Professor Vejle Hospital University of Southern Denmark DENMARK Per Kjaersgaard-Andersen

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Sundhedspakke 2009. Godt på vej mod et sundere Danmark 8 store skridt der gør et godt sundhedsvæsen endnu bedre. Regeringen.

Sundhedspakke 2009. Godt på vej mod et sundere Danmark 8 store skridt der gør et godt sundhedsvæsen endnu bedre. Regeringen. Sundhedspakke 2009 Godt på vej mod et sundere Danmark 8 store skridt der gør et godt sundhedsvæsen endnu bedre Oktober 2009 Regeringen Sundhedspakke 2009 Godt på vej mod et sundere Danmark 8 store skridt

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Holstebro Kommunes og Struer Kommunes høringssvar på Region Midtjyllands spareplan for budget 2016 på sundhedsområdet

Holstebro Kommunes og Struer Kommunes høringssvar på Region Midtjyllands spareplan for budget 2016 på sundhedsområdet Region Midtjylland Att. Regionsrådet Skottenborg 26 8800 Viborg Holstebro Kommunes og Struer Kommunes høringssvar på Region Midtjyllands spareplan for budget 2016 på sundhedsområdet Holstebro Kommune og

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

REGIONERNES INVESTERINGS- OG SYGEHUSPLANER - SCREENING OG VURDERING II

REGIONERNES INVESTERINGS- OG SYGEHUSPLANER - SCREENING OG VURDERING II REGIONERNES INVESTERINGS- OG SYGEHUSPLANER - SCREENING OG VURDERING II Afgivet af regeringens ekspertpanel NOVEMBER 2010 2 Kolofon Regionernes investerings- og sygehusplaner - screening og vurdering II

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Fødeplan for Region Sjælland

Fødeplan for Region Sjælland 11. februar 2011. Fødeplan for Region Sjælland Region Sjællands fødeplan er udfærdiget med baggrund i dels de af Regionsrådet politisk besluttede rammer dels faglige rammer udstukket af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

Danske Patienters anbefalinger til et kommende

Danske Patienters anbefalinger til et kommende 12. marts 200 9Marts 2009 Danske Patienters anbefalinger til et kommende klagesystem Indledning Danske Patienter ønsker en revision af det nuværende klagesystem. Det nuværende klagesystem virker uoverskueligt,

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: X

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: X Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: X Dato: X Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav, som er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere