Indhold. "Boligpræferencer, boligvalg og livsstil" Bilagsdel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. "Boligpræferencer, boligvalg og livsstil" Bilagsdel"

Transkript

1 "Boligpræferencer, boligvalg og livsstil" Bilagsdel Indhold Bilag A. At skifte bolig - en analyse...2 Introduktion Familiesituation og livsstil...6 Tilflytterne fordelt på alder, køn, husstandstype og livscyklusfase...6 Livsstil forstået som værdsætning og boligfaciliteter...26 Livsstil forstået som Indstilling til og brug af bolig og boligområde...28 Indstilling til forhold ved boligområdet...32 Livsstil forstået som indstilling til arbejde Præferencer til bolig, boligområde og beboersammensætning...37 Præferencer til boligen...37 Præferencer for boligområdet...44 Præferencer for beboersammensætning...49 Statistisk model til forklaring af præferencer for områdets beboersammensætning Flyttesituationen - årsager og valg...54 Antallet af boliger på tale...60 Bebyggelsestyper og boligområder helt uden for interesse...64 Statistisk model til forklaring af fravalgte bebyggelsestyper Skiftet til den nye bolig...68 Flytter til Århus...68 Skift i bebyggelsestype eller ejerform...68 Statistisk model til forklaring af bebyggelsestype og ejerform Situationen efter flytningen...82 Tilfredshed med boligen efter flytningen...82 Tilfredshed med boligområdet efter flytningen...88 Tilfredshed med beboersammensætning...94 Afstande til arbejdsplads, offentlige institutioner, butikker og fritidsfaciliteter Sociale relationer i det nye boligområde, områdets omdømme, tidsperspektiv og generel tilfredshed Statistisk model - opfattelse af boligområdets omdømme Tabeloversigt Bilag B. Spørgeskema samt tilhørende kort Spørgeskema Kort 1 og kort

2 Bilag A. At skifte bolig - en analyse Introduktion Resultaterne fra projektet "Livsstil og boligvalg"s empiriske del præsenteres og analyseres i det følgende. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse om det at skifte bolig, udført i perioden fra november 1999 til januar Analysen af de indsamlede oplysninger forløber gennem fem temaer, der angår de flyttede husstandes: 1 Livsstil og familiesituation - demografi, ressourcer, holdninger og forhold under opvækst 2 Præferencer - bolig, boligområde og beboersammensætning 3 Flyttesituationen årsager, omstændigheder og valgmuligheder 4 Skiftet til den nye bolig - type, størrelse og boligområdes karakter 5 Situationen efter flytningen tilfredshed og perspektiv med flytningen. Indholdet i de fem temaer er hovedsageligt baseret på de oplysninger, der er fremkommet gennem interviewene. Oplysninger om demografi og socioøkonomi m.v. er baseret på registerdata. Ved udfyldelse af spørgeskemaet er der anvendt en oversigt over danske bebyggelsesplantyper. I oversigten indgår der 12 bebyggelsestyper, og tilsammen dækker de byens forskellige boligkvarterer. Fra den tætte bys karrekvarterer, over de ældre villaområder, til forstædernes parcelhuskvarter. Med udgangspunkt i denne typologi er interviewpersonerne blandt andet blevet bedt om at angive den bebyggelsestype de er opvokset i, den de er flyttet til og den de ville flytte til hvis de frit kunne vælge. Bebyggelsestyperne skal betragtes som generelle, og interviewpersonerne bliver derfor bedt om kun at forholde sig til selve typen. Konkrete boligområder indgår derimod ved brugen af et kort over Århus. Kortet bruges til at stedfæste, hvor interviewpersonen er opvokset, hvis vedkommende i øvrigt er opvokset i Århus, hvor man ville bosætte sig, hvis man frit kunne vælge, og hvor man eventuelt ikke kunne tænke sig at bo. Af kortet på næste side fremgår det, hvilke områder i Århus tilflytterne er flyttet til. En detaljeret præsentation af undersøgelsens metodiske opbygning fremgår af hovedrapportens Kapitel 2. Empirisk undersøgelse. 2

3 Figur 1. Tilflytterne vist efter bebyggelsestype og ejerform på ny adresse. Tallet i parentes angiver antallet af interviewede inden for hver bebyggelsestype. Mål ca. 1: Det ses at tilflytterne er lokaliseret i enklaver svarende til de områder, hvorfra stikprøven af interviewpersoner oprindeligt er udtrukket. Når enkelte husstande er bosat uden for disse områder skyldes det, at de er flyttet efter det første udtræk fra CPR registeret. Analyse værktøjer Analysen er primært baseret på tre værktøjer: krydstabuleringer, logistisk regression og enkelte GIS baserede analyser. Med krydstabuleringerne fordeles indsamlede oplysninger på bebyggelsestyper og/eller ejerformer. Denne relativt simple fordeling er i flere tilfælde suppleret med et beregnet indeks for den enkelte variables over- eller underrepræsentation. I enkelte tilfælde anvendes et pointsystem, som sammenfatter de såkaldte ordinale kategorivariable. Det betyder, at svartyper hvor interviewpersonen fx svarer "i høj grad" i "nogen grad" eller "slet ikke", er omregnet til et pointsystem hvor "i høj grad" tæller 2 point, i "nogen grad" 1 point, og "slet ikke" giver 0 point. Logistiske regressioner er anvendt frit i forhold til bebyggelsestyper og ejerform. Her indgår de på linie med andre afhængige og uafhængige varia- 3

4 ble. De optræder fx både som variable, der søges forklaret, og som forklarende variable. Den logistiske regressionsmodel forsøger at forudsige sandsynligheden p for et udfald hvor den afhængige variabel er lig 1. Med modellen estimeres muligheden for at en hændelse eller et svar indtræffer, og man kan beregne hvilke faktorer, der er de mest afgørende for udfaldet. Modellens ods udtryk beregnes som følgende logaritme: Pr ob ( event) log = B + B X + + Bp X P = Z ob no event Pr ( ) Hvor X er de indgående uafhængige variable dem er der p af, og B erne er modellens koefficienter. Odds beregnes derefter som: ez Pr ob( event) = 1 + ez Hvor e er konstant for en neutral logaritme (cirka 2,718). I den lineære regression estimeres modellens parametre med mindstekvadraters metode, modellen vælger regressionskoefficienter udfra den mindste sum opgjort som den kvadrerede distance mellem den observerede og den forudsagte værdi af den afhængige variable. Den metode kan anvendes når sammenhængen mellem den uafhængige variable og sandsynligheden er lineær. Det er det imidlertid ikke i den logiske resgressionsmodel, hvor de sandsynlige estimater vil være mellem 0 og 1. Derfor bruger man ikke mindste kvadraters princip i den binære logiske model, men i stedet findes modellens parametre ved hjælp af den såkaldte maximumlikehood metode. Ved hjælp af denne metode udvælges de koefficienter, der gør de observerede resultater mest ens. Der findes forskellige metoder til vurdering af modellens resultater. Modellens koefficient (B), fortæller hvad en enhedsændring i den uafhængige variable betyder for den afhængige variabel. SPSS beregner denne koefficient og ligeledes standardafvigelsen på koefficienten. Kvadratet af forholdet mellem koefficienten og standardafvigelsen på denne udgør den såkaldte Wald Statistic (når den variable kun har en frihedsgrad), som er et udtryk for signifikansen på hver enkelt variable. Wald Statistic har en fordeling som svare til Parsons CHI 2 fordelingen, og signifikansniveauet for Wald Statistic fremgår også af modelresultaterne. Endelig viser resultaterne en forventningsværdi eller et odds (Exp (B))for hvor meget en ændring i den uafhængige variabel vil resultere i en ændring i udfaldet af den afhængige. Viser Exp (B) fx 2 vil en ændring af den uafhængige variabel med en enhed fx fra 0 til 1 betyde at oddset for det testede udfald af den afhængige variable stige med en faktor 2. Med kartografiske GIS analyser gøres der brug af den rummelige oversigt der opstår når forskellige husstandskarakteristika vises på kort. Opdelt på bebyggelsestyper, livsstil eller særlige præferencer afslører det mønstre, der viser nye sider ved mobiliteten. Oversigten får tillige dynamisk karakter, når fx den nye adresse kobles med den forrige, og sammenhængen vises med en vektor. Dermed fås en geografisk afbildning af husstandenes flyttemønster, som åbner for konstatering af eventuelle samvariationer, og det geografiske rekrutteringsgrundlag for de enkelte byområder. Som led i den rummelige analyse indgår der en række geografiske præsentationer i kapitlet her.. 4

5 Analysens opbygning Diagrammet herunder viser i analysens fem temaer. 1. Familiesituation og livsstil 2. Præferencer - Alder - Køn - Etnisitet - Familietype - Livscyklusfase - Opvækst (bebyggelsestype, socioøkonomiske ressourcer) - Ressourcer (socioøkonomisk) - Indstilling til arbejde - Brug af bolig og boligens betydning - Bolig - Boligområde - Beboersammensætning 3. Flyttesituation 4. Skiftet til den nye bolig - Årsager til flytningen - Valgmuligheder - Fravalgte bebyggelsestyper - Bebyggelsestype - form - Størrelse - Boligområdets omdømme 5. Situation efter flytning - Tilfredshed i ny bolig - Sociale relationer - Tidsperspektiv Figur 2. Analysens fem temaer. Analysens første tema handler om de flyttede husstande, deres livsstil og familiesituation. Her inddrages ressourceaspektet i bred forstand. Udover de flyttendes økonomiske kapital, handler det om deres opvækst forhold (forældrenes position på arbejdsmarkedet, boligforhold m.v.), om deres position på arbejdsmarkedet, deres uddannelsesniveau, deres holdning og indstilling til arbejde, og den funktion og betydning de tillægger boligen og boligområdet. Demografiske og socioøkonomiske registeroplysninger suppleres med svar på adfærds- og holdningsspørgsmål fra spørgeskemaet. Det gælder spørgsmål om, hvorvidt man i særlig grad lægger vægt på boligens ydre fremtræden, på boligens indretning, på fritidsinteresser, på at rejse etc. etc. Analysens anden fase angår husstandens præferencer til den nye bolig. Det angår den vægt, man har tillagt forskellige forhold ved boligen, boligområdet og beboersammensætningen, og vægtningen sættes i forhold til den valgte bebyggelsestype, husstandens ressourcer, livsstil m.v. I denne fase indgår resultaterne fra en regressionsmodel, der søger at forklare husstandens præferencer udfra oplysninger om husstandens livsstil og situation, og dermed de oplysninger der er behandlet i analysens første fase. Den tredje fase handler om situationen ved flytningen og dens indflydelse på boligvalget. Her søges det klarlagt, hvilke valgmuligheder man har været afhængig af, om flytningen var akut, eller blev fortaget på baggrund af længere tids overvejelse og søgning. Under dette tema behandles husstandens valgmuligheder, herunder antallet og typen af de boliger man alvorligt over- 5

6 vejede at flytte til. Bebyggelsestyper og lokaliteter i Århus, der på ingen måde var på tale, indgår også i denne analyse. Ved hjælp af regression søges forklaringer på fravalg af de 4 specifikke bebyggelsestyper (Åben-lav, tætlav, åben-høj og tæt-høj). Analysens fjerde tema behandler skiftet til den nye bolig - skift i bebyggelsestype og ejerform, behovet for istandsætte og huslejens udvikling. Med en række regressionsmodeller søges forklaringer på bebyggelsestype og ejerform, på opfattelser af områdets omdømme, og på husstandens generelle situation og boligforbrug. De afhængige variable i denne model er bebyggelsestypen, ejerform, pris og størrelse, mens de uafhængige er husstandens præferencer, livsstil og flyttesituationen. Analysens sidste tema angår situationen efter flytningen, og det vil sige tilfredshed med den nye bolig, det nye boligområde og med relationer til de øvrige beboere. Det handler også om tidsperspektivet i bosætningen. I dette tema gøres brug af en regressionsmodel, der søger forklaringer på konstateret tilfredshed med forskellige forhold, forklaret med husstandens præferencer, deres boligvalg, deres livsstil og ved omstændighederne ved flytningen. Hvert tema afsluttes med en opsummering af resultater, mens konklusionerne fra den samlede analyse inddrages i afhandlingens samlede diskussion. Tabel 1. Tilflytterne fordelt på alder. Andel og indeks. Åben-lav boliger Andel i pct. 1. Familiesituation og livsstil Afsnittet her indledes med en række karakteristika for de husstande der er flyttet til de respektive bebyggelsestyper. Store dele af denne præsentation bygger på oplysninger udtrukket fra forskellige registre, i modsætning til analysens øvrige dele, der overvejende bygger på undersøgelsens interviewbaserede oplysninger. Tilflytterne fordelt på alder, køn, husstandstype og livscyklusfase Alder De, der flytter til de forskellige bebyggelsestyper, har ikke den samme aldersfordeling. boliger boliger Priv. udl. boliger år år år N Indeks år år år CHI 2 = 93,761 Sig.= 0,000 Tal fra Århus: Statistisk årbog for Århus 1999 Middel Århus 6 Det ses af tabellen herover, at de yngre tilflyttere typisk flytter til de tæt-høj og til åben-høj bebyggelser, mens ganske få i denne aldersgruppe flytter til åben-lav boliger. De yngste tilflyttere er til gengæld underrepræsenterede

7 blandt tilflytterne til åben-lav bebyggelser. Her udgør aldersgruppen mellem 18 og 25 år kun 16 pct., mod 29 pct. i gennemsnit. Åben-lav boligerne tager overvejende imod de årige, men gruppen af tilflyttere på mellem 41 og 65 år er ligeledes overrepræsenterede her. Til tæt-lav bebyggelserne flytter lidt flere fra de yngre aldersgrupper sammenlignet med åben-lav, men også her er de ældre overrepræsenterede. Åbenhøj bebyggelserne er aldersmæssigt den mest afbalancerede bebyggelsestype, om end de unge er svagt overrepræsenterede. bebyggelserne er til gengæld den bebyggelsestype, der er mest skævt sammensat. Her er de unge årgange overrepræsenterede. Tilflytternes aldersmæssige fordeling på ejerformer fremgår af tabellen herunder. De unge under 26 år er overrepræsenterede blandt tilflytterne til de private udlejningsboliger og de almene boliger. Mellemgruppen på år er overrepræsenteret blandt tilflytterne til ejerboliger. Endelig er tilflytterne fra de ældste aldersgrupper overrepræsenterede i ejerboligerne og de almene boliger, men underrepræsenterede i de private udlejningsboliger. Tabel 2. Tilflytterne fordelt på aldersgrupper. Andel og indeks. eller andelsbolig Privat udlejningsbolig Almen bolig Middel år år år I alt N Indeks år år år Chi 2 =30,914 Sig.=0,000 Den konstaterede aldersfordeling inden for de forskellige ejerformer var forventet. De private udlejningsboliger betjener således typisk de unge højmobile grupper som fx studerende, og personer der flytter i forbindelse med etablering på arbejdsmarkedet. boligmarkedets enfamiliehuse henvender sig derimod til ældre befolkningsgrupper. Andelen af de helt unge tilflyttere til de almene boliger overrasker, fordi der normalt er lange ventetider på boliger i denne sektor. En del af forklaringen kan være, at der er tale om almene ungdomsboliger, hvor ventetiden for unge er relativ kort. De er bl.a. indrettet i store lejligheder, der tidligere kun rummede en bolig, men hvor den høje husleje gav selskaberne udlejningsvanskeligheder. En nærmere analyse af de tilflyttere til almene boliger, der er under 26 år, viser at omtrent: 14 pct. blev opmærksom på boligen gennem familie og venner 39 pct. stod på venteliste 35 pct. stod på intern venteliste 5 pct. blev anvist af den kommunale boliganvisning 10 pct. fandt boligen gennem via ungdomsbolig- eller kollegieanvisning (Bemærkninger til opgørelsen. N=121. Procenter summer ikke til 100 pct. på grund af mulighed for angivelse af flere kilder til opmærksomhed på den nye bolig.) Som opgørelsen viser, er ventelisten den primære adgangsvej til den almene bolig - også for de unge. En del af disse tilflyttere har muligvis været skrevet op til en bolig i boligselskabet fra de fyldte 15 år. En nærmere analyse viser da også, at andelen af disse tilflyttere, der er opvokset i en almen bolig, er en anelse højere end gennemsnittet. Af alle undersøgte flyttende er 7

8 16 pct. opvokset i en almen bolig. Blandt de unge tilflyttere til almene boliger er andelen 18 pct. Køn Der indgår lidt flere kvinder end mænd i undersøgelsen, men repræsentationen er nogenlunde ens i de otte bebyggelsestype. Tabel 3. Tilflytterne fordelt på køn. Andel. Åben-lav almen Andel i pct. ejer Almen ejer priv.udl. almen ejer Mand Kvinde I alt N Indeks Mand Kvinde Chi 2 =11,363 Sig.=0,124 Kilde Århus: Statistisk årbog for Århus 1999 Total Århus Husstandstyper Gruppen af enlige er den husstandstype, der udgør langt den største blandt tilflytterne. Enlige uden børn er overrepræsenterede i tæt-høj og i åben-høj ejer bebyggelserne. De er derimod underrepræsenterede i åben-lav og tætlav ejer boliger, boligtyper der både i størrelse og pris, appellere til større husstande. De enlige med børn er i overtal blandt tilflytterne til tæt-lav ejer og åben-høj almene bebyggelser. Par uden børn er underrepræsenterede i de almene tæt-lav boliger og overrepræsenterede i tæt-høj bebyggelser. Par med børn er overrepræsenterede i åben-lav bebyggelserne, i tæt-lav bebyggelserne og underrepræsenterede i de øvrige bebyggelser. Endelig er husstandstypen andre - som dækker øvrige husstandstyper, overrepræsenteret blandt tilflytterne til åben-lav og åben-høj bebyggelserne. 8 Tabel 4. Tilflytterne fordelt på husstandstyper. Andel og indeks. almen ejer Åbenlav Åbenhøj Almen Åbenhøj ejer priv.udl. almen ejer Middel Andel i pct. Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn Andre I alt N Indeks Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn Andre Chi 2 =202,729 Sig.=0,000 Par dækker ægtepar, reg. partnerskab, samlevende par. Andre familietyper dækker flere familier i samme bolig. N=701. (Kilde Århus: Statistisk årbog for Århus 1999) Århus

9 Livscyklusfase Alder og familietype er interessante størrelser, men måske navnlig i kombination. Tabellen herunder viser således tilflytterne fordelt på livscyklusfaser givet ved kombinationer af alder og familietype. Tabel 5. Tilflytterne fordelt på livcyklusfase. Andel og indeks. Åben-lav almen ejer Andel i pct. Almen ejer priv.udl. almen ejer Ung enlig Unge par uden børn Enlige med børn Unge par med børn Ældre par med børn Ældre par u børn Ældre enlige Andre typer I alt N Indeks Ung enlig Unge par uden børn Enlige med børn Unge par med børn Ældre par med børn Ældre par u børn Ældre enlige Andre typer I alt Chi 2 =298,841 Sig.=0, celler i tabellen (26,6 pct.) havde et forventet antal på mindre end 5. I tabellens ideksdel er de stærkeste overrepræsentationer fremhævet. Middel Af tabellen ses det at De unge par med børn og de midaldrende par med og uden børn dominerer i åben-lav og i tæt-lav bebyggelser De enlige forsørgere dominerer i de almene tæt-lav og åben-høj bebyggelser De ældre enlige dominerer blandt tilflytterne til ejerboliger i åben-høj bebyggelser De unge enlige og de unge par, uden børn, dominerer i tæt-høj bebyggelser Vendes opgørelsen over husstandenes livscyklus fase, fås fordelingen af de enkelte repræsentanter for en given livscyklusfase på bebyggelsestyperne. Det er gjort i tabellen herunder, hvor også vægten i tabellen er markeret med fed. Tyngden i tabellen har form som tegnet <, viser at: de unge dominerer i tæt-høj bebyggelserne enlige med børn i tæt-lav og åben-høj bebyggelserne unge og ældre par med børn i åben-lav bebyggelserne ældre enlige i åben-høj og tæt-høj bebyggelserne 9

10 Tabel 6. Tilflytterne fordelt på livscyklusfase Andel. Åben lav Tæt lav Åben- høj I alt N Andel i pct. Ung enlig Unge par uden børn Enlige med børn Unge par med børn Ældre par med børn Ældre par u børn Ældre enlige Andre typer I alt Livscyklusfase - geografisk fordelt Kortet på siden herunder viser tilflytterne fordelt på livscyklusfase. De store grupper er ældre enlige, ældre par med børn og unge enlige. Af kortet ses det, at den første gruppe - de ældre enlige - er relativt jævnt geografisk fordelt, og repræsenteret i de fleste bebyggelser med undtagelse af åben-lav bebyggelserne. Denne livscyklusgruppe dominerer i et par områder syd for byen De ældre par med børn dominerer som tilflyttere til de store villa- og parcelhuskvarterer (De forholdsvis rene gule områder). Endelig er de unge enliges bosætning koncentreret med en relativt kortere afstand til bymidten. 10

11 Livscyklusfase Ung enlig (110) Unge par uden børn (89) Enlige med børn (71) Unge par med børn (91) Ældre par med børn (135) Ældre par uden børn (96) Ældre enlige (162) Andre (59) Figur 3. Tilflytterne vist livscyklusfase. Tallet i parentes angiver antallet af interviewede inden for hver bebyggelsestype. Mål ca. 1: Uddannelsesniveau Tilflytternes uddannelsesniveau fremgår af tabellen herunder, og opgørelsen viser relativ stor forskel på uddannelsesniveauet blandt tilflytterne til de forskellige bebyggelsestyper. Det er måske ikke så overraskende, alene fordi der er store forskelle i alderen, og at en del stadig er under uddannelse. Det ses at andele med mellemlange og lange uddannelse er underrepræsenterede blandt de, der flytter til en tæt-høj bebyggelse. Det er boliger, der typisk rummer en høj andel af unge og studerende, som måske er undervejs med en videregående uddannelse. Andelen af højtuddannede er størst blandt tilflytterne til åben-lav bebyggelser og tæt-høj ejerboliger, og markant lavest i de almene bebyggelser. Her er tilflyttere, der kun har en grundskoleuddannelse, til gengæld overrepræsenteret. Det er dog samtidig i disse bebyggelser, at andelen under uoplyst er relativt stor. En årsag til dette kunne være, at disse bebyggelser huser mange unge under uddannelse. En anden årsag kunne være, at der blandt tilflytterne til disse bebyggelser er en del indvandrere, hvor deres uddannelse muligvis ikke er meriteret eller registeret i de danske registre. 11

12 Tabel 7. Tilflytterne fordelt på uddannelsesniveau. Andel og indeks. Åben-lav almen ejer Almen ejer priv.udl. almen ejer Middel Andel i pct. Mellem lang og lang uddannelse Kort uddannelse Kun grundskole Uoplyst I alt N Indeks Mellem lang og lang uddannelse Kort uddannelse Kun grundskole Uoplyst Chi 2 =137,652 Sig.=0,000 8 celler i tabellen (20 pct.) havde et forventet antal på mindre end 5. Arbejdsstilling Opgørelsen af tilflytternes relation til arbejdsmarkedet viser, at der er langt flest i beskæftigelse blandt de, der flytter til en åben lav bolig godt 90 pct., mod 57 pct. i åben-høj bebyggelser. Faggruppen af selvstændigt erhvervsdrivende er generelt ganske beskeden, og de findes stort set kun i tæt-høj og åben-lav bebyggelser. Lønmodtagere og ledere på et niveau der kræver høje færdigheder, udgør i gennemsnit 17 pct., men er overrepræsenterede i åben-lav bebyggelser, hvor de udgør en andel på 29 pct. Lønmodtagere på et niveau, der kræver færdigheder på mellem- og grundniveau, udgør i gennemsnit 54 pct. af tilflytterne til de fire bebyggelsestyper. Største andel udgør de blandt tilflytterne til tæt-høj bebyggelser. Tabel 8. Tilflytterne fordelt på arbejdsstilling. Andel. Åben-lav Middel Andel i pct. Selvstændigt erhvervsdrivende (Inkl. Medarbejdende ægtefæller) Lønmodtagere ledere og højeste niveau Lønmodtagere mellem og grundniveau, samt andre lønmodtagere Sub. Total Arbejdsløse Pensionister (Tjenestemands-, folke-, førtidspension, efterløn, overgangsydelser) Uddannelsessøgende (incl. Orlov) Øvrige (sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, barsel øvrige) I alt N Chi 2 =91,901 Sig.=0, celler i tabellen (21 pct.) havde et forventet antal på mindre end 5. Opdeling i henhold til Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation. 12 Personer uden for arbejdsstyrken tæller arbejdsløse, pensionerede fra arbejdsmarkedet, personer under uddannelse eller på barselsorlov, samt personer på sygedagpenge, kontanthjælp eller under revalidering. Den relativt store andel uden for arbejdsmarkedet blandt tilflytterne til åben-høj bebyggelser, tilhører især gruppen af "øvrige". En nærmer gennemgang af tallene viser, at de især tæller personer på kontanthjælp eller revalidering. Det skal i

13 den forbindelse nævnes, at personer på barselsorlov kun udgør en ganske lille andel af denne gruppe. Det absolutte antal der indgår i undersøgelsen betyder, at den fulde fordeling på arbejdsstilling ikke er valid i tekniske henseende. Derfor er det herunder valgt at vise en fordeling i tre aggregerede typer arbejdsstillinger: lønmodtagere og ledere på højeste niveau, lønmodtager på mellem og grund niveau, samt personer uden for arbejdsmarkedet. Tabel 9. Tilflytterne fordelt på arbejdsstilling Andel (kombineret). Åben-lav almen ejer Almen ejer priv.udl. almen ejer Lønmodtagere ledere og højeste niveau Lønmodtagere mellem og grundniveau, samt andre lønmodtagere Uden for arbejdsmarkedet (Arbejdsløs, pensionist, under udd., sygdom) I alt N Opdeling baseret på Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation. Middel Erhvervsgrupper Opgørelsen på erhvervsgrupper viser, hvilken branche interviewpersonerne er beskæftiget i, og den kan ses som et supplement til opgørelsen over personers arbejdsstilling. Erhvervsgruppen "industri" er relativt jævnt fordelt på de fire bebyggelsestyper. Handel er en branche, der er overrepræsenteret blandt tilflytterne til åben-høj bebyggelser. Private serviceydelser er en branche, der især kendetegner tilflytterne til tæt-høj og åben-lav bebyggelser. Ansatte inden for forskning og sundhed er overrepræsenterede blandt tilflytterne til åben-lav bebyggelser, og underrepræsenterede i åben-høj bebyggelser. Endelig er der personer ansat inden for sundhed og velfærd, og de er i særlig grad repræsenterede blandt tilflytterne til åben-høj bebyggelser. Denne erhvervsgruppe tæller især offentligt ansatte. Tabel 10. Interviewpersoners erhvervsgruppe. Andel. Åben-lav Middel Andel i pct. Landbrug Industri Bygge og anlæg Handel Transport Øvrige private serviceydelser Forskning og undervisning Sundhed og velfærd Øvrige off. Ydelser I alt N På grund af for svag repræsentation her det ikke været muligt at på arbejdsstilling på bebyggelsestypernes ejerform. Personlig bruttoindkomst Tilflytterne til de forskellige bebyggelsestyper tjener ikke lige meget. Det indikerer tilknytningen til arbejdsmarkedet, men det fremgår også af den eks- 13

14 plicitte opgørelse over interviewpersonens bruttoindtægt, som ses af tabellen herunder. "Tyngden" i opgørelsen er angivet med fed under indeks. De store personindkomster er overrepræsenteret blandt tilflytterne til åbenlav og tæt-lav ejerboliger. Og de lave personindkomster er overrepræsenteret blandt de øvrige, men i særlig grad blandt tilflytterne til de almene boliger. Blandt tilflytterne til de almene tæt-lave boliger er der dog flere end gennemsnittet der tjener over kr. om året. Tabel 11. Personlig bruttoindkomst. Andel og indeks. Åben-lav almen ejer Andel i pct. Almen ejer priv.udl. almen ejer Under kr./år Over I alt NN Indeks Under kr kr kr kr Over kr Chi 2 =281,700 Sig.=0,000 8 celler i tabellen (17 pct.) havde et forventet antal på mindre end 5. Opgørelsen dækker indkomståret Middel 14 Husstandens brutto indkomst For at få et indtryk af husstandenessituation er det valgt at gengive husstandens samlede bruttoindkomst frem for de enkelte interviewedes indkomst. Det giver imidlertid en vis skævvridning, fordi husstandssammensætningen i de forskellige bebyggelsestyper - som det fremgår af ovenstående - ikke er den samme. Der bor fx en højere andel af enlige i de høje bebyggelser end i de lave bebyggelser, som til gengæld huser flere par. Tabellen over indkomster viser da også denne diagonal-effekt : de største bruttoindkomster findes blandt tilflytterne til åben-lav bebyggelserne, mens de laveste ses blandt de der flytter til tæt-høj bebyggelserne. Når det alligevel er valgt at operere med husstandsindkomsten, skyldes det ønske om at analysere sammenhængen mellem husleje og indkomst, hvorved kun de samlede ydelser og indtægter bliver interessante. På det generelle plan viser undersøgelsen, at tilflyttere til almene boliger tjener mindre end tilflytterne til ejerboliger og private udlejningsboliger. Inden for de enkelte bebyggelsestyper er der i visse tilfælde markant spredning husstandsindkomsten. Det gælder i tæt-lav bebyggelserne, hvor de der flytter til en almen bolig, typisk har en betydeligt lavere indkomst, sammenlignet med de der flytter til en ejerbolig. Det samme gælder åbenhøj bebyggelser, hvor det igen er blandt tilflytterne til ejerboligerne, at man finder husstandene med de højeste indkomster. Blandt tilflytterne til tæt-høj bebyggelserne er husstandenes indkomstfordeling mere jævn. Her er husstande med helt høje indkomster imidlertid en anelse bedre repræsenterede i de almene og i de private udlejningsboliger, end i ejerboligerne. Tendensen kan skyldes, at tæt-høj ejerboliger overvejende bebos af unge, hvor de to øvige ejerformer i denne bebyggelsestype

15 bebos af ældre (Se Tabel 5, side 6). I absolutte tal er der dog tale om ganske få husstande. For tilflytterne til de private udlejningsboliger og de tæt-høj almene bebyggelser er der en svag tendens til overrepræsentation i begge ender af indkomstspekteret: en overrepræsentation af husstande der tjener under kr. om året og en overrepræsentation af husstande der tjener over kr. Tabel 12. Husstandens bruttoindkomst. Andel og indeks. Åben-lav almen ejer Andel i pct. Almen ejer priv.udl. almen ejer Under Over I alt N Indeks Under Over Chi 2 =262,2787 Sig.=0,000 6 celler i tabellen (15 pct.) havde et forventet antal på mindre end 5. Opgørelsen dækker indkomståret Middel Statsborgerskab Tilflytternes statsborgerskab en vist i tabellen herunder. Tilflyttere, der ikke har dansk statsborgerskab, er overrepræsenterede blandt de, der flytter til åben-høj boliger. Her udgør de en andel på 18 pct. Tabel 13. Tilflytterne fordelt efter statsborgerskab.andel. Åben-lav almen ejer Almen Andel i pct. ejer priv.udl. almen ejer Middel Dansk Ikke dansk I alt N Indeks Dansk Ikke dansk Chi 2 =49,5036 Sig.=0,000 Århus Opdeles de tilflyttere, der ikke har dansk statsborgerskab i tilflyttere fra Vesteuropa, USA, New Zealand og Australien og såkaldte 3. verdens lande, viser det sig, at tilflytterne fra den første gruppe kun udgør 2 pct. af alle tilflyttere. De er derfor ikke eksplicit vist i tabellen. Hvor tilflytterne fra 3. verdens lande næsten udelukkende flytter til åben-høj almene bebyggelser, flytter tilflyttere fra Vesteuropa overvejende til private udlejningsboliger eller ejerboliger i tæt-høj bebyggelser. 15

16 Boligforbrug Opgørelser over boligstørrelserne viser, at tilflyttere til store boliger er stærkt overrepræsenterede blandt de der flytter til åben-lav bebyggelser. I denne bebyggelsestype findes der nærmest ingen boliger under 75 m 2.Tilflyttere til mindre boliger er overrepræsenterede blandt de der flytter til boliger i tæt-høj bebyggelser og herunder især de almene. Tilflytterne til almene tæt-lav bebyggelser, har den mest jævne fordeling på boligstørrelse. Et mere brugbart indtryk af boligforbruget fås, hvis man kombinerer boligens størrelse med antallet af beboere i husstanden. En fordeling af tilflytterne på antal kvadratmeter pr. person i husstanden er gengivet i Tabel 15. Tabel 14. Boligens bruttoareal. Andel og indeks. Åben-lav almen ejer Almen ejer priv.udl. almen ejer Andel i pct. Under 50 m m m m m Mere end 150 m I alt N Indeks Under 50 m m m m m Mere end 150 m Chi 2 =489,225 Sig.=0,000 8 celler i tabellen (17 pct.) havde et forventet antal på mindre end 5. Middel Boligforbrug per person Opgørelsen over boligforbruget per person i husstanden bære præg af, at de, der flytter til de små boliger i tæt-høj bebyggelserne, ofte er enlige. Tabel 15. Antal m 2 pr person. Andel og indeks. Åben-lav almen ejer Almen ejer priv.udl. almen ejer Andel i pct. Under 25 m m m m Mere 60 m I alt N Indeks Under 25 m m m m Mere 60 m Chi 2 =82,979 Sig.=0,000 3 celler i tabellen (8 pct.) havde et forventet antal på mindre end 5. Middel 16 Husstande med lavt boligforbrug er overrepræsenterede i: tæt-lav almene boliger, åben-høj almene boliger,

17 tæt-høj private udlejningsboliger, og i tæt-høj almene boliger. De er til gengæld underrepræsenterede i de tre ejerboligtyper: åben-lav og tæt-lav. Mellemforbruget, eller de der bor på mellem m 2 pr person, dækker de største andele. Dette boligforbrug gælder især blandt tilflytterne til tæt-lav boligerne. Et lidt højere forbrug på mellem 45 og 59 m 2 pr person dominerer blandt tilflytterne til tæt-høj bebyggelser, og herunder især ejerboliger. Største boligforbrug har tilflyttere til åben-høj ejerboliger og åben-lav boliger. Omtrent halvdelen af de, der flytter til en åben-høj ejerbolig råder over mere end 60 m 2 pr. person. Husleje Huslejens størrelse danner et skarpt skel mellem ejer- og lejerboliger. Hvor tilflytterne til ejerboligerne typisk betaler fra 4000 kr. om måneden og opefter, betaler en majoritet af lejere under 4000 kr. Blandt tilflyttere til ejerboliger findes de største andele med store huslejer i åben-lav, efterfulgt af tæt-lav, åben-høj og tæt-høj. De almene boliger og de private udlejningsboliger tegner sig for en nogenlunde ens fordeling, om end tæt-høj almene boliger har en ganske høj andel af helt billige boliger. almene boliger er den type lejeboliger der har den største andel af relativt dyre boliger. Tabel 16. Brutto husleje. Åben-lav almen Andel i pct. ejer Almen ejer priv.udl. almen ejer Under eller derover I alt N Chi 2 = 516,029 Sig.=0,000 1 cell (5 pct.) havde et forventet antal på mindre end 5. Middel Opvækst og hidtidig boligkarriere Ud af alle tilflytterne er gennemsnitlig 37 pct. opvokset i, eller i den nærmeste omegn af, Århus. 58 pct. er opvokset i en anden kommune, mens 5 pct. er opvokset i udlandet eller i Grønland. Tabel 17. Opvækst område. Andel og indeks. Åben-lav almen ejer Almen ejer priv.udl. almen ejer Andel i pct. Århus Anden dansk kommune Udlandet Incl Grønland I alt N Indeks Århus Anden dansk kommune Udlandet Chi 2 =67,333 Sig.=0,000 3 celler i tabellen (13 pct.) havde et forventet antal på mindre end 5. Middel De der er opvokset i eller omkring Århus, dominerer i bebyggelsestyperne åben-lav, tæt-lav og tæt-høj (almen): 17

18 I åben-lav bebyggelserne kommer 41 pct. fra Århus. I de tæt-lave bebyggelser er omtrent halvdelen opvokset i eller i nærheden af Århus, fordelt med 52 pct. i de almene og 45 pct. i ejerboligerne. I de almene tæt-høj bebyggelser er 44 pct. af tilflytterne opvokset i Århus. Forklaringen på den høje andel i tæt-lav almene boligerne der er opvoket i Århus - undersøgelsens største - er formentlig, at det kræver års anciennitet i en boligforening, at opnå en bolig i disse relativt attraktive bebyggelser. Tilflyttere der er opvokset i andre kommuner i landet, er en anelse overrepræsenterede i åben-høj ejerboliger, i tæt-høj privat udlejning og underrepræsenterede i de øvrige bebyggelser. De der er opvokset i udlandet eller i Grønland er overrepræsenterede i åben-høj boliger - underrepræsenterede i de øvrige bebyggelsestyper. Denne type af tilflyttere der er opvokset i udlandet er nærmest udelukkende flyttet til almene boliger. De udgør 18 pct. af de der flytter til åben-høj almene bebyggelser og henholdsvis 8 og 6 pct. i de to andre almene bebyggelsestyper. Tilflyttere opvokset i udlandet udgør 6 pct. af de der flytter til en åbenlav bolig. Der er ingen med denne baggrund der flytter til de tre andre former for ejerboliger. Boligens ejerform - opvækst Hovedparten af alle tilflytterne, omtrent 74 pct., er opvokset i en ejerbolig. Ca. 10 pct. er opvokset i en privat udlejningsbolig og endelig er 16 pct. opvokset i en almen bolig. Tilflyttere der er opvokset i en ejerbolig dominerer i alle bebyggelsestyper, men de udgør en lavere andel blandt de, der flytter til en almen bolig. Her udgør de 66 pct. mod henholdsvis 81 pct. i ejerboliger og 76 pct. i de private udlejningsboliger. Tabel 18. Tilflyttere fordelt efter ejerformen i den bolig de boede i hovedparten af deres opvækst Andel. Tilflyttet: - eller andelsbolig Privat udlejningsbolig Almen bolig Alle Opvækst: Andel i pct. - eller andelsbolig Privat udlejningsbolig Almen bolig I alt Alle (Andel i pct.) Chi 2 =23,717 Sig.=0,000 0 celler i tabellen (0 pct.) havde et forventet antal på mindre end 5. N= De der flytter til en ejerbolig er også typisk opvokset i en ejerbolig. Den andel udgør 81 pct. Resten er opvokset i en privat udlejningsbolig (9 pct.) eller en almen bolig (10 pct). Tilflyttere til private udlejningsboliger er for 78 pct. s vedkommende opvokset i en ejerbolig. 7 pct. i en privat udlejningsbolig, mens 15 pct. er opvokset i en almen bolig. Endelig er der de almene boliger, hvoraf andelen opvokset i en ejerbolig udgør 66 pct. 12 pct. er opvokset i en privat udlejningsbolig, mens 23 pct. er vokset op i en almen bolig. Et indeks, der angiver forholdet mellem ejerformen under opvæksten og ejerformen i dag viser, at de der er opvokset i en ejerbolig er overrepræsenterede blandt de, der flytter til ejerboliger. Her er indekset 113. Det tilsvarende indeks for private udlejningsboliger er 77, altså en underrepræsentation. Ser man på de, der er opvokset i en almen bolig, og som flytter til en sådan, finder man den største grad af overrepræsentation med et indeks på 122.

19 Tabel 19. form under opvækst. Indeks Tilflyttet: - eller andelsbolig Privat udlejningsbolig Almen bolig Opvækst: Indeks. - eller andelsbolig Privat udlejningsbolig Almen bolig N Forholdet mellem den andel ejerformen udgør som opvækstbolig, og den valgte ejerform. N=817. Der er altså en tendens til at man flytter til en ejerform svarende til den man er opvokset i, og at tendensen er tydeligst blandt tilflytterne til de almene boliger. Afgrænses analysen til den gruppe af tilflyttere, der har den længste horisont med flytningen, slår den tendens endnu tydeligere igennem. Beboere med lang tidshorisont, de såkaldt stabile tilflyttere, regner med de stadig bor i boligen om 5 år. Tabel 20. form under opvækst. Repræsentation blandt de stabile. Indeks. Tilflyttet: - eller andelsbolig Privat udlejningsbolig Almen bolig Opvækst bolig: Indeks. - eller andelsbolig Privat udlejningsbolig Almen bolig N Forholdet mellem den andel ejerformen udgør som opvækst bolig, og andelen der har valgt denne ejerform. N=365. Her er indekset for forholdet mellem ejerformen under opvæksten og ejerformen i dag 118 for ejerboligerne. Det tilsvarende indeks for private udlejningsboliger er 113, og her er der altså nu en overrepræsentativitet. Endelig er der en relativ større overrepræsentativitet i de almene boliger. Her er indekset steget fra 122 til 168. Indekset, baseret på de mest stabile tilflyttere, dokumenterer dermed sammenhæng mellem den ejerform tilflytterne har valgt, og den de er opvokset i. Er man "stabil" tilflytter, og dermed har en længere horisont med bosætningen, er det yderligere sandsynligt at man flytter til den ejerform man er opvokset i. Spørgsmålet er, om der gælder den samme sammenhæng mellem bebyggelsesform man er opvokset i, og den man flytter til. Bebyggelsestype under opvækst I tabellen herunder ses det, hvilken bebyggelsestype tilflytterne er opvokset i. Langt hovedparten er opvokset i en åben-lav bolig, men andelen varierer blandt tilflytterne til de fire bebyggelsestyper. Tabel 21. Bebyggelsestype under hovedparten af opvæksten. Andel. Tilflyttet: Åben-lav Middel Opvækst: Andel i pct. Åben-lav Andet I alt N Chi 2 =33,497 Sig.=0, celler i tabellen (0 pct.) havde et forventet antal på mindre end 5. 19

20 Blandt tilflytterne til åben-lav er en andel på 66 pct. også vokset op i en åben-lav bebyggelse. 14 pct. er opvokset i en tæt-høj bolig og små andele på 4 og 5 pct. er opvokset i henholdsvis tæt-lav og åben-høj bebyggelser. 50 pct. af de, der flytter til en tæt-lav bolig, er opvokset i en åben-lav bolig, 14 pct. er opvokset i en tæt-lav bolig, 6 pct. i en åben-høj og 15 pct. i en tæthøj bebyggelse. Blandt de der flytter til en åben-høj bebyggelse, er en andel på 60 pct. opvokset i en åben-lav. 5 pct. er opvokset i en tæt-lav bolig, 12 pct. i en åben-høj bolig altså egen type. Endelig er 9 pct. opvokset i en tæt-høj bebyggelse. De der flytter til en åben-høj bolig er der med opvokset i en lidt bredere vifte af bebyggelsestyper, end de, der flytter til de øvrige bebyggelsestyper. I tæt-høj bebyggelserne udgør den andel, der er opvokset i en åben-lav bolig 58 pct., i en tæt-lav bolig 9 pct., i en åben-høj 3 pct. og endelig er 16 pct. af de der flytter til tæt-høj også opvokset i en tæt-høj bebyggelse. For at kompensere for den høje andel der er opvokset i en åben-lav bolig, er andelene sat i forhold til hinanden og præsenteret i tabellen herunder. Herved fås et indeks for hvorledes opvækstbebyggelser er repræsenterede i det undersøgte boligvalg. Tabel 22. Bebyggelsestype under opvækst. Indeks. Tillyttet: Åben-lav Opvækst: Indeks. Åben-lav Andet N Indekset er beregnet som forholdet mellem den andel tilflytterne opvokset i en bebyggelsestype udgør inden for de tilflyttede bebyggelsestyper og den gennemsnitlige andel, der er opvokset i de fem bebyggelsestyper. N=804. Kompenseret for andelenes størrelse viser indekset i tabellen, at det man kunne kalde selvrekruttering til en bebyggelsestype, forstået som andelen der flytter til en bebyggelsestype svarende til den de er opvokset i, er størst i åben-høj bebyggelser, efterfulgt af tæt-lav. Åben-lav er sammen med tæthøj bebyggelser genstand for laveste grad af "selvrekruttering". Isoleres den halvdel, der forventer fortsat at bo i deres nye bolig om 5 år, de såkaldte stabile er selvrekrutteringen mere markant i visse bebyggelsestyper. Tabel 23. Opvokset bebyggelsestype blandt de stabile tilflyttere. Indeks. Tilflyttet: Åben-lav Opvækst: Indeks. Åben-lav Andet N "Stabile" tilflyttere forventer stadig at bo i boligen om fem år. N= Overrepræsentationen ses i fire typer, men stærkest blandt de der flytter til tæt-lav og tæt-høj. Ved disse bebyggelsestyper er der altså relativt store andele, der så at sige vender hjem til en bebyggelsestype som svarer til den de er opvokset i. Det gælder i særlig grad de der er flyttet til en tæt-lav bebyggelse.

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 DERFOR FLYTTER VI Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 Perspektivering af rapportens resultater

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen

Læs mere

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Jytte Kristensen og Jørgen Elm Larsen Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Resume: Formålet med artiklen er at sammenligne boligforholdene for lejere med lave indkomster med hele befolkningen og

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere