Det slider det skidt. Finansministeren. Sparekøkkener. nr september

Transkript

1 nr september KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET Tema: Det slider det skidt Nærkontakt med mad kan give eksem. Rammer sygdommen er der sjældent en vej tilbage til køkkenet. Så forebyggelse betaler sig. Arbejdsbetingede lidelser. Side 4 Finansministeren tager forskud på OK11 Formænd giver igen på finansministerens dundertale. Solidaritet, minister! Side 10 Sparekøkkener Kommunerne sparer borgernes sundhed og livskvalitet væk, dokumenterer de kostfaglige. Derude, hvor det gør ondt. Side 18

2 Elevvalget er afgjort. Elevernes repræsentant i Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse hedder Nikolaj Dennis Larsen. Nikolaj er ernæringsassistent i køkkenet hos CELF, Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland Falster. Glad mad i børnemaver Til december skal forældrebestyrelserne i landets daginstitutioner beslutte sig for, om de vil takke ja eller nej til kommunens tilbud om mad. I håb om, at maden skal tilberedes i daginstitutioner har Fødevarestyrelsen og partnere udgivet et inspirationsmateriale til de madprofessionelle i institutionerne. Her kan du f.eks. hente menuplaner efter årstiden, sæsonskemaer og næringsberegnede opskrifter. Der er også noget at komme efter for de pædagoger, der vil sætte fokus på maden og dens historie sammen med børnene. Materialet kan hentes eller købes en på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 1 eller Faget under huden Selvfølgelig er der ting indenfor faget, der kunne være bedre, smartere, nemmere, billigere osv., osv. Men alt i alt synes jeg, at vi har et fag, som vi kan være stolte af, og som er ekstremt vigtigt i forhold til mange menneskers daglige velfærd. Sådan skriver ernæringsassistent Carina Christie Pedersen til Køkkenliv og leverer hermed sit svar på det spørgsmål, som Kost & Ernæringsforbundet stillede på sin kongres i maj: hvad skal der til, for at du vil få tatoveret logoet på dig selv? Sammen med svaret sender Carina Pedersen et billede af sin flotte tatovering brygget over logoet for Den gode hverdagsmad. I begejstring over sit fag, forærede hun nemlig sig selv den fine tatovering i svendegave! 1 2 foto: henrik frydkjær

3 KØKKEN LIV Fanden løs i Laksegade da Cph Cooking løb af stablen i august. Formålet var dog fredeligt, nemlig at underholde byens borgere med dansk mad- og måltidskultur. Region Hovedstaden deltog. Læs mere side 26 siden hen TEMA: DET SLIDER DET SKIDT Nærkontakt med mad kan give eksem. Rammer sygdommen er der sjældent en vej tilbage til køkkenet. Så forebyggelse betaler sig. Arbejdsbetingede lidelser. Side 4 FINANSMINISTEREN TAGER FORSKUD PÅ OK11 Formænd giver igen på finansministerens dundertale. Solidaritet, minister! Side 10 SPAREKØKKENER Kommunerne sparer borgernes sundhed og livskvalitet væk, dokumenterer de kostfaglige. Derude, hvor det gør ondt. Side 18 Husker du dine B-vitaminer nr september KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET foto: Henrik Frydkjær B-vitaminer ser ud til at virke positivt på hukommelsen. Britiske forskere har fundet en metode til at holde symptomerne ved Alzheimers på afstand, skriver politiken.dk. Hvis ældre, der er ramt af mindre mentale tilbagefald supplerer med en stor dosis B-vitaminer dagligt uvist hvor stor kan de begrænse funktionsnedsættelsen i hjernen, skriver forskerne. De ældre, der har deltaget i forsøget, fik B6 og B12 og oplevede et mindre hukommelsestab end kontrolgruppen. Konklusionen blandt forskerne er, at B-vitaminer har en væsentlig indvirkning på hjernen formodentlig også hos raske. 1 Vi tror det, når producenterne siger det Fødevareproducenterne kæmper en hård kamp for at få lov til at sundhedsanprise deres varer. Det er der også god grund til. For det virker, skriver Forbrugerrådet. Ifølge Forbrugerrådets undersøgelse vil vi nemlig gerne tro det, hvis der står på en fødevare, at den er sund. F.eks. vil to ud af tre betragte varen som sund, hvis der står, at den indeholder kostfibre. Og det er et problem, mener Forbrugerådet. Rådet nævner de små Danone Yoghurt som et godt eksempel. De er fyldt med sukker. Det skriver producenterne ikke. De skriver derimod, at de er en god kilde til kalk. Men det bliver de jo ikke sunde af, som Forbrugerrådets formand, Camilla Hersom, siger. Rådet arbejder derfor på at få EU til at stramme op på, hvad der må stå på varerne. 1 Delt tid mænd og kvinder arbejder på deltid fordi de ikke kan få fuldtidsjob. Det viser tal fra Danmarks Statistik ifølge 3F s Nyhedsbrev. Se: Ret til fuld tid, side 24. Sandheden om sundheden Sundhed er ikke alt. Men uden sundhed er alt intet. Så sandt, som det er sagt. Og sande skal ordene være for at leve op til titlen på Bente Klarlunds nye bog Sandheden om sundhed. Bente Klarlund er læge på Rigshospitalet og med i Forebyggelseskommissionen. I bogen har hun på sin enkle facon gjort op med en række sundhedsdogmer og viser os ind til kernen i sundhedsdebatten. Hun tager udgangspunkt i den kampagne, der blev skudt i gang ved kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne fik ansvaret for forebyggelsen: Giv borgerne et KRAM, hed kampagnen. Den satte fokus på kost, rygning, alkohol og motion, som er de væsentligste faktorer i bestræbelserne på at leve bedre og længere. Det samme gør bogen. Og selvom der fortsat vil komme nye sandheder til, så er bogen et godt udgangspunkt også for kostfaglige, der arbejder med forebyggelse og har indflydelse på andres sundhed. 1 3 Tekst: Mette Jensen

4 Det slider det skidt... Køkkenbranchen er ikke kun en dans på roser. Arbejdet slider, det vidner rækken af henvendelser fra medlemmer, der søger hjælp til en arbejdsskade, om. Det er derfor supervigtigt at passe på både sig selv og hinanden i køkkenet. Bandt andet ved at tage alle tilgængelige hjælpemidler i brug, ved at være opmærksom på, hvad i køkkenet, der belaster og i forbindelse med APV en dokumentere belastningen og hele tiden overveje, om arbejdet kan gøres mere hensigtsmæssigt. Det er også vigtigt at passe på sig selv udenfor arbejdstiden, så kroppen er stærk og bedst muligt rustet til de arbejdsmæssige udfordringer. Køkkenliv har valgt at sætte fokus på de to hyppigste arbejdsbetingede lidelser i branchen. Denne gang hudlidelser og i næste Køkkenliv skader i bevægeapparatet. 4 Tekst: Tina Juul Rasmussen

5 Pias eksem foto: kissen møller- hansen Pia fik kraftig eksem på sine hænder i jobbet som ernæringsassistent. Hun videreuddannede sig til økonoma for at slippe for det våde arbejde i køkkenet, men kunne ikke få job og endte tilbage i produktionen. I dag har Pia fået anerkendt sin eksem som en arbejdsskade og er i gang med at omskole sig. Pia er uddannet ernæringsassistent og har siden 2001 arbejdet i et stort sygehuskøkken. Men det våde miljø, hendes hænder konstant er i kontakt med vand og saft fra maden giver hende udslæt. Huden bliver tør og rød, og der er områder på hænderne, som er fyldt med små, røde prikker. Når det er slemt, breder det sig også op ad armene. Pia taler med sin læge og sin arbejdsplads om problemet. Og lægen anbefaler at undgå det våde miljø. Men med Pias funktion i køkkenet kan det ikke rigtigt lade sig gøre. Forsøg med handsker og andre forebyggende tiltag hjælper ikke. Så i stedet beslutter Pia sig for at læse videre til økonoma. Hun vil gerne væk fra produktionen for at skåne hænderne men hun vil gerne blive i køkken- Optræk til en arbejdsskade Med eksamensbeviset i hånden søger Pia arbejde som økonoma i Men hverken der, hvor hun bor eller længere væk, er der job at få. Og med to mindre børn er familien afhængig af to indtægter, så Pia vender tilbage til sit gamle job som ernæringsassistent i køkkenet. Hun holder eksemen, kløen og den røde hud ud i næsten fire år. Men først i 2008 må hun kaste latexhandsken i ringen og sygemelde sig. Et par måneder senere kontakter hun Kost & Ernæringsforbundet for at høre, hvad hun skal gøre. Kost & Ernæringsforbundets konsulent på arbejdsskadeområdet, Holger Pedersen, anbefaler Pia at finde en hudlæge, som kan støtte hende i at anmelde sin lidelse som en arbejdsskade. Samtidig tilbyder han, at forbundet følger Pias sag. Det takker hun ja til. Ingen erstatning I sommeren 2008 modtager Arbejdsskadestyrelsen Pias anmeldelse. Og næsten på dato et år senere får Pia svar: Arbejdsskadestyrelsen anerkender Pias eksem som en arbejdsskade, men ikke, at hun har lidt mén. Derfor får hun ingen erstatning. Ud fra de lægelige oplysninger i sagen vurderer man, at Pias eksem er i bero, og man vil derfor ikke anerkende, Pas på huden Hudproblemer kan opstå på grund af et fugtigt indeklima og hyppig kontakt med vand og mad eller rengøringsmidler med hudirriterende eller allergene stoffer. Forebyggelse skal derfor tænkes ind i det daglige arbejde: Brug handsker ved vådt eller snavset arbejde og kontakt til madvarer. Brug handsker så lang tid, som nødvendigt, men så kort tid som muligt. Tætsluttende handsker kan ødelægge hudens egen barriere og kan give eksem. handskerne skal være hele og tørre indeni. Brug bomuldshandsker under beskyttelseshandskerne, hvis de anvendes mere end 10 minutter Vask hænder i køligt vand, skyl og tør godt. Brug fugtighedscreme, når arbejdet er slut aldrig ved håndtering af mad eller skarpe redskaber. pas godt på hænderne i fritiden verdenen. at Pia har mén, der udløser erstatning. fortsættes næste side p køkkenliv

6 Tre millioner til medlemmerne I mange tilfælde lykkes det at hjælpe medlemmerne til at få udbetalt en erstatning. Fra er der i alt udbetalt knapt tre millioner kroner til medlemmerne. foto: Niels Nyholm t En urimelig afgørelse, mener Pia, som hun derfor vælger at klage over. Samtidig har kommunen fat i Pia. Fordi hun har været sygemeldt med sin eksem meget længe, skal man finde ud af, hvordan hun igen kan komme i arbejde. Pias læge skriver til kommunen, at hun stadig er plaget af eksemen, og at hendes eneste mulighed for at slippe af med eksemen er at skifte erhverv. Tilbage på skolebænken På den baggrund bevilger kommunen Pia en revalidering, så hun kan blive omskolet til et nyt erhverv. videre til Ankestyrelsen, som er næste instans i klagesystemet. Anerkender fem procent mén Mens Pia er i gang med at læse nogle grundfag, som skal give hende adgang til den videregående uddannelse, hun har besluttet sig for, kommer der svar fra både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen: Arbejdsskadestyrelsen anerkender i slutningen af 2009, at Pia har fem procent mén af sin arbejdsskade. Det giver hende en erstatning på kr. eller godt kr. pr. ménprocent. Ankestyrelsen afslår derimod, at Pia Anmeldelse af en arbejdsbetinget lidelse anmeldelsen skal ske gennem din læge (eller din fagforening eller dig selv) kontakt Kost & Ernæringsforbundet for at få hjælp til anmeldelsen kommer der en sygemelding til, skal den behandles i kommunen (efter reglerne om sygedagpenge) afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen kan ankes Vurderingen fra lægen om, at Pia er nødt til at skifte erhverv for at blive sin eksem kvit, griber Pia. For så kan har krav på erstatning for tab af erhvervsevne. Men anerkender, at hun har et mindre skånebehov fra man jo ikke sige, at Pias eksem er i vådt arbejde. I øvrigt mener man i bero. Der er med andre ord nye oplys- Ankestyrelsen, at hun kan bruge sin Ingen medlemmer har ønsket at stå ninger i sagen. økonomauddannelse til at finde et frem med sin personlige sag. Pias sag Arbejdsskadestyrelsen går med til job, hvor skånebehovet bliver opfyldt, er derfor fortalt ud fra de mange igen at se på Pias sag igen, den del, der og hun kan tjene det samme som før. sager, Kost & Ernæringsforbundet har handler om mén. Den anden del tab af erhvervsevne er allerede sendt Her slutter Pias sag. haft for medlemmer, der har anmeldt eksem som en arbejdsskade. 1 6

7 det slider det skidt Det kræver tålmodighed at være en sag Læs i næste nummer Her spiller de med musklerne. I køkkenet på Egegården i Gladsaxe har medarbejderne fået gang i træningen og mulighed for at benytte træningslokalet, når arbejdet er slut. Det kan være med til at forebygge arbejdsskader foto: henrik frydkjær foto: scanpix Der er gode odds for at få anerkendt eksem som en arbejdsskade. Men det kræver tålmodighed at være en sag hos både Ankestyrelsen og kommunen, erkender Holger Pedersen, der er konsulent i forbundet. Eksem som følge af det våde arbejdsmiljø i køkkenerne ser vi ofte. Og som i Pias tilfælde ser vi også tit, at man forsøger at forebygge eksem med handsker, selvom det ofte har den modsatte effekt at pakke hænderne ind. Nogle trækkes på den måde med problemet i årevis, inden de kommer til os. Men det skal man ikke, mener Holger Pedersen. Eksem er nemlig på Arbejdsskadestyrelsens liste over erhvervssygdomme, og derfor er oddsene gode for at få anerkendt sin eksem, som en arbejdsskade vel at mærke, hvis eksemen stammer fra arbejdet i køkkenet og ikke er noget, man har døjet med hele livet, understreger han. Vi vurderer løbende sandsynligheden for at vinde eller tabe en sag, men afgørelsen ligger hos Arbejdsskadestyrelsen. Fordi eksem er på listen over erhvervssygdomme, skal man ikke bevise, at eksemen stammer fra arbejdet, men at man har været udsat for en påvirkning i arbejdet, som kan give eksem. Jeg anbefaler, at man finder en hudlæge, som kan støtte en i at anmelde sagen til Arbejdsskadestyrelsen. Forbundet kan støtte med rådgivning og vejledning, hjælpe med at skrive breve, udfylde skemaer osv. I kommunens sagscirkus Mange bliver sygemeldt, mens de afventer sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen. Og en sygemelding betyder, at kommunen skal ind i billedet for at afklare, hvordan man kommer i arbejde igen. Vores erfaring er, at medlemmer med eksem ofte ikke kan fortsætte i et køkken, men er nødt til at finde andet arbejde eller lade sig omskole en sag, der altså kører parallelt i kommunen, siger Holger Pedersen. For mange er det jo et slag i ansigtet, at de ikke kan blive i deres fag. Og samtidig kræver det tålmodighed at være en sag, da både kommunen og Arbejdsskadestyrelsen kan være længe om at træffe afgørelser. Man skal også være indstillet på at levere alle de oplysninger og vinkler i sagen, myndighederne beder om, ellers risikerer man, at sagen ikke bliver behandlet rigtigt. Til gengæld ender mange med at få deres arbejdsskade anerkendt, får mulighed for at blive omskolet og måske endda en erstatning, siger Holger Pedersen. 1 fortsættes næste side p køkkenliv

8 det slider det skidt illustration: kirsten gjerding Sund hud i køkkenet Brug handsker ved: anretning af rejer anretning af sild renskæring af ost udskæring af tomater og gulerødder istandgørelse af fisk og fjerkræ pilning af æg stegning af mad, der er vendt i mel og rasp tilberedning af frugtsalat Brug stålhandsker ved: pålægsmaskinen Kilde: sund hud.dk Video: pas på huden Køkkenet på Glostrup Sygehus har lavet en videointroduktion til, hvordan der arbejdes med håndhygiejne og beskyttelse af huden i forbindelse med arbejdet. Mange får hudeksem. Vi er den hårdest ramte branche næst efter frisørerne, fortæller Tine Gram, i videoen. Tine Gram er kvalitetskoordinator for arbejdsmiljø i køkkenet på Glostrup, hvor alle køkkenets ansatte, også eleverne, bliver undervist i at bevare huden blød og god. Det er tilsyneladende en god vej til forebyggelse: Eleverne er utroligt lydhøre og fortæller, at undervisningen får dem til at passe på hænderne både i arbejdet og privat, siger Tine Gram. Her kan du se videoen: og_uddannelse.aspx Forebyg arbejdsbetingede lidelser det er arbejdsgiverens ansvar at du kan arbejde uden at få skader det er dit ansvar at pege på problemer snak med kollegerne om arbejdsmiljøet kontakt arbejdsmiljørepræsentanten (sikkerhedsrepræsentanten) på din arbejdsplads og diskuter forebyggelse diskuter arbejdsmiljøet ved MUS-samtaler diskuter forebyggelse på personalemøder og i forbindelse med APV en indsaml data på de belastninger, I udsættes for hvor mange og hvor tunge løft mm. sammenhold arbejdsbelastninger og sygefravær i forbindelse med en APV nedbring mængden af belastninger f.eks. ved jobrotation og brug af egnet teknologi Kilde: Kost & Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik arbejdsmiljo Her kan du læse mere om forebyggelse:

9 Pålæg i skiver i ny serveringsklar emballage! Vi skifter pålægsemballage på Tulip Premium, Classic samt Den Grønne Slagter. Emballagen får en ny, brugervenlig størrelse, hvor skiverne ligger klar til servering. Varenumre, opskrifter og den gode smag har vi ikke ændret på. Tulip Foodservice Premium NYHEDER Kalveroulade & Pastrami Gode kvalitetsråvarer Højt kødindhold Ikke tilsat fosfater Et godt og bredt traditionelt sortiment Tulip Foodservice Classic Klassisk pålæg fremstillet af gode gedigne råvarer Den Grønne Slagter Stor smag i produkterne Lav fedtprocent mellem 2-6% Magert kød med grøntsagsfibre, vand og naturlig stivelse i stedet for fedt Er ikke tilsat hverken gluten, mælk, æg eller soyaprotein slicekalkulator.dk køkkenliv Se flere oplysninger og hele vores sortiment på Tulip Food Company. Tulipvej Randers SV

10 Solidaritet hr. minister Endnu inden de offentligt ansatte i kommuner, regioner og stat har udtaget deres krav til forårets overenskomstforhandlinger, blander finansministeren sig. Han kræver senere tilbagetrækning, mere fleksible arbejdstider og flere penge til lokal løndannelse. I et interview i Berlingske Tidende varsler finansminister Claus Hjort Frederiksen, at han vil gøre op med de rigide overenskomstregler på det offentlige arbejdsmarked. Han vil sætte en stopper for tidlig tilbagetrækning, arbejdstiderne skal være mere fleksible og en større del af lønnen skal aftales lokalt. Alt sammen tiltag, der skal gøre den offentlige sektor mere effektiv. Han udtrykker samtidig forventning om solidaritet fra de offentligt ansatte. For der er ingen hemmelig skuffe med milliarder, som man kan trække ud, siger han. Nedværdigende tale Det får Sundhedskartellet, Kost & Ernæringsforbundets forhandlingsfællesskab, til at rette en skarp kritik mod ministeren. Han skal ikke blande sig i overenskomstforhandlingerne og slet ikke tale som om, hverken fagbevægelsen eller de offentligt ansatte ikke har forstået noget som helst, siger Sundhedskartellets formand, Grete Christensen. Jeg mener, det er uhørt, at Claus Hjort Frederiksen går ud og har så markant en holdning til, hvordan overenskomstforhandlingerne skal foto: scanpix lande. For kort tid siden fik vi den melding, at forhandlingerne var parternes eget anliggende. Så virker det jo ekstra underligt, at han nu taler dunder tilmed på en måde, der signalerer, at ingen i den offentlige sektor har forstået noget. Det har vi! Grete Christensen mener heller ikke, der er noget at komme efter i de krav, som finansministeren stiller. Hvis nogen har vist vejen, så er det Sundhedskartellet. Vi har medvirket til at lave en decentral arbejdstidsaftale, der betyder, at arbejdet kan tilrettelægges, så det passer til de opgaver, der skal løses. Der er ingen forhindringer på den bane. Arbejdstidsaftalerne skal bare udnyttes og det betyder, at man taler med medarbejderne om, hvordan det kan gøres. Tilsvarende bragte vi ved OK i 2005 en ny lønmodel på banen som allerede har gjort det enklere. Der er færre overenskomster, der er én lønskala for alle kartellets målgrupper og forskellige indplaceringer. Så vi har vist vejen. Finansministeren kræver solidaritet hos offentligt ansatte. Er det rimeligt? Vi har vist rigtigt megen solidaritet gennem årene, vi har vist samarbejdsvilje og været parate til at finde løsninger. Så igen tager han munden for fuld. Vi ved, økonomien er vanskelig. 10 Tekst: Mette Jensen

11 Dit vigtigste krav foto: Henrik Frydkjær foto: Thomas Tolstrup Finansministeren skal ikke blande sig, og han skal ikke tale som om hverken fagbevægelsen eller offentligt ansatte har forstået noget som helst, advarer Grete Christensen. Mænd tjener 20 procent mere end kvinder på det offentlige arbejdsmarked. Her kan ministeren betale af på sin solidaritetsgæld, mener Ghita Parry. Vi har forventningsafstemt ved Kick Køkkenliv off i april, har spurgt og vi taler fire tillidsrepræsentanter med vores med-plemmer Kick off, om deres om, at vi er i en helt anden Solidaritet med borgerne bud på det højst prioriterede krav til OK 11. Her er buddene: Connie situation Christiansen, end i Riishøjcentret, Og det er Aalborg jeg helt Kost & Ernæringsforbundet har indsamlet krav fra medlemmerne i sikker Vi vil foreslå på, en medlemmerne anden måde at regne har timereduktion forstået, på, så skævhederne foråret og er netop nu ved at udtage de krav, der skal sendes videre til ved siger reduktion Grete for Christensen. søgnehelligdage for nogle deltidsansatte fjernes. forhandling med arbejdsgiverne i stat, kommuner og regioner. Desuden vil vi gerne have en bedre betaling af skæve arbejdstider i forbindelse med helligdage. I 2008 opnåede vi et historisk godt resultat. Det kan vi ikke forvente denne gang. Der er økonomisk krise, og vi ved, at arbejdsgiverne Kortere overenskomstperiode Lilly Den Petersen, økonomiske Sydvestjysk krise Sygehus har fået Esbjerg flere og finansministeren, der står bag dem vil gå efter en billig overenskomst. forbund Jeg vil satse til på 6-8 at foreslå procent på en de kortere generelle lønstigninger overenskomst og en lille udbygning Men vi har bestemt ikke tænkt os at nøjes med ingenting, siger end den treårige, der er tra- forbundets formand Ghita Parry, som kommentar til finansministe- af pensionen uden at sætte beløb på. Men det er også vigtigt, at komme igennem med et krav om omsorgsdagdition til alle. for. Håbet er, at økonomien bliver rens udmelding. bedre, så der kan indgås en bedre I stedet for at kræve solidaritet fra de offentligt ansatte, vil jeg Bigitte Hare, Guldborgsund Madservice, Saxenhøj overenskomst, end der er sandsynlighed foreslå, at Claus Hjort vender blikket lidt indad. Lønkommissionens for nu. rapport har i maj vist, at mænd tjener 20 procent mere end kvinder på Mere i løn til ernæringsassistenterne, vi er underbetalte i forhold til andre faggrupper. Sundhedskartellet vælger at se det offentlige arbejdsmarked. Tilmed i fag, der kan sammenlignes. Så Gunhild tiden an. Libach Burup, Århus Sygehus, Nørre Brogade her kan finansministeren betale noget af sin solidaritetsgæld. Det vigtigste er, vi alle får lidt i grundlønsforbedring. Situationen er rigtigt svær. Vi har i Han kan samtidig udvise solidaritet overfor borgerne, ved at sikre Alternativt er det ernæringsassistenternes grundløn, der skal hæves, for forvejen en gæld, der betyder, at det en løn til offentligt ansatte, der modsvarer det ansvar og den kompetence, ernæringshjælperen ligger lønmæssigt for tæt på ernæringsassistenten. til ernæ- de har. Og en løn, der gør det muligt at fastholde og tiltrække ikke Jeg selv bliver økonoma det første og kunne år, vi godt henter ønske noget lønstigninger. til os. Lokalløn Usikkerheden gør, at mange af i dem økonomien får det samme som os. kvalificeret Professions- arbejdskraft til fremtidens social- og sundhedsvæsen, fore- ringsassistenterne bachelorerne får også det samme som os. Så, hvis uddannelse skal kunne gør, at ingen ved, om det er klogest at slår Ghita Parry. 1 betale sig, skal der ske noget her. lave en kortere eller en længere aftale, siger Grete Christensen. Det må afvejes undervejs i forhandlingsudvalget. Det afhænger både af lønudvikling Bliv medlem Sms og prisudvikling i samfundet i det hele taget. Så med de store usikkerhedsmomenter af dit fags a-kasse kost til 1969 og hør mere! skal vi måske bare Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig 10 arbejde på, at aftalen bliver så kort check på kroner, 13 hvis du bliver arbejdsløs. som muligt uden at jeg dermed har Tilmeld dig allerede i dag på sat år på. 1 Kun 394 kr/md (263 kr/md efter skat) * koster kun alm. sms-takst. A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET køkkenliv

12 Ny udgave af Den Nationale Kosthåndbog De professionelles værktøj er blevet revideret og fremstår nu i en fagligt stærkere og mere brugervenlig udgave. Som bruger af Den Nationale Kosthåndbog kan du desuden glæde dig over et nyt grafisk design og en struktur, der gør den mere overskuelig og lettere at bruge. Kosthåndbogen er et professionelt, digitalt opslagsværk, der dækker alle målgrupper og indeholder det meste af alt, hvad du som professionel har brug for at vide om mad og drikke til raske og syge i livets forskellige stadier. I kosthåndbogen finder du forslag til, hvordan du tager bestik af dine brugeres behov og planlægger mad, der svarer ikke alene til deres ernæringsmæssige behov, men også f.eks. deres kulturelle baggrund. Kosthåndbogen er et professionelt værktøj og kan bruges af alle, der har ansvaret for maden til andre i institutioner, på skoler, sygehuse, plejehjem, i hjemmeplejen eller døgnplejen. Hvis du er professionsbachelor i ernæring og sundhed, klinisk diætist eller sygeplejerske og har brug for at screene patienterne, for at fastlægge deres ernæringsmæssige behov og ordinere mad som en del af behandlingen, så er det her, du finder værktøjet. Kosthåndbogen giver opdateret viden på området og bidrager til at kvalitetssikre mad og måltider til patienterne på landets sygehuse. Hjemmesiden er opbygget på en let og overskuelig måde, så det er let at find det, man skal bruge til trods for at antallet af diæter er meget stort, siger Tatjana Hejgaard, der er specialkonsulent i ernæring og overvægt i Sundhedsstyrelsen. Hvis du er økonoma, ernæringsassistent eller professionsbachelor og har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse af maden, kan det være bogens dagskostforslag eller retningslinierne for sammensætning af fødevarer, du skal have i spil. Kosthåndbogen er relevant for andre faggrupper, der har en aktie i brugernes ernæring. Det kan f.eks. være sygeplejersken, der ved at læse med kan få et overblik over de forskellige kostformer, der findes. På den måde bliver sitet samtidig et redskab til samarbejde. Den nye version af kosthåndbogen er fagligt opdateret. Det betyder blandt andet, at anbefalingerne nu igen matcher de seneste Anbefalinger for den danske Institutionskost. Kosthåndbogen vil desuden jævnligt blive opdateretså hvis der er nyt at sige om et emne, så kan du læse det her. Den Nationale Kosthåndbog er blevet til i et samarbejde mellem Kost & Ernæringsforbundet, DTU Fødevareinstituttet, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Foreningen af Kliniske Diætister. 1 Hold øje med: 12 Tekst: Mette Jensen

13 ghita:visse vasse Der siges og skrives så meget. Også her i Køkkenliv. Køkkenliv vil gøre det til en vane at stille skrappe spørgsmål til teksten. Og forbundets formand, Ghita Parry, giver svar på tiltale Professionel anbefaling? Hvad kan Den Nationale Kosthåndbog, som Anbefalinger for den danske institutionskost ikke kan? For den, der alligevel altid har computeren og internettet ved hånden, er den digitale, nationale kosthåndbog altid tilgængelig og så er den nemmere at bladre rundt i end en trykt anbefaling. Men det allerbedste er, at den altid er opdateret og rummer den nyeste viden. En trykt version kan hurtigt blive uaktuel.? Er det ikke meget at forlange, at en sundhedschef i en kommune eller lægen på sygehuset for den sags skyld, skal stikke næsen i kosthåndbogen? Det er op til lægen og sundhedschefen at vurdere, hvad hun vil stikke næsen i. Men jeg vil selvfølgelig anbefale, at hun kender til eksistensen af Den Nationale Kosthåndbog, for den vil være det redskab, der skal bruges af det sundhedsprofessionelle personale i de kommunale sundhedscentre, i de relevante forvaltninger og på regionshospitalerne, hvor behovet for at være ajourført omkring anbefalinger og kostråd er stort. I dag, hvor kosthåndbogen også er målrettet raske både børn, unge og ældre kan den også bruges som inspiration til, hvor og hvordan der kan sættes ind med forebyggelse i kommunerne.? Mange steder i både sygehus- og plejesektoren har de udviklet egne kosthåndbøger, som de går frem efter. Der er vel ingen grund til at ændre på det? Jo, det er der faktisk. Præcis når det drejer sig om at servere måltider, der passer til brugernes behov og vejlede i sund ernæring, er der grund til at standardisere, så eksempelvis patienter oplever ens behandling og ens retningslinjer, når de har vært indlagt på sygehuset og flyttes herfra til hjemmeplejen eller plejecentret. Ligesom det er væsentligt, at de kostråd og den vejledning, de får er den samme. Min anbefaling vil derfor være at bruge det professionelle værktøj, som Den Nationale Kosthåndbog er. Tekst: Mette Jensen køkkenliv

14 Ernæringsteknolog og pionér Dorthe og Stine bliver to af Danmarks første ernæringsteknologer, når de står med eksamensbeviset i hånden næster sommer. For dem hænger videreuddannelse og karriere sammen. Dorthe Boye Larsen, 22 år, ernæringsassistent i Har arbejdet på et ældrecenter på Ærø. Læser til ernæringsteknolog på 3. semester på Syddansk Erhvervsskole i Vejle. Hvorfor har du valgt at videreuddanne dig? Jeg ville gerne have flere udfordringer og ikke stå med hænderne i gryderne resten af mit liv. Det vidste jeg allerede, da jeg læste til ernæringsassistent selvom jeg aldrig ville have været den uddannelse foruden. Og så vil jeg gerne højere op i systemet. Så da jeg læste om uddannelsen til ernæringsteknolog i fagbladet, tænkte jeg straks, at det skulle jeg. Hvad vil du gerne blive bedre til med din nye uddannelse? Jeg vil gerne bruge min uddannelse til at blive projektleder med nogle folk under mig. Det sværeste fag, vi har, er ledelse, fordi der er så meget psykologi i det, men det er spændende. Man lærer at forstå, at der er meget mere inde bagved. Vi lærer også en masse om ernæring, produktion, næringsberegning osv., men meget af det kender jeg jo til i forvejen, så jeg lægger min energi i ledelse. Svarer uddannelsen til dine forventninger? Det er krævende, men på den gode måde. Jeg kan godt lide, at blive presset lidt. Vi har skolefri et par dage om ugen, hvor vi skal læse mange lektier vi skal have stor paratviden. Vores lærere er dygtige og velforberedte, så jeg er glad for uddannelsen selvom vi har været forsøgskaniner. Det kan ikke undgå at påvirke oplevelsen, men jeg kan godt se bort fra det og bruge energien på det, jeg skal lære. Hvilke kvalifikationer kan du tilbyde en arbejdsgiver? Jeg har styr på ernæring lært, hvordan man kan leve sundt, hvis man vil det. Og jeg har lært meget om ledelse blandt andet om, hvordan man som leder skal behandle andre mennesker. Dit ønskejob som ernæringsteknolog? Jeg har forskellige drømme. Jeg har f.eks. hørt om et projekt på Kolding Sygehus med overvægtige børn og deres forældre, som lyder spændende. Det kunne også være unge piger med anoreksi, men mit drømmejob er helt klart et arbejde med børn, f.eks. på et julemærkehjem (for overvægtige børn, red.). På et tidspunkt vil jeg gerne være leder, f.eks. af et køkken, men ikke endnu. Jeg er kun 22 år, når jeg bliver færdig, så jeg vil ud og have en spændende hverdag med fart på. Og jeg vil sikkert også videreuddanne mig endnu mere, blandt andet inden for kommunikation. Hvordan ser du dine muligheder på det kostfaglige jobmarked? Vi er de første, så arbejdsgiverne kender os ikke. Så vi skal ud og gøre opmærksom på os selv. Vi har haft besøg af en fra Kost & Ernæringsforbundet, som holdt foredrag om, hvad vi kan arbejde med, når vi er færdiguddannede. Og så håber jeg selvfølgelig, at vores praktikperiode vil åbne nogle muligheder. Jeg vil f.eks. tale med Kolding Sygehus om deres projekt Tekst: Tina Juul Rasmussen

15 Ernæringsteknolog Kost & Ernæringsforbundet er i samarbejde med KL på vej med et projekt, der skal tegne en jobprofil for ernæringsteknologuddannelsen og øge kendskabet til uddannelsen. Stine Ellegaard Jørgensen, 29 år, ernæringsassistent i Arbejder i plejehjemskøkkener i Odense Kommune. Læser til ernæringsteknolog på 3. semester på Syddansk Erhvervsskole i Vejle. Toårig udannelse, der kvalificerer til jobbet som leder i et mindre køkken eller mellemleder i et større. Kan læses i Vejle og Roskilde. Adgangskravet er en gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse, f.eks. ernæringsassistent. Læs mere på uddannelse/ernaeringsteknolog og Hvorfor har du valgt at videreuddanne dig? Ernæringsassistentuddannelsen var ikke helt nok for mig jeg havde flere ønsker og drømme. Jeg vil gerne have en bredere viden, blandt andet om ernæring og om mikrobiologi. Jeg vil også højere op i hierarkiet som leder, så jeg mente, at ernæringsteknolog ville være en god indgang. Men det har også noget at gøre med, at lønnen som ernæringsassistent ikke er høj nok. Jeg synes, det er grotesk, fordi det er et hårdt job mange bliver nedslidte. Det har jeg ikke i sinde. Hvad vil du gerne blive bedre til med din nye uddannelse? Ledelse! Vi har rigtig meget ledelsesteori på uddannelsen. Og ernæring og mikrobiologi. Vi lærer hvordan mikroorganismer opfører sig, når egenkontrollen ikke overholdes og temperaturen stiger. Det er spændende. Svarer uddannelsen til dine forventninger? Der har været startvanskeligheder, fordi vi er det første hold, så vi har været forsøgskaniner med mange ting. Det har ikke været optimalt. Men ellers har den levet op til mine forventninger jeg synes bestemt, jeg kan bruge det, jeg har lært indtil nu. Hvilke kvalifikationer kan du tilbyde en arbejdsgiver? Jeg håber, jeg kan en masse om ledelse, administration og økonomi. Vi har en masse personlige tests undervejs, så vi bliver klogere på, hvor vores styrker ligger. Det er godt at vide, når man skal søge job. Hvad er dit ønskejob? Det er svært at sige nu, men måske et job i en mindre virksomhed en højskole eller efterskole, hvor der både er produktion og administration jeg vil gerne lidt af det hele. Det må gerne være et sted med en speciel målgruppe, f.eks. overvægtige eller aktive idrætsfolk, som skal have en særlig kost. Jeg vil også gerne arbejde med personale, f.eks. vagtskemaer og produktionsplanlægning. Hvordan ser du dine muligheder på det kostfaglige jobmarked? Der er jo ingen stillingsopslag, hvor der står ernæringsteknolog på. Men jeg håber, at praktikken på 4. semester giver større klarhed over, hvilke job, der passer til os. Min idé er at finde et sted, hvor jeg måske kan få arbejde bagefter. Jeg ved ikke hvor, jeg ved bare, at jeg ikke vil på et plejehjem eller i et meget stort køkken. Her er maden for ensformig det er ikke kreativt nok for mig. 1 køkkenliv

16 Vi ta r udfordringen Kvalitetskoordinator, sundhedskonsulent, cafemedarbejder, kostfaglig leder Kært barn har mange navne. Det viser interviews med ni professionsbachelorer i ernæring og sundhed, som har valgt hver sin spændende karrierevej. Mine arbejdsopgaver er at tilrettelægge produktionen, overholde budgettet, sikre fødevarehygiejnen og vejlede de borgere, vi får i beskyttet beskæftigelse. Det er en lille produktion, så min opgave bliver i høj grad at bruge mine pædagogiske kompetencer, fortæller Jeanette Rosenberg... Jeanette Rosenberg, 28 år og cafemedarbejder i Frejas Køkken i Greve Kommunes Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter. Professionsbachelorer i ernæring og sundhed arbejder bredt med sundhed f.eks. forebyggelse, sundhedsfremme, miljø, ledelse, service og velvære. Læs alle interview med de ni professionsbachelorer i pjecen Fart på karrieren. Kontakt uddannelseskonsulent Gerda K. Thomassen, gkt@kost.dk Jeg kan blive helt høj, når dialogen kører og gruppedynamikken er god i en undervisningssituation. Så føler jeg, at der sker noget. Og når deltagerne så også fortæller mig, at de f.eks. er begyndt at bruge nye råvarer og ingredienser derhjemme, kan jeg se, at det gør en forskel, siger Maja Rand... Meget af mit arbejde er strategisk, f.eks. skal jeg være med, når kommunen reviderer sundhedspolitikken, hvor et af målene er at forlænge levetiden for borgerne med to år inden for de næste ti år. Så jeg udvikler, deltager i, leder og evaluerer projekter både i min egen og andre forvaltninger. Med den uddannelse kunne jeg ikke have fået et bedre job, siger Kasper Arnskov og fortæller, at det var svært at finde arbejde, da han blev færdig. I stedet skrev jeg uopfordret til alle kommuner i Region Sjælland, hvad jeg gerne vil arbejde med, og hvad jeg kunne. Så slog Næstved Kommune en stilling op. Og stillingen blev skruet sammen ud fra det, jeg havde skrevet... Maja Rand, 27 år og klinisk diætist i Vejle Kommunes Sundhedscenter. Kasper Arnskov Nielsen, 28 år og sundhedskonsulent i ernæring og fysisk aktivitet ved Enheden for sundhedsfremme og forebyggelse i Næstved Kommune 16

17 ID Jeg har arbejdet med professionel madlavning i mere end ti år. På en berømt gourmet restaurant på Kongens Nytorv. Ved en af landets førende steakhouse kæder. For tv, radio og aviser. Jeg har arbejdet med professionel madlavning i 15 år. Og jeg har lært en masse. Som at man laver de allerbedste Fra prestigefulde restauranter over køkkenet på en bouilloner selv. luksusliner til en af Nordens førende frokostudbydere. Men jeg har også lært mig de smarte genveje. Som at bruge Som chef for et køkken, der er en del af folks færdige fonder og bouilloner når der hverdag, har jeg et stort ansvar. Jeg skal levere varieret, er frokosttravlhed eller blot som supplement. sund, tryg og velsmagende mad, i én inspirerende Det siger jeg ikke nødvendigvis til mine gæster. Det vigtigste er, pakke. Derfor skal de få færdigvarer, jeg bruger, virkeligt at du og jeg ved, hvor godt det er. bidrage med noget. Det gør bouillonen. Uden at kompromittere sundheden, sparer jeg plads, tid og penge og får konsistens i smag og præsentation. Det er et rent fordelsprodukt. Men det siger jeg ikke nødvendigvis til mine gæster. Det vigtigste er, at du og jeg ved, hvor godt det er. køkkenliv

18 Derude hvor det gør ondt Kostfaglige medarbejdere i kommunen frygter for sundhed og velbefindende hos de borgere, som spareorkanen rammer. Jeg finder det forkasteligt, at mennesker skal leve af kølemad fra de er unge og til den dag, de dør. Men sådan bliver det på Lindebjerg! Økonoma Marianne Hestbæk ser situationen fra cirka 70 voksne udviklingshæmmedes synsvinkel. I 21 år har hun været med til at lave mad til beboerne på Lindebjerg i Aarup, et boog aktivitetssted, der blev overtaget af Assens Kommune i forbindelse med kommunalreformen. Lindebjergs køkkenfunktion er et af ofrene for spareorkanen, der fyger over kommuner og regioner, som beskrevet i sidste nummer af Køkkenliv. På papiret ser det udramatisk ud at nedlægge et køkken med fem medarbejdere og i stedet betjene bostedet med kølemad fra Assens Kommunes Centralkøkken. For beboerne, der skal have hjælp og støtte til samtlige gøremål, ligner det derimod en katastrofe. De er vant til at komme her i køkkenet for at få en snak og hente det, de har brug for. Vi fungerer nærmest som en gammeldags købmandsbutik for dem. Samtidig kender vi beboerne og deres behov og ønsker og har kunnet indrette madlavningen efter det. Vi har også tæt samarbejde med det pædagogiske personale. Køkkenet er i høj grad med til at afhjælpe kritiske situationer og spændinger blandt beboerne. Hvem skal gøre det i fremtiden? Spørger Marianne Hestbæk. Førtidspensionister i køkkenet Udviklingshæmmede er også på dagsordenen i forbindelse med madservice i Ringsted Kommune. Her har 18 Tekst: Carsten Tolbøll

19 Køkkenomsorg. Køkkenet er i høj grad med til at afhjælpe kritiske situationer og spændinger blandt beboerne. Hvem skal gøre det i fremtiden? Spørger Marianne Hestbæk. foto: henrik frydkjær politikerne fået den idé, at borgere, der modtager førtidspension, fordi de er udviklingshæmmede, autister eller har andre handicap, skal arbejde for pengene. De kunne f.eks. lære at lave mad og dermed overtage en del af produktionen i Ringsted Kommunes centralkøkken. At skulle tænke i pædagogiske baner er en helt anden verden i forhold til at køre en strømlinet produktion. Vi er ikke gearet til at tage os af førtidspensionister, konstaterer lederen af køkkenfunktionen i Centralkøkkenet, Birgit Pedersen Vallebo. Forslaget om beskæftigelse af udviklingshæmmede indgår i budgetforhandlingerne for medlemmer fyret i Silkeborg I Silkeborg Kommune er den helt gal med økonomien. I foråret opdagede politikerne, at kommunens likviditet var spist op. De reagerede ved at skære 7,25 procent af budgettet for Det svarer til 250 mio. kr. På ældreområdet lukker man tre plejecentre i Silkeborg by, men udvider samtidig centret og køkkenet i bydelen Gødvad. 15 kostfaglige medarbejdere i Silkeborg har fået fyresedlen. Nogle få har fundet andet arbejde. Resten kan via en jobbank gøre sig håb om en af de fire stillinger som ernæringsassistent, der bliver behov for i Gødvad. En af dem er Helga Pedersen, der er eneste tilbageværende medarbejder i køkkenet på Frydenslund Plejecenter, der skal lukke 1. april. Hun er bekymret på brugernes vegne: Beboerne på plejehjemmet og i de beskyttede boliger flyttes til Gødvad, så dem bliver der taget hånd om. Men vi har også 10 hjemmeboende, som kommer her dagligt og spiser varm mad. Nogle af dem vil nok blive tvunget til at flytte på plejehjem, og det er virkelig ærgerligt, siger Helga Pedersen. Sårbar gruppe Udover lukningerne skæres der i driften af plejecentrene med 11 procent. På Remstruplund Plejecenter bevarer man en café, men dropper madproduktionen til centrets genoptræningsdel. Det får kostfaglig leder Magrethe Lyngh Schmidt, der er sagt op fra sit job, til at ryste på hovedet: Disse borgere er her i op til tre måneder som led i genoptræning efter hjerneblødninger eller ulykker. Det er vigtigt, at de får proteinrig kost, Der skal spares og spares igen Kostfaglige ledere og forvaltningschefer fra 72 kommuner har besvaret Kost & Ernæringsforbundets spørgeskema vedrørende besparelser på køkkenområdet i Undersøgelsen viser, at: og at de kan få det, de har lyst til at spise, når de har lyst til det. Vi har været i meget tæt kontakt med denne brugergruppe, men det er slut nu, siger Margrethe Lyngh Schmidt, der nu for fjerde gang i sin kostfaglige karriere oplever, at det kommunale køkken, hun arbejder i, skal lukke. Bevares med nød og næppe Aktivitetsstedet Rosengårdscentret bevarer med nød og næppe sit produktionskøkken. Personalet skæres fra 10 til tre plus en elev. Tidligere var cafeen åben alle dage. Nu må de aktive pensionister finde et andet sted at spise i weekender, på helligdage og i sommerferien. Brugerne har været meget urolige for, at køkkenet skulle blive neddroslet til modtagekøkken. Vi vil stadig kunne levere et godt og varieret tilbud, men nogle ting bliver skåret væk, siger kostfaglig leder Birgit Larsen. 1 lederne i 49 procent af kommunerne vurderer, at besparelserne vil have betydning for kvaliteten af køkkenets tilbud og service 50 procent af kommunerne har planer om nedskæringer 23 procent begrænser antallet af produktionskøkkener. køkkenliv

20 Nyt fra hovedbestyrelsen OK til staten Opvarmningen til næste forårs overenskomstforhandlinger er godt i gang. På statens område f.eks. ansatte i forsvaret har hovedbestyrelsen prioriteret, hvilke krav vi skal møde op til arbejdsgiverne med. Det skete på HB-mødet i august. Det er tillidsrepræsentanterne, der har indsamlet kravene blandt medlemmerne. Næste skridt er, at vores forhandlingsfællesskab CO10 prioriterer kravene, og efter det går forhandlingerne i gang. Ernæringsassistenter i gymnasiet EUX hvaffor en fisk? En ny lov har åbnet mulighed for, at elever på en erhvervsuddannelse kan tage en gymnasial uddannelse sammen med erhvervsuddannelsen. Den nye mulighed kaldes EUX. Hovedbestyrelsen besluttede på mødet i august, at vi vil arbejde for, at også ernæringsassistentelever får den mulighed. Det gør vi i Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen, hvor HB-medlem Ulla Rosenfeldt er næstformand. 1 Fem fag, én pensionskasse Bioanalytikere, jordmødre, fysio- og ergoterapeuter og kost- og ernæringsfaglige har drøftet muligheden for at slå de små pensionskasser sammen til én fælles kasse for alle fem forbund. Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse har anbefalet sammenlægningen, der vil blive foreslået ved PKA s generalforsamling i Sammenlægningen vil ikke få betydning for det enkelte medlems pensionsdækning. Ideen er, at få en mere robust pensionskasse, skriver PKA s medlemsblad. 1 NYHED Marmelade uden hele bær og kerner Marmelade uden hele bær og kerner har den gode velkendte Rynkeby kvalitet tilpasset forbrugernes ønsker. De friske bær, som kendes fra Rynkeby kvaliteten pureres, og giver den lækreste marmelade uden hele bær og frugtstykker/kerner. Marmelade uden hele bær og kerner fås i varianterne Jordbær, Hindbær og Abrikos i 5 kg. spande Rynkeby Foods A/S Vestergade 30 DK-5750 Ringe Telefon NATURENS HELT EGEN 20