Skatteudvalget L Bilag 6 Offentligt

Transkript

1 Skatteudvalget L Bilag 6 Offentligt Medlemmer af Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget, Folketinget Christiansborg 1240 København K. 27. april 2009 Dir. tlf Dir. fax tmt@fdm.dk Lovforslag L 205 stiller urealistiske krav til dieselpartikelfiltre I relation til skatteudvalgets drøftelse af lovforslag L 205 om en grøn oplægning af bilskatten, fremsendes hermed et tillæg til FDM s høringssvar til Skatteministeriet. Dette har FDM fundet nødvendig, idet lovudkastet i forhold til høringsudkastet er blevet væsentlig skærpet på et punkt, der får altafgørende betydning for lovforslagets virke i praksis. Det oprindelige høringssvar er endvidere vedlagt til orientering. Med venlig hilsen Thomas Møller Thomsen Adm. direktør CC: Skatteministeriet, Færdselsstyrelsen Direktion Firskovvej Kgs. Lyngby Tlf Fax CVR nr fdm@fdm.dk

2 Skatteudvalget L Bilag 6 Offentligt Notat Til medlemmer af Folketingets Skatteudvalg 27. april 2009 Dir. tlf Dir. fax tmk@fdm.dk L 205 Eftermontering af partikelfiltre på personvogne I forlængelse af FDMs høringssvar til Lovforslag L 205 om grøn omlægning af bilbeskatningen skal FDM henlede Skatteudvalget på en væsentlig ændring i teksten fra høringsversionen til det endelige lovforslag. En ændring, der efter FDM bedste faglige vurdering vil umuliggøre lovforslagets hensigt om at reducere personbilers udledning sodpartikler og dermed forbedre luftkvaliteten. FDM vurderer, at lovforslag eneste effekt vil være at skabe et merprovenu til staten. Af lovforslag L b, stk. 2 fremgår, at der ikke skal betales tillæg, hvis bilen efterfølgende er monteret med et godkendt partikelfilter der reducerer udledningen af partikler til et niveau, der svarer til et fabriksmonteret filter. I den oprindelige høringstekst var kravet at udledningen blot skulle reduceres væsentligt. FDM skal i den forbindelse oplyse, at der ikke eksister et kommercielt markedet for partikelfiltre til eftermontering på personbiler, der reducerer udledningen til samme niveau som de fabriksmonterede filtre, dvs. over 90 %. Baseret på viden fra danske filterproducenter der i dag lave løsninger til vare- og lastbiler, kan det oplyses, at det anslås at et eftermonteret filter med samme virkning som et fabriksmonteret filter vil koste fra kr. ex. moms + montering, dvs. mindst kr. Dertil kommer vedligeholdelsesomkostninger, der anslås at ville udgøre kr. årligt afhængig af kørslens omfang og form. Det skal endvidere understreges, at sådanne filtre vurderes ikke at kunne monteres på op mod halvdelen af bilparken, da det skal sidde tæt på udstødningsmanifold for at opnå rette arbejdstemperatur. Endelig skal det påpeges, at sådanne filtertyper ofte ikke fungerer ordentligt, da de populært sagt stopper til, hvorefter virkningen ophører. Skal et eftermonteret filters effektivitet modsvare et fabriksmonteret, bliver det i praksis prohibitivt dyrt at montere og løbende servicere. Derfor eksisterer der ikke et marked for denne type filtre, og de øvrige europæiske lande der har valgt at fremme eftermontering har derfor valgt en anden løsning alle baseret på de tyske regler. De partikelfiltre til eftermontering som FDM omtaler i vores høringssvar, er den type filtre, der anvendes i Tyskland og en række andre europæiske lande. Disse er af den såkaldte åbne, uregulerede type og fjerner i praksis omkring 45 % af partikeludledningen. Filtrene er endvidere vedligeholdelsesfri. Politisk Sekretariat Firskovvej Kgs. Lyngby Tlf Fax CVR nr fdm@fdm.dk

3 Vedtages lovforslag i sin nuværende ordlyd, vil muligheden for at undgå afgiftsforøgelsen derfor være illusorisk og konsekvensen vil blive, at der ikke bliver monteret et eneste filter. Den positive virkning for miljøet vil dermed udeblive, og lovforslaget vil være reduceret til en grøn undskyldning for at øge beskatningen af bilister med 350 mio. kr. årligt. For bilisterne vil de kr. årligt udgøre en meget stor procentuel afgiftsstigning. En af de meste solgte små dieselbiler, som politisk blev fremmet af afgiftsomlægningen i 2007 er Peugeot HDi. Den årlige ejerafgift for en sådan bil vil stige fra kr. til kr. eller 51 pct. Grundlæggende finder FDM det værende et udtryk for manglende proportionalitet at en bil som VW Lupo en, der kører 33 km/l, skal afgiftsbelastes på samme niveau som eksempelvis en Toyota Land Cruiser, der kører 8 km/l. Er sidstnævnte på gule plader og allerede indregistreret er den tilmed friholdt afgift. Udledningen af partikler er indenfor samme euronorm direkte relateret til den forbrændte mængde dieselolie. FDM må derfor igen konkludere, at lovforslag L 205 i sin nuværende ordlyd i 3 er diskriminerende, savner enhver form for proportionalitet, ikke får positiv indflydelse på miljøet, men udelukkende vil være endnu et tiltag, der blot øger beskatningen af de danske bilister. FDM vil derfor opfordre til, at L tages af bordet. Hvis der er et politisk ønske om at fremme eftermontering af partikelfiltre, bør det være på basis af de tyske krav til filtre og kombineret med et økonomisk tilskud som det er sket i Tyskland, Holland og Østrig. Det vil have en effekt for miljøet. Måtte Skatteudvalget have yderligere spørgsmål på det tekniske område, står FDM naturligvis til rådighed.

4 Skatteudvalget L Bilag 6 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København k pafgft@skm.dk 26. marts 2009 Dir. tlf Dir. fax tmt@fdm.dk FDMs høringssvar til forslag om grøn omlægning af bilbeskatningen j.nr FDM har i høring modtaget forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, registreringsafgiftsloven, vægtafgiftsloven, lov nr af 19. december 2008 og lov nr af 19. december FDM skal i den forbindelse fremsætte nedenstående bemærkninger. FDM skal først og fremmest forholde sig til forslaget til ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven i form af ny 3 b. FDM skal indledningsvis understrege, at vi meget gerne ser en ændring af det danske bilafgiftssystem i en retning, der i højere grad fremmer energirigtige og mere miljøvenlige biler. Således har FDM i gennem flere år anbefalet, at bilkøber vælger en model med partikelfilter, når der købes ny dieselbil og FDM søgte også indflydelse på ændringen af registreringsafgiftsloven L 217, således at der kom et øget fradrag for partikelfiltre, der bedre modsvarede meromkostningerne. De danske bilafgifter har i en lang årrække været blandt de højeste i verden. I 2007 betalte de danske bilister knap 50 mia. kr. i afgifter. FDM er derfor grundlæggende imod enhver form for øgede bilafgifter. Derfor må FDM tage klar afstand fra de elementer i nærværende lovforslag, der øger den samlede afgiftsbelastning af personbiler med 350 mio. kr. årligt. Det høje afgiftstryk gør endvidere, at bilmarkedet er tydeligt styret af de til enhver tid gældende afgiftsregler. For mange familier udgør bilen, næstefter boligen, den største investering, og set fra FDM påhviler der derfor de danske politikere og myndigheder et særligt ansvar for ikke at lave afgiftsændringer, der grundlæggende ændrer de økonomiske forudsætninger, som eksisterende bilejere har truffet deres valg på grundlag af. Derfor er FDM tilfreds med, at tankerne om øget beskatning af varebiler er taget af bordet. Direktion Firskovvej Kgs. Lyngby Tlf Fax CVR nr fdm@fdm.dk

5 Miljø eller provenu? Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at hensigten med indførelsen af en ekstra afgift på kr. årligt for alle dieseldrevne personbiler uden partikelfilter og for nye varebiler uden partikelfilter, er at tilskynde ejerne til enten at eftermontere et partikelfilter eller købe en bil med filter. FDM har konsulteret vores tyske søsterklub ADAC, der besidder omfattende kompetencer i forbindelse med test af biler og udstyr ikke mindst i relation til miljø og sikkerhed. På denne baggrund må vi påpege, at lovforslagets hensigt forekommer urealistisk at opnå med det foreslåede virkemiddel i form af en årlig afgift på kr. Det skal understreges, at Tyskland er det land, hvor eftermontering af partikelfiltre på personbiler er mest udbredt, hvorfor FDM tillægger erfaringerne fra Tyskland stor vægt. Det forholder sig således, at et partikelfilter til eftermontering i Tyskland typisk koster fra 700 euro inklusiv montering og hertil skal lægges højere dansk moms og generelt højere timepriser for montering i Danmark. I praksis må det anslås at ville koste en dansk bilejer kr. at få eftermonteret et dieselpartikelfilter af den åbne, uregulerede type. Skal filteret monteres på en dieselbil, der har kørt mere end km eller er ældre end 5 år, vil der oftest være behov for samtidig at skifte bilens oxidationskatalysator. Herved stiger prisen for eftermonteringen i Tyskland til euro + højre dansk moms + højere dansk arbejdsløn. Som lovforslaget er fremlagt, vurderer FDM, at der kun for de færreste vil være et privatøkonomisk incitament til at foretage monteringen af partikelfiltre. Lovforslagets anden forventning er, at hvis ikke der eftermonteres partikelfilter, vil der gives incitament til at udfase bilen og købe en med partikelfilter. Hertil må bemærkes, at de færreste personbiler fik partikelfilter som standard før 2008 og de mindste, mest populære modeller, sælges stadig i 2009 uden partikelfilter, da en del af modellerne endnu ikke kan fås fra fabrikken med partikelfilter. Antallet af dieseldrevne personbiler er steget markant de seneste år fra omkring 5 pct. af bilparken i 2000 til omkring 17 pct. af bilparken i Alene fra 1. januar 2007 er der kommet i omkring af nye dieselbiler på vejene oveni de , der var registreret i forvejen. Med andre ord er en meget stor del af dieselbilparken meget ny, og derfor må det vurderes at være ubegrundet at antage, at ejerne vil udfase relativt nye biler og købe en helt ny på grund af en afgiftsforhøjelse på kr. årligt. Dette må i særdeleshed gælde, når der også tages høje for den meget høje danske registreringsafgift, der for de fleste dieselbiler udgør over kr. FDM skal også minde om, at ændringerne af registreringsafgiftsloven i 2007, L 217, i sig selv har været en drivende faktor i at fremme salget af små dieselbiler, da disse fik den største afgiftslettelse. FDM mener derfor, at det er kritisabelt politisk først at fremme biler uden partikelfilter for mindre end 2 år senere økonomisk at straffe de der fulgte hensigten i L

6 Gennemføres lovforslaget, vil det efter FDM bedste vurdering kun have en fiskal effekt, men ingen nævneværdig effekt for miljøet. Er afgiften proportional med miljøpåvirkningen Forurening af luften med partikler udgør et sundhedsmæssigt problem, navnlig i tætbebyggede områder. En af en lang række kilder til partikelforureningen er udstødningen fra personbiler. Af tal fra Miljøministeriet (Miljøministeriet Miljøprojekt nr. 1021, 2005) kan udledes, at personbiler således bidrager med omkring 3,7 pct. af den samlede udledning af fine partikler PM2,5, mens brændeovne står for omkring halvdelen af udledning. De nyeste forskningsresultater fra DMU indikerer, at op mod 2/3 af partiklerme kommer langvejsfra fra bl.a. skibsfart, industri i andre lande m.v. Nærværende lovforslag vil pålægge ejere af personbiler at betale kr. årligt for forureningen. Har samme bilist en brændeovn og skulle afgiften for brændeovnens udledning af sodpartikler beskattes på samme niveau, som det er foreslået for biler i lovforslaget, ville brændeovnen skulle pålægges en månedlig afgift på over kr. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget, punkt 8 Miljømæssige konsekvenser, er det forventningen, at afgiften på 350 mio. kr. fra dieseldrevne personbiler uden partikelfilter vil reducere uledningen af partikler med ton årligt. Det koster med andre ord bilisterne mellem 23 og 35 mio. kr. per ton at udlede fine sodpartikler. Skulle dette være et udtryk for de samfundsmæssige omkostninger ved forureningen, ville omkostningen eksempelvis forbundet med landets brændeovne udgøre op mod 350 mia. kr. årligt og den samlede partikelforurening i Danmark op mod 700 mia. kr. årligt, hvilket FDM savner enhver form for dokumentation for. I følge DMU antages de samfundsmæssige omkostninger snarere at beløbe sig til 1/100 af ovennævnte. FDM har også kunnet konstatere, at lastbiler og eksisterende varebiler er undtaget merafgiften på kr. Hvis formålet med lovforslaget er at forbedre luftkvaliteten, forekommer dette ulogisk, al den stund at varebiler står for 44 pct. af trafikkens udledning af partikler, lastbiler for 33 pct. og personbiler for 21 pct., jf. tal fra Miljøministeriet (Miljøprojekt 1021, 2005). Udelukkende at afgiftspålægge personbiler i den eksisterende vognpark, er således et udtryk for manglende proportionalitet og diskrimination. FDM foreslår tilskud til eftermontering Da forslaget til ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven i form af ny 3 b. efter FDMs bedste vurdering ikke vil have en miljømæssig, men alene en fiskal effekt, finder FDM, at der i stedet politisk bør tages stilling til, om det er en reel målsætning at ville reducere trafikkens udledning af partikler. Er det tilfældet, bør der sikres økonomiske incitamenter, der vil lede til, at alle køretøjer får monteret partikelfltre. Der kan hentes inspiration fra Tyskland, hvor indsatsen reelt retter sig mod bedre luftkvalitet, og her er valgt en model med et tilskud på 330 euro til eftermontering af partikelfiltre på personbiler. Tilskuddet støttes af en afgiftsdifferentiering i de årlige ejerafgifter og bevirker, at omkring havldelen af bilistens udgifter til montering kompenseres af den tyske stat. FDM foreslår derfor at der gives et tilskud til eftermontering af partikelfiltre. 3

7 Ad 3 b, stk. 2. Det fremgår, at der kræves, at et eftermonteret partikelfilter væsentligt reducerer motorens emissioner af partikler. FDM finder formuleringen noget upræcis, men ser frem til Færdselsstyrelsens præcisering. FDM skal dog henlede opmærksomheden på de tyske krav som er 30 pct. Reduktion, og at de i Tyskland anvendte såkaldte åbne, uregulerede filtre i gennemsnit har en reduktion på pct. Ad bemærkningerne til 6 stk 4. Bemærkningerne om at ejere af dieselbiler med partikelfilter selv ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen skal bevise, at bilens partikeludslip er målt til højst 5 mg pr. km ved bilens typegodkendelse (side 27), forekommer noget uklart formuleret. Fabriksmonteret partikelfilter fremgår af bilens typegodkendelse, og myndighederne (Færdselsstyrelsen) må derfor være de nærmeste til at kende disse oplysninger og indarbejde dem inden opkrævningen. Det virker derfor helt urimeligt og unødigt belastende, hvis ejere af dieselbiler med fabriksmonteret filter selv skal kontakte SKAT og fremlægge bevis for oplysninger, som myndighederne i forvejen er i besiddelse af. Forslaget giver således kun mening for så vidt angår eftermonterede filtre, som naturligvis ikke fremgår af bilens typegodkendelse. Det kan tilføjes at mange ejere af dieselbiler næppe selv ved om bilen har partikelfilter eller ej, og endnu mindre ved, hvordan de finder frem til oplysningerne i bilens registreringsattest og typegodkendelse. Med venlig hilsen Thomas Møller Thomsen Adm. direktør 4