NOTAT Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i arbejdsmiljøstrategien
|
|
- Ada Mathiasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i arbejdsmiljøstrategien Side 1 af 13
2 Indhold Operationalisering af reduktionsmål i 2020-arbejdsmiljøstrategien Muskelskelet indeks Psykisk indeks Statistiske overvejelser Side 2 af 13
3 Operationalisering af reduktionsmål i arbejdsmiljøstrategien I den politiske aftale mellem regeringen og forligspartierne af 22. marts 2011 om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 er reduktionsmålene formuleret, som følger: 1. At antallet af alvorlige arbejdsulykker, set i forhold til antallet af beskæftigede, er reduceret med 25 % At andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, er reduceret med 20 %. 3. At andelen af beskæftigede, der har muskel-skelet-overbelastninger, er reduceret med 20 %. Baggrunden for de opstillede mål i 2020-arbejdsmiljøstrategien er et ønske om at indtænke såvel arbejdsmiljømæssige påvirkninger som belastningsreaktioner. I operationaliseringen af reduktionsmålene tages der i det følgende udgangspunkt i personer, der er udsat for en fysisk eller psykisk påvirkning, som resulterer i en negativ belastningsreaktion, fx smerter og træthed, stress eller depressive symptomer. På længere sigt øges risikoen for en eller flere af følgende udfald: nedsat helbred, sygefravær, kroniske lidelser, nedsat arbejdsevne og afgang fra arbejdsmarkedet. Der findes ikke nogen definition på, hvordan reduktionsmålene kan måles ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser. Spørgeskemaundersøgelser kan ikke alene afgrænse klinisk overbelastede personer. Overbelastning operationaliseres derfor som et belastningsindeks ud fra en kombination af arbejdsmiljøpåvirkninger og belastningsreaktioner. Ud fra sådant belastningsindeks afgrænses andelen af beskæftigede, der er mest belastede, og det er denne andel, der skal være faldet med 20 pct. i Belastningsindekset kan ikke opgøre, hvor mange der er overbelastede i klinisk forstand. Dette notat omhandler den metode, som Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) vil benytte til at opgøre, om reduktionsmålene er nået i Undersøgelserne Arbejdsmiljø og helbred (AH), der er spørgeskemaundersøgelser omfattende store tilfældige stikprøver af årige beskæftigede i Danmark, er udgangspunkt for beregningen af reduktionen. De gennemføres hvert andet år i perioden for 2020-arbejdsmiljøstrategien, og basismålingen er gennemført i 2012 (AH2012). Ud fra de valgte indekser bliver følgende andele af de beskæftigede afgrænset af belastningsindekset med henblik på en 20 % reduktion. For muskelskelet identificerer metoden en gruppe på 8,6 % af de beskæftigede i AH2012 (se senere). Gruppen skal falde til 6,9 % i AH2020, for at målet om en 20 % reduktion er nået. 1 Målemetoden vedr. arbejdsulykker er ikke omfattet af dette notat. Side 3 af 13
4 For psykisk arbejdsmiljø identificerer metoden en gruppe på 14,6 % af de beskæftigede i AH2012. Gruppen skal falde til 11,7 % i AH2020, for at målet om en 20 % reduktion er nået. NFA sikrer, at målingerne gennemføres fagligt og konsistent, og at de foreslåede enkeltspørgsmål er relevante ud fra en faglig vurdering. Med relevans menes her, at der er evidens for sammenhæng mellem de anvendte påvirkninger og helbredseffekter. Det skal understreges, at målemetoden og valget af enkeltspørgsmål i opgørelsen af de overordnede politisk fastsatte reduktionsmål er et pragmatisk valg af én fagligt funderet opgørelsesmetode frem for en anden. I lyset af dette har AT og NFA valgt en metode med fagligt og handlingsrelevant fokus. Fastsættelsen af indekser og grænser bliver uddybet i det følgende. Side 4 af 13
5 1. Muskelskelet indeks De mest relevante påvirkninger og belastningsreaktioner ud fra en faglig vurdering er: høj anstrengelse ved udførelse af arbejdet udsættelse for mindst én uhensigtsmæssig ergonomisk belastning i arbejdsmiljøet begrænsning i arbejdet på grund af smerter inden for de sidste tre måneder træthed efter en typisk arbejdsdag. Modellen afspejler centrale og validerede mål for eksponering og anstrengelse, der er anvendt i adskillige undersøgelser. De valgte cut-points afspejler litteraturen omkring muskel-skeletbesvær (MSB) og er valgt ud fra den prædikative værdi af de enkelte items (spørgsmål). Smerter prædikterer blandt andet nedsat arbejdsevne og er dermed et vigtigt mål i opgørelsen af belastningsreaktion i denne forbindelse. Der er moderat videnskabelig dokumentation for, at træthed efter arbejde i sig selv øger risikoen for muskelskeletbesvær eller langsigtet belastning. Det vil sige, at nogle forskningsresultater viser, at træthed efter arbejde er en stærk prædiktor for både MSB og langvarigt sygefravær. Træthed efter arbejdet vurderes på et teoretisk, logisk grundlag som et af de bedste proximale mål for belastningsreaktion. Ud fra disse betragtninger medtages træthed efter arbejdet som faktor i belastningsindekset. På det grundlag opstilles denne model for eksponering og anstrengelse med en udbygning med items om smerte og træthed (belastningsreaktioner), der bestemmer, om personer falder inden for belastningsindekset eller ej: Model for eksponering og anstrengelse En person opfylder kriteriet for eksponering og anstrengelse, hvis han/hun har høj anstrengelse ved udførelse af arbejdsopgaver, dvs. han/hun scorer[6-10] i spørgsmål 23. og er udsat for mindst én af følgende eksponeringer (spørgsmål 24 og 25) Går eller står mindst ¾ af tiden Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring) mindst ¼ af tiden Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden Løfter 30 kg eller derover 2. 2 Cut point ved 30 kg er fastsat med udgangspunkt i Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk og skub: ergonomi/wit-d31-loft-traek-og-skub/rloia-d31-loft-traek-og-skub.aspx Side 5 af 13
6 I tabellen herunder vises, hvor mange deltagere i AH2012 der angiver at være udsat for eksponeringer (dårlige arbejdsstillinger, løft etc.), og hvor mange der angiver høj anstrengelse ved udførelse af arbejdsopgaverne. Dette svarer til modellen for eksponering og anstrengelse. I alt opfylder 26,8 % af de beskæftigede deltagere i AH2012 begge krav. Eksponeret (spørgsmål 24 og 25) Nej Anstrengende arbejde (spørgsmål 23): 0-5 =>nej 6-10 =>ja Nej Ja Total % % % Ja Total Denne grundmodel indgår i kombination med belastningsreaktioner i indekset for muskelskelet. Muskelskelet indeks En person falder indenfor belastningsindekset, hvis modellen for eksponering og anstrengelse er opfyldt og han/hun både og svarer Ja til at have været begrænset i arbejde pga. smerter inden for de sidste tre måneder (spørgsmål 35) svarer Noget træt, Meget træt eller Helt udmattet efter en typisk arbejdsdag (spørgsmål 30) Hvis personer i AH2012 både skal opfylde modellen for eksponering og anstrengelse, være begrænset i arbejdet pga. smerter og være trætte efter endt arbejdsdag, får vi følgende andel: Muskelskeletindeks Ikke belastet Total Antal % Belastet Total Side 6 af 13
7 Med denne model identificeres en gruppe på 8,6 % af de beskæftigede til at indgå i muskelskeletindekset. En reduktion på 20 % af denne andel svarer til, at 6,9 % af de beskæftigede vil falde inden for belastningsindekset efter samme kriterier i Psykisk indeks Det psykiske indeks opstilles ved hjælp af tre delkomponenter. Det skyldes, at sjældne, voldsomme hændelser som mobning, vold og trusler om vold vil blive stærkt undervurderet i et samlet indeks for psykisk arbejdsmiljø. På denne måde fremstår mobning samt vold og trusler klart som negative, enkeltstående hændelser. Samtidig konstrueres en delkomponent for psykosociale eksponeringer i relation til stress. De tre delkomponenter i det psykiske indeks er: Psykosociale eksponeringer kombineret med symptomer på stress som belastningsreaktion Mobning kombineret med depressive symptomer som belastningsreaktion Vold og trusler om vold kombineret med depressive symptomer som belastningsreaktion. De tre delkomponenter afgrænser hver for sig en gruppe, der indgår i det psykiske indeks, og reduktionen på 20 % skal måles på den samlede gruppe. Psykosociale eksponeringer kombineret med stresssymptomer som belastningsreaktion I henhold til udvikling af denne delkomponent, er der taget udgangspunkt i eksisterende litteratur. De udvalgte spørgsmål har stærke associationer til kendte udfaldsmål som sygefravær, depression og dårligt mentalt helbred. I lyset af dette har AT og NFA udvalgt spørgsmål med faglig og handlingsrelevant fokus. Som supplement hertil har NFA kørt en række analyser for at undersøge associationen mellem de udvalgte items og hhv. stress, depression, mentalt helbred og arbejdsevne. Resultatet af disse analyser er, at følgende spørgsmål indgår i delkomponenten om de psykosociale eksponeringer: Hvor ofte får du den hjælp og støtte, du har brug for fra din nærmeste leder? (Spørgsmål 8.7.) Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet? (Spørgsmål 9.3.) Hvor ofte samarbejder du og dine kolleger, når der opstår problemer, der kræver løsninger? (Spørgsmål 9.6.) Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver? (Spørgsmål 9.7.) Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? (Spørgsmål 9.11.) Hvor ofte får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde? (Spørgsmål 9.12.) Hvor ofte får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udføre dit arbejde? (Spørgsmål 9.13.) Hvor ofte ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver? (Spørgsmål 9.14.) Hvor ofte bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde? (Spørgsmål 9.15.) Hvor ofte oplever du, at du har nok tid til dine arbejdsopgaver? (Spørgsmål 12.1.) Hvor ofte har du tidsfrister, som er svære at holde? (Spørgsmål 12.3.) Side 7 af 13
8 Mål for psykosocial påvirkning i arbejdsmiljøet Ud fra svarene på de 11 spørgsmål konstrueres en variabel, der scorer personernes samlede psykosociale eksponering målt på de nævnte psykiske arbejdsmiljøfaktorer. Med andre ord lægges værdierne (0-4) i de 11 spørgsmål sammen til en samlet score for psykosocialeksponering på en skala fra Denne variabel fordeler sig således: CUM. PCT Antal personer Der sættes på baggrund af denne fordeling et cut-point så tæt som muligt ved den 20. percentil. På denne måde vil de mest eksponerede med en andel på mindst 20 % blive markeret som eksponerede. I ovenstående sættes cut-pointet, så personer med score 0-18 markeres som ikke eksponerede (psk=0), mens personer med score markeres som eksponerede (psk=1). Variablen, der dannes på baggrund af dette cut-point, fordeler sig således: Udsat for psykosociale eksponeringer i arbejdet Nej Total % 79.0 Ja 21.0 Total Det additive mål for eksponering krydses med et mål for en psykisk belastningsreaktion for at estimere, hvor mange beskæftigede der skal indgå i belastningsindekset. Her benyttes NFA s Side 8 af 13
9 Stress score i henhold til PSS3 modificerede percieved stress scale, der måler oplevet stress i forbindelse med arbejdet. I denne skala indgår følgende tre spørgsmål: Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at vanskelighederne på arbejdet hobede sig sådan op, at du ikke kunne klare dem? (Spørgsmål 13.2.) Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt dig sikker på dine evner til at klare vanskeligheder på arbejdet? (Spørgsmål 13.3.) Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at tingene på arbejdet udviklede sig, som du ønskede det? (Spørgsmål 13.4.) På baggrund af disse tre spørgsmål summeres en samlet score, der angiver den samlede score for belastningsreaktionen. Denne score, kaldet PSS3, kan antage værdierne 0-12 og fordeler sig således: CUM. PCT Antal personer Også her sættes et cut-point ved den 20. percentil. På denne måde vil de, der har den største stressreaktion med en andel på mindst 20 %, blive udvalgt. I ovenstående fordeling af PSS3 sættes cut-pointet, så personer med score 0-5 markeres som ikke belastede (PSS3 =0), mens personer med score 6-12 markeres som beslastede (PSS3=1). Side 9 af 13
10 Dette giver nedenstående fordeling: Stressreaktion i henhold til PSS3 Nej Total % 79.3 Ja 20.7 Total Kryds mellem eksponering og belastningsreaktion Der foretages herefter et kryds mellem de to mål. Dermed identificeres de personer, der er mest udsat, og som har den største grad af belastningsreaktion. Dette kryds mellem de to variable fordeler sig således: Stress-reaktion i henhold til PSS3 Nej Udsat for psykosociale eksponeringer Nej Ja % % Ja Total Med ovenstående model defineres en gruppe på 10,4 % af de beskæftigede til at indgå i målet for psykosocial belastning. Mobning kombineret med depressionssymptomer som belastningsreaktion I det psykiske indeks beregnes en særskilt delkomponent for mobning. En generel definition af mobning er, når en person regelmæssigt og over længere tid udsættes for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som han eller hun ikke kan forsvare sig imod. Mobning kan medføre dårlig trivsel, øget sygefravær og helbredsproblemer, da mobning på længere sigt kan virke psykisk nedbrydende. I forbindelse med en opgørelse af det psykiske indeks foretages i første omgang en simpel optælling af andelen af mobbede, hvor personer, der svarer Ja til mobning inden for det seneste år, angives som mobbede, uanset om de angiver mobning Dagligt, Ugentligt, Månedligt eller Sjældnere. Personer, der svarer Nej, aldrig, angives som ikke mobbede. I alt 12,1 % angiver at være mobbede inden for det sidste år For at beregne det psykiske indeks udpeges den andel, der angiver at have været udsat for mobning inden for det seneste år og som samtidig har et relativt påvirket mentalt helbred. Dette måles ved Side 10 af 13
11 Depressionsscore (MDI) brug af MDI-skalaen (Major Depression Inventory), der er en velvalideret og meget anvendt skala, der går fra MDI benyttes som belastningsreaktion i forhold til mobning, da denne form for krænkende adfærd ikke blot kan betragtes som en arbejdsrelateret stressfaktor, men også på et mere grundlæggende plan kan betragtes som krænkelser af individets selvforståelse, der kan føre til nedsat psykologisk velbefindende herunder depression. Videnskabelige undersøgelser har vist, at det er relevant at vælge et cut-point mellem 10 og 19. Her er der, som ved de øvrige mål for psykisk belastning, valgt et cut-point ved den 20. percentil. Dette udmunder i et cut-point ved MDI CUM. PCT Antal personer Med et cut-point ved den 20. percentil vil de, der har det dårligste mentale helbred med en andel på mindst 20 %, blive udpeget. Således sættes cut-pointet, så personer med score på mindre end 13 markeres som ikke belastede, mens personer med score markeres som havende en belastningsreaktion. Dette udmunder præcist i, at 21,4 % af deltagerne har en MDI-score på 13 eller derover. Krydses dette mål med mobning, bliver resultatet, at 5,3 % af deltagerne har været udsat for mobning og scorer 13 eller derover på MDI-skalaen. Vold og /eller trusler kombineret med depressionssymptomer som belastningsreaktion I det psykiske indeks beregnes også en særskilt delkomponent for vold og trusler om vold. Dette er sjældne hændelser, der hovedsageligt rammer få jobgrupper, som primært består af personer, der Side 11 af 13
12 arbejder med og blandt mennesker. Vold og trusler kan på linje med mobning medføre dårlig trivsel, øget sygefravær og helbredsproblemer. Vold og trusler behandles efter samme model som mobning, men de to variabler for vold og trusler omkodes til ét samlet mål for vold og/eller trusler. Således opgøres personer som udsatte for vold og/eller trusler, hvis de har svaret Ja, uanset om det er Dagligt, Ugentligt, Månedligt eller Sjældnere, i et af de to spørgsmål, mens personer, der svarer Nej til begge spørgsmål, angives som ikke udsatte. I alt 5,8 % af deltagerne i AH2012 angiver, at de har været udsat for fysisk vold, mens 8,8 % angiver, at de har været udsat for trusler om vold inden for det seneste år. Med anvendelse af tilgangen, hvor de to spørgsmål kombineres, bliver resultatet, at 10,6 % angiver at have været udsat for vold og/eller trusler inden for et år. For at beregne indekset udpeges den andel, der angiver at have været udsat for vold og/eller trusler inden for det seneste år og som samtidig har et relativt ringe mentalt helbred. Dette måles også ved brug af MDI-skalaen. Også her sættes et cut-point ved den 20. percentil. På denne måde vil de, der har det dårligste mentale helbred med en andel på mindst 20 %, blive udpeget. Dette cut-point sættes som ved mobning så personer med score 0-13 markeres uden belastningsreaktion (MDI 13 =0), mens personer med score markeres som havende en belastningsreation(mdi 13 = 1). Dette udmunder præcist i, at 21,4 % af deltagerne har en MDI-score på 13 eller derover. Krydses dette mål med vold og/eller trusler, bliver resultatet, at 3,1 % af deltagerne har været udsat for vold og/eller trusler og scorer 13 eller derover på MDI-skalaen. Indeks for psykisk belastning De tre delkomponenter afgrænser hver for sig en gruppe, der indgår i det psykiske indeks: Antal Procent Høj psykosocial påvirkning med høj stressscore ,4 % Udsat for mobning med symptomer på depression 859 5,3 % Udsat for vold/trusler om vold med symptomer på depression 509 3,1 % Antal personer, som indgår i en eller flere af ovenstående grupper* ,6 % *En person kan for eksempel både være udsat for mobning med symtomer på depression og udsat for vold og/eller trusler om vold. I det samlede psykiske indeks medregner vi kun den enkelte person én gang, selvom vedkommende er inkluderet i to eller tre af delkomponenterne. I det samlede psykiske indeks medregnes personerne kun én gang, selvom de inkluderes i to eller tre af delkomponenterne. Derved defineres personer i AH2012 inden for det samlede psykiske indeks. Samlet set identificeres en gruppe på 14,6 %. En andel, der med 20% reduktion, vil være 11,7 % i Side 12 af 13
13 3. Statistiske overvejelser Ovenstående opgørelsesmetoder er simple hyppigheder 3, hvor hyppigheden i 2012 (fx 10 %) skal sammenlignes med hyppigheden i AH2020. Med hyppigheder baseret på et meget stort antal besvarelser i AH-undersøgelserne (over i 2012) vil selv en meget lille reduktion (eller stigning) blive signifikant. Det vil sige, at et eventuelt fald på de 20 %, som handlingsplanen opstiller, vil være høj-signifikant. 3 Det betyder, at den statistiske styrke ikke belastes/formindskes af komplicerede statistiske modeller (fx ved beregning af ætiologiske fraktioner, som det var tilfældet for målene i Handlingsplan 2010). Side 13 af 13
Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mereAH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen
AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter
Læs mereBelastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 2 Baggrund... 4 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø... 5 Definition...
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereTrivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %
Trivsel 2016 Besvarelse: 80 % Forord Kære ansatte i Med trivselsundersøgelsen Trivsel 2016 ønsker vi at få et samlet billede af det oplevede psykiske arbejdsmiljø i. Trivslen er et vigtigt parameter, som
Læs mereNOTAT: psykisk arbejdsmiljø
NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereTandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Tandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Praktiserende læger Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereHvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereAnders Just Pedersen. Temperaturen på arbejdsmiljøet. 08. mar. 16. Arbejdsmiljøchef, DI
Anders Just Arbejdsmiljøchef, DI Hvad skete der i 2015? Midtvejsmåling af 2020-plan ISO 45001 næsten færdig Vold uden for arbejdstiden Anbefalinger om nano Ny minister Forligsgruppe fortsætter Reform af
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereAL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8
AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8 Svarfordelingen på de to spørgsmål om kvantitative krav blandt danske lønmodtagere: Altid Ofte Somme- Sjældent Aldrig/ tider Næsten 1A. Kommer du bagud med dit arbejde? 5 % 12 %
Læs mereIt og telekommunikation
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering It og telekommunikation Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereStatus for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/0) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse,
Læs mere3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien
3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereSpørgeskema til borgere i gå-gruppen i Frederiksberg Kommune
Eftermåling Spørgeskema til borgere i gå-gruppen i Frederiksberg Kommune De følgende spørgsmål omhandler dit udbytte af at deltage i gå-gruppen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal svare, svar da venligst
Læs mereÆndring af arbejdsmiljøarbejdet
Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereHver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereMange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø
Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø Mere end hver 1. lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Blandt faglærte og ufaglærte er andelen endnu højere, nemlig 1-1 Endnu flere danskere oplever
Læs mereVOLD, MOBNING OG CHIKANE
VOLD, MOBNING OG CHIKANE Retningslinjer om vold, mobning og chikane ved Esbjerg Kommune Ifølge aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne mellem KL og KTO, skal der aftales retningslinjer for arbejdspladsens
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereCOWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv.
NOTAT COWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 7. september 2007 AFCs/ALE COWI har udarbejdet ovenstående rapport til FTF. FTF har ønsket en udredning med det
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereGuide til måling af social kapital 2016
Guide til måling af social kapital 2016 Indhold Introduktion til måling af Social Kapital i Høje-Taastrup Kommune 3 Proces for måling af Social Kapital 2016 4 Før måling leders rolle 5 Tjekliste før målingen
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereHver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet
Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til
Læs mereSURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 100 Offentligt SURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER Projekt Rådgivning til virksomheder om fleksjobansatte med psykiske lidelser Kunde
Læs mereDialog APV Arbejdspladsvurdering
Dialog APV Arbejdspladsvurdering for Christiansen & Essenbæk A/S Afdeling: APV-deltagere: Revision: Dialog APV er en metode til at gennemføre APV ved en samtale mellem ledelse og ansatte. I kan udarbejde
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereMTU 2014 Svarprocent: 83%
Syddanmark Antal besvarelser: 3.430 MTU 2014 Svarprocent: 83% FORORD 01 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 02 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mere2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien
2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med
Læs mereStress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø
Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet Tema: Arbejdsmiljø Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 161 København V. Telefon: 33 77 11 E-mail: ae@ae.dk
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereMuskelskeletbesvær i FOA Brand og Redning
1. juni 2016 Muskelskeletbesvær i FOA Brand og Redning Samtlige medlemmer i undersøgelsen har inden for det seneste år oplevet smerter i bevægeapparatet, og mere end 3 ud af 4 har haft smerter på daglig
Læs mereForslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)
Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side17) Opgave 1 Hvis sønnens alder er x år, så er faderens alder x år. Der går x år, før sønnen når op på x år. Om x år har faderen en alder på: x x
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Tog og bus Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereKRONISKE SMERTER 2015
LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller flere
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland It-rådgivning Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereSeksuel chikane blandt FOAs medlemmer
29. april 2014 Seksuel chikane blandt FOAs medlemmer FOA har i perioden 24. januar 2. februar gennemført en undersøgelse af seksuel chikane på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.186
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og trivsel
Psykisk arbejdsmiljø og trivsel Plan for psykisk arbejdsmiljø Kl.8.15 9.00 Oplæg ved SRI (kort powerpoint + øvelse) Faktorer i psykisk arb.miljø Definition af mobning Kort om stress (symptomer og konsekvenser)
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereEvalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit
Helsingør Kommune Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit Livsstil for mænd i boligområderne hold Baggrund Projektet blev startet op i August. Kurset har en længde på måneder og
Læs mereFolkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed
Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereSpørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:
Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereStop mobning. -du har også et ansvar
Stop mobning -du har også et ansvar Du kan være med til at stoppe mobning Mobning på arbejdspladsen gør stor skade på den, det går ud over. Mobning koster også virksomheden dyrt, når samarbejdet blandt
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereNørre Snede Gymnasium
20. oktober 2014 Nørre Snede Gymnasium Afdækning af Professionel Kapital 2014 EKSEMPELRAPPORT (TILFÆLDIGE DATA) I det endelige undersøgelseskoncept er der ændret lidt ift. testskolernes tilbagemeldinger)
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reklamebureauer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereMiddle Management Program (MMP)
IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser Middle Management Program (MMP) Forberedelseshæfte til lederudviklingsprogram for nye og erfarne mellemledere Kære Leder Velkommen på IBCs Middle Management
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereModelvejledning - StressCostEstimator
Modelvejledning - StressCostEstimator StressNordic har udviklet en model, der giver dig og din virksomhed mulighed for at få en pejling på, hvad det koster at have stress i organisationen. Modellen findes
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mere21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015
21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar
Læs mereLokal Handlingsplan mod mobning
Lokal Handlingsplan mod mobning Arbejdsplads XX tilslutter sig den fælles definition på mobning 1 : Det er mobning, når en eller flere personer gentagne gange og over længere tid udsætter en anden person
Læs mereVEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE
VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....
Læs mereHotel, vandrehjem og pensionat
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Hotel, vandrehjem og pensionat Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mere23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015
23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereMENTAL SUNDHED. På arbejdspladsen. Kommunalt Sundhedsforum Bygaden 2, Høje Taastrup. Den 26. november 2015
MENTAL SUNDHED På arbejdspladsen Kommunalt Sundhedsforum Bygaden 2, Høje Taastrup Den 26. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d., anpf@cowi.dk Hvad er mental sundhed? Tre myter om mental
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereStatus for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch
Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch Tilsynschef Tilsynscenter Nord www.arbejdstilsynet.dk 1 Det vil jeg komme ind på Det politiske grundlag- Arbejdsmiljøstrategien 2020
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereTest arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads
Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads I forbindelse med markeringen af den internationale arbejdsmiljødag 28. april har LO og FTF i samarbejde udviklet en Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads.
Læs mere