Den royale præsident

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den royale præsident"

Transkript

1 Kapitel 2: Den royale præsident Den royale familie og dens sønner Det var ingen tilfældighed, at John Fitzgerald Kennedy kom til at stå i spidsen for USA i denne turbulente periode. Man må sige, at det på mange måder lå i kortene fra fødslen. I en alder af kun 43 år kom han til magten som en af de yngste præsidenter i USA s historie, og da han døde i Dallas var han den af de amerikanske præsidenter, der havde levet det korteste liv. Kennedy blev født den 29. maj 1917 i Brookline, Massachusetts som det andet barn af en søskendeflok, der med tiden skulle vokse til hele ni børn. Kennedy-familien begyndte deres opstigning i det amerikanske samfund, da Patrick Kennedy som tusindvis af andre irere emigrerede til det nye land i Kennedyfamiliens base og udgangspunkt er New England og i særdeleshed staten Massachusetts. En stat hvorfra det yngste medlem af søskendeflokken Edward Kennedy fortsat bliver valgt til Senatet. Når vi har nævnt Massachusetts og politik, kan vi også med det samme introducere Boston og Det Demokratiske Parti. Begge JFK s bedstefædre var kendte skikkelser i partiet i Boston. Bedst kendt var morfaderen kaldet Honey Fitz, der som en meget farverig skikkelse kom til at præge den lokale politiske arena i Boston. Det var imidlertid faderen Joseph Patrick Kennedy Sr., der for alvor bragte familien helt frem blandt de fineste familier i New England. I en alder af kun 25 år havde Joseph i 1913 opnået kontrol med en af bankerne i det østlige Boston. Derfra gik det stærkt. Via investeringer i jord og ejendomme, på børsen og i filmindustrien byggede fader Joseph et imperium af økonomisk rigdom og magt, der i forsigtige estimater er blevet anslået til ca. en kvart milliard dollars. Formentlig via sin store kyndighed og erfaring slap faderen udenom det store krak på Wall Street i 1929 uden egentlige skrammer. Efter alt at dømme var patriarken for Kennedy-familien allerede på dette tidspunkt involveret i spritsmugling fra Canada i forbudstiden, og der er med tiden mange, der har spekuleret i, at der allerede på dette tidspunkt eksisterede en kontakt mellem Kennedy-familien og den organiserede kriminalitet i Chicago og New York. En kontakt som kunne udnyttes ved valget i Men også en kontakt som måske var skæbnesvanger i Dallas i november Ligeledes er der blevet spekuleret i, at Joe Kennedy Sr. på dette tidspunkt havde affærer med nogle af Hollywoods fremmeste kvindelige stjerner, bl.a. stumfilmstjernen Gloria Swanson. Kennedy-børnene blev opdraget i et miljø, hvor tårer og nederlag ikke udgjorde en accepteret del af hverdagen, og hvor kun de bedste skoler var gode nok for den ambitiøse fader. Den ældste søn Joe P. Kennedy Jr. levede, som det sig hør og bør, op til de høje forventninger. Det samme kunne ikke helt siges om hans lillebror John, som nok klarede sig igennem ved både eksamensbordet og på sportspladsen, men som ikke forlod high school med noget prangende resultat. Alligevel blev han af forudseende klassekammerater udpeget som den person, der havde størst chance for at opnå succes i livet. 1 Allerede i sin tidlige ungdom kæmpede John Kennedy med helbredsproblemer. Igennem hele livet havde han voldsomme rygsmerter, delvist forårsaget af football. Som det blev forventet fulgte han i hælene på storebror og påbegyndte et studie på Harvard University. Men som en følge af de evindelige helbredsproblemer blev den unge Kennedy tvunget til at tage på rekonvalescens i Europa, hvor hans far netop var blevet udnævnt til USA s ambassadør i Storbritannien. Med familiens politiske traditioner fra Boston var det ikke overraskende, at Joe Kennedy Sr. nærede ambitioner om at audstrække sin indflydelse fra økonomi til politik. Via nogle generøse bidrag til Franklin D. Roosevelts demokratiske præsidentkampagne lykkedes det Kennedy Sr. at blive udnævnt til USA s ambassadør i London. Imidlertid viste Kennedy Sr. sig at være en fortaler for Chamberlains afventende politik 1

2 overfor Hitler. En kontroversiel indstilling der kostede Kennedy Sr. enhver politisk fremtid i USA efter krigsudbruddet. Opholdet i England blev dog meget givende for sønnen John. Det storpolitiske miljø op til krigsudbruddet og de mange spændende politiske skikkelser i og omkring ambassadørhjemmet gav John et unikt materiale til sin afhandling på Harvard. Afhandlingen Why England Slept blev vel modtaget på universitetet, og blev senere omskrevet til en veritabel bestseller i bogform. Den unge Kennedy havde for alvor fået smag for det politiske liv, men så sig selv på dette tidspunkt som den skarpe analytiker og forfatter, snarere end som en egentlig politisk figur. Sådan så hans far dog ikke helt på sagerne. Efter det mislykkede ophold i London kastede patriarken alle sine politiske ambitioner på sine børn og ikke mindst på den ældste søn Joe P. Kennedy Jr. og den to år yngre John F. Kennedy. Begge sønner gjorde tjeneste for USA under krigen, men det var kun JFK, der overlevede krigshandlingerne. Familiens håb, den ældste søn Joe, gjorde tjeneste i luftvåbenet, men blev skudt ned og dræbt under en hemmelig mission over Den Engelske Kanal i Dermed var John F. Kennedy den næste i rækken til at indfri faderens politiske ambitioner. Men heller ikke John kom uskadt ud af krigen. Efter krigsudbruddet og japanernes overfald på Pearl Harbor den 7. december 1941 arbejdede John F. Kennedy som efterretningsofficer. Hans affære med Inga Arvad satte imidlertid en effektiv stopper for det søde liv i Washington, efter at FBI-direktør Hoover havde meddelt det til fader Kennedy. I stedet blev Kennedy sendt til krigen i Stillehavet, hvor han i sommeren 1943 havde kommandoen over en af flådens patruljebåde PT-109. Båden blev ramt af en japansk destroyer og gik ned, og selvom træfningen måske eller måske ikke skyldtes en fejl fra Kennedys side, oplevede den unge Kennedy i hvert fald her en af mange stjernestunder. Det lykkedes ham nemlig at redde sine mænds liv. Ikke mindst udførte han en veritabel heltedåd ved at bugsere en af bådens maskinfolk til en nærliggende ø. En svømmetur på mere end fire timer, hvor Kennedy holdt den sårede kammerats redningsvest mellem tænderne, mens han svømmede ind i sikkerhed. Den utrolige historie nåede helt til forsiden af The New York Times og udgjorde det perfekte og effektfulde startskud på den politiske lynkarriere, den nu ældste søn tog fat på. Faderen har senere fortalt, at da han overbragte John den tragiske nyhed om broderens nedskydning i Europa, fortalte han ham også, at det nu var hans forpligtelse at stille op til valget til Kongressen efter krigen. Efter sigende skulle det kræve en hel del alfaderligt pres for at få den unge krigshelt til at hellige sig det politiske liv i en alder af blot 28 år. Men han gjorde det, og vandt uden problemer to efterkrigsvalg til Kongressen. Den unge Kennedy indtog Washington og lovgivningsarbejdet sammen med en helt ny generation af politikere, der bl.a. talte Richard M. Nixon. Storebror Joes død skulle på ingen måde blive den sidste tragedie i Kennedy-familiens liv. I 1948 døde lillesøster Kathleen i et flystyrt med sin mand, og forinden var en anden søster Rosemary blevet permanent indlagt på en institution efter en mislykket hjerneoperation. Af Joseph og Rose Kennedys ni børn blev fire dræbt og en tvangsinstitutionaliseret. Moder Rose Kennedy kunne således opleve at overleve fire af sine egne børn og et barnebarn, inden hun i 1995 døde i en helt utrolig alder af 105 år. I 1952 var det så tid for endnu en markant og modig ufordring. John F. Kennedy stillede op til valg som senator for hjemstaten Massachusetts og besejrede i en inspireret valgkamp Henry Cabot Lodge. Imidlertid tvang hans dårlige ryg ham i 1954 til at lade sig indlægge for et længerevarende hospitalsforløb. I en af de seneste Kennedy-biografier Unfinished Life fra 2003 af Robert Dallek får vi i øvrigt for første gang et indblik i Kennedys livslange kamp mod sygdom. Hans dårlige ryg plagede ham hele livet. Men derudover blev han op til præsidentvalget diagnosticeret med stofskiftesygdommen Addisons sygdom, der kunne vise sig dødelig for Kennedy, mens han sad i Det Hvide Hus. Men Kennedy var ikke en person, der lod sig gå på at lægernes prognoser. Allerede i 1947 gav en læge ham mindre end et år tilbage at leve i. Han kæmpede en modig og livslang kamp mod sygdom og vandt den. Ligeledes lykkedes det i høj grad at skjule sandheden for de amerikanske medier og den amerikanske offent- 2

3 lighed og befolkning. Kennedy var formentlig ikke blevet præsident, hvis sandheden om hans helbred var kommet for en dag i Men som Dallek selv har bemærket det, var nogle af USA s største præsidenter Lincoln og Roosevelt selv præget af alvorlig sygdom, uden at det forhindrede dem i at udrette store og afgørende ting i deres embedsperiode. 2 Hans rekonvalescens i 1954 midt under opgøret i Senatet med McCarthys hysteriske kommunistjagt blev endnu en gang brugt til at skrive. Ud af sygdomsforløbet kom den senere Pullitzer prisvindende bog Mænd af mod. En bog der mestendels blev skrevet af hans inspirerede medarbejder Ted Sorensen *, der senere skulle blive manden bag nogle af Kennedys mest berømte taler. Bogen fortalte historien om tidligere senatorer, der havde haft modet til at gå imod folkestemninger og stå ved deres idéer og politiske holdning. En bog om mod fra en ung, modig og ambitiøs demokratisk politiker. En profil med mod på mere i amerikansk politik. Men også i privatlivet skete der afgørende nyt i disse år. I 1952 var John Kennedy en af Washington og det østlige USA s absolut mest eftertragtede ungkarle. Den unge, velhavende og attraktive senator var endnu ugift og noget af en fangst for de mange udgaver af Kirsten Giftekniv, der altid har domineret selskabslivet i den amerikanske hovedstad. Ungkarlen Kennedy syntes at nyde det frie liv i hovedstaden med stor appetit på tilværelsen, men i 1952 var han med sine 35 år ikke helt så ung endda, og hans omgivelser pressede på for at han skulle finde sig en hustru. Med venners mellemkomst blev han sat i forbindelse med den elegante Jacqueline Lee Bouvier. Et perfekt match eftersom de begge var katolikker og kom i de samme cirkler i østkystens overklasse. Hvor Kennedy-familien havde penge og magt, kunne Jackie bidrage med den nødvendige stil og klasse. Deres ægteskab er den evige historie om gamle udtjente penge, der møder nyder og opadstræbende penge. Der skulle dog gå et stykke tid, før bekendtskabet fik lov at udvikle sig yderligere, selvom Joe allerede havde bestemt sig, første gang han oplevede Jacqueline. Men hans søn var straks mere betænkelig med tanke på aldersforskellen på 12 år og tanken om at måtte opgive det søde liv som ungkarl. Som vi allerede har været inde på, forlad han i virkeligheden aldrig livet som storforbruger af kvinder. Men lørdag den 12. september 1953 var ungkarlelivet i hvert fald formelt forbi, da han gav Jacqueline sit ja ved et overdådigt bryllup i Saint Mary s Church i Newport, Rhode Island. Brylluppet blev en high society begivenhed uden sidestykke med 600 gæster i kirken og mindst globryllupsgæster udenfor, og Kennedy-familien forstod at udnytte den store interesse til allerede i 1953 at skabe billedet af brylluppet og familien som en royal begivenhed. Ægteskabet mellem Jack og Jackie, som de blev kaldt, blev efter alt at dømme lykkeligt, selvom også deres liv var præget af flere tragedier. Jack og Jackie fik flere børn; Caroline Bouvier Kennedy i 1957 og John F. Kennedy Jr. i Men derudover måtte de også opleve, at deres første barn blev et dødfødt pigebarn, og at deres fjerde barn Patrick Bouvier døde blot få dage efter sin for tidlige fødsel i * Som navnet antyder, har Ted Sorensen ganske rigtigt danske aner. Hans oldefar udvandrede fra Mors til USA i slutningen af det 19. århundrede. I foråret 2003 besøgte Sorensen Mors under pæn dansk mediebevågenhed. 3

4 En afslappet Kennedy nyder både avisen og cigaren ud for Kennedy-familiens feriested i Hyannis Port. Kennedys tid som senator var uden de store begivenheder, eftersom han befandt sig på orlov, da senatet endelig besluttede at sætte en stopper for senator Joseph McCarthys kommunistjagt. Men da valget til præsidentposten nærmede sig i 1956 blev hans navn sat i omløb i den demokratiske lejr. Det endte dog med, at demokraterne valgte et mere sikkert par i skikkelse af den senere så berømte FN-ambassadør Adlai Stevenson som præsidentkandidat og Estes Kefauver som vice-præsidentkandidat. Valget endte skidt for demokraterne og den tidligere krigshelt Dwight D. Eisenhower fik yderligere fire år i Det Hvide Hus. Den eneste demokratiske vinder var John F. Kennedy, der havde holdt en modig og taktfuld tale på det demokratiske konvent, og hvis stjerne var for kraftigt opadgående i det demokratiske bagland. I 1958 genvandt han sin post som senator, og i 1960 var han og Kennedy-familien klar til det helt store skridt. Kampen for præsidentembedet kunne indledes, og med på holdet var hele familien. Hans lillebroder Robert F. Kennedy blev sat i spidsen for en velsmurt kampagnemaskine. Men beslutningen om at træde ind i kapløbet om præsidentposten blev først taget efter meget nøje undersøgelser af stemninger og bevægelser hos vælgerne og i det demokratiske parti. Alle pegede i samme retning var det rigtige tidspunkt for en Kennedy at stille op til præsidentvalget. 4 Camelot - Kennedy i Det Hvide Hus Selvom Kennedy stod stærkt hos demokraterne var hans nominering som præsidentkandidat langt fra givet på forhånd. Meget tidligt i kampagnen blev det klart, at hans katolske tro kunne blive en væsentlig forhindring på vej mod Det Hvide Hus. Før Kennedy var en katolik aldrig blevet valgt til præsident, og dette spørgsmål om religion i et land, hvor religionsfriheden er en af de førstnævnte personlige rettigheder i forfatningen, blev et spørgsmål der skulle vise sig at dukke op hele vejen igennem præsidentkampagnen. Vejen mod Det Hvide Hus blev lang og hård for den unge senator. For Kennedy handlede det om at komme ud og deltage i de mange enkeltstaters primærvalg. I West Virginia tilføjede Kennedy senator Hubert Humphrey et afgørende nederlag i en stat, der bestod af ikke mindre end 95 % protestantiske vælgere. Ifølge 4

5 flere forfattere havde FBI gode indicier på, at valgsejren i West Virginia blev hevet hjem som en følge af omfattende kampagnebidrag til Kennedy-kampagnen fra den organiserede kriminalitet. Betalinger der blev gennemført ved sangeren Frank Sinatras mellemkomst. Et bekendtskab der var blevet etableret via søsteren Patricia Kennedys ægteskab med skuespilleren Peter Lawford. 5 Da Kennedy mødte op til Det Demokratiske partis konvent i Los Angeles kom han med friske valgsejre på bagsmækken af kampagnebussen og et håb om at kunne sætte en stopper for otte år med en republikaner i Det Hvide Hus. Men der var én forhindring, der stadig skulle overstås på konventet. Den udfordring kom fra Texas i skikkelse af den konservative texanske senator Lyndon B. Johnson. Kennedy klarede imidlertid udfordringen fra Johnson, og den unge senator besejrede ham allerede i konventets første afstemning med stemmerne 806 mod 409. Kennedy-lejren indså dog meget hurtigt, at den ældre og mere konservative Johnson kunne vise sig helt afgørende at have med på holdet i valgkampen. Selvom tonen mellem Johnson og Kennedy havde været indædt uforsonlig op til konventet, blev der efter afstemningen handlet hurtigt af John Kennedy personligt. Johnson blev dagen efter tilbudt posten som vice-præsident kandidat, og sammen blev Kennedy og Johnson udpeget af konventet som demokraternes par til præsidentvalget i november. Et på alle måder umage par med en ung, flot og dynamisk rigmandssøn fra østkysten, og den ældre mere erfarne og drevne texaner med rødderne dybt plantet i de amerikanske sydstater, der så ofte har vist helt afgørende i enhver valgkamp. Men samtidig en taktisk genistreg at sætte de to kandidater sammen for at dække hele demografien og geografien i det store land. Kennedy skulle således fokusere på de store nordlige industristater, mens Johnson skulle sikre et godt valg i syden. Kennedy og Johnsons republikanske modstandere i valget udgjordes af Eisenhowers vice-præsident Richard M. Nixon og den Henry Cabot Lodge, som Kennedy havde slået eftertrykkeligt i senatsvalget i Massachusetts i Den republikanske kampagne gik benhårdt efter at fremstille modparten som en ung og uerfaren knøs, man ikke burde betro ledelsen af USA midt i den kolde krig. Det republikanske slogan var, at erfaring tæller, på trods af at Kennedy og Nixon begyndte deres karriere i Washington samtidig i 1946, og at Nixon kun var fire år ældre end Kennedy. Valgkampens indledning blev endnu en gang præget af spørgsmålet om Kennedys religion, og den konservative angst for at have en papist i Det Hvide Hus. Kennedy slog igen og igen på, at spørgsmålet ikke gik på hans religion, men på om han som amerikaner troede på forfatningen og dens klare adskillelse af stat og kirke. Men det afgørende punkt i valgkampen indtraf i september 1960, da Kennedy og Nixon mødtes i den første tv-transmitterede duel i et amerikansk præsidentvalg. En duel der er herostratisk berømt i Danmark, fordi de to kandidater tog så smuk plads i hver deres Wegner-stol. I alt var der fire dueller mellem kandidaterne, som alle blev transmitteret på både tv og radio. Men det var den første, der talte for alvor, og det er interessant at notere sig, at tv-seerne efterfølgende mente at Kennedy klarede sig bedst, mens radiolytterne havde Nixon som den kandidat, der havde klaret sig bedst. Udseende og fremtræden betyder noget, og som vi alle ved, er tv-mediet utrolig magtfuldt i moderne politik. Duellerne på tv i 1960 blev første eksempel på denne efterhånden trivielle kendsgerning. Nixon havde en meget kraftig skægvækst, og derfor måtte sminkøren sminke ham ekstra for at dække over en hel dags skægstubbe. Det fik Nixon til at tage sig gammel og udtjent ud, samtidig med at han præcis på tidspunktet for tv-optagelserne kom tilbage efter nogle dages sygdom et par kilo lettere. Alt i alt fik det Kennedy til at tage sig ud som den dynamiske kandidat. Han var manden med de nye visionære idéer, og denne mere dynamiske fremtræden skulle vise sig afgørende i november

6 Kennedy forbereder sig til de afgørende tv-debatter med Nixon i godt dansk møbeldesign. I realiteten var der dog ikke stor forskel på de to kandidaters holdninger til de afgørende emner. Men i en af tv-debatterne indtraf en meget interessant meningsudveksling i spørgsmålet om det Cuba, der året før havde gennemlevet Castros magtovertagelse. Som vice-præsident havde Nixon været med til at iværksætte hemmelige invasionsplaner og udstrakt støtte til de mange eksil-cubaneres arbejde for en kontra-revolution på den smukke ø blot nogle hundrede kilometer fra USA. På dette tidspunkt var planerne for den senere invasion i Svinebugten allerede aldeles fremskredne. Men under en af debatterne gik Kennedy til angreb på Nixon for ikke at have gjort nok for at hjælp eksilcubanerne. Et noget ufint trick eftersom Nixon ikke på tv kunne stå og fortælle om de hemmelige og meget udførlige planer for en invasion af Cuba. Derfor fremstod det efter debatten som om Nixon ikke havde tænkt sig at støtte eksil-cubanernes sag, selvom han i virkeligheden havde været med til at iværksætte en af de største hemmelige paramilitære operationer i landets historie. Spørgsmålet om Cuba skulle dog hurtigt vende tilbage til Kennedy som en boomerang. John F. Kennedy vandt valget i Men det skete med et historisk snævert flertal, som vi skal helt til valget i 2000 for at finde magen til. Kennedy indkasserede stemmer, mens Nixon måtte nøjes med blot færre stemmer. Selve valgnatten udviklede sig til en neglebidende gyser, hvor der i de fire afgørende stater Californien, Illinois, Minnesota og Michigan var kamp til sidst fløjt om valgmændenes stemmer. Ud på valgnatten den 8. november 1960 stod det imidlertid klart, at de tre sidstnævnte stater gik til Kennedy, og at den unge senator var USA s 35. præsident. Kl den morgen rykkede Secret Service ind i familien Kennedys liv. 6 Man kan sige, at det er en af historiens store tilfældigheder, at Richard M. Nixon var så uhyre tæt på at besejre senatoren fra Massachusetts. Men han var ikke tæt nok. I juni 1963 blev der gennemført en meningsmåling, hvor man spurgte amerikanerne, hvem de havde stemt på ved valget i % huskede, at de havde stemt på Kennedy, skønt det virkelige tal kun var 49,7 %. Efter Kennedys død i november 1963 gennemførte man den samme undersøgelse. Da var resultatet steget til hele 65 %. 7 Den konstatering tjener til den eviggyldige og eftertænksomme pointe, at eftertiden har det med at se bestemte perioder og bestemte personer i et bestemt lys. Ved valget i 1960 var Kennedy ikke den klare politiske stjerne, han senere fremstod som. Han var endog meget tæt på at tabe til vice-præsident Nixon. Men med tanke på Nixons håndtering af krigen i Vietnam og den senere Watergate skandale, efter at han i 1969 kunne indtage Det Hvide Hus som kulmination på et storstilet politisk comeback, er der formentlig mange mennesker, der priser sig lykkelige over, at det var Kennedy og ikke Nixon, som befandt sig i Det Hvide Hus, da invasionen i Svinebugten og Cuba-krisen for alvor truede verdensfreden og bragte verden på randen af et atomart ragnarok. 6

7 Som så meget andet med Kennedy er bedømmelsen af hans tid i Det Hvide Hus fortsat omgærdet af kritisk diskussion og helgendyrkelse, til trods for at han kun fik præcis dage i præsidentembedet *, og på ingen måde kan siges at have haft en afgørende historisk betydning på linie med George Washington, Abraham Lincoln eller Franklin D. Roosevelt. Men når alt det er sagt, og alle skandaler og myter er tygget til ende, vil det formentlig stå tilbage, at Kennedy holdt hovedet befriende koldt under Cuba-krisen og dermed var med til at afværge katastrofen og igangsætte en fredelig dialog med Sovjetunionen. Det vil ligeledes stå tilbage, at han som præsident var fast besluttet på at støtte op om borgerrettighedsbevægelsen, og dermed var med til at indvarsle de politiske forandringer, der senere fulgte i 60 erne - ikke mindst i de amerikanske sydstater. Allerede som senator i midten af 50 erne havde Kennedy støttet borgerrettighedssagen, og den indstilling blev fulgt op af handling fra ham som præsident og fra hans bror Robert Kennedy, der blev USA s nye justitsminister i den nye regering. 8 Den 20. januar 1961 blev Kennedy indsat som USA s 35. præsident ved en ceremoni i Washington. Ved ceremonien aflagde den nye præsident Kennedy ed som præsident overfor højesteretsdommer Earl Warren med den venstre hånd på Honey Fitz gamle bibel, hvorefter Kennedy tog hul på en indsættelsestale, der for altid vil blive husket som et af flere oratoriske mesterstykker fra Kennedy og hans taleskrivere. I talen lagde Kennedy ikke skjul på, at en ny og visionær generation nu tog over i Washington fyldt af energi og nye idéer og fast besluttede på at gør en forskel i USA og i verden: Let the word go forth from this time and place, to friend and foe alike, that the torch has been passed to a new generation of Americans. 9 Signalet til borgere i USA og hele verden var ikke til at misforstå. Der blæste nye og friskere vinde over Washington denne januardag, og som effektfuld afslutning på sin indsættelsestale valgte Kennedy nogle sætninger, der for altid har prentet sig ind i den kollektive bevidsthed. Med tanke på fremtidens udfordringer i USA og verden henvendte Kennedy sig direkte til tilhørerne med disse mindeværdige og meget ofte citerede og parodierede ord: And so my fellow Americans: ask not what your country can do for you ask what you can do for your country. My fellow citizens of the world: ask not what America will do for you, but what together we can do for the freedom of man. 10 Men så snart festlighederne var overstået, meldte hverdagen sig med ubønhørlig slagkraft for den nye præsident. Normalt vil en ny præsident gerne have de første 100 dage til sin rådighed, før det politiske spil for alvor går løs og præsidenten bliver jaget vildt af oppositionen. For Kennedy skulle det ikke komme til at gå så roligt for sig. Med sin indsættelse arvede han nemlig en række udenrigspolitiske problemer fra den forrige administration. Ikke mindst arvede han en hemmelig krig mod Cuba fra sin forgænger Eisenhower. Som det hører sig til, mødtes Kennedy med den afgående præsident allerede den 18. november 1960 for en snak om de emner og sager, som den nye præsident skulle overtage. På dagsordenen stod bl.a. den hemmelige krig mod Castros Cuba og situationen i det sydøstlige Asien, hvor Eisenhower specielt udtrykte be- * Fra indsættelsen den 20. januar 1961 til den 22. november 1963 er der i alt 1022 dage. Fra det tal er det herefter en nærmest almen sprogbrug at tale om Kennedys dage i Det Hvide Hus. Vi har her valgt at fastholde talen på originalsproget. Det vil efter denne forfatters mening være næsten helligbrøde at oversætte Kennedys smukke og formfuldendte amerikanske sætninger til dansk. 7

8 kymring for Laos. Da Kennedy senere var på plads i Det Hvide Hus, fortalte han undrende en medarbejder, at Eisenhower aldrig på noget tidspunkt havde nævnt Vietnam i deres samtaler. 11 Der skulle imidlertid gå mindre end 100 dage, før den unge præsident for alvor kom i ilden. Helt præcist var der gået 90 dage, da eksil-cubanere den 18. april gik i land i Svinebugten Bahia de Cochinos. Den CIA-trænede La Brigada ville med invasionen slå Castros revolution tilbage, og det skulle ske med hjælp fra vennerne i Washington. Selv om det var en plan, der var godkendt og sat i værk under Eisenhower og med Nixon som en ivrig iværksætter, var den også godkendt af den nye præsident på råd fra CIA og efter nøje rådslagning med den militære generalstab i Pentagon. 12 Invasionen var en fiasko af uhørte dimensioner. De kontrarevolutionære stod overfor en enorm cubansk forsvarsstyrke. Det kan således roligt siges, at oddsene ikke arbejdede for en angrebsstyrke, som var i undertal i forholdet 143 til Navnet Svinebugten var i en ganske ubehagelig ironisk forstand meget velvalgt, idet invasionen udviklede sig til et slagtehus på de cubanske strande. Planlæggerne i Langley og Pentagon havde fatalt forregnet sig. Planen var efter sigende, at et amerikansk flyangreb mod cubanske lufthavne og stillinger skulle indlede angrebet, og derefter følges op af endnu et luftangreb til støtte for invasionen. Det første angreb blev gennemført af det amerikanske luftvåben. Men da nyhederne om katastrofen nåede Kennedy, nægtede han at beordre et nyt angreb fra luften til støtte for invasionsstyrkerne. Den totale katastrofe var en realitet for den unge præsident efter blot 90 dage i embedet. Med hvad vi ved nu, synes meget at pege i retning af, at invasionen i Svingebugten i virkeligheden var et snedigt baghold planlagt af efterretningsfolk i Washington med det formål at lokke en uerfaren præsident til at beordre en egentlig amerikansk invasion med fuld brug af flåde, luftvåben og egentlige landstyrker. Vi ved nu med sikkerhed, at CIA var klar over, at invasionsplanerne var lækket til cubanerne, som havde infiltreret det store kontingent eksil-cubanere i USA. 14 Katastrofen var altså givet på forhånd, selvom både CIA og Pentagon havde forsikret Kennedy om at den ville lykkes, til trods for at invasionsstyrkerne gik i land med lette håndvåben, forældede kort og med en styrke, der var fatalt undertallig. Vi får nok aldrig at vide, om CIA reelt havde lagt en fælde for præsidenten. Men som et kontrafaktisk tankespind er det let at fortabe sig i det faktum, at den senere præsident Nixon i november 1964 udtalte, at havde han været i Det Hvide Hus i foråret 1961, ville han have beordret en fuldbåren amerikansk invasion. 15 Med Nixon i Det Hvide Hus allerede i 1961 ville verden utvivlsomt have set anderledes ud i dag. Kennedy tog hele skylden for fiaskoen i offentligheden, men katastrofen fik ironisk nok ikke hans popularitet til at dale. En meningsmåling kort efter viste, at hele 83 % af den amerikanske befolkning støttede ham. Det fik Kennedy til lakonisk at udbryde, at han fulgte sporet fra Eisenhower, som scorede højere og højere i meningsmålingerne, jo mere han kvajede sig. 16 Den fejlslagne operation fik dog alvorlige konsekvenser i Washington. Kennedys tillid til rådgivningen fra CIA og Pentagon havde lidt et afgørende knæk, og i alle fremtidige sikkerhedsspørgsmål inddragede han helt rutinemæssigt råd fra andre kilder for at balancere rådene fra det etablerede militære og efterretningsmæssige apparat. Forholdet mellem præsident Kennedy og de indflydelsesrige kræfter i militæret og efterretningsvæsenet havde lidt et afgørende knæk. Det blev ikke mindre, da han senere fyrede en række af topfolkene i CIA. Deriblandt CIA s direktør Allen Dulles, som senere kom til at virke som medlem af Warrenkommissionen. Kennedy satte sig for at destruere de hemmelige militæroperationer én gang for alle, og gav den ordre, at den militære generalstab i Pentagon fremover havde det fulde ansvar for hemmelige operationer i stil med Svinebugten. Med disse ordrer og en lang række fyringer i CIA af bl.a. Dulles og hans vice-direktør i CIA 8

9 Charles Cabell blev det hemmelige CIA-vælde i efterkrigstiden knust i tusind stykker, sådan som Kennedy havde ønsket det oven på fiaskoen i Svingebugten. * Selvom Kennedy foretog dramatiske ændringer efter fiaskoen i Svinebugten, var hele spørgsmålet om Cuba bestemt ikke forsvundet fra hans agenda. Men hvor fiaskoen i 1961 udgjorde et absolut lavpunkt for Kennedy, blev den næste krise om den turbulente ø en af de fineste stunder for Kennedy. Denne anden Cubakrise i oktober 1962 har siden været objekt for utallige indgående historiske analyser og mindst lige så mange opgaver i historie på gymnasiet og HF her i Danmark. En af de gængse opfattelser synes at være, at høgene i Moskva og den slagfærdige sovjetiske leder Nikita Khrustjov ønskede at udnytte den svaghed og usikkerhed den unge præsident havde udvist med Svinebugten til at opnå indrømmelser i våbenkapløbet eller i det betændte spørgsmål om Berlin, hvis deling nu var blevet gjort sygelig klar med bygningen af en mur midt igennem den delte by. Op igennem 1950 erne havde russerne demonstreret en nærmest forbløffende teknologisk overlegenhed indenfor raketteknologien. Det gjaldt ikke mindst for lang- og mellemdistanceraketter, selvom amerikanerne overvurderede russernes overvældende produktion af den type raketter. Der var imidlertid ikke tale om nogen overdrivelse, da amerikanske U2-fly i oktober 1962 opdagede, at russerne i al hemmelighed var i færd med at opstille avancerede mellemdistanceraketter på Cuba blot nogle få hundrede kilometer fra USA kyst. Raketter der inden for få minutter ville kunne ramme de fleste amerikanske storbyer. Kennedy var nødt til at reagere. Men som det var tilfældet i 1961 måtte han også denne gang kæmpe med en generalstab og et efterretningsvæsen, der inderligt ønskede en revanche for den forsmædelige katastrofe med Svinebugten og rette et angreb mod Cuba, der en gang for alle ville sætte en stopper for den kommunistiske aggression og den cubanske revolution, der kunne spredes videre til den vestlige halvkugle og USA s sydlige naboer. Dilemmaet var til at tage at føle på. Sovjetiske atomraketter så tæt på USA var helt uacceptabelt. Det samme var en militær aktion mod Cuba og et luftangreb mod missilerne, selv om chefen for luftvåbenet Curtis LeMay pressede kraftigt på for at komme i aktion. Vi ved nu, at der befandt sig ikke mindre end sovjetiske styrker på Cuba på dette tidspunkt, og at russerne havde stående ordrer til at forsvare sig med taktiske a-våben overfor en amerikansk invasionsstyrke. En invasion på dette tidspunkt havde utvivlsomt resulteret i enorme tab og en start på egentlige krigshandlinger mellem de to supermagter. Derfra ville der højest have været et par timer til det atomare ragnarok. Verden holdt vejret, mens Kennedy overvejede sine diplomatiske og militære muligheder. I sidste ende valgte Kennedy at afprøve en hård diplomatisk linie med bl.a. en mindeværdig fremtræden af ambassadør Adlai Stevenson i FN og etableringen af en karantæne omkring Cuba, der skulle forhindre nye sovjetiske skibe i at nå Cuba. Det diplomatiske pres virkede, og Khrustjov gik i sidste ende med til at fjerne alle missiler fra Cuba. Men det skete ikke uden en pris. Det står nu klart, at Kennedy gik med til en handel med Sovjet, hvorefter USA fjernede mellemdistanceraketter fra Tyrkiet og lovede ikke at invadere Cuba, såfremt russerne gik ind på at fjerne alle raketter fra Cuba. Kennedy afværgede således denne højspændte situation, men det havde sin pris. I øjnene på Washingtons mere koldkrigeriske kredse havde han under Cuba-krisen gået i sin fars kujonagtige fodspor og som Chamberlain givet utilgivelige indrømmelser til den kommunistiske fjende. For høgene var Kennedy en præsident, der udgjorde en sikkerhedsrisiko mod den frie verdens interesserer. * Ligeledes installerede Kennedy efter Svinebugten elektronisk optageudstyr i Det Hvide Hus og i hans ovale kontor. Kennedy ville tydeligvis ikke igen opleve, at efterretningstjenesten kunne stå og lyve ham direkte op i ansigtet på præsidentens kontor uden at han kunne stå til ansvar for det bagefter. Det var det selv samme elektroniske udstyr, som senere fældede Nixon under Watergate. 9

10 På samme tid er det interessant at tænke sig, at Khrustjov formentlig kæmpede de samme kampe mod Moskvas høge i Politbureauet. To år efter Cuba-krisen var begge ledere fjernet fra magten. Khrustjov ved en kuplignende magtovertagelse i Kremls kringelkroge og Kennedy som et offer for en eller flere attentatmænds kugler. Som vi skal se senere, har det selvsagt givet anledning til en hel del spekulation, at de to statsledere fra Cuba-krisen, der måtte kæmpe hver deres kamp med hver deres høge, kort tid efter begge var fjernet fra magten. Selvom høgene i regeringsbyen og de indædte Kennedy-hadere ikke var tilfredse, stod Kennedy efter Cuba-krisen meget stærkt i verdensopinionen og i de amerikanske vælgeres bevidsthed. Krisen var Kennedys endegyldige svendeprøve, hvor han havde udvist handlekraft og havde reddet verden fra atomar undergang. På vej mod valget i november 1964 var der således ikke mange, der tvivlede på, at Kennedy ville få yderligere fire år i Det Hvide Hus. Kennedy ville have mødt senator Barry Goldwater i 1964, og ville formentlig have opnået en mindst lige så knusende valgsejr, som det lykkedes Johnson at opnå. Johnson vandt samtlige stater på nær seks i syden. Men den sejr satte kuglerne i Dallas imidlertid en effektiv stopper for. Efter Cuba-krisen oplevede Kennedy en tid i storhed, og en tid som særlig vil blive husket for to historiske taler. I 1963 var spørgsmålet om Berlins status ingenlunde afklaret, og Sovjetunionen pressede fortsat på for en løsning på problemet med den delte by. Midt i denne direkte fysiske konfrontation mellem de to supermagter og samfundssystemer talte Kennedy ved rådhuset i Vest-Berlin og med Willy Brandt ved sin side den 26. juni I en medrivende tale henvendte han sig direkte til de tyske hjerter: Freedom has many difficulties and democracy is not perfect, but we have never had to put a wall up to keep our people in, to prevent them from leaving us. [ ] All free men, wherever they may live, are citizens of Berlin, and therefore, as a free man, I take pride in the words Ich bin ein Berliner. 17 Talen i Berlin er formentlig Kennedys mest berømte og oftest citerede tale. Det er ikke så mærkelig med tanke på den sublime sound bite, der afslutter præsidentens mindeværdige tale om vanviddet ved muren i Berlin. Den tale står som et højdepunkt i den oratoriske kolde krig mellem efterkrigstidens supermagter. Men hans måske allerbedste tale blev afholdt et par uger før talen i Berlin. Den 10. juni 1963 talte Kennedy ved American University i Washington D.C. Ifølge Ted Sorensen, der som medarbejder I Det Hvide Hus stod bag mange af talerne, var denne tale ved American University en af de bedste og vigtigste, Kennedy nogensinde holdt. 18 Baggrunden for talen var en historisk aftale med Sovjetunionen om et stop for atomprøvesprængninger. En aftale der efter Cuba-krisen skulle sætte en stopper for våbenkapløbet mellem de to supermagter. Kennedy talte med erfaringerne fra Cuba-krisen i frisk og frygtindgydende erindring: In the final analysis, our most basic common link is that we all inhabit this small planet. We all breathe the same air. We all cherish our children s future. And we are all mortal. 19 Denne tankevækkende og nærmest uhyggeligt profetiske tale står som et monument over præsident Kennedys egen udsatte position og dødelighed. En præsident der hele livet igennem kæmpede en indædt kamp mod sygdom og smerter, og som for altid har fundet sin mytologiske plads sammen med alle de andre helte, der døde alt for unge. På grund af den lange kamp med evindelige helbredsproblemer havde han et meget direkte og eksplicit forhold til sin egen dødelighed helt op til den skæbnesvangre dag i Texas. 10

11 Noter Jim Marrs: Crossfire, side 2. Ted Widmer, Ted: An Unfinished Life: Profile in Courage, fra The New York Times den 8. juni William Manchester: One Brief Shining Moment, side Ibid, side Curt Genry: J. Edgar Hoover The Man and the Secrets, side William Manchester: One Brief Shining Moment, side 121. Ibid, side 56. William Manchester: One Brief Shining Moment, side 89. John F. Kennedy i sin indsættelsestale i Washington D.C. den 20. januar Her citeret fra Let the word go Fort af Theodore C. Sorensen, side 13. Ibid, side 14. Som et lille kuriosum skal det med, at Kennedy selv i sidste øjeblik ændrede sætningen, således at will do blev til can do. William Manchester: One Brief Shining Moment, side 128. William Manchester: One Brief Shining Moment, side 126. Det korrekte citat er: You know, Ike never briefed me about Vietnam. Ibid, side 137. Ibid, side 136. Vernon Loeb: Soviets Knew Data of Cuba Attack. Artikel i Washington Post den 29. april William Manchester: One Brief Shining Moment, side 136. Nixon til Readers Digest. Ibid, side 137. John F. Kennedy ved Rådhuset i Vest-Berlin den 26. juni Her citeret fra Let the word go Forth af Theodore C. Sorensen, side 327 og 328. Theodore C. Sorensen: Let the word go Forth, introduktionen side John F. Kennedy ved American University i Washington D.C. den 10. juni Her citeret fra Let the word go Forth af Theodore C. Sorensen, side

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

hemmelige optagelser fra Det Hvide Hus Caroline Kennedy

hemmelige optagelser fra Det Hvide Hus Caroline Kennedy MEDHØR MEDHØR Medhør John F. Kennedys hemmelige optagelser fra Det Hvide Hus I udvalg VED OG med introduktion AF Ted Widmer Forord af Caroline Kennedy OVERSAT AF ULLA LAURIDSEN ROSENKILDE & BAHNHOF Første

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indholdsfortegnelse Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indledning Tak fordi du har downloadet denne e guide om Super

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 EM i Herning MIT 2013 Baltimore Jeg sidder på min seng her i Baltimore en solrig søndag formiddag, Det er min første rigtige fridag i 2014, ingen træning, ingen

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe.

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe. VM finder sted i Belek, Antalya i Tyrkiet i denne uge. Danmark stiller med dette hold: Compound Martin Damsbo Patrick Laursen Stephan Hansen Camilla Søemod Recurve Maja Jager Anne Marie Laursen Carina

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Grindsted Kirke 8. januar 2017 kl

Grindsted Kirke 8. januar 2017 kl 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. januar 2017 kl. 14.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Joh 9. Grindsted Kirke 8. januar 2017 kl. 14.00 Emne: Hvad tror du selv? Præludium: Aldrig går

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen

Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen Rejser 26.09.2014 kl. 17:16 Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen AF Oliver Batchelor Københavnerfamilie tog både skolebørnene og skolebøgerne med på jordomrejsen. Med tre sønner i skolealderen

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007

Carola Lehmann: Mickey Mouse på sigtekornet 5. maj 2007 Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007 Carola Lehmann står i Turbinehallernes lounge i kælderetagen. Modsat mange andre der har optrådt der, står hun ikke i én af vægnicherne, men har

Læs mere

Chris MacDonald: Den danske hemmelighed

Chris MacDonald: Den danske hemmelighed Chris MacDonald: Den danske hemmelighed Klumme 0: Hvad Danmark har lært mig om lykke. 1 Af Chris MacDonald Lørdag 0. oktober 0 Sidste år, da Oprah var i Danmark for at se, hvorfor danskerne var verdens

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

I mit liv er det netop sådan, at der en lillesøster, der er en yngre søster og en storesøster, der er en ældre søster.

I mit liv er det netop sådan, at der en lillesøster, der er en yngre søster og en storesøster, der er en ældre søster. En særlig søster Søster er betegnelsen på en person af hunkøn, der har samme forældre som en anden person. En lillesøster er en yngre søster, mens en storesøster er en ældre søster. Sådan står der i Wikipedia,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig

KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig CUBAKRISEN 20 Den kolde krig Den kolde krig Indhold 1) Hvad var Cubakrisen? 3 2) Monroedoktrinen 4 3) Den strategiske stilling 4 4) Præsident Kennedys tale d. 22. oktober 1962 7 5) Sikkerhedsrådets møde

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Det registrerede partnerskab

Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab (1989) En rigtig firserklassiker. Da den kom frem, var den nyskabende, og den er siden blevet genindspillet i mange andre lande. Den havde en lang

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Bali. Marcus Oxbøll 9. August 2016

Bali. Marcus Oxbøll 9. August 2016 Bali Marcus Oxbøll 9. August 2016 1. Hvor mange indbyggere er der på Bali? Svar: Der bor 4,225,384 mennesker på Bali. (2014) 2. Hvad er deres tro? Svar: De har i alt fem forskellige religioner: Hinduer

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Pave Frans er en Jesus Kristus-centreret mand, der læser i Bibelen hver dag. Luis Palau, præst og evangelist 2

Pave Frans er en Jesus Kristus-centreret mand, der læser i Bibelen hver dag. Luis Palau, præst og evangelist 2 Han er sky, reserveret og fåmælt og har aldrig været karrierebevidst. Men det er netop de karaktertræk, der betragtes som hans største fortrin. Han lever spartansk og enkelt, samtidig med at han er dybt

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Ydmyghed Salmer: 747, 392, 334; 601, 260 Evangelium: Luk. 14,1-11 "Enhver som ophøjer sig selv skal ydmyges". Sådan er det i vores forhold til hinanden og endnu mere i vores

Læs mere

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles 1. søndag i fasten, 2. tkt. rk. 2016 Læsninger: 1. Mos 4, 1-12 Jak 1,9-16 Luk 22, 24-32 Salmer: 747: Lysets engel 498: Gud efter dig jeg længes 557: Her vil ties 70: Du kom til vor runde jord 697: Herre,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere