A study of the relation between vocal characteristics and the negotiation of ethos and agency

Transkript

1 Abstract With the voice as admission ticket A study of the relation between vocal characteristics and the negotiation of ethos and agency Final thesis by. Dept. of Media, Cognition and Communication, University of Copenhagen, August Whilst many rhetorical studies have sought to uncover the relation between the use of different rhetorical implements and a sourcesʼ ability to build ethos, the specific effects of vocal characteristics in a speakerʼs voice have seldom been subject to critical examination. This thesis seeks to expose tendencies in relations between dominating vocal characteristics found in ordinary male and female speakersʼ voices and their ability to build ethos and attain rhetorical agency with four focus group audiences. " Combining rhetorical, sociological, and voice therapy theory, the thesis explores how high school students, pensioners, lawyers, and service workers form their perceptions of 12 different speakers based on vocal recordings alone. The study reveals that there seem to be strong relations between speakersʼ vocal characteristics and their ability to build ethos and attain agency athwart the different audiences abilities which seem to relate to listenersʻ perception of how the voice acoustically effects them and whether it dominates or fails to dominate the acoustics of the room. Furthermore, the gender of the speakersʼ seem to influence this relation greatly. Generally, all female speakers are perceived as kinder and more obliging than the males who were generally perceived as more intelligent and more suited to attain a position as a professional speaker. The thesis argues that there seem to be a masculine hegemony and clear social-acoustic rules for male and female vocal behavior. " Based on the study, the thesis offers recommendations on how female and male speakers with six different dominating vocal characteristics may conduct themselves in verbal rhetorical situations, and how speakers can build ethos with the four different types of audiences. Finally, the thesis points to relevant further explorations on the influence of gender on rhetorical performance and actio.

2 TAK skal først og fremmest lyde til alle de venlige sjæle, der har gjort dette projekt muligt ved uden honorar at rekruttere deltagere til fokusgrupper, selv deltage i fokusgrupper eller indtale oplæsninger til brug i fokusgrupperne. Dernæst skal lyde en stor tak til Rhetor Rådgivende retorikere for igennem et halvt år at stille op med hjælp, støtte og materialer i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Sidst, men ikke mindst, skal lyde stor tak til vejleder Jette Barnholdt Hansen for kyndig rådgivning og beundringsværdigt engagement, samt til alle andre, der har bistået med råd, vejledning og praktisk assistance i forbindelse med projektet.

3 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Motivation og formål...1 Problemformulering...3 Læsevejledning...4 Første del: Genstandsområde, teoretisk afgrænsning og begrebsafklaring...5 Stemmeperception i den retoriske tradition...4 Genstandsområde...8 Afgrænsning...8 Forbehold i forbindelse om undersøgelsen...10 Udvælgelse af vokale kendetegn...11! Frekvens: Stemmens toneleje...11! Intensitet: Stemmens kompression...13! Kvalitet: Stemmens klang...15! Artikulation: Udtalen...16! Taletempo...17! Overvejelser i forbindelse med udvælgelsen...18 Stemmereception og stemmeperception...19 Teoretisk udgangspunkt og kritisk perspektiv...20 Retorisk kritisk indkredsning...21 Vokale kendetegn og ethos...21 Vokale kendetegn og retorisk agency...23 Anden del: Undersøgelsens design...25 Undersøgelsens metode...25 Undersøgelsens deltagere...27 Problematisering af variabler...30 Antallet af gruppedeltagere...30 Gruppernes interne komposition...31 Fakta om gruppernes deltagere...31 Undersøgelsens konkrete fremgangsmåde...32 Lokalitet og tilstedeværende...32 Interviewets program...32 Udformning af spørgeskema...33 Den strukturerede fællesdiskussion...35

4 Undersøgelsens artefakter: Stemmeoptagelserne...36 Hvem skal tale?...36 Hvad skal der tales om?...37 Hvor lang tid skal der tales?...38 Hvordan skal stemmerne optages?...38 Tredje del: Behandling af undersøgelsens resultater...39 Kort beskrivelse af de tolv stemmeoptagelser...39 Analyse og fortolkning af de seks vokale kendetegn...39 Fremgangsmåde...39 Analyse af de indledende diskussioner...40! Mandestemmer med positiv vurdering...41! Mandestemmer med negativ vurdering...41! Kvindestemmer med positiv vurdering...41! Kvindestemmer med negativ vurdering...42! Fortolkning af de indledende diskussioner...42 Læsevejledning til analyser...43 Læsevejledning til fortolkning...44 De tolv næranalyser...46 Lav frekvens: Mand...47 Lav frekvens: Kvinde...49 Lav frekvens: Opsummering...52 Høj frekvens: Mand...54 Høj frekvens: Kvinde...56 Høj frekvens: Opsummering...59 Overkompression: Mand...61 Overkompression: Kvinde...62 Overkompression: Opsummering...65 Underkompression: Mand...66 Underkompression: Kvinde...69 Underkompression: Opsummering...72 Aperiodisk støj: Mand med knirk...73 Aperiodisk støj: Kvinde med skur...76 Aperiodisk støj: Opsummering...79 Læsp: Mand med interdentalt læsp...79 Læsp: Kvinde med addentalt læsp...84 Læsp: Opsummering...86

5 Overblik over undersøgelsens resultater...87 Handleanvisninger over for talere med de seks vokale kendetegn...88 Lav frekvens...88 Høj frekvens...88 Underkompression...89 Overkompression...89 Aperiodisk støj...89 Læsp...90 Handleanvisninger over for de fire publikummer...90 DJØF-gruppen som publikum...90 GYM-gruppen som publikum...90 FOA-gruppen som publikum...91 PEN-gruppen som publikum...91 Samlet fortolkning af undersøgelsens resultater...92 Evaluering af undersøgelsen...94 Problemer i relation til undersøgelsens lyttere...94 Evaluering af min indsats som moderator...95 Evaluering af undersøgelsens design...96 Konklusion...98 Perspektivering: Kønnets betydning for den retoriske actio...99 Litteraturliste...101

6 Indledning Motivation og formål Som rådgivende retoriker og stemmebrugskonsulent i rådgivningsfirmaet Rhetor arbejder jeg med taleskrivning, rådgivning og undervisning med mundtlig retorik som omdrejningspunkt. En dag under et møde i sommeren 2009 foretog en kunde pludselig en digression, da samtalen faldt på en af hendes chefkolleger: Hver gang vores afdelingschef taler om økonomiske mål, er det så utroværdigt, sagde hun irriteret. Det er ikke det, han siger, men hans stemme - den er så forsigtig! Man sidder bare og venter på, at han bliver færdig. Hvad er det ved hans stemme, der har den effekt, tror du?, spurgte jeg. Det ved jeg ikke, det er bare hans lyd, forklarede kunden. Fagligt er der intet at udsætte, men jeg kan se på medarbejderne, at de tvivler på hans ideer. Han lyder bare ikke, som om han ved noget om økonomi. 1 Denne samtale i 2009 er langt fra den eneste gang, jeg har hørt kunder, kolleger eller bekendte problematisere en talers stemme i forhold til evnen til at tale om et bestemt emne. Fra et retorisk synspunkt kan man beskrive ovenstående problemstilling sådan, at der er en konflikt mellem henholdsvis den ethos, 2 som publikum tilskriver afdelingschefen på grund af hans stemme, og den talerposition, hans professionelle rolle som afdelingschef kræver, at han har ethos til at indtage. I kundens ører er der et misforhold mellem lyden af stemmen og emnet økonomi, hvilket synes at svække afdelingschefens muligheder for at overbevise sit publikum om økonomiske målsætninger - og dermed også kan skade hans samlede ethos som afdelingschef.! Denne type problemstilling fik mig til at fatte interesse for sammenhængen mellem en given talers stemme, lytteres perception af taleren og denne perceptions betydning for en talers ethos og retoriske agency, forstået som konstitueret handlemulighed eller talerposition. 3 Jeg finder nemlig, at sammenhængen mellem stemme, ethos og konstitueret handlemulighed samt denne interne sammenhængs betydning for persuasio er stærkt underbelyst på det retoriske felt. Dette ser jeg en række såvel teoretiske som praktiske problemer i. Mit fokus i dette speciale er dog praktisk, og jeg ønsker derfor 1 Denne samtale er gengivet på baggrund af noter fra det pågældende møde, og formuleringerne er derfor ikke citater, men en parafrase over den virkelige samtale. For at beskytte kunden er køn og stillingsbetegnelser ændret. 2 Ethos forstår jeg som The attitude towards a source held at a given time by a receiver. (J.C. McCroskey p. 67). Se også dette speciale p Definitionen af begrebet agency bruges med udgangspunkt i artiklen af E. Hoff-Clausen mfl.: Retorisk Agency - Hvad skaber retorikken? (Rhetorica Scandinavica 33/2005, p. 57), hvor Michael Leffs foredrag Oratory and Agency: The Equivocal Subject in the Rhetorical Tradition fra januar 2005 diskuteres. Der refereres også til Michael Leffs artikel Tradition and Agency in Humanistic Rhetoric (Philosophy & Rhetoric, Vol. 36, No. 2 (2003). 1

7 navnlig at belyse dette emne for at producere viden til gavn for praktiserende retorikere inden for to områder, nemlig 1) retorisk taleskrivning og 2) stemmebrugsrådgivning. 1) Hver dag skriver retoriske konsulenter taler og oplæg til arbejdsgivere eller kunder, der søger at besvare den retoriske situations krav om kairos. 4 Men vi har ingen empirisk viden om, hvordan karakteristika ved en talers stemme gør sig gældende som tvingende omstændighed, 5 og vi mangler redskaber til at kunne tage bestik af denne omstændighed. Kan man fx med fordel forstørre visse aspekter af ethos-arbejdet i en tale og nedprioritere andre, hvis en taler læsper? Vi kan have kvalificerede formodninger, men har ikke efterprøvet det empirisk. 2) Som stemmebrugskonsulenter underviser nogle retorikere endvidere i persuasiv stemmebrug. I Studieordningen for kandidatuddannelsen i Retorik fra 2008 hedder det, at vi som færdiguddannede retoriske stemmebrugslærere skal kunne diskutere talestemmens persuasive muligheder, 6 forstået som en talers evne til at formidle en teksts iboende mundtlighed. 7 Stemmen ses her som et redskab til formidling af et budskab, og vi har som retorikere en almindelig opfattelse af, at fx en skurrende stemme ikke er hensigtsmæssig for en taler. Mens vi har en masse empirisk viden, der understøtter dette fra et fysiologisk perspektiv, har vi dog ingen lignende viden, der understøtter dette synspunkt med hensyn til persuasio. Vores retoriske viden på dette område har derimod karakter af doxa. 8 For hvad opfatter forskellige publikummer som en persuasiv stemme inden for forskellige emner? Og kan en hæs stemme give lettere adgang til retorisk handlemulighed inden for nogle emner end andre? Igen kan vi have velargumenterede formodninger, som dog mangler empirisk efterprøvning. Formålet med dette speciale er derfor at afdække tendenser til sammenhænge på dette område for dermed at hjælpe retoriske taleskrivere og stemmebrugslærere til at rådgive klienter om den enkelte stemmes effekt, persuasive muligheder og udfordringer på at mere oplyst grundlag end det idag er muligt. 4 Kairos bruger jeg med Øivind Andersens definition: Kairos er en egenskap ved riktig tilpassede ting (...) Øivind Andersen i Rette ord i rette tid, Rhetorica Scandnavica 4/1997 p Kjeldsen, p Studieordningen for kandidatuddannelsen i Retorik 2008, p Fafner p Doxa kan oversættelses med det tilsyneladende eller det almindeligt vedtagne. Roer i Retorik Teori og praksis p. 39 2

8 Problemformulering I dansk retorisk stemmebrug forholder vi os ofte til en given stemme ved hjælp af tidligere retorikprofessor Jørgen Fafners fem mundtlighedskriterier eller talemomenter: Artikulation, tempo, klang, styrke og melodik. 9 Mit ærinde er ikke at vurdere en stemmes mundtlighedspotentiale og i den sammenhæng se på de fem begreber som ʻkriterier for mundtlighedʼ. Derfor vil jeg benævne de fem kriterier vokale parametre. 10 Inden for disse parametre har hver enkelt stemme forskellige karakteristika, eksempelvis læsp under artikulation eller højt toneleje under melodik. Disse vil jeg omtale som vokale kendetegn. Nogle karakteristika ved en stemme kan træde klarere frem end andre på en sådan måde, at de kan opfattes som dominerende i lydbilledet. Disse vil jeg omtale som dominerende vokale kendetegn. Af praktiske hensyn har jeg valgt at begrænse mig til seks vokale kendetegn, hvis effekt jeg ønsker at belyse hos både mandlige og kvindelige talere, når de kan opfattes som dominerende i stemmens lydbillede. Disse er: Højt toneleje Lavt toneleje Overkompression Underkompression Aperiodisk støj Læsp 11 I specialet ønsker jeg derfor at finde svar på følgende: Hvilken indflydelse har de seks vokale kendetegn på publikummers tilskrivning af ethos, når de kan opfattes som dominerende i mandlige og kvindelige taleres stemmer? Og hvordan influerer de seks dominerende vokale kendetegn på en talernes retoriske agency, forstået som talerens konstituerede handlemulighed? Denne problemformulering vil jeg i specialet besvare gennem en empirisk undersøgelse. Undersøgelsen involverer fire fokusgrupper, hvor i alt tolv stemmer er blevet afspillet for 9 Fafner p James L. Case bruger også denne term: Case p Se forklaringer og definitioner af samtlige af disse begreber under afsnittet Udvælgelse af vokale kendetegn. 3

9 lytterne med henblik på af afdække sammenhænge mellem dominerende vokale kendetegn, ethos og agency. Læsevejledning Specialet er overordnet centreret om tre hovedbegreber og deres indbyrdes forhold, nemlig dominerende vokale kendetegn, ethos og retorisk agency. Mens de vokale kendetegn kan betragtes som specialets analysegenstande, fungerer begreberne ethos og agency som specialets analyseramme. Da specialet skrives på retorik med en retorisk problemstilling som omdrejningspunkt, men indeholder en empirisk undersøgelse med brug af kvalitativ metode, falder specialet i tre overordnede kapitler. I første del præsenterer jeg teoretiske overvejelser, redegørelser og diskussioner med brug af retorisk og stemmebrugsfaglig teori. Denne del har til formål at placere specialet i en retorisk og stemmebrugsteoretisk sammenhæng, introducere og diskutere nøglebegreber samt belyse baggrunden for tilrettelæggelsen af undersøgelsen. Anden del omhandler den empiriske undersøgelses samlede analytiske design med brug af både samfundsvidenskabelig og retorisk teori. Denne del har til formål at begrunde og klargøre samtlige valg, jeg har truffet i forbindelse med den empiriske undersøgelse. I tredje og sidste del analyserer, fortolker og konkluderer jeg ud fra undersøgelsens resultater og kommer med konkrete handleanvisninger. Derudover evaluerer jeg undersøgelsen samt giver en perspektivering med forslag til videre forskning på området. 4

10 Første del: Genstandsområde, teoretisk afgrænsning og begrebsafklaring Stemmeperception i den retoriske tradition I det følgende vil jeg redegøre for og forholde mig til den retoriske stemmebrugstradition, idet jeg afklarer dette speciales placering i fagets sammenhæng. Det fortælles, at da man spurgte Demosthenes, hvad der var det vigtigste for en taler, gav han foredraget førstepladsen, og han gav det også anden- og tredjepladsen! 12 Sådan skriver Cicero om antikkens største taler, Demosthenes, i sit værk De Oratore. Siden retorikkens konstitution som techne 13 har stemmen som en del af forarbejdningsfasen actio været set som en af de helt afgørende elementer i overbevisningen af et publikum. Blandt de store bidragsyderne til denne tradition var Quintilian og Cicero, og sidstnævnte fastslår: Langt den største andel i foredragets succes har (...) uden al tvivl stemmen. 14 Der kan nævnes mange relevante kilder, som belyser den antikke retoriske stemmebrug og som tilbyder interessante perspektiver på sammenhængen mellem stemmebrug og persuasio. Men af to grunde har jeg valgt ikke at redegøre nærmere for den antikke retoriske actio-tradition i dette speciale: For det første af pladshensyn, og for det andet fordi det kendetegner den retoriske stemmebrugsteori helt fra antikken og til idag, at den i overvejende grad betragter stemmen som et hjælpemiddel til at opnå persuasio frem for at se på, hvad stemmens vokale kendetegn i sig selv betyder for talerens ethos og adgang til at tale om forskellige emner. Desuden er anbefalingerne sjældent empirisk underbyggede i 12 Cicero, III- 213 p Aristoteles, Bog A, kap I, stk Cicero, III-224 p

11 relation til persuasio, men forlader sig enten på doxa om, hvad der er godt og skidt i formidlingen, eller på fakta om, hvad der er bæredygtigt og sundt for stemmen. 15 Eksempelvis ses denne tendens også her hos Quinlitian i Institutio Oratoria, her i D. A. Russels oversættelse: Indeed, unless the voice is free of defect, it can not produce the best Delivery. A good firm voice can be used as we please: a poor or weak one inhibits many effects (...) 16 Det fremgår flere steder både i og mellem linierne, at en hæs, knækkende eller monoton stemme ikke er god actio, men hvilket specifikt billede af retoren en sådan levering medfører, nævnes ikke. Blandt empirisk underbyggede bidrag til dette felt skal dog nævnes Charlotte Jørgensen, Chr. Kock og Lone Rørbechs store undersøgelse i Retorik der flytter stemmer (1994), hvor forfatterne blandt stemmeflyttende træk identificerer en levende, varieret stemmeføring og blandt tabertræk identificerer slap artikulation og monoton stemmeføring. 17 Dette falder i tråd med en undersøgelse om sammenhængen mellem ethos og actio, som refereres hos J.C. McCroskey i An introduction to Rhetorical Communication, der antyder, at flydende tale styrker ethos under actio. 18 Der er altså retorisk empiri på dette felt, men man fornemmer stadig, at fokus ligger på stemmen som hjælpemiddel for et budskab, frem for på konsekvenserne af den enkelte stemmes konkrete lyd. På samme måde er det heller ikke er konkret, hvilket billede af taleren de enkelte træk resulterer i kun at det er enten positivt eller negativt. Inden for den moderne stemmebrugstradition indkredser fx Grethe Vanggard i sin bog Stemme, tale og udtryk fra 1970 den retoriske talelærers arbejdsområde til elever med æstetisk uhensigtsmæssige fejlfunktioner, 19 og dette æstetiske hensyn tages netop ud fra betragtningen om, at den fejlfrie stemme, som Quintilian skriver det, producerer den bedste fremførelse af en tekst.! Den moderne danske retorikvidenskabs fader, den tidligere professor i Retorik ved Københavns Universitet, Jørgen Fafner, lægger sig i forlængelse af dette perspektiv. Han 15 Et eksempel fra antikken på sammenhængen mellem sundhed og persuasio er fx i Retorik til Herennius, hvor forfatteren skriver (...) [N]etop det som jeg påstår hjælper til at bevare stemmen, bidrager til fremførelsens behagelighed så at det gavner stemmen, vil falde i tilhørernes smag. p. 102 stk 22, eller Ciceros anbefaling om brug af stemmen til at fordre patos, III-216 p Quintilian, XI-III p. 91. Se fx også Cicero. 17 Jørgensen et. al. p McCroskey p Vanggard p

12 introducerede i værket Retorik. Klassisk og Moderne fra 1977 den retoriske stemmebrug som arbejdet med realiseringen af tekstens iboende mundtlighed, hvor resultatet bliver, at vi som moderne stemmebrugslærere ikke beskæftiger os med tale-pædagogik, men med intentionel mundtlighed 20 : (...) [E]n formel, der tillader et opgør med (...) at retorik skulle være en lære om selve talen som psyko-fysiologisk aktivitet, altså en slags tale-pædagogik (...). Den må drives som en empiriskanalytisk videnskab, idet den søger gennem erfaring og metodisk analyse at skaffe sig viden om den menneskelige stemme med behandlingen af stemmesygdomme som sit vigtigste praktiske formål. 21 I sit ønske om at definere retorikkens arbejdsområde i forhold til audiologopædiens foretager Fafner her, efter min mening, en lidt for kraftig teoretisk afgrænsning af den retoriske stemmebrugs udfoldelsesrum. For netop at kunne arbejde med persuasiv stemmebrug er det afgørende, at man også har blik for den empirisk-analytiske videnskab om talen som psyko-fysiologisk aktivitet, der i høj grad har indflydelse på taleres retoriske udviklingsmuligheder samt evnen til at vinde gehør. 22 Selvfølgelig skal en retoriker ikke agere audiologopæd. 23 Men i det empiriske-analytiske blik på stemmen ligger der også en række interessante perspektiver for retorikken og arbejdet med persuasio. I specialet vil jeg derfor bruge persuasio-begrebet i Aristotelesʼ definition, hvor mennesket ses som et grundlæggende persuasivt væsen, hvilket medvirker at: De utallige indtryk, som vi uafbrudt modtager, (...) i overført forstand [kan] virke retorisk på os. 24 Blandt disse utallige indtryk vil jeg, som tidligere nævnt, behandle vokale kendetegn, netop fordi jeg i de retoriske kilder ikke har kunnet finde nogen redegørelse for forskellige vokale kendetegns specifikke konsekvens for talerens ethos eller adgang til at opnå talerposition og persuasio inden for forskellige emner. Et af formålene med specialet er derfor at tilføje 20 Fafner p Ibid 22 En praksis der idag er en naturlig del af den retoriske stemmebrugslærers virke, hvor netop behandlingen af fejlfunktioner, som Grethe Vanggard skriver det, er grundlæggende praksis. 23 Audiologopædernes primære arbejdsområde er behandling af mennesker med patologiske lidelser i relation til stemmen eller mennesker, der af patologiske årsager har stemmefunktionsvanskeligheder i perioder af varierende længde, mens den retoriske stemmebrug behandler æstetisk uhensigtsmæssige fejlfunktioner med realiseringen af en teksts iboende mundtlighed, og dermed persuasio, som mål. 24 Fafner p. 32 7

13 viden til denne side af den retoriske stemmebrug og så vidt muligt producere empiri, der kan begynde at afdække aspektets sammenhænge såvel som understrege dets retoriske betydning. Genstandsområde Afgrænsning I det følgende vil jeg gøre rede for mit genstandsområde, idet jeg præsenterer et overblik over hvilke undersøgelser, der tidligere er foretaget om sammenhænge mellem vokale kendetegn og lytterperception. Derefter afgrænser jeg mit eget undersøgelseområde. Derudover vil jeg argumentere for, hvorfor jeg mener, at min undersøgelse er relevant i forhold til tidligere undersøgelser. Når man undersøger en stemme og perceptionen af den, kan man have flere forskellige overordnede mål. Jeg har ikke kunnet finde nogen undersøgelser, der er foretaget af retorikere inden for dette emne, men i stedet synes forskere fra især socialpsykologi at have stået for den tidligere forskning på dette felt. Jeffrey Pittam nævner i bogen Voice in Social Interaction (1994) tre hovedgrene inden for forskning i sammenhængen mellem stemme og personlighed: 1) Externalization studies, hvor man undersøger hvilke vokale kendetegn, der kan relateres til bestemte personlighedstyper, 2) Accuracy studies, hvor man undersøger, hvor præcist lyttere kan høre bestemte karaktertræk gennem taleres stemmer, 3) Og sidst, dette speciales retning, attribution studies, hvor man undersøger hvilke personlighedstræk og evner lyttere forbinder med forskellige vokale kendetegn. 25 Der er især i 1970ʻerne og 80ʻerne i amerikansk sammenhæng lavet en række undersøgelser inden for attributiv stemmeforskning af bl.a. J. Pittam, D.W. Addington, J. M. Montepare & C. Vega og J. Laver, som viste flere interessante resultater. Her skal først og fremmest nævnes tre vigtige tendenser i disse undersøgelser, der fungerer som udgangspunkt mit speciale: 1) Der viste sig at være en regelmæssighed i lytternes tilskrivelse af egenskaber til talere med ens vokale kendetegn Pittam (1994) p Addington p

14 2) Relationen mellem enkelte vokale kendetegn og tilskrivningen af positive egenskaber var i flere tilfælde forskellig ved henholdsvis kvinde- og mandestemmer. 27 3) Der har været set tendenser til stærke vokale stereotyper, der bevirker, at lyttere er enige om, hvad der gør henholdsvis kvinde- og mandestemmer attraktive. 28 De allerede foretagne undersøgelser viser altså kort sagt, at der bestemt er anledning til en retorisk undersøgelse af sammenhængen mellem ethos og stemme. Men hvorfor så foretage endnu en undersøgelse? For det første er undersøgelserne overvejende foretaget af forskere, der ikke har været retorikere. Dette har selvsagt haft en afgørende betydning for både forskernes analyse og fortolkning af de empiriske resultater, der ikke er blevet fortolket inden for en retorisk ramme. For det andet er de udførte amerikanske undersøgelser ofte foretaget lokalt på en universitetscampus med unge amerikanske studerende som lyttere. 29 Derfor ser jeg det som relevant fra en retorisk vinkel at undersøge enkelte vokale kendetegn i dansk sammenhæng og med lyttere, der repræsenterer forskellige samfundsgrupper, som muligvis reagerer forskelligt. Jeg ønsker også at undersøge, om der kan spores interessante kønsrelaterede forskelle - både på mandlige og kvindelige lytteres reaktion på stemmerne, men også på lytternes samlede perception af henholdsvis mænd og kvinder med samme vokale kendetegn.! Derudover ønsker jeg at udvide lytternes bidrag til også at omfatte en diskussion af resultatet af deres egne opfattelser, nemlig den følgende tilskrivning af retorisk agency eller handlemulighed til de enkelte talere. Jeg vil altså ikke kun spørge, hvad deltagere synes, men også hvorfor, og hvilken konsekvens dette har for den taler, de lytter til. I de amerikanske attributive undersøgelser har formålet som regel været at belyse lytternes opfattelse af stemmerne, og det er derfor op til læseren selv at teoretisere over disse opfattelsers sociale konsekvenser. 30 I dette speciales undersøgelse er belysningen af de sociale konsekvenser, en rhetors agency, i stedet en del af hovedformålet. 27 Pittam (1994) p Ibid. 29 Se bl.a. Aronovitz p. 212 og Addington p Eksempelvis Addington, Aronovitz, Laver mfl. 9

15 Forbehold i forbindelse med undersøgelsen Forud for min argumentation for mit valg af vokale kendetegn, vil jeg gerne afklare min tilgang til undersøgelsen på tre afgørende punkter: 1) Normativitet: Når jeg i den følgende undersøgelse vil undersøge vokale kendetegns effekt på et publikum, er det en teoretisk mulighed, at resultaterne ikke peger i en sundhedsfagligt forsvarlig retning. Hvis det fx viser sig, at der er positive persuasive muligheder i en dyb kvindestemme frem for en lys, vil det være en uheldig kendsgerning, fordi det ikke er sundt at lægge sin stemme kunstigt ned i en længere periode. Det er derfor vigtigt her at tilkendegive, at mit sigte med denne undersøgelse ikke er normativt det er altså ikke min hensigt at opfordre andre stemmebrugslærere til at undervise ud fra eventuelle resultater, der er sundhedsfagligt problematiske. 2) Validitet: Det skal fremhæves, at det ikke er videnskabeligt muligt at isolere en stemmes enkelte vokale kendetegn fra resten af stemmen. Ønsker man fx at kigge på en talers læsp, har denne taler også et særligt taletempo, et toneleje, en klang og en dialekt, der giver udslag på flere parametre på en gang, samt en vis kompression, der tilsammen udgør dette menneskes vokale udtryk. Man kan altså sige, at en ʻrenʼ undersøgelse af et enkelt aspekt af en stemme ikke er videnskabelig mulig. Netop derfor har jeg i min problemformulering formuleret mit mål som en undersøgelse af dominerende vokale kendetegn jeg har altså forsøgt at rekruttere talere, der ikke har andre markante eller opsigtsvækkende vokale kendetegn end lige det, jeg ønsker at undersøge. 3) Normalitet: I udvælgelsen af vokale kendetegn til min undersøgelse, traf jeg tidligt den beslutning, at undersøgelsens genstande, stemmerne, skulle repræsentere så normale talere som muligt. På den måde ville undersøgelsens resultater have relevans for de fleste retoriske rådgivere og deres klienter. Derfor vil jeg i det følgende kort præcisere, hvad jeg mener med ʻnormaleʼ vokale kendetegn. I stemmebrug arbejder vi oftest mod et mål, vi kan kalde den sunde stemme en stemme, der, som Susanna Eken beskriver det i bogen Den menneskelige stemme, er karakteriseret ved ikke at volde gener for hverken bruger eller tilhører. 31 Mange normale stemmer er dog kendetegnet ved en eller anden fejlfunktion, fx skur eller knirk, 32 der 31 Eken p Se s. 14 i specialet for nærmere forklaring på disse begreber. 10

16 meget vel i et eller andet omfang kan volde gener for taleren selv eller publikum i en retorisk situation. 33 Derfor er der i denne undersøgelse medtaget vokale kendetegn, der ikke kan betragtes som ʻsundeʼ, men derimod er så hyppigt forekommende, at de kan opfattes som ʻnormaleʼ for danske talere. Udvælgelse af vokale kendetegn I det følgende vil jeg indlede med en kort gennemgang af de vokale parametre i stemmens akustik, hvorefter jeg vil argumentere for min udvælgelse af seks vokale kendetegn inden for disse parametre. For hvert vokalt kendetegn har jeg udvalgt både en mandlig og kvindelig taler, og jeg vil i det følgende diskutere de kønsrelaterede forskelle og stereotyper, som populærkulturen og de ovennævnte amerikanske undersøgelser antyder relaterer sig til de forskellige kendetegn. Frekvens: Stemmens toneleje En stemmes frekvens opfattes af lytteren som stemmens toneleje og termen beskriver lydens tonale frekvens målt i hertz (Hz). Frekvensen (F0) bestemmes af stemmelæbernes vibration per sekund vibrerer stemmelæberne fx 100 gange i sekundet, produceres en lydfrekvens på 100 Hz. Frekvens påvirkes af stemmelæbernes længde, deres masse og deres spænding. På grund af fysiologiske forskelle har mænd derfor generelt en dybere stemme end kvinder med en middelværdi for tale på omkring 110 Hz, mens kvinder ligger omkring 200 Hz. 34 En stemme kan have et generelt højt eller dybt toneleje, men ændringer i frekvensen opfattes derudover af lytteren som stemmens melodik, og denne kan have paralingvistiske signaler som fx geografisk tilhørsforhold via prosodi, signal om slutning af en sætning, emfase etc. 35 Som beskrevet under afsnittet Stemmeperception i den retoriske tradition tyder undersøgelser i den forbindelse på, at en varieret melodik kan have en positiv indflydelse på ethos, mens en monoton har det modsatte Som lektor på Afdeling for Retorik ved Københavns Universitet, Jette Barnholdt Hansen, skriver i artiklen Den intentionelle stemme fra 2007: Idag er visse fejlfunktioner så udbredte, at man kan argumentere for, at de faktisk ofte kendetegner det normale hvis man altså her bruger begrebet normal i betydningen det som kendetegner de fleste stemmer og ikke som et udtryk for den naturlige og sunde stemmebrug. p. 46, Rhetorica Scandinavica 55/ Lindblad p Rørbech angiver 120Hz for mænd og 240Hz for kvinder, p Se fx Per Lindblad Røsten p Jørgensen et. al

17 Under dette parameter har jeg dog ikke valgt at undersøge melodik, men i stedet to stereotype vokale kendetegn for henholdsvis mænd og kvinder, nemlig et generelt højt toneleje og et generelt dybt toneleje. 37 Dette har jeg gjort, fordi det er min opfattelse, at der i al almindelig eksisterer stærke stereotype forestillinger om henholdvis kvinder med meget høje eller dybe stemmer og mænd med meget høje eller dybe stemmer, der muligvis kan påvirke ethos og retorisk agency.! Laver en dansk stand up-komiker fx en karikatur af en uintelligent kvinde, kan vi være ret sikre på, at han eller hun lægger sin stemme op og måske endda gør den luftigere. 38 Undersøgelser foretaget af Montepare & Vega (1988) viser desuden, at kvinder har tendens til at lægge deres stemme op, når de taler med mænd, de har et seksuelt forhold til, i forhold til samtaler med mænd, de har et platonisk forhold til. 39 Høj frekvens hos kvinder forbindes altså både med manglende intelligens, men også med flirt og seksualitet. Som stemmebrugslærere ser vi muligvis konsekvensen af disse fænomener, når professionelle kvindelige klienter beder om hjælp til at lægge deres stemmer ned, fordi de mener, at det fx vil gøre dem mere ʻtroværdigeʼ eller give deres ord mere vægt.! Stereotyper for kvinder med dybe stemmer synes ikke at være lige så udbredte, men i tidlige undersøgelser af radiostemmer var der tydelige tegn på, at lyttere fandt kvindestemmer i alt-toneleje mere behagelige end sopranstemmer. 40 Dybe kvindestemmer synes også i Danmark at blive brugt til en række auditive medier, fx oplæsning af lydbøger, hvor skuespillerinden Ellen Hillingsøs alt-stemme er meget brugt. Ser vi danske karikaturer af kvinder med dybe stemmer, er de dog ofte portrætteret som maskuline og brovtne. 41! Ser vi på mænds stemmer, er billedet umiddelbart mere broget. Den svenske fonetiker Per Lindblad giver i bogen Rösten (1992) et rammende eksempel på frekvensens betydning hos mænd. Han forklarer, at mange drenges stemmer allerede fra omkring 7 år har en dybere klang end jævnaldrende pigers. Dette er der ikke nogen fysiologisk forklaring på, da drenges stemmelæber først størrelsesmæssigt begynder at adskille sig fra pigers i puberteten. 42 Drengene ʻindlærerʼ altså en dybere frekvens, der bekræfter deres sociale rolle som maskuline. På karikatursiden finder vi dog også den meget dybe 37 Et højt eller dybt toneleje regner jeg som et, hvis middelværdi ligger minimum Hz over eller under de angivne normaler. 38 Se fx Oddset-reklamerne : eller Jonathan Spang i showet Damer (2005) 39 Pittam p. 70 og Montepare & Vega 40 Pittam (1994) p Fx Linda Pʼs karakter fra Piger på Prøveløsladelse : 42 Lindblad p

18 mandestemme, når en ʻbondskʼ uintelligens skal portrætteres, mens den meget høje mandestemme bruges til karikatur af ʻtøsedrengenʼ, der muligvis er seksuelt afvigende. 43! Ovenstående observationer og pointer fra undersøgelser er kun et lille udpluk af en række af tegn på, at en stemmens frekvens synes at relatere sig i meget høj grad til både mænd og kvinders sociale roller, og derfor må have retoriske konsekvenser. Derfor har jeg valgt at medtage dybt toneleje og højt toneleje for både mænd og kvinder i min undersøgelse.! Intensitet: Stemmens kompression Intensitet måles i decibel (db) og opfattes af lytteren som volumen eller stemmestyrke, og i stemmebrugen taler vi normalt om stemmens kompression. Intensiteten bestemmes af lufttilførslen fra lungerne og stemmelæbernes modstand mod luftstrømmen, der tilsammen skaber det subglottale tryk. 44 Ved stort tryk og stor stemmelæbemodstand mod luftstrømmen skabes en stor intensitet i lyden, også kaldet overkompression. Yder stemmelæberne mindre modstand mod lufttrykket, slipper ekstra luft igennem stemmeridsen og skaber en mindre intens, mere luftfyldt lyd, også kaldet underkompression. Inden for dette parameter har jeg valgt at undersøge to oplagte ekstremer for både mande- og kvindestemmer, nemlig overvejende tendens til underkompression og overvejende tendens til overkompression. Ligesom med toneleje synes stemmens kompression også at have en række sociale funktioner et blandt flere eksempler er fortroligt tonefald med brug af underkompression, eller det Greene & Mathieson kalder confidential voice. 45! Hvor de stereotype opfattelser af stemmer i højt og dybt toneleje i høj grad må anses som betingede af kønsbiologiske omstændigheder og forskelle, er stereotyperne inden for over- og underkompression umiddelbart spatialt akustisk betingede, men med stærke undertoner af kønsbiologiske rollefordelinger. Med en underkomprimeret stemme lægger man rent akustisk ikke beslag på lige så meget rum som med en overkomprimeret, og derfor kan en underkomprimeret stemme, ifølge Pittam, opfattes som mindre dominerende, mere passiv og afslappet Se fx karakteren Bobby med lav frekvens i satire-serien Drengene fra Angora (2004) : watch?v=jnts8afzyuy, (31/7-2010) og karakteren Broder Salsa fra Mandrilaftalen (1999) med falset-stemme: (31/7-2010) 44 Case p Greene og Madison p Pittam (1994, p. 70. Anne Rosing-Schow kalder i artiklen Psyke Soma Stemme (1988) det at tale for aggression - at man træder frem som et selv over for en anden, p

19 ! Den typiske karikatur af den sexede, men også uintelligente kvinde, er som oftest en forholdsvis høj frekvent stemme med underkompression - en stemmetype, der også bruges til en række tv-reklamer. 47 Sjovt nok viser en undersøgelse foretaget af Jeffrey Pittam (1987), at både kvindelige og mandlige lyttere foretrækker underkompression i kvindelige stemmer frem for i mandlige, og samtidig viser en undersøgelse foretaget af Laver (1968), at en svag intensitet associeres med seksuel ophidselse. 48 Ifølge Lindblad har kvinder også større tendens til underkompression end mænd. 49 En af de mest elskede danske mandestemmer, nemlig Thomas Windings, er dog kendetegnet ved en lav frekvens kombineret med underkompression, og en undersøgelse har vist, at talere med underkomprimerede stemmer blev opfattet som mere intelligente, kreative og venlige. 50! En af de almindeligste stereotyper, der kan forbindes med overkompression, er bl.a. skærebrænder-stemmen, der betegner hyperfunktionelle, overkomprimerede kvindestemmer med nasaleret klang. Partileder Lene Espersen (K) eller karakteren Yvonne fra Olsenbanden-filmene, spillet af Kirsten Walther, er to eksempler på denne type. 51 Yvonne-karakteren er, efter min mening, et godt eksempel på den stereotype, der associeres med skærebrænder-stemmen, nemlig en dominerende ʻrappenskraldeʼ, der har sin mand ʻunder tøflenʼ. Addingtons undersøgelse viste også, at overkompression hos kvinder associeres med personlighedstræk som stolthed og mangel på humor. 52 Ifølge samme undersøgelse blev også mænd med overkompression opfattet som energiske, men ʻhårdeʼ og stolte. 53 Dog synes der ikke på samme måde at være en klar stereotype tilknyttet mænd med overkompression, og jeg finder det derfor interessant at se, om en sådan vil vise sig i undersøgelsens resultater.! Der er altså flere ting, der peger på, at graden af intensitet i en stemme, ligesom en stemmens frekvens, har en stærk relation til mere eller mindre konstituerede kønsroller og/ eller sociale roller for mænd og kvinder. Derfor har jeg valgt også at undersøge under- og overkompression hos begge køn. 47 Hør fx indtalingen af denne 3 Mobil-reklame: eller denne (31/7-2010) 48 Pittam (1994) p. 70: Pittam (1987) og Laver (1968) 49 Lindblad p Pittam (1994) p. 83: Brown and Bradshaw (1985) 51 Se fx Lene Espersen (2007) her: eller et klip med Yvonne (1974) her: ( Begge 31/7-2010) 52 Addington p Ibid 14

20 Kvalitet: Stemmens klang Parametret kvalitet er mere kompliceret at definere end de to forrige, da det hos forskellige teoretikere beskrives med en lang række upræcise begreber. 54 James L. Cases definition af stemmens kvalitet i Clinical Management of Voice Disorders (2002) beskrives bedst med Jørgen Fafners term klang, og kvaliteten er et resultat af et sammenspil mellem 1) stemmens resonans i de supralaryngale strukturer 55 og 2) stemmelæbernes tilstand. 56 En ʻvarmʼ og ʻrundʼ klang er, ganske forenklet, resultatet af et sammenspil mellem sunde stemmelæber med regelmæssige periodiske svingninger og komplimenterende resonansrum i især ansatsrøret. 57 Et eksempel på, hvordan resonansrum kan påvirke klangen, er fx ʻovertonefattigʼ klang, der kan være resultatet af begrænsede resonansrum fra naturens side, mens en nasaleret klang kan være resultatet af begrænset brug af ansatsrørets resonansrum ved fx en klemt strube. 58 Et eksempel på, hvordan stemmelæbernes tilstand kan påvirke klangen, er fx skur, der er resultatet af aperiodiske svingninger og følgende overskud af luft, der af funktionelle eller patologiske grunde slipper igennem stemmeridsen under fonation. 59 Skur kan ofte skyldes slimhindeforandringer på stemmelæberne, fx noduli. 60! Under det vokale parameter kvalitet ønskede jeg oprindeligt at undersøge hæshed hos både mænd og kvinder. Hæshed (på engelsk roughness) fungerer som en såkaldt skraldespandsdefinition, der kan dække over mange forskellige vokale kendetegn og derfor er meget upræcist. 61 Jeg vil derfor i dette speciale bruge termen aperiodisk støj, som jeg mener er en mere præcis betegnelse for området. Under aperiodisk støj har jeg valgt at inddrage to forskellige vokale kendetegn for henholdsvis mænd og kvinder. Jeg valgte indledende at undersøge skur som vokalt kendetegn både for kvinder og mænd, men da skur, støj over grundtoneniveau, 62 overvejende forekommer hos kvinder og langt sjældnere ses hos mænd, har jeg i stedet valgt kun at undersøge skur hos en kvindelig taler. Kvinder har større tendens til skur end mænd, da de fra naturen har 54 Se bl.a. Caseʼ egen liste selv p Supralyngale strukturer: Hulrummene i ansatsrøret over struben. 56 Ibid. 57 Dette er en stærk forsimpling: Se fx Rørbech p Rørbech p Lindblad p Kølle et. al. p Case p Kølle et. al. p