A study of the relation between vocal characteristics and the negotiation of ethos and agency

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A study of the relation between vocal characteristics and the negotiation of ethos and agency"

Transkript

1 Abstract With the voice as admission ticket A study of the relation between vocal characteristics and the negotiation of ethos and agency Final thesis by. Dept. of Media, Cognition and Communication, University of Copenhagen, August Whilst many rhetorical studies have sought to uncover the relation between the use of different rhetorical implements and a sourcesʼ ability to build ethos, the specific effects of vocal characteristics in a speakerʼs voice have seldom been subject to critical examination. This thesis seeks to expose tendencies in relations between dominating vocal characteristics found in ordinary male and female speakersʼ voices and their ability to build ethos and attain rhetorical agency with four focus group audiences. " Combining rhetorical, sociological, and voice therapy theory, the thesis explores how high school students, pensioners, lawyers, and service workers form their perceptions of 12 different speakers based on vocal recordings alone. The study reveals that there seem to be strong relations between speakersʼ vocal characteristics and their ability to build ethos and attain agency athwart the different audiences abilities which seem to relate to listenersʻ perception of how the voice acoustically effects them and whether it dominates or fails to dominate the acoustics of the room. Furthermore, the gender of the speakersʼ seem to influence this relation greatly. Generally, all female speakers are perceived as kinder and more obliging than the males who were generally perceived as more intelligent and more suited to attain a position as a professional speaker. The thesis argues that there seem to be a masculine hegemony and clear social-acoustic rules for male and female vocal behavior. " Based on the study, the thesis offers recommendations on how female and male speakers with six different dominating vocal characteristics may conduct themselves in verbal rhetorical situations, and how speakers can build ethos with the four different types of audiences. Finally, the thesis points to relevant further explorations on the influence of gender on rhetorical performance and actio.

2 TAK skal først og fremmest lyde til alle de venlige sjæle, der har gjort dette projekt muligt ved uden honorar at rekruttere deltagere til fokusgrupper, selv deltage i fokusgrupper eller indtale oplæsninger til brug i fokusgrupperne. Dernæst skal lyde en stor tak til Rhetor Rådgivende retorikere for igennem et halvt år at stille op med hjælp, støtte og materialer i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Sidst, men ikke mindst, skal lyde stor tak til vejleder Jette Barnholdt Hansen for kyndig rådgivning og beundringsværdigt engagement, samt til alle andre, der har bistået med råd, vejledning og praktisk assistance i forbindelse med projektet.

3 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Motivation og formål...1 Problemformulering...3 Læsevejledning...4 Første del: Genstandsområde, teoretisk afgrænsning og begrebsafklaring...5 Stemmeperception i den retoriske tradition...4 Genstandsområde...8 Afgrænsning...8 Forbehold i forbindelse om undersøgelsen...10 Udvælgelse af vokale kendetegn...11! Frekvens: Stemmens toneleje...11! Intensitet: Stemmens kompression...13! Kvalitet: Stemmens klang...15! Artikulation: Udtalen...16! Taletempo...17! Overvejelser i forbindelse med udvælgelsen...18 Stemmereception og stemmeperception...19 Teoretisk udgangspunkt og kritisk perspektiv...20 Retorisk kritisk indkredsning...21 Vokale kendetegn og ethos...21 Vokale kendetegn og retorisk agency...23 Anden del: Undersøgelsens design...25 Undersøgelsens metode...25 Undersøgelsens deltagere...27 Problematisering af variabler...30 Antallet af gruppedeltagere...30 Gruppernes interne komposition...31 Fakta om gruppernes deltagere...31 Undersøgelsens konkrete fremgangsmåde...32 Lokalitet og tilstedeværende...32 Interviewets program...32 Udformning af spørgeskema...33 Den strukturerede fællesdiskussion...35

4 Undersøgelsens artefakter: Stemmeoptagelserne...36 Hvem skal tale?...36 Hvad skal der tales om?...37 Hvor lang tid skal der tales?...38 Hvordan skal stemmerne optages?...38 Tredje del: Behandling af undersøgelsens resultater...39 Kort beskrivelse af de tolv stemmeoptagelser...39 Analyse og fortolkning af de seks vokale kendetegn...39 Fremgangsmåde...39 Analyse af de indledende diskussioner...40! Mandestemmer med positiv vurdering...41! Mandestemmer med negativ vurdering...41! Kvindestemmer med positiv vurdering...41! Kvindestemmer med negativ vurdering...42! Fortolkning af de indledende diskussioner...42 Læsevejledning til analyser...43 Læsevejledning til fortolkning...44 De tolv næranalyser...46 Lav frekvens: Mand...47 Lav frekvens: Kvinde...49 Lav frekvens: Opsummering...52 Høj frekvens: Mand...54 Høj frekvens: Kvinde...56 Høj frekvens: Opsummering...59 Overkompression: Mand...61 Overkompression: Kvinde...62 Overkompression: Opsummering...65 Underkompression: Mand...66 Underkompression: Kvinde...69 Underkompression: Opsummering...72 Aperiodisk støj: Mand med knirk...73 Aperiodisk støj: Kvinde med skur...76 Aperiodisk støj: Opsummering...79 Læsp: Mand med interdentalt læsp...79 Læsp: Kvinde med addentalt læsp...84 Læsp: Opsummering...86

5 Overblik over undersøgelsens resultater...87 Handleanvisninger over for talere med de seks vokale kendetegn...88 Lav frekvens...88 Høj frekvens...88 Underkompression...89 Overkompression...89 Aperiodisk støj...89 Læsp...90 Handleanvisninger over for de fire publikummer...90 DJØF-gruppen som publikum...90 GYM-gruppen som publikum...90 FOA-gruppen som publikum...91 PEN-gruppen som publikum...91 Samlet fortolkning af undersøgelsens resultater...92 Evaluering af undersøgelsen...94 Problemer i relation til undersøgelsens lyttere...94 Evaluering af min indsats som moderator...95 Evaluering af undersøgelsens design...96 Konklusion...98 Perspektivering: Kønnets betydning for den retoriske actio...99 Litteraturliste...101

6 Indledning Motivation og formål Som rådgivende retoriker og stemmebrugskonsulent i rådgivningsfirmaet Rhetor arbejder jeg med taleskrivning, rådgivning og undervisning med mundtlig retorik som omdrejningspunkt. En dag under et møde i sommeren 2009 foretog en kunde pludselig en digression, da samtalen faldt på en af hendes chefkolleger: Hver gang vores afdelingschef taler om økonomiske mål, er det så utroværdigt, sagde hun irriteret. Det er ikke det, han siger, men hans stemme - den er så forsigtig! Man sidder bare og venter på, at han bliver færdig. Hvad er det ved hans stemme, der har den effekt, tror du?, spurgte jeg. Det ved jeg ikke, det er bare hans lyd, forklarede kunden. Fagligt er der intet at udsætte, men jeg kan se på medarbejderne, at de tvivler på hans ideer. Han lyder bare ikke, som om han ved noget om økonomi. 1 Denne samtale i 2009 er langt fra den eneste gang, jeg har hørt kunder, kolleger eller bekendte problematisere en talers stemme i forhold til evnen til at tale om et bestemt emne. Fra et retorisk synspunkt kan man beskrive ovenstående problemstilling sådan, at der er en konflikt mellem henholdsvis den ethos, 2 som publikum tilskriver afdelingschefen på grund af hans stemme, og den talerposition, hans professionelle rolle som afdelingschef kræver, at han har ethos til at indtage. I kundens ører er der et misforhold mellem lyden af stemmen og emnet økonomi, hvilket synes at svække afdelingschefens muligheder for at overbevise sit publikum om økonomiske målsætninger - og dermed også kan skade hans samlede ethos som afdelingschef.! Denne type problemstilling fik mig til at fatte interesse for sammenhængen mellem en given talers stemme, lytteres perception af taleren og denne perceptions betydning for en talers ethos og retoriske agency, forstået som konstitueret handlemulighed eller talerposition. 3 Jeg finder nemlig, at sammenhængen mellem stemme, ethos og konstitueret handlemulighed samt denne interne sammenhængs betydning for persuasio er stærkt underbelyst på det retoriske felt. Dette ser jeg en række såvel teoretiske som praktiske problemer i. Mit fokus i dette speciale er dog praktisk, og jeg ønsker derfor 1 Denne samtale er gengivet på baggrund af noter fra det pågældende møde, og formuleringerne er derfor ikke citater, men en parafrase over den virkelige samtale. For at beskytte kunden er køn og stillingsbetegnelser ændret. 2 Ethos forstår jeg som The attitude towards a source held at a given time by a receiver. (J.C. McCroskey p. 67). Se også dette speciale p Definitionen af begrebet agency bruges med udgangspunkt i artiklen af E. Hoff-Clausen mfl.: Retorisk Agency - Hvad skaber retorikken? (Rhetorica Scandinavica 33/2005, p. 57), hvor Michael Leffs foredrag Oratory and Agency: The Equivocal Subject in the Rhetorical Tradition fra januar 2005 diskuteres. Der refereres også til Michael Leffs artikel Tradition and Agency in Humanistic Rhetoric (Philosophy & Rhetoric, Vol. 36, No. 2 (2003). 1

7 navnlig at belyse dette emne for at producere viden til gavn for praktiserende retorikere inden for to områder, nemlig 1) retorisk taleskrivning og 2) stemmebrugsrådgivning. 1) Hver dag skriver retoriske konsulenter taler og oplæg til arbejdsgivere eller kunder, der søger at besvare den retoriske situations krav om kairos. 4 Men vi har ingen empirisk viden om, hvordan karakteristika ved en talers stemme gør sig gældende som tvingende omstændighed, 5 og vi mangler redskaber til at kunne tage bestik af denne omstændighed. Kan man fx med fordel forstørre visse aspekter af ethos-arbejdet i en tale og nedprioritere andre, hvis en taler læsper? Vi kan have kvalificerede formodninger, men har ikke efterprøvet det empirisk. 2) Som stemmebrugskonsulenter underviser nogle retorikere endvidere i persuasiv stemmebrug. I Studieordningen for kandidatuddannelsen i Retorik fra 2008 hedder det, at vi som færdiguddannede retoriske stemmebrugslærere skal kunne diskutere talestemmens persuasive muligheder, 6 forstået som en talers evne til at formidle en teksts iboende mundtlighed. 7 Stemmen ses her som et redskab til formidling af et budskab, og vi har som retorikere en almindelig opfattelse af, at fx en skurrende stemme ikke er hensigtsmæssig for en taler. Mens vi har en masse empirisk viden, der understøtter dette fra et fysiologisk perspektiv, har vi dog ingen lignende viden, der understøtter dette synspunkt med hensyn til persuasio. Vores retoriske viden på dette område har derimod karakter af doxa. 8 For hvad opfatter forskellige publikummer som en persuasiv stemme inden for forskellige emner? Og kan en hæs stemme give lettere adgang til retorisk handlemulighed inden for nogle emner end andre? Igen kan vi have velargumenterede formodninger, som dog mangler empirisk efterprøvning. Formålet med dette speciale er derfor at afdække tendenser til sammenhænge på dette område for dermed at hjælpe retoriske taleskrivere og stemmebrugslærere til at rådgive klienter om den enkelte stemmes effekt, persuasive muligheder og udfordringer på at mere oplyst grundlag end det idag er muligt. 4 Kairos bruger jeg med Øivind Andersens definition: Kairos er en egenskap ved riktig tilpassede ting (...) Øivind Andersen i Rette ord i rette tid, Rhetorica Scandnavica 4/1997 p Kjeldsen, p Studieordningen for kandidatuddannelsen i Retorik 2008, p Fafner p Doxa kan oversættelses med det tilsyneladende eller det almindeligt vedtagne. Roer i Retorik Teori og praksis p. 39 2

8 Problemformulering I dansk retorisk stemmebrug forholder vi os ofte til en given stemme ved hjælp af tidligere retorikprofessor Jørgen Fafners fem mundtlighedskriterier eller talemomenter: Artikulation, tempo, klang, styrke og melodik. 9 Mit ærinde er ikke at vurdere en stemmes mundtlighedspotentiale og i den sammenhæng se på de fem begreber som ʻkriterier for mundtlighedʼ. Derfor vil jeg benævne de fem kriterier vokale parametre. 10 Inden for disse parametre har hver enkelt stemme forskellige karakteristika, eksempelvis læsp under artikulation eller højt toneleje under melodik. Disse vil jeg omtale som vokale kendetegn. Nogle karakteristika ved en stemme kan træde klarere frem end andre på en sådan måde, at de kan opfattes som dominerende i lydbilledet. Disse vil jeg omtale som dominerende vokale kendetegn. Af praktiske hensyn har jeg valgt at begrænse mig til seks vokale kendetegn, hvis effekt jeg ønsker at belyse hos både mandlige og kvindelige talere, når de kan opfattes som dominerende i stemmens lydbillede. Disse er: Højt toneleje Lavt toneleje Overkompression Underkompression Aperiodisk støj Læsp 11 I specialet ønsker jeg derfor at finde svar på følgende: Hvilken indflydelse har de seks vokale kendetegn på publikummers tilskrivning af ethos, når de kan opfattes som dominerende i mandlige og kvindelige taleres stemmer? Og hvordan influerer de seks dominerende vokale kendetegn på en talernes retoriske agency, forstået som talerens konstituerede handlemulighed? Denne problemformulering vil jeg i specialet besvare gennem en empirisk undersøgelse. Undersøgelsen involverer fire fokusgrupper, hvor i alt tolv stemmer er blevet afspillet for 9 Fafner p James L. Case bruger også denne term: Case p Se forklaringer og definitioner af samtlige af disse begreber under afsnittet Udvælgelse af vokale kendetegn. 3

9 lytterne med henblik på af afdække sammenhænge mellem dominerende vokale kendetegn, ethos og agency. Læsevejledning Specialet er overordnet centreret om tre hovedbegreber og deres indbyrdes forhold, nemlig dominerende vokale kendetegn, ethos og retorisk agency. Mens de vokale kendetegn kan betragtes som specialets analysegenstande, fungerer begreberne ethos og agency som specialets analyseramme. Da specialet skrives på retorik med en retorisk problemstilling som omdrejningspunkt, men indeholder en empirisk undersøgelse med brug af kvalitativ metode, falder specialet i tre overordnede kapitler. I første del præsenterer jeg teoretiske overvejelser, redegørelser og diskussioner med brug af retorisk og stemmebrugsfaglig teori. Denne del har til formål at placere specialet i en retorisk og stemmebrugsteoretisk sammenhæng, introducere og diskutere nøglebegreber samt belyse baggrunden for tilrettelæggelsen af undersøgelsen. Anden del omhandler den empiriske undersøgelses samlede analytiske design med brug af både samfundsvidenskabelig og retorisk teori. Denne del har til formål at begrunde og klargøre samtlige valg, jeg har truffet i forbindelse med den empiriske undersøgelse. I tredje og sidste del analyserer, fortolker og konkluderer jeg ud fra undersøgelsens resultater og kommer med konkrete handleanvisninger. Derudover evaluerer jeg undersøgelsen samt giver en perspektivering med forslag til videre forskning på området. 4

10 Første del: Genstandsområde, teoretisk afgrænsning og begrebsafklaring Stemmeperception i den retoriske tradition I det følgende vil jeg redegøre for og forholde mig til den retoriske stemmebrugstradition, idet jeg afklarer dette speciales placering i fagets sammenhæng. Det fortælles, at da man spurgte Demosthenes, hvad der var det vigtigste for en taler, gav han foredraget førstepladsen, og han gav det også anden- og tredjepladsen! 12 Sådan skriver Cicero om antikkens største taler, Demosthenes, i sit værk De Oratore. Siden retorikkens konstitution som techne 13 har stemmen som en del af forarbejdningsfasen actio været set som en af de helt afgørende elementer i overbevisningen af et publikum. Blandt de store bidragsyderne til denne tradition var Quintilian og Cicero, og sidstnævnte fastslår: Langt den største andel i foredragets succes har (...) uden al tvivl stemmen. 14 Der kan nævnes mange relevante kilder, som belyser den antikke retoriske stemmebrug og som tilbyder interessante perspektiver på sammenhængen mellem stemmebrug og persuasio. Men af to grunde har jeg valgt ikke at redegøre nærmere for den antikke retoriske actio-tradition i dette speciale: For det første af pladshensyn, og for det andet fordi det kendetegner den retoriske stemmebrugsteori helt fra antikken og til idag, at den i overvejende grad betragter stemmen som et hjælpemiddel til at opnå persuasio frem for at se på, hvad stemmens vokale kendetegn i sig selv betyder for talerens ethos og adgang til at tale om forskellige emner. Desuden er anbefalingerne sjældent empirisk underbyggede i 12 Cicero, III- 213 p Aristoteles, Bog A, kap I, stk Cicero, III-224 p

11 relation til persuasio, men forlader sig enten på doxa om, hvad der er godt og skidt i formidlingen, eller på fakta om, hvad der er bæredygtigt og sundt for stemmen. 15 Eksempelvis ses denne tendens også her hos Quinlitian i Institutio Oratoria, her i D. A. Russels oversættelse: Indeed, unless the voice is free of defect, it can not produce the best Delivery. A good firm voice can be used as we please: a poor or weak one inhibits many effects (...) 16 Det fremgår flere steder både i og mellem linierne, at en hæs, knækkende eller monoton stemme ikke er god actio, men hvilket specifikt billede af retoren en sådan levering medfører, nævnes ikke. Blandt empirisk underbyggede bidrag til dette felt skal dog nævnes Charlotte Jørgensen, Chr. Kock og Lone Rørbechs store undersøgelse i Retorik der flytter stemmer (1994), hvor forfatterne blandt stemmeflyttende træk identificerer en levende, varieret stemmeføring og blandt tabertræk identificerer slap artikulation og monoton stemmeføring. 17 Dette falder i tråd med en undersøgelse om sammenhængen mellem ethos og actio, som refereres hos J.C. McCroskey i An introduction to Rhetorical Communication, der antyder, at flydende tale styrker ethos under actio. 18 Der er altså retorisk empiri på dette felt, men man fornemmer stadig, at fokus ligger på stemmen som hjælpemiddel for et budskab, frem for på konsekvenserne af den enkelte stemmes konkrete lyd. På samme måde er det heller ikke er konkret, hvilket billede af taleren de enkelte træk resulterer i kun at det er enten positivt eller negativt. Inden for den moderne stemmebrugstradition indkredser fx Grethe Vanggard i sin bog Stemme, tale og udtryk fra 1970 den retoriske talelærers arbejdsområde til elever med æstetisk uhensigtsmæssige fejlfunktioner, 19 og dette æstetiske hensyn tages netop ud fra betragtningen om, at den fejlfrie stemme, som Quintilian skriver det, producerer den bedste fremførelse af en tekst.! Den moderne danske retorikvidenskabs fader, den tidligere professor i Retorik ved Københavns Universitet, Jørgen Fafner, lægger sig i forlængelse af dette perspektiv. Han 15 Et eksempel fra antikken på sammenhængen mellem sundhed og persuasio er fx i Retorik til Herennius, hvor forfatteren skriver (...) [N]etop det som jeg påstår hjælper til at bevare stemmen, bidrager til fremførelsens behagelighed så at det gavner stemmen, vil falde i tilhørernes smag. p. 102 stk 22, eller Ciceros anbefaling om brug af stemmen til at fordre patos, III-216 p Quintilian, XI-III p. 91. Se fx også Cicero. 17 Jørgensen et. al. p McCroskey p Vanggard p

12 introducerede i værket Retorik. Klassisk og Moderne fra 1977 den retoriske stemmebrug som arbejdet med realiseringen af tekstens iboende mundtlighed, hvor resultatet bliver, at vi som moderne stemmebrugslærere ikke beskæftiger os med tale-pædagogik, men med intentionel mundtlighed 20 : (...) [E]n formel, der tillader et opgør med (...) at retorik skulle være en lære om selve talen som psyko-fysiologisk aktivitet, altså en slags tale-pædagogik (...). Den må drives som en empiriskanalytisk videnskab, idet den søger gennem erfaring og metodisk analyse at skaffe sig viden om den menneskelige stemme med behandlingen af stemmesygdomme som sit vigtigste praktiske formål. 21 I sit ønske om at definere retorikkens arbejdsområde i forhold til audiologopædiens foretager Fafner her, efter min mening, en lidt for kraftig teoretisk afgrænsning af den retoriske stemmebrugs udfoldelsesrum. For netop at kunne arbejde med persuasiv stemmebrug er det afgørende, at man også har blik for den empirisk-analytiske videnskab om talen som psyko-fysiologisk aktivitet, der i høj grad har indflydelse på taleres retoriske udviklingsmuligheder samt evnen til at vinde gehør. 22 Selvfølgelig skal en retoriker ikke agere audiologopæd. 23 Men i det empiriske-analytiske blik på stemmen ligger der også en række interessante perspektiver for retorikken og arbejdet med persuasio. I specialet vil jeg derfor bruge persuasio-begrebet i Aristotelesʼ definition, hvor mennesket ses som et grundlæggende persuasivt væsen, hvilket medvirker at: De utallige indtryk, som vi uafbrudt modtager, (...) i overført forstand [kan] virke retorisk på os. 24 Blandt disse utallige indtryk vil jeg, som tidligere nævnt, behandle vokale kendetegn, netop fordi jeg i de retoriske kilder ikke har kunnet finde nogen redegørelse for forskellige vokale kendetegns specifikke konsekvens for talerens ethos eller adgang til at opnå talerposition og persuasio inden for forskellige emner. Et af formålene med specialet er derfor at tilføje 20 Fafner p Ibid 22 En praksis der idag er en naturlig del af den retoriske stemmebrugslærers virke, hvor netop behandlingen af fejlfunktioner, som Grethe Vanggard skriver det, er grundlæggende praksis. 23 Audiologopædernes primære arbejdsområde er behandling af mennesker med patologiske lidelser i relation til stemmen eller mennesker, der af patologiske årsager har stemmefunktionsvanskeligheder i perioder af varierende længde, mens den retoriske stemmebrug behandler æstetisk uhensigtsmæssige fejlfunktioner med realiseringen af en teksts iboende mundtlighed, og dermed persuasio, som mål. 24 Fafner p. 32 7

13 viden til denne side af den retoriske stemmebrug og så vidt muligt producere empiri, der kan begynde at afdække aspektets sammenhænge såvel som understrege dets retoriske betydning. Genstandsområde Afgrænsning I det følgende vil jeg gøre rede for mit genstandsområde, idet jeg præsenterer et overblik over hvilke undersøgelser, der tidligere er foretaget om sammenhænge mellem vokale kendetegn og lytterperception. Derefter afgrænser jeg mit eget undersøgelseområde. Derudover vil jeg argumentere for, hvorfor jeg mener, at min undersøgelse er relevant i forhold til tidligere undersøgelser. Når man undersøger en stemme og perceptionen af den, kan man have flere forskellige overordnede mål. Jeg har ikke kunnet finde nogen undersøgelser, der er foretaget af retorikere inden for dette emne, men i stedet synes forskere fra især socialpsykologi at have stået for den tidligere forskning på dette felt. Jeffrey Pittam nævner i bogen Voice in Social Interaction (1994) tre hovedgrene inden for forskning i sammenhængen mellem stemme og personlighed: 1) Externalization studies, hvor man undersøger hvilke vokale kendetegn, der kan relateres til bestemte personlighedstyper, 2) Accuracy studies, hvor man undersøger, hvor præcist lyttere kan høre bestemte karaktertræk gennem taleres stemmer, 3) Og sidst, dette speciales retning, attribution studies, hvor man undersøger hvilke personlighedstræk og evner lyttere forbinder med forskellige vokale kendetegn. 25 Der er især i 1970ʻerne og 80ʻerne i amerikansk sammenhæng lavet en række undersøgelser inden for attributiv stemmeforskning af bl.a. J. Pittam, D.W. Addington, J. M. Montepare & C. Vega og J. Laver, som viste flere interessante resultater. Her skal først og fremmest nævnes tre vigtige tendenser i disse undersøgelser, der fungerer som udgangspunkt mit speciale: 1) Der viste sig at være en regelmæssighed i lytternes tilskrivelse af egenskaber til talere med ens vokale kendetegn Pittam (1994) p Addington p

14 2) Relationen mellem enkelte vokale kendetegn og tilskrivningen af positive egenskaber var i flere tilfælde forskellig ved henholdsvis kvinde- og mandestemmer. 27 3) Der har været set tendenser til stærke vokale stereotyper, der bevirker, at lyttere er enige om, hvad der gør henholdsvis kvinde- og mandestemmer attraktive. 28 De allerede foretagne undersøgelser viser altså kort sagt, at der bestemt er anledning til en retorisk undersøgelse af sammenhængen mellem ethos og stemme. Men hvorfor så foretage endnu en undersøgelse? For det første er undersøgelserne overvejende foretaget af forskere, der ikke har været retorikere. Dette har selvsagt haft en afgørende betydning for både forskernes analyse og fortolkning af de empiriske resultater, der ikke er blevet fortolket inden for en retorisk ramme. For det andet er de udførte amerikanske undersøgelser ofte foretaget lokalt på en universitetscampus med unge amerikanske studerende som lyttere. 29 Derfor ser jeg det som relevant fra en retorisk vinkel at undersøge enkelte vokale kendetegn i dansk sammenhæng og med lyttere, der repræsenterer forskellige samfundsgrupper, som muligvis reagerer forskelligt. Jeg ønsker også at undersøge, om der kan spores interessante kønsrelaterede forskelle - både på mandlige og kvindelige lytteres reaktion på stemmerne, men også på lytternes samlede perception af henholdsvis mænd og kvinder med samme vokale kendetegn.! Derudover ønsker jeg at udvide lytternes bidrag til også at omfatte en diskussion af resultatet af deres egne opfattelser, nemlig den følgende tilskrivning af retorisk agency eller handlemulighed til de enkelte talere. Jeg vil altså ikke kun spørge, hvad deltagere synes, men også hvorfor, og hvilken konsekvens dette har for den taler, de lytter til. I de amerikanske attributive undersøgelser har formålet som regel været at belyse lytternes opfattelse af stemmerne, og det er derfor op til læseren selv at teoretisere over disse opfattelsers sociale konsekvenser. 30 I dette speciales undersøgelse er belysningen af de sociale konsekvenser, en rhetors agency, i stedet en del af hovedformålet. 27 Pittam (1994) p Ibid. 29 Se bl.a. Aronovitz p. 212 og Addington p Eksempelvis Addington, Aronovitz, Laver mfl. 9

15 Forbehold i forbindelse med undersøgelsen Forud for min argumentation for mit valg af vokale kendetegn, vil jeg gerne afklare min tilgang til undersøgelsen på tre afgørende punkter: 1) Normativitet: Når jeg i den følgende undersøgelse vil undersøge vokale kendetegns effekt på et publikum, er det en teoretisk mulighed, at resultaterne ikke peger i en sundhedsfagligt forsvarlig retning. Hvis det fx viser sig, at der er positive persuasive muligheder i en dyb kvindestemme frem for en lys, vil det være en uheldig kendsgerning, fordi det ikke er sundt at lægge sin stemme kunstigt ned i en længere periode. Det er derfor vigtigt her at tilkendegive, at mit sigte med denne undersøgelse ikke er normativt det er altså ikke min hensigt at opfordre andre stemmebrugslærere til at undervise ud fra eventuelle resultater, der er sundhedsfagligt problematiske. 2) Validitet: Det skal fremhæves, at det ikke er videnskabeligt muligt at isolere en stemmes enkelte vokale kendetegn fra resten af stemmen. Ønsker man fx at kigge på en talers læsp, har denne taler også et særligt taletempo, et toneleje, en klang og en dialekt, der giver udslag på flere parametre på en gang, samt en vis kompression, der tilsammen udgør dette menneskes vokale udtryk. Man kan altså sige, at en ʻrenʼ undersøgelse af et enkelt aspekt af en stemme ikke er videnskabelig mulig. Netop derfor har jeg i min problemformulering formuleret mit mål som en undersøgelse af dominerende vokale kendetegn jeg har altså forsøgt at rekruttere talere, der ikke har andre markante eller opsigtsvækkende vokale kendetegn end lige det, jeg ønsker at undersøge. 3) Normalitet: I udvælgelsen af vokale kendetegn til min undersøgelse, traf jeg tidligt den beslutning, at undersøgelsens genstande, stemmerne, skulle repræsentere så normale talere som muligt. På den måde ville undersøgelsens resultater have relevans for de fleste retoriske rådgivere og deres klienter. Derfor vil jeg i det følgende kort præcisere, hvad jeg mener med ʻnormaleʼ vokale kendetegn. I stemmebrug arbejder vi oftest mod et mål, vi kan kalde den sunde stemme en stemme, der, som Susanna Eken beskriver det i bogen Den menneskelige stemme, er karakteriseret ved ikke at volde gener for hverken bruger eller tilhører. 31 Mange normale stemmer er dog kendetegnet ved en eller anden fejlfunktion, fx skur eller knirk, 32 der 31 Eken p Se s. 14 i specialet for nærmere forklaring på disse begreber. 10

16 meget vel i et eller andet omfang kan volde gener for taleren selv eller publikum i en retorisk situation. 33 Derfor er der i denne undersøgelse medtaget vokale kendetegn, der ikke kan betragtes som ʻsundeʼ, men derimod er så hyppigt forekommende, at de kan opfattes som ʻnormaleʼ for danske talere. Udvælgelse af vokale kendetegn I det følgende vil jeg indlede med en kort gennemgang af de vokale parametre i stemmens akustik, hvorefter jeg vil argumentere for min udvælgelse af seks vokale kendetegn inden for disse parametre. For hvert vokalt kendetegn har jeg udvalgt både en mandlig og kvindelig taler, og jeg vil i det følgende diskutere de kønsrelaterede forskelle og stereotyper, som populærkulturen og de ovennævnte amerikanske undersøgelser antyder relaterer sig til de forskellige kendetegn. Frekvens: Stemmens toneleje En stemmes frekvens opfattes af lytteren som stemmens toneleje og termen beskriver lydens tonale frekvens målt i hertz (Hz). Frekvensen (F0) bestemmes af stemmelæbernes vibration per sekund vibrerer stemmelæberne fx 100 gange i sekundet, produceres en lydfrekvens på 100 Hz. Frekvens påvirkes af stemmelæbernes længde, deres masse og deres spænding. På grund af fysiologiske forskelle har mænd derfor generelt en dybere stemme end kvinder med en middelværdi for tale på omkring 110 Hz, mens kvinder ligger omkring 200 Hz. 34 En stemme kan have et generelt højt eller dybt toneleje, men ændringer i frekvensen opfattes derudover af lytteren som stemmens melodik, og denne kan have paralingvistiske signaler som fx geografisk tilhørsforhold via prosodi, signal om slutning af en sætning, emfase etc. 35 Som beskrevet under afsnittet Stemmeperception i den retoriske tradition tyder undersøgelser i den forbindelse på, at en varieret melodik kan have en positiv indflydelse på ethos, mens en monoton har det modsatte Som lektor på Afdeling for Retorik ved Københavns Universitet, Jette Barnholdt Hansen, skriver i artiklen Den intentionelle stemme fra 2007: Idag er visse fejlfunktioner så udbredte, at man kan argumentere for, at de faktisk ofte kendetegner det normale hvis man altså her bruger begrebet normal i betydningen det som kendetegner de fleste stemmer og ikke som et udtryk for den naturlige og sunde stemmebrug. p. 46, Rhetorica Scandinavica 55/ Lindblad p Rørbech angiver 120Hz for mænd og 240Hz for kvinder, p Se fx Per Lindblad Røsten p Jørgensen et. al

17 Under dette parameter har jeg dog ikke valgt at undersøge melodik, men i stedet to stereotype vokale kendetegn for henholdsvis mænd og kvinder, nemlig et generelt højt toneleje og et generelt dybt toneleje. 37 Dette har jeg gjort, fordi det er min opfattelse, at der i al almindelig eksisterer stærke stereotype forestillinger om henholdvis kvinder med meget høje eller dybe stemmer og mænd med meget høje eller dybe stemmer, der muligvis kan påvirke ethos og retorisk agency.! Laver en dansk stand up-komiker fx en karikatur af en uintelligent kvinde, kan vi være ret sikre på, at han eller hun lægger sin stemme op og måske endda gør den luftigere. 38 Undersøgelser foretaget af Montepare & Vega (1988) viser desuden, at kvinder har tendens til at lægge deres stemme op, når de taler med mænd, de har et seksuelt forhold til, i forhold til samtaler med mænd, de har et platonisk forhold til. 39 Høj frekvens hos kvinder forbindes altså både med manglende intelligens, men også med flirt og seksualitet. Som stemmebrugslærere ser vi muligvis konsekvensen af disse fænomener, når professionelle kvindelige klienter beder om hjælp til at lægge deres stemmer ned, fordi de mener, at det fx vil gøre dem mere ʻtroværdigeʼ eller give deres ord mere vægt.! Stereotyper for kvinder med dybe stemmer synes ikke at være lige så udbredte, men i tidlige undersøgelser af radiostemmer var der tydelige tegn på, at lyttere fandt kvindestemmer i alt-toneleje mere behagelige end sopranstemmer. 40 Dybe kvindestemmer synes også i Danmark at blive brugt til en række auditive medier, fx oplæsning af lydbøger, hvor skuespillerinden Ellen Hillingsøs alt-stemme er meget brugt. Ser vi danske karikaturer af kvinder med dybe stemmer, er de dog ofte portrætteret som maskuline og brovtne. 41! Ser vi på mænds stemmer, er billedet umiddelbart mere broget. Den svenske fonetiker Per Lindblad giver i bogen Rösten (1992) et rammende eksempel på frekvensens betydning hos mænd. Han forklarer, at mange drenges stemmer allerede fra omkring 7 år har en dybere klang end jævnaldrende pigers. Dette er der ikke nogen fysiologisk forklaring på, da drenges stemmelæber først størrelsesmæssigt begynder at adskille sig fra pigers i puberteten. 42 Drengene ʻindlærerʼ altså en dybere frekvens, der bekræfter deres sociale rolle som maskuline. På karikatursiden finder vi dog også den meget dybe 37 Et højt eller dybt toneleje regner jeg som et, hvis middelværdi ligger minimum Hz over eller under de angivne normaler. 38 Se fx Oddset-reklamerne :http://www.youtube.com/watch?v=fxsmwnk1x7k eller Jonathan Spang i showet Damer (2005) 39 Pittam p. 70 og Montepare & Vega 40 Pittam (1994) p Fx Linda Pʼs karakter fra Piger på Prøveløsladelse : 42 Lindblad p

18 mandestemme, når en ʻbondskʼ uintelligens skal portrætteres, mens den meget høje mandestemme bruges til karikatur af ʻtøsedrengenʼ, der muligvis er seksuelt afvigende. 43! Ovenstående observationer og pointer fra undersøgelser er kun et lille udpluk af en række af tegn på, at en stemmens frekvens synes at relatere sig i meget høj grad til både mænd og kvinders sociale roller, og derfor må have retoriske konsekvenser. Derfor har jeg valgt at medtage dybt toneleje og højt toneleje for både mænd og kvinder i min undersøgelse.! Intensitet: Stemmens kompression Intensitet måles i decibel (db) og opfattes af lytteren som volumen eller stemmestyrke, og i stemmebrugen taler vi normalt om stemmens kompression. Intensiteten bestemmes af lufttilførslen fra lungerne og stemmelæbernes modstand mod luftstrømmen, der tilsammen skaber det subglottale tryk. 44 Ved stort tryk og stor stemmelæbemodstand mod luftstrømmen skabes en stor intensitet i lyden, også kaldet overkompression. Yder stemmelæberne mindre modstand mod lufttrykket, slipper ekstra luft igennem stemmeridsen og skaber en mindre intens, mere luftfyldt lyd, også kaldet underkompression. Inden for dette parameter har jeg valgt at undersøge to oplagte ekstremer for både mande- og kvindestemmer, nemlig overvejende tendens til underkompression og overvejende tendens til overkompression. Ligesom med toneleje synes stemmens kompression også at have en række sociale funktioner et blandt flere eksempler er fortroligt tonefald med brug af underkompression, eller det Greene & Mathieson kalder confidential voice. 45! Hvor de stereotype opfattelser af stemmer i højt og dybt toneleje i høj grad må anses som betingede af kønsbiologiske omstændigheder og forskelle, er stereotyperne inden for over- og underkompression umiddelbart spatialt akustisk betingede, men med stærke undertoner af kønsbiologiske rollefordelinger. Med en underkomprimeret stemme lægger man rent akustisk ikke beslag på lige så meget rum som med en overkomprimeret, og derfor kan en underkomprimeret stemme, ifølge Pittam, opfattes som mindre dominerende, mere passiv og afslappet Se fx karakteren Bobby med lav frekvens i satire-serien Drengene fra Angora (2004) : watch?v=jnts8afzyuy, (31/7-2010) og karakteren Broder Salsa fra Mandrilaftalen (1999) med falset-stemme: (31/7-2010) 44 Case p Greene og Madison p Pittam (1994, p. 70. Anne Rosing-Schow kalder i artiklen Psyke Soma Stemme (1988) det at tale for aggression - at man træder frem som et selv over for en anden, p

19 ! Den typiske karikatur af den sexede, men også uintelligente kvinde, er som oftest en forholdsvis høj frekvent stemme med underkompression - en stemmetype, der også bruges til en række tv-reklamer. 47 Sjovt nok viser en undersøgelse foretaget af Jeffrey Pittam (1987), at både kvindelige og mandlige lyttere foretrækker underkompression i kvindelige stemmer frem for i mandlige, og samtidig viser en undersøgelse foretaget af Laver (1968), at en svag intensitet associeres med seksuel ophidselse. 48 Ifølge Lindblad har kvinder også større tendens til underkompression end mænd. 49 En af de mest elskede danske mandestemmer, nemlig Thomas Windings, er dog kendetegnet ved en lav frekvens kombineret med underkompression, og en undersøgelse har vist, at talere med underkomprimerede stemmer blev opfattet som mere intelligente, kreative og venlige. 50! En af de almindeligste stereotyper, der kan forbindes med overkompression, er bl.a. skærebrænder-stemmen, der betegner hyperfunktionelle, overkomprimerede kvindestemmer med nasaleret klang. Partileder Lene Espersen (K) eller karakteren Yvonne fra Olsenbanden-filmene, spillet af Kirsten Walther, er to eksempler på denne type. 51 Yvonne-karakteren er, efter min mening, et godt eksempel på den stereotype, der associeres med skærebrænder-stemmen, nemlig en dominerende ʻrappenskraldeʼ, der har sin mand ʻunder tøflenʼ. Addingtons undersøgelse viste også, at overkompression hos kvinder associeres med personlighedstræk som stolthed og mangel på humor. 52 Ifølge samme undersøgelse blev også mænd med overkompression opfattet som energiske, men ʻhårdeʼ og stolte. 53 Dog synes der ikke på samme måde at være en klar stereotype tilknyttet mænd med overkompression, og jeg finder det derfor interessant at se, om en sådan vil vise sig i undersøgelsens resultater.! Der er altså flere ting, der peger på, at graden af intensitet i en stemme, ligesom en stemmens frekvens, har en stærk relation til mere eller mindre konstituerede kønsroller og/ eller sociale roller for mænd og kvinder. Derfor har jeg valgt også at undersøge under- og overkompression hos begge køn. 47 Hør fx indtalingen af denne 3 Mobil-reklame: eller denne (31/7-2010) 48 Pittam (1994) p. 70: Pittam (1987) og Laver (1968) 49 Lindblad p Pittam (1994) p. 83: Brown and Bradshaw (1985) 51 Se fx Lene Espersen (2007) her: eller et klip med Yvonne (1974) her: ( Begge 31/7-2010) 52 Addington p Ibid 14

20 Kvalitet: Stemmens klang Parametret kvalitet er mere kompliceret at definere end de to forrige, da det hos forskellige teoretikere beskrives med en lang række upræcise begreber. 54 James L. Cases definition af stemmens kvalitet i Clinical Management of Voice Disorders (2002) beskrives bedst med Jørgen Fafners term klang, og kvaliteten er et resultat af et sammenspil mellem 1) stemmens resonans i de supralaryngale strukturer 55 og 2) stemmelæbernes tilstand. 56 En ʻvarmʼ og ʻrundʼ klang er, ganske forenklet, resultatet af et sammenspil mellem sunde stemmelæber med regelmæssige periodiske svingninger og komplimenterende resonansrum i især ansatsrøret. 57 Et eksempel på, hvordan resonansrum kan påvirke klangen, er fx ʻovertonefattigʼ klang, der kan være resultatet af begrænsede resonansrum fra naturens side, mens en nasaleret klang kan være resultatet af begrænset brug af ansatsrørets resonansrum ved fx en klemt strube. 58 Et eksempel på, hvordan stemmelæbernes tilstand kan påvirke klangen, er fx skur, der er resultatet af aperiodiske svingninger og følgende overskud af luft, der af funktionelle eller patologiske grunde slipper igennem stemmeridsen under fonation. 59 Skur kan ofte skyldes slimhindeforandringer på stemmelæberne, fx noduli. 60! Under det vokale parameter kvalitet ønskede jeg oprindeligt at undersøge hæshed hos både mænd og kvinder. Hæshed (på engelsk roughness) fungerer som en såkaldt skraldespandsdefinition, der kan dække over mange forskellige vokale kendetegn og derfor er meget upræcist. 61 Jeg vil derfor i dette speciale bruge termen aperiodisk støj, som jeg mener er en mere præcis betegnelse for området. Under aperiodisk støj har jeg valgt at inddrage to forskellige vokale kendetegn for henholdsvis mænd og kvinder. Jeg valgte indledende at undersøge skur som vokalt kendetegn både for kvinder og mænd, men da skur, støj over grundtoneniveau, 62 overvejende forekommer hos kvinder og langt sjældnere ses hos mænd, har jeg i stedet valgt kun at undersøge skur hos en kvindelig taler. Kvinder har større tendens til skur end mænd, da de fra naturen har 54 Se bl.a. Caseʼ egen liste selv p Supralyngale strukturer: Hulrummene i ansatsrøret over struben. 56 Ibid. 57 Dette er en stærk forsimpling: Se fx Rørbech p Rørbech p Lindblad p Kølle et. al. p Case p Kølle et. al. p

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Digital Retorik. Wrap-up

Digital Retorik. Wrap-up Wrap-up 07-05-2014 1 Den retoriske situation Ifølge Lloyd F. Bitzer: De 3 konstituerende elementer: -Exigence (det påtrængende problem) -Audience (publikum) -Constraints (de tvingende omstændigheder) HUSK:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Du øger din personlige fremtoner påvirknings- sikkert kraft Du sikrer buy-in på dine budskaber

Du øger din personlige fremtoner påvirknings- sikkert kraft Du sikrer buy-in på dine budskaber Du fremtoner sikkert Du øger din personlige påvirkningskraft Du sikrer buy-in på dine budskaber Med kropssprogsekspert Styrk din påvirkningskraft - og kom effektivt igennem med dine budskaber Intensivt

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere