Introduktion til MTV-rapporten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til MTV-rapporten"

Transkript

1 Introduktion til MTV-rapporten Behandling og rehabilitering af PTSD Post Traumatisk Stress Disorder regionsyddanmark.dk

2 Hvad er en MTV og hvorfor lave den? Sundhedsstyrelsen definerer en MTV (medicinsk teknologivurdering) som en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi. En medicinsk teknologi kan være et konkret lægemiddel eller en behandlingsform. En MTV skal indeholde analyse af konsekvenserne for de fire hovedområder: teknologi, økonomi, organisation og patient. Analyserne følges op af anbefalinger til den fremtidige tilrettelæggelse af behandlingen. Center for Kvalitet i Region Syddanmark har i 2008 udarbejdet den første MTV både nationalt og internationalt på området for behandling af traumatiserede flygtninge. I denne meget korte udgave af rapportens konklusioner er der lagt vægt på at præsentere områdets problemstillinger, behandlingsformerne og konsekvenser, som rapporten fremhæver i forbindelse med omkostninger, børnene i familien samt nogle af de etiske problemstillinger, der opstår i arbejdet med målgruppen. Der er ligeledes lagt vægt på at præsentere rapportens anbefalinger til den fremtidige behandling og tilrettelæggelse af området. Enkelte anbefalinger er udeladt i denne korte udgave. Det drejer sig om anbefalinger, der har en meget detaljeret karakter og/eller er meget fagspecifikke. Udgivet af: Region Syddanmark Damhaven Vejle Telefon Pr udgjorde indvandrere og deres efterkommere 8,7% af den samlede danske befolkning. Mere end halvdelen af gruppen af indvandrere og deres efterkommere kommer fra europæiske lande.

3 Hvad er PTSD og hvordan diagnosticeres det? Anbefaling: Som en forudsætning for beslutningen om et behandlingsforløb bør behandlingscentrene foretage en præcis vurdering af patientens psykosociale ressourcer i den samlede vurdering af patienten. Anbefaling: Behandlingscentrene bør indføre ensartede vurderinger af patientgruppen. PTSD (post-traumatisk belastningsreaktion) opstår som følge af, at man udsættes for en eller flere ekstreme traumatiske hændelser. Den traumatiske hændelse kan være: dødsfald trussel om død lemlæstelse trussel mod ens egen eller pårørendes fysiske integritet (tortur, voldtægt, fængsling m.m.) Symptomer på PTSD er: skyld skam mistillid tilknytningsproblemer en manglende tro på sikkerhed og retfærdighed personlighedsforandringer søvnproblemer aggressivitet passivitet m.m. Fagfolk skelner mellem PTSD og kompleks PTSD. PTSD knytter sig primært til enkelthændelser (bilulykke, brand, terrorangreb) mens kompleks PTSD vil kunne opstå hos personer, der har været udsat for længerevarende totali tær kontrol og/eller organiseret vold. I nogle tilfælde er risikoen for kompleks PTSD forøget, når personen samtidig har oplevelsen af at leve som flygtning. Kompleks PTSD vil i en række tilfælde udvikle sig til en kronisk tilstand. En undersøgelse af en større repræsentativ befolkningsgruppe i Australien viser, at omkring halvdelen af alle mennesker mindst én gang i deres liv har oplevet en begivenhed af traumatiserende karakter. Ordforklaring Psykosociale ressourcer: Evnen til at indgå i sociale relationer med andre mennesker nærtstående og i samfundet 3

4 De hyppigst forekommende begivenheder var: at være vidne til, at nogen blev alvorligt såret eller dræbt at miste familiemedlemmer livstruende ulykker katastrofer seksuelle forulempelser, herunder voldtægt Lignende undersøgelser i nogle af de traditionelle fattigdoms- og krigshærgede flygtningelande viser, at flere i disse lande er udsat for traumatiske begivenheder. Det er dog langtfra alle, der udvikler PTSD, fordi de har været udsat for en traumatisk begivenhed. MTV-rapporten peger på følgende afgørende faktorer: omfanget af traumatiske begivenheder udviklingsmæssige faktorer sociale faktorer tilknytning om traumet er upersonligt eller interpersonelt temperament genetiske faktorer fravær/tilstedeværelse af psykosociale ressourcer i omgivelserne stressfaktorer Anvendelsen af PTSD diagnosen er forholdsvis ny i forhold til flygtningepopulationen. Det skyldes bl.a. en tidligere tendens til at tolke de psykiatriske problemstillinger og symptombilleder som udtryk for kulturelle forskelle, som derfor ikke kunne håndteres behandlingsmæssigt i det danske sundhedsvæsen. Forskningen har påvist, at PTSD er et hjernemæssigt, alment menneskeligt reak tionsmønster. 4 Flytninge med PTSD En analyse på tværs af flere vestlige lande fra 2005 anslår, at ca. 10% af den voksne flygtninge befolkning har PSTD med betydelige følgesygdomme. En dansk undersøgelse viser, at knap halvdelen af de nyankomne flygtninge i de sidste fire måneder af 2007 oplyste, at de havde været udsat for tortur, heraf havde knap halvdelen beviselige fysiske mén fra tortur. To tredjedele af dem, der havde været udsat for tortur, havde PTSD.

5 Hvordan behandles PTSD og virker det? Den behandling, der traditionelt anvendes i behand lingen og rehabiliteringen af patienter med PTSD er en tværfaglig og specialiseret indsats. Indsatsen er sammensat af elementer inden for psykoterapi, medicinering, fysioterapi og socialrådgivning. Der er ikke i MTV-rapporten fundet tilstrækkelige undersøgelser af elementernes samlede indsats, og derfor er de vurderet hver for sig. Der er primært fundet resultater inden for den psykosociale behandling samt den medicinske. Ordforklaring Traumefokuseret eksponering: Patienten udsættes for erindringer, syns- eller lydindtryk, der giver minder om traumet Relationsfokuseret behandling: se side 6 Behandling, hvor der fokuseres på de følelsesmæssige tilstande og behov i relationen, for eksempel i behandling af forældre barn relationer Relationelle ressourcer: se side 6 Patientens evne til at kunne indgå forbindelse med andre mennesker tilknytning, følelsesregulering Mentaliseringsbaseret: se side 6 Behandling, hvor der fokuseres på symptomernes og problemernes betydning og mening, på følelser, intentioner, behov, ønsker og motiver Psykoedukation: se side 7 Undervisning i hvordan sygdommen slår igennem, dens konsekvenser og hvordan man kan lære at leve med den 5

6 Psykosocial behandling Anbefaling: Patienter med forholdsvis høje psyko - sociale ressourcer bør tilbydes mentaliseringsbaseret traume fokuseret behandling. Anbefaling: Patienter med omfattende følgesygdomme og et mellemniveau af psykosociale ressourcer bør tilbydes systematisk opbyggede og velbeskrevne behandlingsformer med fokus på den psykosociale ressourceopbygning og lavere traumefokuseret eksponering. Anbefaling: Patienter med lave psykosociale ressourcer bør tilbydes støttende og relationsfokuseret behandling med handlingsnær støtte i hverdagen. Anbefaling: Den procentvise fordeling af disse tre ovennævnte hovedkategorier (lav-, mellem- eller højtniveau af psykosociale ressourcer) bør hurtigst muligt kortlægges ved de specialiserede behandlingscentre. Alle undersøgelser gennemgået i MTV-rapporten peger på en forholdsvis ringe forskel på effekten af de forskellige terapeutiske teknikker (kognitive behandlingsformer, eksponeringsteknikker og andre). Det, der betyder noget for et positivt behandlingsresultat er: at der er en følelsesmæssig virksom og mentaliserende relation mellem behandler og patient at svære traumatiske oplevelser og ustyrlige følelser ikke undgås at der sker en opbygning af patientens relationelle ressourcer som en forudsætning for en stigende eksponerende tilgang i behandlingen MTV-rapporten gennemgår en række forskellige psykosociale behandlingsformer, herunder narrativ eksponerings strategi, kropsorienteret terapiform, kognitiv behandling med flere, og konkluderer, at de virker i en vis grad. Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf regionsyddanmark.dk MTV en giver en opdateret oversigt over forskning og praksis indenfor området. Den omfatter såvel den empi riske forskning indenfor feltet, udvikling af nye teorier samt analyser af behandlingseffektivitet og kombinerer disse aspekter så der åbnes for en nødvendig videre udvikling af feltet på et fagligt solidt grundlag. Der er tale om et fagligt arbejde af meget høj kvalitet og om et must for alle beslutningstagere og praktikere indenfor området. Bogen MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge er på 380 sider. Denne MTV bidrager med en nødvendigt og betydningsfuld forskningsbasering af feltet på en måde så grundlaget for en konstruktiv, fælles god standard inden for feltet kan sættes. Den er skrevet af Lund M., Sørensen J. H., Christensen J. B., Ølholm A. og udgivet af Region Syddanmark, Center for Kvalitet Peter Berliner Lektor, mag. art. ved Institut for Psykologi Center for Multietnisk Traumeforskning (MET), Københavns Universitet MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge Sørensen J. H. Christensen J. B. Ølholm A. regionsyddanmark.dk Lund M. Bogen kan downloades på eller på under publikationer ISBN

7 En stor del af patientgruppen vil dog uanset behandlingsform fortsat have væsentlige symptomer. Rapporten kon kluderer, at der bør være mere fokus på både de psyko sociale funktioner og de relationelle forhold omkring patienten. Behandlingstiden vil typisk skulle vare 3-6 måneder for nogle af grupperne, mens det vil tage 6-18 måneder for andre grupper. Det vil især være patienter med meget lave psykosociale ressourcer, der har behov for en længerevarende, støttende og bred behandling og indsats. Der vil være grupper, hvor oddsene for helbredelse er meget dårlige. Det er derfor vigtigt at være bevidst om, hvad målet med behandlingen er. Målet kan være alt fra fuldstændig helbredelse, delvis helbredelse til symptomlindring og en generel forbedring af ressourcerne i familien, således at børn for eksempel ikke trauma tiseres yderligere gennem deres forældre. Medicinsk behandling Der er i rapporten en gennemgang af en række psykofarmaka, som har været anvendt til patientgruppen med godt eller mindre godt resultat. Generelt er det sådan, at medicinering ikke kan stå alene. Medicinering bør ske i sammenhæng med psykosociale behandlingsformer. Fysioterapi og socialrådgivning Der er fundet positive resultater med forskellige fysioterapeutiske behandlingsformer som tillæg til den øvrige behandling. De positive resultater er fundet ved tidlig indgriben i forhold til, hvornår torturen fandt sted. Socialrådgivning har primært til formål at fremme patientens integration og funktion i samfundet snarere end at lindre symptomer. Indsatsen kan dog afhjælpe nogle af de negative effekter ved PTSD nemlig den sociale funktionsnedsættelse (arbejdsløshed, risikoadfærd, social isolation, inaktivitet o. lign.). Psykoedukation Anbefaling: Flygtninge med PTSD bør ved medicinering doseres lavt indtil virkningen på den enkelte patient kendes. Anbefaling: Alle også pårørende bør tilbydes menta liseringsbaserede psykoedukative programmer i grupper. Generelt reagerer mange patienter med kronisk kompleks PTSD kraftigt på medicinsk behandling. Flygtninge med PTSD kan fra hjemlandene være uvante med medicinsk behandling. Derfor er det særlig vigtigt at undervise patienten om medicinens virkning og eventuelle bivirkninger. Psykoedukation ser ud til at forstærke behandlingsresultatet, hvis det tilbydes patienten og eventuelle pårørende før eller sideløbende med behandling. Der kan ligeledes opstå komplikationer som følge af selvmedicinering (forskellige former for medicin medbragt fra hjemlandet, alkohol eller stoffer). 7

8 8

9 Hvilke følgesygdomme knytter sig til PTSD? Psykiske følger Udover den kroniske udvikling af kompleks PTSD vil der hos mange følge andre psykiatriske lidelser. Et studie med mere end 5000 personer, der led af PTSD, viste at næsten halvdelen havde tre eller flere diagnoser foruden PTSD. Fysiske følger Personer, der har været udsatte for traumer, anvender sundhedssystemet mere end ikke traumatiserede. Det handler blandt andet om kredsløbssygdomme, forhøjet blodtryk og kroniske hjertesygdomme. Det var oftest affektive lidelser (depression, mani), angstlidelser eller stofmisbrug (ofte som selvmedicinering over for traumerelaterede erindringer) eller forskellige former for personlighedsforstyrrelser. Danske erfaringer viser, at de hyppigste psykiatriske følgediagnoser, er: akut belastningsreaktion posttraumatisk belastningsreaktion tilpasningsreaktion personlighedsændring efter katastrofeoplevelse akutte og forbigående psykoser vedvarende forandring af sindsstemning nedtrykthed forstyrrelser i integrationen af erkendelse, identitet, hukommelse, sansningen, og vilje tilstand med vedvarende klager over dårligt legemligt helbred med ledsagende krav om undersøgelser og operationer, til trods for forsikringer om, at tidligere undersøgelser ikke har vist noget galt angstlidelser Amerikanske undersøgelser har herudover vist, at Vietnamveteraner med diagnosticeret PTSD har en overdødelighed i forhold til tilsvarende gruppe uden PTSD. Sociale følger Ved længerevarende PTSD ses ofte en sammensætning af reaktionsmønstre som: selvdestruktiv og impulsiv adfærd fjendtlighed social tilbagetrækning, isolation følelse af håbløshed somatisering afmagt et skadet forhold til omgivelser og netværk følelse af at være under en konstant trussel problemer med at styre, følelsesregulere og forstå egne børn Ordforklaring Personlighedsforstyrrelse: Uklarhed og/eller usikkerhed om egen identitet giver sig udslag i at man bliver unuanceret og utilpasset 9

10 Børn i familier med PTSD Anbefaling: Børn og unge i familier med PTSD bør tilbydes programmer til opbygning af interaktive psykosociale ressourcer. Interpersonelle overgreb og svigt begået af ens egne forældre og familie får langt alvorligere konsekvenser for børn end overgreb begået af andre eller ikke intentionelle ulykker og katastrofer. Det betyder, at traumer, som er påført af forældrene gennem krig, tortur og eksil, for børnene bliver til en sekundær traumatisering med betydning for relationen mellem forældre og barn. Denne type traumer anses for at være de mest skadelige og ødelæggende for den psykiske og sociale funktion. Forældre med PTSD reagerer ofte med emotionel følelses løshed. Det gør, at de virker utilgængelige for børnene, fjerne i deres relation, og det forhindrer dem i at have et accepterende og glædesfuld samspil med deres børn. Dette manglende positive samspil mellem forældre og børn kan give sig til udtryk i aggressiv og antisocial adfærd hos børnene. Undersøgelser viser, at der er større risiko for at udvikle PTSD ved traumatiske hændelser, hvis man tidligere har været udsat for udviklingsmæssige traumer. Børn af traumatiserede forældre vil på grund af forældrenes manglende tilgængelighed og omsorgsevne udvikle angst for at mærke og tale om det, der sker i forældrenes og deres eget sind. Mentaliseringsevnen svækkes. Dette kan hos barnet føre til alvorlig identitetsforvirring og problemer med hukommelsen, herudover evnen til at sanse vilje og mening. Barnet vil følgelig have svært ved at tale om og reflektere over følelser, mens følelserne er til stede. Hvis man ikke hjælper barnet med at opbygge evnen til at regulere sine følelser og reflektere, vil traumatiseringen fortsætte og i mere voldelige eller fanatiske miljøer, kan det give en tilbøjelighed til blind vold mod andre. Ordforklaring Interaktive psykosociale ressourcer: I et samspil med andre at kunne indgå i sociale relationer Interpersonelle overgreb: Overgreb begået mellem mennesker 10 Kognitive evner: Evnen til at tænke og opfatte

11 Undersøgelser i Danmark viser, at unge indvandrermænd har en 17 gange højere kontaktrate til psykiatrien end unge etnisk danske mænd. Ligeledes viser undersøgelser, at der er markante etniske forskelle i unges psykiske trivsel og sygdomsforekomst unge kvinder og mænd af anden etnisk baggrund har generelt dårligere psykisk trivsel, og de er oftere syge end danske unge kvinder og mænd. Dette forklares bl.a. med, at psykiske traumer før og under flytningen til et fremmed land kan gøre det svært for mange indvandrere og flygtninge at skabe de fornødne psykosociale betingelser for en god opvækst for deres børn. Undersøgelser viser, at børn, der vokser op med traumer og i traumatiserede familier, kan være meget alvorligt påvirkede i negativ retning. Rapporten nævner bl.a.: forringede skolepræstationer og senere erhvervsevne formindskede kognitive evner problemer med kronisk stofmisbrug psykiske forstyrrelser problemer med fysisk helbred alvorlige problemer med følelsesregulering og relateringsevne Følgesygdomme En undersøgelse fra 1999 fandt, at kvinder, der havde været mishandlet som børn, havde flere medicinske diagnoser og højere sundhedsomkostninger end en tilsvarende kontrolgruppe. De havde flere infektionssygdomme, flere smertetilstande, forhøjet blodtryk, diabetes, astma, allergi samt unormale blødninger. Børn Efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001 viste det sig, at børn mellem 4 og 17 år af de forældre, der ikke magtede at forholde sig til, hvad der foregik i deres børns sind, havde 11,1 gange så høj sandsynlighed for efterfølgende psykiske og adfærdsmæssige problemer. 11

12 De samfundsøkonomiske konsekvenser ved PTSD Anbefaling: Behandlingscentrene bør foretage en grun dig og systematisk vurdering af, hvilke patienter der bedst kan profitere af en given differentieret, syste matisk og velbeskrevet behandling. I denne an befaling ligger også, at det bør anerkendes, at mellem en tredjedel og halvdelen af patienterne ikke får til strækkeligt udbytte af de behandlingsformer, der hidtil er undersøgt. Anbefaling: Der bør iværksættes undersøg el ser, som kan belyse de økonomiske konsekvenser for forskellige teknologier. Samt undersøge de økonomiske effekter af forskellige former for organisering af be handling og rehabilitering af patienter med PTSD. Der er væsentlige økonomiske omkostninger forbundet med at have PTSD. Sundhedsøkonomiske omkostninger dækker bl.a. over: sygefravær uarbejdsdygtighed reduceret produktivitet i arbejdstiden øget frekvens af selvmordsforsøg øget misbrug øget forbrug af sundhedsydelser generelt (herunder skadestuebesøg, indlæggelser, praktiserende læger og medicinudgifter) Dertil kommer omkostninger til selve behandlingen af PTSD. En tidlig opsporing og iværksættelse af behandling kan nedbringe forekomsten af PTSD og dermed sænke behandlingsomkostningerne og de øvrige udgifter til sundhedsydelser. 12

13 Hvordan bør behandlingen af traumatiserede flygtninge organiseres? Anbefaling: Der bør ligge en klar beskrivelse af og proce durer for overdragelse mellem de specialiserede behandlingscentre og kommunerne/praktiserende læger. Anbefaling: Organisering af behandling bør struktureres således at ventetiden nedbringes væsentligt, og at der hurtigt tilbydes patienter på venteliste et systematisk, velbeskrevet indledende behandlingsprogram. Anbefaling: Der bør iværksættes tidlig screening til opsporing af personer med høj risiko for at udvikle kronisk kompleks PTSD og en tilhørende tidlig forebyggende behandlingsindsats. Anbefaling: Der bør iværksættes interventionsprogrammer med fokus på mor/barn relationer, familieprogrammer til udsatte familier samt psykosocialt strukturerede aktiviteter til børn mellem 8 og 17 år. Anbefaling: Der bør etableres regionale kompetencecentre for udvikling, formidling og forskning i for bind - else med behandlingen af traume- og tortur ofre i offentligt regi. Anbefaling: Der bør indføres casemanagers, der skal medvirke til sammenhæng og koordinering af behand - ling indenfor og på tværs af sektorer. MTV-rapporten gennemgår to organisationsformer, hvoraf den ene ligner nuværende danske forhold. Modellen består af specialiserede centre i kombination med en kommunal indsats/praktiserende læge. Fordelen ved den model er muligheden for udvikling af høj faglig kompetence, forskning m.m. Svagheden ved modellen er overgangene mellem de specialiserede behandlingscentre og indsatsen i kommunerne. Der er undersøgelser, der viser, at det giver positive resultater at behandle i grupper. Ligesom der er positive resultater med familiebehandling. Personalet MTV-rapporten lægger vægt på uddannelse og supervision af personalet på behandlingscentrene. Der er ikke entydige anbefalinger til personalets sammensætning eller antal. 13

14 Særlige aspekter og dilemmaer ved behandling af traumatiserede flygtninge Kompleksiteten ved PTSD gør det svært at lave standardbehandling De fleste personer med PTSD har samtidig en eller flere andre psykiatriske diagnoser. Det gør det meget vanske ligt på forhånd at sige noget om, hvilken form for behand ling eller kombination af behandling, der egner sig til det konkrete tilfælde. Bredere faktorer som mentaliseringsniveau og personlighedsmønstre ser dog ud til at kunne fremme en mere fokuseret og målrettet behandlings- og forebyggelsesindsats. Medicinering økonomi og co-mobiditet Nogle erfaringer viser, at nyere antidepressiv, epilepsiog antipsykotisk medicin kan have en positiv effekt på nogle grupper af personer med PTSD. Dilemmaet i den sammenhæng er, at de nyere midler er dyre, og derfor vil patienterne sjældent have råd til at betale for behandlingen. Det betyder, at lægerne udskriver en billigere medicintype, hvorved patienten ikke altid opnår den optimale behandling. Foruden dilemmaet mellem dyre og billige medicintyper, vil der ofte være problemer med at medicinere korrekt på grund af det ofte sammensatte diagnosemønster. Koordineringsbehov mellem instanser Der opstår problemer i behandlingen af patienter, når patienten har andre psykiatriske diagnoser udover PTSD. Konkret vil det være sådan, at de almenpsykiatriske afdelinger meget sjældent tager patienter med PTSD, mens behandlingscentrene for traumatiserede ikke tager imod psykotiske patienter. Det betyder, at nogle patienter vil falde igennem systemet, hvis der ikke arbejdes på et mere intenst samarbejde og koordinering mellem instanserne. Børn af traumatiserede forældre når en lille hjælp kan være stor hjælp Børn af traumatiserede forældre hører som udgangspunkt ikke til behandlingscentrenes målgruppe, om end de indgår i visse familiebehandlingsforløb. I modsætning til børn af sindslidende (etniske danskere) er der heller ikke mange tilbud knyttet op sideløbende med forældrenes behandling, hverken i regionalt eller kommunalt regi. Erfaringer viser, at der på dette område skal en meget lille indsats (for eksempel kommunal støtte-kontaktperson eller hjemmesygeplejerske) til over for barnet og/ eller familien, for at barnets situation vil bedres. Blandt andet bør der arbejdes på, at børnene ikke indtager forældrerolle over for deres forældre. 14 Ordforklaring Co-morbiditet: Når en patient har mere end én diagnose

15 Svært at måle på virkning, fordi der altid er tale om en kombineret behandling Traumatiserede flygtninge og torturofre modtager ofte behandling af både social, fysisk og psykiatrisk/psykologisk karakter, der overlapper og betinger hinanden. Det gør det vanskeligt at måle på effekten af enkeltstående behandlinger. Det kan samtidig være vanskeligt at måle på effekten af behandling, hvis det gøres som selvrapportering. For eksempel kan øgning af symptomer hos en patient være udtryk for, at en terapeutisk udvikling er i gang og ikke, at patienten som sådan er blevet dårligere. Forskning, hvor der anvendes andre effektmål end symptom- og selvrapportering, anbefales. Forskningsmidlerne er i dag spredt mellem flere ministerier. Der anbefales en koordinering af klinisk effektforskning på området. Tolkning en nødvendighed Langt de fleste af de patienter, der behandles på centrene for traume- og torturofre behandles v.h.a. tolk. Det giver en række udfordringer til både behandler, tolk og patient. Det kræver som minimum, at der skabes et stabilt forhold mellem behandler og tolk. Desuden er der mange forhold at tage hensyn til, når der vælges tolk: Et er, hvilket køn tolken er i visse situationer kan det for eksempel være nødvendigt med en kvindelig tolk til en kvindelig patient, der har været udsat for seksuelle krænkelser og/eller voldtægt. Et andet forhold er nationalitet/trosretning/kulturel gruppe hvor det i nogle tilfælde kan være en fordel, at tolken har samme etniske oprindelse som patienten, mens det i andre tilfælde vil kunne forhindre det gode samarbejde og trygheden hos patienten. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i patientens mulig hed for at føle tillid og tryghed til behandler/tolk konstellationen. Det første rehabiliteringscenter for torturofre (RCT) opstod i København i 1982 som et privat initiativ som følge af et samarbejde med Amnesty International. I dag er der offentlige behandlingscentre i alle regioner samt en række private. 15

16 Region Syddanmark Damhaven Vejle regionsyddanmark.dk Region Syddanmark Rapporten i fuld længde samt sammenfatningen kan rekvireres eller downloades på:

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Sammenfatning af MTV. Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge. regionsyddanmark.dk

Sammenfatning af MTV. Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge. regionsyddanmark.dk Sammenfatning af MTV Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge regionsyddanmark.dk 4 5 6 7 14 18 20 21 23 Indhold Indledning Hvad er PTSD Følgesygdomme der knytter sig til

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Koncept for Udredning og behandling af personer med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder)

Koncept for Udredning og behandling af personer med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) Koncept for Udredning og behandling af personer med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) - herunder traumatiserede flygtninge og torturoverlevere Psykiatrien i Region Syddanmark version 3, oktober 2011

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Samarbejdsaftale om traumatiserede flygtninge og krigsveteraner

Samarbejdsaftale om traumatiserede flygtninge og krigsveteraner Samarbejdsaftale om traumatiserede flygtninge og krigsveteraner Tillægsaftale til den regionale samarbejdsaftale for det psykiatriske område regionsyddanmark.dk Godkendt af sunhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Regeringen 25. oktober 2012 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Aftalen er ikke endelig, inden der er bekræftet en

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

www.tentsproject.eu 1

www.tentsproject.eu 1 www.tentsproject.eu 1 Denne folder er udarbejdet af J. Bisson (Dr. Med, FRCPsych) og B. Tavakoly (ph.d.), Cardiff Universitet, Wales, Storbritannien(2009) med bidrag fra partnere i Det Europæiske Netværk

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere