Fokus på folkeskolen - En intern evaluering udarbejdet af Vordingborg Kommune med det samlede notat fra Danmarks Evalueringsinstitut indsat i

Transkript

1 Fokus på folkeskolen - En intern evaluering udarbejdet af Vordingborg Kommune med det samlede notat fra Danmarks Evalueringsinstitut indsat i evalueringen marts 2014

2 Udgivet af Vordingborg Kommune 2014 Udarbejdet af: Vordingborg Kommune med empirinotat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

3 1. Indledning Evalueringens formål Evalueringsspørgsmålene Datakilder EVA s rolle i Vordingborg Kommunes interne evaluering Præsentation af øvrige datakilder Afgrænsning af evalueringen Organisering Notatets opbygning Hastigheden af implementeringen Hastigheden af implementeringen Et bagudrettet perspektiv på implementeringen af Fokus på folkeskolen Analyse og vurdering Informationsniveau Kommunikationsstrategi for implementeringen Status på informationsniveauet i skolevæsenet Et bagudrettet perspektiv på informationsniveauet Informationsniveauet i det fremadrettede arbejde EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Analyse og vurdering Gode læringsmiljøer for alle elever Intro til læringsmiljøer for alle elever Status for arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer for alle Udviklingen i personalets samlede fravær på skoleområdet i perioden Et bagudrettet perspektiv på arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer for alle elever Det fremadrettede arbejde med at skabe gode læringsmiljøer for alle elever EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Arbejdsmiljø på skolerne i Vordingborg Kommune Elevtrivsel og undervisningsmiljø Analyse og vurdering Ny skolestruktur og ressourcetildelingsmodel Ressourcetildelingsmodel Status for den nye skolestruktur og ressourcetildelingsmodel Ny skolestruktur Et bagudrettet perspektiv på implementeringen af den nye skolestruktur og ressourcetildelingsmodel Skolestruktur og ressourcetildelingsmodel i det fremadrettede arbejde

4 EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Analyse og vurdering Inklusion og nedlæggelse af special- og centerklasser Nedlæggelse af special- og centerklaser Nye parallelle, tilbud på skolerne Et bagudrettet perspektiv på nedlæggelsen af special- og centerklasser Et fremadrettet perspektiv på overgangen fra special- til almentilbud EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv på overgangen fra special- til almentilbud Analyse og vurdering Fleksibel skole, holddannelse og længere skoledage Intro Status på fleksibelt skema, holddannelse og længere skoledage Et bagudrettet perspektiv på indførelsen af fleksibel skole og længere skoledage Det fremadrettede arbejde med fleksibel skole og længere skoledage EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Analyse og vurdering Udskolingslinjer Beskrivelse af udskolingslinjerne Status på arbejdet med udskolingslinjer Et bagudrettet perspektiv på udskolingslinjer Det fremadrettede arbejde med udskolingslinjer EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Analyse og vurdering Faglig læsning Intro Status for faglig læsning Det fremadrettede arbejde med faglig læsning EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Analyse og vurdering Informations- og kommunikationsteknologi Introduktion til IKT-temaet Status på brugen af informations- og kommunikationsteknologi Et bagudrettet perspektiv på implementeringen af nye former for IKT Et fremadrettet perspektiv på brugen af IKT EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Analyse og vurdering Fysiske rammer Intro fysiske rammer

5 11.2. Status for fysiske rammer Et bagudrettet perspektiv på ændringer i de fysiske rammer med Fokus på folkeskolen Fysiske faciliteter i et fremadrettet perspektiv EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Analyse og vurdering Ledernes arbejde De nye ledelser Status for ledernes arbejde Et bagudrettet perspektiv på etableringen af nye ledelser i Ledernes fremadrettede arbejde EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Analyse og vurdering Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger Igangværende og gennemført kompetenceudvikling Status på kompetenceudvikling af lærere og pædagoger Et bagudrettet perspektiv på kompetenceudviklingen af lærere og pædagoger Den fremadrettede kompetenceudvikling EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Analyse og vurdering Ressourcepersoner Ressourcepersoner på skolerne Status på brugen af ressourcepersoner Brugen af ressourcepersoner fremadrettet EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Analyse og vurdering

6 1. Indledning Vordingborg Kommune har henvendt sig til Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) med henblik på bistand i forbindelse med en evaluering til kommunens politiske niveau af den foreløbige implementering af kommunens projekt Fokus på folkeskolen, som startede i I dette notat overdrager EVA resultaterne af spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, selvevaluering på seks skoler og gruppeinterview med forældre, medarbejdere og ledelser. Der indgår derudover data fra spørgeskemaundersøgelse (tabelrapport) og en beskrivelse af metoderne brugt til indsamling af de nævnte datakilder. Notatet danner baggrund for forvaltningens egne analyser, vurderinger og forslag til opfølgning. Notatet indgår i sin fulde ordlyd i kommunens endelige rapport Evalueringens formål Evalueringens formål er primært formativt og sekundært summativt: Den formative del af evalueringen skal vise, hvordan implementeringen fremadrettet kan støttes. Den summative del af evalueringen skal vise, hvordan projektet er skredet frem, og hvad arbejdet har resulteret i Evalueringsspørgsmålene Evalueringen besvarer tre overordnede evalueringsspørgsmål: Hvad har Fokus på Folkeskolen foreløbigt resulteret i? Hvordan er centrale dele Fokus på folkeskolen implementeret? Hvordan kan arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer for alle og elevernes læring støttes fremadrettet? Disse overordnede evalueringsspørgsmål besvares med særligt henblik på følgende temaer: Nedlæggelse af specialklasser og ekskluderende tilbud Dagligt læsebånd IKT Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelser Udskolingslinjer Holddannelse, fleksibel skole og længere skoledage (med lektietid) Arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer for alle elever Nye ledelser Fysiske faciliteter og ombygninger Ressourcetildelingsmodellen Datakilder 1 Kvantitativ undersøgelse blandt elever (undersøgelse lavet på baggrund af DCUMs skabelon). Data er indsamlet i oktober Karaktergennemsnit 3 Resultater fra nationale tests 4 Kvantitativ undersøgelse blandt lærere (den obligatoriske arbejdspladsvurdering - APV) 5 Nøgletal fra økonomirapporter 6 Analysen Status på arbejdet med inklusion udarbejdet af Inklusionsudvikling under Undervisningsministeriet i efteråret Data var først klar til udsendelse på skolerne primo januar Selvevaluering på seks skoler. Selvevalueringen fandt sted i perioden 28. oktober 2013 til 10. januar Perioden blev forlænget pga. en forsinkelse af data fra Statusanalyse på inklusion (se denne). 6

7 8 Fokusgruppeinterviews med lærere og pædagoger. Interviewene blev afholdt i uge 3, Fokusgruppeinterviews med ledelsesrepræsentanter. Interviewene blev afholdt i uge 3, Gruppeinterviews med forældre. Interviewene blev afholdt i uge 3+4, Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre. Data blev indsamlet perioden 25. oktober til 8.december EVA har indsamlet datamaterialet i punkterne 7-11 (se nærmere beskrivelse nedenfor). EVA har i forbindelse med evalueringen modtaget en del henvendelser fra borgere og interessenter til skolevæsenet i Vordingborg Kommune. Disse henvendelser har fx drejet sig om personlige erfaringer med Fokus på folkeskolen eller perspektiver fra en interesseorganisation eller lignende. Henvendelserne har til tider rummet dokumenter (fx breve til forvaltning, politiske udvalg eller undervisningsministeren) eller links til beskrivelser af evalueringen). Medarbejdere fra EVA har i alle tilfælde læst det indsendte, men materialet indgår ikke som egentligt dokumentationsmateriale i evalueringen EVA s rolle i Vordingborg Kommunes interne evaluering Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har bidraget til Vordingborg Kommunes interne evaluering af Fokus på folkeskolen. EVA har haft to funktioner i evalueringen: Dels været sparringspartner for Vordingborg Kommune i forbindelse med design af evalueringen og i rapportskrivningen Dels været ansvarlig for en del af dataindsamlingen (konkret spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, selvevaluering på seks skoler, gruppeinterviews med væsentlige aktører - alle tre beskrives nedenfor). EVA har sammenskrevet disse data. En evaluering består af beskrivelse af data, analyse af data, vurdering af indsatsen ud fra data og ideer til (og på sigt en plan for) opfølgningen. Vordingborg Kommune varetager langt størstedelen af analyserne af data og alle vurderinger af data. EVA opsummerer de muligheder for opfølgning, som data lægger op til, og denne opsummering indgår i rapporten. Listen suppleres af kommunen selv, ligesom kommunen naturligvis tager stilling til udvælgelsen og rækkefølgen af opfølgningstiltag. EVA indgår således ikke som egentlig evaluator, og evalueringen har derfor karakter af en intern evaluering med eksternt bidrag. Det eksterne bidrag har haft til formål at løfte kvalitet og validitet af evalueringen. Nedenstående gennemgås de opgaver, som EVA har udført i evalueringen. Opstartsseminar med forvaltningen EVA afholdt et seminar for repræsentanter fra Vordingborg Kommune (konkret to konsulenter fra forvaltningen), hvor evalueringsspørgsmålene blev udarbejdet. Selvevaluering på seks skoler EVA stod for tilrettelæggelsen af selvevalueringsprocessen og udarbejdelse af selvevalueringsguide til skolerne i Vordingborg Kommune. Selvevaluering er et redskab til systematisk refleksion og er særligt velegnet i en formativ evaluering altså en evaluering, der skal bruges til fremadrettet at udvikle en indsats eller en skole/et skolevæsen. Evalueringen af Fokus på folkeskolen har et hovedsageligt formativt sigte, da et primært formål er at finde veje til udvikling af det videre arbejde med Fokus på folkeskolen. Resultatet af en selvevaluering er en selvevalueringsrapport, der er et stykke kvalitativt datamateriale. Med andre ord er det, der står i en selvevalueringsrapport ikke i kvantitativ forstand repræsentativ for den samlede skole og dette er heller ikke formålet med selvevalueringen. Selvevalueringen har både et lokalt og et kommunalt formål: 7

8 Det lokale formål er at skabe refleksion i selvevalueringsgruppen og i ledelsen i forhold til det nuværende og kommende arbejde med at skabe gode læringsmiljøer for alle elever. Refleksionen her skal gerne smitte af på andre grupper på skolen, da selvevalueringen kan danne udgangspunkt for drøftelser i medarbejder- eller forældregrupperne. Selvevalueringsrapporten kan også med fordel danne baggrund for drøftelser mellem skoleledelse og forvaltning om, hvordan arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer for alle elever bedst muligt styrkes fremadrettet. Det kommunale formål er, at selvevalueringen skal være en del af datagrundlaget i den samlede evaluering af Fokus på folkeskolen. Som de andre kvalitative datakilder i evalueringen skal materiale fra selvevalueringerne nuancere kvantitative data og vise mangfoldigheden af perspektiver på og eksempler fra arbejdet med de analyserede temaer. Det er afgørende for både proces og resultat i selvevalueringen, at der er et godt og konstruktivt samarbejdsklima i selvevalueringsgruppen, så der er en stemning, hvor alle perspektiver er velkomne, og hvor emnerne både diskuteres bagudrettet og fremadrettet. Selvevaluering er ikke en metode, der er præget af høj reliabilitet med andre ord kan en selvevaluering godt se forskellig ud alt efter hvem, der har lavet den. Men pointen med metoden er jo som nævnt også nærmere at få gode drøftelser, frembragt væsentlige, relevante perspektiver på emnet samt at danne baggrund for den fælles refleksion ud over selvevalueringsgruppen. EVA har derudover brugt selvevalueringsrapporterne for at få et indblik i skolernes oplevelse af arbejdet med Fokus på folkeskolen før gruppeinterviewene, hvilket var med til at kvalificere interviewene. Data fra selvevalueringen præsenteres som et overordnet billede fra rapporterne (der hvor der er et mønster at spore) og bruges også som eksempler på perspektiver på et givent emne. Skolerne nævnes ikke med navne, da det ikke er sammenligninger mellem grupper eller forhold på enkeltskoler, der er ærindet med at bruge data fra selvevalueringsrapporterne i dette notat (denne del ligger som nævnt i den lokale opfølgning på skolen og mellem skole og forvaltning). Dette betyder, at der kan være variationer mellem skolerne, som formidlingen af selvevalueringsrapporterne i dette notat ikke viser. Selvevalueringsgrupperne blev sammensat af skoleledelsen og bestod på hver skole af: 1 lærer fra hver af skolens faser. 1 pædagog fra hver af de faser, hvor denne medarbejdergruppe i væsentlig grad er med til at løfte læringsopgaven på skolen. (Pædagogen fra indskolingen skal både have timer i skolen og i SFOen.) Skolens inklusionsmedarbejder. En repræsentant for skolens ledelse (han/hun havde ansvaret for at nedskrive drøftelserne til en selvevalueringsrapport). Selvevalueringsgruppen havde undervejs i selvevalueringsprocessen mulighed for at supplere sig ved drøftelsen af enkelte spørgsmål fx ved skolens læsevejleder under drøftelse af punktet om læsning eller den didaktiske it-vejleder under drøftelse af punktet om it. Skolebestyrelsen besvarede som led i selvevalueringen også en række spørgsmål. Denne besvarelse indgår også i selvevalueringsrapporten. Skoleledelsen besvarede de spørgsmål i selvevalueringsguiden, der drejede sig om samarbejdet i ledelsesteamet. Svarene herfra skulle også indgå i selvevalueringsrapporten (men gør det ikke på alle skoler givet pga. en misforståelse). 8

9 Selvevalueringsguiden er den række af spørgsmål, som selvevalueringsgruppen på de enkelte skoler skulle besvare. Temaerne i selvevalueringsguiden var: De fysiske rammer De organisatoriske rammer Ændringerne i rammerne for undervisningen It Læsning Status, analyse og vurdering af skolens arbejde med at skabe gode læringsmiljøer for alle i praksis. Som et særskilt punkt i selvevalueringen skulle selvevalueringsgrupperne drøfte data fra analysen Status på arbejdet med inklusion fra Inklusionsudvikling. Disse data blev imidlertid forsinket, og trods en udsættelse af deadline for selvevalueringsrapporterne (fra den 13. december 2013 til den 10. januar ) var der (for) kort tid til at drøfte resultaterne. EVA opfordrer derfor til, at disse resultater drøftes yderligere på skolerne og mellem skoler og forvaltning. Selvevalueringsguiden til distriktsskolerne er at finde i appendiks A. Bemærk at selvevalueringsguiden til Kompetencecenter Kalvehave også rummede et tema om, hvordan Kompetencecenter Kalvehave som støtte til arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer for alle på de øvrige skoler. EVA præsenterede selvevalueringsguide og -proces ved et 1½ times indlæg som både bestod af oplæg og øvelser for deltagerne. Efterfølgende havde de seks selvevalueringsgrupper mulighed for telefonisk sparring fra EVA. Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre EVA bistod Vordingborg Kommune med at indsamle data blandt forældre i kommunen. Spørgeskemaundersøgelsen beskrives kort her se appendiks B for en grundigere beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsens metode. Herunder var det EVA s opgave i samarbejde med repræsentanter fra Vordingborg Kommune at opstille temaer for spørgeskemaundersøgelsen. EVA udarbejdede herefter et udkast til spørgeskemaet, som Vordingborg Kommune fik til kommentering mhp. at rette faktuelle fejl. EVA pilottestede spørgeskemaet og tilrettede spørgeskemaet på baggrund af pilottesten. Spørgeskemaet har overordnet to dele: Første del rummede spørgsmål om konkrete børn. Disse spørgsmål blev gentaget for hvert barn. Anden del rummede mere overordnede spørgsmål om den pågældende forælders syn på Fokus på folkeskolen. Disse spørgsmål kom kun én gang til hver respondent. Efterfølgende udsendte EVA skemaet elektronisk gennem spørgeskema-softwaren Inquisite. Kommunen leverede i den forbindelse én mailadresse pr. barn i en skabelon, som EVA udfærdigede. Det var ikke muligt at udsende en generel invitation på intranettet til at deltage, da der skal gives et unikt link pr. barn i skolevæsenet. Dette betyder, at forældre, der ikke har opgivet deres mailadresse på skoleintra, ikke har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Forældrene er dog af de enkelte skolers sekretærer blevet bedt om at opdatere deres kontaktinformationer på intranettet. Det var derudover ikke muligt at udsende skemaet til begge forældre, da det er afgørende for datakvaliteten, at spørgsmålene om hvert enkelt barn kun besvares én gang. Hvis der var mailadresser på begge forældre, blev det afgjort tilfældigt hvem, skemaet skulle sendes til. 1 Deadline kunne ikke udsættes yderligere, da EVA skulle bruge selvevalueringsrapporterne til at udvikle spørgeguides til gruppeinterviewene ugen efter. 9

10 Der udsendtes to rykkere pr. mail, hvis spørgeskemaet ikke blev besvaret. EVA varetog det løbende data management. For at vurdere datakvaliteten opgjorde EVA svarprocenten og udarbejdede en bortfaldsanalyse i forhold til, hvilken afdeling respondenten har barn på. Datakvaliteten vurderes at være tilfredsstillende. Bortfaldsanalysen indgår i appendiks B. EVA udleverede data fra forældrespørgeskemaundersøgelsen til kommunen i form af frekvenstabeller og krydstabeller med relevante spørgsmål krydset med baggrundsvariablene skole, afdeling og fase. Enkelte andre krydstabeller blev ligeledes udarbejdet. Alle frekvenser og krydstabeller findes i tabelrapporten i appendiks C og indgik også i EVA s sammenskrivning af data (se nedenfor). Af hensyn til rapportens længde indgår der kun univariate tabeller (altså tabeller, der viser den overordnede fordeling af svar på ét spørgsmål). Disse tabeller indgår også i tabelrapporten i appendiks (men bemærk, at de har andre numre i denne). Hvis der er væsentlige forskelle at spore mellem fx skoler i de bivariate tabeller (altså tabeller, som viser fordelingen af svar på ét spørgsmål fordelt på flere grupper), nævnes dette i teksten, og der henvises til den relevante tabel i tabelrapporten i appendiks C. Der var i spørgeskemaet åbne svar, så forældrene kunne videregive andre erfaringer med og perspektiver på Fokus på folkeskolen (og komme med evt. kommentarer til spørgeskemaet). Denne mulighed var der mange, der benyttede sig af: Der kom over 600 åbne svar. Det har været kommunens opgave at anvende disse svar i rapporten. Gruppeinterviews EVA stod for udarbejdelsen af spørgeguiderne til fokusgruppeinterviews og gennemførte: 2 minigruppeinterviews med repræsentanter for den del af forældregruppen, der tidligere havde deres barn i specialtilbud, men hvor barnet nu er inkluderet i almentilbud. Interviewene varede 1½ time fokusgruppeinterview med repræsentanter for den brede forældregruppe uden ovenstående erfaringer. Interviewene varede 2 timer. 1 fokusgruppeinterview med lærere à to timer. 1 fokusgruppeinterview med pædagoger à to timer. 1 fokusgruppeinterview med samtlige skoleledere og viceskoleledere 3 à 1½ time 1 fokusgruppeinterview med et tilfældigt udtræk af afdelings- og SFO-ledere à 1½ time. Udvælgelse af interviewpersoner Udvælgelsen af interviewdeltagerne foregik ved lodtrækning. EVA foretog lodtrækningen. Kvalitative interviews som disse gruppeinterviews har ikke til formål at være repræsentative, men derimod illustrere en mangfoldighed af erfaringer, perspektiver og nuancer på det, der skal evalueres i dette tilfælde altså Fokus på folkeskolen og elementer heri. Ved rekrutteringen til forældreinterviewene med henholdsvis repræsentanter fra den del af forældregruppen med et nyinkluderet barn i et almentilbud og den brede forældregruppe uden ovenstående erfaringer, blev der trukket lod blandt de forældre, som i forældrespørgeskemaundersøgelsen havde sagt ja til at lade sig kontakte i forbindelse med deltagelse i et interview. Rekrutteringen til de tre forældreinterviews foregik over telefon og efterfølgende på mail og forløb problemfrit. Under rekrutteringen italesatte mange af forældrene vigtigheden af fortrolighed og anonymitet ved interviewet, hvorfor interviewene blev rykket til et mindre offentligt sted end først planlagt. 2 Vi kalder denne gruppe børn for nyinkluderede for at lette formuleringerne i notatet. 3 En enkelt viceskoleleder var dog forhindret i at komme. En afdelingsleder fra den pågældende skole deltog i stedet. 10

11 I løbet af december og primo januar rekrutterede EVA: 2 x 6 forældre med nyinkluderede børn. Til disse interview kom der hhv. 2 og 3 forældre. Interviewene var indholdsmættede, og EVA skønner ikke, at det at der kom et lavere antal interviewpersoner end forventet, gik ud over interviewenes kvalitet. Tværtimod var der ved interviewene tid og rum til at komme i dybden med emnet, som lå interviewpersonerne meget på sinde. 12 repræsentanter for den brede forældregruppe. Ved dette interview kom 2 forældre, og selvom de fremmødte leverede væsentlige perspektiver, blev det ikke vurderet, at dette interview alene kunne give et fyldestgørende indblik i erfaringer fra den brede forældregruppe. Forvaltningen i Vordingborg Kommune valgte derfor, at EVA skulle gennemføre endnu et interview. På grund af tidsfristen på evalueringen var den eneste mulighed for rekruttering til dette interview et åbent opslag på skolernes intranet. Flere end de 12, der var plads til ved interviewet, meldte sig, og 11 mødte op. Denne rekrutteringsstrategi var som nævnt nødvendig, men det må forventes, at den har den slagside at det er de særligt interesserede og derved ikke helt gennemsnitlige forælder, der melder sig. Det kan også forventes, at det er særligt kritiske forældre, der melder sig. Interviewet rummer ikke desto mindre væsentlige perspektiver og erfaringer fra den almene forældregruppe. Også udtrækningen af interviewdeltagere til pædagog- og lærerinterviewene foregik ved lodtrækning. Lodtrækningen skete her på baggrund af lister over de ansatte på de fem skoler i Vordingborg Kommune. Disse lister leverede Vordingborg Kommune. Der blev trukket lod således, at der var en ligelig fordeling af ansatte fra de forskellige skoler og herunder afdelinger, hvis det var muligt ud fra listerne. Interviewpersonerne blev ved interviewet underrettet om dette mindre forbehold for deres anonymitet. Der blev af to omgange trukket 60 lærere og 47 pædagoger, hvoraf der skulle bruges 12 til hvert af de to interviews. De udtrukne lister blev sendt tilbage til Vordingborg Kommune, for at forvaltningen således kunne tilføje hvilke faser, de forskellige pædagoger og lærere arbejdede på. Det viste sig at være vanskeligt at rekruttere medarbejdere fra skolerne. Især lærerne var ikke interesserede i at deltage, og ud af de 60 udtrukne kandidater var der kun ni, der ønskede eller havde mulighed for at deltage i interviewet. Den manglende interesse fra medarbejdernes side for at deltage i interviewet betød, at der ikke kunne opnås en ligelig fordeling af interviewdeltagere fra de forskellige skoler, afdelinger og faser. Således ønskede ingen af de 12 udtrukne lærere fra Svend Gøngeskolen at deltage i interviewet. I løbet af december og primo januar rekrutterede EVA: 9 lærere fra 4 skoler 11 pædagoger fra 4 skoler Tidspunkterne for interviewene lå uden for lærernes og pædagogernes normale arbejdstid, men de fik løn for at deltage i interviewene. Dog var det ikke muligt for lærerne at få løn for deres deltagelse, hvis de samtidig ønskede fuldstændig anonymitet. Vordingborg Kommune stod selv for at invitere gruppen af ledere og viceledere til interviewet. EVA stod for lodtrækningen af afdelings- og SFO-ledere. Forvaltningen inviterede herefter denne gruppe til interviewet. Disse to grupper kan altså ikke siges at have anonymitet over for forvaltningen, men naturligvis over for den brede offentlighed. Ved alle interviews gjorde intervieweren fra EVA en indsats for at bevare en åben stemning. Blandt andet ved at bede interviewpersonerne love hinanden ikke at fortælle delte historier videre efter interviewet. Dette skønnes at stimulere til åbenhed. 11

12 Interviewene havde fokus på implementeringsprocessen og på det konkrete arbejde med Fokus på folkeskolen nu, men også på at frembringe ideer til fremadrettet at udvikle arbejdet med Fokus på folkeskolen yderligere. Det var et vilkår ved alle interviews, at der måtte prioriteres i temaerne til interviewene, for selvom der var sat god tid af til alle interviews, var der også mange erfaringer og stor talelyst, der skulle honoreres. Interviewdata vurderes at være af god kvalitet. Sammenskrivning af data EVA skrev data fra forældrespørgeskema, selvevalueringer og gruppeinterviews sammen til en deskriptiv tekst. Fordi data har skullet præsenteres grundigt, er teksten fra EVA blevet lang. Derfor har EVA suppleret med en opsamling bestående af en række spørgsmål, som forvaltningen kan tages stilling til i sine analyser og vurderinger. Spørgsmålene er placeret til sidst i hvert kapitel. EVA s sammenskrivning har været til høring i Vordingborg Kommunes forvaltning, så repræsentanter herfra havde mulighed for at rette faktuelle fejl og misforståelser. Sammenskrivningen indgår i forvaltningens samlede rapport. Sparring på rapportudkast EVA gav sparring i forbindelse med udarbejdelsen af evalueringsrapporten. Denne sparring bestod at to elementer: Et opstartsmøde af 3 timers varighed på EVA, hvor analyse af datakilderne og en disposition for rapporten blev drøftet. EVA stod yderligere for gennemlæsning og kommentering af rapporten, hvorefter der blev afholdt møde med kommunens forvaltning. Bemærk, at EVA ikke var en del af sparringen i forbindelse med indsamlingen af samtlige datakilder. Således havde EVA ingen rolle i indsamlingen af: Referater fra styregrupper, da disse allerede var udarbejdede. Nøgletal fra økonomirapporter, fordi der var tale om allerede udfærdigede data eller nye træk af eksisterende data. Statusanalyse på inklusion, APV-undersøgelsen og data fra DCUM-undersøgelsen, fordi disse blev gennemført efter en fast skabelon. Data om elevresultater fra nationale tests og karaktergennemsnit, fordi disse blev indsamlet efter en fast skabelon. Anvendelsen af disse datakilder blev drøftet ved rapportopstart og kommenteret i EVA s læsning af rapporten Præsentation af øvrige datakilder Status på arbejdet med inklusion i Vordingborg kommune Vordingborg Kommune indgik i efteråret 2012/foråret 2013 en samarbejdsaftale med Undervisningsministeriets udgående enhed Inklusionsudvikling. Inklusionsudvikling samarbejder med 20 udvalgte kommuner med udgangspunkt i den enkelte kommunes situation og behov om at kvalificere og understøtte kommunernes inklusionsindsatser. I forbindelse med projektets start har Undervisningsministeriet med hjælp fra eksternt firma gennemført spørgeskemaundersøgelsen Status på arbejdet med inklusion i Vordingborg Kommune blandt alle medarbejdere i de kommunale daginstitutioner, kommunens folkeskoler og SFO er og alle medarbejdere i PPR og F (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Forebyggelse). På baggrund af undersøgelsen har Undervisningsministeriet udarbejdet en rapport, som også indgår i datamaterialet. rapport bygger på svar fra følgende medarbejdergrupper: 12

13 Medarbejdergrupper Antal Skoleledere 36 95% Lærere/lærere med vejlederfunktioner % Pædagoger i børnehaveklasse/pædagoger i skolen 37 45% Ledere i SFO/fritidshjem 8 44% Pædagoger i SFO/fritidshjem 27 14% Ledere på daginstitutionsområdet % Pædagoger i dagtilbud/pædagoger med vejlederfunktioner % Medarbejdere i PPR/PPR-lignende funktioner 20 - Procent af medarbejdergruppen På baggrund af svarprocenterne vurderes det, at validiteten på dagtilbudsområdet er høj, på skoleområdet er der en fin svarprocent, mens svarene på SFO-området kun kan tages som en svag indikation. Som det ses af ovenstående tabel er pædagoger i SFOer og skoler adskilt i to grupper. I praksis er disse gruppe ikke altid klart adskilte, da flere pædagoger i SFOerne også har timer i skolen. I undersøgelsen er pædagogerne blevet bedt om at forholde sig til, hvor de har flest timer. En pædagog med flest timer i skolen svarer således som lærer (pædagog i skolen), mens en pædagog med flest timer i SFOen, svarer som SFO-pædagog. Rapporten bygger på kvantitative data, hvilket betyder, at den alene giver nogle indikationer på områder, der opleves udfordrende af medarbejderne. Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) termometerundersøgelse I efteråret 2013 gennemførte Vordingborg Kommune en undervisningsmiljøvurdering på alle kommunens folkeskoler. Undersøgelsen er udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø og sætter fokus på flere forskellige aspekter af læringsmiljøet set med elevernes øjne. Det er en kvantitativ elektronisk spørgeskemaundersøgelse, med målrettede spørgeskemaer til klasse, klasse og klasse. Det er muligt for børnene at vælge lyd i alle spørgeskemaer så spørgsmål og svarmuligheder kan blive læst op. I alt 4525 elever har kunnet deltage i undersøgelsen, 3260 elever har svaret, hvilket giver en samlet svarprocent på 72 %. Arbejdspladsvurdering (APV) og trivselsvurdering Den fysiske og psykiske undersøgelse af arbejdsmiljøet på skolerne i Vordingborg Kommune er baseret på primære kvantitative og kvalitative data, der er indsamlet via spørgeskema. Spørgeskemaet er struktureret og standardiseret med har overvejende lukkede spørgsmål som suppleres med åbne spørgsmål og svarkategorier. Validiteten af undersøgelsen er god. I undersøgelsen af trivslen på skolerne var der 472 der deltog ud af 621 inviterede. Svarprocenten er derfor på 76 %. Undersøgelsen af det fysiske arbejdsmiljø havde 463 deltagere ud af 621 mulige og en svarprocent på 74,6 % Afgrænsning af evalueringen Evalueringen baserer sig på et omfattende datamateriale. Alligevel kan evalueringen ikke afdække alle aspekter ved Fokus på folkeskolen. Evalueringen har kun i begrænset omfang mulighed for at skelne mellem det første og det andet år i implementeringen af Fokus på folkeskolen. Hvor der er sket en udvikling over de to år, vil dette fremgå, men det har ikke været et særskilt fokus i dataindsamlingen (pga. de 13

14 opstillede evalueringsspørgsmål), og derfor vil sådanne forskelle ikke blive behandlet fyldestgørende. Evalueringen rummer heller ikke særskilte data om de børn, der først i sommeren 2012 fik en diagnose. Disse vil i datamaterialet fremgå som børn i almengruppen, da der i evalueringen udelukkende skelnes mellem børn, der i skoleåret var i specialklasse/centerklasse og børn, der ikke har været i et sådant tilbud (eller hvor denne ligger længere tid tilbage end skoleåret ). Evalueringen rummer heller ikke et særskilt fokus på børn, der allerede før skoleåret var blevet inkluderet i folkeskolen med støtte. Disse vil ligeledes fremstå som tilhørende almengruppen. Det er naturligt, at en evaluering har afgrænsninger som disse, men det er nødvendigt at huske disse forbehold ved tolkningen af data. EVA vurderer ligeledes, at det kan være en idé at overveje, om arbejdet med og forholdene for disse børnegrupper ved en senere lejlighed skal have et særskilt fokus. Det skal også bemærkes, at der ikke indgår forældreinterview med forældre til børn på Kompetencecenter Kalvehave i evalueringsdesignet. Denne gruppe af forældres perspektiver er som en følge heraf mindre belyst end nyinkluderede børns forældre og almenforældre. Det skal bemærkes at, EVA er af den holdning, at evalueringen kun i yderst begrænset omfang indfanger virkninger af indsatsen, idet evalueringen er foregået på så tidligt et tidspunkt i arbejdet med Fokus på folkeskolen. Det skal endvidere bemærkes, at EVA ikke vurderer, at inddragelse af karaktergennemsnit for 9. klasserne er velegnede indikatorer på, om indsatsen er lykkedes eller ej, da de vurderede elever udelukkende vil have gået i skole i ét år, mens indsatsen har været sat i værk (eller rettere været under implementering). Derfor kan hverken positive eller negative udviklinger på disse indikatorer tilskrives indsatsen. Tilsvarende kan siges at gælde resultater fra de nationale tests. Endelig skal det fremhæves, at der under dataindsamlingen (fx i spørgsmål ved interview og i selvevalueringsguiden) er brugt vendingen inkluderende læringsmiljøer for alle elever. I afrapporteringen er valgt at bruge vendingen gode læringsmiljøer for alle elever. Denne justering er sket efter ønske fra kommunen selv Organisering EVA s opgaver i forbindelse med evalueringen var forankret i EVA s område for grundskole og ungdomsuddannelse (GUU). GUU kombinerer et dybtgående kendskab til undervisningen og uddannelserne på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet med en solid evalueringsfaglig erfaring. Medarbejdere hos EVA har været specialkonsulent Henriette Holscher sammen med evalueringsmedarbejder (student) Anne Kyed Vejbæk. Herudover var metodekonsulent Jonathan Hermansen og metodemedarbejder (student) Lea Høxbro Jeppesen tilknyttet til og med december 2013 (hvor deres ansættelser efter eget ønske udløb). I resten af projektforløbet var specialkonsulent Mia Lange og metodemedarbejder (student) Matilde Bruun Hansen tilknyttet. Souschef Rikke Kirkeskov Sørup har haft det ledelsesmæssige ansvar for opgaven. 14

15 1.8. Notatets opbygning Efter dette indledningskapitel kommer et kapitel om hastigheden af implementeringen. Dette tema udsprang spontant af interviews og selvevalueringer og var altså ikke et oprindeligt tema i evalueringen. Temaet behandles som første kapitel og har en lidt anden struktur end de øvrige kapitler, da det kun rummer et bagudrettet perspektiv. Herefter kommer der 12 temakapitler om væsentlige elementer ved Fokus på folkeskolen. Hvert kapitel er opdelt i tre underafsnit: status på temaet p.t., et bagudrettet blik på implementeringen af det pågældende element og endelig et fremadrettet afsnit, hvor de forslag, ideer og potentialer, som er fremgået af data præsenteres. Afslutningsvist følger en opsamling fra EVA bestående af spørgsmål, der kan tages med over i kommunens analyseog vurderingsafsnit. 2. Hastigheden af implementeringen 2.1. Hastigheden af implementeringen Fokus på folkeskolen blev politisk vedtaget af kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune d. 23/2 2012, og trådte i kraft fra august Der var politisk flertal for en ændring af kommunens folkeskoler, på baggrund af et stærkt faldende børnetal, lave karakterer ved folkeskolens afgangsprøver og for få elever der gennemførte en ungdomsuddannelse. Herudover blev 36 % af skolevæsenets midler anvendt til specialundervisning. For at frigive midler til kompetenceløft for alle lærere, efteruddannelse af ledere samt uddannelse af ressourcepersoner, som inklusionsmedarbejder og trivselscoach, vedtog kommunalbestyrelsen en ny skolestruktur som medførte at 12 skoler blev reduceret til 5 fordelt på 13 matrikler, og to skoler blev nedlagt. Samtidig blev alle specialklasser nedlagt og der blev oprettet et samlet kompetencecenter Kalvehave. Herudover blev ressourcetildelingsmodellen ændret fra klassetildeling til elevtildeling, alt sammen med effekt fra 1. august Provenuet fra disse ændringer var på ca. syv millioner kr. i 2012 stigende til 11,6 millioner fra 2015, og de frigivne midler er forblevet på skoleområdet og anvendes til uddannelse og kompetenceløft Et bagudrettet perspektiv på implementeringen af Fokus på folkeskolen Ét aspekt går igen på tværs af flere datakilder: at ændringerne i skolevæsenet er foregået i et meget højt tempo, og for mange ændringer er sket på samme tid. Dette aspekt går igen i mange andre af rapportens temaer, men skal her indledningsvist præsenteres. Det var ikke en del af spørgeguiderne til interviewene, hvilket betyder, at det er på interviewpersonernes eget initiativ, at tema blev taget frem. Dette understreger, at interviewpersonerne tillægger det stor vigtighed. De væsentlige aktører, der bliver hørt i datamaterialet, kobler et højt tempo i implementeringen sammen med en dårligere kvalitet i implementeringen. Disse aspekter beskrives nu med eksempler fra datamaterialet. En forælder fra almengruppen siger fx: Det er ligesom alle de her tiltag, som hver for sig egentlig er fine tiltag, de har ikke chancen for at blive landet, fordi de kræver en kultur og forberedelse, som det her system ikke formår, for man vil det hele på en gang. Et eksempel fra lærerinterviewet er: 15

16 Lærer 1: Hold da op, det skal gå stærkt, tænkte jeg. Jeg kan godt kende det [navn på lærer] siger. Men det, jeg tænkte, var: Det skal godt nok gå hurtigt at lave sådan en kæmpe omstrukturering. Interviewer: Hvad specielt? Lærer 2: Hele skoler der skulle slås sammen og klassesammenlægning osv. Tingene skulle gå så stærkt. Også flere steder i selvevalueringsrapporterne nævnes det, at implementeringen er foregået hurtigt og også for hurtigt: Nedlæggelsen af specialklasser og ekskluderende tilbud er sket meget hurtigt. Dette er blot én brik i det store puslespil Der har været mange nye ting, der skulle implementeres samtidig med, at der skulle etableres nye teams for nogle afdelingers vedkommende. Nedlæggelsen af specialklasserne er led i den samlede indsats og derfor er der sket mange ting samtidig med dette. Det har gjort, at forandringerne har været massive og vanskelige at overskue og der har ikke været tid nok til at planlægge forandringsprocessen. En selvevalueringsgruppe understreger, at de anerkender, at en kulturforandring kræver radikale ændringer, men at det ville have klædt processen, hvis den havde været sat i værk i etaper. Flere ledelsesrepræsentanter deler denne holdning. En skoleleder udtrykker: Jeg tænker, at med den beslutningskraft, der var rent politisk og rent ledelsesmæssigt, så ville det have klædt den her proces, at man havde taget det step by step. Så kunne man have gjort meget ved at inddrage forældrene og personalet og fået tingene bedre på plads. Det ville også have klædt os, at vi kunne have justeret tingene på en lidt mere fleksibel måde. Men rationalet var angsten for at tingene ikke skete. Således indikerer både ledere og selvevalueringsgrupper, at man med fordel kunne have indført forandringerne i flere faser, og på den måde sikre at de involverede aktører kunne følge med i hver etape. En skolebestyrelse skriver i en selvevalueringsrapport, at man kunne have startet med at gennemføre strukturændringerne, for først derefter at sætte gang i inklusionstiltagene. Tempoet af implementeringen er altså et gennemgående billede fra interviewene og selvevalueringsrapporterne. Væsentlige aktører giver udtryk for, at tempoet og de mange samtidige ændringer ved skoleårets start i 2012 har haft negativ betydning for arbejdet med Fokus på folkeskolen. Implementeringen er som bekendt sket i det tempo, den er. Men der er gode råd til den fremadrettede udvikling af Fokus på folkeskolen, når det entydige billede ovenfor tages i betragtning. Erfaringerne må naturligt spille ind i kommende udviklings- og forandringsprocesser i skolevæsenet (fx i forhold til opfølgning på denne evaluering) Analyse og vurdering Selve implementeringen af Fokus på folkeskolen foregik i et højt tempo, hvor alle rammer og praktiske forhold skulle på plads i løbet af 4 måneder i foråret 2012, så den nye skolestruktur, nye budgetmodel osv. kunne være klar til august Kommunalbestyrelsen havde sat som betingelse, at ændringerne skulle være udgiftsneutrale, hvilket medførte at de elementer som var udgiftstunge skulle ændres hurtigst muligt for at frigøre midler til de nye kvalitetstiltag, så som kompetenceløft af medarbejdere og ledere, med videre. Dette var baggrunden for, at ny skolestruktur, ny ressourcetildelingsmodel og nedlæggelse af specialklasser samt oprettelse af et kompetencecenter skulle ske samtidig. Implementeringen fulgte en meget detaljeret plan, 16

17 men administrationen kan på baggrund af EVA s rapport konstatere, at både medarbejdere og forældre oplevede for mange fejl og manglende information om ændringer mv. Det vurderes, at de mange samtidige ændringer har været med til at forstærke oplevelsen af et meget højt tempo. Opsummering Det faktum, at hastighed er et emne som går igen på tværs af datakilderne, understreger vigtigheden af at tage det med i planlægningen af fremtidige projekter, forløb m.v. som skal sættes i værk på skolerne i Vordingborg Kommune. Det anbefales at planen for den kommende implementering af folkeskolereform rulles ud over flere år. 3. Informationsniveau 3.1. Kommunikationsstrategi for implementeringen I forbindelse med den politiske beslutning om implementering af Fokus på Folkeskolen, blev der udarbejdet følgende kommunikationsstrategi for implementeringsfasen: Udgangspunktet for al kommunikation og information vil være, at der hele tiden holdes fokus på, hvorfor de forskellige ændringer, tiltag osv. sættes i værk. Sammenfattende er afsættet for alle tiltag visionen for Vordingborg Kommunes skolevæsen, nemlig At alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære mere. Det er kommunikationsstrategiens formål at målrette informationen til borgerne ved at benytte forskellige virkemidler i samspil med kommunens mest effektive kanaler. Desuden er formålet at sikre sammenhæng mellem det vi siger, og det vi gør. Denne kommunikationsstrategi følger to spor en overordnet central kommunikationsstrategi kombineret med en lokalt tilpasset kommunikation til de enkelte skolers nærmiljø. En central kommunikationsstrategi der sikrer, at alle borgere og interessenter får den rette kommunikation på rette tid og sted. En decentral kommunikation, der hjælper nærmiljøet med at oversætte budskaberne Status på informationsniveauet i skolevæsenet Informationsniveauet under implementeringen af Fokus på folkeskolen er et andet tema, der (ligesom temaet om tempoet af implementeringen) er udsprunget spontant af interviewene. Dette tema blev også undersøgt i spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre, og det bliver også berørt i selvevalueringsrapporterne. Resultaterne giver på tværs et billede af, at informationsniveauet i processen ikke har været tilfredsstillende i væsentlige aktørers øjne. Nedenfor præsenteres data. Forældrenes kendskab til Fokus på folkeskolen 41 % af alle forældre i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de i mindre grad eller slet ikke kender de ændringer, som blev indført med Fokus på folkeskolen (se tabel 25 i tabelrapporten). Der er ikke væsentlige forskelle i svarmønstrene på dette spørgsmål på de forskellige skoler (se tabel 77 i tabelrapporten). Forældrene er i spørgeskemaundersøgelsen også blevet spurgt om, hvordan de vurderer den mængde af information, de får fra skolen om den måde, de arbejder med barnet på i det daglige: 17

18 Tabel 1 Hvordan vurderer du den mængde af information, du får fra skolen om, hvordan de arbejder med dit barn i det daglige? Antal Procent Jeg får for meget information fra skolen 50 3 Jeg får passende mængde information fra skolen Jeg får for lidt information fra skolen Total Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2013 Tabellen ovenfor viser, at størstedelen (60 %) af forældrene, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen vurderer, at de får en passende mængde information fra skolen. Der er 37 %, der svarer, at de får for lidt information fra skolen. Der er forskelle mellem skolerne på dette punkt. Den største forskel er mellem Svend Gønge Skolen og de øvrige skoler, idet flere forældre på Svend Gønge Skolen oplever at få for lidt information fra skolen end på de andre skoler (se tabel 53 i tabelrapporten). Forvaltningen har i deres høringssvar til dette bemærket, at der var lederskift på Svend Gønge Skolen 1. april Der er også forskelle at spore mellem faserne på dette punkt: Forældre til børn på mellemtrinnet og i udskolingen angiver i højere grad end indskolingsforældre, at de får for lidt information (se tabel 70 i tabelrapporten). Der er også en forskel at spore i oplevelsen af informationsniveauet mellem de forældre, hvis barn er gået fra et specialtilbud til et almentilbud, og de øvrige forældre: Forældre til et barn, der er blevet inkluderet i en almenklasse, svarer i højere grad, at de får for lidt information fra skolen (49 % mod 38 % i den anden forældregruppe - se tabel 48 i tabelrapporten). Antallet af forældre til inkluderede børn er dog så lille, at procentsatserne skal sammenlignes med forsigtighed. Konkret udgør de nævnte 49 % af gruppens 21 personer. Et eksempel på noget, som forældrene gerne vil have mere information om, kan gives fra interviewet med den brede forældregruppe. En forælder nævner her nogle kritiske situationer (voldsomme episoder) på skolen, som hun ikke har oplevet, at forældrene er blevet informeret om. Ovenstående eksempler handler om information til forældrene. Et andet aspekt omkring informationsniveauet er den interne information mellem ledelse og medarbejdere. Dette tema behandles i kapitlet om ledernes arbejde. Informationsniveauet er et gennemgående tema i datamaterialet, og vil derfor blive berørt i andre af rapportens afsnit Et bagudrettet perspektiv på informationsniveauet Den samlede forældregruppe deler sig tilnærmelsesvis i to halvdele, når de skal vurdere, i hvilken grad de er blevet informeret om formålet med ændringerne i skolevæsenet: 18

19 Tabel 2 I hvilken grad vurderer du, at du er blevet informeret om formålet med de ændringer i skolevæsnet, der skete som led i Fokus på folkeskolen? Antal Procent I høj grad 84 7 I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse % af forældrene svarer, at de i høj grad eller i nogen grad er blevet informeret om ændringerne, mens 52 % svarer i mindre grad eller slet ikke. Heller ikke her er der væsentlige forskelle i svarmønstrene de fem distriktsskoler imellem (se tabel 75 i tabelrapporten). Forældre til nyinkluderede børns perspektiv Når det drejer sig om de ændringer, der i skoleåret 2012/13 skete for børn, der tidligere havde gået i specialklasse/centerklasse, er det tydeligt, at væsentlige aktører har savnet et højere informationsniveau under implementeringen af Fokus på folkeskolen. Der tegner sig et billede af, at der har manglet information i hele kæden gående fra forvaltning, skoleledere, afdelingsledere, medarbejdere og forældre. Data omkring dette præsenteres nu. I spørgeskemaundersøgelsen blev forældre til et nyinkluderet barn spurgt om, i hvilken grad de oplevede at være blevet oplyst med hhv. hvad der skulle ske i forbindelse med barnets overgang til almenklasse i 2012, og formålet med dette skift. Det er forældre, der har svaret på de forskellige spørgsmål, så procenterne skal anvendes med forsigtighed. Her beskrives de absolutte tal. Tabel 3 I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om hvad, der skulle ske i forbindelse med dit barns overgang til almenklasse? Antal Procent I høj grad 7 18 I nogen grad I mindre grad 8 20 Slet ikke Total Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2013 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". 19 forældre svarer, at de i høj eller nogen grad oplevede at være oplyst om hvad der skulle ske i forbindelse med deres barns overgang til almenklasse (heraf er der 7, der svar i høj grad). 21 forældre svarer i mindre grad eller slet ikke. På grund af det lave antal respondenter kan der ikke med rimelighed identificeres forskelle mellem skolerne på dette punkt (men hver enkelt skole kan se sine data i tabel 63). 19

20 Forældre til et nyinkluderet barn blev i spørgeskemaundersøgelsen også spurgt om, i hvilken grad de oplevede at være blevet oplyst om formålet med, at barnet skulle starte i en almenklasse: Tabel 4 I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om formålet med, at dit barn skulle starte i en almenklasse? Antal Procent I høj grad 5 13 I nogen grad I mindre grad 6 16 Slet ikke Total Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2013 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". 22 forældre svarer, at de i høj eller nogen grad oplevede at være oplyst om formålet med barnets overgang til almenklasse (heraf er der 5, der svarer i høj grad). 16 forældre svarer i mindre grad eller slet ikke. På grund af det lave antal respondenter kan der ikke med rimelighed identificeres forskelle mellem skolerne på dette punkt (men hver enkelt skole kan se sine data i tabel 39). I de to gruppeinterviews med forældre til børn, der er blevet inkluderet i en almenklasse i forbindelse med Fokus på folkeskolen, kommer temaet om informationsniveau også op flere gange. Forældrene i denne gruppe havde ønsket sig et højere informationsniveau bagudrettet. Børnenes overgang til almenklasse er naturligvis meget vigtigt for forældrene, og ændringen i forbindelse med Fokus på folkeskolen er stor i deres liv. Og i nogle tilfælde ligger der et længere forløb forud, som gør situationen ekstra vanskelig for dem at forstå. Denne problematik rejses også i lærerinterviewet, da lærerne stiller sig uforstående overfor, hvorfor elever hen over en sommerferie, pludselig ikke havde brug for at være i det specielle miljø, der tilbydes i en special- eller centerklasse. Der kan forud for inklusionen af barnet i en almenklasse ligge flere år med svære oplevelser. Forældre i denne gruppe beskriver, at de i årene op til at deres barn fik en diagnose følte sig stemplet som dårlige forældre. Forælderen fortsætter: Det hjælper først når man får en diagnose. Hvis man er så heldig at få en. Det er ganske forfærdeligt at sidde der overfor alle de kloge. Og man tænker om de fjerner ungen næste gang. Det er så frustrerende. Situationen omkring børnene er altså sårbar for familierne, og dette er centralt at huske i forbindelse med analysen af inklusionen af disse børn. Forældre til et nyinkluderet barn fortæller om et informationsmøde i 2012 om inklusion, hvor lederne snakkede om hvor godt inklusion var. På mødet blev det også beskrevet, hvor mange inklusionselever, der ville være i det kommende skoleår på en given årgang. En anden forælder beskriver, hvordan de i 2012 fik et brev om, at barnet næste år skulle ind i klasserne, og det får man jo hvert år. Forælderen her oplevede altså ikke at blive informeret 20