indtryk 0,3% over gennemsnittet Vores htx ere har de højeste karakter KTS vinder moms sag 6000 bilag dokumenterer vores ret

Transkript

1 Februar 2009 Nr. 38 indtryk Københavns Teknisk Skoles personaleblad 0,3% over gennemsnittet Vores htx ere har de højeste karakter KTS vinder moms sag 6000 bilag dokumenterer vores ret Super lærling på Tæbyvej Elev var 6 uger om grundforløbet

2 3 : 4 : 5 : 6 : 8 : 10 : 11 : 12 : 14 : 16 : 18 : 20 : 22 : 23 :»Leder«Hele strategiarbejdet starter herfem gange tolv på Tuborgvej«Der var jubel hos industriteknikerne»københavns Tekniske Gymnasium har de højeste karakter«0,3 procent over gennemsnittet»grafisk tekniker elever i Heidelberg«Elever fik undervisning i fremtidens teknologi»fortid møder nutid på Vibenhus«Et historisk træf fandt sted»snedkerbil«kts bil skaber stor opmærksomhed i trafikken»super lærling på Tæbyvej«Elev er seks uger om grundforløb»uu træf med ny struktur«ny mødeform skaber dialog Kort nyt»danske lærlinge i tyske skoler«bygge og anlæg i Glostrup har været i Hamborg»KTS vinder momssag«6000 bilag dokumenterede vores ret til momsregis trering Portræt:»3. Halvleg er også sjov«badmintonklubben Personaleforeningen: Indkaldelse til GF Nye ansatte og fratrædelser Indtryk er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad. Det trykkes i 1050 eksemplarer. Trykkeri : Rosenberg Bogtryk, Ballerup Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske Skole. Desuden bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag og ugeaviser og relevante fagblade. Man vil også kunne finde en pdf udgave af personalebladet på skolens hjemmeside på adressen: Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er mandag den 2. marts. Udkommer den 16. marts. Send materialet til tvi@kts.dk indtryk Ansvarshævende redaktør Direktør: Mogens Nielsen Direkte: Mobil: Mail: mon@ kts.dk Redaktør Theresa Vind Direkte: Mobil: Mail: tvi@ kts.dk Redaktion Kommunikationsafdelingen Mediegrafiker Grafisk SKP: Marius Borodka Forsidefoto: Per Morten Abrahamsen

3 Hele strategiarbejdet starter her Af vicedirektør Flemming Brandt indtryk I forbindelse med KTS 2012 og skolens nye strategigrundlag, som blev præsenteret i den nye virksomhedsplan 2009, har vi i januar måned indledt den nye årsrytme. Med denne vil direktionen sikre de bedst mulige betingelser for, at skolen fortsat kan udvikle sig. Jævnfør årsrytmen, som er skitseret i den virksomhedsplan, alle ansatte fik udleveret sidste år og som kan læses i sin fulde længde i De Offentlige Mapper, har vi i direktionen samt stab 1 i januar været på besøg ude i skoleområderne. I skrivende stund har vi besøgt halvdelen, og jeg må sige, at det har været besøg af absolut positiv karakter. Det har været en fornøjelse at se et så stort engagement fra både ledelse, lærerstab og elever. Fokus på dialog Besøgene ude i skoleafdelingerne er dels en midtvejsevaluering af områdernes hidtidige bidrag til virksomhedsplanen, og samtidig peger det også fremad mod det strategiseminar, der afholdes i starten af april måned, hvor rammerne for strategien til næste års virksomhedsplan sættes. I forhold til, hvordan vi tidligere gjorde i forbindelse med de nu fordums områdeplaner, har vi med den nye årsrytme vendt tingene på hovedet. Nu er det direktionen, der tager ud i områderne, og ikke omvendt. Og det er områderne selv, der sætter dagsordenen for besøgene: de viser de punkter i praksis, som de har valgt at have fokus på samt evaluerer på, hvad der i forhold til årets virksomhedsplan har fungeret rigtigt godt, godt og mindre godt. Samtidig får direktionen mulighed for både at høre og se punkternes udførelse i praksis. Og det er faktisk lykkedes os at lytte og stille spørgsmål uden at konkludere. Vores besøg har fokus på dialogen og det gør dem positive og lærerige. Jeg tør godt sige, at det også har været en god oplevelse ude i områderne det er i hvert fald de tilbagemeldinger, vi har fået. Det er blevet meget positivt modtaget, at de enkelte inspektørområder har oplevet, at det har været»deres dagindtil videre har vi i direktionen været meget glade for de positive indtryk, vi har fået ved besøgene. Det fortæller os, at KTS 2012 er ved at finde sin form, og at inspektørområderne arbejder engageret med skolens overordnede fokusområder«at de har fået mulighed for at vise, hvad de har arbejdet med siden KTS 2012 blev skudt i gang i 2007 og hvor de står i processen p.t. Som ekstra bonus lader det til, at direktionens besøg får pustet nyt liv i processen samtidig med, at vi får mulighed for at stille opklarende spørgsmål i forhold til områdets overordnede strategier. Sammenhæng og synergi Indtil videre har vi i direktionen været meget glade for de positive indtryk, vi har fået ved besøgene. Det fortæller os, at KTS 2012 er ved at finde sin form, og at inspektørområderne arbejder engageret med skolens overordnede fokusområder. Samtidigt har det været utroligt interessant at høre fra både ledelsesgrupperne, FUL konsulenterne, proceskonsulenterne, faglærerne og ved nogle besøg eleverne selv hvordan man har grebet opgaverne an. Vi har fået rundvisninger på skolerne og set arbejdet i værkstederne. Vi har hidtil ikke haft nogen grund til bekymrede miner tvært imod. Og dermed har vi i fællesskab skabt det bedst tænkelige grundlag for strategiseminaret i april. De rammer, der her vil blive sat, bliver præsenteret for alle medarbejdere ved det årlige stormøde ultimo april. I starten af maj skal skoleområderne begynde arbejdet med årsplanen og efter løbende justeringer er områderne så klar til at aflevere deres endelige bidrag til virksomhedsplanen den 1. juli. Den samlede virksomhedsplan for 2010 vil ligge klar i midten af september måned. Direktionen ser frem til årsrytmens arbejde og er sikre på, at det vil forløbe lige så positivt gennem hele året, som det er startet. 3

4 Fem gange tolv på Tuborgvej Der var jubel på Københavns Tekniske Skole på Tuborgvej, da fem industriteknikerlærlinge kort ført jul kunne skrive topkarakteren 12 på hver deres visitkort. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, og den høje anerkendelse fik de fem lærlinge for at have udført en søjleboremaskine i stål, messing og plast. Det er super dejligt at se så flot et resultat. Selvom der går rygter om, at vores udstyr ikke er af det nyeste, så vidner resultatet om, at vi er en skole med fagligt kompetente undervisere og at praktikstederne tager deres opgave med at uddanne deres elever alvorligt, siger Per Schirmacher og Peter Lorentzen Dall, som er faglærere på Tuborgvej. Søjleboremaskinen er de fem lærlinges svendestykke og dermed afslutningsopgaven efter fire års læretid på virksomheder i henholdsvis Helsingør, Tølløse og København. I to uger blev der fræset, drejet og monteret i skolens værksteder, men forinden havde de fem industriteknikerlærlinge diskuteret sig frem til, hvilken en type opgave de ville lave. Ambitionerne var høje og derfor blev de fem lærlinge enige om at udføre en søjleboremaskine. Opgaven bød både på store faglige udfordringer og kunne tilgodese de fem lærlinges forskellige kompetencer. Fire af lærlingene har uddannet sig som industriteknikere med CNC som speciale, og en femte har uddannet sig som industritekniker med manuel bearbejdning som speciale. Det helt særlige ved opgaven er, at eleverne selv udviklede søjleboremaskinen. Det vil sige, at eleverne selv har konstrueret, visualiseret og simuleret søjleboremaskinen i Solidworks 3D solid Cad system. Det gør vi meget ud af at lære eleverne, siger lærerteamet, der har stået for at uddanne eliteholdet. De fem dygtige håndværkere er nu indstillet til ML prisen. Prisen uddeles en gang om året og er på kroner. Lars Hilsen, faglærer De nyuddannede lærlinge er: Christian Ahm, 27 år Siemens Turbomachinery Equiment A/S Helsingør Brian Christensen, 20 år Trelleborg Sealing Solutions Helsingør Kevin Robert Klejn, 22 år MAN Diesel København Martin Mazur Olsen, 33 år Cerealia Unibake A/S Tølløse Tom Chrissen, 47 år Københavns Tekniske Skole 4 Fra venstre: faglærer Peter Lorentzen Dall, Tom Chrissen, Martin Mazur Olsen, Brian Christensen, Christian Ahm og Kevin Robert Klejn.

5 Københavns Tekniske Gymnasium Vi har de højeste karakter Københavns Tekniske Skoles to htx gymnasier på henholdsvis Vibenhus, Østerbro og Sukkertoppen i Valby kan bryste sig med at have det højeste karaktergennemsnit på hele Sjælland (2008). 6,9 lyder vores gennemsnit på. Det er 0,3 procent højere end gennemsnittet. KTS to htx gymnasier har kvalitet i højsædet både hvad angår undervisningen, miljøet og udstyr. Derfor er vi naturligvis stolte af, at vores karakterer er højere end gennemsnittet på Sjælland. På landsplan ligger blot tre htx gymnasier højere end vores. Vi tilbyder undervisning i moderne rammer og har et rigtig godt studiemiljø med mange ressourcer afsat til kvalificeret studievejledning. Vores undervisning er it baseret, og alle vores elever har mod en ganske lav leje deres egen bærbare computer, fortæller inspektøren på de to gymnasier Dorthe Frost. Undervisere i verdensklasse Inspektøren mener også, at det høje karaktergennemsnit udspringer af den kompetente lærerstab på de to gymnasier. Det er yderligere kommet til udtryk i den årlige elevtilfredshedsundersøgelse (ETU), som netop er blevet offentliggjort. Der ligger begge gymnasier i den absolut gode ende ift. landsgennemsnittet. Undersøgelsen måler blandt andet på undervisningen, det sociale og fysiske miljø samt på planlægning og organisering. Vi deler førstepladsen i karaktergennemsnit på Sjælland med TEC. Tvi 5

6 Grafisk teknikerelever i Heidelberg Mandag den 17. november 2008 startede valgfaget teknologiforståelse for første gang på uddannelsen til grafisk tekniker. Vi tog en tur til Heidelberg Print Media Center for at få undervisning i fremtidens teknologi Københavns Tekniske Skole havde påtaget sig opgaven at gennemføre dette specialefag i Heidelberg for elever, der sammen med sin virksomhed, havde valgt dette fag. Vi startede med flere indledende foredrag i Julius Thomsens Gade som opvarmning til kurset. Kodak indledte med en gennemgang af de muligheder, der ligger i Nexpress. Næste indlæg kom fra Müller Martini med deres bud på fremtiden og færdiggørelse af især digitalprint. Til slut varmede Heidelberg specialister op med en flot gennemgang af Heidelbergs maskinudvikling. Efter denne inspirerende mandag drog holdet på tolv elever samt uddannelsesleder Ole Christensen til Frankfurt, hvor vi blev afhentet og kørt til Heidelberg. Heidelberg folkene havde planlagt en stram kursusuge med undervisning fra kl til hver dag (på engelsk). Vi lærte blandt andet at kommunikere meget præcist og styre den elektroniske kommunikation via grafiske workflow. Vi blev præsenteret for øvelser, der beviste, at det vi ser med egne øjne ikke altid er det rigtige. Det er her, det grafiske workflow (Prinect) kommer ind i billedet: Det kan både styre vores aftaler i forhold til, hvordan kunden har bestilt tryksagerne, og hvordan farveprofilerne er aftalt. Efter den grundlæggende teori blev workflowet præsenteret gennem praktiske øvelser. Sidst på ugen fik vi en indsigt i produktion og samling af de grafiske maskiner på fabrikken i Wiesloch samt en præsentation af Heidelbergs nye uddannelsescenter i Appelheim, der både uddanner brugere af deres grafiske udstyr samt alle deres reparatører. Tilbage på Print Medie Centret fik eleverne en gennemgang af hele Heidelbergs færdiggørelseskoncept. Efter fire meget udbytterige dage vendte tolv elever og en uddannelsesleder mætte at input hjem. Ole Christensen, uddannelsesleder 6

7 Deltagere: Jacob Clausen Lavpristrykkeriet Apa Christian Damgaard Lauersen Grafisk A/S Henning Hansen Lito tryk Svendborg A/S Rasmus Bejtrup Lauersen K T Damgaard Jensen A/S Jan Brorson Nielsen Danapak Flexibles A/S Glenn Nybro Pedersen CS Grafisk A/S Helle Pedersen Bogbinderiet Boremo A/S Kenneth Klode Pedersen K T Damgaard Jensen A/S Michael Helledie Pedersen Centrum Grafisk Færdiggørelse A/S Jesper Petersen Danapak Flexibles A/S Camilla Ardahl Svane MV Tryk A/S Formålet med faget er, at eleven: kan tilegne sig viden om aktuelle udviklingstendenser inden for tryk, print eller færdiggørelse gennem studiebesøg og le verandørkontakt. Kan præsentere viden om aktuelle udviklingstendenser inden for enten tryk, print eller færdiggørelse indsamlet gennem studiebesøg og le verandørkontakter. 7

8 Fortid møder nutid på Vibenhus Den kunstner, der har malet de oprindelige freskomalerier i festsalen på Vibenhus, har hidtil været ukendt. Men tilfældighedernes spil gjorde, at et møde mellem ham og grafikeren, der har udsmykket den nye og anden halvdel af festsalen, pludselig var en realitet Tekst og fotos: Theresa Vind Htx Vibenhus blev en realitet da maskinmestrene, som hidtil havde holdt til i ejendommen på Jagtvej 163, flyttede til Lyngby i Som en del af renoveringen valgte KTS at slå det tidligere laboratorium og værksted for automatik, olie og vand sammen med den tilstødende lille sal og sådan opstod festsalen på Vibenhus. Arkitekt Ole Emborg, der stod for ombygningen, rådede skolen til at lade vægmalerierne i den gamle sal»følge med«over i den nye sal med et tidsvarende udtryk. Den opgave tog grafiker Claus Lynggaard på sig. Han tog udgangspunkt i den oprindelige fresko (det vil sige, at billederne er malet med kalkfarver direkte i den friske puds), fotograferede htx eleverne på skolen og tegnede dem op på væggen som grafiske malerier. Det stod helt færdigt i august En tilfældighed og fortid og nutid mødes En billedkunstner ved navn Ellen Malmer læser samme år en artikel om renoveringen i malermestrenes fagblad»de farver«. Tilfældigt støder hun en dag på den freskomaler,»det stod mig klart, at der manglede nogle unge kvinder. Så jeg tog til Paris og fandt inspirationen der«der i 1953 udsmykkede den oprindelse sal på den daværende Maskinmesterskole, Mogens Magnussen (f. 1921). Hun bliver så inspireret, at hun tager kontakt til arkitekt Ole Emborg, og vupti er et møde mellem fortid og nutid en realitet. Dette foregår på Vibenhus midt i december Her får vi både historien om, hvordan freskomalerierne i den gamle sal opstod, vi får historien om, hvordan grafiker Claus Lynggaard fandt sin inspiration og vi får historien om arbejdets udførelse fra de to malersvende Jes Nielsen og Mie Laursen, Peter Maler A/S, der stod for restaurering af de oprindelige billeder samt malingen af de nye.»der manglede unge kvinder«claus Lynggaard fik opgaven at gå på jagt i de gamle freskomalerier og så skrue tiden 58 år frem. Det stod mig klart, at der manglede nogle unge kvinder. Så jeg tog til Paris og fandt inspirationen der, fortæller han ved sammenkomsten i festsalen. Jeg har forsøgt at skildre naturens orden og den måde, men-»der mangler unge kvinder«mente Claus Lynggaard, da han gik i gang med at nærstudere Mogens Magnussens værker 8 Malersvend Jes Nielsen, Mogens Magnussen og frue samt grafiker Claus Lynggaard

9 neskene prøver at betvinge sig den. Og så selvfølgelig med en tydelig reference til gymnasiets elever. Malerierne symboliserer på flere planer elevernes liv til skolen, til vennerne, til fritiden. Mogens Magnussen er slet skjult stolt over, hvordan hans oprindelige arbejde er ført videre i det»nye«rum: Jeg har kun ros til arbejdet. Der er et helt fantastisk samspil i rummet. Man bliver ikke mødt af noget fremmed, når man bevæger sig rundt, forklarer den nu 87 årige billedkunstner. Også de to malersvende fik mulighed for at fortælle om deres arbejde. Den ene, Jes Nielsen, har tidligere restaureret de oprindelige malerier. Det var oplagt, at han skulle stå for at male Claus Lyngaards værker op: Man har sin sag for, når man står på et stillads højt hævet over gulvet og skal overskue et værk på 4 x 6 meter. Bare det at male et lille ansigt op er en stor udfordring, for muligheden for at træde et par skridt tilbage og betragte arbejde ligger jo ikke ligefor. Men jeg ville ønske, at der i det daglige var flere opgaver som denne. Det var fagligt udfordrende og meget interessant, afslutter Jes. Figurerne er malet op i fri hånd. Der er brugt mere end 60 forskellige farver. 9

10 Snedkerbil Det Lokale Udannelsesudvalg (LUU) for snedkerne i København fik i september 2008 bevilget kroner til ekstraordinært opsøgende arbejde i snedkervirksomheder med det ene formål at skaffe flere motiverede virksomheder/snedkermestre til at være praktiksteder for nye lærlinge. Denne opgave tog Virksomhedssekretariatet på sig. Vi fik hurtigt fat på konsulent Poul Andersen, der har et indgående kendskab til uddannelsesforhold samt til snedkerfaget fra sine tidligere ansættelser i blandt andet Byggeriet Uddannelser og Dansk Byggeri. Vanskeligere var det dog at skaffe Poul, der til dagligt bor i Nykøbing Falser, et køretøj til det opsøgende arbejde i Storkøbenhavn. Ved granskning i kunder og interessefællesskaber viste det sig, at Citroen Danmark og KTS havde snedkervirksomheder som fælles kunder. Og så lå løsningen ligefor: KTS havde manden og Citroen havde bilen. Aftalen lyder: Citroenforhandler Henrik Nielsen på Tagensvej sikrer service, olieskift med videre, og Københavns Tekniske Skole passer på bilen i det cirka halve år, Poul Andersen, for AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion) skal ud på det opsøgende arbejde. For at skabe ekstra opmærksomhed om opgaven, fik vi hjælp fra grafisk skp i Julius Thomsens Gade, der lavede er særdeles spændende indpakning til bilen. Resultatet er så opsigtsvækkende, at Poul Andersen dagligt bliver stoppet af nysgerrige trafikanter, der spørger til projektet. Jens Peter Munk, inspektør, Virksomhedssekretariatet 10

11 Super lærling på Tæbyvej Han er rasende dygtig, siger den stolte uddannelsesleder Henrik Dahlgreen på Tæbyvej om den 26 årige elev John Steffensen. Han er faktisk så dygtig, at han efter blot seks uger på tømrer grundforløbet har bestået de fleste fag som det tager andre 20 uger om. Derfor er han nu i virksomhedsforlagt undervisning hos sin mester Johnny Handreck, Karlebo tømreren. Loven siger, at man skal igennem grundforløbet så hurtigt som muligt. Jeg har nu aldrig oplevet, at en elev kun er seks uger om det, fortæller Henrik Dahlgreen og fortsætter: De praktiske dele af grundforløbet har vi derfor lagt ud i firmaet, og så mangler John at tage nogle få fag på skolen, som eksempelvis stillads, førstehjælp og CAD. Fordelen for os ved virksomhedsforlagt undervisning er så, at det skaber en rigtig god kontakt til mesteren, fordi vi naturligvis fører tilsyn med, at John lærer det, han skal. Eleven selv, John Steffensen, tager rosen med ophøjet pande: Jeg synes nu ikke, det er så svært. Jeg er uddannet sergent i forsvaret og er vant til at løse en række opgaver, der kræver både overblik og koncentration. Men jeg synes da, det er alle tiders at kunne tage resten af grundforløbet i firmaet. Især fordi jeg så har kortere vej til og fra arbejde. Johns mester er desuden formand for Hørsholm tømrer/ snedkermesterforening, og er så tilfreds med skoleafdelingen på Tæbyvej, at han har lovet at skaffe et helt hold voksenlærlinge fra Nordsjælland, der skal starte til sommer på KTS. 11

12 UU træf struktur Det årlige møde med alle UU vejlederne havde i december 2008 taget en ny form. Fordelt over to dage og på fire skoleafdelinger fik vejlederne mulighed for at komme på rundtur på skolerne og ikke mindst komme i dialog med eleverne Af Theresa vind Henholdsvis den 13. og den 15. december var vejledere fra alle de UU centre, vi samarbejder med, inviteret til dialog og orienteringsmøde på KTS. I år foregik det på fire skoleafdelinger Rebslagervej, Sukkertoppen, Tuborgvej og i Julius Thomsens Gade. På sidstnævnte adresse indfandt Indtryks udsendte medarbejder sig den 15. sammen med vejledere fra UU København, UU Frederiksberg og UU Tårnby Dragør. Det var et arrangement, hvor netop orientering og dialog i høj grad var i fokus. Vejlederne blev først budt velkommen med en oversigt over de nye EUD indgange, deres geografiske placering samt en folder om htx. Derpå blev de informeret om de nye grundforløbspakker, der retter sig mod den ordinære grundforløbselev, den uafklarede elev, den fagligt og socialt stærke elev samt den socialt og/eller fagligt set svage elev. Vejlederne fik desuden indsigt i, hvordan vi på KTS kompetenceafklarer elever, vores erfaringer med frafald og fastholdelse af elever herunder psykolog og mentorordningen og sidst, hvordan vi generelt oplever de nye adgangsbegrænsninger. Flere vælger gymnasiet Rundturen i skolens mange værksteder vakte stor begejstring hos vejlederne. Her så og hørte de om blandt andet grafiske teknikere, mediegrafikere, skilteteknikere og webintegratore. Spørgsmålene til både lærerne og eleverne var mange. Vejlederne var især interesseret i at høre om skilteteknikeruddannelsen, som KTS vejleder Vibeke Jeppesen kunne fortælle om. Hun lagde stor vægt på, at det er en rigtig god start for de mange unge, der er usikre i deres uddannelsesvalg, men gerne vil lave noget kreativt. Tilbage i festsalen indledte produktudviklingschef Tøger Kyvsgaards den afsluttende debat med at sætte fokus på to ting: Ændringerne i valg af ungdomsuddannelse blandt fol- 12

13 med ny keskoleelever fra 2006 til 2008 samt ønsket om at få et bud fra vejlederne om årsager til den tilsyneladende nedgang i søgningen til EUD. En vejleder fra UU Frederiksberg havde lavet et powerpoint oplæg med diagrammer og kurver om tallene fra UU centrene, der rigtignok viste, at det kun er få, der vælger EUD efter 9. klasse. Til gengæld viste det en klar stigning i antallet af søgninger til de gymnasiale uddannelser. Det startede debatten om hvorfor.»bogligt stærke skal da i gymnasiet«hånden på hjertet og jeg taler også som far hvis en elev er egnet til gymnasiet, så synes jeg, det er det bedste sted at starte, indrømmede en af vejlederne i salen. Det handler både om et reelt uddannelseshierarki og om, at EUD har et dårligt ry samtidig med, at der er en bedre ungdomskultur i gymnasiet, hvor eleverne er sammen i tre år, mente en anden. Faktum er dog, at gennemsnitsalderen på EUD i dag er 21,7 år. Hvor er eleverne så fra 9. og 10. klasse så, for UU centrenes tal peger dog stadig på, at der jo er en gruppe, der vælger EUD? Det blev en god diskussion og meget lærerig for alle parter. UU vejlederne var enige om, at det grundlæggende problem for unge i dag er at skulle forholde sig til at komme ud og arbejde blandt voksne, når man selv er meget ung. Derfor vælger flere og flere gymnasiet også for at udskyde beslutningen om et uddannelsesvalg. KTS fik stor ros både for vores brobygningsaktiviteter og for dagens arrangement, der gav vejlederne et indblik i livet på en erhvervsskole. Københavns Tekniske Skole planlægger at nedsætte et»hånden på hjertet og jeg taler også som far hvis en elev lille udvalg, der kan følge op er egnet til gymnasiet, så synes jeg, det er det bedste sted at på og sparre med de idéer, starte, indrømmede en af vejlederne i salen«der kom frem på møderne både i forhold til både at stimulere interessen blandt regionens unge for skolens erhvervsuddannelser og et udvidet samarbejde med de regionale UU vejledere. 13

14 Kort nyt Besøg fra Tyskland I januar måned har fem tyske tømrersvende gæstet Danmark og skoleafdelingen på Tæbyvej i tre uger. I februar modtager skolen besøg af endnu syv. Det er en del af et EU projekt, hvor sydtyskerne skal lære om dels den danske kultur og dels de danske arbejdsforhold. KTS har skaffet de fem tyskere arbejde på en dansk byggeplads og derudover får de undervisning på skolen. De virker meget begejstrede for at være her, siger uddannelsesleder Henrik Dahlgreen. Sidste år var Dahlgreen selv i Sydtyskland i forbindelse med et andet udvekslingsprojekt, og det var her, kontakten opstod. Henrik kan fortælle, at tyskerne besidder en helt anden form for stolthed over faget end vi gør. Og deres værktøj ligger altid i den smukkeste orden, siger han. Til gengæld lærer de ikke at tage de store initiativer selv det er meget bureaukratisk opbygget. Så det bliver helt sikkert en både udfordrende og spændende opgave at indgå i et sjak på en dansk byggeplads. Tvi 14

15 Kort nyt Uddannelse Uden Grænser i Forum KTS var igen i år repræsenteret på årets store uddannelsesmesse, Uddannelse Uden Grænser, der fandt sted i Forum fra den 15. til den 17. januar. Det var som altid især folkeskoleelever, der fyldte mest, men også mange gymnasieelever havde fundet vej til Forum. KTS flotte stand var godt besøgt af elever, der ville vide mere om vores mange uddannelser. Og så syntes de, det var et hit at få deres billede taget af foto eleverne Brønderslev Allé. Billedet blev printet som en plakat til evigt minde om dagen. Mange nysgerrige fandt også deres vej til bordet, hvor de kunne gravere i glas. Alt i alt var det en velbesøgt messe. Som ekstra bonus var TV2Lorry på besøg på messen. I den forbindelse interviewede de Morten Aagaard, der er vejleder på Rebslagervej. Tvi 1 KTS Vinter Cup 2009 Brøndby hallen lagde hal til årets afvikling af KTS Vinter Cup. Der blev afprøvet en anden turneringsform, som gjorde, at det hele kunne afvikles på en dag. I øvrigt den samme turneringsform, der skulle bruges til Oddset cuppen dagen efter. Det skabte noget hurtig fodbold, som var spændende at se på, men som også stillede større krav til spillerne i form af god kondition. Til at hjælpe os, havde vi dommerne Claus Bo Larsen og Kim Milton, og hele turneringen forløb med godt humør og god fodbold. Vinderne af turneringen blev, ligesom sidste sommer, Lyngby Boldklub. Alt fungerede godt ude i en velbesøgt Brøndbyhal, hvor både spillere og gæster blev godt beværtet. Lene Bergstrøm 15

16 Danske lærlinge i tyske skoler Tysk disciplin og faglig stolthed. Danske elever kan lære meget af tyske værdier. Efter et succesfuldt besøg i Hamborg, har Glostrup åbnet op for et samarbejde med tyske erhvervsskoler. Den første udveksling kan ske i nærmeste fremtid Af Carsten Lindbo, Glostrup I forlængelse af KTS 2012s fokusområde»global netværksdannelse og vidensdeling«tog ledelse og FUL konsulenter i slutningen af 2008 på et fem dages udvekslingsophold i»han fortæller, hvordan de unge viste stor respekt for deres lærere, og han var især imponeret af den ryddelighed og arbejdsindsats eleverne udviste. Selvom der var stuvet mange elever sammen i mindre praktiklokaler, var der orden og system. Der var ikke noget, der flød på gulvet, og eleverne arbejdede på ræd og række, uden nogle former for kontroverser«hamborg. Målet var at få skabt et samarbejde mellem de tekniske bygge og anlægsskoler i Hamborg og bygge og anlægsfagene på KTS. FUL konsulent Bo Michael Graff Madsen var med på besøget i Hamborg. Han fortæller om de tanker, han har gjort sig efter besøget i Tyskland. Erhvervsskolesystemet i Tyskland minder om det danske vekseluddannelsessystem, men Bo der også er murerfaglærer, beretter om et skolesystem, der på mange måder også adskiller sig fra det danske skolesystem. Selvom vi i Danmark er funderet på håndværksmæssige traditioner, fik Bo fornemmelsen af, at håndværkene i Tyskland i højere grad bygger på gamle stolte traditioner. Han mener, at elever og undervisere vil kunne lære meget af at besøge de tekniske skoler i Tyskland. Netop stoltheden over for håndværket er noget vores elever vil kunne lære meget af. Flere af de unge, der i dag vælger en erhvervsuddannelse, gør det bare fordi at de skal foretage sig noget, fortæller Bo. Han mener, at de unge risikerer at blive udlært uden egentlig at føle noget for faget, hvilket er problematisk. For hvis man ikke føler for sit håndværk, så forsvinder stoltheden og respekten for faget. Bo var særligt betaget af en tysk kloakmester, der begejstret havde fortalt om sit fag. Mødet gjorde et stort indtryk på ham: Selvom jeg ikke forstår meget tysk, så skete der noget, idet jeg stod og lyttede til kloakmesteren. Jeg mærkede i den grad hans entusiasme, og han fik fanget min interesse på trods af den sproglige barriere, og jeg forstod hvert et ord af det, han sagde. Bo tilføjer dog, at selvom de tyske faglærere var sprogligt sprudlende i beskrivelsen af deres fag, var det en stor hjælp at inspektør Hans Hother Poulsen kunne oversætte, når der var behov for det. Svagheden ved den tyske erhvervsskole model Hvor vi i Danmark i videst muligt omfang forsøger at kombinere teori og praktik løbende igennem elevens uddannelsesforløb, er de tekniske skoler i Hamborg delt i rene teoriskoler og rene praktikskoler. Det betyder, at eleverne har længere teoretiske forløb i løbet af deres uddannelse, og på praktikskolerne er der alene fokus på de direkte håndværksmæssige færdigheder. Bo fortæller, at rektoren på den teoretiske skole var meget inspireret af den danske model, og at han, inspireret af erhvervsskolerne i Danmark, på egen hånd havde oprettet nogle produktionsværksteder på teoriskolen, på trods af at det var på kant med myndighedernes ønske om at 16

17 Den tyske kloakmester og inspektør viser rundt på den praktiske skole. Længst til højre i billedet ses Bo og foran ham den tyske professor Dr. Wolfgang Seyed, der i samarbejde med ledelsen i Glostrup har skabt kontakterne til de nye tyske samarbejdspartnere. Eleverne er i fuld gang med at arbejde på deres opgaver på den praktiske skole. fastholde en klar adskillelse mellem den teoretiske og praktiske skole. Diskussionerne med rektoren på teoriskolen gav indsigt i nogle af svaghederne ved den tyske model, og Bo tror da også, at en del af de unge, han underviser, ville have det svært med at skulle igennem længere teoretiske forløb ad gangen, som de skal i Tyskland. Den veksling, der er mellem teori og praktik i Danmark, giver ifølge Bo et bedre uddannelsesforløb for den unge. Disciplin, orden og respekt Bo er til gengæld meget imponeret af den orden og disciplin, der herskede på de praktiske skoler. Han fortæller, hvordan de unge viste stor respekt for deres lærere, og han var især imponeret af den ryddelighed og arbejdsindsats eleverne udviste. Selvom der var stuvet mange elever sammen i mindre praktiklokaler, var der orden og system. Der var ikke noget, der flød på gulvet, og eleverne arbejdede på ræd og række, uden nogle former for kontroverser. Disciplinen er ifølge Bo noget en del unge i Danmark kunne lære meget af, og et kortere udvekslingsophold vil give den unge indblik en anden mentalitet. Bo tror, det vil være sundt for de danske lærlinge at få indblik i de tyske værdier og normer. Udveksling med nabolandene Ideen med at skabe globale netværk er bl.a. at give de unge lærlinge mulighed for at komme uden for de danske grænser i løbet af deres læretid, og blive inspireret og lære af andre kulturer og deres håndværksmæssige tilgange. Han er sikker på, at lærlingene ligesom ham vil blive inspireret af faglærere som eksempelvis kloakmesteren. Fordelen ved at udveksle med skoler i eksempelvis Tyskland er endvidere den geografiske nærhed, hvilket gør det muligt for elever og lærere på længere ophold at tage hjem i en eller flere weekender uden de store omkostninger. Da Glostrup i sommer lavede en udveksling med erhvervsskolerne i Baskerlandet, viste det sig vanskeligt at få de unge til at deltage i udvekslingen; en del af de unge lærlinge ønskede ikke at være væk fra familie og venner i længere tid. Bo mener, at den geografiske nærhed vil gøre det mere attraktivt at deltage i udvekslingen. Tysk dansk udveksling i nærmeste fremtid Åbningen til erhvervsskolerne i Tyskland er endnu et skridt mod en internationalisering af bygge og anlægsområderne. Der bliver i Glostrup også set i retning af bl.a. Sverige, hvor der er ved at blive skabt nogle samarbejdspartnere. For Bo handler det om at være positivt indstillet over for noget nyt, og suge til sig fra de mange muligheder, det giver at samarbejde på tværs af landegrænserne. På spørgsmålet om, hvornår den første udveksling med erhvervsskolerne i Hamborg kan finde sted, svarer Bo: Vi har mulighederne for at iværksætte en gensidig udveksling, så jeg tror, at vi kan sende de første elever og lærere af sted i nærmeste fremtid. Københavns Tekniske Skole er en erhvervsskole med et internationalt udsyn, der har fokus på aktiviteter, der kan styrke den enkelte elev i en globaliseret verden. Som et led i skolens overordnede strategiplan er der sat fokus på global netværksdannelse og vidensdeling. Læs mere i skolens virksomhedsplan og strategigrundlag som kan hentes på skolens hjemmeside kts.dk 17

18 KTS vinder principiel momssag En momsordning udstedt af UVM fra 2003 resulterede i en boksekamp mellem KTS på den ene side og SKAT og kammeradvokaten på den anden. Efter fem år og 6000 bilag, der dokumenterede, at KTS havde loven på sin side, endte sagen i 2008: SKAT udbetalte 10,2 millioner kroner i moms + 5,7 millioner kroner i renter til KTS Af Theresa Vind I 2003 blev der fra Undervisningsministeriets side indført en momsordning en såkaldt momskompensation. Man satte taxameteret ned, til gengæld kunne man nu få momsen refunderet på de daglige indkøb, eksempel undervisningsmaterialer altså købsmomsen. De tekniske skoler skulle i den forbindelse selv sørge for at få så meget som muligt refunderet fra SKAT. Det der ikke kan refunderes hos SKAT, kan som hovedregel refunderes af Undervisningsministeriet. Indtil 2003 var KTS ikke momsregistreret efter aftale med SKAT, da købs og salgsmomsen fra vores momspligtige aktiviteter gik lige op, men nu kom der altså et lovkrav om, at vi skulle momsregistreres. Så kom der liv i sagerne Sagerne tog imidlertid en ny drejning da Århus Købmandsskole vandt over SKAT i forhold til en sag fra 2002 om delvis fradragsret. Kendelsen betød, at bl.a. tekniske skoler fik mulighed for at gå fem år tilbage ( ) og trække moms fra såfremt bilagene forelå. Det gjorde de på Københavns Tekniske Skole og vi gik i gang med at søge om udbetalt moms. Men kammeradvokaten var af en anden opfattelse. I et 28 Vi sendte salgsbilag ind til landsskatteretten, hvor vi dokumenterede vores sag på et efterfølgende møde var kammeradvokaten helt anderledes blid og venlig sider langt brev til skolen beskrev han, hvorfor vi ikke havde momspligtige aktiviteter og at vi ikke kunne bevise det modsatte. På den baggrund blev der tilmed udstedt et cirkulære, der sagde, at tekniske skoler der ikke hidtil havde været momsregistrerede heller ikke kunne blive det og slet ikke med tilbagevirkende kraft. Ja, det var et temmelig arrogant brev, husker KTS regnskabschef Peter Lyngsø, men vi havde jo retten på vores side, så vi protesterede naturligvis. Vi sendte salgsbilag ind til landsskatteretten, hvor vi dokumenterede vores sag på et efterfølgende møde var kammeradvokaten helt anderledes blid og venlig. Vi blev indkaldt til et møde, blev momsregistreret og fik ved sagens afslutning udbetalt 10,2 millioner kroner i moms samt 5,7 millioner kroner i rente. Det var en 18

19 lang, sej og meget kompleks sag, som vi har brugt rigtig meget tid på. Vi startede sagen i 2003 og kendelsen kom først i december Pengene blev udbetalt i slutningen af 2008, fortæller Peter Lyngsø. De store poster At KTS ikke kunne momsregistreres med tilbagevirkende kraft ville være en vittighed: Det svarer til, at et pizzeria, der ved en fejl ikke er blevet momsregistret, heller ikke efterfølgende kan blive det. KTS sælger mange forskellige varer. For eksempel døre og vinduer til forskellige kunder. Selvfølgelig skal vi registreres. Vi har mange, mange poster af det vi kalder»salg af elevproducerede ydelser til 3. mand«, forklarer Lyngsø, der med et smil på læben betegner sagen som Davids sejr over Goliat. Cirkulæret, der blev udstedt om at tekniske skoler ikke kunne momsregistreres med tilbagevirkende kraft blev for øvrigt trukket tilbage. Vi har vundet. 19

20 halvleg er også sjov Har du brug for at afreagere, vil du i form, have det sjovt, lære kollegaer fra andre afdelinger at kende og har du tid hver torsdag eftermiddag? Så meld dig ind i badmintonklubben. Her får du sved på panden og smil på læben for et beskedent beløb Af Theresa Vind Først og fremmest er jeg her for motionen og for selve sportens skyld. Og så er sammenholdet i klubben helt fantastisk; vi hygger os, fortæller faglærer på Rebslagervej Per Sandorff og på andet år medlem af badmintonklubben. Overtegnede har fanget ham en torsdag eftermiddag i Ryparkens badmintonhal inden træningen er gået i gang. Det er så genialt, at vi træner om torsdagen, fortsætter han, for så er der frustrationer fra hele ugen, man kan»svede«ud af kroppen og så er man klar til at holde weekend, siger han med et skælmsk smil. Mens vi taler kommer klubbens medlemmer så småt dryssende nogle er allerede i gang på banerne. Man kommer efter arbejde. Vi prøver at være her kl. 16 men vi kommer jo fra forskellige skoleafdelinger. Til gengæld er der som regel altid nogle, der samler nogle andre op på vejen, så de fleste kommer alligevel samlet. Det er altid sjovt at høre om, hvad andre kolleger sysler med på vores skoler. Det sociale aspekt i klubben ville jeg meget nødigt undvære Alle er velkomne især damer Der er altid plads til en til i badmintonklubben. Især er manglen på damespillere over 35 år stor, idet der bliver spillet seniorturneringer en til to gange om måneden og p.t. er der kun tre damer at stille med. Her værdsætter vi alderdom, siger Per»gravalvorligt«og fortsætter: Turneringerne er en mulighed ikke en tvang. Vi spiller mod andre firmaer, som for eksempel Novo og Statsbanerne. Det er virkelig sjovt. Og vi vil jo gerne vinde. Men alderen er selvfølgelig ikke afgørende for at være med i klubben, siger han og peger ud på banen, hvor klubbens ældste medlem står og smasher sine modspillere ud af banen. Han er over 70 og tidligere elitespiller. Det er ham vi lærer det meste af. Han har lært mig både at smashe og serve ordentligt. Og jo bedre man bliver, jo mere vil man selvfølgelig også vinde. Aldersmæssigt er klubbens medlemmer mellem 30 år og