Finhvaler i indre danske farvande 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finhvaler i indre danske farvande 2003"

Transkript

1 Side 1 af 20 Artikel fra SJÆK'LEN , Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandssakvariet i Esbjerg. Udkommer marts 2004 Finhvaler i indre danske farvande 2003 Af Thyge Jensen, Carl C. Kinze & Ragnhild Skov Sommer og efterår 2003 blev de indre danske og nordtyske farvande besøgt af to finhvaler. Hvalerne opholdt sig overvejende i fjordene og i andre snævre farvande, og deres tilstedeværelse gav - ganske forståeligt - anledning til megen opmærksomhed. Fiskeri- og Søfartsmuseet modtag ca. 250 henvendelser fra sejlere, søfolk, fiskere og strandgæster med oplysninger om observation af hvalerne. Denne artikel gennemgår hele forløbet fra de første indberetninger i juni i Øresund, indtil den os bekendt sidste observation blev gjort medio oktober ud for Kieler Bucht. Ud over indberetninger modtog museet en lang række forespørgsler og spørgsmål vedrørende de to store havpattedyr: Hvilke arter var det? Hvor mange var der? Ville de strande? Hvad lavede de? og til sidst: Hvor blev de af? De mange spørgsmål - samt overvejelserne i forbindelse med besvarelse af disse - diskuteres i artiklen, ligesom der opstilles en oversigt over tidligere besøg af finhvaler i vore farvande. Indledning vi er dybt imponerede af synet og råber til hinanden, at vi måske har skræmt den bort. I samme øjeblik (max. 15 sekunder efter synet af halen) er det, som om en bruser åbner sig i himlen et par meter fra min kajak. Jeg ligger længst ude i fjorden. Det regner så at sige lige ned. Jeg har hverken set eller hørt en blåst, men er ikke i tvivl om, at der er endnu en hval. I hvert tilfælde er vandet uroligt, og det rumsterer på en væmmelig måde. Kajakken er urolig, og min nærmeste makker råber, at der er én mere, og at vi skal se at komme væk i en fart. I samme nu er det, som om vi alle 4 rejser os op på en bue. Vi mærker klart, at dyret er under os, og en kort stund er det, som om vi suges med. På én gang skræmmende og fascinerende. Måske et minut efter ser vi en stor sort hval på omkring de 17 meter, som ofte har været nævnt i pressen, rejse sig med hele ryggen op over vandet, nærmest i spring... Således en kajakroers oplevelse på Aabenraa Fjord den 4. september Det hele begyndte et par måneder før, hvor en aftenbader i Øresund den 26. juni rapporterede om noget stort i vandet ud for stranden, og den foreløbige afslutning kan dateres til den 17. oktober, hvor to sejlere uafhængigt af hinanden så en større hval i Kiel Fjord. I de mellemliggende 114 dage modtog Fokus på Hvaler 225 indberetninger om observation af en eller flere store hvaler i vore indre farvande samt langs den tyske Østersøkyst. Indberetningerne indløb pr. telefon, , brev og via samtale med personer på stranden og i havnene. Mens de indberetninger, som Fokus på Hvaler modtog i forbindelse med det 3- årige marsvinemoniterings-projekt, var ret homogene i karakteren af oplysninger, har indberetningerne om de store hvaler sommeren 2003 været af en noget anden og ofte mere farvestrålende beskaffenhed. Årsagen er, at synet af en stor hval til havs for de fleste af os er en så fremmedartet oplevelse, at vi mangler sprog og begreber til at beskrive det. Ligeledes har det også været vanskeligt at presse statistik ned over de mange data og beskrivelser, da mange af indberetningerne er lidt mere usikre i angivelser i rum og tid, end det var tilfældet med marsvineindberetningerne. Alligevel skal denne artikel være et forsøg på at beskrive så sagligt og nøjagtigt som muligt, hvad det var, der skete på den danske hvalfront i løbet af sommeren og efteråret 2003.

2 Side 2 af 20 Finhval-sagaen 2003 Sidst i juni måned 2003 begyndte der pr. og telefon at indløbe meldinger til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og til CCKonsult i København om, at en større hval befandt sig i Øresund. Omtale i pressen medførte snart, at et par observatører, nu - uden risiko for at blive anset for at være gale - godt turde berette om observationer, de havde haft i dagene inden. På baggrund af en avisartikel den 30. juni modtog vi en meddelelse fraen aftenbader, der havde sanset noget stort med en karakteristisk bue - som absolut ikke var et marsvin - i vandet ud for Espergærde. Tidspunktet var torsdag den 26. juni mellem klokken 21 og 22; den første sandsynlige observation af den finhval - eller de finhvaler - der i sommeren og efteråret 2003 opholdt sig i vore indre danske og nordtyske farvande. Øresund: Søndag den 29. juni kl dukkede hvalen op 20 meter fraen sejlbåd, der var på rejse fraven til Vedbæk, og senere samme dag kl , observeres hvalen ca. 15 sømil længere mod syd ved fyret Nordre Røse ca. 1 sømil øst for Kastrup Havn. Den sidste observatør antyder muligheden af, at der var flere hvaler tilstede, da den flere gange, når den var oppe, trak luft to gange lige efter hinanden. Mandag den 30. juni blev hvalen set hele dagen igennem mellem Trekronerfortet og Nordre Røse Fyr - den seneste observation frakl , hvor hvalen bliver set nord for Dragør. På grundlag af flere filmoptagelser kunne det fastslås, at det drejede sig om en finhval. Frasøndag den 29. juni foreligger ligeledes en indberetning om observation af to store hvaler meter ud frakysten ved Hald Strand ca. 5 km øst for Hundested. Desværre er det ikke lykkedes at genfinde observatøren for en nærmere redegørelse. Endelig er der den 1. juli indrapporteret en observation af en større hval ud for Ålsgårde ca. 4 sømil nordvest af Kronborg. Århus Bugt, 1. gang: Næste gang en hval dukker op, er der gået ca. 39 timer efter observationen i Øresund. Det er onsdag d. 2. juli, kl og afstanden fraden foregående observation i Øresund er ca. 110 sømil. Stedet er Århus Bugt ca1 sømil ud for Marselisborg Lystbådehavn. Om eftermiddagen bliver den set fraen færge ud for havnemolen, og om aftenen kl. ca ses hvalen et par sømil nord for Århus Havn. Kl ses hvalen igen ud for Risskov. Snævringen, 1. gang: Ca. 12 timer senere - den 3. juli - og ca. 56 sømil længere mod syd dukker en hval op i det op til 80 meter dybe farvand ud for Gl. Ålbo i Snævringen mellem Fænø og Jylland. Flensborg Fjord: Så er der ro på hvalfronten indtil søndag den 6. juli, hvor vi modtager besked fravore kolleger i Tyskland om, at en hval er set i Flensborg Fjord ud for Oksøerne. Dagen efter om morgenen - mandag den 7. juli - ses hvalen længere ude ad fjorden ved Egernsund, men allerede samme aften ses hvalen inde i bunden af Flensborg Fjord - mellem Kollund og Mürwik. Hele den efterfølgende uge opholder hvalen sig i Flensborg Fjord, tilsyneladende med en forkærlighed for farvandet mellem Oksøerne og Kollund Mole. En meddeler antyder et vist mønster i hvalens opdukken: Noget, vi har bemærket, er, at den er kommet op ved samme tidspunkt ca. hver aften, med en enkelt undtagelse af i aften her, hvor den ellers er kommet op ved tiden. En antydning af et mønster, som også opleves af en observatør fraaabenraaunder hvalens ophold senere der. De sidste observationer fra Flensborg Fjord er fralørdag den 12. juli, hvor den om eftermiddagen ses ved Kollund Mole og om aftenen kl. ca ved Holnis i Fjordens yderdel. Observation ved Varberg: Den 10. juli er der en observation af en større hval ud for den svenske Kattegatkyst ved Varberg. Om det var en finhval eller en anden storhval kunne ikke afklares. Snævringen, 2. gang: Kort observationspause i weekenden, hvor det midt i lystsej-

3 Side 3 af 20 lerhøjsæsonen lykkes hvalen (hvis det er den samme) uopdaget at svømme 55 sømil op til Børup Sande i Snævringen, hvor den første observation bliver gjort mandag d. 14. juli kl. ca Samme dag lykkes det den ene af artiklens forfattere at fotografere hvalen på tæt hold fra Miljøkutter Anton. Under den to-timers whalewatching i farvandet mellem Skærbækværket og Snoghøj var hvalen tæt på kutteren flere gange, og observatøren kunne fastslå, at det virkeligt drejede sig om en finhval. Artsbestemmelsen blev foretaget på baggrund af hvalens størrelse, blåsten, de skrå tegninger på kroppen fra ovenpå ryggen til skråt frem ned mod mundvigene, rygfinnens form og placering samt ved almindelig udelukkelse af andre muligheder. Dagen efter - tirsdag den 15. juli - er der flere observationer på finhvalen, så dens rute nord ud af farvandet kan følges nøje: kl. 06:30: kl. 09:15: kl.11:30: kl.14:15: Aften: Nord for Fænø Kalv Ved den gamle Lillebæltsbro Ud for Skanseodde, Fredericia Tragten mellem Røjle Klint og Trelde Næs Ud for Vejle Fjord og herefter følger så Horsens Fjord-historien Finhval fotograferet 14. juli 2003 i Snævringen, ca. 1 sømil vest af den gamle Lillebæltsbro. Foto: Thyge Jensen. Horsens Fjord: Onsdag den 16. juli kl. ca gør finhvalen sin entré i Horsens Fjord ved at støde ind i en lystsejler. En LM 27' med en dybgang på 0,95m, en længde på 8,35 og et deplacement (vægt) på 4 tons. Sammenstødet efterlader hvalen med en lyst sår eller snit skråt over ryggen fra forrest i højre side til bagest i venstre. Dette sår gør det muligt at identificere hvalen flere gange i løbet af de efterfølgende måneders observationer. En enkelt observatør meddeler, at hvalen under en observation i det op til 20 meter dybe Draget ud for Alrø har halen ½ meter oppe over vandet, og samme observatør angiver,

4 Side 4 af 20 at han med rimelig sikkerhed kan bestemme afstanden mellem ryg til halefinne til at være 4 meter. Sættes dette mål i relation til med finhvalernes proportioner, vil hvalens totallængde være ca. 16 meter. Der blev taget nogle luftfotos af hvalen den 18. juli og igen den 22. juli, og ved begge observationer kan det ses, at det kun drejer sig om et enkelt dyr. Hvalen opholder sig i Horsens Fjord i hvert fald indtil tirsdag den 22. juli, hvor den i løbet af dagen observeres inde i fjorden, men om aftenen i Asvig lige udenfor fjordmundingen. Under sit ca. 7 dage lange ophold i fjorden har finhvalen tilsyneladende foretrukket at opholde sig - ikke i bredningen - men i den meter smalle og under 6 meter dybe rende mellem Sondrup Strand og Alrø. Hvalen foretager også en ekspedition til inderfjorden, hvor den den 22. juli puffede til kølen på en lystbåd i den smalle sejlrende mellem Husodde og lystbådehavnen. Hvalens afsked med Horsens Fjord er noget diffus, og det er muligt, at den har været ude og inde af fjorden et par gange - eller også er der flere dyr involveret. Tirsdag den 22. juli kl meldes hvalen for udadgående ved færgelejet på Hjarnø, og 10 minutter senere ses den ved havbruget i Asvig lige uden for fjordmundingen. Dagen efter - den 23. juli kl får vi en melding fra en tysk sejler, der observerer en hval i Tragten 3-4 sømil øst for Fredericia - en distance på ca. 18 sømil fra Horsens Fjords munding. Samme dag kl ses en hval nordøst for Møllegrund ved Endelave, og kl ses den ved Snaptun på vej ind i Horsens Fjord igen. Århus Bugt, 2. gang: Hvalen må have fortrudt sin genvisit i fjorden, for tidligt den næste dags morgen den 24. juli ses en hval ud for Studstrupværket i Kalø Vig (en distance på 32 sømil på max.12 timer). Hvalen opholder sig i farvandet i hvert fald indtil lørdag den 26. juli om eftermiddagen, hvor den observeres ud for lystbådehavnen ved Studstrupsværket. Kiel, 1. gang: I løbet af weekenden lykkes det nok engang for hvalen at svømme på den lange led ned gennem de stærkt lystsejlertrafikerede indre danske farvande. Mandag den 28. juli dukker en hval op i Kiel - i distance ca. 130 sømil syd for Studstrup, og alt taler for, at det er hvalen fra før. På billeder af hvalen i Kiel Havn ser man tydeligt det ar, som hvalen pådrog sig under sammenstødet med lystbåden i Horsens Fjord 12 dage tidligere. Finhvalen i Kiel inderhavn, Arret fra sammenstødet med lystbåden i Hosens ses midt på

5 Side 5 af 20 ryggen. Foto: Thomas Eisenkrätzer Femern Sund: Hvalen opholder sig i Kiel indtil torsdag den 31. juli kl (seneste observation) og fortsætter herefter mod øst til Femern Sund, hvor den rapporteres første gang fredag den 1. august kl og sidste gang søndag d. 3. august kl ud for Heiligenhafen. Den 13. august bliver der fundet et tre meter langt hvalfoster ved Weissenhäuser Strand, 15 km vest for Heiligenhafen, og en nærmere undersøgelse viser, at det drejer sig om et finhvalfoster. Finhvalen må følgelig være en kønsmoden hun og have aborteret under sit ophold i Femern Sund. Foster af finhval. Foto: Susanne Prahl. Aabenraa, 1. gang: Nu begynder tingene at blive lidt forvirrende. Kl samme dag - søndag den 3. august, altså 7½ time efter observationen ved Heiligenhafen - bliver en større hval set i Åbæk Bugt, Aabenraa Fjord ca. 71 sømil i distance fra Heiligenhafen. Hvis denne hval er finhvalen fra Kiel, skal den have tilbagelagt en strækning på 70 sømil på ca. 7½ time, hvilket nødvendiggør en gennemsnitsfart på ca. 10 knob. Finhvalen - ved man - er en af verdens hurtigste hvaler, og den kan komme op på hastigheder af over 15 knob, men om den kan holde en gennemsnitsfart af 10 knob i 7 timer er derimod uvist. Fra Aabenraa har vi kun denne ene observation, og meddeleren kunne ikke fortælle, om den havde et ar på ryggen. Mistanke om flere end én hval Så er der ro på hvalfronten et par dage, indtil en svensk lystsejler onsdag den 6. august kl kontakter Fiskeri- og Søfartsmuseet fra sit skib i Tragten nordøst for Fredericia og melder om en hval på anslået 8-10 meters længde for nordgående. Fredag den 8. august kl observerer en tysk sejler en hval i Sønderborg Bugt,

6 Side 6 af 20 men samme dag kl ses en hval med en anslået længde på meter igen i Tragten ½ sømil ud for Skanseodde ved Fredericia. Afstanden mellem de to lokaliteter er min. 50 sømil - en nødvendig svømmefart på 8 knob, hvis det skal være samme dyr. Senere erfarer vi, at der samme fredag mellem kl. 18 og har opholdt sig en stor hval sig i farvandet mellem Lyø og Horne Land på Fyn, og fra Sanddal syd for Fredericia indløber kl melding om, at en større hval svømmer rundt i farvandet mellem Fredericia og Strib. Mest sandsynligt er det således, at Tragten-hvalen kl ' og Sanddal-hvalen kl er den samme (afstand i rum og tid: ca. 2 sømil og 5 timer), og at Sønderborg Bugthvalen kl ' og Horne Land-hvalen kl ' er den samme (afstand rum/tid: 25 sømil/9 timer og 45 minutter). Altså er der mindst to hvaler i vore farvande. De har sat hinanden stævne, eller de har fundet hinanden i Snævringen ud for Børup Sande - den ene arriveret fra syd - den anden fra nord. Hvilken der er den gamle hval med rygmærket, ved vi ikke, men mon ikke det er den sydfra kommende? De videre observationer Snævringen, 3. gang: Lørdag den 9. august om morgenen ses en hval blæse ved det tidligere færgeleje under den gamle Lillebæltsbro. Kl ser en observatør ved Børup Sande to hvaler tæt på kysten, og endelig kl lykkes det en fotograf at tage et billede af to hvaler, der dykker ud på samme tid ved Fænø Kalv. I øvrigt meddeler flere observatører i ugens løb, at de har set to hvaler. Hvalerne tager ophold i Snævringen i mindst 9 dage, og først søndag den 17. august kan den eller de - ud fra observationerne - følges nord ud under broerne afsluttende med en auditiv observation gjort kl , hvor der høres blåst i farvandet ud for Juelsminde ved den nordlige kant af Vejle Fjord. Vejle Fjord: Mandag den 18. august aflægger hvalen/hvalerne en kort visit i Vejle Fjord, hvor de om aftenen observeres i ca. ½ time ud for Tirsbæk på inderfjordens nordside. Århus Bugt, 3. gang: Tirsdag den 19. august er hvalfri dag uden indberettede observationer, men onsdag den 20. august dukker de op i bunden af Kalø Vig ved Uglebølle Strand. Hvalerne opholder sig i Kalø Vig helt indtil fredag den 29 august, hvor den sidste observation bliver gjort kl Under dette besøg i Århus Bugten lykkes det den 28 august TV2 Østjylland at filme hvalerne fra luften - videobåndet viser to næsten lige store hvaler, der svømmer roligt side om side. Aabenraa, 2. gang: Igen 4 hvalløse dage - måske et tegn på, at sejlernes højsæsonen er ved at have toppet - men onsdag den 3. september kl er der blåst igen. Denne gang i Åbenrå hvor en hval ses ud for Enstedværket. Hvalen ses også dagen efter kl på samme lokalitet, men 1½ time senere observeres en hval ca. 2,5 sømil nord for Brandsø. Afstanden mellem de to lokaliteter er ca. 30 sømil, så det er tvivlsom, om det skulle være det samme individ. Snarere må man formode, at de to hvaler fra Århus Bugt ikke er fulgtes ad på rejsen til Aabenraa. Forskellige observatører gør i de følgende dage opmærksom på, at der befinder sig to hvaler i fjorden. Hvalerne opholder sig i fjorden sandsynligvis indtil torsdag den 11. september, hvor en hval bliver set passere Sønderborg - for sydgående. Nogle dage tidligere - den 7. september - var der meddelelse om observation af en hval i Alssund ud for Sottrup Skov, og den 8. september ligeledes om en hval i Alssund samtidigt med, at der blev meldt om hval inde i Aabenraa Fjord. Måske skilles de to hvaler allerede tirsdag den 7. september eller også vandrer den ene frem eller tilbage - i hvert fald passerer den ene hval syd ud gennem Alssund ved Sønderborg torsdag den 11. september. Det er formodentlig denne hval, der fredag den

7 Side 7 af september om eftermiddagen ses tæt på fyrtårnet ved indsejlingen til Kiel Bugt. Den er efter alt at dømme den gamle hval - den med rygmærket, der er blevet tilbage i Aabenraa Fjord. En meddeler er fredag den12. september så tæt på hvalen ved Enstedværket, at han kan tage billeder af en hval med et tydeligt ar på ryggen. Søndag den 14. september er artiklens ene forfatter på whalewatching i Aabenraa Fjord og ser hval flere gange i tidsrummet fra kl til Kl modtager skibet en telefonmeddelelse fra en kollega i Kiel, der meddeler, at en hval netop er set ved Holtenau i Kiel Bugt. Den sydgående hval (den uden rygmærke) ses en sidste gang i Eckernförde Fjord tirsdag den 16. september kl Den 15. september om aftenen videofilmer en observatør fra Aabenraa hvalen ud for Enstedværket, og af filmen fremgår det ligeledes, at det drejer sig om hvalen med arret - den hval, der stødte sammen med en lystbåden i Horsens Fjord. Dagen efter observeres hvalen kl ud for Enstedværket, og dette er i denne omgang sidste gang, der observeres hval i Åbenrå Fjord. Finhval fotograferet i Aabenraa Fjord den 9. september. Arret ses midt på ryggen. Foto: Lars Søllingvraa. Årøsund efterfulgt af Snævringen, 4. gang: Onsdag den 17. september kl ses en stor hval for nordgående i det smalle løb mellem Årø og Årøsund, og dagen efter meddeler en af projektets faste meddelere, at hvalen kl nu er tilbage ved Børup Sande for 4. gang denne sommer. Dette ophold kommer til at vare i 11 dage helt indtil søndag den 28 september, hvor hvalen ses sidste gang ud for Erritsø ved Fredericia. Århus Bugt, 4. gang: Oktober måned begynder, og der er efterhånden kun få, der opholder sig på havet, men torsdag den 2. oktober observerer nogle roere en hval ud for Risskov. Dette bliver den eneste indrapporterede observation fra Århus Bugt i denne omgang. Aabenraa, 3. gang: Herefter er der ro helt indtil mandag den 13. oktober, hvor en hval for 3. gang dette år dukker op i Aabenraa Fjord - på præcis samme lokalitet som hvalen/hvalerne er observeret tidligere - nemlig mellem Enstedværket og Hostrup Skov i fjordens sydvestligste hjørne. Hvalen (om det er den med eller den uden rygmærke vides ikke) opholder sig i fjorden med sidste sikre observation onsdag den 15. oktober kl

8 Side 8 af 20 Ubekræftede oplysninger giver dog en formodning om, at hvalen også blev set i fjorden torsdag den 16. oktober. Kiel, 2. gang: Fredag den 17. oktober observeres en hval fra flere forskellige skibe i Kiel Fjord. Den kan være hvalen fra Aabenraa fra dagene inden, eller det kan være den hval, der senest blev observeret i Eckernförde. Det vides ikke, men her forsvinder så finhvalerne ud af beretningen. Observationer af finhvaler, 26. juni 17. oktober, 2003 Og hvad så? Finhval-sagaen gav sommer og efterår 2003 anledning til en lang række spørgsmål, hvoraf de fleste havde det til fælles, at de vanskeligt kunne besvares. Der blev spurgt om - og vi spurgte os selv om - følgende: Hvilke(n) slags hval/hvaler er det? Hvor mange er der? Hvor store er de? Hvad laver de? Hvorfor strander de ikke? og så det sværeste spørgsmål:

9 Side 9 af 20 tæt fulgt af Hvorfor er de her? Hvor blev de af? De første 5 spørgsmål kan man give rimelige formodninger om svarene på, men de to sidste spørgsmål, kan man kun kommentere med udsagnet: Vi aner det ikke. Hvilke hvaler var det, der agerede? Der er kun ca. 80 forskellige hvalarter i verden, og størrelsen af den eller de observerede hvaler gjorde faktisk mulighederne i forbindelse med artsbestemmelsen temmelig begrænsede. De ca. 70 tandhvalarter kunne hurtigt udelukkes på grund af størrelsen, da den eneste større tandhval er kaskelothvalen - og denne hval er rimelig karakteristisk i vandet på grund af den skrå blåst, den puklede rygfinne, den knudrede ryg og det firkantede næseparti. I øvrigt er vi rimeligt fortrolige med denne art, da vi de sidste 20 år har været involverede i små 40 kaskelotstrandinger på den jyske vestkyst. Altså er der kun bardehvaler tilbage, hvoraf yderligere et par stykker (rethvalerne) kunne udelukkes på grund af manglende rygfinne. Farven passede ikke på en blåhval, og den/de observerede hvaler var for store til, at det kunne være vågehval - og hos vågehval er der i øvrigt heller ingen synlig blåst. En pukkelhval kunne det heller ikke være pga. af hvalens glatte hud og den upuklede rygfinne. Tilbage var så finhval, sejhval eller brydeshval. Rygfinnens form (upuklet, spids, men ret flad) kunne endeligt bestemme hvalen til at være en finhval. Den 12. juli lykkedes det den ene af artiklens forfattere at komme så tæt på hvalen under en uddykning, at de karakteristiske striber på hovedpartiet tydeligt kunne ses, og endelig kunne man endvidere se på den videofilm, der blev optaget i Kalø Vig, at underkæberne havde forskellig farve på styrbord og bagbord side af hvalen - et eksklusivt karakteristika for finhvalen. Hvor mange var der? Det lyder besynderligt - især for folk, der ikke har været i nærkontakt med finhvalerne på havet - at man ikke bare har kunnet tælle antallet - om der var én, to eller flere hvaler. En af artiklens forfattere befandt sig mandag den 11. august 2003 i tidsrummet i en sejlbåd i farvandet ud for Skærbæk Havn i Kolding Fjord. I dette tidsrum kunne vi observere hvalblåst ca. 30 gange - eller ca. hvert minut. Alligevel kunne vi ikke (3 mands besætning) afgøre, om der var én eller to hvaler, som svømmede rundt omkring båden. Ikke på noget tidspunkt var hvalerne ude af vandet eller viste blåst på samme tid, og der var ikke sikre tegn på - ud fra vurdering af uddykningernes spredning i rum og tid - at der befandt sig mere end ét dyr i farvandet. En fuld uddykning med blåst, rulning og afsluttende rygfinne tager ca. 7 sekunder. Dette vil sige - hvis vi regner med 6 minutters intervaller mellem uddykningerne - at hvalen er synlig i 2% af tiden. Hvis hvalerne uddykker uafhængigt af hinanden, skulle dette give oddsene 1:2.500 for at se dem på samme tid. Dog er det muligt, at hvalerne følges ad på en sådan måde, at uddykningerne bliver mere eller mindre synkrone, som vi kender det fra marsvin. Dette ville selvfølgelig øge sandsynligheden for to-hvals observationer. Hvaler kan man altså kun tælle, når de dykker ud - hvis man da ikke sidder i et fly og

10 Side 10 af 20 kan kigge ned gennem det klare vand. Det store problem er imidlertid at afgøre, om der er én eller to hvaler tilstede, når man fra båd eller kyst ser to uddykninger med kort afstand i rum og tid? For at kunne løse dette spørgsmål, skal man vide noget om finhvalernes dykkeadfærd - også vide noget om dykkeadfærden i forhold til, hvad den foretager sig. Fouragerer den, hviler den, indgår den i en form for social interaktion eller er den på rejse? I tilknytning til det sidste spørgsmål kan man umiddelbart undre sig over, hvorfor hvalerne på rejse ikke blot svømmer fra sted til sted i overfladen? Så kan de jo trække vejret hele tiden? Imidlertid skal en hval bruge mere energi på at svømme i vandoverfladen end ved at svømme neddykket. En undervandsbåd bruger mindre energi og kan derfor sejle hurtigere, når den er neddykket, end når den sejler i overfladen. Årsagen er, at et overfladeskib frembringer en bølge, når den bevæger sig gennem vandet, og dette koster energi. En neddykket undervandsbåd laver ingen bølge på havoverfladen, når den sejler neddykket til en dybde, der svarer til et par gange dens egen diameter. Det samme gælder for en neddykket hval. Altså svømmer hvalen neddykket i en sådan dybde, at den ikke rejser nogen bølge på havoverfladen. Neddykket er det kun friktionen mellem havvand og krop, der skal bruges energi på at overvinde. Hvalen skal op og ånde, men hvordan foregår så det? Kan den nøjes med én vejtrækning ved overfladen eller tager den et par stykker, nu da den er oppe? Kaskelothvaler, der fouragerer på stor dybde, sørger sandsynligvis for at lade iltlageret helt op, inden de foretager den store rejse ned til blæksprutterne. Dette kræver tilsyneladende flere åndedræt, og typisk opholder en kaskelot sig i 8 minutter ved havoverfladen, hvor den foretager en række vejrtrækninger med regelmæssige mellemrum, inden den dykker til stor dybde igen. Hos kaskelotter er man heller ikke i tvivl om, hvornår den foretager den sidste afsluttende vejrtrækning og dykker. Sidste vejrtrækning efterfølges af, at hvalen krummer ryggen kraftigt og løfter halen højt op af vandet for at give et nedadrettet tryk. Herefter er kaskelothvalen borte i op til over en time. Anderledes forholder det sig med finhvalerne, som ikke fouragerer på så store dybder og ikke kvitterer sidste vejrtrækning med at vise halen. Vi kan altså ikke umiddelbart se på en finhvals uddykninger om det er en første, sidste, mellemste eller eneste vejrtrækning, den foretager. Og alligevel er der indrapporteret og selvoplevet forskellige uddykningstyper hos finhvalerne. Én type, hvor man først ser blåsten, derefter den krumme ryg i en - synes man - langsom bue efterfulgt af den lille rygfinne (type 1). En anden type, som kun består af blåst efterfulgt af en lav ryg og uden at rygfinnen ses (type 2). Af mange observatører er de to uddykningstyper blevet tolket som tilstedeværelse af 2 hvaler - en stor og en lille; men det kunne også være at type 1 uddykningerne var eneste eller sidste vejrtrækning, medens en type 2 uddykning var en mellemste uddykning. I øvrigt er det ofte muligt at følge hvalen, når den befinder sig på lavt vand eller lige under havoverfladen. Opslagene med halefinnen danner nogle tydelige runde pletter med blankt vand med regelmæssig afstand. Under hvalernes ophold i Snævringen fra den august er der flere pålidelige og troværdige indberetninger om, at man har set to hvaler uddykke på samme tid, og den 9. august lykkes det som nævnt en fotograf at tage et billede af to samtidigt uddykkede hvaler i

11 Side 11 af 20 Kolding yderfjord. På dette tidspunkt var de samtidige hval-indberetninger fra henholdsvis Horne Land og Sanddal ved Fredericia endnu ikke tilgået projektet. Observation fra luften er den sikre måde at afgøre antallet af hvaler på, og projektet modtog også både luftfotos og film optaget fra fly. I Horsens Fjord blev der to dage taget luftfotos - dels den 18. juli kl. ca. 21 over farvandet mellem Vorsø og Alrø, dels den 22. juli kl over samme position. På ingen af billederne er der andre hvaler inden for en afstand af adskillige hvallængder af den fotograferede finhval - altså slet ikke det billede der ses på den film, som TV2-Østjylland optog den 28. august i Kalø Vig ud for Egå, hvor man ser to hvaler svømme tæt ved siden af hinanden. Desværre fremgår det ikke af optagelserne, om hvalerne uddykker synkront. Hvor store er de? Det er vanskeligt at vurdere størrelsen på en ukendt genstand, som man ikke har noget af kendt størrelse i nærheden at sammenligne med. Første gang man med fly er på sæltælling i Vadehavet, hvor omgivelser og baggrund er aldeles uden information om størrelser og størrelsesforhold, overraskes man over, hvor vanskeligt det på afstand er at vurdere, om en lille mørke plet langt fremme er en and eller en sæl. I vores dagligdag har vi altid et eller andet i nærheden, der kan bruges til at sammenligne størrelser med, men i Vadehavets visuelt diffuse verden findes disse ikke. Det samme på havet. Den visuelle baggrund for de fleste hvalobservationer er oftest kun havoverfladen, der giver ringe hjælp - og slet ingen, hvis den er spejlblank. Bedste mulighed har vi, hvis der er skibe i umiddelbar nærhed, så vi endelig har noget kendt, der kan give os et vink om størrelsesforholdene. Ligeledes har et blåst, en krum hvalryg eller en rygfinne for os ikke nogen kendt størrelse, så disse kan ikke anvendes som hjælp til at vurdere hele hvalens længde. Tiden for en rulning, samt blåstens efterfølgende hængen i luften, giver et praj om, at det er noget meget stort, vi har med at gøre. Dertil kommer, at vi ikke ser hvalen fra snude til halespidser, og det er umiddelbart vanskeligt at vurdere, hvor stor en del af dyret, man ser. Mange indberetninger melder om to eller flere hvaler med stor forskel på størrelsen. Dette er sandsynligvis en mistolkning, da det fremgår af videofilmen fra Kalø Vig i august, at de to hvaler er af næsten samme længde. En opmåling med tommestok på et stillbillede på videoskærmen dokumenterer, at forskellen i størrelsen maksimalt er på 5%. Størrelsesvurderingerne på de to finhvaler ligger ud fra indberetningerne på 8 til 20 meter. Da den ene finhval var drægtig og aborterede, og da hunnerne bliver kønsmodne i en længde på godt 18 meter, må mindst den ene af hvalerne have været af denne længde. Den ene af artiklens forfattere observerede i december 1999 en vågehval fra kysten ved Middelfart og vurderede dens længde til ca. 7 meter. Da hvalen døde og drev ind på kysten nogle uger senere, viste det sig, at længden var 9,4 meter. Dette kan måske tages som en antydning af, at man er tilbøjelig til at undervurdere størrelsen på en hval i vandet. Hvad laver de? De svømmer rundt og er oppe for at trække vejret en gang imellem tilsyneladende altid i fart!, er det frustrerende, men eneste sikre svar, man kan give på spørgsmålet, for meget andet kan man ikke se. Og dog - er der mønstre og sammenhænge, eller er der noget vi kan udelukke? Studerer vi først observationerne i tid og sted er det påfaldende, at hvalerne tilsyneladende svømmer fra lokalitet til lokalitet, hvor de opholder sig i op til 11 dage for derefter at

12 Side 12 af 20 svømme videre til næste opholdssted. Hvad er fælles for disse opholdslokaliteter, og hvad kan årsagen være til, at de opsøger de samme lokaliteter igen og igen? Opleves opholdsstederne af hvalerne som blindgyder? Både Kaløvig og Kiel/Femern Sund er yderpunkter, og teorien kan forsvares med, at det er blinde endestationer, men hvorfor gør hvalen/hvalerne ophold ved Børup Sande tre gange? Fouragering Et interessant, men uløst spørgsmål er, om hvalerne har ædt under deres ophold i vore farvande. Det kunne evt. forklare formålet med deres ophold. Det tidspunkt, hvor finhvalerne æder, er netop i sommermånederne, hvorefter de vandrer mod de varme og mindre produktive havområder. Det fødegrundlag, de indre danske farvande kan tilbyde et par finhvaler om sommeren, er stimer af pelagiske fiskearter (fisk, der svømmer oppe i de frie vandmasser) såsom sild, makrel, hestemakrel og som noget nyt ansjoser - og selv om det er vanskeligt at få vristet oplysninger om mængder, fisketætheder og fiskepladser ud af fiskerne, kan man se, at der i hvert fald i Aabenraa Fjord er en rimelig overensstemmelse i positionerne for hvalerne og for de mange småbåde med sildefiskende fritidsfiskere. På de store have ses finhvaler af og til fouragere helt oppe i havoverfladen, ved at de svømmer på siden rundt i en snæver halvkreds med munden åben og svælget udspilet. Under denne fourageringsmåde er den side, der vender opad på hvalen, delvist ude af vandet - og hele skuet er meget spektakulært. Denne adfærd er ikke indrapporteret, så vi har ikke noget bevis for, at hvalerne har fået noget at æde under deres visit, men på den anden side - de kan jo fint have fourageret på større dybder. I Kiel sås sild springe op af vandet, hvilket kunne være et indirekte tegn på den nævnte fouragering. Om silden ved vi, at den om dagen står dybt i vandet og om natten højere oppe. I Aabenraa Fjord står silden om dagen - ifølge oplysninger fra en af fritidsfiskerne helt ved bunden - på 25 meters dybde. Samme fisker meddelte endvidere, at man kunne mærke på fiskeriet, om hvalen/hvalerne var i området. Hvis den/de var i farvandet, kunne man se på ekkoloddet, at sildestimerne var spredte og små, og man kunne ingen sild fange på krog. Mængdemæssigt skulle der være god plads til et par finhvaler. Hvis vi sætter deres daglige fødebehov til et ton fisk - hvilket muligvis er for højt - kan vi sætte det i forhold til, at en heldig fisker samme sommer på en ubekendt lokalitet i Lillebælt tog 70 tons pelagiske stimefisk i ét enkelt trawltræk. Finhvalerne har måske et problem i forbindelse med fouragering i vore indre farvande - nemlig de store mængder af gopler. Vandmænd og især brandmænd var i 2003 en plage for både fiskere og for badende langs Jyllands østkyst, og man kan forestille sig, at finhvalernes fourageringsmuligheder vil blive kraftigt begrænsede af tilstedeværelsen af gopler. Bardehvaler lever af at filtrere fisk og plankton ud af havvandet gennem deres fine bardefiltre, og man kan fint forestille sig, at store ansamlinger af vandmænd og brandmænd vil umuliggøre dette. Goplerne vil simpelthen stoppe filteret, når de kommer ind i gabet på bardehvalerne. Kraftspring Kraftspring - eller på engelsk breaching - kalder man det fænomen, at hvaler af og til springer delvist ud af vandet og lander på siden eller på maven med et stort plask. Breaching

13 Side 13 af 20 er uden tvivl den mest kraftfulde præstation, der foretages af noget dyr i verden, og hos pukkelhvalen, der er lidt mindre end finhvalen, har man vished for, at den skal op på en fart af 15 knob - nær dens maksimumfart - for at kunne udføre præstationen. Af de store hvalarter er det især rethvalerne, pukkelhvalen og kaskelotten, der breacher, medens arterne, der hører til gruppen finhvaler - herunder vores aktuelle finhval - gør det mere sjældent. Alligevel er en af vore finhvaler observeret breache én gang. Det skete i Aabenraa Fjord lørdag den 6. september, hvor hvalen blev observeret springe lige op af vandet fire gange, så 3/4 eller meter af kroppen var ude af vandet for derefter at falde ned på siden med et stort plask. Breaching kræver en tilstrækkelig vanddybde for, at hvalen skal kunne få fart nok på - og på lokaliteten, hvor finhvalen i Aabenraa optrådte med sit breaching-nummer, er vanddybden op til 30 meter. Årsagen til hvalers breaching kender man ikke, men der er mange forslag til forklaring. Nogle foreslår, at formålet er, at hvalen får mulighed for at orientere sig ved hjælp af synet oven vande, mens andre mener, at adfærden anvendes i forbindelse med jagt på byttedyr, der skræmmes sammen på grund af drønet. En tredje forklaring er, at hvalerne anvender det store plask til at slippe af med hudparasitter, og de hvalarter, der ofte breacher, er sædvanligvis de arter, der er mest plagede af parasitter. En fjerde forklaring er, at drønet det giver, når hvalen rammer vandoverfladen igen, er en måde at kommunikere til andre hvaler på, da larmen kan høres over stor afstand. Imidlertid er finhvalen i stand til at kommunikere med lavfrekvente lyde, der rækker meget længere end lyden fra en breaching. Måske anvendes breaching af hvalerne til at sætte trumf på et signal til andre om et eller andet. At breache er dyrt for hvalen. Igen hos pukkelhvaler har man beregnet, at hver breach i energi koster 1% af dens daglige hvilestofskifte. Sluttelig er der nogle, der mener at breaching er leg. Indenfor etologien (læren om dyrenes adfærd) er leg ofte den store skraldespand, vi hælder alle de observerede adfærdstyper i, som vi ikke umiddelbart kan tillægge en biologisk funktion.

14 Side 14 af 20 Finhvalen "breacher" - springer ud af vandet i Aabenraa Fjord. Hvalen ses fra rygsiden. Foto: Leif Sørensen. Hvordan finder de vej, og hvorfor strander de ikke? Indledningsvis vil vi tillade os at inddele de evner, som hvalerne har til at skaffe sig informationer og anvende og bearbejde disse til brug i deres rejseplanlægning i dels evne til at navigere, dels evne til at orientere sig. Navigation har noget at gøre med at finde vej i det åbne hav - uden topografiske vejvisere - og det er uvist, hvordan finhvalerne bærer sig ad med dette. Magnetiske sanser til sansning og tolkning af geomagnetismen er en mulighed, der er nævnt. Især til forklaring af kaskelothvalernes massestrandinger og genstrandinger har eventuelle problemer med denne sans været bragt på bane. Måske er det den geomagnetiske sans, der får finhvalerne til at stå med næsen inde i alle fjordene, men herom senere. At orientere sig handler om at bevæge sig i forhold til den omgivende topografi og til genstande i eller på havet, og her synes finhvalernes evner ret imponerende. Hvilke sanser de så end bruger, så er disse fornemmelser i stand til at gelejde hvalerne igennem ikke kun landets snævreste farvande og løb, men også over fladvandede rev og sande. Hvalerne er således svømmet gennem det 600 meter brede Snævringen, gennem Årøsund og Hjarnøsund, der begge har en mindstebredde på ca. 400 meter, men mest overraskende er det, at den ene af hvalerne er set svømme gennem Alssund, hvor mindstebredden er under 100 meter. Broerne har tilsyneladende heller ikke været nogen hindring. Motorvejsbroen over Lillebælt har med sin gennemsejlingsbredde på ca. 600 meter nok ikke været noget problem,

15 Side 15 af 20 og den gamle Lillebæltsbro med en bredde mellem midterpillerne på 210 meter heller ikke. At en af hvalerne render under Kong Christian X' bro i Sønderborg, en klapbro med en gennemsejlingsbredde på 30 meter, kan derimod godt imponere, ikke mindst en hvalkigger, der ved flere lejligheder har set kaskelothvaler opføre sig tilsyneladende fuldstændigt forvirrede og konfuse i betydeligt mere åbne farvande. Ens for de nævnte farvande er, at de er stejlkantede og topografisk markante, hvilket man kan forestille sig kan være en hjælp i orienteringen - i hvert fald hvis finhvalerne har en eller anden akustisk/auditiv orienteringssans. Vi kan ikke være sikre på det, men sandsynligvis er finhvalerne på deres rejser til og fra Århus Bugt svømmet over Søgrund mellem Gylling Næs og Samsø. Dette farvand er ganske vist bredt, men største dybde er under 4 meter, og mere problematisk er måske, at farvandet i undervandstopografi, gradienter og dybdeændringer er at sammenligne med Vadehavet. Det Vadehav, hvor 38 kaskelothvaler - alene i den danske del - er strandet og omkommet siden midten af 1900-tallet. Finhvalernes adfærd - selvoplevet i Snævringen og i Aabenraa Fjord - viser, at de orienterer sig imponerende præcist i forhold til topografi og til kunstige installationer. I Snævringen er den ene af finhvalerne set svømme tæt ind til kysten og svømme sikkert langs den stejle landegrund, og i Aabenraa Fjord har finhvalerne navigeret sikkert i forhold til kajkanter og de duc d'alber, der står ved Enstedværkets broer. Anderledes måske med flydende genstande som joller og skibe. To gange - begge fra Horsens Fjord - har der været melding om whalestrike, om sammenstød med hval og skib. Mest dramatisk er nok sammenstødet den 16. juni med en 4 tons tung lystsejler, der som nævnt resulterede i, at hvalen fik et sår tværs over ryggen. Det kan undre, at der tilsyneladende ikke har været sammenstød i Aabenraa Fjord ud for Enstedværket, hvor fiskejoller ofte kunne ses i samme område som hvalerne, men som citatet i indledningen antyder, har det dog været tæt på. Hvalernes rejse fra Århus Bugt til Aabenraa primo september kan give anledning til overvejelser. Tilsyneladende fulgtes de ikke ad, da én hval blev set i fjorden 2½ time, før en anden hval bliver set 30 sømil nordligere - så hvad? Hvordan finder de hinanden igen? Har de aftalt at mødes igen i Aabenraa, inden de forlod Århus? Har de været i kontakt med hinanden under hele turen ved hjælp af deres dybe kommunikationslyde, eller er det hele tilfældigt? Vedrørende lyden er forholdene ret komplicerede, da det er tvivlsomt, hvor langt finhvalerne kan kommunikere i vore snævre, bugtede og lavvandede farvande, men måske kan hvalerne ved hjælp af lyd danne sig et kort over topografien - ikke et visuelt kort dannet ved hjælp af synet, men et akustisk kort skabt ved hjælp af ekkobilleder. Og måske kan hvalen auditivt erindre og genkende en farvandslokalitet? Yderligere kompliceres det hele af ny forskning, der viser, at de kraftige finhvallyde tilsyneladende kun udsendes af hanner, sandsynligvis i forbindelse med kurtisering. Da behovet for at navigere og orientere sig må gælde begge køn, skal man måske ikke tillægge finhvalernes brug af lyd i forbindelse med rejser for stor betydning. Hvad er årsagen til, at de er her? Det selvfølgelige og relevante spørgsmål, som vi alle stiller hinanden lyder: Hvorfor er de her? Og det er der ingen, der kan svare på. Der er to svarmuligheder - en positiv og en negativ. Enten er hvalerne her, fordi det er godt at være her (de har endda måske været her tidligere og husker stedet), eller også er de

16 Side 16 af 20 endt her ved et uheld og prøver at komme ud på åbent hav igen Set med positive briller, kan man forestille sig, at hvalerne har opsøgt og opholder sig i vore farvande på grund af rigeligheden af pelagiske fiskestimer. At opstille statistisk holdbare korrelationer i rum og tid mellem finhvalernes ophold på de forskellige lokaliteter og forekomsterne af egnede byttedyr vil være et meget omfattende udredningsarbejde, der er udenfor denne artikels ambition. Alligevel kan man gøre sig overvejelser, og især sammenfaldet med finhvalernes tilstedeværelse i Aabenraa Fjord og forekomsten af sild fra ultimo august og en måned frem kan give mistanke om, at hvalerne har udnyttet de tætte forekomster. Også fiskernes oplysninger om sildenes adfærd aflæst på ekkoloddet, støtter formodningen. Der har uden tvivl været sildestimer i Aabenraa Fjord, som hvalerne med fordel har kunnet fouragere på, men hvad med de andre lokaliteter? Horsens Fjord besøges også af sildestimer, men det er forårsgydere, der er væk igen senest i april. Også i Snævringen - i farvandet mellem Børup Sande, Fænø Kalv og Gals Klint på Fynssiden - er der med de mange fiskejoller som indikation gode fiskeforekomster. Her er det nok mere sej og torsk, og det er uvist, om hvalerne har kunnet fouragere på disse arter. Dog er der også sommer og efterår loddet stimefisk i vandet ud for Skærbæk Havn. Det er forfatterne uvist, om der har været anvendelige og tilstrækkelig tætte fiskestimer i Kalø Vig, Flensborg Fjord og i Kieler Bucht. I Kiel sås sild springe ud af vandet under hvalens visit, og i Flensborg Fjord skulle der ifølge en erhvervsfisker også være fine koncentrationer af stimefisk. Hvad med havbrugene? Lugter foderspildet godt, eller kan hvalerne sanse de ekstremt tætte ørredstimer indenfor garnvæggene? Ved Skærbækværket er finhvalerne set næsten gnide sig op ad garnvæggen på de havbrug, der står tæt på kysten. I Horsens Fjord står der netbure med fede ørreder ved Draget mellem Alrø og fastlandet, og endelig blev en hval observeret ved havbruget i Asvig. Omvendt er der ingen havbrug i hverken Flensborg Fjord, Aabenraa Fjord eller i Kalø Vig. Normalt kan en finhval godt klare en fasteperiode på 3-4 måneder, men sommeren er jo netop finhvalernes ædeperiode. Måske kan manglen på foder være det, som har stresset den ene af hvalerne så meget, at den måske af denne årsag har aborteret. Hvis hvalerne har fourageret i vore farvande, kan man undre sig over, at det tilsyneladende kun er foregået inde i fjordene og ikke ude i bredningerne - f. eks øst for Aabenraa Fjord, hvor der i 2003 har stået store stimer af Danmarks nye fisk ansjosen. På den anden side kan det være, at det for hvalerne er nemmere at genne store fiskekoncentrationer sammen i snævre og lukkede farvande. Den negative mulighed. Der er flere forhold, der kan give mistanke om, at hvalernes besøg er knap så fornøjeligt. En mistanke om, at hvalen/hvalerne ikke har trivedes i vore farvande, er fundet af den 3 meter lange finhval-abort den 13. august ved Weissenhäuser Strand lidt øst for Kieler Fördes munding. Vi må formode, at det er vores finhval (den med rygmærket), der opholdt sig i farvandet et par uger inden, der har aborteret. Selvfølgelig behøver det at abortere ikke at have stress som årsag. Det kan også skyldes andre årsager som f. eks. kalvekastningsfeber, hvilket ikke er ukendt hos havpattedyr. I 1999/2000 oplevede vi muligvis en tilsvarende situation, hvor en vågehval aborterede i Båring Vig på Nordvest Fyn og efterfølgende blev fundet død i Tybrind Vig på kysten mellem Middelfart og Assens. Finhvalernes svømmemønster kan også give mistanke om, at de forsøger at finde

17 Side 17 af 20 søvejen til Atlanterhavet. Selvfølgelig kan man tolke hvalernes lange opholdsperioder på én lokalitet derhen, at hvalerne spiser op, inden de fortsætter, men muligheden er også, at hvalerne oplever, at de er endt i en blindgyde. Det synes, som om hvalerne prøver at komme vestover - måske vej- eller vildledt af geomagnetiske spor - men at de ender i blindgyder i fjordene. På deres odysse langs østkysten af den jyske halvø ender de blindt oppe i Kalø Vig - prøver herefter alle fjordene af (undtagen Slien og Haderslev Fjord) og ender i Kiel eller Femern Sund - hvorefter turen går tilbage igen. Påfaldende er det også, at de tilsyneladende holder sig så langt vestpå som muligt. De vælger Lillebælt som rute frem for Storebælt, og i dette farvand vælger de oven i købet snævre render som Årøsund og Alssund i stedet for at svømme øst om Bågø eller øst om Als, hvor de ville have betydeligt mere vand under bugen. Det synes, som om hvalerne på deres tur nord over slet ikke har opfattet, at de skal holde uden om Djursland for at komme op i Skagerrak og ud i frit hav. Fælles for nogle af opholdslokaliteterne er tilstedeværelse af kraftværker. Årsagen er måske, at der er en god fiskerigelighed i det varmere kølevand, men en anden tolkning kunne være, at det netop er vandtemperaturen, der giver dem en formodning om, at nu var de på rette vej til de varmere have. Ligesom med kortlægning af fiskeforekomsterne i vore indre farvande har det været for omfattende at skulle lave en analyse af hvalernes tilstedeværelse sammenholdt med driften af kraftværkerne og dermed med temperaturen i kølevandet. Fra Enstedværket i Aabenraa Fjord ved vi imidlertid, at kølevandet hæver overfladetemperaturen i fjorden nærmest ved værket med op til tre grader, og at fanen med det varme vand har retning over mod fjordens nordside - mod Åbæk Bugt eller netop der, hvor finhvalerne så ofte er blevet observeret.

18 Side 18 af 20 Samlede opholdsdage på forskellige stationer. Der ligger kraftværker ved de tre mest populære lokaliteter. Det sidste spørgsmål: og hvor blev hvalerne så af? Hvalerne blev sidst set i henholdsvis Eckernförder Bucht og i Kieler Bucht, hvis det da ikke var den samme. - Og hva' så? Forsvandt de så bare eller hvad? Dette er vanskeligt at svare på, fordi sandsynligheden for at observere dem om efteråret er meget lille. Anvender vi antallet af marsvineindberetninger til Fokus på Hvaler i årene fordelt på måneder som et udtryk for sandsynligheden for hvalobservation, og sætter vi herudfra observationssandsynligheden i juli til at være 100%, vil den i august være næsten halveret til 52%, i september 19%, i oktober 7%, og i november vil den være helt nede på 1%. Altså kan hvalerne i skrivende stund - januar sagtens stadig være i vore farvande, men ingen ser dem. Dersom de var strandet, havde vi jo nok fået det at vide. Tidligere besøg af finhvaler - er der et mønster? Finhvalernes besøg i 2003 har naturligt givet anledning til en nærmere undersøgelse af tidligere besøg af denne hvalart, og en gennemgang af tidligere finhvalforekomster i vore

19 Side 19 af 20 farvande viser nogle slående ligheder. Det er tilsyneladende de samme lokaliteter, der opsøges, og nogle gange - ligesom i er de samme steder besøgt flere gange. Århus Bugt, Vejle Fjord, Snævringen i Lillebælt, Åbenrå Fjord, Flensborg Fjord og Eckernförde længst mod syd i Tyskland er mere eller mindre faste stationer - også inden der nogle af disse steder blev bygget kraftværker med lune kølevandsudløb Det tidligste fund af finhval i Danmark stammer fra en stenalderboplads ved Skarrev i Åbenrå Fjord for ca år siden, men holder vi os til historisk tid, har det på grundlag af forskellige skriftlige kilder vist sig muligt at rekonstruere sikre og sandsynlige forekomster siden Da kommunikationen mellem landsdele og lande tidligere var ringe og langsom, er forekomster forskellige steder ikke nødvendigvis kædet sammen. I perioden er finhvaler enten fundet eller observeret i 17 af de i alt 179 år, som perioden dækker, eller med andre ord ca. hvert tiende år. Medregnes også de sandsynlige forekomster optræder der finhvaler så hyppigt som hvert femte år. Finhvalerne har tidligere trængt endnu længere ind i Østersøen end til Femern Bælt, og den finhvallokalitet, der ligger dybest inde i Østersøen, er Gdansk Bugten i Polen, hvor et dyr blev nedlagt i I 1899 fandt man et dyr ved Pommerns kyst, men allerede 74 år inden - i havde man dræbt et dyr ved Rügen. Finhval fra Vejle Fjord, 1923, Foto: Rønvig. Den 11. september 2003 var heller ikke første gang, at en finhval svømmede igennem det smalle Alssund. Dette er sket mindst én gang tidligere - nemlig i 1898, hvor broen over havnen i Sønderborg var en pontonbro. Indtil 2003 gik man ud fra, at der hver gang kun var tale om et individ, men faktisk beretter gamle rapporter - bl.a. fra 1898 og om tilstedeværelse af flere dyr forekomsten er den hidtil bedst fulgte og dokumenterede forekomst. Den varede i 114 dage, medens finhvalen i 1997 opholdt sig mindst 99 dage i de indre danske farvande og den vestlige Østersø. Rekorden kan dog indehaves af en finhval, der i august

20 Side 20 af blev fundet strandet ved den nuværende polske kyst. Forudsat at det er det samme dyr, der allerede blev observeret i september 1898, er der tale om et ophold på 304 dage. Der er set eller fundet finhvaler i alle årets måneder, men med en vis overhyppighed i månederne august til oktober. Det er påfaldende, at der ikke er dokumentation for én eneste ægte finhvalstranding i Østersøområdet. Af de 34 sikre eller sandsynlige finhvalforekomster endte kun godt en tredjedel (12) med dødelig udgang. Seks af disse hvaler blev dræbt, hvorfor vi ikke kan vide, om de ville have klaret sig ud igen, mens de resterende seks dyr blev fundet drivende døde. For to af disse er den sandsynlige dødsårsag også menneskerelateret (hhv. skibskollision og beskydning), mens fire fund er helt uden kendt dødsårsag. Der er et iøjnefaldende sammenfald mellem finhvalers optræden og forekomsten af andre hval- og delfinarter i vore farvande. I 2003 var der - ligesom i 1997 og i tidligere år med finhvalforekomster - strandinger og observationer af almindelig delfin. Tilsyneladende er det således de samme omstændigheder og betingelser, der bestemmer finhvalernes og de andre fremmede hvalers gæstevisitter - hvad enten de nu har forvildet sig eller aktivt er søgt ind i vore indre farvande. Måske har det at gøre med fourageringsmulighederne. Påfaldende mange avisomtaler af de tidligere forekomster nævner i forbindelse med finhvalernes optræden enten store forekomster af sild, eller omvendt forklares sildens pludselige fravær med hvalens tilstedeværelse. Hovedparten af finhvalerne er blevet opdaget og indrapporteret af fiskere.

Observationer af finhvalerne (Senest opdateret 23. oktober, 2003)

Observationer af finhvalerne (Senest opdateret 23. oktober, 2003) Side 1 af 22 Observationer af finhvalerne (Senest opdateret 23. oktober, 2003) Vagttelefon: 21 21 87 63 (åben hele døgnet) Ofte stillede spørgsmål om finhvaler i de indre danske farvande og Østersøen Se

Læs mere

Hvaler på Det gule Rev

Hvaler på Det gule Rev Hvaler på Det gule Rev Spækhuggerflokken, der blev set af Team Thyfsisker på Det gule Rev, er ikke den eneste hvalart, der ofte ses på denne position. Udover marsvin er der også i de seneste år set hvidnæse,

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 1

Oversigt over opgaver til DKS sæt 1 Oversigt over opgaver til DKS sæt 1 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Kalkgrund til Flensburg 101 // 108 nat fyrkarakterer 2 Gråsten til Gelting Mole 101 // 108 torden brosignaler 3 Eckernförde

Læs mere

Nyheder, jan. 2004 - april 2004

Nyheder, jan. 2004 - april 2004 Side 1 af 34 Nyheder, jan. 2004 - april 2004 Fredag d. 30. april, 2004 kl. 12.30: Stadig delfin ved Børup Sande Lørdag d. 24. april Ung hvidnæse fundet i Kalundborg Fjord Side 2 af 34 Foto: Ole Steen Larsen

Læs mere

Nyheder, sep. - dec., 2004

Nyheder, sep. - dec., 2004 Side 1 af 30 Nyheder, sep. - dec., 2004 Fredag d. 31. december, 2004 Hval i Aabenraa Fjord Vi har modtaget følgende mail: "Hej. Vi har den 31.dec. kl. ca. 14.00 set en hval i Aabenraa Fjord ud for Hostrupskov.

Læs mere

Hvaler i danske farvande 2005

Hvaler i danske farvande 2005 Hvaler i danske farvande 2005 Af Thyge Jensen Efter finhval-begivenhederne i 2003 og delfinopvisningerne i 2004 blev 2005 et stille år på hvalfronten. Alligevel blev der ud over vores hjemlige marsvin

Læs mere

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 Fiskeri- og Søfartsmuseet Zoologisk Museum Skov- og Esbjerg København Naturstyrelsen 24 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 I henhold til Beredskabsplanen vedrørende

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Nyheder, juli - august, 2004

Nyheder, juli - august, 2004 Side 1 af 42 Nyheder, juli - august, 2004 Tirsdag d. 31. august, 2004 Vi har modtaget: Torsdag den 26/8-2004 blev der kl. 16.00-16.10 observeret en voksen marsvin med to unger af undertegnede. Observationerne

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Sri Lanka best for blue

Sri Lanka best for blue Sri Lanka best for blue Af Uffe Gjøl Sørensen Under en tre ugers Sri Lanka rundtur i januar blev en indlagt hvalsafari et af turens absolutte højdepunkter. Vælges rette tid og sted er den hyppigste sete

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Hvidskævingen fra Husby Klit (fortsat)

Hvidskævingen fra Husby Klit (fortsat) Side 1 af 33 Nyheder 1. sep. - 22. dec. 2005 Torsdag d. 22. december, 2005 Hvidskævingen fra Husby Klit (fortsat) Hvidskævingen fra Husby Klit blev her til morgen afhentet af Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja 2012 FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja 2012 9. april Så er sæsonen i gang! I det skønneste vejer fik vi Skærtorsdag sat sejlene på, og gjort klar til

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bkg. nr. 274 af 3. april 2009 og bkg. nr. 1439

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING Nr.3418 Alder: 7-10 år - Tid: 5 min. Nr.2888 Alder: 5-6 år - Tid: 5 min. Bobler med ballade Enkeltvis Deltagern dykker ned på bunden og laver følgende: vanddybder alt efter deltagernes niveau. vejrtrækning,

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget.

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget. 2016 Sidste tur Fredag Så er vi startet på årets sidste tur. Efter et laaangt kryds til Oddesundbroen, hvor vi ventede et kvarter, krydsede vi videre til Jegind Tap, hvor vinden nu var øget fra 7-9 til

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Blå Flag program 2012. Ud i det blå i Sønderborg Kommune

Blå Flag program 2012. Ud i det blå i Sønderborg Kommune Blå Flag program 2012 Ud i det blå i Sønderborg Kommune Juni Juli August Sø 1 Strandkunst On 1 Fjordsafari AKTIVITETSKALENDER Ma 2 Aktiv Sommer To 2 Fjordsafari Ti 3 Aktiv Sommer/Fjordsafari Fr 3 Skibsbygger

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011

Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011 Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011 Af Lene Marie Seitzberg Som led i samarbejdet med andre udenlandske Beagle Klubber, har Kristian Paulsen, René Jensen og Brian Seitzberg fra

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

Bilag 1D: Undersøgelse af modulvogntogs nationalitet

Bilag 1D: Undersøgelse af modulvogntogs nationalitet Vejdirektoratet Side 1 1 INDLEDNING Som led i evalueringen af forsøget med modulvogntog er der gennemført to undersøgelser af nationaliteten på modulvogntog. Undersøgelserne er gennemført ved betalingsanlægget

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

Marsvin kender ingen grænser

Marsvin kender ingen grænser Jonas Teilmann Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø Grete Teilmann Finn Larsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Geneviève Desportes Fjord- & Bæltcentret Rune Dietz

Læs mere

Torskens hemmelige liv

Torskens hemmelige liv Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Nyheder, maj juni 2004 Søndag d. 27. juni, 2004

Nyheder, maj juni 2004 Søndag d. 27. juni, 2004 Side 1 af 23 Nyheder, maj 2004 - juni 2004 Søndag d. 27. juni, 2004 To gange er Skærbæk-delfinen set søndag. Først ved 13-tiden ved den gule bøje og igen omkring 17.30, men her var delfinen ved den østligste

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Indberetninger 2003. http://www.vlok.net/nieuws/news_item.asp?newsid=316

Indberetninger 2003. http://www.vlok.net/nieuws/news_item.asp?newsid=316 Side 1 af 26 Indberetninger 2003 Lørdag d. 20. dec. 2003 En ung pukkelhval er denne dag fundet død på stranden ved Katwijk lidt nord for Scheveningen i Holland. Hvalen var ca. 8 meter lang, men den nøjagtige

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i havet Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Havpattedyr Indledning...2 Havpattedyr...3 Spættet sæl...6 Andre sæler...8 Almindelige sæler og hvaler...10-11

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Hej du, tag dig lige et ekstra kig omkring. Måske du får øje på noget nyt. Stop lige op et sekund. Din hverdagsvej vil altid være der, når

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront 540 // 542 2 Skagen Frederikshavn 540 // 542 søbrise 501 // 510 3 Strandby Vesterø

Læs mere

Nyhedsbrevnr for. Ylva-klubben.

Nyhedsbrevnr for. Ylva-klubben. 1 Marts 2014 Nyhedsbrevnr. 1-2014 for Ylva-klubben. Trofaste Ylva-sejlere!... mens der blev slagtet endnu en giraf og russerne står på kanten til at sikre sig en bid af Ukraine, så er der heldigvis mere

Læs mere

Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!

Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Hvordan kan det blive mere perfekt? Her kommer historien - for dem der har lidt tid. Jeg har i mange år forsøgt at slå rekorden for den største

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

God sommer! Respekt for vand!

God sommer! Respekt for vand! Sikker strandtur God sommer! Danmark er omgivet af vand, og hver sommer lokker mere end 7.000 km kyst små og store vandhunde ud under åben himmel. Livet på stranden er sjovt, men vand kan være vildt, og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

HelNÆS BUGT. Af Anders Høgh Post

HelNÆS BUGT. Af Anders Høgh Post venlig og smuk bugt ved Sydfyn HelNÆS BUGT Den store bugt inde bag Helnæs med den hyggelige faldsled Havn og flere ankerpladser giver et dejligt pusterum fra sommertrængslen lige udenfor i det sydfynske

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor!

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor! Gensynets glæde er stor! Skipperweekend 12-13. september 2015 Vi havde arrangeret en skipperweekend hvor vi nyuddannede skippere kunne komme ud og blive luftet og lære at sejle med vore dejlige både. Det

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Sommertogt Sjælland rundt 30. juli 17. august 2011

Sommertogt Sjælland rundt 30. juli 17. august 2011 Sommertogt Sjælland rundt 30. juli 17. august 2011 Det gode skib Freja Hvor har vi glædet os til dette års sommerferie, hvor vi rigtig skulle lære den nye båd at kende. Lørdag den 30. juli var det blevet

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

Almindelige Delfiner (Delphinus delphis) i indre danske farvande

Almindelige Delfiner (Delphinus delphis) i indre danske farvande Særtryk fra Sjæk len 2004, Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet/ Saltvandsakvariet i Esbjerg Engelsk summery sidst i artiklen Almindelige Delfiner (Delphinus delphis) i indre danske farvande Af Thyge Jensen

Læs mere

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Torsdag morgen ved halv 10 tiden mødtes Søren C., Richard, Knudsen og jeg ved færgen i Fåborg. Foran os lå 3 potentielt gode fiskedage på Lyø. Optimismen var i top, selvom

Læs mere

Breakdown of pilotage areas in Danish waters

Breakdown of pilotage areas in Danish waters reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries

Læs mere

Vi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og

Vi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og foto: frost Ideen med at skrive lidt om Lillebælts Nordlige del er at fortælle om de oplevelser og muligheder der er her, og så er det også mit farvand her har jeg sejlet i 60 år men der er stadig noget

Læs mere

Thomas Larsen (tla) Fra: Thomas Larsen (tla) Sendt: 22. juni 2015 11:34 Til: 'Leif Nielsen' Emne: Anmodning om supplerende oplysninger - turbøjer 15/00515 Hej Leif Som opfølgning på telefonsamtalen skriver

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 (Foto: Michael i hans Necky Chatham 18 - Februar 2010) Det var egentlig ikke fordi, jeg skulle have en ny kajak jeg var bare taget af sted sammen med

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Havets dyreliv - hvaler Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens afsnit om Havet og 1. sal Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Kronprins Frederiks Bro

Kronprins Frederiks Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 6-1-2017 Kronprins Frederiks Bro Sidste opdateringer Tekst: 6-4-2016 Beliggenhed Roskilde Fjord ca. 1200 m N for Frederikssund Havn. 55 50,6'N 12 02,3'E - kort

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER 1 B 5 a 082 O strøm (S) 8 O 074 O afdrift (N) 5 O 069 O B 5 c 198 O strøm (V) 6 O 192 O afdrift (Ø) 4 O 188 O B 5 b 102 O strøm (N) 4

Læs mere

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Gilleleje Havn Höganäs Havn Planlæg en natsejlads fra Gilleleje Havn til Höganäs Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende

Læs mere

Mogens Bruun TET AKTIVIT. pålæg. 29. maj. 26. maj. Åbent hus, med. Madpakketur fra. 5. maj. skole) (Skansevejens. 31 maj, 21:000 12:000 18:000 -

Mogens Bruun TET AKTIVIT. pålæg. 29. maj. 26. maj. Åbent hus, med. Madpakketur fra. 5. maj. skole) (Skansevejens. 31 maj, 21:000 12:000 18:000 - Aktivitetsplan 2016 2016 DATO TID AKTIVIT TET 3. april 11:000 5. april 19:000-21:000 Standerhejsning Efter standerhejsningen er Fredericia Roklub vært ved et glas vin, og der vil efterfølgende være lidt

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse

Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse Beskrivelsen er for Sjælland Rundt om bagbord (nordgående start) Beskrivelsen er for Bane1 (Gennem Bøgestrømmen) maks. Dybgang 1.70m Bane2 (Gennem Grønsund) Bane3 (Rundt

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet Husk de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med fornuft og respekt. Derfor har TrygFonden og Dansk Svømmeunion udviklet 5 baderåd, der samler og forenkler de mange badeslogans

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Jagttur den 16. maj 2012

Jagttur den 16. maj 2012 Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

VM på fjorden. Må de største helte vinde!

VM på fjorden. Må de største helte vinde! OK-joller & Wayfarer, HSS 2016 VM på fjorden. Må de største helte vinde! (Version: 2016-HSS02) Bemærk: Vi sejler kapsejlads om mandagen, og træner om onsdagen... Tid og sted Første kapsejlads sejlads bliver

Læs mere

En tur til det græske øhav.

En tur til det græske øhav. Maj 2015 En tur til det græske øhav. Mange har sikkert prøvet at gå på en havnekaj sydpå, og set ind i den ene lækre båd efter den anden og tænkt, det må være dejligt at sidde i sådan en båd og sejle rundt

Læs mere

Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat.

Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat. Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat. Søndag den 24. januar havde 8 Fotoakrobater (fra den lokale fotoklub) sat hinanden stævne på Rødvig havn. Vi

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS

LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS Tur beretning af Leif Halling, Mariager Kajakklub Lofoten? Er det ikke lidt langt at køre i en sommerferie bare for at ro havkajak? Jo der ER langt ikke mindst når

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

Samsø rundt i kajak. Distance: 70 km. Tre etaper med overnatning i Klitgaard camping og Sælvig bugtens camping. Sværhedsgrad: EPP 2.

Samsø rundt i kajak. Distance: 70 km. Tre etaper med overnatning i Klitgaard camping og Sælvig bugtens camping. Sværhedsgrad: EPP 2. Samsø rundt i kajak. Distance: 70 km. Tre etaper med overnatning i Klitgaard camping og Sælvig bugtens camping Sværhedsgrad: EPP 2. http://www.klitgaardcamping.dk/ http://www.saelvigbugtenscamping.dk/

Læs mere