Finhvaler i indre danske farvande 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finhvaler i indre danske farvande 2003"

Transkript

1 Side 1 af 20 Artikel fra SJÆK'LEN , Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandssakvariet i Esbjerg. Udkommer marts 2004 Finhvaler i indre danske farvande 2003 Af Thyge Jensen, Carl C. Kinze & Ragnhild Skov Sommer og efterår 2003 blev de indre danske og nordtyske farvande besøgt af to finhvaler. Hvalerne opholdt sig overvejende i fjordene og i andre snævre farvande, og deres tilstedeværelse gav - ganske forståeligt - anledning til megen opmærksomhed. Fiskeri- og Søfartsmuseet modtag ca. 250 henvendelser fra sejlere, søfolk, fiskere og strandgæster med oplysninger om observation af hvalerne. Denne artikel gennemgår hele forløbet fra de første indberetninger i juni i Øresund, indtil den os bekendt sidste observation blev gjort medio oktober ud for Kieler Bucht. Ud over indberetninger modtog museet en lang række forespørgsler og spørgsmål vedrørende de to store havpattedyr: Hvilke arter var det? Hvor mange var der? Ville de strande? Hvad lavede de? og til sidst: Hvor blev de af? De mange spørgsmål - samt overvejelserne i forbindelse med besvarelse af disse - diskuteres i artiklen, ligesom der opstilles en oversigt over tidligere besøg af finhvaler i vore farvande. Indledning vi er dybt imponerede af synet og råber til hinanden, at vi måske har skræmt den bort. I samme øjeblik (max. 15 sekunder efter synet af halen) er det, som om en bruser åbner sig i himlen et par meter fra min kajak. Jeg ligger længst ude i fjorden. Det regner så at sige lige ned. Jeg har hverken set eller hørt en blåst, men er ikke i tvivl om, at der er endnu en hval. I hvert tilfælde er vandet uroligt, og det rumsterer på en væmmelig måde. Kajakken er urolig, og min nærmeste makker råber, at der er én mere, og at vi skal se at komme væk i en fart. I samme nu er det, som om vi alle 4 rejser os op på en bue. Vi mærker klart, at dyret er under os, og en kort stund er det, som om vi suges med. På én gang skræmmende og fascinerende. Måske et minut efter ser vi en stor sort hval på omkring de 17 meter, som ofte har været nævnt i pressen, rejse sig med hele ryggen op over vandet, nærmest i spring... Således en kajakroers oplevelse på Aabenraa Fjord den 4. september Det hele begyndte et par måneder før, hvor en aftenbader i Øresund den 26. juni rapporterede om noget stort i vandet ud for stranden, og den foreløbige afslutning kan dateres til den 17. oktober, hvor to sejlere uafhængigt af hinanden så en større hval i Kiel Fjord. I de mellemliggende 114 dage modtog Fokus på Hvaler 225 indberetninger om observation af en eller flere store hvaler i vore indre farvande samt langs den tyske Østersøkyst. Indberetningerne indløb pr. telefon, , brev og via samtale med personer på stranden og i havnene. Mens de indberetninger, som Fokus på Hvaler modtog i forbindelse med det 3- årige marsvinemoniterings-projekt, var ret homogene i karakteren af oplysninger, har indberetningerne om de store hvaler sommeren 2003 været af en noget anden og ofte mere farvestrålende beskaffenhed. Årsagen er, at synet af en stor hval til havs for de fleste af os er en så fremmedartet oplevelse, at vi mangler sprog og begreber til at beskrive det. Ligeledes har det også været vanskeligt at presse statistik ned over de mange data og beskrivelser, da mange af indberetningerne er lidt mere usikre i angivelser i rum og tid, end det var tilfældet med marsvineindberetningerne. Alligevel skal denne artikel være et forsøg på at beskrive så sagligt og nøjagtigt som muligt, hvad det var, der skete på den danske hvalfront i løbet af sommeren og efteråret 2003.

2 Side 2 af 20 Finhval-sagaen 2003 Sidst i juni måned 2003 begyndte der pr. og telefon at indløbe meldinger til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og til CCKonsult i København om, at en større hval befandt sig i Øresund. Omtale i pressen medførte snart, at et par observatører, nu - uden risiko for at blive anset for at være gale - godt turde berette om observationer, de havde haft i dagene inden. På baggrund af en avisartikel den 30. juni modtog vi en meddelelse fraen aftenbader, der havde sanset noget stort med en karakteristisk bue - som absolut ikke var et marsvin - i vandet ud for Espergærde. Tidspunktet var torsdag den 26. juni mellem klokken 21 og 22; den første sandsynlige observation af den finhval - eller de finhvaler - der i sommeren og efteråret 2003 opholdt sig i vore indre danske og nordtyske farvande. Øresund: Søndag den 29. juni kl dukkede hvalen op 20 meter fraen sejlbåd, der var på rejse fraven til Vedbæk, og senere samme dag kl , observeres hvalen ca. 15 sømil længere mod syd ved fyret Nordre Røse ca. 1 sømil øst for Kastrup Havn. Den sidste observatør antyder muligheden af, at der var flere hvaler tilstede, da den flere gange, når den var oppe, trak luft to gange lige efter hinanden. Mandag den 30. juni blev hvalen set hele dagen igennem mellem Trekronerfortet og Nordre Røse Fyr - den seneste observation frakl , hvor hvalen bliver set nord for Dragør. På grundlag af flere filmoptagelser kunne det fastslås, at det drejede sig om en finhval. Frasøndag den 29. juni foreligger ligeledes en indberetning om observation af to store hvaler meter ud frakysten ved Hald Strand ca. 5 km øst for Hundested. Desværre er det ikke lykkedes at genfinde observatøren for en nærmere redegørelse. Endelig er der den 1. juli indrapporteret en observation af en større hval ud for Ålsgårde ca. 4 sømil nordvest af Kronborg. Århus Bugt, 1. gang: Næste gang en hval dukker op, er der gået ca. 39 timer efter observationen i Øresund. Det er onsdag d. 2. juli, kl og afstanden fraden foregående observation i Øresund er ca. 110 sømil. Stedet er Århus Bugt ca1 sømil ud for Marselisborg Lystbådehavn. Om eftermiddagen bliver den set fraen færge ud for havnemolen, og om aftenen kl. ca ses hvalen et par sømil nord for Århus Havn. Kl ses hvalen igen ud for Risskov. Snævringen, 1. gang: Ca. 12 timer senere - den 3. juli - og ca. 56 sømil længere mod syd dukker en hval op i det op til 80 meter dybe farvand ud for Gl. Ålbo i Snævringen mellem Fænø og Jylland. Flensborg Fjord: Så er der ro på hvalfronten indtil søndag den 6. juli, hvor vi modtager besked fravore kolleger i Tyskland om, at en hval er set i Flensborg Fjord ud for Oksøerne. Dagen efter om morgenen - mandag den 7. juli - ses hvalen længere ude ad fjorden ved Egernsund, men allerede samme aften ses hvalen inde i bunden af Flensborg Fjord - mellem Kollund og Mürwik. Hele den efterfølgende uge opholder hvalen sig i Flensborg Fjord, tilsyneladende med en forkærlighed for farvandet mellem Oksøerne og Kollund Mole. En meddeler antyder et vist mønster i hvalens opdukken: Noget, vi har bemærket, er, at den er kommet op ved samme tidspunkt ca. hver aften, med en enkelt undtagelse af i aften her, hvor den ellers er kommet op ved tiden. En antydning af et mønster, som også opleves af en observatør fraaabenraaunder hvalens ophold senere der. De sidste observationer fra Flensborg Fjord er fralørdag den 12. juli, hvor den om eftermiddagen ses ved Kollund Mole og om aftenen kl. ca ved Holnis i Fjordens yderdel. Observation ved Varberg: Den 10. juli er der en observation af en større hval ud for den svenske Kattegatkyst ved Varberg. Om det var en finhval eller en anden storhval kunne ikke afklares. Snævringen, 2. gang: Kort observationspause i weekenden, hvor det midt i lystsej-

3 Side 3 af 20 lerhøjsæsonen lykkes hvalen (hvis det er den samme) uopdaget at svømme 55 sømil op til Børup Sande i Snævringen, hvor den første observation bliver gjort mandag d. 14. juli kl. ca Samme dag lykkes det den ene af artiklens forfattere at fotografere hvalen på tæt hold fra Miljøkutter Anton. Under den to-timers whalewatching i farvandet mellem Skærbækværket og Snoghøj var hvalen tæt på kutteren flere gange, og observatøren kunne fastslå, at det virkeligt drejede sig om en finhval. Artsbestemmelsen blev foretaget på baggrund af hvalens størrelse, blåsten, de skrå tegninger på kroppen fra ovenpå ryggen til skråt frem ned mod mundvigene, rygfinnens form og placering samt ved almindelig udelukkelse af andre muligheder. Dagen efter - tirsdag den 15. juli - er der flere observationer på finhvalen, så dens rute nord ud af farvandet kan følges nøje: kl. 06:30: kl. 09:15: kl.11:30: kl.14:15: Aften: Nord for Fænø Kalv Ved den gamle Lillebæltsbro Ud for Skanseodde, Fredericia Tragten mellem Røjle Klint og Trelde Næs Ud for Vejle Fjord og herefter følger så Horsens Fjord-historien Finhval fotograferet 14. juli 2003 i Snævringen, ca. 1 sømil vest af den gamle Lillebæltsbro. Foto: Thyge Jensen. Horsens Fjord: Onsdag den 16. juli kl. ca gør finhvalen sin entré i Horsens Fjord ved at støde ind i en lystsejler. En LM 27' med en dybgang på 0,95m, en længde på 8,35 og et deplacement (vægt) på 4 tons. Sammenstødet efterlader hvalen med en lyst sår eller snit skråt over ryggen fra forrest i højre side til bagest i venstre. Dette sår gør det muligt at identificere hvalen flere gange i løbet af de efterfølgende måneders observationer. En enkelt observatør meddeler, at hvalen under en observation i det op til 20 meter dybe Draget ud for Alrø har halen ½ meter oppe over vandet, og samme observatør angiver,

4 Side 4 af 20 at han med rimelig sikkerhed kan bestemme afstanden mellem ryg til halefinne til at være 4 meter. Sættes dette mål i relation til med finhvalernes proportioner, vil hvalens totallængde være ca. 16 meter. Der blev taget nogle luftfotos af hvalen den 18. juli og igen den 22. juli, og ved begge observationer kan det ses, at det kun drejer sig om et enkelt dyr. Hvalen opholder sig i Horsens Fjord i hvert fald indtil tirsdag den 22. juli, hvor den i løbet af dagen observeres inde i fjorden, men om aftenen i Asvig lige udenfor fjordmundingen. Under sit ca. 7 dage lange ophold i fjorden har finhvalen tilsyneladende foretrukket at opholde sig - ikke i bredningen - men i den meter smalle og under 6 meter dybe rende mellem Sondrup Strand og Alrø. Hvalen foretager også en ekspedition til inderfjorden, hvor den den 22. juli puffede til kølen på en lystbåd i den smalle sejlrende mellem Husodde og lystbådehavnen. Hvalens afsked med Horsens Fjord er noget diffus, og det er muligt, at den har været ude og inde af fjorden et par gange - eller også er der flere dyr involveret. Tirsdag den 22. juli kl meldes hvalen for udadgående ved færgelejet på Hjarnø, og 10 minutter senere ses den ved havbruget i Asvig lige uden for fjordmundingen. Dagen efter - den 23. juli kl får vi en melding fra en tysk sejler, der observerer en hval i Tragten 3-4 sømil øst for Fredericia - en distance på ca. 18 sømil fra Horsens Fjords munding. Samme dag kl ses en hval nordøst for Møllegrund ved Endelave, og kl ses den ved Snaptun på vej ind i Horsens Fjord igen. Århus Bugt, 2. gang: Hvalen må have fortrudt sin genvisit i fjorden, for tidligt den næste dags morgen den 24. juli ses en hval ud for Studstrupværket i Kalø Vig (en distance på 32 sømil på max.12 timer). Hvalen opholder sig i farvandet i hvert fald indtil lørdag den 26. juli om eftermiddagen, hvor den observeres ud for lystbådehavnen ved Studstrupsværket. Kiel, 1. gang: I løbet af weekenden lykkes det nok engang for hvalen at svømme på den lange led ned gennem de stærkt lystsejlertrafikerede indre danske farvande. Mandag den 28. juli dukker en hval op i Kiel - i distance ca. 130 sømil syd for Studstrup, og alt taler for, at det er hvalen fra før. På billeder af hvalen i Kiel Havn ser man tydeligt det ar, som hvalen pådrog sig under sammenstødet med lystbåden i Horsens Fjord 12 dage tidligere. Finhvalen i Kiel inderhavn, Arret fra sammenstødet med lystbåden i Hosens ses midt på

5 Side 5 af 20 ryggen. Foto: Thomas Eisenkrätzer Femern Sund: Hvalen opholder sig i Kiel indtil torsdag den 31. juli kl (seneste observation) og fortsætter herefter mod øst til Femern Sund, hvor den rapporteres første gang fredag den 1. august kl og sidste gang søndag d. 3. august kl ud for Heiligenhafen. Den 13. august bliver der fundet et tre meter langt hvalfoster ved Weissenhäuser Strand, 15 km vest for Heiligenhafen, og en nærmere undersøgelse viser, at det drejer sig om et finhvalfoster. Finhvalen må følgelig være en kønsmoden hun og have aborteret under sit ophold i Femern Sund. Foster af finhval. Foto: Susanne Prahl. Aabenraa, 1. gang: Nu begynder tingene at blive lidt forvirrende. Kl samme dag - søndag den 3. august, altså 7½ time efter observationen ved Heiligenhafen - bliver en større hval set i Åbæk Bugt, Aabenraa Fjord ca. 71 sømil i distance fra Heiligenhafen. Hvis denne hval er finhvalen fra Kiel, skal den have tilbagelagt en strækning på 70 sømil på ca. 7½ time, hvilket nødvendiggør en gennemsnitsfart på ca. 10 knob. Finhvalen - ved man - er en af verdens hurtigste hvaler, og den kan komme op på hastigheder af over 15 knob, men om den kan holde en gennemsnitsfart af 10 knob i 7 timer er derimod uvist. Fra Aabenraa har vi kun denne ene observation, og meddeleren kunne ikke fortælle, om den havde et ar på ryggen. Mistanke om flere end én hval Så er der ro på hvalfronten et par dage, indtil en svensk lystsejler onsdag den 6. august kl kontakter Fiskeri- og Søfartsmuseet fra sit skib i Tragten nordøst for Fredericia og melder om en hval på anslået 8-10 meters længde for nordgående. Fredag den 8. august kl observerer en tysk sejler en hval i Sønderborg Bugt,

6 Side 6 af 20 men samme dag kl ses en hval med en anslået længde på meter igen i Tragten ½ sømil ud for Skanseodde ved Fredericia. Afstanden mellem de to lokaliteter er min. 50 sømil - en nødvendig svømmefart på 8 knob, hvis det skal være samme dyr. Senere erfarer vi, at der samme fredag mellem kl. 18 og har opholdt sig en stor hval sig i farvandet mellem Lyø og Horne Land på Fyn, og fra Sanddal syd for Fredericia indløber kl melding om, at en større hval svømmer rundt i farvandet mellem Fredericia og Strib. Mest sandsynligt er det således, at Tragten-hvalen kl ' og Sanddal-hvalen kl er den samme (afstand i rum og tid: ca. 2 sømil og 5 timer), og at Sønderborg Bugthvalen kl ' og Horne Land-hvalen kl ' er den samme (afstand rum/tid: 25 sømil/9 timer og 45 minutter). Altså er der mindst to hvaler i vore farvande. De har sat hinanden stævne, eller de har fundet hinanden i Snævringen ud for Børup Sande - den ene arriveret fra syd - den anden fra nord. Hvilken der er den gamle hval med rygmærket, ved vi ikke, men mon ikke det er den sydfra kommende? De videre observationer Snævringen, 3. gang: Lørdag den 9. august om morgenen ses en hval blæse ved det tidligere færgeleje under den gamle Lillebæltsbro. Kl ser en observatør ved Børup Sande to hvaler tæt på kysten, og endelig kl lykkes det en fotograf at tage et billede af to hvaler, der dykker ud på samme tid ved Fænø Kalv. I øvrigt meddeler flere observatører i ugens løb, at de har set to hvaler. Hvalerne tager ophold i Snævringen i mindst 9 dage, og først søndag den 17. august kan den eller de - ud fra observationerne - følges nord ud under broerne afsluttende med en auditiv observation gjort kl , hvor der høres blåst i farvandet ud for Juelsminde ved den nordlige kant af Vejle Fjord. Vejle Fjord: Mandag den 18. august aflægger hvalen/hvalerne en kort visit i Vejle Fjord, hvor de om aftenen observeres i ca. ½ time ud for Tirsbæk på inderfjordens nordside. Århus Bugt, 3. gang: Tirsdag den 19. august er hvalfri dag uden indberettede observationer, men onsdag den 20. august dukker de op i bunden af Kalø Vig ved Uglebølle Strand. Hvalerne opholder sig i Kalø Vig helt indtil fredag den 29 august, hvor den sidste observation bliver gjort kl Under dette besøg i Århus Bugten lykkes det den 28 august TV2 Østjylland at filme hvalerne fra luften - videobåndet viser to næsten lige store hvaler, der svømmer roligt side om side. Aabenraa, 2. gang: Igen 4 hvalløse dage - måske et tegn på, at sejlernes højsæsonen er ved at have toppet - men onsdag den 3. september kl er der blåst igen. Denne gang i Åbenrå hvor en hval ses ud for Enstedværket. Hvalen ses også dagen efter kl på samme lokalitet, men 1½ time senere observeres en hval ca. 2,5 sømil nord for Brandsø. Afstanden mellem de to lokaliteter er ca. 30 sømil, så det er tvivlsom, om det skulle være det samme individ. Snarere må man formode, at de to hvaler fra Århus Bugt ikke er fulgtes ad på rejsen til Aabenraa. Forskellige observatører gør i de følgende dage opmærksom på, at der befinder sig to hvaler i fjorden. Hvalerne opholder sig i fjorden sandsynligvis indtil torsdag den 11. september, hvor en hval bliver set passere Sønderborg - for sydgående. Nogle dage tidligere - den 7. september - var der meddelelse om observation af en hval i Alssund ud for Sottrup Skov, og den 8. september ligeledes om en hval i Alssund samtidigt med, at der blev meldt om hval inde i Aabenraa Fjord. Måske skilles de to hvaler allerede tirsdag den 7. september eller også vandrer den ene frem eller tilbage - i hvert fald passerer den ene hval syd ud gennem Alssund ved Sønderborg torsdag den 11. september. Det er formodentlig denne hval, der fredag den

7 Side 7 af september om eftermiddagen ses tæt på fyrtårnet ved indsejlingen til Kiel Bugt. Den er efter alt at dømme den gamle hval - den med rygmærket, der er blevet tilbage i Aabenraa Fjord. En meddeler er fredag den12. september så tæt på hvalen ved Enstedværket, at han kan tage billeder af en hval med et tydeligt ar på ryggen. Søndag den 14. september er artiklens ene forfatter på whalewatching i Aabenraa Fjord og ser hval flere gange i tidsrummet fra kl til Kl modtager skibet en telefonmeddelelse fra en kollega i Kiel, der meddeler, at en hval netop er set ved Holtenau i Kiel Bugt. Den sydgående hval (den uden rygmærke) ses en sidste gang i Eckernförde Fjord tirsdag den 16. september kl Den 15. september om aftenen videofilmer en observatør fra Aabenraa hvalen ud for Enstedværket, og af filmen fremgår det ligeledes, at det drejer sig om hvalen med arret - den hval, der stødte sammen med en lystbåden i Horsens Fjord. Dagen efter observeres hvalen kl ud for Enstedværket, og dette er i denne omgang sidste gang, der observeres hval i Åbenrå Fjord. Finhval fotograferet i Aabenraa Fjord den 9. september. Arret ses midt på ryggen. Foto: Lars Søllingvraa. Årøsund efterfulgt af Snævringen, 4. gang: Onsdag den 17. september kl ses en stor hval for nordgående i det smalle løb mellem Årø og Årøsund, og dagen efter meddeler en af projektets faste meddelere, at hvalen kl nu er tilbage ved Børup Sande for 4. gang denne sommer. Dette ophold kommer til at vare i 11 dage helt indtil søndag den 28 september, hvor hvalen ses sidste gang ud for Erritsø ved Fredericia. Århus Bugt, 4. gang: Oktober måned begynder, og der er efterhånden kun få, der opholder sig på havet, men torsdag den 2. oktober observerer nogle roere en hval ud for Risskov. Dette bliver den eneste indrapporterede observation fra Århus Bugt i denne omgang. Aabenraa, 3. gang: Herefter er der ro helt indtil mandag den 13. oktober, hvor en hval for 3. gang dette år dukker op i Aabenraa Fjord - på præcis samme lokalitet som hvalen/hvalerne er observeret tidligere - nemlig mellem Enstedværket og Hostrup Skov i fjordens sydvestligste hjørne. Hvalen (om det er den med eller den uden rygmærke vides ikke) opholder sig i fjorden med sidste sikre observation onsdag den 15. oktober kl

8 Side 8 af 20 Ubekræftede oplysninger giver dog en formodning om, at hvalen også blev set i fjorden torsdag den 16. oktober. Kiel, 2. gang: Fredag den 17. oktober observeres en hval fra flere forskellige skibe i Kiel Fjord. Den kan være hvalen fra Aabenraa fra dagene inden, eller det kan være den hval, der senest blev observeret i Eckernförde. Det vides ikke, men her forsvinder så finhvalerne ud af beretningen. Observationer af finhvaler, 26. juni 17. oktober, 2003 Og hvad så? Finhval-sagaen gav sommer og efterår 2003 anledning til en lang række spørgsmål, hvoraf de fleste havde det til fælles, at de vanskeligt kunne besvares. Der blev spurgt om - og vi spurgte os selv om - følgende: Hvilke(n) slags hval/hvaler er det? Hvor mange er der? Hvor store er de? Hvad laver de? Hvorfor strander de ikke? og så det sværeste spørgsmål:

9 Side 9 af 20 tæt fulgt af Hvorfor er de her? Hvor blev de af? De første 5 spørgsmål kan man give rimelige formodninger om svarene på, men de to sidste spørgsmål, kan man kun kommentere med udsagnet: Vi aner det ikke. Hvilke hvaler var det, der agerede? Der er kun ca. 80 forskellige hvalarter i verden, og størrelsen af den eller de observerede hvaler gjorde faktisk mulighederne i forbindelse med artsbestemmelsen temmelig begrænsede. De ca. 70 tandhvalarter kunne hurtigt udelukkes på grund af størrelsen, da den eneste større tandhval er kaskelothvalen - og denne hval er rimelig karakteristisk i vandet på grund af den skrå blåst, den puklede rygfinne, den knudrede ryg og det firkantede næseparti. I øvrigt er vi rimeligt fortrolige med denne art, da vi de sidste 20 år har været involverede i små 40 kaskelotstrandinger på den jyske vestkyst. Altså er der kun bardehvaler tilbage, hvoraf yderligere et par stykker (rethvalerne) kunne udelukkes på grund af manglende rygfinne. Farven passede ikke på en blåhval, og den/de observerede hvaler var for store til, at det kunne være vågehval - og hos vågehval er der i øvrigt heller ingen synlig blåst. En pukkelhval kunne det heller ikke være pga. af hvalens glatte hud og den upuklede rygfinne. Tilbage var så finhval, sejhval eller brydeshval. Rygfinnens form (upuklet, spids, men ret flad) kunne endeligt bestemme hvalen til at være en finhval. Den 12. juli lykkedes det den ene af artiklens forfattere at komme så tæt på hvalen under en uddykning, at de karakteristiske striber på hovedpartiet tydeligt kunne ses, og endelig kunne man endvidere se på den videofilm, der blev optaget i Kalø Vig, at underkæberne havde forskellig farve på styrbord og bagbord side af hvalen - et eksklusivt karakteristika for finhvalen. Hvor mange var der? Det lyder besynderligt - især for folk, der ikke har været i nærkontakt med finhvalerne på havet - at man ikke bare har kunnet tælle antallet - om der var én, to eller flere hvaler. En af artiklens forfattere befandt sig mandag den 11. august 2003 i tidsrummet i en sejlbåd i farvandet ud for Skærbæk Havn i Kolding Fjord. I dette tidsrum kunne vi observere hvalblåst ca. 30 gange - eller ca. hvert minut. Alligevel kunne vi ikke (3 mands besætning) afgøre, om der var én eller to hvaler, som svømmede rundt omkring båden. Ikke på noget tidspunkt var hvalerne ude af vandet eller viste blåst på samme tid, og der var ikke sikre tegn på - ud fra vurdering af uddykningernes spredning i rum og tid - at der befandt sig mere end ét dyr i farvandet. En fuld uddykning med blåst, rulning og afsluttende rygfinne tager ca. 7 sekunder. Dette vil sige - hvis vi regner med 6 minutters intervaller mellem uddykningerne - at hvalen er synlig i 2% af tiden. Hvis hvalerne uddykker uafhængigt af hinanden, skulle dette give oddsene 1:2.500 for at se dem på samme tid. Dog er det muligt, at hvalerne følges ad på en sådan måde, at uddykningerne bliver mere eller mindre synkrone, som vi kender det fra marsvin. Dette ville selvfølgelig øge sandsynligheden for to-hvals observationer. Hvaler kan man altså kun tælle, når de dykker ud - hvis man da ikke sidder i et fly og

10 Side 10 af 20 kan kigge ned gennem det klare vand. Det store problem er imidlertid at afgøre, om der er én eller to hvaler tilstede, når man fra båd eller kyst ser to uddykninger med kort afstand i rum og tid? For at kunne løse dette spørgsmål, skal man vide noget om finhvalernes dykkeadfærd - også vide noget om dykkeadfærden i forhold til, hvad den foretager sig. Fouragerer den, hviler den, indgår den i en form for social interaktion eller er den på rejse? I tilknytning til det sidste spørgsmål kan man umiddelbart undre sig over, hvorfor hvalerne på rejse ikke blot svømmer fra sted til sted i overfladen? Så kan de jo trække vejret hele tiden? Imidlertid skal en hval bruge mere energi på at svømme i vandoverfladen end ved at svømme neddykket. En undervandsbåd bruger mindre energi og kan derfor sejle hurtigere, når den er neddykket, end når den sejler i overfladen. Årsagen er, at et overfladeskib frembringer en bølge, når den bevæger sig gennem vandet, og dette koster energi. En neddykket undervandsbåd laver ingen bølge på havoverfladen, når den sejler neddykket til en dybde, der svarer til et par gange dens egen diameter. Det samme gælder for en neddykket hval. Altså svømmer hvalen neddykket i en sådan dybde, at den ikke rejser nogen bølge på havoverfladen. Neddykket er det kun friktionen mellem havvand og krop, der skal bruges energi på at overvinde. Hvalen skal op og ånde, men hvordan foregår så det? Kan den nøjes med én vejtrækning ved overfladen eller tager den et par stykker, nu da den er oppe? Kaskelothvaler, der fouragerer på stor dybde, sørger sandsynligvis for at lade iltlageret helt op, inden de foretager den store rejse ned til blæksprutterne. Dette kræver tilsyneladende flere åndedræt, og typisk opholder en kaskelot sig i 8 minutter ved havoverfladen, hvor den foretager en række vejrtrækninger med regelmæssige mellemrum, inden den dykker til stor dybde igen. Hos kaskelotter er man heller ikke i tvivl om, hvornår den foretager den sidste afsluttende vejrtrækning og dykker. Sidste vejrtrækning efterfølges af, at hvalen krummer ryggen kraftigt og løfter halen højt op af vandet for at give et nedadrettet tryk. Herefter er kaskelothvalen borte i op til over en time. Anderledes forholder det sig med finhvalerne, som ikke fouragerer på så store dybder og ikke kvitterer sidste vejrtrækning med at vise halen. Vi kan altså ikke umiddelbart se på en finhvals uddykninger om det er en første, sidste, mellemste eller eneste vejrtrækning, den foretager. Og alligevel er der indrapporteret og selvoplevet forskellige uddykningstyper hos finhvalerne. Én type, hvor man først ser blåsten, derefter den krumme ryg i en - synes man - langsom bue efterfulgt af den lille rygfinne (type 1). En anden type, som kun består af blåst efterfulgt af en lav ryg og uden at rygfinnen ses (type 2). Af mange observatører er de to uddykningstyper blevet tolket som tilstedeværelse af 2 hvaler - en stor og en lille; men det kunne også være at type 1 uddykningerne var eneste eller sidste vejrtrækning, medens en type 2 uddykning var en mellemste uddykning. I øvrigt er det ofte muligt at følge hvalen, når den befinder sig på lavt vand eller lige under havoverfladen. Opslagene med halefinnen danner nogle tydelige runde pletter med blankt vand med regelmæssig afstand. Under hvalernes ophold i Snævringen fra den august er der flere pålidelige og troværdige indberetninger om, at man har set to hvaler uddykke på samme tid, og den 9. august lykkes det som nævnt en fotograf at tage et billede af to samtidigt uddykkede hvaler i

11 Side 11 af 20 Kolding yderfjord. På dette tidspunkt var de samtidige hval-indberetninger fra henholdsvis Horne Land og Sanddal ved Fredericia endnu ikke tilgået projektet. Observation fra luften er den sikre måde at afgøre antallet af hvaler på, og projektet modtog også både luftfotos og film optaget fra fly. I Horsens Fjord blev der to dage taget luftfotos - dels den 18. juli kl. ca. 21 over farvandet mellem Vorsø og Alrø, dels den 22. juli kl over samme position. På ingen af billederne er der andre hvaler inden for en afstand af adskillige hvallængder af den fotograferede finhval - altså slet ikke det billede der ses på den film, som TV2-Østjylland optog den 28. august i Kalø Vig ud for Egå, hvor man ser to hvaler svømme tæt ved siden af hinanden. Desværre fremgår det ikke af optagelserne, om hvalerne uddykker synkront. Hvor store er de? Det er vanskeligt at vurdere størrelsen på en ukendt genstand, som man ikke har noget af kendt størrelse i nærheden at sammenligne med. Første gang man med fly er på sæltælling i Vadehavet, hvor omgivelser og baggrund er aldeles uden information om størrelser og størrelsesforhold, overraskes man over, hvor vanskeligt det på afstand er at vurdere, om en lille mørke plet langt fremme er en and eller en sæl. I vores dagligdag har vi altid et eller andet i nærheden, der kan bruges til at sammenligne størrelser med, men i Vadehavets visuelt diffuse verden findes disse ikke. Det samme på havet. Den visuelle baggrund for de fleste hvalobservationer er oftest kun havoverfladen, der giver ringe hjælp - og slet ingen, hvis den er spejlblank. Bedste mulighed har vi, hvis der er skibe i umiddelbar nærhed, så vi endelig har noget kendt, der kan give os et vink om størrelsesforholdene. Ligeledes har et blåst, en krum hvalryg eller en rygfinne for os ikke nogen kendt størrelse, så disse kan ikke anvendes som hjælp til at vurdere hele hvalens længde. Tiden for en rulning, samt blåstens efterfølgende hængen i luften, giver et praj om, at det er noget meget stort, vi har med at gøre. Dertil kommer, at vi ikke ser hvalen fra snude til halespidser, og det er umiddelbart vanskeligt at vurdere, hvor stor en del af dyret, man ser. Mange indberetninger melder om to eller flere hvaler med stor forskel på størrelsen. Dette er sandsynligvis en mistolkning, da det fremgår af videofilmen fra Kalø Vig i august, at de to hvaler er af næsten samme længde. En opmåling med tommestok på et stillbillede på videoskærmen dokumenterer, at forskellen i størrelsen maksimalt er på 5%. Størrelsesvurderingerne på de to finhvaler ligger ud fra indberetningerne på 8 til 20 meter. Da den ene finhval var drægtig og aborterede, og da hunnerne bliver kønsmodne i en længde på godt 18 meter, må mindst den ene af hvalerne have været af denne længde. Den ene af artiklens forfattere observerede i december 1999 en vågehval fra kysten ved Middelfart og vurderede dens længde til ca. 7 meter. Da hvalen døde og drev ind på kysten nogle uger senere, viste det sig, at længden var 9,4 meter. Dette kan måske tages som en antydning af, at man er tilbøjelig til at undervurdere størrelsen på en hval i vandet. Hvad laver de? De svømmer rundt og er oppe for at trække vejret en gang imellem tilsyneladende altid i fart!, er det frustrerende, men eneste sikre svar, man kan give på spørgsmålet, for meget andet kan man ikke se. Og dog - er der mønstre og sammenhænge, eller er der noget vi kan udelukke? Studerer vi først observationerne i tid og sted er det påfaldende, at hvalerne tilsyneladende svømmer fra lokalitet til lokalitet, hvor de opholder sig i op til 11 dage for derefter at

12 Side 12 af 20 svømme videre til næste opholdssted. Hvad er fælles for disse opholdslokaliteter, og hvad kan årsagen være til, at de opsøger de samme lokaliteter igen og igen? Opleves opholdsstederne af hvalerne som blindgyder? Både Kaløvig og Kiel/Femern Sund er yderpunkter, og teorien kan forsvares med, at det er blinde endestationer, men hvorfor gør hvalen/hvalerne ophold ved Børup Sande tre gange? Fouragering Et interessant, men uløst spørgsmål er, om hvalerne har ædt under deres ophold i vore farvande. Det kunne evt. forklare formålet med deres ophold. Det tidspunkt, hvor finhvalerne æder, er netop i sommermånederne, hvorefter de vandrer mod de varme og mindre produktive havområder. Det fødegrundlag, de indre danske farvande kan tilbyde et par finhvaler om sommeren, er stimer af pelagiske fiskearter (fisk, der svømmer oppe i de frie vandmasser) såsom sild, makrel, hestemakrel og som noget nyt ansjoser - og selv om det er vanskeligt at få vristet oplysninger om mængder, fisketætheder og fiskepladser ud af fiskerne, kan man se, at der i hvert fald i Aabenraa Fjord er en rimelig overensstemmelse i positionerne for hvalerne og for de mange småbåde med sildefiskende fritidsfiskere. På de store have ses finhvaler af og til fouragere helt oppe i havoverfladen, ved at de svømmer på siden rundt i en snæver halvkreds med munden åben og svælget udspilet. Under denne fourageringsmåde er den side, der vender opad på hvalen, delvist ude af vandet - og hele skuet er meget spektakulært. Denne adfærd er ikke indrapporteret, så vi har ikke noget bevis for, at hvalerne har fået noget at æde under deres visit, men på den anden side - de kan jo fint have fourageret på større dybder. I Kiel sås sild springe op af vandet, hvilket kunne være et indirekte tegn på den nævnte fouragering. Om silden ved vi, at den om dagen står dybt i vandet og om natten højere oppe. I Aabenraa Fjord står silden om dagen - ifølge oplysninger fra en af fritidsfiskerne helt ved bunden - på 25 meters dybde. Samme fisker meddelte endvidere, at man kunne mærke på fiskeriet, om hvalen/hvalerne var i området. Hvis den/de var i farvandet, kunne man se på ekkoloddet, at sildestimerne var spredte og små, og man kunne ingen sild fange på krog. Mængdemæssigt skulle der være god plads til et par finhvaler. Hvis vi sætter deres daglige fødebehov til et ton fisk - hvilket muligvis er for højt - kan vi sætte det i forhold til, at en heldig fisker samme sommer på en ubekendt lokalitet i Lillebælt tog 70 tons pelagiske stimefisk i ét enkelt trawltræk. Finhvalerne har måske et problem i forbindelse med fouragering i vore indre farvande - nemlig de store mængder af gopler. Vandmænd og især brandmænd var i 2003 en plage for både fiskere og for badende langs Jyllands østkyst, og man kan forestille sig, at finhvalernes fourageringsmuligheder vil blive kraftigt begrænsede af tilstedeværelsen af gopler. Bardehvaler lever af at filtrere fisk og plankton ud af havvandet gennem deres fine bardefiltre, og man kan fint forestille sig, at store ansamlinger af vandmænd og brandmænd vil umuliggøre dette. Goplerne vil simpelthen stoppe filteret, når de kommer ind i gabet på bardehvalerne. Kraftspring Kraftspring - eller på engelsk breaching - kalder man det fænomen, at hvaler af og til springer delvist ud af vandet og lander på siden eller på maven med et stort plask. Breaching

13 Side 13 af 20 er uden tvivl den mest kraftfulde præstation, der foretages af noget dyr i verden, og hos pukkelhvalen, der er lidt mindre end finhvalen, har man vished for, at den skal op på en fart af 15 knob - nær dens maksimumfart - for at kunne udføre præstationen. Af de store hvalarter er det især rethvalerne, pukkelhvalen og kaskelotten, der breacher, medens arterne, der hører til gruppen finhvaler - herunder vores aktuelle finhval - gør det mere sjældent. Alligevel er en af vore finhvaler observeret breache én gang. Det skete i Aabenraa Fjord lørdag den 6. september, hvor hvalen blev observeret springe lige op af vandet fire gange, så 3/4 eller meter af kroppen var ude af vandet for derefter at falde ned på siden med et stort plask. Breaching kræver en tilstrækkelig vanddybde for, at hvalen skal kunne få fart nok på - og på lokaliteten, hvor finhvalen i Aabenraa optrådte med sit breaching-nummer, er vanddybden op til 30 meter. Årsagen til hvalers breaching kender man ikke, men der er mange forslag til forklaring. Nogle foreslår, at formålet er, at hvalen får mulighed for at orientere sig ved hjælp af synet oven vande, mens andre mener, at adfærden anvendes i forbindelse med jagt på byttedyr, der skræmmes sammen på grund af drønet. En tredje forklaring er, at hvalerne anvender det store plask til at slippe af med hudparasitter, og de hvalarter, der ofte breacher, er sædvanligvis de arter, der er mest plagede af parasitter. En fjerde forklaring er, at drønet det giver, når hvalen rammer vandoverfladen igen, er en måde at kommunikere til andre hvaler på, da larmen kan høres over stor afstand. Imidlertid er finhvalen i stand til at kommunikere med lavfrekvente lyde, der rækker meget længere end lyden fra en breaching. Måske anvendes breaching af hvalerne til at sætte trumf på et signal til andre om et eller andet. At breache er dyrt for hvalen. Igen hos pukkelhvaler har man beregnet, at hver breach i energi koster 1% af dens daglige hvilestofskifte. Sluttelig er der nogle, der mener at breaching er leg. Indenfor etologien (læren om dyrenes adfærd) er leg ofte den store skraldespand, vi hælder alle de observerede adfærdstyper i, som vi ikke umiddelbart kan tillægge en biologisk funktion.

14 Side 14 af 20 Finhvalen "breacher" - springer ud af vandet i Aabenraa Fjord. Hvalen ses fra rygsiden. Foto: Leif Sørensen. Hvordan finder de vej, og hvorfor strander de ikke? Indledningsvis vil vi tillade os at inddele de evner, som hvalerne har til at skaffe sig informationer og anvende og bearbejde disse til brug i deres rejseplanlægning i dels evne til at navigere, dels evne til at orientere sig. Navigation har noget at gøre med at finde vej i det åbne hav - uden topografiske vejvisere - og det er uvist, hvordan finhvalerne bærer sig ad med dette. Magnetiske sanser til sansning og tolkning af geomagnetismen er en mulighed, der er nævnt. Især til forklaring af kaskelothvalernes massestrandinger og genstrandinger har eventuelle problemer med denne sans været bragt på bane. Måske er det den geomagnetiske sans, der får finhvalerne til at stå med næsen inde i alle fjordene, men herom senere. At orientere sig handler om at bevæge sig i forhold til den omgivende topografi og til genstande i eller på havet, og her synes finhvalernes evner ret imponerende. Hvilke sanser de så end bruger, så er disse fornemmelser i stand til at gelejde hvalerne igennem ikke kun landets snævreste farvande og løb, men også over fladvandede rev og sande. Hvalerne er således svømmet gennem det 600 meter brede Snævringen, gennem Årøsund og Hjarnøsund, der begge har en mindstebredde på ca. 400 meter, men mest overraskende er det, at den ene af hvalerne er set svømme gennem Alssund, hvor mindstebredden er under 100 meter. Broerne har tilsyneladende heller ikke været nogen hindring. Motorvejsbroen over Lillebælt har med sin gennemsejlingsbredde på ca. 600 meter nok ikke været noget problem,

15 Side 15 af 20 og den gamle Lillebæltsbro med en bredde mellem midterpillerne på 210 meter heller ikke. At en af hvalerne render under Kong Christian X' bro i Sønderborg, en klapbro med en gennemsejlingsbredde på 30 meter, kan derimod godt imponere, ikke mindst en hvalkigger, der ved flere lejligheder har set kaskelothvaler opføre sig tilsyneladende fuldstændigt forvirrede og konfuse i betydeligt mere åbne farvande. Ens for de nævnte farvande er, at de er stejlkantede og topografisk markante, hvilket man kan forestille sig kan være en hjælp i orienteringen - i hvert fald hvis finhvalerne har en eller anden akustisk/auditiv orienteringssans. Vi kan ikke være sikre på det, men sandsynligvis er finhvalerne på deres rejser til og fra Århus Bugt svømmet over Søgrund mellem Gylling Næs og Samsø. Dette farvand er ganske vist bredt, men største dybde er under 4 meter, og mere problematisk er måske, at farvandet i undervandstopografi, gradienter og dybdeændringer er at sammenligne med Vadehavet. Det Vadehav, hvor 38 kaskelothvaler - alene i den danske del - er strandet og omkommet siden midten af 1900-tallet. Finhvalernes adfærd - selvoplevet i Snævringen og i Aabenraa Fjord - viser, at de orienterer sig imponerende præcist i forhold til topografi og til kunstige installationer. I Snævringen er den ene af finhvalerne set svømme tæt ind til kysten og svømme sikkert langs den stejle landegrund, og i Aabenraa Fjord har finhvalerne navigeret sikkert i forhold til kajkanter og de duc d'alber, der står ved Enstedværkets broer. Anderledes måske med flydende genstande som joller og skibe. To gange - begge fra Horsens Fjord - har der været melding om whalestrike, om sammenstød med hval og skib. Mest dramatisk er nok sammenstødet den 16. juni med en 4 tons tung lystsejler, der som nævnt resulterede i, at hvalen fik et sår tværs over ryggen. Det kan undre, at der tilsyneladende ikke har været sammenstød i Aabenraa Fjord ud for Enstedværket, hvor fiskejoller ofte kunne ses i samme område som hvalerne, men som citatet i indledningen antyder, har det dog været tæt på. Hvalernes rejse fra Århus Bugt til Aabenraa primo september kan give anledning til overvejelser. Tilsyneladende fulgtes de ikke ad, da én hval blev set i fjorden 2½ time, før en anden hval bliver set 30 sømil nordligere - så hvad? Hvordan finder de hinanden igen? Har de aftalt at mødes igen i Aabenraa, inden de forlod Århus? Har de været i kontakt med hinanden under hele turen ved hjælp af deres dybe kommunikationslyde, eller er det hele tilfældigt? Vedrørende lyden er forholdene ret komplicerede, da det er tvivlsomt, hvor langt finhvalerne kan kommunikere i vore snævre, bugtede og lavvandede farvande, men måske kan hvalerne ved hjælp af lyd danne sig et kort over topografien - ikke et visuelt kort dannet ved hjælp af synet, men et akustisk kort skabt ved hjælp af ekkobilleder. Og måske kan hvalen auditivt erindre og genkende en farvandslokalitet? Yderligere kompliceres det hele af ny forskning, der viser, at de kraftige finhvallyde tilsyneladende kun udsendes af hanner, sandsynligvis i forbindelse med kurtisering. Da behovet for at navigere og orientere sig må gælde begge køn, skal man måske ikke tillægge finhvalernes brug af lyd i forbindelse med rejser for stor betydning. Hvad er årsagen til, at de er her? Det selvfølgelige og relevante spørgsmål, som vi alle stiller hinanden lyder: Hvorfor er de her? Og det er der ingen, der kan svare på. Der er to svarmuligheder - en positiv og en negativ. Enten er hvalerne her, fordi det er godt at være her (de har endda måske været her tidligere og husker stedet), eller også er de

16 Side 16 af 20 endt her ved et uheld og prøver at komme ud på åbent hav igen Set med positive briller, kan man forestille sig, at hvalerne har opsøgt og opholder sig i vore farvande på grund af rigeligheden af pelagiske fiskestimer. At opstille statistisk holdbare korrelationer i rum og tid mellem finhvalernes ophold på de forskellige lokaliteter og forekomsterne af egnede byttedyr vil være et meget omfattende udredningsarbejde, der er udenfor denne artikels ambition. Alligevel kan man gøre sig overvejelser, og især sammenfaldet med finhvalernes tilstedeværelse i Aabenraa Fjord og forekomsten af sild fra ultimo august og en måned frem kan give mistanke om, at hvalerne har udnyttet de tætte forekomster. Også fiskernes oplysninger om sildenes adfærd aflæst på ekkoloddet, støtter formodningen. Der har uden tvivl været sildestimer i Aabenraa Fjord, som hvalerne med fordel har kunnet fouragere på, men hvad med de andre lokaliteter? Horsens Fjord besøges også af sildestimer, men det er forårsgydere, der er væk igen senest i april. Også i Snævringen - i farvandet mellem Børup Sande, Fænø Kalv og Gals Klint på Fynssiden - er der med de mange fiskejoller som indikation gode fiskeforekomster. Her er det nok mere sej og torsk, og det er uvist, om hvalerne har kunnet fouragere på disse arter. Dog er der også sommer og efterår loddet stimefisk i vandet ud for Skærbæk Havn. Det er forfatterne uvist, om der har været anvendelige og tilstrækkelig tætte fiskestimer i Kalø Vig, Flensborg Fjord og i Kieler Bucht. I Kiel sås sild springe ud af vandet under hvalens visit, og i Flensborg Fjord skulle der ifølge en erhvervsfisker også være fine koncentrationer af stimefisk. Hvad med havbrugene? Lugter foderspildet godt, eller kan hvalerne sanse de ekstremt tætte ørredstimer indenfor garnvæggene? Ved Skærbækværket er finhvalerne set næsten gnide sig op ad garnvæggen på de havbrug, der står tæt på kysten. I Horsens Fjord står der netbure med fede ørreder ved Draget mellem Alrø og fastlandet, og endelig blev en hval observeret ved havbruget i Asvig. Omvendt er der ingen havbrug i hverken Flensborg Fjord, Aabenraa Fjord eller i Kalø Vig. Normalt kan en finhval godt klare en fasteperiode på 3-4 måneder, men sommeren er jo netop finhvalernes ædeperiode. Måske kan manglen på foder være det, som har stresset den ene af hvalerne så meget, at den måske af denne årsag har aborteret. Hvis hvalerne har fourageret i vore farvande, kan man undre sig over, at det tilsyneladende kun er foregået inde i fjordene og ikke ude i bredningerne - f. eks øst for Aabenraa Fjord, hvor der i 2003 har stået store stimer af Danmarks nye fisk ansjosen. På den anden side kan det være, at det for hvalerne er nemmere at genne store fiskekoncentrationer sammen i snævre og lukkede farvande. Den negative mulighed. Der er flere forhold, der kan give mistanke om, at hvalernes besøg er knap så fornøjeligt. En mistanke om, at hvalen/hvalerne ikke har trivedes i vore farvande, er fundet af den 3 meter lange finhval-abort den 13. august ved Weissenhäuser Strand lidt øst for Kieler Fördes munding. Vi må formode, at det er vores finhval (den med rygmærket), der opholdt sig i farvandet et par uger inden, der har aborteret. Selvfølgelig behøver det at abortere ikke at have stress som årsag. Det kan også skyldes andre årsager som f. eks. kalvekastningsfeber, hvilket ikke er ukendt hos havpattedyr. I 1999/2000 oplevede vi muligvis en tilsvarende situation, hvor en vågehval aborterede i Båring Vig på Nordvest Fyn og efterfølgende blev fundet død i Tybrind Vig på kysten mellem Middelfart og Assens. Finhvalernes svømmemønster kan også give mistanke om, at de forsøger at finde

17 Side 17 af 20 søvejen til Atlanterhavet. Selvfølgelig kan man tolke hvalernes lange opholdsperioder på én lokalitet derhen, at hvalerne spiser op, inden de fortsætter, men muligheden er også, at hvalerne oplever, at de er endt i en blindgyde. Det synes, som om hvalerne prøver at komme vestover - måske vej- eller vildledt af geomagnetiske spor - men at de ender i blindgyder i fjordene. På deres odysse langs østkysten af den jyske halvø ender de blindt oppe i Kalø Vig - prøver herefter alle fjordene af (undtagen Slien og Haderslev Fjord) og ender i Kiel eller Femern Sund - hvorefter turen går tilbage igen. Påfaldende er det også, at de tilsyneladende holder sig så langt vestpå som muligt. De vælger Lillebælt som rute frem for Storebælt, og i dette farvand vælger de oven i købet snævre render som Årøsund og Alssund i stedet for at svømme øst om Bågø eller øst om Als, hvor de ville have betydeligt mere vand under bugen. Det synes, som om hvalerne på deres tur nord over slet ikke har opfattet, at de skal holde uden om Djursland for at komme op i Skagerrak og ud i frit hav. Fælles for nogle af opholdslokaliteterne er tilstedeværelse af kraftværker. Årsagen er måske, at der er en god fiskerigelighed i det varmere kølevand, men en anden tolkning kunne være, at det netop er vandtemperaturen, der giver dem en formodning om, at nu var de på rette vej til de varmere have. Ligesom med kortlægning af fiskeforekomsterne i vore indre farvande har det været for omfattende at skulle lave en analyse af hvalernes tilstedeværelse sammenholdt med driften af kraftværkerne og dermed med temperaturen i kølevandet. Fra Enstedværket i Aabenraa Fjord ved vi imidlertid, at kølevandet hæver overfladetemperaturen i fjorden nærmest ved værket med op til tre grader, og at fanen med det varme vand har retning over mod fjordens nordside - mod Åbæk Bugt eller netop der, hvor finhvalerne så ofte er blevet observeret.

18 Side 18 af 20 Samlede opholdsdage på forskellige stationer. Der ligger kraftværker ved de tre mest populære lokaliteter. Det sidste spørgsmål: og hvor blev hvalerne så af? Hvalerne blev sidst set i henholdsvis Eckernförder Bucht og i Kieler Bucht, hvis det da ikke var den samme. - Og hva' så? Forsvandt de så bare eller hvad? Dette er vanskeligt at svare på, fordi sandsynligheden for at observere dem om efteråret er meget lille. Anvender vi antallet af marsvineindberetninger til Fokus på Hvaler i årene fordelt på måneder som et udtryk for sandsynligheden for hvalobservation, og sætter vi herudfra observationssandsynligheden i juli til at være 100%, vil den i august være næsten halveret til 52%, i september 19%, i oktober 7%, og i november vil den være helt nede på 1%. Altså kan hvalerne i skrivende stund - januar sagtens stadig være i vore farvande, men ingen ser dem. Dersom de var strandet, havde vi jo nok fået det at vide. Tidligere besøg af finhvaler - er der et mønster? Finhvalernes besøg i 2003 har naturligt givet anledning til en nærmere undersøgelse af tidligere besøg af denne hvalart, og en gennemgang af tidligere finhvalforekomster i vore

19 Side 19 af 20 farvande viser nogle slående ligheder. Det er tilsyneladende de samme lokaliteter, der opsøges, og nogle gange - ligesom i er de samme steder besøgt flere gange. Århus Bugt, Vejle Fjord, Snævringen i Lillebælt, Åbenrå Fjord, Flensborg Fjord og Eckernförde længst mod syd i Tyskland er mere eller mindre faste stationer - også inden der nogle af disse steder blev bygget kraftværker med lune kølevandsudløb Det tidligste fund af finhval i Danmark stammer fra en stenalderboplads ved Skarrev i Åbenrå Fjord for ca år siden, men holder vi os til historisk tid, har det på grundlag af forskellige skriftlige kilder vist sig muligt at rekonstruere sikre og sandsynlige forekomster siden Da kommunikationen mellem landsdele og lande tidligere var ringe og langsom, er forekomster forskellige steder ikke nødvendigvis kædet sammen. I perioden er finhvaler enten fundet eller observeret i 17 af de i alt 179 år, som perioden dækker, eller med andre ord ca. hvert tiende år. Medregnes også de sandsynlige forekomster optræder der finhvaler så hyppigt som hvert femte år. Finhvalerne har tidligere trængt endnu længere ind i Østersøen end til Femern Bælt, og den finhvallokalitet, der ligger dybest inde i Østersøen, er Gdansk Bugten i Polen, hvor et dyr blev nedlagt i I 1899 fandt man et dyr ved Pommerns kyst, men allerede 74 år inden - i havde man dræbt et dyr ved Rügen. Finhval fra Vejle Fjord, 1923, Foto: Rønvig. Den 11. september 2003 var heller ikke første gang, at en finhval svømmede igennem det smalle Alssund. Dette er sket mindst én gang tidligere - nemlig i 1898, hvor broen over havnen i Sønderborg var en pontonbro. Indtil 2003 gik man ud fra, at der hver gang kun var tale om et individ, men faktisk beretter gamle rapporter - bl.a. fra 1898 og om tilstedeværelse af flere dyr forekomsten er den hidtil bedst fulgte og dokumenterede forekomst. Den varede i 114 dage, medens finhvalen i 1997 opholdt sig mindst 99 dage i de indre danske farvande og den vestlige Østersø. Rekorden kan dog indehaves af en finhval, der i august

20 Side 20 af blev fundet strandet ved den nuværende polske kyst. Forudsat at det er det samme dyr, der allerede blev observeret i september 1898, er der tale om et ophold på 304 dage. Der er set eller fundet finhvaler i alle årets måneder, men med en vis overhyppighed i månederne august til oktober. Det er påfaldende, at der ikke er dokumentation for én eneste ægte finhvalstranding i Østersøområdet. Af de 34 sikre eller sandsynlige finhvalforekomster endte kun godt en tredjedel (12) med dødelig udgang. Seks af disse hvaler blev dræbt, hvorfor vi ikke kan vide, om de ville have klaret sig ud igen, mens de resterende seks dyr blev fundet drivende døde. For to af disse er den sandsynlige dødsårsag også menneskerelateret (hhv. skibskollision og beskydning), mens fire fund er helt uden kendt dødsårsag. Der er et iøjnefaldende sammenfald mellem finhvalers optræden og forekomsten af andre hval- og delfinarter i vore farvande. I 2003 var der - ligesom i 1997 og i tidligere år med finhvalforekomster - strandinger og observationer af almindelig delfin. Tilsyneladende er det således de samme omstændigheder og betingelser, der bestemmer finhvalernes og de andre fremmede hvalers gæstevisitter - hvad enten de nu har forvildet sig eller aktivt er søgt ind i vore indre farvande. Måske har det at gøre med fourageringsmulighederne. Påfaldende mange avisomtaler af de tidligere forekomster nævner i forbindelse med finhvalernes optræden enten store forekomster af sild, eller omvendt forklares sildens pludselige fravær med hvalens tilstedeværelse. Hovedparten af finhvalerne er blevet opdaget og indrapporteret af fiskere.

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i havet Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Havpattedyr Indledning...2 Havpattedyr...3 Spættet sæl...6 Andre sæler...8 Almindelige sæler og hvaler...10-11

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

En historie vi alle kan lære af.

En historie vi alle kan lære af. En historie vi alle kan lære af. En personlig beretning af Leif Thygesen. Foto Leif Thygesen. Tåge en skræmmende historie http://www.roinfo.dk/1/post/2014/04/tge-en-skrmmende-historie.html#.uz0x6vl_snh

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED!

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED! KOLONNEKØRSEL M.V. Her har du en lille guide til kolonnekørsel m.v. Ca. 2 min før afgang gives der et signal (råb eller fløjten), her gives der en kort beskrivelse af turen, hvorefter man begynder at klargøre

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Blå Flag program 2015. Ud i det blå med Sønderborg Kommune

Blå Flag program 2015. Ud i det blå med Sønderborg Kommune Blå Flag program 2015 Ud i det blå med Sønderborg Kommune Aktivitetskalender Juni Juli August On 1 Aktiv sommer Lø 1 Undervandsjagt + Spis din kyst To 2 Aktiv sommer Sø 2 Snorkelsafari Fr 3 Aktiv sommer

Læs mere

Turen til Kroatien 2014.

Turen til Kroatien 2014. Torsdag 21/8: Turen til Kroatien 2014. Kl 16:45 holder vi ved Færgen i Rødby,i god tid.det viser sig at vi for første gang må vente, vi kan ikke komme med før kl 17:45. Vel ankommet til Femeren,går turen

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Hornbæk Havn Mölle Havn Planlæg en natsejlads fra Hornbæk Havn til Mölle Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst

Læs mere

Teambuilding - på en øde Ø

Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding på en øde Ø Lær dig selv og dine kolleger at kende på en helt ny måde. Bliv lidt klogere på havet, dyrene, nature n og dig selv. Hvad kan man dog lave på en øde

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

HADERSLEV CUP SMÅBÅDSKONKURRENCE

HADERSLEV CUP SMÅBÅDSKONKURRENCE SMÅBÅDSKONKURRENCE ÅRØSUND HAVN VED FYRET - LØRDAG 2. APRIL 2011 Stævne P Rampe VENTEPOSITION INDEN START START Rampe Stævnetelt P WC Den røde streg markerer hvor der må gives gas. Venligst respekter.

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 2, Udgave 2

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 2, Udgave 2 Nyhedsbrev Årgang 2, Udgave 2 Dette Nyhedsbrev er udgivet søndag d. 1. maj 2005 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit tredie nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4 Nyhedsbrev Årgang 3 Udgave 4 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit syvende nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive været gennem en løbende udvikling mod målet

Læs mere

Velkommen til Horsens Kajakklub

Velkommen til Horsens Kajakklub Velkommen til Horsens Kajakklub Vi stiller trænere og materiel til rådighed og forventer så af dig, at du har lysten og viljen til: At lære at ro kajak At du efter endt træning deltager i den sociale del

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Gode råd, når du færdes på havnen

Gode råd, når du færdes på havnen Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Nyheder siden 1. januar, 2006 Senest opdateret 28. december, 2006. Hvidnæse drevet i land ved Sneum

Nyheder siden 1. januar, 2006 Senest opdateret 28. december, 2006. Hvidnæse drevet i land ved Sneum Side 1 af 112 Nyheder siden 1. januar, 2006 Senest opdateret 28. december, 2006 Har du oplysninger til denne side, så mail dem til tj@fimus.dk For at øge værdien af de mange indberetninger vil Sæler og

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

Børn med hæse stemmer

Børn med hæse stemmer Børn med hæse stemmer Almindelige stemmeproblemer Det første tegn på en dårlig stemme er som oftest hæshed. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til, hvordan stemmen lyder, og om den fungerer godt. Her

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE SERVICE I TOPKLASSE. citat TripAdvisor

HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE SERVICE I TOPKLASSE. citat TripAdvisor SERVICE I TOPKLASSE citat TripAdvisor HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE Lige der, hvor den gamle Lillebæltsbro rammer Jylland. Lige der, hvor Lillebælt smyger sig gennem noget af det smukkeste natur i Danmark.

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

BLÅ FLAG AKTIVITETER 2015 I HELSINGØR KOMMUNE

BLÅ FLAG AKTIVITETER 2015 I HELSINGØR KOMMUNE BLÅ FLAG AKTIVITETER 2015 I HELSINGØR KOMMUNE PRØV EN SNORKELTUR Hver dag i sommerferien kan du tage en svømmetur på snorkelstien i Kronborgbugten, Ved Kystens Perle, Hornbæk Plantage eller ved Julebæk.

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

TC307 Sporing af hvaler i Afrika

TC307 Sporing af hvaler i Afrika Har du nogensinde drejet din teodolit mod havet og tænkt, det må ku bruges til noget? På verdensplan er der flere havbiologier der gør det dagligt, og som del af sit PhD-studie i Sydafrika anvender Katja

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Efterår 2008 Dag 1 Kropsproget i rådgivningssamtalen kl.10:00 Velkomst og siden sidst Erfaringer fra AL dagene Hvad er kommunikation?

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Info om babysvømning: Babysvømning er kun for børn ( 0-3 år). Det er ikke tilladt at tage større børn med.

Info om babysvømning: Babysvømning er kun for børn ( 0-3 år). Det er ikke tilladt at tage større børn med. Info om babysvømning: Babysvømning er kun for børn ( 0-3 år). Det er ikke tilladt at tage større børn med. Vandet i varmtvandsbassin er 34 g. varmt. Babysvømning kræver ikke tilmelding. Der er ikke instruktør

Læs mere

Helle Nicolaysen, 2. Hovedforløb

Helle Nicolaysen, 2. Hovedforløb Helle Nicolaysen, 2. Hovedforløb Opgaven Idégenerering Udvikling af visuelt design Udvikling af visuelt design til en skipper, der ønsker at markedsføre et nyt koncept, hvor han vil tilbyde virksomheder

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

75 års oplysning om forsikring

75 års oplysning om forsikring 75 års oplysning NFT om 3/2007 forsikring 75 års oplysning om forsikring af Simon Tolstrup Forsikringsoplysningen er stedet, hvor danskerne får uvildig rådgivning om forsikring, og stedet, hvor journalister

Læs mere

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage 1 dag. Afrejse Kastrup onsdag den 8. juli kl. 0.40. Alle tider er lokale tider. Tidsforskel +9 timer. 2 dag torsdag

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Velkommen i Skørping Triatlon Klub

Velkommen i Skørping Triatlon Klub Velkommen i Skørping Triatlon Klub De seks sider informerer dig om, hvem vi er, hvad vi vil, og hvorfor vi vil. Vores sunde værdier og normer er ord og udsagn, der i brug giver sunde, hjælpsomme og positive

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Mandag den 9. november 2015 Dag 1: Ombordstigning i Bergen Vores rejse starter i Bergen. Når vi bevæger os mod nord, har

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere