Svensk skattesænkning sætter Danmark under fornyet pres på selskabsskatteområdet
|
|
- Bent Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Svensk skattesænkning sætter Danmark under fornyet pres på selskabsskatteområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringens konkurrenceevneredegørelse, har Danmark svært ved at tiltrække udenlandske investeringer i. Det er der naturligvis mange, komplekse årsager til, men én af dem er, at vi ikke på selskabsskatteområdet gør det specielt attraktivt at investere i Danmark. Dels er selve satsen i 2013 højere end EU-gennemsnittet, jf. figur 1 og markant højere end gennemsnittet for de andre små og mellemstore EU-lande ii. Dels er skattebasen bredere i Danmark og er i 2012 i flere omgang gjort endnu bredere. Samtidig sænker Sverige selskabsskatten fra 26,3 til 22,0 pct. fra nytår, hvilket udgør en rygende pistol, der bør igangsætte fornyet debat om selskabsskat i Danmark. Danmarks selskabsskattesats ligger nu i den højere ende blandt EU-landene Svensk selskabsskattelettelse udgør den rygende pistol, man har ventet på Figur 1 Selskabsskattesatser i EU, 2013 Cypern Bulgarien Irland Litauen Letland Rumænien Tjekkiet Slovakiet Polen Slovenien Ungarn Estland Sverige Storbritannien EU27 Finland Østrig Holland Danmark Luxembourg Tyskland Spanien Grækenland Italien Portugal Belgien Malta Frankrig , , ,3 24,5 28,8 29, ,4 31, , Note: I 2013 sænker England og Sverige selskabsskatten til hhv. 23 og 22. Resten er uændret fra 2012 Kilde: Skatteministeriet, samt Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 #20
2 Dansk selskabsbeskatning i international sammenligning Den danske selskabsskattesats er blevet sænket ved flere lejligheder siden 1989, hvor den var helt oppe på 50 pct. I takt med skattenedsættelserne, er selskabsskattegrundlaget blevet udvidet, hvilket har bidraget til, at provenuet fra selskabsskatten steg som andel af BNP frem mod finanskrisen i iii Selskabsskattesatsen er ligeledes blevet sænket i de fleste andre EU-lande i samme periode, og hvor den danske selskabsskattesats lå under EU-gennemsnittet i slutningen af 1990 erne, så ligger den i dag markant over, jf. figur 1, hvilket naturligvis også hænger sammen med EU s udvidelse med en række øst- og centraleuropæiske lande i Gennemsnittet for EU-27 er i ,3 pct. og 21,6 pct. i gennemsnit for de små og mellemstore EU-lande (eksklusiv Danmark). Den danske selskabsskattesats vil i 2013 dermed ligge 3,4 procentpoint over gennemsnittet af de andre små økonomier i EU, som det i denne sammenhæng er mest relevant at sammenligne os med. Danmarks selskabsskattesats ligger 3,4 pct.-point over gennemsnittet af små og mellemstore EU-lande Figur 2 Selskabsskattesats i Danmark og blandt EU-lande, Danmark EU27 Små og mellemstore EU-lande, ekskl. DK Note 1: Små og mellemstore EU-lande omfatter EU27-landene eksklusiv: Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien. Både EU27 og små/mellemstore EU-lande er et uvægtede gennemsnit. Kilde: Skatteministeriet, Eurostat: Taxation trends in the Europen Union, 2012 samt egne beregninger. Det er imidlertid ikke kun selskabsskattesatsen, der er højere. Skattegrundlaget er samtidig bredere end i mange andre lande, så den samlede selskabsskattebetaling bliver større, hvilket alt andet lige skaber økonomisk råderum til at kunne arbejde politisk i retning af lavere selskabsskattesats i de kommende år. Også bredere skattebase DANSK ERHVERV 2
3 Figur 3 Selskabsskatteprovenu i udvalgte lande (pct. af BNP) 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Danmark Tyskland EU27 Sverige 0, Note: EU27 er uvægtet gennemsnit. For en del EU-lande foreligger der ikke data for Kilde: Eurostat og OECD Tax Database I figur 3 ovenfor vises selskabsskatteprovenuet i pct. af BNP i de seneste godt 15 år for hhv. Danmark, EU-gennemsnittet samt vores to nabolande og største samhandelspartnere. Figuren viser blandt andet, at selskabsskatteindtægterne er ganske konjunkturafhængige. Det ses ved, at selskabsskatteprovenuet for både Danmark, Tyskland, Sverige og EU-27 steg som andel af BNP under højkonjunkturen Selskabsskat er meget konjunkturafhængig Men figuren viser samtidig, at der ikke automatisk kan sættes lighedstegn mellem høj skattesats og højt skatteprovenu. Tyskland har en af EU s højeste selskabsskattesatser, mens selskabsskatteprovenuet til gengæld ligger i den absolutte bund, idet selskabsskatten syd for grænsen stabilt har bidraget med beskedne 1-2 pct. af BNP gennem de seneste ca. 20 år. Det faktiske selskabsskatteprovenu afhænger blandt andet af nationale afskrivningsregler, som kan variere meget fra land til land iv. Men når det er sagt, så understreger det tyske eksempel, at høje selskabsskattesatser, i en verden hvor kapital er mobil på tværs af grænserne, ikke nødvendigvis også giver et højere skatteprovenu, måske snarere tværtimod. Tyskland skiller sig ud på selskabsskatteområdet med en relativt høj skattesats og et lavt provenu DANSK ERHVERV 3
4 Teoretisk sammenhæng mellem velstand og selskabsskat Der er en ret klar sammenhæng mellem et lands størrelse og velstand (målt ved BNP per capita, købekraftkorrigeret) på den ene side og selskabsskattesatsens højde på den anden, jf. boks 1. Boks 1. Hvad bestemmer selskabsskattesatsen? Store og velstående lande kan bedre have en høj selskabsskattesats end små og mindre velstående lande. Det er dog ikke klart, om det er størrelsen af BNP eller BNP per person, der er bestemmende. Det er undersøgt med en statistisk analyse. Data og estimation: Data dækker OECD-lande, for hvilke der findes købekraftkorrigerede tal for BNP samt BNP per capita for I modellen afhænger selskabsskattesatsen af BNP, BNP per capita og kvadreret BNP. Modelspecifikationen fanger, at større og rigere landet har en højere selskabsskattesats, men at der ikke er en lineær sammenhæng mellem størrelse og sats. Estimation med lineær regression. Forklaringsgraden er 0,60, og alle variabler er signifikante. Der er en empirisk sammenhæng mellem velstand og landestørrelse på den ene side og selskabsskattesats på den anden Resultater: Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem de estimerede selskabsskattesatser og de faktiske. Et perfekt match indebærer, at alle landene ville ligge på diagonalen. Lande over diagonalen har lavere selskabsskattesatser, end modellen tilsiger, og omvendt for lande under. Eksempelvis er Irlands selskabsskattesats markant lavere, end hvad man skulle forvente ud fra størrelsen af den irske økonomi og velstandsniveau. Omvendt har Belgien og New Zealand højere selskabsskattesatser, end hvad man umiddelbart skulle forvente. Det ses, at Danmark ligger marginalt under diagonalen, hvilket indikerer, at den danske selskabsskattesats allerede i 2010, lå lidt højere, end den teoretiske model tilsiger. Hvis der var tilgængelige data fra 2012, ville vi nu befinde os endnu længere under diagonalen. Danmarks selskabsskattesats lå allerede i 2010 marginalt højere end den teoretiske model tilsiger Modellen er anvendt til at skelne mellem store og små lande ud fra de modelberegnede skattesatser. Ifølge denne teoretiske model bliver de store lande USA, Japan, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Luxembourg, Italien, Spanien, Canada, Korea og Australien, hvilket må siges at ramme virkeligheden meget godt på nær i tilfældet Luxembourg. DANSK ERHVERV 4
5 Store, velstående lande har store købedygtige hjemmemarkeder, der i sig selv gør det attraktivt for udenlandske virksomheder at etablere sig og investere i lokal produktion. Store økonomier kan derfor bedre slippe af sted med at have en høj selskabsskattesats end små lande, hvilket også ses af, at verdens to største økonomier, USA og Japan, topper listen over selskabsskattesatser. Effektive selskabsskattesatser Den gennemsnitlige effektive skattesats målt som skatteprovenu i pct. af skattebasen kan give en indikation af, om skattebasen er større i Danmark end i andre lande. Betragtes udviklingen i de gennemsnitlige effektive skattesatser blandt EU-landene, så har de været faldende siden 1998, men mindre end de nominelle skattesatser, jf. figur 4. Der har altså været en tendens til, at skattebasen er bredt ud, samtidig med, at satserne er blevet sænket. Effektiv selskabsskat er et vigtigt supplement til de nominelle selskabsskattesatser Figur 4 Gennemsnitlige effektive skattesatser* i EU Danmark EU-27 Små og mellemstore EU-lande, ekskl. DK Note 1 Små og mellemstore EU-lande omfatter EU27-landene eksklusiv: Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Storbritannien. Note 2: Den gennemsnitlige effektive skattesats er skatteprovenuet i procent af skattebasen. Opgørelsen er ekskl. Den finansielle sektor. Kilde: Eurostat: Taxation trends in the European Union, 2012 Også når der kigges på den effektive selskabsbeskatning skatteprovenuet i procent af skattebasen ligger Danmark med 22,6 pct. højere end EU-snittet og markant højere end gennemsnittet af små og mellemstore EU-lande Måles selskabsskatteprovenuet som andel af BNP, får man et mål for, hvor meget provenuet fra selskabsskatten bidrager med og divideres dette tal med selskabs- DANSK ERHVERV 5
6 skattesatsen fås et mål for effektivitet i selskabsskatteopkrævningen, der også afspejler skattebasens bredde. I 2011 var den danske effektive skattesats på 22,6 pct. Det var 1,3 procentpoint højere end EU-27 gennemsnittet, og 3,3 procentpoint højere end i de andre små og mellemstore EU-lande. Denne forskel svarer omtrent til forskellen i selve selskabsskatteprocenten, der således også slår fuldt igennem, når der kigges på den effektive beskatning. Internationalt pres for lavere dansk selskabsskattesats I løbet af efteråret er det kommet frem, at den svenske regering fra nytår sænker selskabsskatten fra 26,3 til 22 pct. Dette har særlig stor betydning for Danmark, eftersom Sverige er vores naboland, og fordi der i mange internationale investeringsbeslutninger netop prioriteres mellem Danmark og Sverige som brohoved til det skandinaviske marked og som det fremgår af figur 5 nedenfor, halter vi i forvejen bagefter med et investeringsomfang v på blot 44 pct. af BNP, mod 69 pct. i Sverige. I forvejen er Sverige bedre til at tiltrække udenlandske investeringer end Danmark Figur 5 Ind- og udadgående investeringer, gennemsnit (pct. af BNP) 80% 70% 69% 73% 72% 60% 50% 44% 40% 30% 20% 10% 0% Sverige Indadgående Udadgående Danmark Anm.: Ud af 33 OECD-lande befinder Danmark sig på en 16. plads over omfanget af indgående investeringer. For mængden af udgående investeringer ligger Danmark på en 8. plads. Tilsvarende ligger Sverige på henholdsvis en 6. og en 7. plads. Kilde: OECD (FDI database) Når der til denne kendsgerning yderligere lægges, at også Storbritannien fortsætter sin planlagte sænkelse af selskabsskatten i 2013 og 2014, har vi den rygende pistol, der nødvendiggør en fornyet debat om gradvis dansk sænkning af selskabsskattesatsen. Også Danmarks tredjestørste samhandelspartner, Storbritannien har sænket selskabsskatten Dansk Erhverv har tidligere vi formuleret en konkret model for en optimal selskabsskattelempelse, nemlig en politik-regel, så selskabsskattesatsen med passende mellemrum DANSK ERHVERV 6
7 fastsættes, så det sikres, at den er ca. 5 procentpoint under EU-snittet. Med en gennemsnitlig skattesats i EU i 2013 på 23,3 pct., ville det betyde en selskabsskat på 18 pct. I forbindelse med vores forslag til en vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform fra maj 2012 vii, der iflg. DREAM-beregninger gav.000 i øget arbejdsudbud, gik vi noget mere pragmatisk til værks og foreslog en sænkelse af selskabsskatten fra de nuværende til 20 pct., gradvist over en årrække. Ideelt set anbefaler Dansk Erhverv en politikregel, hvor det med mellemrum sikres, at Danmark ligger markant under EUgennemsnittet For Dansk Erhverv er det ikke så afgørende, at en eventuel kommende dansk sænkning af selskabsskattesatsen sker i ét hug. Hvis man i første omgang annoncerede en gradvis sænkelse af skattesatsen over en årrække f.eks. fra de nuværende pct. til 20 pct. i 2017, så vil alene signalværdien have stor betydning på det internationale marked. En sådan gradvis tilgang gør også finansieringsopgaven særdeles overkommelig. Nærværende Perspektiv har, jf. figur 4, dokumenteret, at det ikke kun er indenfor den nominelle selskabsbeskatning, men også på den effektive selskabsbeskatning, at Danmark ligger markant højere end gennemsnittet af små og mellemstore EU-lande. I forbindelse med Dansk Erhvervs forslag til skattereform fra maj 2012 foreslog vi dog en politisk mere pragmatisk tilgang med en gradvis sænkelse fra til 20 pct. over en årrække I denne sammenligning slår det igennem, hvis selskabsskattebasen eksempelvis udhules af undtagelser og særligt attraktive ordninger for fx SMV ere, for forsknings-, udviklings- eller innovationsaktivitet. Også hvis man jf. boks 1 kigger på en teoretisk model for, hvor man på baggrund af velstand og landestørrelse skulle forvente, at den danske selskabsskattesats befinder sig, kan man konstatere, at selskabsskatten i Danmark empirisk ligger marginalt højere end forventet (og det tilmed på baggrund af 2010-tal, dvs. uden de seneste tendenser i bl.a. Sverige, Storbritannien og Finland medtaget). Det er ikke afgørende, at selskabsskattelempelser sker i et hug, idet alene signalværdien har stor betydning Også gode indenlandske grunde til lavere selskabsskattesats Der er flere gode argumenter for at rette blikket mod lavere selskabsskat, også hvis der primært fokuseres på indenlandske faktorer: Selskabsskat er blevet glemt i forbindelse med de to seneste skattereformer Selskabsskat fungerer indirekte som en skat på arbejde Lettelser i selskabsskatten har iflg. Skatteministeriet viii høj selvfinansieringsgrad Skattegrundlaget for selskabsskat kapital er det internationalt mest mobile Selskabsskat hæmmer investeringer og er dermed reelt en skat på produktivitet Lavere selskabsskat styrker erhvervslivets generelle rammevilkår, hvilket er at foretrække frem for mere selektiv erhvervs- og skattepolitik Til trods for, at selskabsbeskatning vedrører det mest mobile skattegrundlag overhovedet, blev selskabsskat glemt i skattereformerne i 2009 hhv DANSK ERHVERV 7
8 I løbet af 2012 er der sket tre væsentlige initiativer på selskabsskatteområdet: 1) Skærpede regler for underskudsfremføring (og div. vedr. transfer pricing), L173 2) Det nye lovforsalg L10, opstramning overfor såkaldte gennemstrømningsselskaber 3) Åbne skattelister Fælles for 1) og 2) er, at de udvider selskabsskattebasen, hvilket alt andet lige vil føre til, at selskabsbeskatningen i de kommende år vil udgøre en større procentandel af BNP. Dette kan i sig selv retfærdiggøre at påbegynde en proces i retning af at sænke selve selskabsskattesatsen ikke mindst set i lyset af, at regeringen i forbindelse med lovforslag L173 selv nåede til flg. erkendelse: Det skønnes, at underskudsfremførsel vil medføre en begrænset reduktion i tilskyndelsen til at investere i Danmark. Især de skærpede regler omkring underskudsfremføring forøger selskabsskattebasen og øger alt andet lige - selskabsskattens andel af BNP Regeringen mener også selv, at initiativ 3) fører til øget skattebetaling dvs. en bredere skattebase, hvilket Dansk Erhverv dog ikke er enig i, idet de åbne skattelister ikke bringer nye oplysninger frem, som Skattemyndighederne ikke kendte i forvejen. De åbne skattelister fokuserer isoleret på selskabsskattebetaling, hvilket giver et ufuldstændigt billede af virksomhedernes samlede samfundsbidrag, der i værste fald kan tjene til mistænkeliggørelse af de pågældende virksomheder. Senest har de økonomiske vismænd, jf. figur 6 i deres nye halvårsrapport skønnet, at selskabsskatteprovenuet i de kommende år ventes at stige fra det nuværende niveau på ca. 2,8 pct. af BNP til et niveau omkring 3,3 pct. i perioden , primært pga. en vis konjunkturgenopretning, men også grundet udvidelse af skattegrundlaget, jf. ovenfor. Figur 6 Selskabsskatteprovenu iflg. Det Økonomiske Råd (pct. af BNP) Selskabsskatteprovenu 2,8 pct. 2,7 pct. 3,2 pct. 3,4 pct. 3,3 pct. De økonomiske vismænd forventer, at selskabsskatteprovenuet i de kommende år vil udgøre en stigende andel af BNP Kilde: De Økonomiske Råd, november 2012, tabel I.11, side 102 (DØR s egne skøn), Dansk Erhverv mener, at udsigten til stigende selskabsskatteprovenu i de kommende år er et yderligere argument for, at der er økonomisk råderum til at påbegynde en gradvis sænkelse af selve den danske selskabsskattesats. En sænkning af selskabsskatten kan bidrage til at øge investeringerne i dansk erhvervsliv og derigennem skabe forudsætning for øget produktivitetsvækst og reallønsfremgang. Selskabsskatten er derfor et vigtigt instrument til fremme af vækst og velstand. Selskabsskat vigtigt redskab til at fremme vækst, beskæftigelse og velstand DANSK ERHVERV 8
9 OM DENNE UDGAVE Svensk skattesænkning sætter Danmark under fornyet pres på selskabsskatteområdet er 20. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 12.november OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansvarshavende redaktør), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs Perspektiv: Analyse, økonomi & baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Bo Sandberg på bsa@danskerhverv.dk eller tlf NOTER i Jf. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, Erhvervs- & Vækstministeriet, september 2012, figur 14.5, s. 88 ii Her regnes der definitorisk med, at der er fem store EU-lande: Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien, mens de øvrige 22 økonomier - herunder den danske -betegnes som små eller mellemstore. iii Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 9, Lavere selskabsskat er en god forretning, juni iv Bemærk, at der i Tyskland udover den generelle standardsats på føderalt niveau også flere steder finder selskabsbeskatning sted på delstatsniveau. v Såkaldt direkte udenlandske investeringer, FDI (=Foreign Direct Investments) vi Jf. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 29, Lavere selskabsskat øger velstanden, marts 2011 vii Jf. Dansk Erhverv s Perspektiv nr , Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver.000 i øget arbejdsudbud, juni viii I et svar til Folketingets Skatteudvalg 12. oktober 2010 (spørgsmål 591) har Skatteministeriet svaret, at en lempelse af selskabsskatten med ét procentpoint fra til 24 pct. (der i umiddelbart provenutab vil koste ca. 1,8 mia. kr.) efter tilbageløb og dynamiske effekter, vil have et provenutab på 0,6 mia. kr., hvilket betyder en selvfinansieringsgrad på 67 pct. (1,2 mia. kr./1,8 mia. kr. = 66,7 pct.). DANSK ERHVERV 9
Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15
Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereDanmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP
Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereAf Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM
i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereI Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU
I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereDEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på
Læs mereTopskat straffer vækstiværksætteri
Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser
Læs mereVirksomhedernes innovation står i stampe
Virksomhedernes innovation står i stampe AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND.SCIENT.POL, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM
Læs mere60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%
Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereDanmarks samlede resultater i PISA 2006
s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereSommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet
Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning
Læs mereRegeringens vækstpakke blev en fuser
Regeringens vækstpakke blev en fuser Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 pct. i 2009 og 2010. Det er under halvdelen af, hvad finansminister Claus
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereEn større del af selskaberne betaler selskabsskat i Danmark
En større del af selskaberne betaler selskabsskat i Danmark De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for indkomståret 214. De nye tal viser, at en større andel af selskaberne betaler
Læs mereEU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale
EU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale Af en 413 siders EU-rapport, The 2015 Ageing Report, fremgår det, at Danmark frem mod 2060 har det 4. højeste vækstpotentiale blandt alle EU-lande.
Læs mereANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise
ANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Vi har taget hul på 2016 med krise på det kinesiske aktiemarked.
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed
Læs mereForskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter
Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereDerfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen
Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 20 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser 2020-planen: Hvor skal væksten komme fra? Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Lille fald i antallet af jobannoncer Internationalt
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereLavere selskabsskat er en god forretning
Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt
Læs mereDEN GLOBALE ULIGHED ER FALDET SIDEN 2003 - ULIGHEDEN VENTES AT FALDE YDERLIGERE FREM MOD 2035
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 31. marts 2016 DEN GLOBALE ULIGHED ER FALDET SIDEN 2003 - ULIGHEDEN VENTES AT FALDE YDERLIGERE FREM MOD 2035 De to økonomer Paolo Mauro (IMF)
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stabilisering af konjunkturerne Dansk økonomi lever op til EU's konvergenskrav
Læs mereKommunale vindere i uddannelseskapløbet
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige
Læs mereKonkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor
Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige
Læs mereÅr 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
NOTAT Vandforsyning J.nr. Ref. MIKIN Den 7. april 2016 Dansk eksport af vandteknologi 2015 Naturstyrelsen har bedt analysevirksomheden DAMVAD Analytics om at levere tal for eksport af vandteknologi i 2015
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereDen danske hængekøje-effekt
Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har
Læs mereANALYSENOTAT Dansk eksport & Brexit RESUMÉ
ANALYSENOTAT Dansk eksport & Brexit AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG HANS LIEN RASMUSSEN, STUD. POLIT RESUMÉ Der er stor fokus på den engelske økonomi forud for englændernes EU-afstemning til
Læs mereRegeringens skattereform og boligmarkedet
29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereTopskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer
Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.
Læs mereDanskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk
Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mere.i:\maj-2001\ost-b-05-01.doc. Af Anita Vium - direkte telefon: 3355 7724. Maj 2001 RESUMÈ FORSKELLE MELLEM ANSØGERLANDE BLIVER STØRRE
.i:\maj-2001\ost-b-05-01.doc Af Anita Vium - direkte telefon: 3355 7724 RESUMÈ Maj 2001 FORSKELLE MELLEM ANSØGERLANDE BLIVER STØRRE Den økonomiske udvikling i størsteparten af de ansøgerlande, der er længst
Læs mereEN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU
18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereNæsten halvdelen af ufaglærte beskæftigede får efteruddannelse i løbet af et år
15. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Næsten halvdelen af ufaglærte beskæftigede får efteruddannelse i løbet af et år Ufaglærte medarbejdere får løbende opkvalificeret deres kompetencer på arbejdspladsen.
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereRealkredittens udlån er godt sikret
NR. 3 MAJ 2016 Realkredittens udlån er godt sikret Over 99 pct. af realkredittens udlån er dækket ind af pant i låntagernes ejendomme. Den sidste procent skyldes udlån med pant i ejendomme, som er faldet
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereUlovlige lån i danske selskaber
Ulovlige lån i danske selskaber -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereDanmark laver ikke statistik for turistankomster, derimod for overnatninger
N O T A T Resumé Mens turismen hos vore europæiske og nordiske nabolande siden midten af erne har oplevet vækstrater på over 20-25 pct., har dansk turisme tabt markedsandele. Kun danskernes stigende appetit
Læs mereI SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S
Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 1. kvartal 2016 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S April 2016 Side 1 af 9 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mere413 milliarder i investeringsunderskud
413 milliarder i investeringsunderskud AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Det er vigtigt for Danmark at tiltrække investeringer fra udlandet, da det tilfører tiltrængt kapital, fastholder og
Læs mereApps og digitale services i sigte
Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereJanteloven i vejen for innovation
Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte
Læs mereAktuelle CO2-problematikker og fremtidens
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme
Læs mereANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk
Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet ANALYSE April 2016 www.fsr.dk Side 1 af 7 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN. 2. kvartal 2013.
Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN 2. kvartal 2013 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereMillioner at spare ved at reducere sygefraværet
Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Danmark skal have en ny beskæftigelsespolitik Det nye beskæftigelsesudvalg
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juli 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli
Læs mereSelskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed
Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereStor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor
Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mere