FRA TEORETISK TIL EMPIRISK NIVEAU...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA TEORETISK TIL EMPIRISK NIVEAU..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDENDE AFSNIT... 3 INDLEDNING... 3 PROBLEMFORMULERING... 3 LÆSEVEJLEDNING... 4 TEORI... 4 INDLEDENDE TEORETISKE OVERVEJELSER... 4 VALG AF TEORETIKERE... 5 TEORETISK REDEGØRELSE... 5 Strukturfunktionalistiske kønsroller... 5 Kønnets rollefordeling artikulationen mellem familie og arbejdsmarked... 5 Den problematiske kønsdifferentiering... 7 De patriarkalske og kapitalistiske samfundsstrukturer... 7 Fra ulighed i hjemmet til ulighed på arbejdspladsen... 8 Intern differentiering og intersektionalitet... 8 Den patriarkalske, heteronormative stat... 9 De diskursivt konstruerede kønskategorier... 9 Den diskursive konstruktion af køn... 9 Ophævelse af skellet mellem biologisk og socialt køn Den heteroseksuelle forståelsesmatrice DELKONKLUSION TEORETISK DISKUSSION Parsons og Walby Kønsroller funktionelle eller ulighedsskabende? Et kritisk projekt? Walby og Butler Kønsdifferentiering struktur eller diskurs? Et intersektionelt fokus Emancipatorisk potentiale Parsons og Butler Kønsroller naturgivne eller konstruerede? OPSAMLING PÅ TEORETISK DISKUSSION FRA TEORETISK TIL EMPIRISK NIVEAU TEORETISK HYPOTESE OPERATIONALISERING Operationalisering af ledelsesansvar Operationalisering af køn EMPIRISK HYPOTESE OVERVEJELSER VEDRØRENDE KAUSALITET DATAPRÆSENTATION POPULATION, STIKPRØVE OG ANALYSEUDVALG VARIABELPRÆSENTATION OMKODNINGER REPRÆSENTATIVITETSTEST Repræsentativitetstest for køn, uddannelse og alder DELKONKLUSION ANALYSESTRATEGI STATISTIK TEORI LOGISTISK MODEL, REGRESSION OG MODELSØGNING Hvorfor logistisk regression? Maximum Likelihood Likelihood-ratio-test... 40

2 STATISTISK ANALYSE MODELSØGNING Model A Model B Model C Model D Model E Model F MODELKONTROL Grupperet residualanalyse Residualanalyse af køn Residualanalyse af uddannelseskategorier Multikollinearitet Korrelationsmatrice DELKONKLUSION PÅ MODELKONTROL OMREGNINGER TIL SANDSYNLIGHEDER OG ODDSRATIOVÆRDIER Sandsynligheder for slutmodellen Idealtyper Oddsratio for slutmodel Betingede OR-værdier RESULTATPRÆSENTATION GRAFISK PRÆSENTATION AF RESULTATER DISKUSSION AF EMPIRI OG TEORI KØNNEDE FORSKELLE I LEDELSESANSVAR PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED ANNO UDDANNELSESEKSPANSION OG KØNSFORSKELLE ALDER SOM DIFFERENTIERINGSFAKTOR? DELKONKLUSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG BILAG 1: DO-FILE BILAG 2: TEST FOR IKKE-UAFHÆNGIGHED MELLEM KØN OG LEDER BILAG 3: REPRÆSENTATIVITETSTEST FOR UDDANNELSE OG ALDER BILAG 4: OMREGNER TIL SANDSYNLIGHEDER FOR MODEL A BILAG 5: INSIGNIFIKANT INTERAKTIONSVARIABEL MELLEM KØN OG UDDANNELSE... 90!! 2!

3 Indledende afsnit Indledning Formålet med denne opgave er at undersøge, hvorvidt der eksisterer en sammenhæng mellem køn og sandsynligheden for at være leder i det danske samfund anno Valget af dette undersøgelsesfelt udspringer af en undren over, hvorvidt og i så fald hvordan det kan forklares at det fra først af var manden, der gik med sejren? (Beauvoir 1977:20). Arbejdspladsen udgør for både mænd og kvinder en platform af livschancer, hvorudfra de behov for selvrealisering, statusopnåelse og anerkendelse, som kendetegner det senmoderne samfund, forsøges opnået. Det moderne samfund har været præget af en uddannelsesekspansion samt kvindernes indtog på arbejdsmarkedet (Walby 1997:41; Hansen 2003:35). Flere arbejdspladser har ligeledes indført kønskvotering som forsøg på at skabe lighed kønnene imellem. Ligestilling mellem mænd og kvinder er således på visse områder forsøgt opnået i det danske velfærdssamfund. Dog synes ligestillingsdebatten ikke at være aftaget, men derimod, som Kvinfos nyudnævnte direktør Nina Groes udtrykker det, at være hot stuff (Web1). Vi stiller derfor spørgsmålstegn ved, om de faktiske forhold afspejler ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er dette spørgsmål vi ved hjælp af statistisk analyse vi besvarer i nærværende opgave. De tre samfundstænkere Talcott Parsons ( ), Sylvia Walby (1953) og Judith Butler (1956) beskæftiger sig alle tre med kønsdifferentieringen. I spændingsfelterne mellem det naturgivne, det strukturelle og det konstruerede tager de stilling til og forsøger at forklare kønsulighed. De cementerer således tilsammen det teoretiske fundament, hvorudfra vi vil forsøge at besvare spørgsmålet om, hvordan vi kan forklare, at der eksisterer ulighed i ledelsesansvar i et højtudviklet velfærdssamfund som det danske. Dette spørgsmål danner rammen om nærværende opgave og leder os endvidere til nedenstående problemformulering. Problemformulering I forlængelse af ovenstående overvejelser undersøger vi følgende problemformulering: Eksisterer der en sammenhæng mellem køn og sandsynligheden for at være leder? Hvordan kan en eventuel sammenhænge ses som et udtryk for kønsdifferentiering i det moderne, danske samfund anno 2013?! 3!

4 Læsevejledning I opgavens første del redegør vi for de tre teoretikeres syn på kønsdifferentiering. Vores primære fokus er Parsons funktionalistiske opfattelse af kønsroller, Walbys strukturelle dualteori om kvindens dobbeltudbytning og Butlers ide om det konstruerede køn. Med afsæt i redegørelsen diskuterer vi herefter de forskelle og ligheder, der eksisterer mellem de tre teoretikere. Diskussionen tager udgangspunkt i Parsons opfattelse af kønsdifferentiering som funktionel over for Walbys problematisering af denne. Herefter diskuteres Butlers teori og de diskursivt skabte kønskategorier over for Walbys opfattelse af disse som stabile størrelser. I relation hertil diskuterer vi desuden det emancipatoriske potentiale, der knytter sig til Walby og Butlers teorier. Slutteligt diskuterer vi Parsons opfattelse af det biologiske køn og kønsrollerne som naturgivne over for Butlers opfattelse af begge størrelser som værende konstruerede. Efter den teoretiske diskussion opstiller vi vores teoretiske hypotese, som vi herefter operationaliserer til en målbar empirisk hypotese. Dernæst præsenterer vi vores population, stikprøve og analysevalg. Dette leder frem til modelsøgningen, hvor vi søger den model med størst forklaringskraft. Derefter tester vi hvor god denne er til at forudsige sammenhængen mellem køn og sandsynligheden for at være leder. Vores statistiske analyse følges op af en præsentation af vores resultater. Herefter diskuterer vi de vigtigste resultater i relation til vores teoretiske udgangspunkt, for herefter at konkludere på undersøgelsen. Afslutningsvist perspektiverer vi disse konklusioner til aktuelle problemstillinger omhandlende løsningsforslag inden for ligestillingsområdet i det moderne, danske samfund. Teori Indledende teoretiske overvejelser Før vi påbegynder vores teoretiske redegørelse er det nødvendigt at tydeliggøre, i hvilken betydning vi anvender differentieringsbegrebet i kønsmæssig sammenhæng. I et horisontalt perspektiv forstås differentieringen som den grad af funktionel specialisering, der i stigende grad gør sig gældende i det moderne samfund. Det ulighedsrelaterede element består imidlertid primært i den vertikale forståelse af differentieringsbegrebet, da denne omhandler opdelingen af samfundets sociale lag. Differentieringsbegrebet kan hermed forstås som udtryk for forskellighed eller ulighed, og således siges at gribe ind i den fordeling af livschancer, der gør sig gældende i det moderne samfund. I denne opgave referer vi primært til den vertikale forståelse af differentiering, når vi omtaler kønsdifferentiering, da vi behandler denne i relation til kønsulighed.! 4!

5 Valg af teoretikere Det styrende for vores valg af teoretikere var at kunne belyse forskellige forklaringer på og opfattelser af kønsdifferentiering. Således er Parsons valgt, idet han bidrager med et strukturfunktionalistisk syn på kønsroller, som ifølge ham er biologisk skabt. Walby bidrager tilmed med et strukturelt syn på kønsdifferentieringen, men modsat Parsons har hun dog et kritisk perspektiv på disse strukturer. Desuden bidrager Walby med en nuancering af de kønsforhold, der gør sig gældende efter kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet. Butler repræsenterer i modsætning til Parsons og Walby et konstruktivistisk syn på kønsroller, som udgør en art modpol til den strukturelle og funktionalistiske forklaring. Både Butler og Parsons beskæftiger sig med sammenhængen mellem kønsroller og identitetsdannelse, hvilket yderligere bidrager til at nuancere, hvad der kan forklare kønsrollerne. Walby og Butler synes desuden at repræsentere hvert sit intersektionelle perspektiv på kønsdifferentiering. Med disse tre forskelligartede teoretiske udgangspunkter er det således vores mål at nuancere billedet af, hvad der kan fungere som forklaringsfaktorer i forhold til, hvad der skaber kønsulighed i ledelsesansvar. I det følgende redegør vi for de tre teoretiske udgangspunkter, hvorefter vi diskuterer disse teoridannelser i forhold til hinanden. Teoretisk redegørelse I det følgende redegør vi for henholdsvis Parsons teori om kønnenes funktioner i samfundet, Walbys teori om kønsdifferentieringen som et resultat af sammenvævning af patriarkatet og kapitalisme og slutteligt Butlers teori om de diskursivt konstruerede kønskategorier. Strukturfunktionalistiske kønsroller I det følgende afsnit redegør vi for Parsons strukturfunktionalistiske forståelse af kønsroller. Dette gør vi med udgangspunkt i hans betragtninger over familien og the occupational system. Afslutningsvist behandler vi de forskelle, der gør sig gældende mellem køn i kraft af grundlæggende rollefordelinger. Kønnets rollefordeling artikulationen mellem familie og arbejdsmarked Parsons forstår samfundets to grundlæggende funktioner som produktion og reproduktion, der hver har sit separate institutionelle system tilknyttet (Kimmel 2011:105). Til produktionen knytter han the occupational system, hvorimod reproduktionen varetages inden for the kinship system (Kimmel 2011:106). Hermed benævner Parsons the occupational system som det! 5!

6 arbejdsmarked, inden for hvilket manden står for produktionen, mens the kinship system forvaltes inden for familiens rammer, hvori kvinden står for reproduktionen (Parsons 1988:131). Ifølge Parsons indgår familien og arbejdsmarkedet i en art symbiotisk forhold, som sikrer samfundets opretholdelse. På hver sin måde bidrager manden og kvinden til at sikre, at vigtige funktioner inden for hver af de to institutionelle systemer opretholdes. De påtager sig altså hver især specifikke roller inden for de respektive systemer (Kimmel 2011:106). Parsons forklarer endvidere en sådan rollefordeling som naturgiven. Kvindens stærke biologiske forhold til barnet nødvendiggør, at hun varetager de vigtigste, reproduktive funktioner i hjemmet. Kvindens primære funktion ligger dermed i rollen som familiens ekspressive leder, hvor hendes aktiviteter befinder sig inden for familiens integration samt i internaliseringen af kulturelle værdier hos børnene (Parsons 1988:131). Omvendt forudsætter mandens manglende biologiske funktioner i forhold til barnet, eksempelvis amning og fødsel, at han henføres til alternativ specialisering i instrumentel retning (Parsons 1988:131). Manden bestrider således rollen som den instrumentelle leder i kraft af hans position på arbejdsmarkedet, hvormed han har hovedansvaret for familiens økonomiske status. Mandens erhverv er således afgørende for familiens tilskrivning af status og prestige (Parsons 1988:124). På den måde varetager manden ikke blot instrumentelle funktioner uden for familien, men også internt i familien får han rollen som den instrumentelle leder. I sjældne tilfælde kan kvinden indgå på arbejdsmarkedet, men denne position vil ifølge Parsons aldrig kunne måle sig med mandens status- og indtægtsgivende funktion for familien (Parsons 1988:125). Parsons påpeger, at en sådan udførelse af de rette maskuline og feminine funktioner er en forudsætning for, at kvinden kan elske manden, og at manden kan elske kvinden (Parsons 1988:30). Det vil med andre ord sige, at rollefordelingen er en forudsætning for opretholdelsen af familien og dermed samfundet. Det er gennem kombinationen af den primære socialisering af børnene og stabilisering af voksne enkeltindivider, at kernefamilien konstituerer og vedligeholder personligheder gennem socialiseringsprocesser. I forlængelse heraf fremhæver Parsons familiens funktion som det vigtigste sæt af årsager til, at den kønnede differentiering ikke blot opretholdes rent reproduktivt, men også socialt (Parsons 1988:130). Hermed virker den grundlæggende kønsrollefordeling altså determinerende for identitetsdannelsen. Kernefamiliens funktioner er således centrale i Parsons betragtninger, idet disse udgør forudsætningen for opretholdelsen af samfundet.! 6!

7 Ifølge Parsons er den kønnede differentiering altså et resultat af en funktionel og naturgiven rollefordeling mellem mænd og kvinder, som er nødvendig, idet den opretholder den sociale orden. I det følgende redegør vi for Walbys teori om kønsdifferentiering, som ligeledes har et strukturelt udgangspunkt. Den problematiske kønsdifferentiering I det følgende redegør vi med udgangspunkt i artiklen Towards a New Theory of Patriarchy (1986) for Walbys duale teori om patriarkalismen og kapitalismens kønnede udbytningsmekanismer. Desuden redegør vi for den tilsyneladende udjævning af kønsforskelle på arbejdsmarkedet som Walby påpeger i artiklen Recent Changes in Gender Relations in Employment (1997). Også i dette værk mener hun, at sammenvævningen af patriarkalisme og kapitalisme gør sig gældende. De patriarkalske og kapitalistiske samfundsstrukturer Ifølge Walby har den patriarkalske produktionsmåde rod i hjemmet, hvor kvinden udfører ulønnet husholdningsarbejde samt står for produktion og reproduktion af den mandlige arbejdskraft (Walby 1986:53). I marxistiske termer tydeliggør Walby relationen, hvori kvinden udgør den udbyttede klasse og manden den udbyttende klasse. Kvinden producerer den arbejdskraft, der anvendes af manden i det betalte arbejde, hvor størstedelen af profitten tilfalder manden. Den merværdi, som kvinden producerer i kraft af arbejdet i hjemmet, profiteres altså af manden. Derfor er kvinden i den patriarkalske relation fremmedgjort for produktet af sin arbejdskraft, nøjagtigt som det er tilfældet i den marxistiske klasserelation (Walby 1986:53). De patriarkalske strukturer relaterer sig altså til de kapitalistiske strukturer, hvormed den kønnede arbejdsdeling formes. Med kvindens binding til hjemmet og samtidige udelukkelse fra arbejdsmarkedet opstår en form for social closure 1. Walbys teoridannelse er dualistisk i den forstand, at hun beskriver, hvordan interaktion mellem patriarkalismen og kapitalismen konstituerer kønsuligheden i det moderne samfund (Walby 1986:50). Dermed kan der siges at forekomme en dobbelt udbytning, da kvinden ikke blot udbyttes i hjemmet, men også indirekte af kapitalismen, da det merarbejde, kvinden leverer, er omkostningsfrit for denne. Den dobbelte udbytning ændrer ifølge Walby karakter, hvilket kommer!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1!Det weberianske begreb social closure forstås her som en eksklusionsproces, hvorigennem ressourcestærke ekskluderer de dårligst kvalificerede fra at udnytte bestemte sociale og økonomiske muligheder (Parkin1994:143f).!! 7!

8 til udtryk i artiklen fra 1997, hvor hun modificerer beskrivelsen af denne relation. Det fremgår her, hvordan forskellen mellem mænd og kvinders arbejdstid i hjemmet er mindsket som følge af kvinders indtræden i det lønnede arbejde (Walby 1997:27). Fra ulighed i hjemmet til ulighed på arbejdspladsen Walby beskriver, hvordan kvinderne siden 1970 erne i stigende grad har uddannet sig og skaffet sig bevis på deres uddannelsesmæssige færdigheder. Som følge heraf er der tilsyneladende sket en ændring i den kønnede ulighed på arbejdsmarkedet på sådan vis, at den horisontale differentiering, hvor der eksisterer kvinde-og mandeerhverv, er på retur (Walby 1997:31). Dog påpeger Walby, at der i nogle henseender stadig er tale om en reel ulighed i mænd og kvinders muligheder. Den vertikale differentiering er til stadighed gennemgribende, da mænd i højere grad end kvinder bestrider jobs øverst i hierarkiet inden for den enkelte organisation (Walby 1997:31). Der er omtrent samme antal mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, men den kønnede ulighed består ifølge Walby i ansættelsesforholdene. Her påpeger hun, at omend kvinder har vundet indpas på arbejdsmarkedet, er de i højere grad end mænd ansat i deltidsstillinger eller projektansættelser, som hverken i lønnings- eller anerkendelsesøjemed kan sidestilles med fuldtidsstillingerne (Walby 1997:31). Uligheden mellem mænd og kvinder er altså ifølge Walby stadig en realitet, men denne er blot flyttet fra hjemmet til arbejdsmarkedet (Walby 1997:65). Intern differentiering og intersektionalitet En anden vigtig faktor i forståelsen af kønsdifferentieringen på arbejdsmarkedet er ifølge Walby den interne differentiering mellem kvinder som følge af uddannelsesmuligheder. Walby behandler intern differentiering i kvindekategorien, da hun mener, at de kvinder, der har høstet størst udbytte af den overordnede udjævning af forskellene mellem kønnene på arbejdsmarkedet, er de kvinder, som befinder sig øverst i det socioøkonomiske hierarki. Hun påpeger eksempelvis, at ældre kvinder og enlige mødre taber terræn i takt med den overordnede udjævning af kønsforskelle på arbejdsmarkedet (Walby 1997:23). Walbys teori rummer altså elementer af intersektionalitet 2, da hun medtager betydningen af andre sociale faktorer, som eksempelvis socioøkonomisk status, alder og etnicitet, i forklaringen af de livsvilkår og muligheder kvinder har i det moderne samfund (Walby 1997:26). Kvinderne er altså ifølge Walby som samlet størrelse mere frigjorte af den patriarkalske relation, men den interne differentiering er øget og bevirker, at mulig emancipation i det moderne samfund er forbeholdt velstillede kvinder (Walby 1997:24).!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 2 Sociolog Ann Phoenix definerer begrebet intersektionalitet, som et analyseredskab til forståelse af samspillet mellem forskellige differentieringsformer som køn, klasse, etnicitet og alder (Phoenix 2006:23).! 8!

9 De social closure-mekanismer, der gør sig gældende i det moderne samfund, er altså ikke blot givet ved relationen mellem mand og kvinde, men også ved relationerne kvinder imellem. I opretholdelsen heraf spiller staten ifølge Walby en afgørende rolle, hvilket vi behandler i nedenstående. Den patriarkalske, heteronormative stat De kønnede adgangsmuligheder til det lønnede arbejde og den systematiske udelukkelse af kvinder fra bestemte funktioner, understøttes ifølge Walby af staten, når denne bekender sig til patriarkalismen (Walby 1986:56). Walby mener desuden, at en anden vigtig komponent i opretholdelsen af den patriarkalske stat er den institutionaliserede heteroseksualitet, hvormed der forstås, at samfundets institutioner er indrettet således, at de favoriserer det heteroseksuelle toforsørgerfamilieliv (Walby 1986:66). Dette har sammenhæng med, at det heteroseksuelle toforsørgerfamilieliv er det, der på en gang legitimerer og konstituerer den patriarkalske produktionsmåde og dermed også det kapitalistiske system. På trods af kvinders indtræden på arbejdsmarkedet eksisterer der altså stadig ulighed, som konstitueres af strukturel social closure som følge af patriarkalisme og kapitalisme. Derudover påpeger Walby, at andre faktorer ligeledes indvirker på den kønnede differentiering. Da vi nu i forbindelse med både Parsons og Walby er blevet introduceret til, hvordan strukturelle forhold kan forklare kønsdifferentiering, vender vi os i næste afsnit mod en konstruktivistisk tilgang til den kønnede ulighed, som repræsenteres af Butler. De diskursivt konstruerede kønskategorier Butler repræsenterer en postmoderne forståelse af kønnet som en diskursiv konstruktion (Dahlerup 2003:36). I det følgende redegør vi for det begrebsapparat, Butler anvender til at argumentere for, hvad der konstituerer køn. Den diskursive konstruktion af køn Butler gør med sin postmoderne kønsopfattelse op med tidligere kønstænknings opfattelse af kønnet som en essentialistisk størrelse. Butler skriver sig herved ind i en foucaultiansk tradition og påpeger, at subjektiveringen af kønnet sker via en række regulerende praksisser, som bidrager til diskursivt at konstruere kønnet (Butler 2007:28). I forlængelse heraf påpeger Butler endvidere, at køn altid må forstås som en gøren, men en gøren uden en forudgående væren. Det vil med andre ord sige, at der ikke eksisterer et subjekt forud for gøren, og herved sker subjektiveringen altså i selve handlingen. Således konstrueres kønnet, ifølge Butler, performativt via regulerende praksisser (Butler 2007:56). Det springende punkt i Butlers kønsteori er, at det ikke blot er det! 9!

10 sociale køn, som er konstrueret, men også det biologiske køn. Herved opløser Butler grænsen mellem socialt og biologisk køn, hvilket vi behandler i følgende afsnit. Ophævelse af skellet mellem biologisk og socialt køn Frem for at forstå socialt køn ud fra biologisk køn, forstår Butler snarere biologisk køn som konstrueret af socialt køn. Effekten af den diskursive produktion af socialt køn bliver herved en prædiskursiv konstruktion af biologisk køn i den betydning, at det må forstås som produceret forud for kulturen (Butler 2007:34f). På den måde er det fra kulturens side givet, at kroppen altid allerede er et socialt køn, som får en determinerende indvirkning på konstruktionen af det biologiske køn (Butler 2007:34ff). Kroppen er, ifølge Butler, selv en konstruktion, som ikke kan tilskrives eksistens forud for en kønsmærkning (Butler 2007:36). En sådan eksistens opstår altså efter kønsmærkningen, som sker i kraft af, at individet bliver forståeligt som kønnet væsen og derved subjektiveres. Således går kønsidentiteten så at sige forud for identiteten (Butler 2007:45). Butler problematiserer yderligere de forståelsesrammer, der historisk er skabt for forståelig kønsidentitet. Via en genealogisk fremskrivning når hun frem til, at en sådan forståelse sker ud fra indgåelse i en heteroseksuel orden, som vi behandler i nedenstående afsnit. Den heteroseksuelle forståelsesmatrice Det forståelige køn sikres ifølge Butler af kontinuitet mellem biologisk køn, socialt køn og seksuelt begær og praksis (Butler 2007:46). Via førnævnte regulerende praksisser etableres en art normskabende struktur, som udformer en heteroseksuel, kulturel forståelsesmatrice, hvor manden begærer kvinden og kvinden begærer manden (Butler 2007:47). Der er med andre ord sammenhæng mellem biologisk og socialt køn og seksuelt begær. Matricens struktur er yderligere kendetegnet ved en binaritet, som udgøres af en feminin og en maskulin pol. Denne bipolaritet afstedkommer visse eksklusionspraksisser, og en konsekvens af matricens heteroseksuelle struktur er derfor, at visse identiteter ikke kan gøres forståelige og dermed ikke kan eksistere i den diskursive virkelighed. Sådanne identiteter inkluderer individer, som repræsenterer en diskontinuitet mellem seksuelle begærspraksisser, socialt og biologisk køn og betegnes i Butlers terminologi som afvigere (Butler 2007:47). Den heteroseksuelle forståelsesmatrice er præget af en fallogocentrisk struktur, hvorfor kvindeundertrykkelsen er matricens orden iboende. Som en del af Butlers undersøgelse af den genealogiske fremskrivning af en bestemt kønsontologi, eksisterer hendes emancipatoriske projekt. Den diskursive konstruktion af kønnet ud fra en heteroseksuel forståelsesmatrice er således ikke fastlåst, men rummer et forandringspotentiale, eller som Butler selv udtrykker det: ( ) muligheden for en sprængning af deres entydige selvfremstilling (Butler 2007:65). Derfor fremlægger hun også et bud på, hvordan den diskursive forståelsesramme kan! 10!

11 nedbrydes, nemlig ved en såkaldt åben koalition (Butler 2007:43). Hensigten med denne koalition er ifølge Butler at formulere en koalitionspolitik, hvor indholdet ikke på forhånd er bestemt, og hvor der derfor kan finde tvangfri dialog sted. Hermed kan der opstå forståelse og accept for afvigelse (Butler 2007:44). Selvom denne løsning ifølge Butler ikke er uproblematisk (Butler 2007:43), vil den fungere som referenceramme i den senere diskussion af Butlers teoriapparats emancipatoriske potentiale. Det centrale ved Butlers teoriapparat er, at det biologiske såvel som det sociale køn må forstås som en konstrueret størrelse. Den heteroseksuelle matrice fungerer i denne forbindelse som den instans, der danner rammerne for konstitueringen af subjektet. Dette rummer den gennemgribende på én gang feministiske og feminismekritiske kritik, som Butler bedriver, når hun ikke blot gør op med den essentialistiske forståelse af kvindekategorien men også med selve dikotomien mand og kvinde. Endvidere åbner koalitionspolitikken op for en intersektionel forståelse af individet uafhængig af mande- og kvindekategorien. Delkonklusion Efter at have redegjort for Parsons, Walby og Butlers teorier er vi blevet præsenteret for en naturgiven, en strukturel og en konstruktivistisk forklaring på kønsdifferentieringen. Både Parsons og Walby er strukturteoretisk orienteret, men hvor Parsons anser kønsdifferentieringen som funktionel, problematiserer Walby denne differentiering. Butler repræsenterer en forståelse af kønsdifferentiering som et resultat af diskursivt konstruerede praksisser. Teoretisk diskussion I følgende afsnit diskuterer vi distinktionen mellem Parsons og Walbys forståelser af kønsrollerne som henholdsvis funktionelle og problematiske. Vi vil yderligere fokusere på hvordan de forholder sig til, hvad der opretholder samfundet og, hvad der skaber ulighed. I følgende afsnit diskuterer vi kønsdifferentiering som struktur eller diskurs i henhold til Walby og Butlers teorier. Vi diskuterer herudover teoriernes intersektionelle fokus og deres emancipatoriske potentiale. Slutteligt diskuterer vi Parsons og Butlers teorier med fokus på det naturgivne over for det konstruerede.! 11!

12 Parsons og Walby Parsons forstår kønsdifferentiering som en strukturel, funktionel mekanisme, der skaber og opretholder samfundsordenen, mens Walby forstår kønsdifferentiering som produkt af en sammenvævning af det patriarkalske og det kapitalistiske system. Både Walby og Parsons forklarer således kønsdifferentiering ud fra strukturelle og institutionelle forhold, men deres teoretiske forståelser synes dog at rumme centrale forskelle. Denne diskussions fokus er kønsdifferentieringens betydning for den sociale orden samt forskelle i de to teoretiske projekter. Kønsroller funktionelle eller ulighedsskabende? Parsons opfatter rollefordelingen mellem mænd og kvinder som en naturlig følge af, at manden og kvinden har forskellige biologiske egenskaber, som muliggør, at de kan tjene forskellige funktioner. Dette er en forudsætning for samfundets opretholdelse og danner dermed ikke udgangspunkt for konflikt, men har derimod en harmoni iboende. Walby opererer ligeledes med en rollefordeling mellem mænd og kvinder, men for Walby afføder denne en dobbeltudbytning af kvinden og dermed en ulighed i livschancer. Således problematiserer Walby altså rollefordelingen mellem mænd og kvinder, idet denne snarere bidrager til øget disharmoni og ulighed frem for opretholdelse af samfundet, som Parsons argumenterer for. Disse forståelser skitserer endvidere en væsentlig dikotomi mellem konflikt og konsensus. Walby repræsenterer her konfliktperspektivet, mens Parsons står for en mere konsensusorienteret opfattelse. Disse dikotomiske opfattelser indikerer endvidere, en opfattelse af kønsrollerne som en stabiliserende faktor eller som en trussel for samfundets sociale orden. For Walby virker netop den rollefordeling, som Parsons mener sikrer samfundets orden, som en trussel for selvsamme orden, idet, hun mener, at kvindens livschancer forringes. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om den funktionelle rollefordeling mellem mænd og kvinder nødvendigvis bidrager til at opretholde samfundets orden samt om en ophævelse af disse ligeledes truer denne. I denne sammenhæng er det essentielt at holde sig for øje, at de to teoretikere har forskellige teoretiske ærinder, hvilket vi behandler i det følgende. Et kritisk projekt? Walby påpeger, at det faktum, at kvinden determineres til at udføre de huslige opgaver, forringer hendes livschancer. Parsons påpeger ligeledes, at kvindens funktionskreds er mere indsnævret end mandens, og at rollefordelingen mellem mand og kvinde afføder kvindens udelukkelse fra de højeste positioner i samfundet. Parsons problematiserer dog ikke dette forhold, og han! 12!

13 argumenterer netop for, at en ophævelse af en sådan konstellation mellem mand og kvinde, vil true samfundets sociale orden. Hermed tematiserer Parsons altså de begrænsede chanceligheder, hvor manden i kraft af sin rolle som medierende led mellem familie og samfund har andre og flere livschancer end kvinden. På trods af, at det ikke er Parsons projekt at frigøre kvinden, kan det dog problematiseres, at han ikke har udbytningen af kvinden for øje, som Walby netop tydeliggør. I en walbysk optik kan Parsons altså kritiseres for ikke at have blik for den ulighed, kønsdifferentiering afføder. Dog kan der stilles spørgsmålstegn ved, om Walby i for høj grad problematiserer kvindens rolle som undertrykt. Parsons beskriver netop, hvorledes kvinden i kraft af biologien har stærkere tilknytning til barnet og indtager en rolle som familiens ekspressive leder. Spørgsmålet er, om ikke dette henfører manden til en ufavorabel, sekundær position over for barnet. Der kan i den sammenhæng argumenteres for, at Walby udelukkende har blik for, hvordan kønsdifferentieringen har negative konsekvenser for kvinden, hvilket hænger sammen med hendes kritiske projekt, da hun fokuserer på strukturelle, kønnede uligheder. Både Walby og Parsons opfatter kønsdifferentieringen som en institutionel indlejring affødt af strukturelle forhold. Parsons ser det som en forudsætning for opretholdelse af samfundet, mens Walby problematiserer dette. Dette binder an til deres forskellige projekter, hvorved det fremgår, at Parsons ønsker at forklare, hvad der opretholder og muliggør samfundet, mens Walbys projekt i højere grad er kritisk. I tråd med Walbys teori har Butler ligeledes et kritisk projekt, hvilket vi diskuterer i nedenstående afsnit. Walby og Butler Walby agiterer med sin teori for en revaluering af kvindens position, hvor Butler anlægger et diskursivt, kulturelt fokus både på kvinde- og mandekategorien. Følgende afsnit har dette spændingsfelt som sit centrale omdrejningspunkt. Kønsdifferentiering struktur eller diskurs? Både Walby og Butler beskæftiger sig med mandens dominans over den undertrykte kvinde, men deres opfattelser af, hvad der konstituerer et sådant maskulint hegemoni, synes at divergere. I Walbys dualteori præsenteres vi for en teoretisk position, hvor institutionelle strukturer medfører social closure mekanismer, der til dels forårsager den kønsdifferentiering, som finder sted på arbejdsmarkedet. Hos Butler er kønsdifferentiering et resultat af en diskursiv forståelse af, hvad det vil sige at være mand og kvinde. Vi har altså at gøre med en position, der forklarer! 13!

14 kønsdifferentiering ud fra strukturelle forhold over for en forklaring af denne som et resultat af konstruerede, kulturelle forhold. Dog kan der argumenteres for, at diskurser har en strukturel funktion i forhold til de individer, de indvirker på. Begge teoretikere forstår hermed kønsdifferentieringen som et resultat af den ramme, der omgiver og virker betingende for individets livschancer. I forlængelse af ovenstående kan der identificeres en væsentlig forskel de to teorier imellem. Da Walby beskæftiger sig med de gængse kvinde- og mandekategorier, kan der argumenteres for, at hun repræsenterer en essentialistisk position i den forstand, at kønnet betragtes som havende en essens forud for gøren. Dette udgør en modstilling til Butlers ide om, at subjektiveringen af kønnet sker i gøren og altså ikke før en sådan. Desuden problematiserer Butler fastholdelsen af kvinde- og mandekategorier, da dette bidrager til diskursivt at reproducere heteronormativiteten. På dette grundlag kan det problematiseres, at Walby synes at omtale kønsuligheden i generelle kvinde- og mandekategorier. Dermed kan der argumenteres for, at hun ud fra en butlersk optik gør sig skyldig i fastholdelsen af de diskursivt konstruerede forventninger til, hvad det vil sige at være kvinde og mand. Imidlertid muliggør Walbys anvendelse af kvinde- og mandekategorierne analysen af, hvordan samspillet mellem det patriarkalske og kapitalistiske system bevirker, at der forekommer dobbeltudbytning af kvinden. Ved ikke at indgå på de gældende kønskategoriers præmisser, kan der altså argumenteres for, at en sådan analyse ikke ville være mulig, idet patriarkatet, som Walby anvender som referenceramme, netop fordrer en binær kønsopdeling. I Walbys senere værker tages imidlertid højde for, hvordan forskellige faktorer indvirker på måden, hvorpå kvinders mulighedsbetingelser konstitueres. Et intersektionelt fokus I Walbys Towards a New Theory of Patriarchy (1986) arbejder hun som nævnt med kønsdifferentiering ud fra en essentialistisk kønsopfattelse. Walby refererer altså til en stabil kønskategori, som indbefatter alle kvinder. Dette synspunkt reviderer hun i artiklen Recent Changes in Gender Relations in Employment (1997), hvor hun i højere grad anlægger et intersektionelt fokus, idet alder, etnicitet og klassetilhørsforhold tænkes som en del af kønsdifferentieringen (Walby 1997:26). Walby opererer stadig ud fra den binære kønskategori, men der kan argumenteres for, at hun har blik for intersektionalitet, når hun tager højde for forskellige faktorers indvirkning på kønsdifferentieringen. Dette synspunkt konvergerer med Butlers, som fremhæver: Hvis man er kvinde, er det næppe det eneste man er. (Butler 2007:29). Ifølge Butler er kvinden altså ikke en stabil enhedsstørrelse, men er snarere konstrueret! 14!

15 på tværs af etniske, aldersmæssige og seksuelle differentieringsakser (Butler 2007:30). Selvom Walby og Butler betragter kønskategorierne forskelligt, fastslår de altså begge, at kønsdifferentieringen er konstitueret af andre komplekse faktorer, som man må tage forbehold for i analysen af denne. Der er dog stor forskel på de to teoretikeres emancipatoriske potentiale, hvilket vi diskuterer i følgende afsnit. Emancipatorisk potentiale Walby problematiserer uligheden, og der kan argumenteres for, at der i kraft af dette tydeliggøres hvilke strukturer, der bør ændres for at modarbejde denne. Dog fremlægger Walby ikke et konkret bud på, hvordan en sådan frigørelse fra patriarkalske og kapitalistiske strukturer bør finde sted. Modsat Walby er Butler mere løsningsorienteret, da kønsopfattelsen ifølge hende ikke er fastlåst, men derimod netop står til at ændre. Det emancipatoriske potentiale består altså i Butlers problematisering af den herskende heteroseksuelle forståelsesmatrice, som subjektiverer den dominerende mand og den undertrykte kvinde. Walbys forståelse af heteronormativitet som forankret i staten rummer ligeledes kritiske elementer, men det egentligt emancipatoriske findes hos Butler. Med sin formulering af idéen om den åbne koalition som en kilde til ophævelse af de heteronormative kønsforståelser, bidrager Butler altså med et bud på, hvorledes kønsdifferentieringen kan opløses. Walby fremsætter ikke et egentligt løsningsforslag, men der kan argumenteres for, at det emancipatoriske potentiale består i at sætte fokus på de strukturer, der skaber kvindens underlegne position. Der kan altså argumenteres for, at hun med et sådant kritisk fokus lægger op til en ændring af disse strukturer. Butlers emancipatoriske potentiale består i et opgør med forståelsen af og forventningen til, hvad både kvinde- og mandekategorien indeholder. Der kan herved stilles spørgsmålstegn ved, om Butlers projekt bliver for vidtrækkende: Er det muligt at se sig helt fri for de diskursive kategorier i den åbne koalition? Der kan i denne forbindelse argumenteres for vanskeligheden ved helt at frigøre sig fra de forventninger, der knytter sig til kønskategorierne, hvilket ifølge Butler kræves for at en tvangfri, definitionsfri dialog kan finde sted (Butler 2007:44). Hermed bliver individets kønsmærkning ikke determineret af den enkeltes identitet. Desuden vil en ændring af kvindens undertrykte position kræve et opgør ikke blot med de gængse kvinde- og mandekategorier, men med hele ideen om det biologiske køn. Samtidig kan der dog argumenteres for, at en ændring af kvindens undertrykte position netop kræver en revidering af både kvinde- og mandekategorien. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om ikke en forandring af den undertrykte kvindeposition ligeledes implicerer en forandring af mandekategorien, da! 15!

16 mandekategorien netop virker determinerende for kvindens undertrykte position. Opsamlende må det dog anføres, at et fokus på både mande- og kvindekategorien virker mere plausibel, hvis man ønsker at gøre op med mandens undertrykkende karakter og dermed kvindens undertrykte position. På baggrund heraf kan der altså argumenteres for, at Butlers transformative idé indeholder et større emancipatorisk potentiale, end det er tilfældet hos Walby, som ikke har et eksplicit løsningorienteret element. Både Butler og Walby problematiserer i deres teorier kvindens undertrykte position, men de har forskellige opfattelser af, hvordan denne konstitueres. Dog inddrager de begge et intersektionelt aspekt i deres forståelse af kønskategorien. Hvor Walby søger at revaluere kvindens position, søger Butler at dekonstruere selve den binære kønsopdeling. Begge teorier rummer et emancipatorisk potentiale, som dog synes større hos Butler. Efter at have diskuteret forskellene mellem en strukturel og en diskursiv tilgang, diskuterer vi nu samme problemstilling i relation til biologiens rolle overfor det strukturelle. Parsons og Butler Parsons teoretiserer over, hvad der bidrager til at opretholde samfundet, mens Butler har et emancipatorisk sigte med sin teori. Dog er Parsons og Butler begge af den opfattelse, at kønsidentitet og identitet ses som to uadskillelige størrelser, men hvor Butler mener, at denne er konstrueret, ser vi hos Parsons nærmere en universalistisk opfattelse. Kønsroller naturgivne eller konstruerede? Som tidligere nævnt er kønsrollerne hos Parsons forankret i biologiske forhold og fremstår derfor som legitime. Dette står i diametral modsætning til det perspektiv, Butler anlægger, idet hun med sit begreb om den heteroseksuelle forståelsesmatrice netop problematiserer en opfattelse af en sådan naturgiven opdeling. Ifølge Butler er det i kraft af den diskursive konstruktion af de biologiske forhold, at kønshierarkiet konstrueres. Butler forstår ikke kønnenes roller som naturgivne, men som konstruerede, fordi den kulturelle forståelse af kønsrollerne er en direkte afledning af vedtagne biologiske forhold. Denne betragtning kan anvendes til at kritisere Parsons teori, da han ikke medtager overvejelser om, hvorvidt den biologiske binaritet i lige så høj grad kan forstås som en konstruktion og altså ikke nødvendigvis som naturgiven. Parsons anerkender dog, at kønsrollerne er socialiserede og ikke blot reproduktive, men dog ses dette i forhold til en biologisk determinerende kønsidentitet. Det er netop den determination af det sociale køn, som en! 16!

17 sådan konstruktion medfører, Butler problematiserer. Ligeledes kan der argumenteres for, at Parsons ikke har blik for det uretfærdige i det mandsdominerende hierarki i sin beskrivelse af, hvordan kernefamilien opretholdes i kraft af den kønnede arbejdsdeling og de dertilhørende roller. Manden har altså herigennem en højere status end kvinden. En sådan hierarkisering problematiserer Butler, da mænd og kvinder ifølge hende ikke er biologisk determineret til at varetage bestemte funktioner og dermed ikke kan rangordnes. Således ses en snitflade mellem Walby og Butler i forhold til den kritik, de begge synes at kunne rette mod Parsons. Både Parsons og Butler ser en kobling mellem individets køn og identitet, men hvor denne kobling hos Parsons anses for at være naturgiven og beskrives i universalistiske termer, er den hos Butler diskursivt konstrueret. I det følgende opsummerer vi de vigtigste pointer fra vores teoretiske diskussion. Opsamling på teoretisk diskussion På baggrund af de diskussioner, vi ovenfor har foretaget, tegner der sig et billede af tre forskellige teoretiske positioner. De tre teoretikere både differentieres og mødes i brændpunkterne mellem det naturgivne, det strukturelle og det diskursive. Fælles for Parsons, Walby og Butler er, at de beskæftiger sig med kønsdifferentiering. Parsons og Walby begrunder en sådan differentiering med strukturelle forhold, mens den hos Butler opfattes som værende diskursivt konstrueret. Parsons besidder et strukturfunktionalistisk syn på kønsrollerne, hvor disse er en forudsætning for samfundets opretholdelse. I modsætning hertil problematiserer både Butler og Walby disse kønsroller, og deres projekter er i modsætning til Parsons, emancipatoriske. En anden lighed mellem Butler og Walby er det intersektionelle aspekt, som klargør, at kvinden defineres ud fra flere differentieringsakser. Dog adskiller de sig i forhold til deres syn på kvindeog mandekategorierne, hvor disse ifølge Walby er essentialistiske størrelser defineret på forhånd, sker selve subjektiveringen hos Butler via diskursive praksisser. Butler og Parsons betragter begge kønsdifferentieringen i forhold til identitetsskabelsen, men hvor denne er determineret af naturgivne, biologiske forhold hos Parsons, er både kønsidentiteten og identiteten diskursivt konstrueret hos Butler. Således opererer Parsons med fast definerede kvinde-! 17!

18 og mandekategorier, hvorved han repræsenterer en universalistisk position, som står i modsætning til den intersektionelle tilgang, Butler repræsenterer. Disse forskelle og ligheder vender vi tilbage til i vores diskussion af vores empiriske resultater. Efter at have cementeret undersøgelsens teoretiske fundament, som danner udgangspunkt for vores valg af empirisk undersøgelsesfelt, opstiller vi i det følgende vores teoretiske og empiriske hypoteser. Fra teoretisk til empirisk niveau I følgende afsnit begrunder vi, hvordan vi med et teoretisk afsæt opstiller en teoretisk hypotese. Herefter følger en operationalisering af de teoretiske begreber, som vi ønsker at teste empirisk. Dette leder til en opstilling af den empiriske hypotese. Teoretisk hypotese Køn Ledelsesansvar Kvinde Lav sandsynlighed for at have ledelsesansvar Mand Høj sandsynlighed for at have ledelsesansvar! 18!

19 Operationalisering For at kunne måle ovenstående sammenhæng operationaliserer vi i følgende afsnit den teoretiske hypotese til en empirisk målbar størrelse. Operationalisering af ledelsesansvar For at måle om der eksisterer en ulighed i kønnenes muligheder for adgangen til ledelsespositioner, operationaliseres begrebet ledelsesansvar til variablen: Har du ansvar for at føre tilsyn med andre medarbejderes arbejde i dit primære job?. Variablen har to udfald: Ja og Nej, der dækker over, om man er ansvarlig for at føre tilsyn med andre medarbejdere eller ej. Ifølge arbejdsmiljølovens bekendtgørelse om arbejdsmiljø 24, består en arbejdsleders arbejde i, at lede eller føre tilsyn med arbejdet eller en del deraf på arbejdsgivernes vegne (Web2). Begrebet arbejdsleder dækker således over en forskelligartet gruppe af ledere, men vi anvender i denne undersøgelse leder som samlet betegnelse. Vi operationaliserer hermed ledelsesansvar til, om man er ansvarlig for at føre tilsyn med øvrige medarbejdere. Det skal dog anføres, at vi er opmærksomme på, at ordvalget føre tilsyn med eventuelt kan føre nogle usikkerheder med sig. Man kunne pege på, at nogle respondenter i højere grad mener, at de leder medarbejdere, end de i virkeligheden gør, hvis dette ikke er præciseret i deres ansættelseskontrakt. På trods af disse forbehold angående lederbegrebets betragteligt store semantiske felt, mener vi, at variablen er et validt mål for vores teoretiske begreb, ledelsesansvar. Operationalisering af køn I denne undersøgelse anvender vi på det teoretiske niveau betegnelsen køn. På trods af, at vi i det teoretiske afsnit har diskuteret den mulige diskrepans mellem biologisk og socialt køn, mener vi dog ikke, at der er risiko for, at respondenterne fejlfortolker svarmulighederne. Vi anvender således kønsbegrebets to kategorier Mand og Kvinde på både det teoretiske og empiriske niveau. Vi operationaliserer derfor det teoretiske begreb køn til det empiriske begreb køn, hvor begge kategorier har underkategorierne Mand og Kvinde. Empirisk hypotese Således er de teoretiske begreber ledelsesansvar og køn operationaliseret til målbare variable. Nedenfor er den empiriske hypotese opstillet.! 19!

20 Køn! Leder! Kvinde Lav sandsynlighed for at være leder Mand Høj sandsynlighed for at være leder Overvejelser vedrørende kausalitet Det kan være svært at udtale sig direkte om en kausalitet mellem vores to primærvariable, ledelsesansvar og køn. Når vi anvender statistiske tests, tester vi for en signifikant ikkeuafhængighed mellem to variable. Dette betyder imidlertid ikke, at det er sammenhængen mellem nøjagtig de to variable, der giver udslag i en ikke-uafhængighed. Der kan være andre faktorer, der kan påvirke sammenhængen, hvorfor vi kontrollerer for andre teoretisk funderede variable. Selvom der inddrages kontrolvariable, er vi dog opmærksomme på, at vi ikke kan udtale os om kausalitet eller afhængighed. Det skal dog indvendes, at når vi arbejder med sammenhængen mellem køn og sandsynligheden for at være leder, vil det være vanskeligt at spore en omvendt kausalitet. Vi kan på baggrund heraf ikke udtale os om en statistisk funderet kausalitet, men kun med hjælp af teoretiske argumentationer udtale os om kausalitet (Gujarati & Porter 2010:22). Datapræsentation Vi benytter i denne undersøgelse datasættet ESSDK6-2013, som er den del af den europæiske spørgeskemaundersøgelse European Social Survey, foretaget i Danmark i perioden Interviewene er foretaget ved besøgsinterviews. Der er benyttet en simpel tilfældig udvælgelsesmekanisme blandt alle danskere, som er cpr-registrerede og født før d Det skal i denne sammenhæng anføres, at ESSDK6 er en normal stikprøve med tilbagelægning, hvilket bevirker, at alle respondenter har den samme sandsynlighed for at blive udtrukket til hver! 20!

Kønnede arbejdslivsorienteringer

Kønnede arbejdslivsorienteringer Kønnede arbejdslivsorienteringer Integreret eksamensopgave i social differentiering og videregående kvantitative metoder Eksamensnumre, Videregående kvantitativ metode: 59, 513, 515 & 56 Eksamensnumre,

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV FÆDRE PÅ BARSELSORLOV Anne Kyed Vejbæk, Christian Thorup, Tobias Prentow, Ida Leucena Lund og Kirstine Bygballe Mikkelsen Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet, 3. semester 2011

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Udarbejdelse af ligestillingsmål for kønsbalanceret ledelse i Københavns Kommune. Inge Henningsen, Statistikker

Udarbejdelse af ligestillingsmål for kønsbalanceret ledelse i Københavns Kommune. Inge Henningsen, Statistikker Udarbejdelse af ligestillingsmål for kønsbalanceret ledelse i Københavns Kommune. Inge Henningsen, Statistikker Notat udarbejdet til møde i Københavns Kommunes ligestillingsudvalg den 10. april 2013. Københavns

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF POPULATIONEN... 4

INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF POPULATIONEN... 4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF OULATIONEN... 4 DELOGAVE 1...5 BEGREBSVALIDITET... 6 Differentiel item funktionsanalyser...7 Differentiel item effekt...10 Lokal

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning (957/868, 924/904, 969/849, 997/900)... 4. Problemstilling (957/868, 924/904, 969/849, 997/900)...

Indholdsfortegnelse. Indledning (957/868, 924/904, 969/849, 997/900)... 4. Problemstilling (957/868, 924/904, 969/849, 997/900)... Indholdsfortegnelse Indledning (957/868, 924/904, 969/849, 997/900)... 4 Problemstilling (957/868, 924/904, 969/849, 997/900)... 5 Læsevejledning (957/868, 924/904, 969/849, 997/900)... 5 Teoretisk afsnit...

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Introduktion til SPSS

Introduktion til SPSS Introduktion til SPSS Øvelserne på dette statistikkursus skal gennemføres ved hjælp af det såkaldte SPSS program. Det er erfaringsmæssigt sådan, at man i forbindelse af øvelserne på statistikkurser bruger

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE IDENTITET SOM SOCIOLOGISK EMNEFELT 6 KOBLINGEN MELLEM IDENTITET OG SOCIAL DIFFERENTIERING (939/845) 6

INDHOLDSFORTEGNELSE IDENTITET SOM SOCIOLOGISK EMNEFELT 6 KOBLINGEN MELLEM IDENTITET OG SOCIAL DIFFERENTIERING (939/845) 6 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING (999/811; 1021/809; 956/843; 939/845) 4 PROBLEMFORMULERING (999/811; 1021/809; 956/843; 939/845) 4 LÆSEVEJLEDNING (939/845) 5 IDENTITET SOM SOCIOLOGISK EMNEFELT 6 KOBLINGEN

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003 Økonomi- og Erhvervsministeriets Ligestillingsrapport November 2003 Revideret januar 2004 1 1. Indledning Det fremgår af Ligestillingslovens 5, at alle ministerier samt statslige institutioner og virksomheder

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde. April 2012 Resultatbaseret arbejde April 2012 Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs. Resultatbaseret

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 2 2. LÆSEVEJLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 3

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 2 2. LÆSEVEJLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 2 2. LÆSEVEJLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 3 3. TEORETISK UDGANGSPUNKT (1072:872) 3 3.1 FORFORSTÅELSE AF SUNDHED

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423787 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere