FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

Transkript

1 FÆLLES INDSATS STYRK INTEGRATIONSSAMARBEJDET MELLEM FORENINGER, FRIVILLIGE OG KOMMUNER SEPTEMBER 2009 Frivillige ildsjæle og professionelle aktører. Sådan skaber vi succesfulde integrationsresultater sammen

2 5 Forord 7 Kort introduktion til kataloget 8 Hvorfor partnerskab om integration? INDHOLDS- FORETEGNELSE 11 Rundt om kommunerne 12 Fredericia Kommune Dialog og medinddragelse 14 Frederiksberg Kommune Dialog og deltagelse 16 Odsherred Kommune Samarbejde som byder nyankomne flygtninge velkomne 18 Høje Taastrup Kommune Aktivt medspil fra frivillige og foreninger 20 Ringkøbing-Skjern Kommune Service til frivillige og foreninger 22 Kalundborg Kommune Første skridt i en stor strategi 25 Beskæftigelse 26 KVINFO s Mentornetværk Det gode match 28 Multikulturel Kvindeforening, Odense Livslyst, samfundsengagement og beskæftigelse 30 Bydelsprojekt 3-i-1, Esbjerg JobShop, SUNDHUSET og INFOHUSET 32 Gymnastikforening og Jobcenter Randers Ny chance for motion og fællesskab 34 Viborg Internationale Forening Fra forening til job 37 Uddannelse 38 Dansk Flygtningehjælps Netværksgruppe, København Lektiehjælpscaféen løfter uddannelse 40 Foreningsuddannelse for tosprogede unge, Aalborg Med idrætten som bindeled 42 Århus Social- og Sundhedsskoles Mentorordning Faldende frafald på uddannelser 44 B1909, Vollsmose Boldklubben i centrum 2 FÆLLES INDSATS

3 47 Idræt, fritid og foreningsliv 48 Danmarks Basketball Forbund Positive sociale netværk 50 Det Danske Spejderkorps, Varde Fortrop for en etnisk spejdergruppe 52 Karlebo Bokseklub Fra boksning til job 54 Københavns Kommunes SummerCamp Aktiv sommer på stenbroen 56 Freerunning Et tilbud til de klubløse unge 58 Sønderbro Floorball South Bridge Vikings 60 Ulkebøl Idræts- og Ungdomsforening Social platform for kvinder og børn 63 Medborgerskab, politik og demokrati 64 Ballerup Multikulturelle Forening I nærkontakt med borgerne 66 Kalundborg Internationale Kvindenetværk Social platform for både etniske og danske kvinder 68 Netværksgruppen Gentofte Opsøgende og personlig kontakt 70 VerdensKulturCentret En kulturel, social og politisk platform 73 Bolig, tryghed og fællesskab 74 Fællesdriften, Forældrenetværket og Integrationsrådet i Gladsaxe Akutberedskab og forebyggende netværk 76 Kvindeklubben i Mjølnerparken En social platform 78 Etniske Natteravne Bedre dialog på gadeplan 80 Sted 1, Ungdomsklub i Viborg Kommune Klubtilbud for utilpassede unge 82 Hvis du vil vide mere FÆLLES INDSATS 3

4 Fælles Fokus Fælles Indsats. Styrk integrationssamarbedet mellem foreninger, frivillige og kommuner. September 2009 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration v. konsulentenheden Integrationsservice Holbergsgade København K Tlf.: ISBN: Elektronisk ISBN: oplag: eksemplarer Grafi sk produktion: Fingerspitz.dk Tryk: Clausen Offset Redaktion: Rasmus Nygaard, Else-Marie Ringgaard og Karen Binger Holm Publikation er tilgængelig på

5 FORORD Foreninger og frivilliges indsats er ofte rettet mod områder af samfundslivet, hvor det offentlige hverken kan eller skal blande sig. Det handler om det sociale liv. Her er de frivillige og foreningerne helt centrale aktører i integrationsindsatsen. Det er der rigtig mange gode eksempler på. Vi præsenterer en række af eksemplerne her i kataloget. Det er initiativer, som viser vellykket integrationsarbejde i foreninger og frivilliggrupper, der har arbejdet sammen med bl.a. kommuner, andre foreninger, skoler og jobcentre. Vi kommer også med bud på kommuner, der har udarbejdet politikker og strategier for partnerskab med foreningerne. Alle eksemplerne beskriver samarbejdsformer, hvor parterne i fællesskab løser vigtige integrationsopgaver. Opgaverne er forskellige, og det samme er kommuner og foreninger. Derfor giver kataloget ikke svaret på, hvad der er den mest rigtige løsning. Til gengæld videregiver foreningerne, de frivillige og kommunerne deres erfaringer og anbefalinger til samarbejde om integrationsindsatsen, så andre kan lade sig inspirere. Fælles for eksemplerne er, at alle aktører hver især bidrager med deres kompetencer og sammen har fokus på en fælles indsats. God læselyst! Integrationsservice

6 KORT INTRODUKTION TIL KATALOGET 6 FÆLLES INDSATS

7 KORT INTRODUKTION til kataloget De aktører, vi præsenterer, finder på trods af forskelligheder sammen om fælles interesser. Deres samarbejde bidrager derfor på meget forskellig vis til en værdifuld integrationsindsats. Aktørerne er både de mange foreninger og frivillige, men også professionelle parter som fx. skoler, ungdomsklubber, boligforeninger og SSP. Hvor de professionelle aktører er faglige specialister, skaber foreninger og frivillige ildsjæle på utraditionelle måder kontakt, sociale fællesskaber og engagement. Initiativerne har forskellige mål, og derfor er eksemplerne delt op i fem fokusområder: Beskæftigelse. Uddannelse. Idræt, fritid og foreningsliv. Medborgerskab, politik og demokrati. Bolig, tryghed og fællesskab. Der er alene tale om en kort præsentation. En appetitvækker, som giver mulighed for at søge mere information. Ønsker du flere oplysninger, henviser vi ved hvert initiativ til en kontaktperson og til hjemmesider, hvor eksemplerne er uddybet. Sådan er eksemplerne udvalgt Eksemplerne i kataloget er udvalgt af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i samarbejde med analysefi rmaet LG Insight. Det er vigtigt at understrege, at der har været et stort udvalg af initiativer at vælge imellem. Kataloget repræsenterer kun et lille udsnit af mange gode initiativer rundt omkring i landet. Vi har udvalgt eksemplerne, så de bredt afspejler faglige fokusområder, geografi, kommuner og foreninger samt initiativernes resultater. LG Insight har interviewet repræsentanter fra alle initiativerne, og har samtidig indhentet materialer og dokumentation for de enkelte initiativers resultater. Alle interviews er gennemført i første halvår af FÆLLES INDSATS 7

8 KORT INTRODUKTION TIL KATALOGET 8 FÆLLES INDSATS HVORFOR PARTNERSKAB om integration? Integrationsindsatsen kræver samarbejde Der er i dag stor interesse for at øge samarbejdet mellem kommuner, frivillige og foreninger, når det handler om integration. Interessen kommer af, at en god integrationsindsats kræver, at man koordinerer og arbejder sammen på tværs. Professionelle fagfolk og frivillige ildsjæle kan netop på mange måder supplere og inspirere hinanden. Kataloget præsenterer eksempler på kommuner, som i generelle planer har beskrevet deres overordnede mål for samarbejdet mellem kommunen, de frivillige og foreningerne. Eksempelvis Frederiksberg Kommune, hvor de frivillige og foreningerne er tænkt med ind i løsningen af brede integrationsopgaver. Alle parter får udbytte af samarbejdet Initiativerne i kataloget viser samtidig, at øget samarbejde skaber resultater for borgere med etnisk minoritetsbaggrund i form af arbejde, uddannelse, muligheden for at være aktiv i en forening, medborgerskab, etc. For alle parter skaber en vellykket integrationsindsats tilfredshed og øget engagement. De frivillige får personlige kompetencer og sociale relationer gennem samarbejdet med borgere, andre frivillige, foreninger og kommunale medarbejdere. Foreningerne oplever, at de får flere og mere aktive medlemmer og måske færre konflikter i hverdagen. De nye medlemmer kan styrke foreningslivet både ressourcemæssigt og kulturelt. Ved hvert eksempel præsenteres resultater af den fælles indsats. Derudover fremhæver kommunerne effekter, man ikke kan måle. Det kan eksempelvis være større faglighed, kvalitet i integrationsindsatsen, mere utraditionelle samarbejdsformer og indsatser. En lige så vigtig effekt er, at de kommunale medarbejdere i samarbejdet med de frivillige og foreningerne får fornyet energi og arbejdslyst. Dialog og gensidig respekt Katalogets eksempler viser, at det ikke blot er de mange former for samarbejde mellem vidt forskellige aktører, der er talrige. Redskaber og metoder afhænger fra område til område af de lokale behov. Vigtige principper for godt samarbejde Vigtige principper for det fælles integrationsarbejde er, at man viser gensidig respekt og anerkender hinandens forskellige styrker og begrænsninger. Eksemplerne i kataloget viser, at godt samarbejde kræver tillid og en åben dialog om interesse,

9 styrker og svagheder. Det er derudover nødvendigt, at rollerne er tydeligt defi neret. I Fredericia Kommune er den fælles indsats baseret på en grundig dialog. Man har her afklaret parternes forskellige interesser og forudsætninger. Tilpas samarbejdet de frivilliges vilkår Frivillige og foreninger har ofte brug for støtte og opbakning, når de skal bidrage til en god integrationsindsats. Eksempelvis har idrætsforeninger ikke nødvendigvis integration og social indsats som deres hovedinteresse. De er derfor ikke klædt på til at håndtere sociale opgaver eller ressourcekrævende integrationsopgaver. Her kan kommunerne støtte på forskellige måder. De kan skabe netværk og samarbejde med bl.a. boligforeninger, SSP, fritidsklubber og andre foreninger. Samtidig kan de rådgive foreninger og hjælpe dem med administrationsopgaver. Oddsherred Kommune samarbejder fx. med Dansk Flygtningehjælp om de mere arbejdskrævende og administrative opgaver. Det gør, at de frivillige kan koncentrere sig om kontakten med borgere af etnisk minoritetsbaggrund. I eksemplerne fremhæver de frivillige, hvor vigtigt det er, at man respekterer de frivilliges og foreningernes muligheder, når man tilrettelægger samarbejdet. Det er fx. vigtigt at være enige om antallet af møder og mødetidspunkter. Derudover har de frivillige heller ikke altid overskud og tid til fx. at læse omfattende mødemateriale. Selve arbejdsformen blandt frivillige er oftest også mere uformel og styret af personlige kontakter, mens arbejdet i kommunerne er mere formelt og skriftligt. Flere af eksemplerne viser, at foreningerne lægger vægt på de personlige relationer. De er vigtige for, at man kan få konstruktive diskussioner omkring samarbejdsformen og de fælles udfordringer. Kommunernes organisering Integrationsindsatsen i en kommune er typisk fordelt på mange forvaltninger, afdelinger og medarbejdere. Som forening kan man have forskellige samarbejdsinteresser med en kommune afhængig af, om man vil gøre en social indsats, en indsats for børn og unge eller en indsats inden for beskæftigelsesområdet. Inden for hvert fagområde gælder særlige lovkrav, politiske retningslinjer, muligheder for økonomisk støtte og administrativ praksis. De mange indgange og regler gør det vanskeligt for foreningerne, som skal bruge mange ressourcer på at sætte sig ind i kommunens organisation og administration. I Ringkøbing-Skjern Kommune har man succes med, at de frivillige og foreningerne kun skal henvende sig til én kontaktperson i kommunen. Forskellige former for kontakt til etniske minoriteter Både kommunale aktører og frivillige foreninger oplever, at det er svært at komme i kontakt med etniske minoriteter og få formidlet tankerne om foreningslivet. I nogle kommuner har medlemmer af Integrationsrådet gode kontakter, som de inddrager i samarbejdet. Det gælder fx. i Ballerup Kommune. Et andet eksempel er Dansk Flygtningehjælps Netværksgruppe i København, hvor det er integrationsmedarbejderen i kommunen eller frivillige, som er opsøgende. Det er også en god idé at samarbejde med etniske minoritetsforeninger om, hvordan man bedst skaber en god kontakt. FÆLLES INDSATS 9

10 Fredericia Odsherred Ringkøbing-Skjern Kalundborg Høje tåstrup Den kommunale fordeling pr. 1. januar 2007 Solrød Odense Samsø Fanø Læsø Kolding Haderslev Vordingborg Slagelse Vejen Thisted Syddjurs Mariagerfjord Favrskov Fredensborg Frederiksberg Hillerød Ærø Rebild Jammerbugt Vesthimmerlands Norddjurs Langeland Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Lolland Faxe Gribskov Egedal Brønderslev Ikast-Brande Halsnæs Hjørring Aalborg Frederikshavn Skive Viborg Randers Silkeborg Skanderborg Struer Lemvig Holstebro Herning Hedensted Horsens Vejle Esbjerg Varde Billund Tønder Aabenraa Sønderborg Nyborg Kerteminde Svendborg Middelfart Nordfyns Assens Holbæk Næstved Sorø Stevns Køge Roskilde Lejre Frederikssund Hillerød Ringsted Morsø Odder Århus Helsingør

11 RUNDT OM KOMMUNERNE Mange kommuner har oplevet værdien af et tæt samarbejde med frivillige og foreninger. I det følgende præsenteres seks kommuner, som i strategiplaner og konkrete integrationsindsatser samarbejder med frivillige og foreninger. De seks kommuner samarbejder på forskellig vis med dem om fx. beskæftigelse, uddannelse, demokrati og medborgerskab m.m. Eksemplerne viser, at kommunens organisering og involvering er afgørende for de frivillige og foreningernes muligheder for at bidrage til integrationsindsatsen. De seks kommuner har forskellige erfaringsbaggrunde nogle kommuner har samarbejdet med foreningslivet i flere år og kan dokumentere resultater af indsatsen. Andre er under opstart af nye indsatser, der skal styrke samarbejdet og er først lige begyndt at formulere forventninger om fremtidige resultater.

12 FREDERICIA KOMMUNE Dialog og medinddragelse RUNDT OM KOMMUNERNE I Fredericia Kommune bruger man dialog, når der er behov for at snakke om fælles opgaver og roller. Derudover har man løbende fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem kommunen og foreningerne. Kommunen er rig på netop foreninger, og der har i flere år været et frugtbart samarbejde omkring integration. Kommunen anerkender foreningernes styrker, interesser og forudsætninger. De bliver derfor inddraget, når man skal formulere nye strategier og sætte aktiviteter i gang. Værdifulde ressourcer Fredericia Kommune ser de frivilliges og foreningernes indsats som en stor styrke. Særlig værdifulde er de utraditionelle og uformelle former for kontakt og samvær. Kommunen er dog opmærksom på foreningernes forudsætninger og behov for støtte. De ved, at man ikke skal lægge for store opgaver over på de frivillige og foreningernes skuldre, hvis foreningerne alene skal løfte opgaven. Tidlig inddragelse Erfaringen i Fredericia Kommune viser, at der er god grund til at inddrage foreningerne tidligt. Det giver et større engagement og øget medejerskab. Både når man skal udforme generelle målsætninger og føre de konkrete aktiviteter ud i livet. Når foreningerne fra start sætter deres fi ngeraftryk på de fælles samarbejdsopgaver, bliver planerne mere realistiske, fordi de bygger på kendskab til parternes interesser og vilkår. Rigt og mangfoldigt samarbejde Med en integrationspolitik har man i Fredericia Kommune generelle målsætninger for samarbejdet mellem frivillige, foreninger og kommunen. Fredericia Kommune anerkender foreningernes kerneinteresser som fx. sport og naturpleje. Samtidig er der fokus på, at kommunen hjælper foreningerne med opgaver, der ligger udover foreningernes kerneinteresser. En hjælp kan fx. være økonomisk bistand, rådgivning eller ledelse. Således er der også oprettet et pulje for frivilligt social integrationsarbejde, hvor foreninger og frivillige kan søge om økonomisk bistand til fx udstyr eller aktiviteter. 12 FÆLLES INDSATS

13 Kommunen og foreningerne har et godt samarbejde, som bidrager til, at bl.a. nyankomne flygtninge i kommunen bliver godt modtaget. Sammen med Dansk Flygtningehjælp er der etableret venskabsfamilier, hvor man mødes og drikker kaffe på tværs af kulturer. Frivillige stiller sig til rådighed i den frivillige tolkeservice, hvor de hjælper de nye borgere med at forstå breve fra elselskabet, telefonselskabet, kommunen eller andre myndigheder. Dialogbænken en katalysator Med dialogbænke-projektet blev der skabt en god dialog mellem Fredericia Kommune, de frivillige og foreningerne. Politikere, embedsmænd, foreningsrepræsentanter og frivillige borgere kunne veksle mellem forskellige bænke. Her kunne de fx. drøfte faglige temaer, hvor de skulle gøre en særlig indsats eller, hvordan de kunne arbejde sammen. Dialogbænken var et godt redskab til at invitere alle parter med i processen. Parterne lærte hinanden at kende, og der bliver skabt grobund for samarbejde og aktivitet. Projektet virkede som en katalysator for det fremtidige positive samarbejde mellem kommunen, de frivillige og foreninger. Resultater af indsatsen I Fredericia Kommune måler man bl.a. resultater ved at se på omfanget af samarbejdet. Det breder sig år for år til stadig flere områder og projekter. Generelt er der en stor tilslutning til kommunens arrangementer. Samtidig er tilliden og respekten mellem de frivillige foreningsrepræsentanter og de kommunale embedsmænd vokset. Anbefalinger Integrationskonsulent Rucsi Sarbu fra Fredericia Kommune giver følgende anbefalinger: Inddrag de frivillige og foreningerne i samarbejdet tidligt. Vær opmærksom på foreningernes styrker og begrænsninger. Det er ofte en fordel, hvis kommunen tager det tunge arbejde med fx. at tilrettelægge møder og skrive referater. Kommunen bør om muligt, også stå for den overordnede styring og koordinering. Hav løbende dialog med de frivillige og foreningerne. Lad dem give udtryk for deres interesser og vilkår i forhold til integrationsopgaverne. Vær klar i dialogen om roller og hvor der er behov for støtte. Kontakt Integrationskonsulent Rucsi Sarbu Byråds- og Direktionssekretariatet Gothersgade 20, 7000 Fredericia Tlf bosu@fredericiakom.dk Læs mere om initiativet med dialogdagene i Fredericia Kommune på: FÆLLES INDSATS 13

14 FREDERIKSBERG KOMMUNE Dialog og deltagelse RUNDT OM KOMMUNERNE Dialog og deltagelse er overskriften på Frederiksberg Kommunes integrationsstrategi. Begreberne Dialog og Deltagelse har stor betydning indenfor brede samfundsområder, og integrationsstrategien favner derfor bredt. Frederiksberg Kommune vil opbygge et samarbejde med mange forskellige typer af frivillige og foreninger. Det omfatter frivillige og foreninger indenfor beskæftigelse og uddannelse, det frivillige sociale arbejde, det boligsociale arbejde, idræts- og foreningslivet m.m. Det omfatter også alle forvaltninger og afdelinger i Frederiksberg Kommune det forudsætter fælles mål og tæt styring. Fra strategi til virkelighed Frederiksberg Kommunes integrationsstrategi Dialog og deltagelse består af fi re store indsatsområder, der virkeliggøres i perioden Det omfatter: Isolerede kvinder og deres børn. Unge og uddannelse. Det boligsociale område. Fritids- og foreningslivet. Under hvert af indsatsområderne vil Frederiksberg Kommune iværksætte en række initiativer, der tilsammen bidrager til opfyldelse af kommunens målsætninger på det pågældende område. Fx. under Fritids- og foreningslivet vil kommunen have fokus på etniske minoriteter i foreningsliv, foreningsguider på skoler og etniske minoriteter som foreningsaktive. Flere af initiativerne har fået støtte gennem puljer i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De fi re indsatsområder rummer tilsammen en lang række konkrete indsatser, som spænder over meget brede samfundsområder. De frivillige og foreningerne er tænkt ind som vigtige og aktive samarbejdsparter for kommunen. For at dyrke og udbrede dette samarbejde har Frederiksberg Kommune ansat en forenings- og integrationskonsulent. Konsulenten skal knytte kontakter til foreningslivet og involvere dem aktivt i aktiviteter under Dialog og deltagelse. Styring, koordination og støtte 14 FÆLLES INDSATS Frederiksberg Kommunes integrationsstrategi involverer både afdelinger i kommunen og eksterne samarbejdsparter. Det er en udfordring og vigtig opgave at binde de mange målsætninger, indsatser og aktører sammen i integrationsplanen. Frede-

15 riksberg Kommune har derfor prioriteret både at have en fælles skriftlig strategiplan og en organisation, der kan styre og koordinere de mange forskellige initiativer og aktører. Direktionen i Frederiksberg Kommune leder og følger nøje den interne indsats i kommunens forvaltninger og afdelinger. En styregruppe, som består af afdelingsledere fra alle forvaltninger i Frederiksberg Kommune, styrer og koordinerer Dialog og deltagelse. For hvert af de fi re indsatsområder er der en arbejdsgruppe med både kommunale embedsmænd og relevante eksterne samarbejdsparter som fx. frivillige og foreninger. Integrationskoordinatoren koordinerer samarbejdet med de frivillige og foreningslivet. Resultater Dialog og deltagelse blev formuleret i slutningen af 2008, og de første aktiviteter startede i begyndelsen af år Der er både formuleret en række kort- og langsigtede målsætninger til integrationsstrategien indenfor hvert af de fi re store indsatsområder. På lang sigt er det målet, at strategien bidrager til, at etniske minoriteter er frie til at bevare deres kulturelle forskellighed og føler sig rustet til at deltage aktivt i samfundslivet og forsørge sig selv. Allerede medio 2009 er der skabt en række konkrete resultater af indsatsen. Der er således etableret et nyt familiecenter, afholdt en række tema-/forældremøder, ligesom der er oprettet både pigeklubber og lektiecafeer. Anbefalinger Integrationskoordinator Dorthe Qwist Greve fra Frederiksberg Kommune giver følgende anbefalinger: Integrationspolitikken og projekterne skal ud i hele kommunens organisation på tværs af alle forvaltninger og fagområder. Direktion, ledere og medarbejdere skal involvere sig i strategi og indsatser Det er vigtigt med kommunal støtte til foreninger og frivillige ellers vil de ikke have kræfter til at indgå i samarbejdet og indsatserne. Kommunen bør afsætte medarbejderressourcer til både at opstarte initiativer, koordinere indsatser og til at støtte de frivillige og foreningerne. Kontakt Integrationskoordinator Dorthe Qwist Greve Smallegade 1, 2000 Frederiksberg Tlf mobil: dogr02@frederiksberg.dk Læs mere om Dialog og deltagelse under Politik og demokrati på FÆLLES INDSATS 15

16 ODSHERRED KOMMUNE Samarbejde som byder nyankomne flygtninge velkomne RUNDT OM KOMMUNERNE 16 FÆLLES INDSATS I Odsherred Kommune bidrager frivillige og foreninger med integration af nyankomne flygtninge i både foreningslivet, uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det er bl.a. muligt, fordi der er et tæt samarbejde mellem Jobcentret i Odsherred Kommune, foreninger og et netværk af frivillige under Dansk Flygtningehjælp. Der er gennem årene etableret et udbygget samarbejde, hvor f.eks. Odsherred Kommune tager sig af myndighedsopgaver, administration og økonomi, mens foreningerne og de frivillige varetager sociale opgaver og skaber kontakt mellem de nyankomne flygtninge, foreningslivet og de lokale virksomheder. Velkommen til Odsherred Kommune Der er mange indsatser og hænder i spil for at give nyankomne flygtninge en god velkomst i Odsherred Kommune. Odsherred Kommune varetager alle myndighedsopgaverne med at skaffe bolig, børnepasning, sprogundervisning og beskæftigelsesfaglige tilbud. Frivillige og foreninger tager sig af de mere bløde integrationsopgaver som at give nyankomne flygtninge personlige kontakter til danske familier og introducere dem til dansk foreningsliv m.m. Alle nyankomne flygtninge i Odsherred Kommune får tilbudt en frivillig kontaktfamilie og deltagelse i det lokale foreningsliv. Kontaktfamilierne hjælper både med praktiske og sociale opgaver. De nyankomne flygtninge får hjælp til at søge arbejde, blive introduceret til det lokale bibliotek, andre kulturtilbud el.lign. Der arrangeres udflugter og fælles arrangementer, og de lokale foreninger inviterer de nyankomne borgere og deres kontaktfamilier på besøg i foreningerne. Her præsenteres både tilbud og foreningskultur, og de har mulighed for at snuse til tilbuddene, inden de melder sig ind i foreningerne. Odsherred Kommune støtter de frivillige og foreningerne i deres arbejde De frivilliges og foreningernes deltagelse i integrationsarbejdet i Odsherred Kommune er resultat af flere års samarbejde. Det er også et resultat af, at Odsherred Kommune bevidst har støttet frivillige og foreningerne på forskellig vis, så de kan magte opgaverne. Odsherred Kommune støtter de frivillige og foreningerne med økonomi til forskellige aktiviteter bl.a. udflugter, arrangementer m.m. Derudover stiller Odsherred Kommune lokaler og medarbejderressourcer til rådighed i forbindelse med opstart af nye aktiviteter, ligesom integrationsrådgiveren i Odsherred Kommune 3-4 gange årligt afholder fælles informationsmøder med kontaktfamilier og foreninger. På disse informationsmøder gives vigtig gensidig information, ligesom nye samarbejdsformer og fælles initiativer drøftes og iværksættes.

17 Frivillige og foreninger har løbende behov for at kunne trække på faglig viden og praktisk rådgivning. Behovene kan være meget forskellige fx. et mødelokale, administrativ støtte og/eller viden om kulturer og hvordan forskellige problemstillinger kan tackles. Erfaringen i Odsherred Kommune er, at de frivillige og foreningerne skal have adgang til at kunne få hjælp, når de har behov for det. Integrationsrådgiveren står hele tiden til rådighed, ligesom også Dansk Flygtningehjælp løbende giver de frivillige og foreningerne praktisk viden og støtte. Resultater Odsherred Kommune vurderer, at det tætte samarbejde med frivillige og foreningslivet har en stor betydning for integrationen af nyankomne flygtninge, men også for det lokale foreningsliv. De nyankomne flygtninge kommer hurtigere til at føle sig som en del af lokalsamfundet og engagerer sig hurtigere i fx. foreningslivet og arbejdslivet. Halvdelen af de nyankomne flygtninge bliver aktive i foreningslivet, og en stor andel kommer ind i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Odsherred Kommunes støtte til de frivillige og foreningerne betyder, at de har kræfter til at engagere sig i flere integrationsopgaver. Når ildsjælene ikke skal bruge tid på papirarbejde, men kan koncentrere sig om deres kerneinteresser, udvides deres interesser og kapaciteter på flere områder. Over tid ser foreningerne også, at indsatsen beriger foreningslivet på flere måder både med flere medlemmer og nye traditioner og kulturer. Anbefalinger Integrationsrådgiver Babar Razi Siddiqi i Odsherred Kommune giver følgende anbefalinger: Lav en klar rollefordeling mellem de professionelle myndighedsopgaver og de opgaver, som frivillige og foreninger med fordel kan varetage. Hav en åben dør -politik overfor de frivillige og foreningerne. De har fortløbende behov for at kunne hente hjælp til økonomisk rådgivning og støtte, administration og/eller til at få faglig rådgivning om mange forskellige integrationsspørgsmål. Prioritér medarbejderressourcer til at lave et personligt og opsøgende samarbejde med de frivillige og foreningerne. Rapporter, breve og mange mails er ofte en dårlig kommunikationsvej. Kontakt Integrationsrådgiver Babar Razi Siddiqi Jobcenter Odsherred, Rådhusvej Fårevejle tlf barsi@odsherred.dk FÆLLES INDSATS 17

18 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Aktivt medspil fra frivillige og foreninger RUNDT OM KOMMUNERNE Høje Taastrup Kommune har siden 2002 ydet økonomisk støtte til frivillige og foreninger til at starte forskellige integrationsaktiviteter. Den økonomiske støtte har både haft en anerkendende og symbolsk værdi, men har også været nødvendig, for at de frivillige og foreningerne har kunnet løfte en række integrationsopgaver. Midlerne i Høje Taastrup Kommune er fordelt på baggrund af en samlet plan, hvor bl.a. integration og boligsocialt arbejde er højt prioriteret. Baggrund Vilje og gode intentioner alene skaber ikke en ældrecafe, en pigeklub eller en bus til en fælles udflugt for børn og unge i et boligområde. De frivillige og foreningerne kan lægge stort engagement og gratis arbejdskraft, men mange aktiviteter kræver penge til anskaffelse af nødvendige faciliteter. Derfor har Høje Taastrup Kommune afsat en sum penge, hvor frivillige og foreninger hvert år kan søge om støtte til forskellige integrationstiltag. Puljen har stor interesse blandt de frivillige og foreningerne, der for få penge skaber store resultater. Konkrete aktiviteter Siden 2002 har det Boligsociale udvalg i Høje Taastrup Kommune givet i alt over 2 mio. kr. til integrationsopgaver og et stort antal projekter. Fælles for projekterne er, at frivillige og foreninger ønsker at gøre en særlig opgave for etniske minoriteter fx. at få flere medlemmer i fritids- og sportsklubber; lave fritidsaktiviteter for ældre eller børn og unge; fremme sociale og kulturelle relationer mellem personer med dansk og ikke-dansk baggrund; få flere etniske minoriteter til at være aktive i uddannelsessystemet og/eller på arbejdsmarkedet og meget mere. Erfaringerne fra Høje Taastrup Kommune viser, at de frivillige og foreningerne er meget nøjsomme med deres ønsker, og at de overvejende søger økonomiske midler til det, der ligger udenfor foreningernes kerneaktiviteter. Det er desuden erfaringen, at de frivillige og foreningerne ikke kan magte krav om lange og krævende ansøgninger. Ansøgningsskemaerne skal være kortfattede og skematiske, så foreningerne forholdsvist let kan udfylde ansøgningerne. Midlerne fordeles med strategisk omtanke 18 FÆLLES INDSATS Høje Taastrup Kommune har en integrationspolitik og strategier, som generelt udpeger vigtige integrationsopgaver, kommunens målsætninger og prioriterede indsatser. De økonomiske tilskud til frivillige og foreninger fordeles efter disse mål.

19 På den måde indgår de frivillige og foreningernes mange aktiviteter som en del af en generel og helhedsorienteret integrationsplan i Høje Taastrup Kommune. Resultater Det er vurderingen i Høje Taastrup Kommune, at de økonomiske bidrag samlet har forøget de frivilliges og foreningernes engagement og virke på det integrationsfaglige område. De ekstra økonomiske midler giver foreningerne mulighed for at gøre en ekstra indsats på et ikke-kerne-område. Foreningerne får gennem indsatserne ligeledes opbygget større viden og kompetence, som også anvendes i foreningsarbejdet udover projektindsatsen. Høje Taastrup Kommune har ikke lavet en samlet evaluering af puljeindsatsens mange aktiviteter. Der er givet støtte til mange typer af aktiviteter og til mange målgrupper af etniske minoriteter. Tilsvarende har projektstøtten involveret mange forskellige aktører. Sammenvejet vurderer Høje Taastrup Kommune, at puljestøtten har givet meget værdifulde integrationsresultater både som direkte effekt i form af forskellige udbytter for de etniske minoriteter og ved at ruste de frivillige og foreningernes integrationsinteresser, kompetencer og kapaciteter. Anbefalinger Integrationskoordinator Baris Atak og Direktionskonsulent Francisco Ortega, Høje Taastrup Kommune, giver følgende anbefalinger: De økonomiske tilskud skal gives med omtanke. De skal både favne vigtige integrationsopgaver, men også gives til frivillige og foreninger, som kan levere resultater uden at det går ud over deres primære kerneinterresser. Vær tilbageholdende med administrative krav til ansøgningerne. Frivillige og foreninger orker og magter typisk ikke at bruge tid på at udfylde lange ansøgningsskemaer. Stil gerne bistand til rådighed til rådgivning om og udarbejdelse af ansøgning og evaluering. Kommunens økonomiske bidrag giver på længere sigt vigtige resultater. Frivillige og foreningerne bliver opmærksomme på integrationsarbejdet, og gennem de støttede aktiviteter rustes de til at løfte integrationsopgaver som en naturlig del af deres primære foreningsarbejde. Kontakt Integrationskoordinator Baris Atak Kultur og Fritid, Høje Taastrup Kommune Bygade Høje Taastrup Tlf / Mobil: barisat@htk.dk Direktionskonsulent Francisco Ortega, Bygaden 2, 2630 Høje Taastrup Tlf FranciscoVe@htk.dk Læs mere på FÆLLES INDSATS 19

20 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Service til frivillige og foreninger RUNDT OM KOMMUNERNE Ringkøbing-Skjern Kommune forsøger at give de frivillige og foreningslivet de bedste vilkår for at samarbejde med kommunen om integrationsopgaver. De skal ikke bruge tid på at sætte sig ind i kommunens organisationsstrukturer og finde frem til de mange kommunale afdelinger og medarbejdere, som arbejder med integration. I Ringkøbing-Skjern Kommune formidles samarbejdet mellem kommunen, de frivillige og foreningerne gennem en kontaktperson i kommunen. En fast kontaktperson giver let adgang til kommunen, ligesom kontaktpersonen kan bistå med rådgivning og vejledning på flere områder. Én samlet indgang til samarbejde Ringkøbing-Skjern blev ved kommunalreformen i 2007 skabt af 5 mindre kommuner. De små kommuner havde tradition for et tæt og personligt integrationssamarbejde med de frivillige og foreningerne. De mindre enheder betød også, at de frivillige og foreningerne let kunne fi nde relevante samarbejdsparter i kommunen. Disse fordele ville den nye kommune Ringkøbing- Skjern Kommune ikke miste ved sammenlægningen. Løsningen blev, at Ringkøbing-Skjern Kommune udnævnte én kontaktperson i kommunen, som skulle varetage alle kontakter mellem kommunen, de frivillige og foreningslivet. Kontaktpersonen i Ringkøbing-Skjern Kommune hjælper foreninger og frivillige med kontakten til relevante afdelinger og fagpersoner i kommunen. Hvis en frivillig eller en forening ønsker at starte et initiativ indenfor fx. beskæftigelsesområdet, så er kontaktpersonen brobygger mellem foreningen og jobcentret, indtil samarbejdet kører uafhængigt af kontaktpersonen. I andre tilfælde involverer initiativer flere forskellige afdelinger og medarbejdere i kommunen, og også her er det kontaktpersonen, som er de frivilliges og/eller foreningernes brobygger i samarbejdet. Der er mange fordele ved at bruge en enkelt kommunal kontaktperson. For det første letter det arbejdet for de frivillige og foreningerne, når de ikke skal bruge tid på at fi nde relevante samarbejdsparter i Ringkøbing-Skjern Kommune. For det andet er kontaktpersonen den gennemgående samarbejdspartner for de(n) frivillige eller foreningerne, indtil kontakten og samarbejdet er skabt. Derved er kontaktpersonen fødselshjælper for mange tværgående samarbejdsprojekter mellem kommunen, foreninger og frivillige. 20 FÆLLES INDSATS