Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv."

Transkript

1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Besvarelse af spørgsmål E stillet efter ønske fra Kim Andersen (V), Hans Kristian Skibby (DF) og Joachim B. Olesen (LA). Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for den aktuelle situation for realkreditsektoren og udviklingen i størrelsen af bidragssatser, gebyrer og lign., herunder bedes ministeren konkret besvare følgende spørgsmål: a) Ministeren bedes redegøre for udviklingen i bidragssatsernes størrelse, låntageres udgifter til kursskæring, garantiprovisioner o.lign. i realkreditsektoren i de sidste 7 år, og herunder for hvor stor en andel af forhøjelserne, der kan henføres til implementering af regler om øgede kapital- og sikkerhedskrav fra EU s og danske myndigheders side. b) Ministeren bedes for samme periode redegøre for udviklingen i og størrelsen af tabene i sektoren, for udviklingen i og størrelsen af egenkapitalen i sektoren samt for udviklingen i kreditforeningernes omkostningsniveauer over en 10-årig periode? c) Hvilken betydning vurderes udviklingen i bidragssatserne m.v. at have haft for boligejernes udgifter til deres bolig/størrelsen af huslejen, og hvad har udviklingen i bidragene betydet for prisen på et normalt parcelhus med sædvanlig prioritering (dvs. en stor del med korte lån) i henhold til nuværende renteniveau? Det bemærkes herved, at udviklingen i bidragsstørrelserne betyder, at et hus, der handles på en ydelse, presses meget ned i pris, fordi en uforholdsmæssig stor del af købers budget går til bidragsomkostninger. d) Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at der bliver stillet krav til realkreditsektoren om bedre gennemsigtighed i begrundelsen for forhøjelse af bidragssatsforhøjelser og andre omkostninger for låntager, og vil ministeren se på muligheden for at sikre, at bidragssatserne sættes ned, når kapitalkrav m.v. ikke længere kræver bidragssatser på det nuværende niveau? e) Ministeren bedes redegøre for realkreditsektorens aktuelle soliditet og herunder for, hvor stor en del af realkreditsektorens indtægter fra bidrag o.lign., der vurderes at være blevet overført som udbytte til de banker, der har investeret i realkreditselskaberne? f) Mener ministeren, at der eksisterer reel konkurrence på realkreditmarkedet, jf. at realkreditinstitutterne har været fælles om at sætte bidrags-

2 2/18 satser m.v. op, og at der er relativt få aktører på markedet, og hvad vil ministeren gøre for at sikre en mere reel konkurrence på markedet? Svar: Indledning Tak for invitationen til at komme herover i udvalget i dag. Der er tale om et vigtigt emne. De danske realkreditinstitutter står for mere end 60 pct. af udlånet i Danmark og spiller en central rolle i den finansielle sektor og i samfundet som helhed. Det er derfor vigtigt, at vi værner om det danske realkreditsystem. Finanskrisen har lært os vigtigheden af, at vi har sunde og velpolstrede kreditinstitutter, som markedet og investorerne har tillid til. Dermed muliggøres at danske boligejere og virksomheder kan få billig og konkurrencedygtig finansiering. Det er de hensyn, som vores finansielle regulering af realkreditsektoren retter sig mod. Jeg har, som mange boligejere og virksomheder, konstateret, at realkreditinstitutternes bidragssatser er steget de seneste år. Udgifter til bolig og boliglån udgør en pæn del af boligejernes økonomi. Tilsvarende gælder for erhvervsvirksomheder. Det er derfor vigtigt, at ændringer i bidragssatserne sker på rimelig vis, så låntagerne kan tilpasse deres økonomiske forhold til de øgede udgifter. Det vil jeg komme tilbage til.

3 3/18 Der er i samrådsspørgsmålet stillet en række detaljerede underspørgsmål, som har krævet indsamling af en stor mængde data fra realkreditinstitutterne. Institutterne har været behjælpelige med at indsende de relevante data, hvor disse er tilgængelige. Jeg vil nu efter bedste evne besvare underspørgsmålene ét efter ét. a) Ministeren bedes redegøre for udviklingen i bidragssatsernes størrelse, låntageres udgifter til kursskæring, garantiprovisioner o.lign. i realkreditsektoren i de sidste 7 år, og herunder for hvor stor en andel af forhøjelserne, der kan henføres til implementering af regler om øgede kapitalog sikkerhedskrav fra EU s og danske myndigheders side. Siden 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for husholdninger steget fra 0,5 pct. til 0,83 pct. For erhverv er den gennemsnitlige bidragssats steget fra 0,38 pct. til 0,76 pct. Det svarer til en stigning på henholdsvis 66 pct. for husholdninger og 100 pct. for erhverv. Bidragssatserne er steget primært for risikable lånetyper, såsom lån med afdragsfrihed og flekslån med kort rentebindingsperiode. Stigningen i bidragssatsen på et fastforrentet lån med afdrag har hos de fleste institutter været beskeden siden Således er den gennemsnitlige bidragssats på tværs af institutterne på et fastforrentet lån med afdrag steget fra 0,52 pct.

4 4/18 primo 2009 til 0,63 pct. primo Til sammenligning er den gennemsnitlige bidragssats på et F1-lån uden afdrag steget fra 0,54 pct. til 1,33 pct., dvs. mere end en fordobling. Det afspejler, at realkreditinstitutterne har brugt bidragssatserne som et incitament til at sikre, at låntagerne optager mindre risikable lån. D er ikke urimeligt, at der betales et relativt højere bidrag til realkreditinstituttet, når der er tale om lån med højere risiko. Det har vi også fra politisk hold bakket op om, da det understøtter den finansielle stabilitet fremadrettet. Et andet gebyr er kursskæring, som betales ved refinansiering af variabelt forrentede lån. Kursskæringen er i dag mellem 0,2 og 0,3 pct. afhængig af, hvor ofte lånene refinansieres. Den gennemsnitlige sats for kursskæring er steget fra 0,02 pct. i 2008 til 0,23 pct. i 2014 på tværs af institutter og lånetyper. Som tilfældet er med bidragssatserne, så anvender institutternes også kursskæring til at give låntagerne incitament til at optage mindre risikable lån, her konkret lån med længere rentebinding. Udvalget har også spurgt til udviklingen i låntagernes udgifter til garantiprovision. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at såfremt der stilles en garanti i forbindelse med en låneopta-

5 5/18 gelse, vil det være låntagerens pengeinstitut, som stiller en sådan garanti. Det har ikke været muligt at få fuldt overblik over brugen af garantiprovisioner i banker. Nogle af realkreditinstitutterne har dog oplyst, at deres kunder betaler op til 0,16 pct. af det beløb, som låntageren ønsker at låne, i garantiprovision. Udvalget har også spurgt til betydningen af de øgede kapitalkrav for udviklingen i bidragssatserne. Lad mig for det første bemærke, at det er et bredt flertal her på Christiansborg, der gennem de senere år har vedtaget skærpede krav til banker og realkreditinstitutter. Hensigten har været at understøtte den finansielle stabilitet i Danmark og mindske risikoen for fremtidige finansielle kriser. Det er en målsætning, jeg tror, vi alle kan skrive under på. Det drejer sig bl.a. om skærpede kapitalkrav for SIFI er i forlængelse af Bankpakke 6 og den øvrige implementering af de nye europæiske kapitalkravsregler. Reglerne indebærer både, at kravene til kreditinstitutternes kapital forhøjes, og at kapitalen skal have en højere kvalitet for at kunne tælle med. Disse krav indfases frem til Herudover har Folketinget netop i forbindelse med implementeringen af EU's krisehåndteringsdirektiv vedtaget

6 6/18 krav om, at realkreditinstitutterne skal holde en gældsbuffer på 2 pct. af deres uvægtede udlån. Dette krav vil blive indfaset gradvist frem mod Endelig skal realkreditinstitutterne også betale til en afviklingsfond til brug for krisehåndtering af danske kreditinstitutter. De foreløbige beregninger viser, at det samlet set for realkreditinstitutterne er en yderligere omkostning på i alt 3,3 mia. kr., som skal betales over de kommende ti år. Der er således indført en række stramninger i reguleringen af banker og realkreditinstitutter. Det centrale værktøj for realkreditinstitutterne til at opbygge kapital til at efterleve disse krav er at hæve bidragssatserne, hvilket også er afspejlet i den udvikling i bidragssatserne, jeg har beskrevet. Dertil kommer dog, at realkreditinstitutterne vil ønske at have en selvvalgt "buffer" oven på de lovbestemte kapitalkrav, således at instituttet kan ligge i betryggende afstand fra de lovfastsatte krav. Fx hvis konjunkturerne skifter eller for at kunne håndtere uforudsete ændringer i lovgivning eller myndighedspraksis. Bufferen kan også anvendes til at øge udlånet uden at skulle rejse ekstra kapital. Hvor stor en del af bidragsstigningerne, der kan henføres lige nøjagtig til de skærpede lovkrav og institutternes frivillige buffere, er vanskeligt at bestemme præcist. Institutterne opgør således heller ikke bidragsindtægter 1-til-1 efter de

7 7/18 omkostninger, de skal dække, og som blandt andet også omfatter supplerende sikkerhedsstillelse, tab, nedskrivninger og ikke mindst den grundlæggende drift. Ud fra de foreliggende oplysninger er det desværre ikke muligt, at sætte præcise tal på, hvor meget kapitalkravene har betydet for udviklingen i bidragssatserne i kroner og ører. Vi kan dog se, at realkreditinstitutterne i perioden 2008 til 2014 har haft indtægter 101 mia. kr. fra bidrag. Institutterne har herudover en indtjening på forrentning af deres kapital, hvorfor den samlede nettoindtjening korrigeret for kursreguleringer m.v. har været 126 mia. kr. Når vi kigger på hvad realkreditinstitutterne har haft af omkostninger, så er billedet, at knap 25 mia. kr. er brugt på at dække nedskrivninger på lån. Omkring 25 procent af bidragsindtægterne går således til at dække tab. 39,5 mia. kr. er gået til administrationsomkostninger i institutterne og 12 mia. kr. er betalt i gebyrer til typisk pengeinstitutter for formidling af lån m.v. Endelig har realkreditinstitutterne betalt selskabsskat på samlet 12 mia. kr. i perioden. Tilbage står. at 35,5 mia. kr. over den 7 årige periode er brugt til kapitalisering i sektoren. I forhold til udbytter, så er der både sket kapitalindskud fra ejerne og trukket udbytte

8 8/18 ud mv., men netto er der i perioden således kun gået 2,5 mia. kr. til udbytter mv. En kapitaludvidelse på 35,5 mia. kr. er naturligvis et stort beløb, men beløbet bør sættes i forhold til, at det samlede udlånsomfang er i perioden vokset med 640 mia. kr. og udgjorde i mia. kr. Nykredit har endvidere opgjort, at de ved uændret aktivitetsniveau fortsat har behov for at øge deres kapitalisering med et sted mellem 6 og 13 mia. kr. over de kommende år. Afslutningsvis vil jeg til dette punkt fremhæve, at det er en fordel for låntagerne, at realkreditinstitutterne bliver bedre polstrede. Udviklingen i bidragssatser og renter bør ses i sammenhæng. Hvis ikke realkreditobligationerne og realkreditinstitutterne blev betragtet som solide af ratingbureauerne, ville det betyde lavere kurser på realkreditobligationerne og dermed højere renter. b) Ministeren bedes for samme periode redegøre for udviklingen i og størrelsen af tabene i sektoren, for udviklingen i og størrelsen af egenkapitalen i sektoren samt for udviklingen i kreditforeningernes omkostningsniveauer over en 10-årig periode? Realkreditinstitutterne har generelt haft overskud siden 2008, hvilket har medvirket til, at den samlede egenkapital i sektoren er steget med ca. 26 pct. fra 2008 til Den samlede realkreditsektors egenkapitalforrentning har svinget mellem 0,9 pct. og 4,5 pct. efter skat siden 2008.

9 9/18 Der er tale om en relativt lav egenkapitalforrentning sammenlignet med andre erhverv. Der er således ikke tale om, at institutterne har haft meget store overskud sammenlignet med den kapital, der er bundet i virksomhederne. Jeg vil her bemærke, at realkreditinstitutterne som alle andre virksomheder forventes at forrente den indskudte egenkapital. Herunder er det et også et krav fra ratingbureauerne, at en finansiel virksomhed skal have en sund indtjening på længere sigt for at kunne opnå en god rating. Denne rating kommer i sidste ende også låntagerne til gode i form af et lavere renteniveau. Realkreditinstitutterne har samtidig oplevet stigende nedskrivninger siden Realkreditinstitutternes årlige nedskrivninger er siden 2008 steget fra 0,06 pct. af udlånet til 0,18 pct. i Det svarer til nedskrivninger på i alt 24,6 mia. kr. siden Bidragsindtægter anvendes ligeledes til at dække nedskrivninger. Det har endvidere været fremført i debatten, at de stigende bidragssatser er gået til højere lønninger i realkreditinstitutterne. Det er korrekt, at lønudviklingen i den finansielle sektor har været væsentligt højere end i andre erhverv i perioden fra 2008 til 2011.

10 10/18 Det kan dog ikke umiddelbart henføres til en "lønfest" baseret på stigende indtægter fra bidrag, men skyldes blandt andet, at der i foråret 2008 lige inden krisen brød ud blev indgået en relativt dyr 3-årig overenskomst på det finansielle område med årlige lønstigninger på 4-5 pct. Fra 2011 og frem har lønudviklingen været mere parallel med andre erhverv. Jeg vil endelig fremhæve, at institutternes driftsomkostninger har over perioden været meget svagt stigende. Hvis man tager højde for inflationen, er omkostningerne faldet med ca. 15 pct. Det vil sige, at indtægterne fra bidragssatserne ikke er brugt på at øge udgifterne til personale og lignende. c) Hvilken betydning vurderes udviklingen i bidragssatserne m.v. at have haft for boligejernes udgifter til deres bolig/størrelsen af huslejen, og hvad har udviklingen i bidragene betydet for prisen på et normalt parcelhus med sædvanlig prioritering (dvs. en stor del med korte lån) i henhold til nuværende renteniveau? Det bemærkes herved, at udviklingen i bidragsstørrelserne betyder, at et hus, der handles på en ydelse, presses meget ned i pris, fordi en uforholdsmæssig stor del af købers budget går til bidragsomkostninger. Da bidragsstigningerne som tidligere nævnt varierer meget i forhold til hvilken type lån, der er tale om, varierer forskellen i huslejen også meget. Lad mig dog illustrere udviklingen med et eksempel.

11 11/18 For et fastforrentet lån på 1 mio. kr. med afdrag betaler en gennemsnitlig låntager nu ca. 90 kr. i bidrag mere om måneden i forhold til situationen primo Til sammenligning vil stigningen for et F1-lån uden afdrag være ca. 655 kr. inkl. udgifter til kursskæring, altså godt 7 gange så stor. I den forbindelse bør man dog også gøre opmærksom på, at renten på boliglån med refinansiering på under et år er faldet fra 4,2 procent i starten af 2009 til 0,3 procent ved starten af i år. Dvs. på et lån til en million kroner betales der i dag ca kr. mindre om året i rente. Hvad angår udvalgets spørgsmål om bidragssatsernes betydning for prisen på et normalt parcelhus, kan jeg bemærke, at prissætning af boliger er en kompleks proces, der influeres af mange forhold, herunder den generelle udvikling på ejendomsmarkedet, omsætteligheden af boliger i det pågældende område m.v. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt give en nærmere vurdering af, hvad bidragsstigninger isoleret set har betydet for prissætningen. d) Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at der bliver stillet krav til realkreditsektoren om bedre gennemsigtighed i begrundelsen for forhøjelse af bidragssatsforhøjelser og andre omkostninger for låntager, og vil ministeren se på muligheden for at sikre, at bidragssatserne sættes ned, når kapitalkrav m.v. ikke længere kræver bidragssatser på det nuværende niveau? Jeg kan oplyse, at jeg allerede har taget initiativ til at stramme god skik reglerne, således at realkreditinstitutterne skal

12 12/18 varsle bidragsstigninger med 3 måneders varsel og sende varslet til de kunder, der bliver berørt af ændringen. Det vil også gælde, at varslingen af stigningen skal indeholde en begrundelse for bidragsstigningen. Det skal sikre mod vilkårlige ændringer i bidragssatserne og gøre det nemmere for låntagerne at forberede sig til og forstå bidragsstigningerne. Når institutterne har opnået en tilstrækkelig polstring, er det min forventning, at bidragssatserne vil falde igen. Som jeg vil komme ind på lidt senere, ser det dog ikke ud til, at alle institutterne er helt i mål endnu med opbygningen af den nødvendige kapital. Jeg tror på, at konkurrencen mellem realkreditinstitutterne og fra blandt andet pengeinstitutter vil sørge for, at bidragssatserne kommer ned igen, når institutterne har polstret sig tilstrækkeligt. Samtidig må man også forvente, at konkurrencen fra udenlandske udbydere af lån med pant i fast ejendom vil stige, hvis indtjeningen bliver for stor. e) Ministeren bedes redegøre for realkreditsektorens aktuelle soliditet og herunder for, hvor stor en del af realkreditsektorens indtægter fra bidrag o.lign., der vurderes at være blevet overført som udbytte til de banker, der har investeret i realkreditselskaberne?

13 13/18 Jeg kan oplyse, at alle realkreditinstitutter på nuværende tidspunkt opfylder de gældende kapitalkrav. Som jeg tidligere nævnte, er det dog centralt for institutterne at holde en vis frivillig buffer til kravene for ikke at risikere at komme i konflikt med disse. Denne frivillige buffer er der flere institutter, der endnu ikke har opbygget. Derudover er det fortsat uklart, i hvilket omfang kommende EU-regulering vil pålægge institutterne yderligere kapitalkrav. Det skal således inden for de kommende år bl.a. drøftes, om der skal indføres et såkaldt gearingskrav i EU, og om der skal arbejdes med gulve under risikovægtene i institutternes interne beregningsmodeller. Begge dele kan, afhængig af kravenes udformning, lede til højere kapitalkrav for flere af de danske realkreditinstitutter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at realkreditinstitutter typisk er højere gearet end banker. Derfor vil disse regler også kunne have en væsentligt større betydning for realkreditinstitutterne kapitalkrav. De nye kapitalkravsregler strammer endvidere definitionen af kapital, således at færre kapitalinstrumenter kan tælles med. Disse stramninger træder efter en overgangsperiode i kraft fra Det er ikke alle institutter, der konkret har tilkendegivet, hvilken betydning disse stramninger får for deres kapitalisering.

14 14/18 Hvad angår udbetalingen af udbytte til investorerne, har det i debatten været fremført, at stigningerne i bidragene blot har til formål at øge udbyttet til institutternes ejere. Jeg kan her konstatere, at det kun er Realkredit Danmark, der siden 2008 har udbetalt større udbytter. I perioden 2008 til 2014 har realkreditinstitutterne samlet set udbetalt knap 9 mia. kr. i udbytte. Heraf har Realkredit Danmark udbetalt ca. 7,9 mia. kr. Der har derfor også været stort fokus på, at Realkredit Danmark har udbetalt udbytte til sin ejer, Danske Bank. Her skal man dog være opmærksom på, at Realkredit Danmark af primært historiske grunde har været væsentligt overkapitaliseret. Således havde Realkredit Danmark ultimo 2014 en kapitaloverdækning på 14,8 pct. i forhold til det højest bindende krav på dette tidspunkt. Det svarer til, at instituttet havde ca. 71 pct. mere egenkapital end nødvendigt for at overholde lovkravene, hvilket er væsentligt mere end tilfældet for de øvrige institutter. Realkredit Danmark har derfor ikke et sædvanligt behov for at akkumulere overskud. Danske Bank har derfor valgt, at Realkredit Danmark udbetaler udbytte til moderselskabet Danske Bank. Her skal man også huske, at kravene til størrelsen af egenkapitalforrentningen i Realkredit Danmark må

15 15/18 forventes at falde, når der er mindre kapital bundet i instituttet. Der er med Realkredit Danmark altså i høj grad tale om et enkeltstående tilfælde. Jeg mener derfor ikke, at man kan tale om generel tendens til, at realkreditinstitutterne udbetaler store udbytter til deres ejere. Stigningen i bidragssatserne kan derfor heller ikke forklares med, at bankerne trækker store overskud ud realkreditinstitutterne og sender regningen videre til låntagerne. f) Mener ministeren, at der eksisterer reel konkurrence på realkreditmarkedet, jf. at realkreditinstitutterne har været fælles om at sætte bidragssatser m.v. op, og at der er relativt få aktører på markedet, og hvad vil ministeren gøre for at sikre en mere reel konkurrence på markedet? Det fremføres ofte, at der er tale om et marked med få aktører og meget lidt konkurrence, samt at det er umuligt at skifte realkreditinstitut for boligejerne. Her synes jeg, der er brug for en mere nuanceret debat. At realkreditinstitutterne generelt har været fælles om at sætte bidragssatserne op, som det bemærkes i udvalgets spørgsmål, er jo bl.a. et udtryk for, at hele realkreditsektoren er blevet pålagt øgede kapitalkrav og grundlæggende har været udsat for samme forhold som blandt andet faldende ejendomspriser, der fordrer supplerende sikkerhedsstillelse.

16 16/18 Her vil jeg også bemærke, at realkreditvirksomhed er en virksomhedstype med udprægede stordriftsfordele. Investorerne vægter højt, at der er meget store obligationsserier med stor grad af likviditet. Antallet af realkreditinstitutter forekommer på den baggrund ikke unaturligt. Jeg kan endvidere konstatere, at der er en vedvarende produktudvikling i realkreditsektoren, og at institutterne ikke altid vælger de samme løsninger. Det giver forbrugerne forskellige valgmuligheder. Jeg kan også konstatere, at selvom alle realkreditinstitutterne har forhøjet bidragssatserne, så er der væsentlige prisforskelle blandt institutterne. Der er således mulighed for, at forbrugerne kan søge efter det billigste tilbud på deres boliglån. Herudover har pengeinstitutterne i de senere år vist øget interesse for at udstede boliglån. Jyske Bank er det bedste eksempel her. Det er et tegn på, at der er endnu mere konkurrence på vej til dette marked. Så jeg mener ikke, at vi har en meget begrænset konkurrence på markedet for boliglån, som kommer forbrugerne til skade. Jeg kan også konstatere, at boliglån i Danmark er blandt de allerbilligste i Europa på trods af de stigende bidragssatser. Der, hvor der kan være en udfordring, er i forhold til mobiliteten og gennemsigtigheden på markedet for boliglån, som er

17 17/18 en vigtig forudsætning for et velfungerende marked. Jeg har derfor taget initiativ til, at der etableres en prisportal for boliglån. Den skal skabe mere gennemsigtighed omkring penge- og realkreditinstitutternes priser på boliglån. Det vil gøre det lettere for forbrugeren at få overblik over priserne på markedet. Det vil understøtte konkurrencen. Afslutning Afslutningsvis vil jeg gerne henlede udvalgets opmærksomhed på, at realkreditinstitutterne har øget deres udlån markant i perioden Det har været til stor gavn for dansk økonomi i en periode, hvor udlånet fra pengeinstitutterne er faldet. Men stigende udlån kræver grundlæggende også mere kapital til at dække det ekstra udlån. Så selv om der er opbygget mere kapital over de senere år, er en del heraf anvendt til dækning af det øgede udlån og ikke alene til det nye højere kapitalniveau som følge af nye højere kapitalkrav. Alle institutter er blandt andet derfor endnu ikke helt i mål med at opbygge den ønskede kapital. Dette er en helt central men ofte overset del af forklaring omkring de stigende bidragssatser. Det er derfor også glædeligt, at realkreditinstitutternes generelle soliditet har medvirket til, at institutterne har kunnet øge udlånet betydeligt siden 2008.

18 18/18 Låntagerne er således blevet mødt med større udgifter til bidragssatser og gebyrer de seneste syv år, men samtidigt er det værd at bemærke, at låntagerne har været begunstiget af et faldende renteniveau. Jeg kan således konstatere, at vi i Danmark har nogle af de billigste renter på boliglån i Europa hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med, at vi har nogle solide realkreditinstitutter. Jeg har nu redegjort for en række forhold, som kan forklare udviklingen i bidragssatserne, og andre som ikke kan. Jeg mener ikke, at der er forhold, som giver anledning til at tro, at realkreditinstitutterne har brugt de senere år på tage overnormale priser for deres udlån. Men jeg følger naturligvis området meget tæt fremadrettet for at se, om der skulle blive behov for yderligere initiativer på området. Og jeg ser i øvrigt også frem til, at realkreditinstitutterne selv kommer mere på banen for forsøge at forklare baggrunden for de stigende bidragssatser. Tak for ordet.

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv.

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER Click here to enter text. [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Samråd i ERU d.15. november 2016

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

ting Foreningen Nykredit arbejder for

ting Foreningen Nykredit arbejder for ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Realkredit: Se om din bank flår dig

Realkredit: Se om din bank flår dig Realkredit: Se om din bank flår dig Nye prisstigninger på realkreditlån flår boligejerne for milliarder - især dem med afdragsfrie flekslån Af Louise Kastberg, september 2012 03 Gebyrbombe under boligejere

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Realkreditten er en institution i Danmark. For det meste tager vi den for givet. Det

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2015 1 Halvårsartikel 2015 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutterne fik et samlet overskud før skat

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

BARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED

BARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED BARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED Afrapportering fra arbejdsgruppen om konkurrence på realkreditmarkedet JUNI 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING... 4 2. INDLEDNING...

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Fornylig var jeg en tur på Bornholm. Desværre ikke på ferie, men for at besøge det lokale erhvervsliv. Her fik jeg også lejlighed

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Metodebeskrivelse til Tjek Boliglån

Metodebeskrivelse til Tjek Boliglån Metodebeskrivelse til Tjek Boliglån I det følgende kan du læse om, hvordan og under hvilke forudsætninger de prisoplysninger, der fremgår af Tjek Boliglån, er indsamlet og beregnet, samt hvad prisoplysningerne

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2016. 7.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2016. 7. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2016 7. april 2016 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 7. april 2016 Tak for invitationen til at tale ved jeres årsmøde. Jeg vil i dag fokusere på betydningen

Læs mere

Tak for invitationen til dette samråd, hvor vi skal drøfte den nye prisportal Tjek Boliglån.

Tak for invitationen til dette samråd, hvor vi skal drøfte den nye prisportal Tjek Boliglån. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 77 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 7. februar 2017 Samråd i ERU den 7. februar 2017 Spørgsmål

Læs mere

TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014

TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] I forgårs kom der nye nationalregnskabstal. De viste, at økonomien alligevel ikke var i bakgear i 2. kvartal, men

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012.

Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012. Det talte ord gælder. FORMAND FOR REALKREDITRÅDET KONCERNCHEF PETER ENGBERG JENSEN Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 2012 26. september 2012 Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Utrygge boligejere - og hæmmet vækst i samfundet. Insolvente og stavnsbundne boligejere.

Utrygge boligejere - og hæmmet vækst i samfundet. Insolvente og stavnsbundne boligejere. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 46 Offentligt Utrygge boligejere - og hæmmet vækst i samfundet. Insolvente og stavnsbundne boligejere. Realkredit i Danmark Startede i 1797

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, september 2016

Bolig: Låneanbefaling, september 2016 Bolig: Låneanbefaling, september 2016 26. september 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Negative renter og positive boligmarkeder Den Europæiske Centralbank (ECB) har i år udvidet både længden og

Læs mere

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004)

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004) Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. august 2004 Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar - 30. juni 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen, tlf. 33 42 10 00 Koncerndirektør Niels Tørslev,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 193 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 193 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 193 Offentligt Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, fbr@fbr.dk, taenk.dk Erhvervs- og Vækstminister

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 CVR-nr. 65746018 Møns Bank vil åbne filial i Vordingborg hvor Allan Andersen, Mette Frank og Jan Nielsen allerede betjener kunder. Fondsbørsmeddelelse nr. 07/2015 RESUME,

Læs mere

Finansforeningen 22. juni 2015

Finansforeningen 22. juni 2015 Finansforeningen 22. juni 215 Udvikling i L&P der har betydning for allokering til obligationer Generel vurdering af realkredittens udfordringer 2 Udviklingen i pensionsselskaberne i Danmark Pensionsproduktet

Læs mere

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN INDHOLD: SUPERLÅN Spar formue på nyt superlån...4 SKEMAER: Det koster det...6 Så meget

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Juli 2016 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2015 på 0,99 pct. en stigning på 0,16 procentpoint fra 2012 til

Læs mere

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Resultat før skat er steget i 2006. Større indtjeningsbidrag fra kursreguleringer. Nedskrivninger på udlån er fortsat historisk lave

Læs mere

Realkredit Danmark koncernen

Realkredit Danmark koncernen Regnskab for 1. halvår 2000 mio. kr. 1. halvår 2000 1. halvår 1999 Bidragsindtægter 762 729 Netto renteindtægter mv. 530 739 Løbetidsforkortelse af obligationer 68-132 Netto rente mv. inkl. løbetidsforkortelse

Læs mere

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Realkredit Danmark A/S Jarmers Plads 2 1590 København V Tlf. 70 12 53 00 Fax 33 39 31 71 www.rd.dk CVR-nr. 13399174 Fondsbørsmeddelelse nr. 13 i 2001 Realkredit Danmark

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Andelsboligforeningernes bidragssatser

Andelsboligforeningernes bidragssatser Andelsboligforeningernes bidragssatser ABF 213 Andelsboligforeningernes bidragssatser Realkreditlån til andelsboligforeninger betragtes som erhvervsudlån. Der findes ingen officielle prislister, og det

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012 Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Konceptrådgivning 24-10-2012 1 Agenda Status på økonomien og lav rente Nykredits forventninger til

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 26. februar 2001 TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 TOTALKREDIT A/S s bestyrelse har på et møde den 26. februar 2001 behandlet regnskabet for

Læs mere

Guide. Undgå de skjulte gebyrer. Realkredit. Tusinder at spare på boliglån. sider. September 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Undgå de skjulte gebyrer. Realkredit. Tusinder at spare på boliglån. sider. September 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide September 214 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Realkredit Undgå de skjulte gebyrer 16 sider Tusinder at spare på boliglån Undgå de skjulte gebyrer INDHOLD: Realkreditten

Læs mere

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus UDNYT PRISKRIGEN 16. sider BEDSTE. Vælg det.

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus UDNYT PRISKRIGEN 16. sider BEDSTE. Vælg det. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus UDNYT PRISKRIGEN 16 sider Vælg det BEDSTE boliglån Se eksperternes dom Vælg det bedste boliglån INDHOLD: Priskrig på nye boliglån...4-5

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditudlånet 3. kvartal 2011 25. oktober 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. august 2002 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1. halvår

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditudlånet 4.. kvartal 2011 19. januar 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, december 2016

Bolig: Låneanbefaling, december 2016 Bolig: Låneanbefaling, december 2016 20. december 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er efter et kraftigt fald henover

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditudlånet 1. kvartal 2011 28. april 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 27. april 2009 Fondsbørsmeddelelse nr. 5/2009 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2009 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 27. april 2009 Fondsbørsmeddelelse nr. 5/2009 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2009 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Markedsudvikling 2013

Markedsudvikling 2013 Realkreditinstitutter Markedsudvikling 2013 Markedsudviklingsartikel i 2013 for Realkreditinstitutter 1 Indholdsfortegnelse Indhold Markedsudviklingen i 2013 for Realkreditinstitutter...3 1. Sammenfatning...3

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013 Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked 18. november 2013 Agenda Kort om PensionDanmark Hvilken rolle spiller realkreditobligationer i investeringsporteføljen Hvad

Læs mere

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få styr på dit boliglån 12 sider Sådan er dit boliglån skruet sammen INDHOLD: Få styr på dit boliglån Uvidenhed koster dyrt...4-5

Læs mere