Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland"

Transkript

1 Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag til Forretningsudvalgets møde 4. december 2007 Punkt nr. 38

2 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Økonomisk Sekretariat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel Dato Charlotte D. Andersen Tel Charlotte-D. Side 1 Finansiel politik for Region Midtjylland (Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet)

3 Indholdsfortegnelse Finansiel politik for Region Midtjylland Indledning Formål Forholdet til lovgivning og styrelsesvedtægt Afgrænsning Kompetenceforhold Formuepleje Gældspleje Låneoptagelse Låneomlægning Gældsafvikling Leje og leasing Rapportering Ikrafttrædelse og opdatering Side 2

4 1. Indledning I Kasse- og regnskabsregulativet er det fastsat, at der skal udarbejdes et bilag med investeringspolitikken for Region Midtjylland og evt. supplerende regler vedrørende lån og låneoptag. Indeværende bilag fastlægger Region Midtjyllands finansielle politik og indeholder begge disse aspekter såvel retningslinier for formueplejen som retningslinierne for gældsplejen samt retningslinier for leje og leasing. Formuleringer fra Kasse- og regnskabsregulativet er i det nedenstående markeret med kursiv. 2. Formål Formålet med den finansielle politik er at optimere Region Midtjyllands aktiv- og passivportefølje, således at der opnås maksimal afkast af formuen og minimale finansielle omkostninger vedr. gælden indenfor de rammer og den risikoprofil, som Regionsrådet har besluttet. Den finansielle politik fastsætter en risikoprofil samt beskriver rammerne og retningslinierne for håndtering af denne risiko i forhold til: Formuepleje herunder anbringelse af likviditet Gældspleje herunder lånoptagelse, låneomlægning og gældsafvikling Den finansielle politik skal sikre, at regionen til enhver tid har overblik over de renterisici, der er forbundet med regionens likviditet og låneportefølje. Bilaget fastlægger endvidere kompetence- og delegeringsreglerne på området. 3. Forholdet til lovgivning og styrelsesvedtægt Den finansielle politik skal fastsættes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Følgende love, regler og bekendtgørelser ligger til grund for bilaget: Love om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab Lov om kommunernes styrelse Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Region Midtjyllands indkøbspolitik gælder også for den finansielle politik i Region Midtjylland. 4. Afgrænsning Indeværende politik gælder for alle områder i Region Midtjylland, undtaget er dog lån på det almene boligområde, da finansieringen af almene boliger er underlagt særskilt lovgivning og regler. Side 3

5 Den finansielle politik gælder således også for administration af fonde, legater og forskningsmidler mv. 5. Kompetenceforhold Det er Regionsrådet, som fastsætter og vedtager den finansielle politik for Region Midtjylland. Den finansielle politik fastlægger inden for hvilke rammer formueplejen og gældsplejen skal forgå. Regionsrådet har bemyndiget vicedirektøren for Regionsøkonomi til at forestå formueplejen og låneoptagelsen jfr. Kasse- og regnskabsregulativet: Vicedirektøren for økonomi har med reference til direktionen ansvaret for den overordnede økonomiske forvaltning i Region Midtjylland. Den økonomiske forvaltning omfatter budgetlægning, budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse og procedurerne fastlægges via budgetvejledning og Budgetog regnskabssystem for regioner. Den økonomiske forvaltning omfatter desuden samarbejde med regionens valgte revisionsfirma, låneoptagelse og formueforvaltning m.v. Af tabel 1 fremgår det, hvem der i Region Midtjylland er bemyndiget til at træffe beslutninger på det finansielle område. Tabel 1. Oversigt over kompetenceforhold Opgaver Regionsrådet Direktionen Vicedirektøren for Regionsøkonomi Decentrale enheder Godkendelse af lån (bevilling) X Ansøgning om lånedispensation X Hjemtagning af lån X Gældspleje X Formuepleje X Leje- og leasingaftaler, hvor X tærskelværdien er under 1 mio. kr. Leje- og leasingaftaler, hvor X tærskelværdien er 1-5 mio. kr. Leje- og leasingaftaler, hvor X tærskelværdien er over 5 mio. kr. Note: Kompetence i forhold til godkendelse af lån, hjemtagning af lån, formuepleje og leje- og leasingaftaler over 5 mio. kr. er fastsat i Kasse- og regnskabsregulativet samt Kompetence- og Delegeringsreglerne. I den finansielle politik fastsættes indenfor hvilke rammer vicedirektøren for Regionsøkonomi kan træffe beslutning om tilpasninger af gældsporteføljen og låneoptagelse. Vicedirektøren for Side 4

6 Regionsøkonomi bemyndiges til at lave låneomlægninger, når det ud fra den vedtagne risikoprofil er optimalt at ændre på lånene samt optage lån, når det af Regionsrådet er besluttet at optage lån - lånene skal optages, så det er de mest optimale lån ud fra den vedtagne risikoprofil. Regionen må kun optage lån efter meddelt dispensation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det er Regionsøkonomi, som har ansvaret for, at Region Midtjylland får søgt og meddelt dispensation om lån inden der hjemtages lån. I den finansielle politik fastsættes også indenfor hvilke rammer vicedirektøren for Regionsøkonomi kan træffe beslutning om formueplejen. Vicedirektøren for Regionsøkonomi bemyndiges til at lave porteføljeændringer, når det ud fra den vedtagne risikoprofil er optimalt at ændre på porteføljen formuen skal sammensættes, så det er den mest optimale ud fra den vedtagne risikoprofil. Det er Regionsøkonomis opgave at sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til rådighed, samt at der opnås det bedst mulige afkast på regionens samlede likviditet samt at minimere finansieringsudgifterne vedr. gælden. Det påhviler imidlertid ledelsen på alle niveauer i Region Midtjylland at optimere pengebindingen i anlægsaktiver, kreditorer, lagre m.v. for, at Region Midtjylland kan optimere den samlede likviditet og finansieringsudgiften vedr. gælden jfr. Kasse- og regnskabsregulativet: Det påhviler ledelsen på alle niveauer i Region Midtjylland at bidrage til optimering af regionens likvide beholdninger under hensyn til løbende opgavevaretagelse i øvrigt, herunder ved at varelagre ikke er større end nødvendigt, og ved at sikre modtagelse af indtægter. 6. Formuepleje Formålet med formueplejen er at opnå maksimal afkast af formuen indenfor de rammer og den risikoprofil, som Regionsrådet har besluttet. Den finansielle politik vedr. formuepleje er udarbejdet i henhold til 29 i Lov om regioner, jfr. Lov om kommunernes styrelse 44. Ifølge bestemmelsen hedder det, at: Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Anbringelse af regionens likviditet vurderes løbende af vicedirektøren for Regionsøkonomi. Region Midtjyllands likviditet skal placeres i henhold til styrelseslovens 44, hvilket giver følgende muligheder: Indlånskonti i pengeinstitut Statsobligationer/realkreditobligationer Investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet må regionen investere i højrenteobligationer og aktier under forudsætning af, at det sker gennem udbyttegivende investeringsforeninger. Af boks 1 fremgår det hvilke højrenteobligationer regionen må investere i. Side 5

7 Boks 1. To typer af højrenteobligationer Højrenteobligationer: Regionen kan investere i to typer af højrenteobligationer via en investeringsforening: Virksomhedsobligationer her investerer investeringsforeningen i et bredt udsnit af obligationer udstedt af globale virksomheder (virksomhedsobligationerne er udstedt i udenlandsk valuta). Nye obligationsmarkeder her investerer investeringsforeningen i et bredt udsnit af obligationer i primært Latinamerika, Syd- og Østeuropa, Fjernøsten og Afrika. Fordelingen mellem obligationer i de to typer af højrenteobligationer er afhængig af hvilken investeringsforening, der investeres i. Udover muligheden for at investere i højrenteobligationer via investeringsforeninger har regionen også mulighed for at investere i aktier via investeringsforeninger. Ligesom med højrenteobligationer vil sammensætningen af aktieporteføljen afhænge af, hvilken investeringsforening, der vælges. Investering i højrenteobligationer og aktier er isoleret set forbundet med højere risiko end danske obligationer, men i kombination med danske obligationer kan risikoen reduceres, da de forskellige aktivtyper normalt ikke reagerer ens på udviklingen i det finansielle marked. Vicedirektøren for Regionsøkonomi kan i forbindelse med formueplejen beslutte helt eller delvis at overlade formueplejen til en eller flere porteføljeforvaltere, som således får fuldmagt til at forvalte et aftalt beløb. Hvad enten regionen selv varetager formueplejen eller den overdrages til en eller flere porteføljeforvaltere, skal det ske indenfor den nedenfor fastlagte risikoprofil. Risikoprofilen angiver indenfor hvilke investeringsrammer, likviditeten må anbringes. Af tabel 2 fremgår den vedtagne investeringsramme og dermed den risikoprofil, som er gældende for Region Midtjylland. Tabel 2. Investeringsramme for formueplejen Investeringstype Investeringsramme minimum Danske stats- og realkreditobligationer Investeringsramme maksimum Højrenteobligationer via investeringsforeninger Aktier via investeringsforeninger Tabel 2 angiver den risikoprofil, der kan ageres inden for uden at ændringer i formueplejen skal forelægges for Regionsrådet. Investeringsrammen tillader, at XX % af overskudslikviditeten investeres i danske obligationer, op til XX % af likviditeten i højrenteobligationer via investeringsforeninger og op til XX af likviditeten i aktier via investeringsforeninger. Side 6

8 7. Gældspleje Formålet med gældsplejen er at opnå minimale finansielle omkostninger indenfor de rammer og den risikoprofil, som Regonsrådet har besluttet. Den finansielle politik vedr. optagelse af nye lån, låneomlægning samt indgåelse af leje- og leasingaftaler, der har karakter af låneoptag følge de regler, som er fastsat ved lov eller via Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse om regioners låntagning og meddelelse af garantier m.v. Ved valget af lån er der flere parametre, der har betydning såsom lånetyper og løbetider, men hovedprincippet for valg af lån vil som udgangspunkt være lavest mulig rente under hensyntagen til risikoen herunder særligt budgetrisikoen. Region Midtjylland vil benytte sig af såvel fast som variabelt forrentede lån. I forbindelse med gældsplejen er der behov for at fastlægge de rammer, som der kan ageres inden for. Risikoprofilen angiver indenfor hvilke rammer, gælden må anbringes. Af tabel 3 fremgår de overordnede rammer for fordelingen imellem fast og variabel rente. Tabel 3. Rammer for gældsplejen Rentetype Andel af gælden minimum Fast rente Andel af gælden maksimum Variabel rente En rentebinding under 12 måneder anses for at være variabel. Af hensyn til et ønske om forudsigelig udvikling i ydelserne skal andelen af fastforrentede lån udgøre mellem XX % og XX %, mens den variabelt forrentede del af gælden må udgøre mellem XX % og XX %. Beregningerne, som ligger til grund for overholdelse af de fastsatte porteføljeandele vedrørende rentefordeling er baseret på den til enhver tid værende restgæld. Region Midtjyllands langfristede gæld skal jævnfør ovenstående baseres på såvel variabel som fast rente. Fordelingen af gælden på variabel og fast rente afhænger af forventningerne til udviklingen i den fremtidige rente. I perioder med forventning om faldende rente opereres med så stor en andel i variabel rente som muligt, og omvendt i perioder med forventning om stigende renter opereres med så stor en andel af porteføljen i fast rente. Rentespændet mellem fast og variabelt forrentede lån er også afgørende for valget mellem fast og variabel rente. Ved stort rentespænd vælges en stor andel af variabelt forrentede lån. Valget mellem fast og variabel rente afhænger også af behovet for budgetsikkerhed, eftersom lån med fast rente giver større budgetsikkerhed end lån med variabel rente. Side 7

9 Optimeringen af fordelingen mellem fast og variabel rente kan foregå i samarbejde med en eller flere finansielle rådgivere. Hensigten med at styre fordelingen mellem variabel og fast rente indenfor ovennævnte ramme er at sikre, at låneporteføljen til stadighed styres med udgangspunkt i en porteføljebetragtning Låneoptagelse Det er Regionsøkonomis opgave og ansvar at optage de fornødne lån på basis af sektorområdernes driftsbudgetter og balancebudgetter samt investeringsplaner ud fra de rammer, som er vedtaget af Regionsrådet. Lån optages i henhold til det pågældende års bevilling fra Regionsrådet og for låneoptagelse gælder følgende tre kriterier: Lån hjemtages så det sikres, at den nødvendige likviditet er på plads. Lån optages med en løbetid og afdragsprofil m.v., der opfylder kravene i lånebekendtgørelsen og økonomiaftalerne m.v. Lån optages under hensyn til den samlede låneportefølje, således at de vedtagne rammer for gældsplejen til enhver tid er overholdt. I følge lånebekendtgørelsen må en region ikke være eksponeret i anden valuta end danske kroner, hvilket betyder, at regionen som udgangspunkt ikke må hjemtage lån i anden valuta end danske kroner. Regionen må dog godt beholde de lån fra de tidligere amter, som er overdraget i anden valuta Låneomlægning Omlægning af låneporteføljen sker når vicedirektøren for Regionsøkonomi vurderer det hensigtsmæssigt i samråd med en eller flere finansielle rådgivere, og når de fastlagte rammer i den finansielle politik gør det muligt eller nødvendigt. I forbindelse med låneomlægningen kan der benyttes finansielle instrumenter, hvilket giver regionen en større fleksibilitet til at foretage en aktiv styring af låneporteføljen. Nogle af de finansielle instrumenter, som regionen kan benyttes sig af, er beskrevet i boks 2. Region Midtjyllands lån kan adskilles i en likviditetsdel og en rentedel. Udgangspunktet er, at likviditeten hjemtages, der hvor den er billigst og til enten variabel rente eller fast rente. Til at styre rentebindingen kan regionen benytte sig af de finansielle instrumenter. Af lånebekendtgørelsen fremgår det, at regionen i forbindelse med den løbende gældspleje har mulighed for at benytte sig af følgende finansielle instrumenter: Terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring Swap-aftaler REPO-forretninger Såfremt, at det er fordelagtigt, vil Region Midtjylland benytte sig af ovenstående finansielle instrumenter til at styre renten i samarbejde med en eller flere finansielle rådgivere. Side 8

10 Vicedirektøren for Regionsøkonomi kan i forbindelse med gældsplejen beslutte helt eller delvis at overlade gældsplejen til en eller flere finansielle rådgivere, som således får fuldmagt til at forvalte regionens gæld inden for de vedtagne rammer for gældsplejen. Boks 2. Eksempler på finansielle instrumenter, som kan bruges af regionen Renteterminsforretning: Med en renteterminsforretning er det muligt, at lægge renten fast i en periode. Det er f.eks. muligt på et fremtidig variabelt forrentet lån at sikre lånet mod en rentestigning i aftaleperioden. Renteswap: En renteswap er en aftale mellem to parter om at bytte en fast rente mod en variabel rente eller omvendt i samme periode. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. De kontraktlige betingelser og risici ændres ikke på det underliggende lån. Repoforretning: En repoforretning er en tilbagekøbsaftale af værdipapir, hvor dato og pris er endelig fastsat. Benyttes som et kortfristet lån mod sikkerhed i værdipapirer. Udlåner af værdipapiret bevarer de juridiske rettigheder over papiret og modtager fortsat eventuelle rentebetalinger på værdipapiret i repo ens løbetid. 7.3 Gældsafvikling Såfremt der er råderum i Region Midtjyllands økonomi bør der foretages aktiv gældsafvikling. 8. Leje og leasing Ved indgåelse af leje- og leasingaftaler bliver regionen forpligtet ud i fremtiden, hvilket påvirker regionens risikoprofil. Det er derfor nødvendigt med retningslinier og rammer i regionen i forbindelse med indgåelse af leje- og leasingaftaler. Det er som udgangspunkt lånebekendtgørelsen, der fastsætter rammerne for leje og leasing. Ifølge lånebekendtgørelsens 2 stk. 1 nr. 7 betragtes følgende leje- og leasingaftaler som lån: indgåelse af leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v. eller aftale om drift af institutioner, hvis værdi sammen med eventuelle sammenhørende aftaler overstiger tærskelværdien på 5 mio. kr., henregnes til regionens låntagning. Det betyder, at indgåelse af leje- og leasingaftaler skal håndteres forskelligt afhængigt af leje og leasingaftalens indhold og værdi. Af boks 3 fremgår de retningslinier, som Region Midtjylland har fastsat under henvisning til lånebekendtgørelsen og Kompetence- og Delegeringsreglerne. De nævnte retningslinier i boks 3 gælder alle leje- og leasingaftaler indgået med Region Midtjylland som leje- eller leasingtager. I forbindelse med opgørelsen af værdien for leje- og leasingaftaler henvises der til 5 i lånebekendtgørelsen. Side 9

11 Boks 3. Retningslinier for indgåelse af leje- og leasingaftaler Leje- og leasingaftaler om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v. eller aftale om drift af institutioner: Aftaler under 1 mio. kr.: Aftaler under 1 mio. kr. kan besluttes af den budgetansvarlig. Aftalerne finansieres af driftsområdets budget. Aftaler på 1-5 mio. kr.: Aftaler mellem 1 og 5 mio. kr. skal besluttes af direktionen. Aftalerne finansieres af driftsområdets budget. Aftaler over 5 mio. kr.: Aftaler over 5 mio. kr. skal besluttes af Regionsrådet. Aftalerne finansieres af driftsområdets budget. Såfremt der foretages deponering skal der ikke søges om lånedispensation hos indenrigs- og sundhedsministeren og aftalen henregnes ikke til regionens låntagning, jf. 5. Såfremt der ikke foretages deponering vil aftalen blive henregnet til regionens låntagning. Det betyder, at regionen skal have meddelt dispensation fra indenrigs- og sundhedsministeren før der kan indgås en aftale. Andre leje- og leasingaftaler: Her er der primært tale om driftsmidler såsom biler, inventar, maskiner apparatur, medicoteknisk udstyr og it-udstyr. Andre leje- og leasingaftaler henregnes ikke til regionens lånoptagelse. Aftaler under 1 mio. kr. Aftaler under 1 mio. kr. kan besluttes af den budgetansvarlige. Aftalerne finansieres af den budgetansvarliges driftsbudget. Aftaler på 1 5 mio. kr.: Aftaler mellem 1 og 5 mio. kr. skal besluttes af direktionen. Aftalerne finansieres af den budgetansvarliges driftsbudget. Aftaler over 5 mio. kr. Aftaler over 5 mio. skal besluttes af Regionsrådet. Aftalerne finansieres af den budgetansvarliges driftsbudget. Der findes som udgangspunkt to typer af leasing finansiel leasing og operationel leasing. Region Midtjyllands finansielle politik giver mulighed for indgåelse af såvel finansielle leasingaftaler som operationelle leasingaftaler og i boks 4 er der en definition af de to leasingformer. Side 10

12 Boks 4. Definition af begreberne operationel og finansiel leasing Finansiel leasing: Finansiel leasing er en leasingaftale, hvor alle væsentlige risici og fordele, som er forbundet med ejendomsretten, er overført fra leasingselskabet til leasingtager (typisk aktivets vedligeholdelse og restværdi). Operationel leasing: En operationel leasingaftale svarer til en traditionel lejeaftale. I operationelle leasingaftaler er leasingperioden ofte væsentligt kortere end aktivets levetid. Aktivets anskaffelsessum bliver således ikke fuldt tilbagebetalt over lejeperioden, men må genudlejes flere gange eller sælges af leasingselskabet. Leasingselskabet har risikoen på restværdien. Ved operationel leasing påhviler vedligeholdelsespligten leasingselskabet, ligesom selskabet må bære risikoen og ansvaret for aktivet som ved almindelige lejeaftaler. Alle disse forhold medfører selvfølgelig en højere leasingydelse til leaser. Kilde: KommuneLeasing Før indgåelse af leasingaftaler skal der ske en vurdering af fordelene og ulemperne ved leasing frem for at Region Midtjylland selv køber. Der skal ligeledes laves en beregning og vurdering af de økonomiske konsekvenser ved de forskellige alternativer. For at minimere omkostningerne ved leasing bør der indhentes minimum 2 tilbud på en oparbejdningsaftale i forbindelse med leasing. For at tilbudene skal kunne sammenlignes skal der forinden tages stilling til: Aftale periode Fast eller variabel rente Antal terminer Forud/bagud betaling Leasing kan ligesom lån optages i både fast og variabel rente. I perioder med forventet rentefald eller stabil rente kan det være fordelagtigt at vælge variabel rente, men udgangspunktet er, at leasingaftaler skal være med fast rente. Alle indgåede leje- og leasingaftaler skal løbende indberettes til Regionsøkonomi. Den enhed, som indgår en leje- eller leasingaftale er ansvarlig for at informere Regionsøkonomi herom. Regionsøkonomi er ansvarlig for, at der udarbejdes en opgørelse af leje- og leasingforpligtelser til regionens årsregnskab. Et regionsråd kan ikke uden indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse indgå en leje- eller leasingaftale vedr. anlæg, inventar eller driftsmidler m.v., der før aftalens indgåelse har været ejet af regionen. Side 11

13 9. Rapportering Formålet med rapporteringen er at give relevant information om udviklingen i regionens langfristede gæld og formue, således at Regionsrådet orienteres om regionens finansielle status. Rapportering vil ske til Regionsrådet i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for Region Midtjylland. Rapporteringen vil som minimum indeholde: Konkret beskrivelse af udviklingen i regionens finansielle områder, såvel udviklingen i regionens likvide beholdning som i regionens langfristede gæld. Anbringelse af periodens likviditet Periodens låneoptagelse, låneindfrielse og låneomlægninger Anvendelse af finansielle instrumenter Oversigt over likviditeten opgjort som kassekreditreglen 10. Ikrafttrædelse og opdatering Den finansielle politik for Region Midtjylland træder i kraft den 1. januar 2008 og den vil blive evalueret sammen med de øvrige bilag til Kasse- og regnskabsregulativet. Den finansielle politik er godkendt af Regionsrådet den Side 12

14 Forskellige risikomodeller for formue- og gældspleje Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Økonomisk Sekretariat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel regionmidtjylland.dk 1. Indledning I Region Midtjyllands finansielle politik mangler der at blive taget stilling til, hvilken risikoprofil, der skal danne ramme for henholdsvis formueplejen og gældsplejen. I dette notat er der opstillet forskellige modeller for formuens sammensætning og gældens sammensætning. På baggrund af notatet, skal det besluttes hvilke model og dermed ramme, som skal være gældende for regionens formuepleje og regionens gældspleje. Dato Charlotte Dalsgaard Andersen Tel Side 1 Den risikoprofil, som besluttes i dette dokument skal skrives ind i den finansielle politik for Region Midtjylland. Rammerne skal herefter betragtes som retningslinier for Regionsøkonomi til forvaltning af formueplejen og gældsplejen. 2. Risiko vedr. formue For at kunne vælge mellem forskellige modeller for formuepleje er det hensigtsmæssigt at se på den risiko, der strategisk set er forbundet med at investere i forskellige porteføljemodeller. Jyske Bank har på Region Midtjyllands vegne beregnet nogle centrale nøgletal for risiko for tre forskellige porteføljemodeller jf. tabel 1. I den første porteføljemodel vælger regionen udelukkende at investere i danske stats- og realkreditobligationer. I model 2 investerer regionen 90 % i danske stats- og realkreditobligationer og 10 % i højrenteobligationer via investeringsforeninger. I model 3 er porteføljen fordelt med 85 % i danske stats- og realkreditobligationer, 5 % i højrenteobligationer og 10 % i aktier via investeringsforeninger. Af tabel 1 fremgår de nøgletal for finansiel risiko, som Jyske Bank har beregnet for de tre forskellige porteføljemodeller. Risiko er finansielt set et udtryk for, hvor meget en given værdi svinger. Ved hjælp af tabel 1 er det muligt at sammenligne den finansielle risiko i de tre porteføljemodeller. Det første nøgletal, der er beregnet, er risiko for negativt afkast inden for en periode på 12 måneder. Det vil sige sandsynligheden for, at afkastet bliver mindre end nul inden for et år, og her er der for model 1 en sandsynlighed på 3,03 % for negativ afkast inden for et år, for model 2 er sandsynligheden

15 4,42 % og for model 3 er sandsynligheden 4,84 %. Nøgletallet kan også bruge til at fortælle, hvor mange år der vil være i mellem negativt afkast og for model 1 vil der være negativt afkast hvert 33. år (100/3,03=33), mens det for model 2 vil være for hvert 22. år og for model 3 hvert 20. år. Tabel 1. Nøgletal for risiko for tre forskellige porteføljemodeller Portefølje model Risiko for negativt afkast inden for en periode på 12 mdr. VaR Forventet afkast Afkast med 66 % sandsynlighed (én standardafvigelse) Model 1 3,03 % 0,61 % 5,05 % 2,43-7,67 % 100 % danske obligationer Model 2 4,42 % 0,18 % 5,26 % 2,25-8,27 % 90 % danske obligationer, 10 % højrenteobligationer Model 3 4,84 % 0,05 % 5,46 % 2,25-8,67 % 85 % danske obligationer, 5 % højrenteobligationer, 10 % aktier Note: I alle tre modeller er der regnet med en max. varighed på 3 på danske obligationer. Beregningerne er lavet i uge 41 og baserer sig på såvel historiske data som fremadrettede forventninger. Begrebet VaR står for Value at Risk. Næste nøgletal er VaR (Value at Risk), som anvendes til at beskrive, hvilket minimumsafkast regionen kan opnå med 95 % sikkerhed. Dette nøgletal bygger på historiske udsving i afkastet og forventninger til afkast og fortæller med en 95 % sandsynlighed ud fra en række forudsætninger om det årlige minimumsafkast. I tabel 1 fremgår det, at med 95 % sikkerhed bliver afkastet for model 1 ikke lavere end 0,61 %, hvilket for en investering på 50 mio. kr. vil svare til et afkast på ikke mindre end kr. Afkastet i model 2 vil med 95 % sikkerhed ikke blive lavere 0,18 %, hvilket ved en investering på 50 mio. kr. vil svare til et afkast på ikke lavere end kr. For model 3 bliver afkastet med 95 % sikkerhed ikke lavere end 0,05 % og det svarer til, at afkastet ikke bliver lavere end kr. Nøgletallet vedr. afkast fortæller om det afkast, der kan forventes på baggrund af det aktuelle renteniveau. For model 1 forventes der et afkast på 5,05 %, hvilket ved en investering på 50 mio. kr. vil give et forventet afkast på 2,525 mio. kr. For model 2 er det forventet afkast 5,26 % og det giver et forventet afkast på 2,630 mio. kr. ved en investering på 50 mio. kr. I model 3 bliver det forventede afkast 5,46 % og det vil resultere i et forventet afkast på 2,730 mio. kr., hvis der investeres 50 mio. kr. Det sidste nøgletal fortæller noget om udsvinget i afkastet med 66 % sandsynlighed (indenfor én standardafvigelse). For model 1 betyder det, at afkastet med 66 % sandsynlighed vil ligge i intervallet mellem 2,43 % og 7,67 %. I model 2 vil afkastet med 66 % sandsynlighed ligge mellem 2,25 % og 8,27 %. Endeligt vil afkastet i model 3 med 66 % sandsynlighed ligge mellem 2,25 % og 8,67 %. I alle tre modeller er det forudsat, at Region Midtjylland har en varighed på 0-3 på danske obligationer, hvilket svarer til en lav risiko. Varighedsbegrebet angiver, hvor meget en obligationskurs vil stige/falde i forbindelse med, at renten falder/stiger med et procentpoint. Se definition af begrebet varighed i boks 1. Side 2

16 Boks 1. Definition af begrebet varighed Varighed: Begrebet varighed udtrykker, hvor meget en obligationskurs vil stige, hvis den effektive rente falder med et procentpoint og omvendt hvis renten stiger. Det betyder, at jo lavere varighed, desto mere kursstabil er obligationen, når renten ændrer sig. Afdelinger med korte obligationer er karakteriseret ved en lav varighed, mens afdelinger med lange obligationer har en højere varighed. Jo højere varighed jo højere risiko. Det er Jyske Banks erfaring, at offentlige virksomheder typisk vælger en varighedsramme på danske obligationer mellem 0-3 og 0-5, hvor 0-3 hører til i den nedre ende mht. risiko, mens 0-5 hører til i den øvre ende mht. risiko. På baggrund af de beregnede nøgletal, som er i tabel 1, er der regnet på, hvad nøgletallene betyder i kroner, hvis det forudsættes, at Region Midtjylland investerer 400 mio. kr. i en af de tre porteføljemodeller jf. tabel 2. På nuværende tidspunkt er der en forventning om, at Region Midtjylland vil have 400 mio. kr. til investeringer. Tabel 2. Eksempel med en investering på 400 mio. kr. giver følgende tal Portefølje modeller Risiko for negativt afkast VaR Forventet Afkast i kr. med 66 % inden for en periode på (minimums- afkast sandsynlighed (én på 12 mdr. afkast) i kr. i kr. standardafvigelse) Model % danske obligationer 3,03% Model % danske obligationer og 4,42% % højrenteobligationer Model % danske obligationer, 4,84% % højrenteobligationer og % aktier Note: Beregningerne er lavet på baggrund af nøgletallene i tabel 1. Af ovenstående tabel 2 kan det konkluderes, at det forventede afkast ved en investering på 400 mio. kr. vil svinge mellem 20,2 mio. kr. og 21,8 mio. kr. afhængig af hvilken model, der vælges. Derfor er det interessant at kigge på standardafvigelsen. Standardafvigelsen er et mål for sandsynligheden for, at en enkelt periodes afkast ligger i nærheden af det forventede afkast, der er opgjort for perioderne. Så når det forventede afkast i model 3 er 21,8 mio. kr., så fortæller standardafvigelsen at afkastet vil være mellem 9 mio. kr. og 34,7 mio. kr. i 2 ud af 3 perioder. Standardafvigelserne for de tre modeller ligger tæt på hinanden og specielt den nedre grænse, som svinger mellem 9 mio. og 9,7 mio. kr., mens den øvre grænse svinger mellem 30,7 mio. og 34,7 mio. kr. Det kan dermed konkluderes, at det giver en pæn merværdi at gå fra model 1 til model 3 sammenholdt med en beskeden stigning i risikoen. Det er Regionsøkonomis anbefaling, at Region Midtjylland vælger at placere sin formue ligesom i model 3, eftersom model 3 forventes at give et noget større forventet afkast end model 1 og 2 sammenholdt med en beskeden stigning i risikoen. Det skal dog understreges, at det altid er svært at spå om fremtiden. Valg af model 3 betyder, at der mindst investeres 85 % i danske obligationer og der maksimalt investeres 5 % i højrenteobligationer og maksimalt 10 % i aktier via investeringsforeninger jf. tabel 3. Som udgangspunkt vil regionen investere i danske obligationer med en varighed på 0-3, men såfremt Side 3

17 vicedirektøren for Regionsøkonomi vurderer, at det vil være fordelagtigt at gå til danske obligationer med en varighed på 0-5 (middel risiko), så vil det ske. Tabel 3. Anbefalet investeringsramme for formueplejen Investeringstype Investeringsramme minimum Investeringsramme maksimum Danske stats- og realkreditobligationer 85 % 100 % Højrenteobligationer via 0 % 5 % investeringsforeninger Aktier via investeringsforeninger 0 % 10 % Anbefaling: Det anbefales, at investeringsrammen tillader, at 85 % af likviditeten investeres i danske obligationer (varighed 0-5), op til 5 % af likviditeten investeres i højrenteobligationer via investeringsforeninger og op til 10 % af likviditeten investeres i aktier via investeringsforeninger. 3. Risiko vedr. gæld For at kunne fastsætte risikoprofilen og dermed rammerne for gældsplejen er det hensigtsmæssigt at se på den risiko, der strategisk set er forbundet med at vælge fast forrentede lån kontra variabelt forrentede lån. Ved variabelt forrentede lån skal der forstås lån, hvor der er en rentebinding under 12 måneder. På nuværende tidspunkt har Region Midtjylland langfristet gæld for godt 1,2 mia. kr. og denne gæld vil stige til ca. 2,4 mia. kr. i 2008 (ekskl. leasing og almene boliger). Det betyder, at regionen skal pleje en gæld på 2,4 mia. kr., mens den formue som skal plejes har en anslået værdi af 400 mio. kr. (formuens størrelse kendes ikke endeligt på nuværende tidspunkt). Gælden vil således være ca. 6 gange større end formuen, hvilket har betydning i forhold til såvel gældsplejen som formueplejen, da der gerne skal være ensartet risikoprofil på de to områder. For formueplejen er der som udgangspunkt valgt en varighed på 0-3 på danske obligationer, hvilket svarer til en risikoprofil i den nedre ende. Der skal på gældsplejen gerne være en tilsvarende risiko. Der er således behov for af få fastlagt, hvilken risiko, der må være på gælden. I relation til risiko vedr. gæld er der overordnet to risikobegreber, som der skal vurderes. Der er dels renterisikoen og dels likviditetsrisikoen/budgetusikkerheden. Renterisikoen er risikoen for ændringer i nettonutidsværdien af gælden (den kurs gælden kan indfries til), som følge af ændringer i renten/renteniveauet. Denne risiko er næsten lig nul på variabelt forrentede lån, idet nutidsværdien af disse lån vil udvikle sig meget konstant uanset udviklingen i renten. Derimod forholder det sig modsat med fast forrentede lån. Likviditetsrisikoen/budgetusikkerheden er risikoen for ændringer i rentebetalingerne vedr. gælden, som følge af ændringer i renten/renteniveauet. Denne risiko er ekstrem høj på variabelt forrentede lån, idet renten løbende vil tilpasse sig udviklingen i markedsrenten og det forholder sig modsat med fast forrentede lån. Side 4

18 Fordelen ved en fast rente er, at det giver budgetsikkerhed mht. til fremtidige renteudgifter, men modsat opnås der ikke gevinst ved en faldende rente eller varig lav rente. Desuden er der større risiko for ændringer i markedsværdien af gælden ved en fast rente end ved en variabel rente. Fordelen ved en variabel rente er muligheden for gevinst ved rentefald eller varig lav rente, men modsat så giver en variabel rente stor budgetusikkerhed mht. fremtidige renteudgifter. Der er desuden lav risiko for ændringer i markedsværdien, eftersom markedsværdien vil udvikle sig meget konstant uanset udviklingen i renten. For at kunne vælge mellem, hvor stor en andel af gælden, der skal være fast forrentet eller variabelt forrentet, er det hensigtsmæssigt at se på renteudviklingen i de sidste godt 5 år på henholdsvis den korte rente (variable rente) og lange rente. Figur 1. Udviklingen i renten i perioden Af figur 1 fremgår det, at den korte rente i de sidste 5 har været 1-2,5 procentpoint lavere end den lange rente, men i 2007 ligger den korte og lange rente meget tæt. I efteråret 2007 har den lange rente endda kortvarigt været lavere end den korte rente. Eftersom der både er fordele og ulemper forbundet med fast og variabel rente er der behov for at fastsætte, hvor høj renterisiko og hvor høj likviditetsrisiko/budgetusikkerhed regionen vil tillade for gælden. Der skal således fastsættes nogle krav til minimumsandele af både variabelt og fastforrentede lån, for herved fordeles risikoen for budgetusikkerhed og ændringer i markedsværdien af gælden. Det er Regionsøkonomis anbefaling, at Region Midtjylland skal vælge at have minimum 25 % af lånene i låneporteføljen som fastforrentede for herved at sikre et minimum af budgetsikkerhed samt, at Region Midtjylland skal vælge at have minimum 25 % af lånene variabelt forrentede for til enhver tid at opnå gevinst ved faldende rente eller varig lav rente og for at sikre at et minimum af gælden vil holde en stabil udvikling i markedsværdien jf. tabel 4. Side 5

19 Dette anbefales ud fra et risikospredningsperspektiv, således at forventningerne til markedet ikke udmøntes i hele porteføljen. Tabel 4. Anbefalede rammer for gælden Rentetype Andel af gælden Maksimum Minimum Fast rente 75 % 25 % Variabel rente 75 % 25 % Anbefaling: Af hensyn til et ønske om forudsigelig udvikling i ydelserne skal andelen af fastforrentede lån udgøre mellem 25 % og 75 %, mens den variabelt forrentede del af gælden må udgøre mellem 25 % og 75 %. Side 6

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2.

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2. NOTAT Finansiel politik for Region Sjælland Dato: 16.04.2008 Sagsnummer: 1-20-0041-08 FORSLAG Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Indholdsfortegnelse Finansiel

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing Bilag til Regionsrådets møde den 16. januar 2008 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg

Læs mere

Finansiel politik for Region Sjælland

Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT Dato: 10.11.2010 Sagsnummer: 1-20-0041-08 Finansiel politik for Region Sjælland Indholdsfortegnelse Koncern Økonomi Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 47-Eftersendelse Regionshuset Viborg

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 09-09-2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 15-10-2014 OVERORDNET MÅLSÆTNING... 3 LIKVIDITETSSTRATEGI...

Læs mere

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Godkendt af sammenlægningsudvalget Den 13. september 2006. Revideret i Norddjurs Kommune: Økonomiudvalget 27. januar 2009 Kommunalbestyrelsen 3. februar

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Syddjurs Kommunes. Leasingpolitik

Syddjurs Kommunes. Leasingpolitik 1 of 5 Bilag 11.1. Syddjurs Kommunes Leasingpolitik Syddjurs Kommunes Leasingpolitik 2 of 5 1. Formål Formålet med retningslinierne er at sikre, At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det

Læs mere

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012 Finansiel politik for Herning Kommune Marts 2012 Finansiel politik Herning Kommune 1. INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL... 2 1.2 MÅL... 2 1.3 AFGRÆNSNING... 2 1.4 LOVE OG REGLER FOR DET FINANSIELLE OMRÅDE...

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Redigeret 16. juni 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Økonomisk politik... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Den økonomiske politik i Norddjurs Kommune... 3 1.2.2

Læs mere

Økonomisk politik og Finansiel styring

Økonomisk politik og Finansiel styring Økonomisk politik og Finansiel styring 2011 2014 Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr: 727-2010-164834 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne,

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008

Bilag. Region Midtjylland. Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008 Region Midtjylland Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 19 Regionshuset

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje... 7 4.1. Etiske

Læs mere

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune 3. udgave april 2013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje...

Læs mere

Afrapportering for 1. halvår 2015

Afrapportering for 1. halvår 2015 Afrapportering for 1. halvår 2015 Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)... 3

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014 Finansiel Strategi Afrapportering for 1. halvår 2014 Økonomiafdelingen 22 08 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud

Læs mere

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale).

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale). Viborg Kommunes finansielle politik - årlig afrapportering af sammensætningen og udviklingen i investerings- og gældsporteføljerne, samt investeringsporteføljens afkast og gældsporteføljernes finansieringsudgifter.

Læs mere

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 10. april 2014 Sagsnr.: 2014-002803 Thomas.Foged@Middelfart.dk

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. marts 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Gældsrapportering juni 2015. Aabenraa Kommune

Gældsrapportering juni 2015. Aabenraa Kommune Gældsrapportering juni 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa, den 7. juli 2015 [2] Indledning Gældsrapporteringen omhandler Aabenraa Kommunes lån (undtaget lån til ældreboliger) samt finansielle forretninger

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013 Finansiel Strategi Afrapportering for 2013 Økonomicentret 31-01-2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)...

Læs mere

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013.

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013. Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi og Planlægning Stengade 56 3000 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 01.07. Sagsbeh. pwb11/bra13 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv.

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Andelsforeningen Duegården Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Indledning Den 19. maj 2010 blev der afgivet accept til PrivatBo A/S og advokatvirksomheden Pernille Høxbro om at yde økonomisk rådgivning

Læs mere

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Kommunens finansielle eventyr er dikteret af højere magter Det er i den forbindelse forudsat, at den nye kommune

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Solrød Kommunes Økonomisk politik og finansiel

Solrød Kommunes Økonomisk politik og finansiel SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Solrød Kommunes Økonomisk politik og finansiel strategi Godkendt af Byrådet den 15. december 2014, pkt. 191 1 Indholdsfortegnelse Solrød Kommunes Økonomisk politik og finansiel

Læs mere

LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi

LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi LEJRE KOMMUNE Finansiel strategi 2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT 18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde tre mio. kr. I september 2004 blev indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for fem

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK

ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK OG FINANSIEL STYRING 2007 2010 GODKENDT AF BYRÅDET DEN Dok.nr: 851058 / jb 1 Indledning. Den økonomiske politik og finansielle styring tjener følgende overordnede formål:??

Læs mere

Økonomisk Politik og (Finansiel Strategi) 2014 2017

Økonomisk Politik og (Finansiel Strategi) 2014 2017 Økonomisk Politik og (Finansiel Strategi) 2014 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med den Økonomisk politik for Rebild Kommune... 3 3. Mål for den Økonomiske politik... 4 4. Finansiel

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Økonomidirektøren 29. august 2011 Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Norddjurs Kommune har pr. 26. august 2011 lån i schweizerfranc (CHF) på ca. 14 mio. CHF, hvilket med en kurs på 6,50

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

Budgetforslag 2015-18 18. SOLT

Budgetforslag 2015-18 18. SOLT 18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. til et leasingselskab. Omkostningerne udgjorde 3 mio. kr. I 2001 blev der indgået en aftale om renovering af kommunens

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

14. Redegørelse for amtets gældssituation

14. Redegørelse for amtets gældssituation 14. Redegørelse for amtets gældssituation 14.1 Typer af lån... 2 14.2 Den historiske Udvikling i amtets gæld... 3 14.3 Gældens sammensætning i 2005... 4 14.4 Risikovurdering af gælden 2005-08... 6 Socialudvalget

Læs mere

Bilag 4 - Udkast til kontrakt

Bilag 4 - Udkast til kontrakt Bilag 4 - Udkast til kontrakt Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Analyse og Finans Viborg, den xx.xx.2009 Leasingkontrakt vedr. rammeaftale om finansiel leasing af medicinsk udstyr til hospitalerne i Region

Læs mere

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt.

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt. Finansiel strategi 2013 Mål Den finansielle styring skal medvirke til at sikre, at der findes det nødvendige finansielle grundlag for, at det vedtagne serviceniveau kan realiseres og at den nødvendige

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011 RETNINGSLINIER for investering og administration af pensionspuljer Gældende fra 1. januar 2011 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder:

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik

Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 1. Indledning Dette notat beskriver Københavns Kommunes finansielle

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Merkur A/S

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Merkur A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aarhus, den 21. maj 2013 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere