Bente Halkier. Fokusgrupper. Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bente Halkier. Fokusgrupper. Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag"

Transkript

1 Fokusgrupper

2

3 Bente Halkier Fokusgrupper Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag

4 Bente Halkier Fokusgrupper 1. udgave 2002 Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag, 2002 Omslag: Torben Lundsted Sats: Samfundslitteratur Tryk: Narayana Press, Gylling ISBN Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf Fax Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 Indholdsfortegnelse Forord 7 Fokusgrupper i samfundsvidenskabelig forskning 11 Forskellig faglig brug af fokusgrupper 13 Styrker og svagheder ved brug af fokusgrupper 15 Kombination af fokusgrupper med andre metoder 18 Vigtige valg ved fokusgrupper 25 Overordnede analytiske valg 27 Detaljerede metodiske valg 30 Hvem skal deltage? 30 Hvordan skal man få fat på dem? 35 Hvor mange? 38 Hvorhenne? 41 Hvordan strukturere fokusgruppen? 43 At gennemføre fokusgrupper 53 Moderatorrollen 54 Introduktioner 56 Medie 60 Spørgsmål og proceshåndtering 62 Etik 69 Virtuelle fokusgrupper særlige forhold 71 At bearbejde fokusgruppedata 75 Transskribering 76 Kodning, kategorisering og begrebsliggørelse 78 Fortolkningsmetodikker 84

6 Beretningsmåder og interaktionsformer 91 Interaktionsanalyse 94 Samtaleanalyse 97 Diskurspsykologi 100 Diskursanalyse 103 Overbevisende brug af fokusgrupper 109 Validitet og generaliserbarhed 109 Kan det være analytisk at arbejde pragmatisk? 114 Litteraturliste 117

7 Forord En fokusgruppe er en særligt form for interview, hvor en gruppe mennesker er samlet af forskere eller studerende for at diskutere et bestemt emne. Metoden bliver brugt inden for de fleste dele af samfundsvidenskaberne, dele af humaniora, samt i høj grad inden for diverse mere anvendelsesorienterede former for forskning, som involverer at forske med mennesker. Det er blevet trendy at bruge fokusgruppeinterviews i Danmark blandt samfundsvidenskabelige forskere og studerende. Nogle glæder sig over at få udvidet den metodiske værktøjskasse. Andre begræder at fokusgrupperne tilsyneladende fortrænger det såkaldt»ægte«feltarbejde og observation. Men som alle konkrete metoder til dataproduktion, så rummer fokusgrupper styrker og svagheder. Der er nogle ting, som fokusgrupper er rigtig gode til. Og der er nogle ting, hvor andre metoder bare er meget bedre. Det bør være problemstillingen og feltet i det enkelte forskningsprojekt, som er afgørende for, om man skal bruge fokusgrupper eller ej, på samme måde som det forekommer fagligt ureflekteret eksempelvis at være generelt for kvalitative metoder og imod kvantitative metoder. Det kommer helt an på, hvad formålet med projektet og dataproduktionen går ud på. Hvis projektet vil sige noget om udbredelsen af bestemte mønstre af eksempelvis holdninger eller handlinger i en større befolkningsgruppe, så kan man bedst opnå det ved at bruge kvantitative metoder som surveydata. Hvis projektet vil sige noget om, hvordan og hvorfor holdninger eller handlinger forekommer i bestemte sammenhænge, så kan man bedst opnå det ved at bruge kvalitative metoder som interviews. Igennem mine egne erfaringer som forsker og underviser synes jeg imidlertid, at jeg har oplevet, at forskellige typer af kvalitative metoder ind imellem bruges for ureflekteret som erstatning for hinanden, 7

8 fordi hvis det bare er kvalitativt, så er det godt. Hvis man ikke har så meget tid, så laver man et par fokusgrupper i stedet for en række individuelle dybdeinterviews. Hvis det virker for besværligt at komme ind i feltet og lave deltagende observation, så laver man et par fokusgrupper. Hvis man ikke lige kan samle en fokusgruppe, så laver man individuelle interviews i stedet for. Selvfølgelig er der mange praktiske og pragmatiske overvejelser i forbindelse med metodiske valg, som er fuldt ud legitime. Der er også altid ting, der går galt for os, og ting der ikke kan lade sig gøre, sådan som vi havde forestillet os på forhånd. Men jeg tror også, at der ligger et fagligt formidlingsproblem gemt under ureflekteret brug af forskellige kvalitative metoder. I vores faglige formidling i artikler og antologikapitler er der ofte fokus på de indholdsmæssige resultater og på brugen af teoretisk referenceramme, mens argumenterne omkring metodebrug ofte fylder meget lidt og ind imellem er henvist til fodnoter. Metodediskussioner er typisk henvist til metodebøger, hvor præsentationen af forskningens indhold og de samlede valg af analytisk design så til gengæld tit er sparsomt beskrevet. Når de metodiske refleksioner på denne måde ofte lever adskilt fra projektets sammenhæng, så bliver det sværere for os at bruge hinandens metodiske erfaringer. Både med hensyn til hvilke valg der fungerer bedst konkret, og hvilke gyldige analytiske argumenter man kan bruge. Jeg vil gerne slå til lyd for, at vi som samfundsforskere i højere grad ind imellem vælger en formidlingsform med en forpligtelse til mere omfattende at præsentere metodiske valg og argumenter i deres konkrete samlede projektsammenhæng. Bogen her præsenterer og diskuterer derfor primært de forskellige valg og argumenter omkring brugen af fokusgrupper med udgangspunkt i ét forskningsprojekt som eksempel. Selvfølgelig bliver der bogen igennem og særligt i dette første kapitel nævnt andre eksempler, så bredden i den samfundsvidenskabelige brug af fokusgrupper som metode også vises. Men meningen er, at læseren får lejlighed til at følge de metodiske overvejelser, valg og fravalg fra a til z i et forskningsprojekt, hvor fokusgrupper står centralt i vidensproduktionen. 8

9 Jeg vil gerne sige kæmpestort tak til alle deltagere i mine forskellige fokusgruppeinterviews. Det har været utroligt spændende at få lov til at være med! Jeg vil også gerne takke de studerende på Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi, Roskilde Universitets Center for engageret deltagelse i min undervisning i kvalitative metoder, som har givet gode idéer og stof til eftertanke. Endelig vil jeg gerne takke Kim Schrøder fra Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi, Roskilde Universitets Center og Tanja Verbik fra Forlaget Samfundslitteratur for inspirerende og konstruktive kommentarer til selve manuskriptet til bogen. 9

10

11 Kapitel 1 Fokusgrupper i samfundsvidenskabelig forskning En fokusgruppe er ikke det samme som et gruppeinterview. Glidebanen i forhold til at fortolke fokusgrupper som noget, der generelt kan erstatte individuelle interviews, starter muligvis med en forveksling af fokusgrupper og gruppeinterviews. Som en svensk bog om emnet siger, så kan fokusgrupper godt siges at være en form for gruppeinterview. Men alle gruppeinterviews er ikke fokusgrupper (Wibeck, 2000:23). Semistrukturerede former for gruppeinterviews involverer typisk en høj grad af interaktion mellem interviewer og interviewpersoner i form af mange direkte spørgsmål og svar, ligesom ved individuelle interviews. Dette i modsætning til fokusgrupper hvor der typisk er meget interaktion mellem interviewpersonerne. Gruppeinterviews i felten, eksempelvis som del af deltagende observation, kan godt have meget interaktion mellem interviewpersonerne ligesom i fokusgrupper. Men til gengæld er interaktionen sjældent så fokuseret om et emne bestemt af intervieweren som i fokusgrupper (Frey and Fontana, 1993:33). Min definition af en fokusgruppe lægger sig op ad David Morgans forståelse, som er én af de mest citerede fokusgruppeforskere. Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt (Morgan, 1997:2). Det er altså kombinationen af gruppein- 11

12 teraktion og forskerbestemt emnefokus, som er fokusgruppers kendetegn. Fokusgrupper adskiller sig således fra de klassiske former for individuelle og gruppeinterviews ved at give direkte adgang til handling og ikke bare beretninger om handling. Alle individuelle typer af kvalitative interviews samt de mere semistrukturerede gruppeinterviews producerer typisk»accounts about action«. Det vil sige, deltagerne beretter om handlinger og forståelser i deres hverdagssociale kontekst til forskeren. Men det foregår uden at denne sociale kontekst udspiller sig rundt omkring forskeren, mens fokusgrupper, felt-gruppeinterviews og observation typisk producerer»accounts in action«. Det vil sige, deltagerne udveksler beretninger om handlinger og forståelser som en del af interaktionen i en social, hverdagslig genkendelig kontekst rundt omkring forskeren. Fokusgrupper adskiller sig videre fra felt-gruppeinterviews og forskellige former for observation ved, at fokusgruppers»accounts in action«er fokuserede ud fra forskerens for-forståelser, snarere end fra deltagernes for-forståelser. Det vil sige, at processerne i fokusgruppen foregår med udgangspunkt i forskerens spørgsmål og eventuelle andre konkrete input såsom billeder, medieklip, varer og kort med ord på. Fokusgruppers kombination af gruppeinteraktion og emnefokus gør dem som metode særligt velegnede til at producere empiriske data, der siger noget om betydningsdannelse i grupper. I hverdagslivet foregår betydningsdannelse som en del af menneskers sociale erfaringer. Hvad gør folk, hvor, hvornår, sammen med hvem, hvordan oplever de det, og hvordan bliver oplevelsen brugt til at forstå andre situationer? Sociale erfaringer bliver til mere eller mindre selvfølgelige repertoirer, som mennesker trækker på, når de fortolker og handler sig igennem dagligdagens aktiviteter i samspil med relevante andre (Berger and Luckmann, 1987; Goffman, 1959; Schütz, 1975). En stor del af disse erfaringer og brugen af dem fungerer så selvfølgeligt, at repertoirerne for forståelse sjældent italesættes direkte. Snarere fungerer sådanne repertoirer som såkaldt tavs viden i menneskers prakti- 12

13 ske bevidsthed (Gullestad, 1989:34-37). Fokusgrupper rummer potentielt mulighed for, at deltagerne i deres interaktion med hinanden udtrykker sådanne ellers tavse og taget for givne repertoirer for betydningsdannelse. Deltagerne får nemlig her mulighed for at»tvinge«hinanden til at være diskursivt eksplicitte i deres forhandlinger med hinanden. Fokusgrupper er derfor specielt gode til at producere data om mønstre i indholdsmæssige betydninger i gruppers beretninger, vurderinger og forhandlinger. Man får noget at vide om, hvad det er, en gruppe af mennesker kan blive enige om (eller det modsatte!) på alle mulige emner fra skattepolitik, over kønsrollemønstre og til at leve med en sygdomsramt ægtefælle. Fokusgrupper er også gode til at producere data om, hvordan sociale processer fører til bestemte indholdsmæssige fortolkninger. Fokusgruppens forhandlinger om, hvordan budskabet i en tv-udsendelse skal forstås, minder om det, som familier, kollegaer og grupper af venner gør næsten hver dag. Og fokusgrupper er gode til at producere data, som belyser normer for gruppers praksisser og fortolkninger (Bloor et al., 2001:4-8). Sætter man for eksempel en fokusgruppe af forældre til at diskutere familiens brug af internettet, så er det sandsynligt, at forældrenes normer om deres børns brug af computeren kommer tydeligt i spil. Forskellig faglig brug af fokusgrupper Der er stor enighed i litteraturen om, at fokusgrupper stammer fra 1940 erne (Bloor et al, 2001:1-4; Hansen et al, 1998:258-60; Morgan, 1997:4-5). På dette tidspunkt begyndte Paul Lazarsfeld, Robert Merton og Patricia Kendall på Bureau of Applied Social Research, Columbia University, USA, at arbejde med fokuserede gruppeinterviews i deres analyser af publikums respons på regeringens krigspropaganda i radio og film. Den klassiske artikel af Kendall og Merton hedder»the focused interview«og udkom i American Journal of Sociology i Bureauet lavede imidlertid også kommercielt rettede undersø- 13

14 gelser, og brugen af fokusgrupper kom hurtigt til at indgå i marketingsforskningen. Derfor er det ikke så sært, at brugen af fokusgrupper i høj grad har fundet sted inden for henholdsvis kommunikationsog medieforskning og inden for marketingsforskning. Efter at have været mindre i vælten i en årrække genopstod brugen af fokusgrupper i slutningen af 1960 erne inden for marketingsforskning, og der er brugen af dem blevet vedligeholdt med stor succes. Det betyder eksempelvis også, at der er en lang række rent kommercielle former for brug af fokusgrupper i private firmaer og marketingbureauer (Greenbaum, 1998). I Danmark kom den første samlede bog om fokusgrupper netop fra marketingsforsknings miljøet, Poul Røpkes Kvalitativ markedsanalyse i praksis. Gruppeinterviews hvorfor og hvordan fra Ib Andersens metodebøger, som er meget anvendte på handelshøjskolerne, behandler også fokusgrupper (eksempelvis Andersen, 1997). Det er også inden for kvalitativ marketingsforskning, at brugen af projektive teknikker (for eksempel brug af ting og billeder til associationer, fortællinger, rollespil, tegning og collage) er blevet opdyrket inden for fokusgruppeinterviews (Askegaard, 1993:205-11). Én af de nyeste udgivelser inden for marketing, hvor fokusgrupper behandles, er D. Carson et al. (2001): Qualitative Marketing Research. Succesen med at bruge fokusgrupper i privat marketing har til en hvis grad smittet af på evalueringen af offentlige kampagner (Bloor, 2001:3; Morgan, 1997:5). Muligvis er det den vej rundt, at politikere er begyndt at bruge fokusgrupper til evalueringer af deres budskaber. Men de politologiske forskere har hidtil ikke udvist meget interesse for at bruge fokusgrupper som metode i forskningen. De fleste fokusgrupper om politologiske emner eksempelvis i relation til politisk sociologi udføres i Danmark af analyseinstitutter som Gallup, AIM og lignende. Internationalt er fokusgruppeinterviews tilsyneladende heller ikke slået rigtigt igennem i den politologiske forskning. At dømme efter undervisningsbøgerne i metoder. Til gengæld har kommunikations- og medieforskningen taget fokusgrupper ind som metode de sidste femten til tyve år. Hansen et al. (1998:259) argumenterer for, at det har været et led i opgøret med de 14

15 traditionelle teoretiske kommunikationsmodeller. De traditionelle modeller interesserede sig mest for mediebudskabers effekt og indflydelse på publikum. Fokusgrupperne blev inddraget i forskningen som et led i at dreje interessen over mod mediebrugeres forskellige former for fortolkninger og sociokulturelle brug af medierede tekster. Inden for receptionsforskningen blev fokusgrupper derfor en vigtig metode (se eksempelvis Lunt and Livingstone, 1996). Inden for sociologien oplevede fokusgrupper først en genkomst i begyndelsen af 1980 erne. Det er imidlertid en sociolog, der har gjort meget for at udbrede kendskabet til metoden både blandt forskerkolleger og studerende, nemlig David Morgan. Hans lille bog fra 1988, Focus Groups in Social Research er én af de bedst sælgende titler fra Sages blå serie om kvalitative metoder. På denne måde kan fokusgruppers genkomst inden for sociologien formentlig ses som relateret til opblomstringen i forsøgene på at udvikle på de kvalitative metoder og gøre dem mere systematiske og analytiske. Fokusgrupper er nu en del af standardrepertoiret for diverse former for anvendt sociologi, der bruger kvalitative metoder såsom forbrugssociologi, sociologi om sundhed og sygdom, arbejdslivssociologi, uddannelsessociologi og så videre. I Danmark er Laila Launsøe og Olaf Riepers bog Forskning om og med mennesker fra 1987 den første sociologiske metodebog, som behandler fokusgrupper som én af metoderne. Styrker og svagheder ved brug af fokusgrupper Vurderingen af fordele og ulemper ved at bruge fokusgrupper som metode i et samfundsvidenskabeligt projekt er selvfølgelig afhængig af det konkrete projekts formål og udformning. Men forskningens erfaringer med fokusgrupper over de seneste 15 år giver alligevel nogle bud på nogle generelle styrker og svagheder ved brugen af fokusgrupper, som den enkelte kan tage med ind i sine overvejelser og valg. Først og fremmest er fokusgrupper gode til at producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer, hvorimod de 15

16 er mindre velegnede til at producere data om individers livsverdener (Bloor et al., 2001:89-90). En del af forklaringen på dette er helt konkret metodisk, at den enkelte deltager i fokusgruppen får sagt meget mindre end den enkelte deltager i et individuelt interview. På samme måde har forskeren også meget bedre mulighed for at spørge ind til den enkeltes forståelser og erfaringer i det individuelle interview end i fokusgruppen. En anden mere analytisk del af forklaringen kunne gå på, at atypisk individuel praksis eller atypiske individuelle forståelser ville have en tendens til at blive underrapporteret i fokusgrupper (Bloor et al., 2001:8). Det vil sige, at den sociale kontrol i fokusgruppen kan hindre, at alle forskelle i erfaringer og perspektiver kommer frem. Imidlertid er der jo ingen garanti for, at forskeren i et individuelt interview får interviewpersonens socialt genkendelige forståelser og praksisser frem. Netop manglen på social kontrol fra ligesindede eller socialt netværk i det individuelle interview kan føre til både for mange beretninger om socialt»korrekte«forståelser og handlinger samt for få beretninger om socialt»ukorrekte«forståelser og handlinger. Desuden bygger diskussionen på en positivistisk videnskabsteoretisk antagelse om, at det er muligt for forskeren at finde frem til de»ægte«socialt ubesmittede data om individets livsverden. Det er derfor spørgsmålet, om man abonnerer på en sådan antagelse. Eller man snarere med den videnskabsteoretiske konstruktivisme i hånden antager, at mennesker altid konstruerer deres individuelle beretninger og forståelser i forhold til deres sociale relationer (Goffman, 1959; Potter, 1996). Det er blot forskellige konstruktioner alt efter, hvem der udgør den aktuelle kontekst for interaktion. Vi fremhæver alle sammen nogle ting om os selv til vore kollegaer og studiekammerater, men sandsynligvis nogle lidt andre ting til vores mormor. Hverken den ene eller den anden konstruktion udgør nogen sandhed om os som personer. Men de bidrager begge til den fortsatte fortælling om, hvem vi er. En anden styrke ved fokusgrupper er, at det er den sociale interaktion som er kilden til data (Morgan, 1997:15). Typisk vil de forskellige deltageres sammenligninger af hinandens erfaringer og forståelser i 16

17 gruppeprocesserne kunne producere viden om kompleksiteterne i betydningsdannelser og sociale praksisser, som er svære for forskeren at få frem i individuelle interviews eller semistrukturerede gruppeinterviews. Deltagerne spørger ind til hinandens udtalelser og kommenterer hinandens erfaringer og forståelser ud fra en kontekstuel for-forståelse, som man som forsker ikke har. Til gengæld består svagheden så i, at forskeren så også skal tage højde for de helt konkrete gruppeeffekter, som kan opstå, netop når det er den sociale interaktion, som er kilden til data. I fokusgrupper kan der både opstå tendens til konformitet og tendens til polarisering, og begge tendenser kan lægge en dæmper på variationen i deltagernes udtryk for forståelser og erfaringer. Spørgsmålet er imidlertid, om dette er et særkendetegn ved fokusgrupper? Eller om det snarere er et grundvilkår for al social interaktion, som derfor skal tænkes ind i gennemførelsen af fokusgrupper og fortolkningen af fokusgruppedata? I tilgift betyder denne potentielle svaghed nemlig også, at forskeren kan lære noget om graden af konsensus og konflikt på et område. En tredje styrke ved fokusgrupper består i deres evne til at producere koncentrerede data om et bestemt fænomen eller emne på en lad-sig-gørlig måde, der ikke er særlig påtrængende over for deltagerne sammenlignet med de andre metoder om»accounts in action«(morgan, 1993:18-19; Morgan, 1997:13). I modsætning til feltarbejde og observationer bruger forskeren med fokusgrupper ikke en masse ekstra tid på at hænge ud i felten og håbe på, at der sker noget, som interesserer hende og dermed producere en stor mængde ukoncentrerede data. Samtidig forstyrrer forskeren interviewpersonernes privatliv mindre med fokusgrupper end ved deltagende observation og lignende feltmetoder. Svagheden ved dette træk ved fokusgrupper er til gengæld, at forskeren sandsynligvis går glip af en masse interessant, som man kun kan få adgang til ved tilstedeværelse i folks sociale kontekst. Fokusgruppers mere styrede form for»accounts in action«kan også hindre en passende grad af åbenhed fra forskerens side over for, hvilke sociale relationer, typificeringer og processer som er vigtige i konteksten og som forskeren ikke altid har fantasi til at forestille sig. 17

18 Kombination af fokusgrupper med andre metoder Tit kan det være en god idé hvis der er ressourcer til det at kombinere flere forskellige metoder til dataproduktion inden for et forsknings- eller studenterprojekt. Hvis man hælder mest til den positivistiske eller realistiske ende af videnskabsteorien, så kan man argumentere for, at kombinationen af flere metoder kan fungere som triangulering (Jensen, 1991:107-20). Det vil sige, at de forskellige typer data om samme emne kan udgøre et slags check på hinandens pålidelighed. Siger folk nu det samme, når de er i en fokusgruppe med andre, som de siger, når de bliver interviewet alene? Triangulering kan på denne måde højne validiteten af undersøgelsens resultater. Hvis man hælder mest til den konstruktivistiske ende af videnskabsteorien, så kan man argumentere for, at vi inden for samfundsvidenskabelige problemstillinger ofte arbejder med komplekse, multidimensionelle fænomener. Eller man kan argumentere for, at der altid eksisterer forskellige fortolkninger af det samme fænomen (Kvale, 1996:241). Derfor kan det højne validiteten af undersøgelsens resultater, hvis kombinationen af flere metoder kan producere viden om fænomenets forskellige dimensioner eller fortolkninger. Folk siger måske ikke det samme under deltagende observation som i fokusgrupper hvordan kan man forklare det, og hvad fortæller det om de sociale relationer og fænomener, som man undersøger. I kapitel 5 vender jeg tilbage til denne diskussion og går i dybden med spørgsmål om eksempelvis validitet og generaliserbarhed. Nedenfor følger en kort oversigt over nogle almindelige og anvendelige måder at kombinere fokusgrupper med andre metoder. I princippet kombinerer forskere typisk fokusgrupper med andre metoder af tre årsager. Det kan gøres for at forbedre metoderne gensidigt. Det kan gøres for at følge op og uddybe vidensproduktionen gensidigt. Eller de to metoder kan forsyne projektet med ligestillede datamaterialer, som enten kan bruges til triangulering, eller som kan fungere som forskellige perspektiver i en multidimensionel tilgang. 18

19 For det første kan man altså forbedre brugen af henholdsvis fokusgrupper og andre metoder ved at bruge den anden metode som en slags pilotmetode. Hvis man skal interviewe mennesker individuelt med en meget anderledes social og kulturel baggrund eller interviewe inden for et felt, man ikke kender særlig godt, så kan en eller to indledende fokusgrupper give en nødvendig viden om feltets sociale og kulturelle dynamikker. Dermed kan man gøre sin interviewguide til de individuelle interviews mere relevant og dækkende. Hvis man aldrig har befundet sig blandt enlige mødre i Vestjylland eller blandt computer-gamere i Ishøj, så ved man ikke noget om, hvad der fungerer som de vigtige sociale og kulturelle mønstre og skillelinier i deres forståelser. Det gør det sværere at spørge relevant. Ofte tror vi, at vi kender mønstrene, når vi interviewer i vores såkaldt»egen«nationale kultur. Netop her er det særlig vigtigt at være opmærksom på sin sociale og kulturelle uvidenhed, så man kan forholde sig analytisk til den, og den ikke bare spiller ind som implicitte fordomme. Desuden er brugen af begrebet national kultur blevet fagligt problematiseret de sidste mange år, så man snarere diskuterer kultur i flertal som mange forskellige kulturer. Eller man diskuterer kultur som forskellige former for kulturelle dynamikker, der indgår i blandingsforhold med hinanden, så man ikke længere taler om kulturer som sammenhængende ting eller komplekser (Jensen, 1998:46-51). Samme problemstilling gør sig gældende, når man kombinerer med henholdsvis observation og spørgeskema. At afholde en eller to fokusgrupper med medlemmer af feltet kan forsyne forskeren med ekspliciterede udtryk for kulturelle forståelser af de praksisser, som indgår i den deltagende observation i feltet. Observation som metode i sig selv spørger ikke nødvendigvis ind til medlemmerne af feltet, og samtidig forsøger observation ofte at producere data om medlemmerne i feltets tavse viden, som den kommer til udtryk i eksempelvis kropssprog og interaktion (Adler and Adler, 1994; Hastrup, 1992:29-30). Det kan derfor være svært at vide, hvordan man skal starte med at bruge denne meget implicitte metode. Specielt når observation ikke kan gennemføres ved at»flytte ind«til folk i feltet, men må 19

20 gennemføres mere delvist ved gentagne besøg. Dette er oftest tilfældet med undersøgelser i moderne, mere privatiserede kulturelle sammenhænge, samt i institutioner og virksomheder. En fokusgruppe som forstudie til deltagende observation kan også give idéer til, hvor det vil fungere bedst at gennemføre sine observationer sammen med folk i feltet. Hvis man undersøger interkulturel kommunikation blandt folkeskoleelever, skal man så hænge ud i frikvartererne, i timerne eller på fodboldholdet? At gennemføre nogle fokusgrupper som forstudie til en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse kan forbedre selve spørgeskemaet. I et spørgeskema er man nødt til at stille meget præcise spørgsmål med lukkede svarkategorier, fordi disse data skal kunne laves til tal og statistik, når de skal analyseres (Hellevik, 1984). Som forsker har man altså ikke i selve spørgeskemarunden mulighed for at spørge ind og få uddybet interviewpersonernes forståelser og erfaringer, som man har i kvalitative interviews. Fokusgrupper med repræsentanter for spørgeskemaets målgruppe kan derfor hjælpe med flere forskellige ting. Dels kan diskussioner i fokusgrupper gøre forskeren opmærksom på, hvilke sociale og kulturelle variable, der er i spil på området, og som skal dækkes ind af spørgeskemaet. Eksempelvis har fokusgrupper inden for forskning om forbrugeres håndtering af risiko ved fødevarer vist, at tillid til forskellige former for institutioner spiller en vigtig rolle for forbrugernes handlinger. Derfor er variablen tillid nu i højere grad inddraget i spørgeskemaundersøgelser på området (Nygård, 1999; Berg, 2000). Dels kan fokusgruppedata give viden om, hvordan man i spørgeskemaet kan spørge til forskellige sociale og kulturelle variable. Både så kategorierne i spørgeskemaet stemmer nogenlunde med kategorierne i folks sociale kontekst, og så de konkrete ord der bruges i spørgeskemaet rammer inden for ordbrugen i folks sociale kontekst (Olsen, 1998). Omvendt kan individuelle interviews og observationer give intervieweren en fornemmelse af vigtige erfaringer og forståelser på feltet, som kan bruges til at indrette spørgsmålene til fokusgruppen således, at så mange erfaringer og forståelser kommer i spil i interaktionen 20

21 som muligt. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis man skal lave fokusgrupper inden for felter med stærke normative diskussioner i samfundet voldelige computerspil og børn, eller bilkørsel og miljøproblemer. Ligeledes kan det være en god idé at gennemføre et par individuelle interviews først, hvis man er i tvivl om sammensætningen af deltagerne i fokusgrupperne. Skal man eksempelvis blande lavtuddannede og højtuddannede i hver enkelt fokusgruppe, hvis projektet handler om forskellene i politisk deltagelse? Eller skal man lave rene grupper med henholdsvis lavtuddannede og højtuddannede? For det andet kan man bruge en kombination af metoder som opfølgning på hinanden. Hvis de individuelle interviews antyder, at de sociale forhandlinger på området har stor betydning, så kan man følge op med fokusgrupper. Nyere forskning om forbrugere viser eksempelvis, at forbrugere langt fra kun agerer som de individuelle shoppere, kendt fra klassisk økonomisk teori, men at forbrugere snarere forhandler sig frem med f.eks. de andre familiemedlemmer om, hvad der skal forbruges og hvordan (Warde, 1997:18-21). På samme måde hvis fokusgruppen antyder, at her spiller den enkeltes livsverden en vigtig rolle, eller der er store forskelle internt på deltagerne, så kan man følge op med individuelle interviews. Hermed er der mulighed for at komme mere i dybden med den enkeltes erfaringer og forståelser. Når et projekt hovedsageligt er baseret på deltagende observation i felten, så kan forskere bruge fokusgrupper til at»checke«, i hvor høj grad deres analytiske fortolkninger passer med feltets aktørers egne fortolkninger (Marshall and Rossman, 1995). Det er igen en måde at eksplicitere noget meget implicit socialt og kulturelt, som produceres via observation. Det sker ikke nødvendigvis for at forkaste forskerens fortolkninger til fordel for informanternes, med mindre man abonnerer på den videnskabsteoretiske antagelse, at kontekstens deltageres udtalelser altid er mere autentiske og dermed mere valide, end andres fortolkninger. Det gør sig til dels gældende inden for aktions- 21

22 forskning. Men inden for moderne antropologi argumenterer man for, at det er videnskabeligt mest gyldigt at arbejde med et»dobbeltblik«(hastrup, 1992:43-46). Forstået på den måde at man som forsker både skal leve sig ind i informanternes kulturelle forståelser, men at man også skal kunne distancere sig, så man kan se mønstre i de kulturelle forståelser, som informanterne ikke selv kan se. Hvis man følger en spørgeskemaundersøgelse op med fokusgrupper, gør man det typisk for at kvalificere forklaringerne på mønstrene i spørgeskemadata (Morgan, 1997:27). Det er fordi spørgsmål og svar i spørgeskemaer som regel er meget generelle og frie af den sociale kontekst. Derfor kan man i projektet få behov for at inddrage den relevante sociale kontekst igen via eksempelvis fokusgrupper. En spørgeskemaundersøgelse kan nemt vise, at kvindelige forbrugere køber langt mere økologi end mandlige. Men at komme med en kvalificeret forklaring på, hvorfor dette mønster forekommer, kræver en kombination af teoretiske refleksioner og måske også en kvalitativ metodisk opfølgning. Handler forskellene i økologiens udbredelse bare om, at det stadig er kvinderne der står med hovedansvaret for indkøb i det daglige? Eller handler forskellene om, at kvinder vælger forbrugerstrategien til at udtrykke deres holdninger til miljøpolitik frem for at melde sig ind i en organisation? Eller handler forskellene om, hvad økologi kulturelt set associeres med? For det tredje så kan man bruge individuelle interviews og fokusgrupper som ligestillede former for empirisk dataproduktion. Det har jeg eksempelvis selv gjort i et projekt om, hvordan unge forbrugere forstår og håndterer krav om miljøhensyn i forbrug i deres hverdag (Halkier, 1999). Her fungerede de to forskellige sæt datamaterialer som ligeværdige kilder til forskellige perspektiver på den samme problemstilling. Ét af formålene med projektet var nemlig at vise, at de unge forbrugere på samme tid fortolker miljøhensyn og agerer i forhold til det både på individualiserede og socialiserede måder. Den samme form for ligeværdig kombineret dataproduktion kan selvfølgelig også praktiseres med observation og spørgeskema eller 22

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling Samfundslitteratur Steen Sørensen Kreditvurdering Materialesamling 1. udgave 2003 Samfundslitteratur, 2003 Omslag: Torben Lundsted Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87 Indhold Indledning 7 Øvelse 1. Introduktion til NVivo 11 1.1 NVivos skærmbillede og funktioner 12 1.2 Sources 13 1.3 Nodes 15 1.4 Classifications 17 1.5 Queries 18 1.6 Models 19 1.7 Videre øvelser 19 Øvelse

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv

Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Indhold Metodiske overvejelser... 3 Ontologiske og Epistemologiske overvejelser... 3 Virkningsevaluering... 4 Empirisk design... 5 Mixed methods... 6

Læs mere

DESK & FIELD RESEARCH. Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter

DESK & FIELD RESEARCH. Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter DESK & FIELD RESEARCH Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter Om os Min baggrund Cand. Merc. Int. Marketing IT konsulent Damgaard Data Service Account Manager The Baan Company IT-Chef

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere