TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K"

Transkript

1 TRAFIK F O K U S - S T R AT E G I F O R T R A F I K

2 2 Indhold Forord 3 Indledning 4 vejnettet 6 STIER 10 Kollektiv trafik 11 skoleveje 12 trafiksikkerhed 13 trafikmiljø 14 boligområder 15 BYmidten 16 Miljøvurdering 18 Fokus-strategi for Trafik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 24. november Udgivet af Lyngby-Taarbæk Kommune, Rådhuset, 2800 Kgs. Lyngby Ansvarshavende Teknisk direktør Bjarne Holm Marcussen Redaktion Teknisk Forvaltning Design og grafisk tilrettelæggelse Lyngby-Taarbæk Kommune og Luftfotos JW LUFTFOTO Fotos i øvrigt Lyngby-Taarbæk Kommune Papir 130 g Profisilk, omslag: 250 g Profisilk Oplag 600 stk. Tryk Grefta Tryk A/S Fokus-strategi for Trafik kan downloades på eller afhentes på kommunens biblioteker, på Rådhuset eller i Administrationsbygningen, Toftebæksvej 12, så længe lager haves. Kontakt Teknisk Service, tlf

3 Forord 3 Mindst en gang i hver valgperiode skal kommunalbestyrelsen vurdere og drøfte indholdet i kommuneplanen. Der skal blandt andet lægges strategi for kommuneplanens revision. Fokus-strategi for Trafik er et af temaerne, der er blevet behandlet i Strategi Fokus-strategien afløser den tidligere Strategi 2003 Trafik. Fokus-strategi for Trafik er en plan for den videre planlægning af trafikken i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunen overtog i 2007 de tidligere amtsveje. Disse veje er nu indarbejdet i kommunens klassifikation. Fokus-strategi for Trafik er en oversigt over, hvad der skal fokuseres på i Lyngby-Taarbæk Kommune. Den er et politisk redskab et signal til borgere, interesseorganisationer, nabokommuner og offentlige myndigheder om, hvordan man forestiller sig at arbejde med planlægningen af trafikudviklingen i kommunen. For at fremme en bæredygtig byudvikling, hvor alle har lige muligheder for at komme trygt og frit rundt i kommunen, vil forholdene for cyklister og gående samt den kollektive trafik blive prioriteret højt. Kommunalbestyrelsen vil fortsætte samarbejdet med øvrige vejmyndigheder for at sikre, at de overordnede veje har en tilstrækkelig standard til at kunne afvikle trafikken, så den ikke presses ud på det lokale vejnet. Energiforbruget og CO 2 -udslippet er afhængigt af køremønsteret, idet det stiger i takt med stigende hastighed. På baggrund heraf samt ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt aspekt er kommunen opmærksom på vigtigheden af, at hastighederne overholdes. Kommunalbestyrelsen vil arbejde på at mindske miljøbelastningen fra trafikken, herunder støj og luftforurening. Med venlig hilsen Liss Kramer Mikkelsen, Formand for Teknisk Udvalg

4 4 Indledning Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. juni 2007 Strategi 2007, hvor der blev udpeget emner til udarbejdelse af fokus-strategier. Et af disse emner er trafik. Denne fokus-strategi for trafik er en opdatering af Strategi 2003 og er beskrevet i følgende afsnit: Vejnettet Stier Kollektiv trafik Skoleveje Trafiksikkerhed Trafikmiljø Boligområder Bymidten Kommunalreformen har betydet, at de tidligere amtsveje i kommunen er overgået til Lyngby-Taarbæk Kommune. Desuden har kommunen overtaget ansvaret for busdriften. Trafikken er steget meget de senere år, hvilket har betydet stigende trængsels problemer på vejnettet. I fremtiden kan følgende forhold få indflydelse på trafikken i kommunen: Vejforbindelse mellem Københavns Nordhavn og Lyngbyvej (Ring 1) Betaling for kørsel i den centrale del af Københavns kommune Udvidelse af Helsingørmotorvejen Øverød-Isterød, 6 spor Letbane fra Glostrup/Ishøj til Lyngby/Lundtofte. RETNINGSLINIER FRA REGIONPLAN 2005 Kommunalreformen betyder, at retningslinier i Regionplan 2005, der ikke behandles i landsplandirektiver, skal indarbejdes i Kommuneplan For denne fokus-strategi drejer det sig om: Kollektiv trafik (Nærumbanen), regionale stier og støj. Strategien vil være, at de for kommunen relevante retningslinier indarbejdes i Kommuneplan 2009.

5 5 OVERORDNET VISION At fremme en bæredygtig byudvikling og mindske miljøbelastningen fra trafikken. VISIONER Det skal sikres, at alle har mulighed for at komme trygt og frit rundt i kommunen. Derfor skal forholdene for cyklister og gående samt den kollektive trafik prioriteres højt. Den kollektive trafik i kommunen skal forbedres eller fastholdes på sit nuværende niveau. Kommunens stinet skal sikre, at fodgængere og cyklister nemt og sikkert kan komme til og fra kommunens bydele, institutioner, stationer, butikscentre og rekreative områder. Stinettet skal være så attraktivt, at flere vælger cyklen. Specielt til ture på under 5 km, hvor forureningen fra biltrafikken er stor. De regionale stier skal være sammenhængende med nabokommunernes stinet. Skolevejen skal sikres, så det er trygt at færdes til og fra skole. Børn, der er trafikmodne, skal selv kunne gå eller cykle til skole. Den gennemkørende biltrafik skal afvikles på det overordnede vejnet, så bymidten og boligområderne kan fredeliggøres. Kommunen samarbejder med staten for at sikre, at statens veje har en tilstrækkelig standard til at kunne afvikle trafikken og mindske miljøgener. Fredeliggørelse af bymidten skal fortsættes og gennemkørende trafik undgås. Bilernes hastighed på lokalvejene kan dæmpes, ved at der etableres færdselssikkerhedsområder i boligområderne. Trafikken skal kunne afvikles med passende fremkommelighed under hensyntagen til boligområderne, erhvervslivet og Kgs. Lyngbys rolle som handelsmæssigt center. På det kommunale vejnet koncentreres trafikken på færre trafikveje. Dette giver mulighed for at fredeliggøre andre veje og boligområder, idet hastighederne skal tilpasses vejene og det omgivende miljø. Det skal være sikkert for alle at færdes i kommunen. Antallet af kvæstede skal reduceres med mindst 40% til år 2012 i overensstemmelse med Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Kommunalbestyrelsen vil arbejde på at reducere støj og luftforurening fra trafikken. På støjområdet udarbejdes der en kortlægning af trafikstøjen og en støjhandlingsplan.

6 6 Vejnettet Biltrafikken søges koncentreret på færre trafikveje, som derved belastes mere. Til gengæld kan andre veje og boligområder fredeliggøres. VEJKLASSER Vejene inddeles i følgende vejklasser: Fjerntrafikveje Overordnede trafikveje Primære trafikveje Sekundære trafikveje Lokalveje. Fjerntrafikveje skal afvikle den overordnede trafik i regionen. Helsingørmotorvejen er en vej ejet af staten, og er derfor ikke omfattet af denne strategi. Overordnede trafikveje skal afvikle trafik i regionen. Vejene skal have en tilstrækkelig kapacitet og gode tilkørselsforhold til at afvikle den regionale trafik. Det forventes, at både biltrafik, kollektiv trafik og cykeltrafik skal kunne afvikles med en optimal grad af sikkerhed og fremkommelighed. Vejen skal udformes med cykelstier, buslommer mm. Belægning og snerydning skal sikre, at vejene kan bruges året rundt. Primære trafikveje er veje, der skal afvikle trafikken mellem de enkelte kvarterer i kommunen. Biltrafik, kollektiv trafik og cykeltrafik skal kunne afvikles med en optimal grad af sikkerhed og fremkommelighed. Klassifikation af vejnettet

7 7 Vejene skal derfor udformes med cykelstier, buslommer m.m. Belægning og snerydning skal sikre, at vejene kan bruges året rundt. Gennemførelse af hastighedsdæmpning kan ske ved brug af indsnævringer, forsætninger, midtervulst, porte og rundkørsler, jævnfør skemaet side 9. Sekundære trafikveje er nødvendige for at sikre et sammenhængende trafikvejnet. Her søges gennemfartstrafikken mindsket gennem fartdæmpning og tilpasning til nærmiljø, og virkemidlerne kan være indsnævringer, bump, hævede flader, midtervulst, rundkørsler og hastighedszoner, jævnfør skemaet side 9. Der bør etableres cykelstier, hvor det er muligt. Lokalveje er alle øvrige veje. De betjener de lokale områder, de enkelte boliger og institutioner. Her må der ikke forekomme gennemkørende trafik i nævneværdigt omfang, men gennemfartstrafik til eget område kan dog accepteres. HASTIGHEDER Hastighederne på vejene tilpasses de enkelte vejklasser og det omgivende miljø. Det kommunale vejnet inddeles i følgende hastighedsklasser: Lyngby Omfartsvej Kongevejen Virum Overordnede trafikveje Primære trafikveje Sekundære trafikveje og lokalveje (færdselssikkerhedsområder) 90 km/t 70 km/t km/t 50 km/t km/t Hastighedsklassifikation

8 8 Vejnettet På de primære trafikveje skal hastighedsgrænsen nedsættes til 50 km/t, og lokalt kan der i udvalgte konfliktpunkter etableres fartdæmpende foranstaltninger for at fremme sikkerheden og trygheden, eksempelvis på skoleveje. På de sekundære trafikveje og i færdselssikkerhedsområder kan hastighedsgrænsen nedsættes til 40 km/t og lokalt måske helt ned til 30 km/t, eksempelvis forbi en skole, et idrætsanlæg eller på et sted, hvor høje hastigheder er medvirkende til, at der sker mange uheld. Når hastighedsgrænserne nedsættes, betyder det ofte, at vejene fysisk skal ændres til den lavere hastighed f.eks. ved anlæg af fartdæmpende foranstaltninger. Dette vil være tilfældet på de fleste sekundære trafikveje, hvor hastigheden nedsættes til 40 km/t.

9 9 FARTDÆMPENDE FORANSTALTNINGER I skemaet neden for er vist de hastighedsdæmpende foranstaltninger, der kan anvendes på de enkelte vejklasser. Indsnævring af veje til et spor bør anvendes, hvor trafikmængden er mindre end ca. 300 biler i timen. Indsnævringerne kan udføres på flere forskellige måder.

10 10 Stier En cykelrute er en skiltet rute for cyklister, der skal gøre det mere attraktivt og sikkert at komme rundt i kommunen uden at komme tæt på de mest trafikerede veje og kryds. Kommunens stinet skal sikre, at fodgængere og cyklister nemt og sikkert kan komme til og fra kommunens bydele, institutioner, stationer, butikscentre og rekreative områder. Desuden skal stierne sikre gode regionale forbindelser på tværs af kommunegrænsen. Stinettet bør være så attraktivt, at flere vælger cyklen. Dette gælder specielt ture på under 5 km, da forureningen fra en nystartet bil på korte strækninger er uforholdsmæssig høj. Stierne inddeles i to klasser: Hovedstier og lokalstier. Hovedstierne betjener den overordnede gang- og cykeltrafik. Lokalstierne betjener den lokale trafik. Stinettet sammensættes primært af 3 typer, nemlig cykelstier/cykelbaner langs veje, separate stier og stier ad lokalveje. I forbindelse med strukturreformen har kommunen pr. 1. januar 2007 overtaget ansvaret for de tidligere amtsstier. Hvor stierne indgår i det almindelige vejsystem, skal trafiksikkerheden for de lette trafikanter sikres ved anlæg af cykelsti langs trafikveje, tilpasning af bilernes hastighed samt sikring af krydsning med trafikveje. På stier med stor cykel- og gangtrafik bør denne adskilles. Det er attraktivt at cykle i Lyngby-Taarbæk. Kommunen har allerede i dag et udbygget cykelstinet, der giver mulighed for at bruge cyklen dagligt til såvel arbejde som indkøb. Cykelstinettet giver også gode muligheder for den mere fritidsbetonede cykeltrafik til de rekreative områder. Der arbejdes i kommunen løbende på at forbedre forholdene for cyklisterne, så cyklen kan blive et endnu bedre alternativ til bilen. Det vil reducere miljøbelastningen fra bilerne og forbedre trafiksikkerheden. For at optimere fremkommeligheden for cyklister, indføres Grøn Bølge, som sikrer cyklisterne grønt lys gennem en lang strækning med lyskurve. Dette er anvendt andre steder i landet med gode resultater. For at vurdere kommunens stisystem, skal det eksisterende stinet gennemgås, og der skal udarbejdes en oversigt over eventuelle manglende strækninger. De i Regionplan 2005 beskrevne retningslinier (punkt og ) for stier indarbejdes i Lyngby-Taarbæk Kommunes Kommuneplan 2009.

11 Kollektiv trafik 11 For at sikre alle borgerne mulighed for at komme rundt i kommunen - og for at mindske biltrafikkens miljøbelastning - skal den kollektive trafik prioriteres højt. Som led i kommunalreformen fik kommunen pr. 1. januar 2007 en funktion som bestiller og betaler af lokal kollektiv trafik (buskørsel). Det nye trafikselskab Movia udfører planlægning og rådgivning overfor kommunerne og sikrer desuden sammenhæng i den kommunale og regionale kollektive trafikbetjening. Lyngby-Taarbæk Kommune har indgået en fredsaftale med nabokommunerne om ikke at ændre på busdriften frem til udgangen af Lyngby-Taarbæk Kommune har i samarbejde med Movia i foråret 2007 udarbejdet en busplan for perioden , der skal danne ramme om det nye samarbejde. Planen indeholder oplysninger om den eksisterende kollektive trafik i kommunen samt handlingsforslag til forbedringer. Der udarbejdes en ny busplan hvert fjerde år. For at tiltrække så mange brugere som muligt, skal den kollektive trafik gøres bedre og mere attraktiv. Derfor er det vigtigt: - at Lyngby-Taarbæk Kommune fortsætter samarbejdet med kommunerne langs Ring 3 om en letbane mellem Glostrup og Lundtofte. - at spørgsmålet om en evt. servicebuslinie i kommunen undersøges nærmere med henblik på mulig koordinering af transportordninger på tværs af kommunens forvaltninger. - at der foretages en vurdering af cykelfaciliteter ved stationer og større busstoppesteder, med henblik på mulige forbedringer. Øget kollektiv trafik kan gøre det mere attraktivt for borgere med bil at lade bilen stå og anvende den kollektive trafik. En Servicebus er en handicapvenlig bus, der kører i fast rute og betjener indkøbscentre, lægehuse, rådhus og sociale og kulturelle institutioner. For at øge brugen af den kollektive trafik er det vigtigt, at der er gode cykelparkeringsforhold ved stationer. Cykelparkeringen ved stationerne søges derfor forbedret blandt andet gennem samarbejde med DSB. Inden for de næste 10 år forventes det, at biltrafikken generelt vil stige med op til 30%. Øget biltrafik vil alt andet lige betyde større utryghed, flere trafikuheld og mere trafikstøj. Dette understreger vigtigheden af at undersøge, hvordan man kan øge brugen af den kollektive trafik. I Regionplan 2005 (punkt 6.1.7) henvises til Masterplan Denne plan er afløst af Lokalbaneplan fra 2006 udarbejdet af HUR Trafik. Heri fremgår det, at Nærumbanen kan opgraderes i form af kvalitetsløft på standsningssteder. Dette indarbejdes i Kommuneplan For at forbedre den kollektive trafiks fremkommelighed, kan der bl.a. anvendes busbaner, busprioritering i signaler mv.

12 12 Skoleveje Skolevejene skal sikres, gerne med udgangspunkt i færdselssikkerhedsområder, så det bliver trygt at færdes til og fra skole. Børn, der er trafikmodne, skal selv kunne gå eller cykle til skole. I samarbejde med skoler og institutioner undersøges de trafikale problemer omkring skoler, fritidsordninger, områdecentre og daginstitutioner. I skolevejsredegørelsen, der udarbejdes hvert 4. år opstilles prioriterede forslag til løsning af de udpegede problemer. Den aktuelle skolevejsredegørelse gælder frem til udgangen af 2008, hvorefter der skal udarbejdes en ny for perioden Skoler og institutioner skal deltage aktivt i forbedring af de trafikale og miljømæssige forhold. Bl.a. ved oplysning til forældre om fordelene ved at cykle og gå til skole i modsætning til transport i bil. Børn, der tidligt får lov at færdes i trafikken (eventuelt i følge med voksne), bliver bedre til at læse og forstå trafikken og dermed bedre trafikanter. Der kan ikke sættes nogen præcis alder for, hvornår et barn kan færdes alene i trafikken. Det afhænger af barnets modenhed samt skolevejen. En tommelfingerregel siger, at børn skal være år, før de kan vurdere afstanden til en kørende bil og bilens fart. Den kollektive trafik bør tilpasses skolerne, så den også er en attraktiv mulighed. Utryghed er afgørende for, om forældre tør lade deres børn færdes alene til skole. Hvis der er utrygge eller uheldsbelastede steder på skolevejen, vælger forældre ofte at køre deres børn til skole. De mange biler foran skolen giver store sikkerhedsmæssige problemer for de bløde trafikanter, og den negative spiral opstår: Flere børn køres - mere utryghed - flere børn køres osv. Derfor skal der løbende arbejdes med at forbedre sikkerheden ved skolerne. Et nyt virkemiddel til forbedring af sikkerheden på skolevejen er anvendelse af variable hastighedstavler. At tavlerne er variable vil sige, at de tænder og slukker efter et forudindstillet program. Således nedsætter de i perioder hastigheden på en kortere strækning nær skolen. I forbindelse med ændringer af skoledistrikter vurderes de trafikale forhold, for at sikre elevernes skolevej bedst muligt.

13 Trafiksikkerhed 13 Antallet af alvorligt - og let tilskadekomne skal reduceres med mindst 40% i år 2012 i overensstemmelse med Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget er revideret og vedtaget i Folketinget i foråret Derfor opsættes nye mål for 2012, idet den nye målsætning er en 40 pct. reduktion i både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne i Det betyder for Lyngby-Taarbæk Kommune, at den nye målsætning for 2012: Under 12 alvorligt tilskadekomne Under 17 lettere tilskadekomne Der opstilles ikke mål for antallet af dræbte, da dette tal er så lavt, at den statistiske tilfældighed vil være stor. (I 2005 var der 2 dræbte). Efter kommunalreformen, hvor de tidligere amtsveje er overgået til kommunen, er det totale antal uheld ca. 150 om året. Heraf er antallet af uheld på de tidligere amtsveje ca. 60. Der udarbejdes en trafiksikkerhedsplan, hvor der skal indgå forslag til indsatsområder og midler. Indsatsområder kan f.eks. være hastighed, cyklister, kryds og spiritus, som anbefalet i Færdselskommissionens handlingsplan. De særlige uheldsbelastede kryds og strækninger (sorte pletter) udpeges. For hver sort plet udarbejdes forslag til forbedring af forholdene. Kampagner er en vigtig del af trafiksikkerhedsarbejdet, da det kan være med til at ændre trafikanternes adfærd. Holdningsbearbejdning er en vigtig og lang proces. Ofte er bilister ikke klar over, hvor hurtigt de kører. Opstilling af kommunens fartvisere er et middel til at gøre bilister opmærksomme på deres hastighed.

14 14 Trafikmiljø Støj og luftforurening fra trafikken kan mindskes. På Klampenborgvej ved Lyngby Hovedgade kører der ca biler i døgnet. Vejen er så bred, at grænseværdierne ikke overskrides. Som følge af et EU direktiv skal der udarbejdes en kortlægning af trafikstøjen fra vejene i kommunen. Arbejdet udføres i samarbejde med 10 andre kommuner i Storkøben havn, og forventes afsluttet medio Med udgangspunkt i støjkortlægningen udarbejdes en støjhand lingsplan med inddragelse af kommunens borgere. Denne forventes afsluttet medio Trafikstøj afhænger af trafikmængde, hastighed, vejbelægning og andelen af tung trafik. Trafikstøjen kan mindskes ved fortsat brug af støjsvage belægninger på trafikvejene. Brugen af miljøvenlige transportformer skal stimuleres. Se afsnit om kollektiv trafik og stier. For at opnå en effektiv støjreduktion skal trafikken enten halveres, eller hastigheden skal sættes ned med 15 km/t. I Regionplan 2005 (punkt ) fremgår det, at hvis landzonearealer udlægges til støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at de vejledende krav til støj fra bl.a. veje overholdes. Desuden fremgår det, at støj fra eventuelt nye veje i landzone så vidt muligt skal overholde vejledende regler til støj i eksisterende boligområder. Disse retningslinier indarbejdes i Kommuneplan Luftforureningen er generelt faldende på grund af fornyelse af bilparken. Det største pro blem er udslippet af partikler fra dieselbiler. Dette kan mindskes ved at anvende partikelfiltre på dieselbiler. Udover kommunens egne biler stilles der krav til kommunens transportører om at anvende partikelfiltre på dieselbiler. Luftforurening er primært et problem, når trafikken i en gade er over ca biler i døgnet. Samtidig skal vejen være smal med høj bebyggelse på begge sider. Beregninger indikerer, at grænseværdierne for luftforurening fra trafikken ikke overskrides i Lyngby-Taarbæk. CO 2 opstår ved forbrænding af bl.a. olie og benzin og er med til at øge drivhuseffekten. Trafikkens andel udgør ca. 20% af Danmarks samlede CO 2 udslip.

15 Boligområder 15 Hastigheden i boligområderne dæmpes. Hastigheden i boligområderne kan sænkes ved etablering af færdselssikkerhedsområder. I et færdselssikkerhedsområde er hastigheden normalt lavere end 50 km/t og den er tilpasset vejene og det omgivne miljø. Færdselssikkerhedsområder etableres i samarbejde med beboerne i området. Det er vigtigt, at få den gennemkørende tungvognstrafik (akseltryk over 3,5 ton) ud af boligområderne, og Bymidten og dermed søge at minimere trafikgener forårsaget af uvedkommende tungvognskørsel gennem disse områder. Uvedkommende tungvognskørsel skal afvikles på trafikvejene. Problemet vurderes i forbindelse med etablering af færdselssikkerhedsområder. Hvis beboerne på en enkelt vej ønsker at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger på vejen til 30 km er dette muligt, hvis det ikke giver væsentlige gener for andre veje. På de lokale veje med smalle kørebaner færdes biler og cykler mellem hinanden. En nedsættelse af bilernes hastighed vil øge trygheden og trafiksikkerheden. Erfaringen viser, at for hver 1 km/t gennemsnitshastigheden sænkes, falder antallet af trafikuheld med ca. 3%. Desuden afhænger uheldenes alvorlighed nøje af hastigheden. Det gælder især for de bløde trafikanter. Alligevel kører mange bilister med væsentlig højere hastighed end tilladt. Alt taler for at nedsætte bilernes fart gennem en målrettet hastighedsplanlægning.

16 16 BYMIDTEN Trafikken skal afvikles med passende fremkommelighed og i forhold til, at Kgs. Lyngby er et større detailhandelscenter. Parkeringssøgende skal primært ledes til og fra Bymidten via Klampenborgvej. I 2006 vedtog Kommunalbestyrelsen Trafikplan og projektkatalog for Lyngby Bymidte. I rapporten er der beskrevet 32 projekter for Bymidten. De projekter, der ikke er udført, er nævnt i samme rækkefølge som i rapporten. 2 venstresvingbaner i krydset Klampenborgvej/Kanalvej. Sikring af krydset Buddingevej/Jernbanepladsen. Buddingevej/Engelsborgvej Forlængelse af højresvingbane. Udvidelse af rampe til Omfartsvejen fra Lyngby Hovedgade. Forlænget venstresvingbane i krydset Lyngby Hovedgade/Jægersborgvej. Udvidelse af Buddingevej til 4 spor gennem viadukten. Forlængelse af Firskovvej til Jægersborgvej. Lukning af Lyngby Torv (Ndr. Torvevej). Parkeringssøgesystem. Betalt parkering. Sikring af indkørsel fra Lyngby Torv (Ndr. Torvevej) til Rådhuset. Gågade på Lyngby Hovedgade. Pladsdannelse på Lyngby Torv. Pladsdannelse mellem Gasværksvej og Lyngby Hovedgade. Cykelsti på Lyngby Hovedgade mellem Jernbanepladsen og Jægersborgvej. Forbedrede cykelforhold på Lyngby Hovedgade (Toftebæksvej Jernbanevej). Dobbeltrettet fællessti ved Stades Krog. Forbedring af kryds på Lyngby Hovedgade ved Rustenborgvej og Gl. Lundtoftevej. Cykelsti på Firskovvej mellem Klampenborgvej og Ermelundsstien. Stirute vest for banen med ny stibro over kanalen. Sti forbi Lyngby Station vest for banen Sikret stikrydsning ved Hollandsvej for sti vest for banen. Cykelsti på Nørgaardsvej mellem Kanalvej og Firskovvej. Forbedring af cykelparkering. Forbedring af tilgængeligheden for bl.a. handicappede. Ændret linieføring for linie 170 eller 183. Servicebus. Citybus. Letbane langs Ring 3 Tilgængelighed til butikker.

17 Trafikken og byudviklingen i Bymidten er knyttet tæt sammen. Derfor behandles de trafikale forhold i Bymidten i forbindelse med Fokusstrategi for Kgs. Lyngby. 17

18 18 miljøvurdering I Miljøministeriets vejledning om miljøvurdering fremgår det, at kommuneplanstrategier som udgangspunkt ikke er omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering, idet disse strategier normalt ikke fastsætter bindende rammer for fremtidige anlægsarbejder. Da Fokus-strategi for trafik ikke indeholder sådanne bindende rammer, er der ikke behov for at udarbejde en miljøvurdering af Fokusstrategien. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal foretages en Miljøkonsekvensvurdering for væsentlige projekter i kommunen. De væsentlige konkrete anlægsprojekter, der iværksættes med baggrund i Fokusstrategi for trafik, vil således blive Miljøkonsekvensvurderet. Kommunalbestyrelsen har på denne baggrund besluttet, at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af Fokus-strategi for trafik.

19 Fokus-strategi for trafik er en strategi for det videre trafikplanlægningsarbejde i Lyngby-Taarbæk Kommune. Fokus-strategi for Trafik er en af de fokus-strategier der indgår i Strategi De andre fire strategier drejer sig om Landskab og Mølleåen, Kgs. Lyngby, kulturarv og vidensby. Strategierne indeholder strategi for Agenda 21. Kommunen overtog i 2007 de tidligere amtsveje. Disse veje er nu indarbejdet i kommunes klassifikation. TRAFIK

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By. Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E S k o l e v e j sr e d e gør e ls e Trafikforhold områdecentre omkring og skoler, daginstitutioner 2010-2013 LY N G B Y - TA A R B Æ K KO M M U N E T e knisk f o r v altning APRIL 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Allerød - faglig sparring Trafikanalyse i Horsemosen 8. juni 2010 Projekt: 21.8344.01

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Trafikplan - Bredebro

Trafikplan - Bredebro Trafikplan - Bredebro April 2013 TRAFIKPLAN FOR BREDEBRO 2014-2018 PROJEKT Projekt nr. 1100009782 Version 2 Udarbejdet af JKD Kontrolleret af MNSS Godkendt af JKD Teknik og Miljø Team Plan, Byg og Trafik

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2007-2011

Trafikhandlingsplan 2007-2011 Trafikhandlingsplan 2007-2011 Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan 2007-2011 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 31.10.2007 FORORD Med Trafikhandlingsplan for 2007-2011 har Rudersdal Kommune vedtaget

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Gentofte Kommunes. Trafikpolitik Øget sikkerhed og sikring af fremkommelighed

Gentofte Kommunes. Trafikpolitik Øget sikkerhed og sikring af fremkommelighed Gentofte Kommunes Trafikpolitik Øget sikkerhed og sikring af fremkommelighed NY2-Trafikbrochure2010.indd 1 25/02/10 15.33 Forord I vores dagligdag lægger vi alle mærke til, at biltrafikken er øget væsentligt

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Trafiksikkerhedsprojekter 2015

Trafiksikkerhedsprojekter 2015 Trafiksikkerhedsprojekter 2015 Vej og park har i nærværende notat nærmere beskrevet projekterne til forbedring af trafikforholdene på de kommunale veje. Der er medtaget projekter fra Vej- og Trafikplan

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune

Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune Marts 2015 Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune Beskrivelse af projektets indhold For denne rute vil det være fordelagtig at de ansøgninger København, Lyngby Taarbæk, Rudersdal og Hørsholm

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens

Læs mere

Trafik og infrastruktur

Trafik og infrastruktur Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold November 2010 Bo Mikkelsen Center for Trafik, Trafiksikkerhed, sikre Skoleveje Oversigt Generelle trafikale konsekvenser Sikre Skoleveje Programmet

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive

Læs mere

OMBYGNING AF DRONNING MARGRETHES VEJ

OMBYGNING AF DRONNING MARGRETHES VEJ OMBYGNING F DRONNING MRGRETHES VEJ Evaluering Helle Frederiksen Vejkontoret i Århus UGUST `96 INDLEDNING. I 1995 er der med støtte fra Miljøstyrelsen gennemført en radikal ombygning af Dronning Margrethes

Læs mere

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24 Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24 Transportkorridor...5/24 Bemærkninger til retningslinjer...6/24 Baggrund for retningslinjer...7/24 Veje...8/24 Bemærkninger til retningslinjer...10/24 Baggrund

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag B: Virkemiddelkatalog

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag B: Virkemiddelkatalog Trafikplan for Rønne 2011-2021 Bilag B: Virkemiddelkatalog 01 FORORD Denne vejledning indeholder det virkemiddelkatalog, som Bornholms Regionskommune har besluttet at udarbejde i tillæg til Trafikplan

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en

Læs mere

Oure Friskole. Skolens ønsker og kommentarer fra besigtigelse maj 2015. - Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej.

Oure Friskole. Skolens ønsker og kommentarer fra besigtigelse maj 2015. - Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej. Oure Friskole - Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej. Nuværende busholdeplads samt parkeringsplads Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej Ønske om etablering af buslomme på Hammesbrovej

Læs mere

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

Notat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A:

Notat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A: Notat Til: Kopi til: Fra: Vej og Trafik Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A: Der etableres en separat kørevej for bådtransporter, samt ny Næsvej med dobbeltrettet cykelsti og fortov/havnepromenade med

Læs mere

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE AABENRAA KOMMUNE BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE PADBORG SKOLECYKELBY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål Aabenraa Kommune

Læs mere

Fokuspunkter 2005 Visioner & målsætninger - samt operationelle mål

Fokuspunkter 2005 Visioner & målsætninger - samt operationelle mål 1 Ishøj Kommune Trafikhandlingsplan Fokuspunkter 2005 Visioner & målsætninger - samt operationelle mål VIA TRAFIK November 2004 2 0. Forord De første frø til arbejdet med at udvikle en trafikhandlingsplan,

Læs mere

Kommentarer fra borgermødet i Viby, den 3. maj 2016, til Trafik og mobilitetsplan for Roskilde Syd.

Kommentarer fra borgermødet i Viby, den 3. maj 2016, til Trafik og mobilitetsplan for Roskilde Syd. Kommentarer fra borgermødet i Viby, den 3. maj 2016, til Trafik og mobilitetsplan for Roskilde Syd. Dette notat indeholder et billede af alle indleverede kommentarer. I de tilfælde, hvor der tilføres nyt

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere