TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K"

Transkript

1 TRAFIK F O K U S - S T R AT E G I F O R T R A F I K

2 2 Indhold Forord 3 Indledning 4 vejnettet 6 STIER 10 Kollektiv trafik 11 skoleveje 12 trafiksikkerhed 13 trafikmiljø 14 boligområder 15 BYmidten 16 Miljøvurdering 18 Fokus-strategi for Trafik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 24. november Udgivet af Lyngby-Taarbæk Kommune, Rådhuset, 2800 Kgs. Lyngby Ansvarshavende Teknisk direktør Bjarne Holm Marcussen Redaktion Teknisk Forvaltning Design og grafisk tilrettelæggelse Lyngby-Taarbæk Kommune og Luftfotos JW LUFTFOTO Fotos i øvrigt Lyngby-Taarbæk Kommune Papir 130 g Profisilk, omslag: 250 g Profisilk Oplag 600 stk. Tryk Grefta Tryk A/S Fokus-strategi for Trafik kan downloades på eller afhentes på kommunens biblioteker, på Rådhuset eller i Administrationsbygningen, Toftebæksvej 12, så længe lager haves. Kontakt Teknisk Service, tlf

3 Forord 3 Mindst en gang i hver valgperiode skal kommunalbestyrelsen vurdere og drøfte indholdet i kommuneplanen. Der skal blandt andet lægges strategi for kommuneplanens revision. Fokus-strategi for Trafik er et af temaerne, der er blevet behandlet i Strategi Fokus-strategien afløser den tidligere Strategi 2003 Trafik. Fokus-strategi for Trafik er en plan for den videre planlægning af trafikken i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunen overtog i 2007 de tidligere amtsveje. Disse veje er nu indarbejdet i kommunens klassifikation. Fokus-strategi for Trafik er en oversigt over, hvad der skal fokuseres på i Lyngby-Taarbæk Kommune. Den er et politisk redskab et signal til borgere, interesseorganisationer, nabokommuner og offentlige myndigheder om, hvordan man forestiller sig at arbejde med planlægningen af trafikudviklingen i kommunen. For at fremme en bæredygtig byudvikling, hvor alle har lige muligheder for at komme trygt og frit rundt i kommunen, vil forholdene for cyklister og gående samt den kollektive trafik blive prioriteret højt. Kommunalbestyrelsen vil fortsætte samarbejdet med øvrige vejmyndigheder for at sikre, at de overordnede veje har en tilstrækkelig standard til at kunne afvikle trafikken, så den ikke presses ud på det lokale vejnet. Energiforbruget og CO 2 -udslippet er afhængigt af køremønsteret, idet det stiger i takt med stigende hastighed. På baggrund heraf samt ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt aspekt er kommunen opmærksom på vigtigheden af, at hastighederne overholdes. Kommunalbestyrelsen vil arbejde på at mindske miljøbelastningen fra trafikken, herunder støj og luftforurening. Med venlig hilsen Liss Kramer Mikkelsen, Formand for Teknisk Udvalg

4 4 Indledning Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. juni 2007 Strategi 2007, hvor der blev udpeget emner til udarbejdelse af fokus-strategier. Et af disse emner er trafik. Denne fokus-strategi for trafik er en opdatering af Strategi 2003 og er beskrevet i følgende afsnit: Vejnettet Stier Kollektiv trafik Skoleveje Trafiksikkerhed Trafikmiljø Boligområder Bymidten Kommunalreformen har betydet, at de tidligere amtsveje i kommunen er overgået til Lyngby-Taarbæk Kommune. Desuden har kommunen overtaget ansvaret for busdriften. Trafikken er steget meget de senere år, hvilket har betydet stigende trængsels problemer på vejnettet. I fremtiden kan følgende forhold få indflydelse på trafikken i kommunen: Vejforbindelse mellem Københavns Nordhavn og Lyngbyvej (Ring 1) Betaling for kørsel i den centrale del af Københavns kommune Udvidelse af Helsingørmotorvejen Øverød-Isterød, 6 spor Letbane fra Glostrup/Ishøj til Lyngby/Lundtofte. RETNINGSLINIER FRA REGIONPLAN 2005 Kommunalreformen betyder, at retningslinier i Regionplan 2005, der ikke behandles i landsplandirektiver, skal indarbejdes i Kommuneplan For denne fokus-strategi drejer det sig om: Kollektiv trafik (Nærumbanen), regionale stier og støj. Strategien vil være, at de for kommunen relevante retningslinier indarbejdes i Kommuneplan 2009.

5 5 OVERORDNET VISION At fremme en bæredygtig byudvikling og mindske miljøbelastningen fra trafikken. VISIONER Det skal sikres, at alle har mulighed for at komme trygt og frit rundt i kommunen. Derfor skal forholdene for cyklister og gående samt den kollektive trafik prioriteres højt. Den kollektive trafik i kommunen skal forbedres eller fastholdes på sit nuværende niveau. Kommunens stinet skal sikre, at fodgængere og cyklister nemt og sikkert kan komme til og fra kommunens bydele, institutioner, stationer, butikscentre og rekreative områder. Stinettet skal være så attraktivt, at flere vælger cyklen. Specielt til ture på under 5 km, hvor forureningen fra biltrafikken er stor. De regionale stier skal være sammenhængende med nabokommunernes stinet. Skolevejen skal sikres, så det er trygt at færdes til og fra skole. Børn, der er trafikmodne, skal selv kunne gå eller cykle til skole. Den gennemkørende biltrafik skal afvikles på det overordnede vejnet, så bymidten og boligområderne kan fredeliggøres. Kommunen samarbejder med staten for at sikre, at statens veje har en tilstrækkelig standard til at kunne afvikle trafikken og mindske miljøgener. Fredeliggørelse af bymidten skal fortsættes og gennemkørende trafik undgås. Bilernes hastighed på lokalvejene kan dæmpes, ved at der etableres færdselssikkerhedsområder i boligområderne. Trafikken skal kunne afvikles med passende fremkommelighed under hensyntagen til boligområderne, erhvervslivet og Kgs. Lyngbys rolle som handelsmæssigt center. På det kommunale vejnet koncentreres trafikken på færre trafikveje. Dette giver mulighed for at fredeliggøre andre veje og boligområder, idet hastighederne skal tilpasses vejene og det omgivende miljø. Det skal være sikkert for alle at færdes i kommunen. Antallet af kvæstede skal reduceres med mindst 40% til år 2012 i overensstemmelse med Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Kommunalbestyrelsen vil arbejde på at reducere støj og luftforurening fra trafikken. På støjområdet udarbejdes der en kortlægning af trafikstøjen og en støjhandlingsplan.

6 6 Vejnettet Biltrafikken søges koncentreret på færre trafikveje, som derved belastes mere. Til gengæld kan andre veje og boligområder fredeliggøres. VEJKLASSER Vejene inddeles i følgende vejklasser: Fjerntrafikveje Overordnede trafikveje Primære trafikveje Sekundære trafikveje Lokalveje. Fjerntrafikveje skal afvikle den overordnede trafik i regionen. Helsingørmotorvejen er en vej ejet af staten, og er derfor ikke omfattet af denne strategi. Overordnede trafikveje skal afvikle trafik i regionen. Vejene skal have en tilstrækkelig kapacitet og gode tilkørselsforhold til at afvikle den regionale trafik. Det forventes, at både biltrafik, kollektiv trafik og cykeltrafik skal kunne afvikles med en optimal grad af sikkerhed og fremkommelighed. Vejen skal udformes med cykelstier, buslommer mm. Belægning og snerydning skal sikre, at vejene kan bruges året rundt. Primære trafikveje er veje, der skal afvikle trafikken mellem de enkelte kvarterer i kommunen. Biltrafik, kollektiv trafik og cykeltrafik skal kunne afvikles med en optimal grad af sikkerhed og fremkommelighed. Klassifikation af vejnettet

7 7 Vejene skal derfor udformes med cykelstier, buslommer m.m. Belægning og snerydning skal sikre, at vejene kan bruges året rundt. Gennemførelse af hastighedsdæmpning kan ske ved brug af indsnævringer, forsætninger, midtervulst, porte og rundkørsler, jævnfør skemaet side 9. Sekundære trafikveje er nødvendige for at sikre et sammenhængende trafikvejnet. Her søges gennemfartstrafikken mindsket gennem fartdæmpning og tilpasning til nærmiljø, og virkemidlerne kan være indsnævringer, bump, hævede flader, midtervulst, rundkørsler og hastighedszoner, jævnfør skemaet side 9. Der bør etableres cykelstier, hvor det er muligt. Lokalveje er alle øvrige veje. De betjener de lokale områder, de enkelte boliger og institutioner. Her må der ikke forekomme gennemkørende trafik i nævneværdigt omfang, men gennemfartstrafik til eget område kan dog accepteres. HASTIGHEDER Hastighederne på vejene tilpasses de enkelte vejklasser og det omgivende miljø. Det kommunale vejnet inddeles i følgende hastighedsklasser: Lyngby Omfartsvej Kongevejen Virum Overordnede trafikveje Primære trafikveje Sekundære trafikveje og lokalveje (færdselssikkerhedsområder) 90 km/t 70 km/t km/t 50 km/t km/t Hastighedsklassifikation

8 8 Vejnettet På de primære trafikveje skal hastighedsgrænsen nedsættes til 50 km/t, og lokalt kan der i udvalgte konfliktpunkter etableres fartdæmpende foranstaltninger for at fremme sikkerheden og trygheden, eksempelvis på skoleveje. På de sekundære trafikveje og i færdselssikkerhedsområder kan hastighedsgrænsen nedsættes til 40 km/t og lokalt måske helt ned til 30 km/t, eksempelvis forbi en skole, et idrætsanlæg eller på et sted, hvor høje hastigheder er medvirkende til, at der sker mange uheld. Når hastighedsgrænserne nedsættes, betyder det ofte, at vejene fysisk skal ændres til den lavere hastighed f.eks. ved anlæg af fartdæmpende foranstaltninger. Dette vil være tilfældet på de fleste sekundære trafikveje, hvor hastigheden nedsættes til 40 km/t.

9 9 FARTDÆMPENDE FORANSTALTNINGER I skemaet neden for er vist de hastighedsdæmpende foranstaltninger, der kan anvendes på de enkelte vejklasser. Indsnævring af veje til et spor bør anvendes, hvor trafikmængden er mindre end ca. 300 biler i timen. Indsnævringerne kan udføres på flere forskellige måder.

10 10 Stier En cykelrute er en skiltet rute for cyklister, der skal gøre det mere attraktivt og sikkert at komme rundt i kommunen uden at komme tæt på de mest trafikerede veje og kryds. Kommunens stinet skal sikre, at fodgængere og cyklister nemt og sikkert kan komme til og fra kommunens bydele, institutioner, stationer, butikscentre og rekreative områder. Desuden skal stierne sikre gode regionale forbindelser på tværs af kommunegrænsen. Stinettet bør være så attraktivt, at flere vælger cyklen. Dette gælder specielt ture på under 5 km, da forureningen fra en nystartet bil på korte strækninger er uforholdsmæssig høj. Stierne inddeles i to klasser: Hovedstier og lokalstier. Hovedstierne betjener den overordnede gang- og cykeltrafik. Lokalstierne betjener den lokale trafik. Stinettet sammensættes primært af 3 typer, nemlig cykelstier/cykelbaner langs veje, separate stier og stier ad lokalveje. I forbindelse med strukturreformen har kommunen pr. 1. januar 2007 overtaget ansvaret for de tidligere amtsstier. Hvor stierne indgår i det almindelige vejsystem, skal trafiksikkerheden for de lette trafikanter sikres ved anlæg af cykelsti langs trafikveje, tilpasning af bilernes hastighed samt sikring af krydsning med trafikveje. På stier med stor cykel- og gangtrafik bør denne adskilles. Det er attraktivt at cykle i Lyngby-Taarbæk. Kommunen har allerede i dag et udbygget cykelstinet, der giver mulighed for at bruge cyklen dagligt til såvel arbejde som indkøb. Cykelstinettet giver også gode muligheder for den mere fritidsbetonede cykeltrafik til de rekreative områder. Der arbejdes i kommunen løbende på at forbedre forholdene for cyklisterne, så cyklen kan blive et endnu bedre alternativ til bilen. Det vil reducere miljøbelastningen fra bilerne og forbedre trafiksikkerheden. For at optimere fremkommeligheden for cyklister, indføres Grøn Bølge, som sikrer cyklisterne grønt lys gennem en lang strækning med lyskurve. Dette er anvendt andre steder i landet med gode resultater. For at vurdere kommunens stisystem, skal det eksisterende stinet gennemgås, og der skal udarbejdes en oversigt over eventuelle manglende strækninger. De i Regionplan 2005 beskrevne retningslinier (punkt og ) for stier indarbejdes i Lyngby-Taarbæk Kommunes Kommuneplan 2009.

11 Kollektiv trafik 11 For at sikre alle borgerne mulighed for at komme rundt i kommunen - og for at mindske biltrafikkens miljøbelastning - skal den kollektive trafik prioriteres højt. Som led i kommunalreformen fik kommunen pr. 1. januar 2007 en funktion som bestiller og betaler af lokal kollektiv trafik (buskørsel). Det nye trafikselskab Movia udfører planlægning og rådgivning overfor kommunerne og sikrer desuden sammenhæng i den kommunale og regionale kollektive trafikbetjening. Lyngby-Taarbæk Kommune har indgået en fredsaftale med nabokommunerne om ikke at ændre på busdriften frem til udgangen af Lyngby-Taarbæk Kommune har i samarbejde med Movia i foråret 2007 udarbejdet en busplan for perioden , der skal danne ramme om det nye samarbejde. Planen indeholder oplysninger om den eksisterende kollektive trafik i kommunen samt handlingsforslag til forbedringer. Der udarbejdes en ny busplan hvert fjerde år. For at tiltrække så mange brugere som muligt, skal den kollektive trafik gøres bedre og mere attraktiv. Derfor er det vigtigt: - at Lyngby-Taarbæk Kommune fortsætter samarbejdet med kommunerne langs Ring 3 om en letbane mellem Glostrup og Lundtofte. - at spørgsmålet om en evt. servicebuslinie i kommunen undersøges nærmere med henblik på mulig koordinering af transportordninger på tværs af kommunens forvaltninger. - at der foretages en vurdering af cykelfaciliteter ved stationer og større busstoppesteder, med henblik på mulige forbedringer. Øget kollektiv trafik kan gøre det mere attraktivt for borgere med bil at lade bilen stå og anvende den kollektive trafik. En Servicebus er en handicapvenlig bus, der kører i fast rute og betjener indkøbscentre, lægehuse, rådhus og sociale og kulturelle institutioner. For at øge brugen af den kollektive trafik er det vigtigt, at der er gode cykelparkeringsforhold ved stationer. Cykelparkeringen ved stationerne søges derfor forbedret blandt andet gennem samarbejde med DSB. Inden for de næste 10 år forventes det, at biltrafikken generelt vil stige med op til 30%. Øget biltrafik vil alt andet lige betyde større utryghed, flere trafikuheld og mere trafikstøj. Dette understreger vigtigheden af at undersøge, hvordan man kan øge brugen af den kollektive trafik. I Regionplan 2005 (punkt 6.1.7) henvises til Masterplan Denne plan er afløst af Lokalbaneplan fra 2006 udarbejdet af HUR Trafik. Heri fremgår det, at Nærumbanen kan opgraderes i form af kvalitetsløft på standsningssteder. Dette indarbejdes i Kommuneplan For at forbedre den kollektive trafiks fremkommelighed, kan der bl.a. anvendes busbaner, busprioritering i signaler mv.

12 12 Skoleveje Skolevejene skal sikres, gerne med udgangspunkt i færdselssikkerhedsområder, så det bliver trygt at færdes til og fra skole. Børn, der er trafikmodne, skal selv kunne gå eller cykle til skole. I samarbejde med skoler og institutioner undersøges de trafikale problemer omkring skoler, fritidsordninger, områdecentre og daginstitutioner. I skolevejsredegørelsen, der udarbejdes hvert 4. år opstilles prioriterede forslag til løsning af de udpegede problemer. Den aktuelle skolevejsredegørelse gælder frem til udgangen af 2008, hvorefter der skal udarbejdes en ny for perioden Skoler og institutioner skal deltage aktivt i forbedring af de trafikale og miljømæssige forhold. Bl.a. ved oplysning til forældre om fordelene ved at cykle og gå til skole i modsætning til transport i bil. Børn, der tidligt får lov at færdes i trafikken (eventuelt i følge med voksne), bliver bedre til at læse og forstå trafikken og dermed bedre trafikanter. Der kan ikke sættes nogen præcis alder for, hvornår et barn kan færdes alene i trafikken. Det afhænger af barnets modenhed samt skolevejen. En tommelfingerregel siger, at børn skal være år, før de kan vurdere afstanden til en kørende bil og bilens fart. Den kollektive trafik bør tilpasses skolerne, så den også er en attraktiv mulighed. Utryghed er afgørende for, om forældre tør lade deres børn færdes alene til skole. Hvis der er utrygge eller uheldsbelastede steder på skolevejen, vælger forældre ofte at køre deres børn til skole. De mange biler foran skolen giver store sikkerhedsmæssige problemer for de bløde trafikanter, og den negative spiral opstår: Flere børn køres - mere utryghed - flere børn køres osv. Derfor skal der løbende arbejdes med at forbedre sikkerheden ved skolerne. Et nyt virkemiddel til forbedring af sikkerheden på skolevejen er anvendelse af variable hastighedstavler. At tavlerne er variable vil sige, at de tænder og slukker efter et forudindstillet program. Således nedsætter de i perioder hastigheden på en kortere strækning nær skolen. I forbindelse med ændringer af skoledistrikter vurderes de trafikale forhold, for at sikre elevernes skolevej bedst muligt.

13 Trafiksikkerhed 13 Antallet af alvorligt - og let tilskadekomne skal reduceres med mindst 40% i år 2012 i overensstemmelse med Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget er revideret og vedtaget i Folketinget i foråret Derfor opsættes nye mål for 2012, idet den nye målsætning er en 40 pct. reduktion i både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne i Det betyder for Lyngby-Taarbæk Kommune, at den nye målsætning for 2012: Under 12 alvorligt tilskadekomne Under 17 lettere tilskadekomne Der opstilles ikke mål for antallet af dræbte, da dette tal er så lavt, at den statistiske tilfældighed vil være stor. (I 2005 var der 2 dræbte). Efter kommunalreformen, hvor de tidligere amtsveje er overgået til kommunen, er det totale antal uheld ca. 150 om året. Heraf er antallet af uheld på de tidligere amtsveje ca. 60. Der udarbejdes en trafiksikkerhedsplan, hvor der skal indgå forslag til indsatsområder og midler. Indsatsområder kan f.eks. være hastighed, cyklister, kryds og spiritus, som anbefalet i Færdselskommissionens handlingsplan. De særlige uheldsbelastede kryds og strækninger (sorte pletter) udpeges. For hver sort plet udarbejdes forslag til forbedring af forholdene. Kampagner er en vigtig del af trafiksikkerhedsarbejdet, da det kan være med til at ændre trafikanternes adfærd. Holdningsbearbejdning er en vigtig og lang proces. Ofte er bilister ikke klar over, hvor hurtigt de kører. Opstilling af kommunens fartvisere er et middel til at gøre bilister opmærksomme på deres hastighed.

14 14 Trafikmiljø Støj og luftforurening fra trafikken kan mindskes. På Klampenborgvej ved Lyngby Hovedgade kører der ca biler i døgnet. Vejen er så bred, at grænseværdierne ikke overskrides. Som følge af et EU direktiv skal der udarbejdes en kortlægning af trafikstøjen fra vejene i kommunen. Arbejdet udføres i samarbejde med 10 andre kommuner i Storkøben havn, og forventes afsluttet medio Med udgangspunkt i støjkortlægningen udarbejdes en støjhand lingsplan med inddragelse af kommunens borgere. Denne forventes afsluttet medio Trafikstøj afhænger af trafikmængde, hastighed, vejbelægning og andelen af tung trafik. Trafikstøjen kan mindskes ved fortsat brug af støjsvage belægninger på trafikvejene. Brugen af miljøvenlige transportformer skal stimuleres. Se afsnit om kollektiv trafik og stier. For at opnå en effektiv støjreduktion skal trafikken enten halveres, eller hastigheden skal sættes ned med 15 km/t. I Regionplan 2005 (punkt ) fremgår det, at hvis landzonearealer udlægges til støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at de vejledende krav til støj fra bl.a. veje overholdes. Desuden fremgår det, at støj fra eventuelt nye veje i landzone så vidt muligt skal overholde vejledende regler til støj i eksisterende boligområder. Disse retningslinier indarbejdes i Kommuneplan Luftforureningen er generelt faldende på grund af fornyelse af bilparken. Det største pro blem er udslippet af partikler fra dieselbiler. Dette kan mindskes ved at anvende partikelfiltre på dieselbiler. Udover kommunens egne biler stilles der krav til kommunens transportører om at anvende partikelfiltre på dieselbiler. Luftforurening er primært et problem, når trafikken i en gade er over ca biler i døgnet. Samtidig skal vejen være smal med høj bebyggelse på begge sider. Beregninger indikerer, at grænseværdierne for luftforurening fra trafikken ikke overskrides i Lyngby-Taarbæk. CO 2 opstår ved forbrænding af bl.a. olie og benzin og er med til at øge drivhuseffekten. Trafikkens andel udgør ca. 20% af Danmarks samlede CO 2 udslip.

15 Boligområder 15 Hastigheden i boligområderne dæmpes. Hastigheden i boligområderne kan sænkes ved etablering af færdselssikkerhedsområder. I et færdselssikkerhedsområde er hastigheden normalt lavere end 50 km/t og den er tilpasset vejene og det omgivne miljø. Færdselssikkerhedsområder etableres i samarbejde med beboerne i området. Det er vigtigt, at få den gennemkørende tungvognstrafik (akseltryk over 3,5 ton) ud af boligområderne, og Bymidten og dermed søge at minimere trafikgener forårsaget af uvedkommende tungvognskørsel gennem disse områder. Uvedkommende tungvognskørsel skal afvikles på trafikvejene. Problemet vurderes i forbindelse med etablering af færdselssikkerhedsområder. Hvis beboerne på en enkelt vej ønsker at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger på vejen til 30 km er dette muligt, hvis det ikke giver væsentlige gener for andre veje. På de lokale veje med smalle kørebaner færdes biler og cykler mellem hinanden. En nedsættelse af bilernes hastighed vil øge trygheden og trafiksikkerheden. Erfaringen viser, at for hver 1 km/t gennemsnitshastigheden sænkes, falder antallet af trafikuheld med ca. 3%. Desuden afhænger uheldenes alvorlighed nøje af hastigheden. Det gælder især for de bløde trafikanter. Alligevel kører mange bilister med væsentlig højere hastighed end tilladt. Alt taler for at nedsætte bilernes fart gennem en målrettet hastighedsplanlægning.

16 16 BYMIDTEN Trafikken skal afvikles med passende fremkommelighed og i forhold til, at Kgs. Lyngby er et større detailhandelscenter. Parkeringssøgende skal primært ledes til og fra Bymidten via Klampenborgvej. I 2006 vedtog Kommunalbestyrelsen Trafikplan og projektkatalog for Lyngby Bymidte. I rapporten er der beskrevet 32 projekter for Bymidten. De projekter, der ikke er udført, er nævnt i samme rækkefølge som i rapporten. 2 venstresvingbaner i krydset Klampenborgvej/Kanalvej. Sikring af krydset Buddingevej/Jernbanepladsen. Buddingevej/Engelsborgvej Forlængelse af højresvingbane. Udvidelse af rampe til Omfartsvejen fra Lyngby Hovedgade. Forlænget venstresvingbane i krydset Lyngby Hovedgade/Jægersborgvej. Udvidelse af Buddingevej til 4 spor gennem viadukten. Forlængelse af Firskovvej til Jægersborgvej. Lukning af Lyngby Torv (Ndr. Torvevej). Parkeringssøgesystem. Betalt parkering. Sikring af indkørsel fra Lyngby Torv (Ndr. Torvevej) til Rådhuset. Gågade på Lyngby Hovedgade. Pladsdannelse på Lyngby Torv. Pladsdannelse mellem Gasværksvej og Lyngby Hovedgade. Cykelsti på Lyngby Hovedgade mellem Jernbanepladsen og Jægersborgvej. Forbedrede cykelforhold på Lyngby Hovedgade (Toftebæksvej Jernbanevej). Dobbeltrettet fællessti ved Stades Krog. Forbedring af kryds på Lyngby Hovedgade ved Rustenborgvej og Gl. Lundtoftevej. Cykelsti på Firskovvej mellem Klampenborgvej og Ermelundsstien. Stirute vest for banen med ny stibro over kanalen. Sti forbi Lyngby Station vest for banen Sikret stikrydsning ved Hollandsvej for sti vest for banen. Cykelsti på Nørgaardsvej mellem Kanalvej og Firskovvej. Forbedring af cykelparkering. Forbedring af tilgængeligheden for bl.a. handicappede. Ændret linieføring for linie 170 eller 183. Servicebus. Citybus. Letbane langs Ring 3 Tilgængelighed til butikker.

17 Trafikken og byudviklingen i Bymidten er knyttet tæt sammen. Derfor behandles de trafikale forhold i Bymidten i forbindelse med Fokusstrategi for Kgs. Lyngby. 17

18 18 miljøvurdering I Miljøministeriets vejledning om miljøvurdering fremgår det, at kommuneplanstrategier som udgangspunkt ikke er omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering, idet disse strategier normalt ikke fastsætter bindende rammer for fremtidige anlægsarbejder. Da Fokus-strategi for trafik ikke indeholder sådanne bindende rammer, er der ikke behov for at udarbejde en miljøvurdering af Fokusstrategien. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal foretages en Miljøkonsekvensvurdering for væsentlige projekter i kommunen. De væsentlige konkrete anlægsprojekter, der iværksættes med baggrund i Fokusstrategi for trafik, vil således blive Miljøkonsekvensvurderet. Kommunalbestyrelsen har på denne baggrund besluttet, at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af Fokus-strategi for trafik.

19 Fokus-strategi for trafik er en strategi for det videre trafikplanlægningsarbejde i Lyngby-Taarbæk Kommune. Fokus-strategi for Trafik er en af de fokus-strategier der indgår i Strategi De andre fire strategier drejer sig om Landskab og Mølleåen, Kgs. Lyngby, kulturarv og vidensby. Strategierne indeholder strategi for Agenda 21. Kommunen overtog i 2007 de tidligere amtsveje. Disse veje er nu indarbejdet i kommunes klassifikation. TRAFIK

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2007-2011

Trafikhandlingsplan 2007-2011 Trafikhandlingsplan 2007-2011 Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan 2007-2011 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 31.10.2007 FORORD Med Trafikhandlingsplan for 2007-2011 har Rudersdal Kommune vedtaget

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Høringsbemærkninger til Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018

Høringsbemærkninger til Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 Høringsbemærkninger til Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 Journalnr. : 20130410050 Dato... : 21. maj 2013 Nr. Indsigelse fra Resume af indsigelse Forvaltningens bemærkninger. Forvaltningens forslag

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Gammel Holte ruten Nuværende forhold Gammel Holte ruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Gammel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : 20150610087 Byggesag Dato : 23-06-2015 Byggesag Ref. : EVP Mødedato : Mødenr. : R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 Mødets dagsorden:

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier 5. Trafik info 43 5.1 Den trafikale infrastruktur En tidssvarende og velfungerende infrastruktur på trafik- og transportområdet er en væsentlig forudsætning for samfundsudviklingen. Det gælder områder

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling Skoleveje i Danmark - en artikelsamling 2 Skoleveje i Danmark INDHOLD S. 3 Skolevejspolitikken i Odense nu og fremover S. 5 Skolevejsanalyser i Danmark S. 9 Variable færdselstavlers betydning for sikre

Læs mere

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune 1. Indledning Vesthimmerlands Kommune har i 2015 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan gældende frem til 2018. Nærværende handlingsplan indeholder

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Inspirationsmøde om trafikafvikling og hvordan man vælger det bedste alternativ. Torsdag den 13. november 2014 1 Program Velkomst Karen Marie Lei, COWI Indledning

Læs mere

Grønne Cykelruter i København

Grønne Cykelruter i København Grønne Cykelruter i København Byplanlægger Lotte Bech, Vej & Park, Københavns Kommune, Njalsgade 13, 4.sal, 2300 København S, Tlf. 33 66 34 62, e-post lobec@btf.kk.dk Ingeniør M.IDA Thomas Gätke, Carl

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Fokus på byliv Carsten Henriksen, programchef i Odense Kommune Mobilitet og transportmiddelvalg Søren Junker, trafikplanlægger

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Biltrafikken på få men robuste veje

Biltrafikken på få men robuste veje Biltrafikken på få men robuste veje Ikke flere biler til og fra Midtbyen Mindre gennemfartstrafik Øget kapacitet på Ringgaden En ny trafikal hovedstruktur Den individuelle biltrafik udgør i dag en meget

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Notat om Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Greve Syd Køge Udarbejdet for Vejdirektoratet af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari August 2009 Indhold Indledning og oversigtsskema 3 Cykeltrafikken i Greve

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag D: Trafik ved Campus

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag D: Trafik ved Campus Trafikplan for Rønne 2011-2021 Bilag D: Trafik ved Campus Side 2 Bornholms Regionskommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 CAMPUS BORNHOLM 3 2 EKSISTERENDE TRAFIKBETJENING 3 3 VURDERING AF TRAFIKMÆNGDER 5 3.1 Vurdering

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Virkemiddelkatalog 2014-2020

Virkemiddelkatalog 2014-2020 2014-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 sprincipper 5 1.2 Generelle anbefalede mål for vejelementer 7 1.3 Skala til bestemmelse af vurderet trafiksikkerhed mv 10 2 VIRKEMIDLER I BYZONE 12

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Plan for bløde trafikanter... 3 2 Virkemidler... 4 2.1 Restriktive

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

R A P P O R T Stiplan November 2009

R A P P O R T Stiplan November 2009 RAPPORT Stiplan November 2009 Stiplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenspil med trafiksikkerhedsstrategien... 5 Indhold... 5 Mål og særlige fokusområder... 7 Skoler og turister særlige fokusområder...

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere