A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11"

Transkript

1 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11 Schumacher havde tinget et baadmandskab, som laa der paa fiske, til at skysse mig over fjorden, naar de fandt veiret brugbart. De førte en større baad, en saakaldt otring, som kunde taale at gaa under seil selv i svær storm, naar der var sørget for tilstrækkelig ballast; og efter hvad jeg kunde skjønne senere, havde baadmandskabet ikke noget øieblik næret ængstelse for veiret, men var mer bange for, at jeg skulde blive forskrækket og saaledes volde bryderi og vanskeligheder, naar det kneb som mest. Enden paa sagen blev, at jeg gik i baaden straks efter frokosten og slap lykkelig over. Den første halvmil var sjøen saa blank som et speil, den næste og sidste halvmil stod sjøen i rok over det hele. Men da baaden som sagt kunde bære seil om end kun en liden lap, stod det ikke længe paa at seile en halv mil. Men en merkelighed var det, at med det samme vor seilads var tilendebragt, stilnede stormen av i et øieblik. Havde vi altsaa taget paa vei en halv time senere end skeet, vilde vi ikke paatruffet noget uveir, men dette voldte os altsaa heller ingen skade, det bare indbragte en hæderlig omtale fra høvedsmandens side, fordi jeg ikke havde vist tegn til frygt. Man kaldte det floveir, naar der paa varme sommerdage pludselig brød en stormbyge løs fra syd, rasede nogen timer og saa gik braat over til blekstille. Jeg blev engang paa embedsreise liggende veirfast i Nufsfjord fra den ene dag til ud paa formiddagen den næste. Jeg overnattede i stedets høilade og led ingen overlast forøvrigt; jeg havde niste med som altid naar jeg reiste et længere stykke vei inden præstegjeldet. Ved denne leilighed blev jeg vidne til en side av husskikken hos finnerne, som jeg før ikke havde havt anledning til at se paa nært hold. Det var slaattetid, en ungdom, søn av norske forældre og for et par aar siden konfirmeret av mig, var beskjæftiget med at slaa udenfor huset. Solen skinnede ganske stærkt saa det [kan] hænde, han kjendte sig sved og slidt. Pludselig kastede han ljaaen og kom ind i stuen, hvor jeg sad alene, og satte sig paa en bænk som var fastgjort til væggen uden at mæle et ord. Saa med et strækte han haanden paa en hylde, som befandt sig over hans hoved, og fyldte næven med noget fra en trææske, som stod paa hylden, det lignede paafaldende den vognsmørelse, som kjendes under navn av grease. Lidt efter gjorde hans anden haand et greb op paa den samme hylde og førte med sig et stykke fladbrød. Saa smurte den første haand sit fedtstof ud over brødet, som saa blev spist. Det var altsaa et slags mellemfrokost arrangeret av tjenestegutten og for ham selv uden nogen medvirken fra værtskabets side. Han gjorde det fordi det stak ham, og det var intet brud paa husets tone. Senere paa dagen holdtes maaltid for den hele husstand. Maden bestod av kogt rødfisk eller uer, som i nogen dage havde ligget nedgravet i fjæren for at faa den rette pikante smag. Den fyldte huset med en meget stram lugt. Fisken var oplagt i et noksaa stort trætraug, saa meget som der kunde ligge, naar stykkerne stabledes op i en pyramide. Øverest i denne var lavet en kraterformet fordybning, hvori anbragtes en spølkum med fersk torskelevertran. Dette madfad blev nu sat paa en trækrak. Rundt denne leirede saa familien sig paa gulvet og nød sin mad. Med fingrene skiltes fisken fra benene og hvert stykke dyppedes i tran sausen, før det førtes til munden. Det var dagens hovedmaaltid. Dette var nu nærmest et kapitel om baadreiser i uveir, og sligt maa nok en gjøre bekjendtskab med, naar han i 8 aar er embedsmand paa et veirhaardt sted som Loppen. Men jeg mindes da ogsaa mangen baadreise, hvor vi mil efter mil nød godt av det skjønneste sommerveir. En aften ved høisommertid efter at have forrettet gudstjeneste i Øksfjord, steg jeg i baaden for at reise til det andet anneks, Hasvik. Veiens længde blev anslaaet til 5 sjømil. Himmelen var klar, og solen Web: E-post: 1

2 gik ikke ned der, hvor vi for frem den nat. Det blev nemlig baade midnat og morgen, inden vi kom frem; thi det var blikstille den hele vei, saa vi maatte ro os frem hver tomme. Dette faldt jo, som rimelig kunde være, ikke just i skyssfolkenes smag, som ikke fik nogen hjælp av seilet en hjælp som Finmarksfiskeren omhyggelig indkasserer, saa snart dertil findes ringeste leilighed, For mig derimod som passager var den hele tur en nydelse, der jeg laa i bagskotten paa et mageligt renskinds leie og passierte eller røgte eller blundede som det kunde falde. Paa denne tur benyttede jeg leiligheden til med egne øine at give agt paa den meget omtalte midnatssol. Der blev nemlig ofte sagt av usagkyndige sørlændinger, at midnatssolen skulde eie en egen glans, som kunde observeres paa denne tid av døgnet. Horisonten mod nord var saa fri, at vi reiste i solskin den hele vei, og da det led mod midnat, sad jeg med uhret i haanden, beredt til at nyde midnatstimens særegne høitidelighed. Men den særegne glans saa jeg intet til. Nu var det som sagt ved høisommertid, saa at solen stod paa sit høieste midnatspunkt. Dersom ikke uhret havde sagt mig, at det var midnat, vilde jeg sørlændingen ikke kunnet sige det. Solens høide paa himmelen og lysstyrke svarede efter mit skjøn nærmest til høisommersolen ved kl. 5-6 om eftermiddagen sørpaa. Som alt sagt blev turen meget trættende for skyssen, og da folkene nok fra begyndelsen skjønte, at dette vilde blive tilfældet, havde de ogsaa beregnet at faa sig en styrkelse underveis. Efter ca 1 ½ mils fart passerte vi tæt forbi en holme, hvor en del seifiskere f. t. havde tilhold. Disse blev anraabt fra vor baad: Kan vi faa sei? Ja, vel! I en fart blev seien hentet og tilgjort, i en stor gryde tændte vore folk et baal og over dette blev seien kogt i en mindre gryde i sjø. Denne fremgangsmaade sagdes at yde nogen erstatning for det manglende salt. Sikkert er, at seien smagte godt. Jeg fik nemlig ogsaa min rigelige andel, serveret kogende hed paa laaget av en nisteløb, som jeg stadig medførte paa længere turer. Seien var jo ikke kjøbt. Ved slige anledninger er det en visstnok uskreven men derfor ikke mindre myndig vedtægt, at den, som netop er ifærd med at drage fisken av havet, yder gratis kogfisk til en tilfældig trængende. I sligt godveir som vi havde paa denne baadfærd var det for mig en sand fornøielse at være passager. Synet av det store, aabne hav var mig da en sand vederkvædelse, jeg syntes at føle, at brystkassen ordentlig udvidede sig paa samme tid som rummet blev rummeligere. Den videre horisont giver stødet til mere vidtrækkende tanker og større forventninger. Somme tider kunde det jo hænde, at den rene magsveir med sin smile vind kunde falde saaledes paa tvers av vor kurs, at reisen varede et urimeligt antal timer. Spesielt mindes jeg en hjemreise fra Hasvik, som medtog 18 timer, og godt var det, at vi var hjemme og vel forvaret efter de 18 timer, thi en halv times tid efter at vi var kommet skikkelig paa land, brød det løs et uveir, som vilde gjort det urimeligt at fare. En anden hjemreise fra Hadsel, som altid vil holde sig i min erindring, var av en helt anden art. Vi tog av sted fra Hasvik en søndags aften i deilig sommersol og til at begynde med speilklar sjø. Men dette var kun til at begynde med. Vi kunde, da vi stødte fra land, saavidt skimte en ørende liden taageplet stige op av nordvesthavet. Men taagepletten var saa liden, at ingen tillagde den nogen vægt, eller vi tænkte som saa, at vel var det skodde i vente, men det vilde vare længe, før den kom did, hvor vi var. Men vi havde ikke været paa sjøen en halv time før sjøen begyndte at kruse sig under en let bris fra den kant, hvor skodden saaes. Og et øieblik senere var vi aldeles indhyllet. Vi kunde ikke øine landkjending paa nogen kant. Heldigvis befandt vi os paa rummeligt hav og lagt kurs før skodden kom. Men noget andet hjælpemiddel til at holde kursen end vinden, som kom med skodden, havde vi ikke. Heldigvis varede det ikke længe før skodden lættede saavidt, at vi øinede nogen solbelyste bjergtoppe og skjønte snart at det vi saa var det høieste av øen Silden. Da vidste vi, hvor vi befandt os, og opdagede med det samme, at vinden havde hjulpet os til at hode uforandret kurs gjennem hele skoddebeltet. Web: E-post: 2

3 Forskjellen mellem flod og fjære kunde under mit nordlandsliv medføre bryderi naar vi skulde til eller fra land, idet strandkanten er saa flad og grund, at et langt stykke, som er farbart med baad i flodtid, det er ved fjære et fast landskab av vaad sand, bedækket med tang og store stene. Er man altsaa kommen til stedet i flodtid og har fæstet baaden i forhold dertil, saa kan det jo hænde, at man skal forlade stedet ved fjære, og da maa baaden kjøres et langt stykke, før den er paa sjøen. Dette tilfælde hændte mig rigtignok ikke i Finmarken, hvor jeg derimod kom i en smule berøring med en anden vanskelighed. Jeg har nævnt øen Silden. En dag var jeg paa tur derhen for at avholde skoleeksamen. Skolestedet laa paa den del av øen, som vendte ud mod havet, og hvor derfor ogsaa de stor havsjøer brød stærkt ved land. Nu var imidlertid havet roligt, kun at der merkedes smaa dønninger efter tidligere storm. Skydsen kunde derfor med lethed andøve sin baad): lægge den i stilling og kurs efter behov uden hinder av braat og brand. Men dette fritog ikke mandskabet for det bryderi at anvende den omhyggeligste forsigtighed ved landingen. Tingen var, at skjønt øen paa alle kanter dannede en brat avhældning mod havet og som følge derav var forsynet med dybt vand lige ind til fjæren paa de fleste steder, var formationen paa dette sted mod sædvane slig, at landskabets steile linie oven vande blev brudt netop i fjæren, saa at landingsstedet var grundt langt ud over. Samtidig var denne grunding stærkt opfyldt av store, men skjulte stene, som i tilfælde av bølgende hav kom tilsyne i bølgedalene. Det skjønnes let, at hvis en baad befandt sig lige over en slig sten i det øieblik den blev tør, vilde baaden vælte. Men alt dette kjendte min høvedsmand heldigvis til av von hoven sagen og av denne kundskabskilde havde han tillige erhvervet oplysning om, efter hvilke mærker i land han skulde sigte for at lægge baaden i den eneste rende som aabnede adgang til at komme helskindet i land. Det er kun de ægte sjømandsnaturer, som rent instinktmæssig bruger den methode, at naar et sligt emne kommer paa tale mellem fagfolk som f. eks. et landingssteds vanskelighed, saa nøier de sig ikke med at høre beskrivelsen av vanskeligheden, men de vil ogsaa vide, hvorledes den overvindes. Og hvad de har hørt om dette punkt, husker de paa en prik, om de mange aar bagefter staar overfor den beskrevne vanskelighed. Min skyss klarede sagen uden spor av ulempe, men jeg skjønte, det var høvedsmandens gløghed, som herved spillede hovedrollen. Han angav nemlig høilydt, hvordan han havde hørt man skulde manøvrere, naar en baad skulde føres i land her. Forholdene i Finmarkens landdistrikter omkring midten av det 19. aarhundrede og en tid fremover var endda saa primitive, at det var en meget udbredt praksis, naar en ny prest kom til distiktet, da saa fort som muligt at lægge beslag paa ham ikke bare til geistlig gjerning, men ogsaa til at udføre mest mulig kommunalt arbeide. Somme tider bar man sig i det stykke altfor stundesløst ad. Saaledes havde man hvad mig angaar, valgt mig ind i herredets ligningskommission, før jeg var kommet tilstede, altsaa før nogen paa stedet kunne tage maal av mig i nogensomhelst henseende. Skridtet var vel nærmest begrundet i trangen til en pennefør mand. i det stykke havde man den gang der ikke andre at ty til end lensmanden og handelsmændene eller presten, og da stillingen som ligningskommissionens formand og protokolfører var baade brysom, kjedelig og ulønnet, var den ikke eftertragtet, mens man vel gjorde regning paa, at naar man puttede presten ned i kommissionen, før han kunde protestere, var man hjulpen for det første. Jeg var den gang saa lidet lovkyndig at jeg ikke vidste, at jeg som prest kunde undslaa mig for dette hverv, og sto derfor i stillingen i 2 aar. Lidt over et aar efter ankomsten til mit første prestegjæld blev jeg yderligere indviklet i stedets kommunale affærer, idet jeg blev indvalgt som medlem av stedets formandskab. Dette havde intet gjøre med min brugbarhed eller ubrugbarhed som kommunemand, i hvilken henseende jeg endnu slet ikke havde været prøvet. Min opfatning var og er, at det hele var resultatet av et intrigespil, for at faa den hidtil fungerende ordfører ud av kommunestyret. Han var handelsmand med ret til Web: E-post: 3

4 brændevinssalg i drammevis. Det var let at overtale baade hans kunder og almuesfolket i det hele til den antagelse, at han gjorde sig umage for at mele sin egen kage, og at det derfor vilde tjene til helsebod for det kommunale stel, hvis han ble fjernet fra ordførerstillingen. Jeg kan intet bevis føre hverken for eller imod den gjængse opfatning, jeg ved kun at valget av min ringhed blev drevet igjennem, og at fogden, som forestod det høstting da valget foregik, sikkert var personlig aktiv for det opnaaede resultat. Dette førte mig ind paa et omraade, som efter almindelig opfatning ligger langt fjernet fra prestens kaldsmæssige gjøremaal. Men det stod jo ikke til mig at hindre det hændte, og paa den anden side er der intet i veien for at være prest ogsaa under udførelsen av kommunale forretninger. Hvorvidt dette lykkedes mig, skal jeg ikke udtale mig om. Naar jeg her omtaler tingen, er det nærmest for at nævne aarsagen til, at jeg under mit ophold i Finmarken fik leilighed til at bli bekjendt med større dele av dette ultima Thule end det ellers vilde været mig muligt. Avholdelsen av de saakaldte amtsformandskaber, svarende til de nu værende fylkesting, ansaaes ikke bare som møder til opgjør av budgetter o. l., men tillagdes ogsaa betydning i civilisatorisk og nationalistisk retning, og av hensyn til Finmarkens beliggenhed langt borte fra Norges hjerte, men samtidig paa en lang linie i nært naboskab med Russland, fandt man, at amtformandskabets møder burde avholdes skiftevis i amtets forskjellige byer. Da jeg nu samtidig med at bli indvalgt i formandskabet ogsaa blev ordfører, blev følgen den, at jeg temmelig hovedkulds maatte reise til amtformandskabet, der skulde avholdes i Vadsø. Denne min stilling som ordfører i Loppen & Øksfjord herred, - en stilling som jeg beholdt indtil jeg i 1875 frabad mig gjenvalg medførte at jeg uden udgift av min private kasse fik foretage reiser til alle Finmarksbyerne og under møderne, som gjerne medtog en uges tid, kunde gjøre mig saa nogenlunde lokalkjendt paa stedet. Ogsaa den ting kunde jeg indhøste som en frugt av min kommunale værdighed, at jeg under møderne blev hvirvlet ind i stedets høieste selskabssving. Det var nemlig meget almindeligt i den tid, at ordførerne under amtets formandskabs møder blev indkvarteret som private gjæster hos byens borgere, ligesom der i regelen blev arrangeret mindst et, men stundom flere aftenselskaber til ære for denne amtskorporation og dens spidser): amtmand og fogder. Under mit første nærvær som ordfører for mit herred ved amtsformandskabsmøtet i Vadsø høsten 1869 boede jeg nok for betaling hos en logisvært, hvis navn jeg nu har glemt, men ellers var jeg bestandig indkvarteret som gjæst. Saaledes i 1870 hos min kjøbmand, konsul Berger i Hammerfest, og i 1871 hos daværende foged og sorenskriver i Varanger, Blackstad senere amtmand i Finmarken og endda senere rigsadvokat. For en saa ringe og avsidesliggende størrelse som presten i Loppen var der selvfølgelig store civilisatoriske fordele forbundet med disse reiser og forretninger. Man kom i berøring om end til dels kun flygtig og forbigaaende med mange mennesker, embedsbrødre og andre, som hver for sig maatte yde en sit bidrag av kultur gjennem udvidet syn paa livet og dybere indsigt i menneskenaturens væsen. I samværets stunder havde jeg sikkert kun altfor ringe sans for de større værdier herved, men jeg mindes med glæde mange ansigter fra hin tid, og jeg føler mig takskyldig for den mangeartede elskværdighed, som de allerfleste havde til overs for mig uden vederlag. Den eldgamle strid mellem by og landdistrikt angaaende økonomiske interesser strakte sig selvfølgelig ind i Finmarkens amtsformandskabs forhandlinger, særlig høit gik stridens bølger høit angaaende utnyttelsen av rentemidlerne av Finmarkens brændevinsavgiftskasse. Av og til traf det da, at debatterne kunde blive langvarige, kjedelige, heftige og ikke altid bare godartede. Men imellem kunde der saa midt i stridens hede danne sig rent uformodet en saa komisk situation, at latteren ikke kunde holdes tilbage verken av bys eller landrepresentanter, men brød løs som et styrtebad og havde et ikke ringe forsonende moment over sig. Saaledes husker jeg Web: E-post: 4

5 efter en nok saa stormende debat en votering, hvor stemmerne for og imod stod saa lige, at resultat var avhængigt av, hvorledes en stemme skulde fortolkes, der var avgivet saaledes, at vedkommende først havde reist sig, men ogsaa sat sig igjen før stemmer blev talt. Begge de stridende parter vilde drage hans stemme over paa sin side selvfølgelig, og da han selv omsider erklærte sig for siddende (Det antoges almindelig, at han selv oprindelig ikke havde vidst, hvorledes han skulde stemme.), og han saa av den tabende part blev foreholdt: Men De reiste Dem jo? svarede han: Det var bare for at spøtte. (Stormende latter.) Manden var og vel ikke med urette anset for meget enfoldig. Dette synes at finde stadfæstelse i, hvad man fortalte om hans opfatning av sin stilling som opsynsmand i forstvæsenets tjeneste. Han skulde naturligvis som saadan værne skogen mod ulovlig hugst, men da han selv trængte tremateriale, men ikke i en fart kunde erhverve bevilgning til hugst, hvad gjør han saa? Han hugger uden bevilgning de trær han behøver, melder saa bagefter sig selv for ulovlig hugst og ledsager meldingen med indbetaling av den bestemte mulkt. Dermed, mente han, maatte alle parter være vel tilfredse, paa samme tid som han i snever vending havde forstaaet at sno sig behændig forbi et skarpt hjørne i tilværelsen. At der maatte forefalde mange debatter i et amtsformandskab, er en selvfølgelig ting, og at de som forlanger ordet, søger at gjøre sit bedste i retning av ordets brug, er lige saa indlysende. Jeg mindes ingen som kunde siges at gjøre sig noget særdeles i retning av veltalenhed, derimod husker jeg et par, som var mange av os en skræk ved sine talers længde og trættende foredrag. Allerværst var det, at naar det traf sig saa, at de blev hinandens modstandere i diskussionen. Til alt det anførte ogsaa at enhver av dem absolut vilde beholde det sidste ord og derfor vanskelig kunde bli ferdige. De to jeg her sigter til, var sogneprest Belsheim i Sydvaranger og lensmand Hinberg i Kvalsund eller Hammerfest landsogn, begge meget forstandige mænd. Sognepresten skulde jo ifølge sin stilling være vel bevandt med at vælge sine ord, men kunde sommetider være mindre heldig. En dag han talte til fordel for et andragende fra hans kommune om bidrag til udvendig paneling av et skolehus, vilde han til støtte oplyse, at kommunen allerede havde udført en del av panelingen, men maatte stanse av mangel paa penge. Han udtalte, at kommunen havde gjort noget bortmed den ene væg hvilket mindede saa stærkt om en lignende talemaade av helt anden mening, at de fleste i forsamlingen trak paa smilebaandet. Jeg har aldrig reist udenlands, skjønt jeg mer end en gang er blit opfordret til i det mindste at gjøre en tur til Kjøbenhavn, hvor jeg [havde?] slægtninger. Alligevel har jeg da netop paa grund av min deltagelse i amtsformandskabet nogen timer staaet paa udenlandsk grund. Dette hændte, da jeg i 1871 deltog i amtsformandskabet i Vadsø. Postskibene eller hvad der var det samme - Hamburgerrutens skibe, som vi maatte benytte baade til og fra disse møder, kom til Vadsø en gang ugentlig. Vi maatte saaledes bli paa stedet ugen tilende enten vi havde noget at bestille eller ei. Denne gang traf det saa, at vi fik en dag til overs. Vor daværende amtmand, J. Holmboe, senere statsraad i det Selmerske ministerium fra 1874, var en stilfuld mand med megen takt og fin levemaade. Ved forhandlingernes avslutning udtalte, at han agtede at benytte morgendagen til en officiell besigtigelse av de den gang nok saa nyanlagte veie i Sydvaranger. Han vilde i den anledning leie lokalskibet til overfarten fra Vadsø og inbød hele amtsformandskabet til at gjøre turen over fjorden med Antagelig gjorde alle, som ikke var særlig forhindret, brug av denne elskværdige indbydelse. Det var jo paa forhaand indlysende, at for de fleste vilde aldrig en lignende anledning tilbyde sig til et billigt besøg i ukjendte og paa sin maade interessante egne. Og udflugten var virkelig hyggelig Jeg ser herved bort fra, at stormen eller ialfald kulingen paa overfarten til Sydvaranger førte sjøsygens kvaler over svagere naturer. Disse havde jo en stund sine svære kampe. Jeg ser endnu tydelig for mig provst Ottesen til Vadsø staaende paa et luftigt sted for at gjøre modstand til det Web: E-post: 5

6 yderste, eftersom han nødig vilde bøie under et nederlags aag. Han lod ikke av, saa længe jeg saa ham, at føre det frimodige sprog, men blev samtidig mer og mere bleg og tilsidst usynlig. Mengden av passagerer var visst ved denne leilighed større, end lokalskibet var vant til at føre, og da alle disse mennesker skulde have livsophold og der ikke var noget hotel eller gjæstgiversted at ty til, naar vi var steget fra borde, maatte selvfølgelig skibets kjøkken for leiligheden faa et rigere utstyr end vanlig, men jeg har grund til at tro, at dette for en stor del skeede paa den maade, at Vadsø s mægtige kjøbmand, der udgjorde vort værtskab i land, udstrakte dette ogsaa til skibet, idet de førte en hel del viktualier om bord. Skibet lagde sig for anker ved Kirkenes indtil amtmanden var færdig med sin inspektion, der medtog adskillige timer. Efter landstigningen holdt amtsformandskabets medlemmer sig samlet en stund, mens vi in corpore avlagde visit hos handelsmanden paa Kirkenes Figenschou hedte han visst og derefter hos den stormægtige lensmand Clerk paa Elvenes. Senere delte korporationen sig, idet en del spadserede med amtmanden til Jarfjorden, mens en anden avdeling fornemmelig prester slog sig sammen for at tage med elvebaad paa Pasvigelven en ¼ mils vei til den russiske kirke i Boris Gleb, der som uflytbar helligdom ved grænsebestemmelsen fik beholde en liden kvadratrude russisk grund midt i det norske landomraade. Besøget til Boris Gleb udgjør min eneste udenlandsreise. Web: E-post: 6

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 omfavne hvemsomhelst. De danner i saa henseende en diamentral kontrast til Kvænerne (Finlænderne). Disse har, saa vidt mit kjendskab til dem rækker, gjennemgaaende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9 et lidet hjem med en jordflæk og nogen husdyr, stod i et saadant forhold til Solnør og dets herskab, at de gjorde regning paa, at vi som herskabets gjæster

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG 1917 llerede i 1840 1850 var Thomasine Gyllembourg-Ehrensvards Noveller enyndet Læsning i danske Familier. Det er snart hundrede Aar siden, og de fleste Prosaskribenter

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 8

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 8 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 8 Hvad der nu laa nærmest forhaanden var udløsning av kaldsbrev, ordination og sidst men ikke mindst: eksamen i lappisk. Det paalaa nemlig prester, der skulde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Mörrum 29/5-1/6 2014

Mörrum 29/5-1/6 2014 Mörrum 29/5-1/6 2014 Endelig kom turen til Mörrum. Vi var 5 seniorer og 2 juniorer tilmeldt. Vi kørte fra Hørsholm torsdag morgen kl. 04.00. Kenneth ville køre senere. Forventningerne til at fange den

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere