A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11"

Transkript

1 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11 Schumacher havde tinget et baadmandskab, som laa der paa fiske, til at skysse mig over fjorden, naar de fandt veiret brugbart. De førte en større baad, en saakaldt otring, som kunde taale at gaa under seil selv i svær storm, naar der var sørget for tilstrækkelig ballast; og efter hvad jeg kunde skjønne senere, havde baadmandskabet ikke noget øieblik næret ængstelse for veiret, men var mer bange for, at jeg skulde blive forskrækket og saaledes volde bryderi og vanskeligheder, naar det kneb som mest. Enden paa sagen blev, at jeg gik i baaden straks efter frokosten og slap lykkelig over. Den første halvmil var sjøen saa blank som et speil, den næste og sidste halvmil stod sjøen i rok over det hele. Men da baaden som sagt kunde bære seil om end kun en liden lap, stod det ikke længe paa at seile en halv mil. Men en merkelighed var det, at med det samme vor seilads var tilendebragt, stilnede stormen av i et øieblik. Havde vi altsaa taget paa vei en halv time senere end skeet, vilde vi ikke paatruffet noget uveir, men dette voldte os altsaa heller ingen skade, det bare indbragte en hæderlig omtale fra høvedsmandens side, fordi jeg ikke havde vist tegn til frygt. Man kaldte det floveir, naar der paa varme sommerdage pludselig brød en stormbyge løs fra syd, rasede nogen timer og saa gik braat over til blekstille. Jeg blev engang paa embedsreise liggende veirfast i Nufsfjord fra den ene dag til ud paa formiddagen den næste. Jeg overnattede i stedets høilade og led ingen overlast forøvrigt; jeg havde niste med som altid naar jeg reiste et længere stykke vei inden præstegjeldet. Ved denne leilighed blev jeg vidne til en side av husskikken hos finnerne, som jeg før ikke havde havt anledning til at se paa nært hold. Det var slaattetid, en ungdom, søn av norske forældre og for et par aar siden konfirmeret av mig, var beskjæftiget med at slaa udenfor huset. Solen skinnede ganske stærkt saa det [kan] hænde, han kjendte sig sved og slidt. Pludselig kastede han ljaaen og kom ind i stuen, hvor jeg sad alene, og satte sig paa en bænk som var fastgjort til væggen uden at mæle et ord. Saa med et strækte han haanden paa en hylde, som befandt sig over hans hoved, og fyldte næven med noget fra en trææske, som stod paa hylden, det lignede paafaldende den vognsmørelse, som kjendes under navn av grease. Lidt efter gjorde hans anden haand et greb op paa den samme hylde og førte med sig et stykke fladbrød. Saa smurte den første haand sit fedtstof ud over brødet, som saa blev spist. Det var altsaa et slags mellemfrokost arrangeret av tjenestegutten og for ham selv uden nogen medvirken fra værtskabets side. Han gjorde det fordi det stak ham, og det var intet brud paa husets tone. Senere paa dagen holdtes maaltid for den hele husstand. Maden bestod av kogt rødfisk eller uer, som i nogen dage havde ligget nedgravet i fjæren for at faa den rette pikante smag. Den fyldte huset med en meget stram lugt. Fisken var oplagt i et noksaa stort trætraug, saa meget som der kunde ligge, naar stykkerne stabledes op i en pyramide. Øverest i denne var lavet en kraterformet fordybning, hvori anbragtes en spølkum med fersk torskelevertran. Dette madfad blev nu sat paa en trækrak. Rundt denne leirede saa familien sig paa gulvet og nød sin mad. Med fingrene skiltes fisken fra benene og hvert stykke dyppedes i tran sausen, før det førtes til munden. Det var dagens hovedmaaltid. Dette var nu nærmest et kapitel om baadreiser i uveir, og sligt maa nok en gjøre bekjendtskab med, naar han i 8 aar er embedsmand paa et veirhaardt sted som Loppen. Men jeg mindes da ogsaa mangen baadreise, hvor vi mil efter mil nød godt av det skjønneste sommerveir. En aften ved høisommertid efter at have forrettet gudstjeneste i Øksfjord, steg jeg i baaden for at reise til det andet anneks, Hasvik. Veiens længde blev anslaaet til 5 sjømil. Himmelen var klar, og solen Web: E-post: 1

2 gik ikke ned der, hvor vi for frem den nat. Det blev nemlig baade midnat og morgen, inden vi kom frem; thi det var blikstille den hele vei, saa vi maatte ro os frem hver tomme. Dette faldt jo, som rimelig kunde være, ikke just i skyssfolkenes smag, som ikke fik nogen hjælp av seilet en hjælp som Finmarksfiskeren omhyggelig indkasserer, saa snart dertil findes ringeste leilighed, For mig derimod som passager var den hele tur en nydelse, der jeg laa i bagskotten paa et mageligt renskinds leie og passierte eller røgte eller blundede som det kunde falde. Paa denne tur benyttede jeg leiligheden til med egne øine at give agt paa den meget omtalte midnatssol. Der blev nemlig ofte sagt av usagkyndige sørlændinger, at midnatssolen skulde eie en egen glans, som kunde observeres paa denne tid av døgnet. Horisonten mod nord var saa fri, at vi reiste i solskin den hele vei, og da det led mod midnat, sad jeg med uhret i haanden, beredt til at nyde midnatstimens særegne høitidelighed. Men den særegne glans saa jeg intet til. Nu var det som sagt ved høisommertid, saa at solen stod paa sit høieste midnatspunkt. Dersom ikke uhret havde sagt mig, at det var midnat, vilde jeg sørlændingen ikke kunnet sige det. Solens høide paa himmelen og lysstyrke svarede efter mit skjøn nærmest til høisommersolen ved kl. 5-6 om eftermiddagen sørpaa. Som alt sagt blev turen meget trættende for skyssen, og da folkene nok fra begyndelsen skjønte, at dette vilde blive tilfældet, havde de ogsaa beregnet at faa sig en styrkelse underveis. Efter ca 1 ½ mils fart passerte vi tæt forbi en holme, hvor en del seifiskere f. t. havde tilhold. Disse blev anraabt fra vor baad: Kan vi faa sei? Ja, vel! I en fart blev seien hentet og tilgjort, i en stor gryde tændte vore folk et baal og over dette blev seien kogt i en mindre gryde i sjø. Denne fremgangsmaade sagdes at yde nogen erstatning for det manglende salt. Sikkert er, at seien smagte godt. Jeg fik nemlig ogsaa min rigelige andel, serveret kogende hed paa laaget av en nisteløb, som jeg stadig medførte paa længere turer. Seien var jo ikke kjøbt. Ved slige anledninger er det en visstnok uskreven men derfor ikke mindre myndig vedtægt, at den, som netop er ifærd med at drage fisken av havet, yder gratis kogfisk til en tilfældig trængende. I sligt godveir som vi havde paa denne baadfærd var det for mig en sand fornøielse at være passager. Synet av det store, aabne hav var mig da en sand vederkvædelse, jeg syntes at føle, at brystkassen ordentlig udvidede sig paa samme tid som rummet blev rummeligere. Den videre horisont giver stødet til mere vidtrækkende tanker og større forventninger. Somme tider kunde det jo hænde, at den rene magsveir med sin smile vind kunde falde saaledes paa tvers av vor kurs, at reisen varede et urimeligt antal timer. Spesielt mindes jeg en hjemreise fra Hasvik, som medtog 18 timer, og godt var det, at vi var hjemme og vel forvaret efter de 18 timer, thi en halv times tid efter at vi var kommet skikkelig paa land, brød det løs et uveir, som vilde gjort det urimeligt at fare. En anden hjemreise fra Hadsel, som altid vil holde sig i min erindring, var av en helt anden art. Vi tog av sted fra Hasvik en søndags aften i deilig sommersol og til at begynde med speilklar sjø. Men dette var kun til at begynde med. Vi kunde, da vi stødte fra land, saavidt skimte en ørende liden taageplet stige op av nordvesthavet. Men taagepletten var saa liden, at ingen tillagde den nogen vægt, eller vi tænkte som saa, at vel var det skodde i vente, men det vilde vare længe, før den kom did, hvor vi var. Men vi havde ikke været paa sjøen en halv time før sjøen begyndte at kruse sig under en let bris fra den kant, hvor skodden saaes. Og et øieblik senere var vi aldeles indhyllet. Vi kunde ikke øine landkjending paa nogen kant. Heldigvis befandt vi os paa rummeligt hav og lagt kurs før skodden kom. Men noget andet hjælpemiddel til at holde kursen end vinden, som kom med skodden, havde vi ikke. Heldigvis varede det ikke længe før skodden lættede saavidt, at vi øinede nogen solbelyste bjergtoppe og skjønte snart at det vi saa var det høieste av øen Silden. Da vidste vi, hvor vi befandt os, og opdagede med det samme, at vinden havde hjulpet os til at hode uforandret kurs gjennem hele skoddebeltet. Web: E-post: 2

3 Forskjellen mellem flod og fjære kunde under mit nordlandsliv medføre bryderi naar vi skulde til eller fra land, idet strandkanten er saa flad og grund, at et langt stykke, som er farbart med baad i flodtid, det er ved fjære et fast landskab av vaad sand, bedækket med tang og store stene. Er man altsaa kommen til stedet i flodtid og har fæstet baaden i forhold dertil, saa kan det jo hænde, at man skal forlade stedet ved fjære, og da maa baaden kjøres et langt stykke, før den er paa sjøen. Dette tilfælde hændte mig rigtignok ikke i Finmarken, hvor jeg derimod kom i en smule berøring med en anden vanskelighed. Jeg har nævnt øen Silden. En dag var jeg paa tur derhen for at avholde skoleeksamen. Skolestedet laa paa den del av øen, som vendte ud mod havet, og hvor derfor ogsaa de stor havsjøer brød stærkt ved land. Nu var imidlertid havet roligt, kun at der merkedes smaa dønninger efter tidligere storm. Skydsen kunde derfor med lethed andøve sin baad): lægge den i stilling og kurs efter behov uden hinder av braat og brand. Men dette fritog ikke mandskabet for det bryderi at anvende den omhyggeligste forsigtighed ved landingen. Tingen var, at skjønt øen paa alle kanter dannede en brat avhældning mod havet og som følge derav var forsynet med dybt vand lige ind til fjæren paa de fleste steder, var formationen paa dette sted mod sædvane slig, at landskabets steile linie oven vande blev brudt netop i fjæren, saa at landingsstedet var grundt langt ud over. Samtidig var denne grunding stærkt opfyldt av store, men skjulte stene, som i tilfælde av bølgende hav kom tilsyne i bølgedalene. Det skjønnes let, at hvis en baad befandt sig lige over en slig sten i det øieblik den blev tør, vilde baaden vælte. Men alt dette kjendte min høvedsmand heldigvis til av von hoven sagen og av denne kundskabskilde havde han tillige erhvervet oplysning om, efter hvilke mærker i land han skulde sigte for at lægge baaden i den eneste rende som aabnede adgang til at komme helskindet i land. Det er kun de ægte sjømandsnaturer, som rent instinktmæssig bruger den methode, at naar et sligt emne kommer paa tale mellem fagfolk som f. eks. et landingssteds vanskelighed, saa nøier de sig ikke med at høre beskrivelsen av vanskeligheden, men de vil ogsaa vide, hvorledes den overvindes. Og hvad de har hørt om dette punkt, husker de paa en prik, om de mange aar bagefter staar overfor den beskrevne vanskelighed. Min skyss klarede sagen uden spor av ulempe, men jeg skjønte, det var høvedsmandens gløghed, som herved spillede hovedrollen. Han angav nemlig høilydt, hvordan han havde hørt man skulde manøvrere, naar en baad skulde føres i land her. Forholdene i Finmarkens landdistrikter omkring midten av det 19. aarhundrede og en tid fremover var endda saa primitive, at det var en meget udbredt praksis, naar en ny prest kom til distiktet, da saa fort som muligt at lægge beslag paa ham ikke bare til geistlig gjerning, men ogsaa til at udføre mest mulig kommunalt arbeide. Somme tider bar man sig i det stykke altfor stundesløst ad. Saaledes havde man hvad mig angaar, valgt mig ind i herredets ligningskommission, før jeg var kommet tilstede, altsaa før nogen paa stedet kunne tage maal av mig i nogensomhelst henseende. Skridtet var vel nærmest begrundet i trangen til en pennefør mand. i det stykke havde man den gang der ikke andre at ty til end lensmanden og handelsmændene eller presten, og da stillingen som ligningskommissionens formand og protokolfører var baade brysom, kjedelig og ulønnet, var den ikke eftertragtet, mens man vel gjorde regning paa, at naar man puttede presten ned i kommissionen, før han kunde protestere, var man hjulpen for det første. Jeg var den gang saa lidet lovkyndig at jeg ikke vidste, at jeg som prest kunde undslaa mig for dette hverv, og sto derfor i stillingen i 2 aar. Lidt over et aar efter ankomsten til mit første prestegjæld blev jeg yderligere indviklet i stedets kommunale affærer, idet jeg blev indvalgt som medlem av stedets formandskab. Dette havde intet gjøre med min brugbarhed eller ubrugbarhed som kommunemand, i hvilken henseende jeg endnu slet ikke havde været prøvet. Min opfatning var og er, at det hele var resultatet av et intrigespil, for at faa den hidtil fungerende ordfører ud av kommunestyret. Han var handelsmand med ret til Web: E-post: 3

4 brændevinssalg i drammevis. Det var let at overtale baade hans kunder og almuesfolket i det hele til den antagelse, at han gjorde sig umage for at mele sin egen kage, og at det derfor vilde tjene til helsebod for det kommunale stel, hvis han ble fjernet fra ordførerstillingen. Jeg kan intet bevis føre hverken for eller imod den gjængse opfatning, jeg ved kun at valget av min ringhed blev drevet igjennem, og at fogden, som forestod det høstting da valget foregik, sikkert var personlig aktiv for det opnaaede resultat. Dette førte mig ind paa et omraade, som efter almindelig opfatning ligger langt fjernet fra prestens kaldsmæssige gjøremaal. Men det stod jo ikke til mig at hindre det hændte, og paa den anden side er der intet i veien for at være prest ogsaa under udførelsen av kommunale forretninger. Hvorvidt dette lykkedes mig, skal jeg ikke udtale mig om. Naar jeg her omtaler tingen, er det nærmest for at nævne aarsagen til, at jeg under mit ophold i Finmarken fik leilighed til at bli bekjendt med større dele av dette ultima Thule end det ellers vilde været mig muligt. Avholdelsen av de saakaldte amtsformandskaber, svarende til de nu værende fylkesting, ansaaes ikke bare som møder til opgjør av budgetter o. l., men tillagdes ogsaa betydning i civilisatorisk og nationalistisk retning, og av hensyn til Finmarkens beliggenhed langt borte fra Norges hjerte, men samtidig paa en lang linie i nært naboskab med Russland, fandt man, at amtformandskabets møder burde avholdes skiftevis i amtets forskjellige byer. Da jeg nu samtidig med at bli indvalgt i formandskabet ogsaa blev ordfører, blev følgen den, at jeg temmelig hovedkulds maatte reise til amtformandskabet, der skulde avholdes i Vadsø. Denne min stilling som ordfører i Loppen & Øksfjord herred, - en stilling som jeg beholdt indtil jeg i 1875 frabad mig gjenvalg medførte at jeg uden udgift av min private kasse fik foretage reiser til alle Finmarksbyerne og under møderne, som gjerne medtog en uges tid, kunde gjøre mig saa nogenlunde lokalkjendt paa stedet. Ogsaa den ting kunde jeg indhøste som en frugt av min kommunale værdighed, at jeg under møderne blev hvirvlet ind i stedets høieste selskabssving. Det var nemlig meget almindeligt i den tid, at ordførerne under amtets formandskabs møder blev indkvarteret som private gjæster hos byens borgere, ligesom der i regelen blev arrangeret mindst et, men stundom flere aftenselskaber til ære for denne amtskorporation og dens spidser): amtmand og fogder. Under mit første nærvær som ordfører for mit herred ved amtsformandskabsmøtet i Vadsø høsten 1869 boede jeg nok for betaling hos en logisvært, hvis navn jeg nu har glemt, men ellers var jeg bestandig indkvarteret som gjæst. Saaledes i 1870 hos min kjøbmand, konsul Berger i Hammerfest, og i 1871 hos daværende foged og sorenskriver i Varanger, Blackstad senere amtmand i Finmarken og endda senere rigsadvokat. For en saa ringe og avsidesliggende størrelse som presten i Loppen var der selvfølgelig store civilisatoriske fordele forbundet med disse reiser og forretninger. Man kom i berøring om end til dels kun flygtig og forbigaaende med mange mennesker, embedsbrødre og andre, som hver for sig maatte yde en sit bidrag av kultur gjennem udvidet syn paa livet og dybere indsigt i menneskenaturens væsen. I samværets stunder havde jeg sikkert kun altfor ringe sans for de større værdier herved, men jeg mindes med glæde mange ansigter fra hin tid, og jeg føler mig takskyldig for den mangeartede elskværdighed, som de allerfleste havde til overs for mig uden vederlag. Den eldgamle strid mellem by og landdistrikt angaaende økonomiske interesser strakte sig selvfølgelig ind i Finmarkens amtsformandskabs forhandlinger, særlig høit gik stridens bølger høit angaaende utnyttelsen av rentemidlerne av Finmarkens brændevinsavgiftskasse. Av og til traf det da, at debatterne kunde blive langvarige, kjedelige, heftige og ikke altid bare godartede. Men imellem kunde der saa midt i stridens hede danne sig rent uformodet en saa komisk situation, at latteren ikke kunde holdes tilbage verken av bys eller landrepresentanter, men brød løs som et styrtebad og havde et ikke ringe forsonende moment over sig. Saaledes husker jeg Web: E-post: 4

5 efter en nok saa stormende debat en votering, hvor stemmerne for og imod stod saa lige, at resultat var avhængigt av, hvorledes en stemme skulde fortolkes, der var avgivet saaledes, at vedkommende først havde reist sig, men ogsaa sat sig igjen før stemmer blev talt. Begge de stridende parter vilde drage hans stemme over paa sin side selvfølgelig, og da han selv omsider erklærte sig for siddende (Det antoges almindelig, at han selv oprindelig ikke havde vidst, hvorledes han skulde stemme.), og han saa av den tabende part blev foreholdt: Men De reiste Dem jo? svarede han: Det var bare for at spøtte. (Stormende latter.) Manden var og vel ikke med urette anset for meget enfoldig. Dette synes at finde stadfæstelse i, hvad man fortalte om hans opfatning av sin stilling som opsynsmand i forstvæsenets tjeneste. Han skulde naturligvis som saadan værne skogen mod ulovlig hugst, men da han selv trængte tremateriale, men ikke i en fart kunde erhverve bevilgning til hugst, hvad gjør han saa? Han hugger uden bevilgning de trær han behøver, melder saa bagefter sig selv for ulovlig hugst og ledsager meldingen med indbetaling av den bestemte mulkt. Dermed, mente han, maatte alle parter være vel tilfredse, paa samme tid som han i snever vending havde forstaaet at sno sig behændig forbi et skarpt hjørne i tilværelsen. At der maatte forefalde mange debatter i et amtsformandskab, er en selvfølgelig ting, og at de som forlanger ordet, søger at gjøre sit bedste i retning av ordets brug, er lige saa indlysende. Jeg mindes ingen som kunde siges at gjøre sig noget særdeles i retning av veltalenhed, derimod husker jeg et par, som var mange av os en skræk ved sine talers længde og trættende foredrag. Allerværst var det, at naar det traf sig saa, at de blev hinandens modstandere i diskussionen. Til alt det anførte ogsaa at enhver av dem absolut vilde beholde det sidste ord og derfor vanskelig kunde bli ferdige. De to jeg her sigter til, var sogneprest Belsheim i Sydvaranger og lensmand Hinberg i Kvalsund eller Hammerfest landsogn, begge meget forstandige mænd. Sognepresten skulde jo ifølge sin stilling være vel bevandt med at vælge sine ord, men kunde sommetider være mindre heldig. En dag han talte til fordel for et andragende fra hans kommune om bidrag til udvendig paneling av et skolehus, vilde han til støtte oplyse, at kommunen allerede havde udført en del av panelingen, men maatte stanse av mangel paa penge. Han udtalte, at kommunen havde gjort noget bortmed den ene væg hvilket mindede saa stærkt om en lignende talemaade av helt anden mening, at de fleste i forsamlingen trak paa smilebaandet. Jeg har aldrig reist udenlands, skjønt jeg mer end en gang er blit opfordret til i det mindste at gjøre en tur til Kjøbenhavn, hvor jeg [havde?] slægtninger. Alligevel har jeg da netop paa grund av min deltagelse i amtsformandskabet nogen timer staaet paa udenlandsk grund. Dette hændte, da jeg i 1871 deltog i amtsformandskabet i Vadsø. Postskibene eller hvad der var det samme - Hamburgerrutens skibe, som vi maatte benytte baade til og fra disse møder, kom til Vadsø en gang ugentlig. Vi maatte saaledes bli paa stedet ugen tilende enten vi havde noget at bestille eller ei. Denne gang traf det saa, at vi fik en dag til overs. Vor daværende amtmand, J. Holmboe, senere statsraad i det Selmerske ministerium fra 1874, var en stilfuld mand med megen takt og fin levemaade. Ved forhandlingernes avslutning udtalte, at han agtede at benytte morgendagen til en officiell besigtigelse av de den gang nok saa nyanlagte veie i Sydvaranger. Han vilde i den anledning leie lokalskibet til overfarten fra Vadsø og inbød hele amtsformandskabet til at gjøre turen over fjorden med Antagelig gjorde alle, som ikke var særlig forhindret, brug av denne elskværdige indbydelse. Det var jo paa forhaand indlysende, at for de fleste vilde aldrig en lignende anledning tilbyde sig til et billigt besøg i ukjendte og paa sin maade interessante egne. Og udflugten var virkelig hyggelig Jeg ser herved bort fra, at stormen eller ialfald kulingen paa overfarten til Sydvaranger førte sjøsygens kvaler over svagere naturer. Disse havde jo en stund sine svære kampe. Jeg ser endnu tydelig for mig provst Ottesen til Vadsø staaende paa et luftigt sted for at gjøre modstand til det Web: E-post: 5

6 yderste, eftersom han nødig vilde bøie under et nederlags aag. Han lod ikke av, saa længe jeg saa ham, at føre det frimodige sprog, men blev samtidig mer og mere bleg og tilsidst usynlig. Mengden av passagerer var visst ved denne leilighed større, end lokalskibet var vant til at føre, og da alle disse mennesker skulde have livsophold og der ikke var noget hotel eller gjæstgiversted at ty til, naar vi var steget fra borde, maatte selvfølgelig skibets kjøkken for leiligheden faa et rigere utstyr end vanlig, men jeg har grund til at tro, at dette for en stor del skeede paa den maade, at Vadsø s mægtige kjøbmand, der udgjorde vort værtskab i land, udstrakte dette ogsaa til skibet, idet de førte en hel del viktualier om bord. Skibet lagde sig for anker ved Kirkenes indtil amtmanden var færdig med sin inspektion, der medtog adskillige timer. Efter landstigningen holdt amtsformandskabets medlemmer sig samlet en stund, mens vi in corpore avlagde visit hos handelsmanden paa Kirkenes Figenschou hedte han visst og derefter hos den stormægtige lensmand Clerk paa Elvenes. Senere delte korporationen sig, idet en del spadserede med amtmanden til Jarfjorden, mens en anden avdeling fornemmelig prester slog sig sammen for at tage med elvebaad paa Pasvigelven en ¼ mils vei til den russiske kirke i Boris Gleb, der som uflytbar helligdom ved grænsebestemmelsen fik beholde en liden kvadratrude russisk grund midt i det norske landomraade. Besøget til Boris Gleb udgjør min eneste udenlandsreise. Web: E-post: 6

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 omfavne hvemsomhelst. De danner i saa henseende en diamentral kontrast til Kvænerne (Finlænderne). Disse har, saa vidt mit kjendskab til dem rækker, gjennemgaaende

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13 Forholdene i Tromsøsundet var jo i mange maader forskjellige fra dem, jeg havde lært at kjende i Finmarken. Saaledes havde Tromsøsundets menighed paa omkring

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14 Emissærernes kvartalsberetninger maatte tages i forvar til benyttelse, naar styrets aarsberetning skulde udarbeides for hovedbestyrelsen i Stavanger. Dette

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 12

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 12 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 12 Der saa jeg det ynkeligste Gudshus jeg nogensinde har seet: et lidet av tømmerstokker oplaftet bygværk, ikke større i omfang end en sørlandsk meget fattig

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 4

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 4 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 4 Jeg for min del havde jo allerede sat til livs saa meget Flødegrød som jeg kunde fordøie den dag. Og derfor var det vel, at synet og Forstanden af Konens

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde.

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. ISBN: 978-82-93134-65-7 (epub), 978-82-93134-66-4 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, 18.09.1874 I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Jens Andreas Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella) Med illustrasjoner av Wilhelm Peters

Jens Andreas Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella) Med illustrasjoner av Wilhelm Peters bokselskap.no, 2015 Jens Andreas Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1891 (Alb. Cammermeyer, Kristiania/Kjøbenhavn). Digitaliseringen er basert på fil fra

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Amtmandens Døtre. Camilla Collett. bokselskap.no. Camilla Collett: Amtmandens Døtre. Teksten er lastet ned fra bokselskap.

Amtmandens Døtre. Camilla Collett. bokselskap.no. Camilla Collett: Amtmandens Døtre. Teksten er lastet ned fra bokselskap. bokselskap.no. Camilla Collett: Amtmandens Døtre. Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Amtmandens Døtre Camilla Collett 1854-55 Forfatterens forord til 3. utg. 1879 FØRSTE DEL Del I, kap. 1 Del I, kap.

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Alexander L. Kielland. Arbeidsfolk. bokselskap.no/høgskolen i Oslo og Akershus 2015

Alexander L. Kielland. Arbeidsfolk. bokselskap.no/høgskolen i Oslo og Akershus 2015 bokselskap.no/hioa, 2015 Alexander L. Kielland: Arbeidsfolk Teksten følger 1. utgave, 1881 (Gyldendalske Boghandels Forlag, Kjøbenhavn) og er basert på skannet og ocr-lest fil fra Nasjonalbiblioteket/nb.no.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende

Læs mere

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer bokselskap.no, 2015 Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1881 (Alb. Cammermeyer, Kristiania). Digitaliseringen er basert på fil fra Nasjonalbiblioteket (nb.no)

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 75/02 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Saalbach, Østrig, 8.2. 17.2.2002 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport,

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 16. Han iførte sig jakkesættet, og da han trådte ud af døren til badeværelset, fik han et anerkendende blik af Jenny.

Julemandens arv. Kapitel 16. Han iførte sig jakkesættet, og da han trådte ud af døren til badeværelset, fik han et anerkendende blik af Jenny. Kapitel 16 Johnny vågnede ved lyden af en rindende vand fra badeværelset. Han satte sig op og strakte sin lidt ømme krop. Først en nattesøvn i et telt på Galapagos, så en kort og mindre komfortabel lur

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at erhverve.

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at erhverve. 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Danmark A/S Islands Brygge 7 2300 København S Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klager i forbindelse med, at ovn

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende!

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Der er endnu ikke to uker, siden posten gik og der er vel endnu

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Seks år på Madagaskar

Seks år på Madagaskar [ Forside ] Seks år på Madagaskar Erindringer og oplevelser av Gotfred Petersen M. M. [ side II ] Disse erindringer og oplevelser nedskrevet for noen og firti år siden Kunde muligens finne en beskjeden

Læs mere

Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU)

Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU) H Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU) Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto Iittp://www.arcliive.org/details/samlededramatisk04lieib SAMLEDE

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Dikken Zwilgmeyer. Som kvinder er. Seks fortællinger

Dikken Zwilgmeyer. Som kvinder er. Seks fortællinger HIOA/bokselskap.no, 2013 Dikken Zwilgmeyer: Som kvinder er Teksten følger 1. utgave (1895) og er basert på skannet og ocr-lest fil fra Nasjonalbiblioteket/Bokhylla.no. Korrekturlest og tilrettelagt av

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing 1 Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm Puplishing Eventyret over alle Eventyr Forlaget: Grimm Puplishing Forfatter: Kasper Adsbøll Layout:

Læs mere