Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Transkript

1 Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet. De fire 7. klasser bor i Neptun og de to 8. klasser og to 9. klasser bor i Uranus. Til hvert hjemområde er knyttet et selvstyrende lærerteam. Til hver klasse er der knyttet minimum 2 klasselærere. Læring og faglighed I udskolingen bliver eleverne mere fokuserede på det faglige og deres fremtidige videreuddannelse efter 9. klasse. Dette går fint i spænd med, at skoledagen bliver længere, fagene fylder mere, med deraf mere forberedelse, som kræver mere tid til fordybelse. Alle elever gennemlever puberteten i løbet af udskolingen; fra stadig at være et barn, når de begynder i 7. klasse, til at være unge, selvstændige, næsten voksne, når de forlader skolen efter 9. klasse. Denne proces forløber meget forskelligt for alle, og spredningen både med hensyn til modenhed og faglighed vil naturligt være stor også inden for den enkelte klasse. Det er en tid, som

2 er præget af et stigende ønske om løsrivelse og selvstændighed i forhold til alle voksne både forældre og lærere. Arbejdsformen i udskolingen Projektarbejde Projektarbejdet er fortsat det bærende element i undervisningen. Det forstår vi i udskolingen sådan, at der i nogle perioder arbejdes med mindre faglige projekter inden for et enkelt fagområde, og i andre perioder mere tværfagligt, eventuelt inden for et beslægtet fagområde som f.eks. naturfagene. I indeværende skoleår er der særligt fokus på at udarbejde en egentlig projektkanon for klassetrin. Derved sikres faglig progression og sammenhæng for alle elever i udskolingen. Arbejdsformerne varierer over året; nogle gange vil der være tale om et egentligt projektforløb med alle projektarbejdsformens elementer, andre gange arbejdes der mere temaorienteret, og i perioder vil der være faglige kursusforløb. Fordybelsen er helt central, uanset hvilken metode vi anvender. Der lægges desuden vægt på, at eleverne lærer at mestre forskellige fremlæggelses- og formidlingsformer. Fremmedsprog og den daglige dosis I udskolingen fylder to fremmedsprog en del i skemaet. Det 2. fremmedsprog (tysk/fransk) har anderledes vilkår end de øvrige fag. Det er vores erfaring, at eleverne lærer det bedst ved mindre

3 daglige/ugentlige doser end ved, at vi koncentrerer timerne i få projekter. Derfor indgår tysk/fransk kun i mindre grad i projektperioderne. De små fag på skemaet Vores elever spørger ofte, hvornår de skal undervises i de små fag som f.eks. kristendom, historie, biologi eller geografi, fordi de oplever, de sjældent har faget. Fagene har i snit 1-2 ugentlige skematimer og fylder derfor kun lidt i den samlede timefordeling. En hel uge med f.eks. biologi i 9. klasse vil stort set have opbrugt alle årets timer! Periodelæsning og tværfaglige projektforløb er vores eneste mulighed for at tilgodese disse fag på en meningsfuld måde, og derfor vil eleverne indimellem opleve, at der er langt imellem, at de små fag optræder selvstændigt på skemaet Læringsstrategier Læring er centralt i enhver folkeskole. På Hellerup skole bruger vi forskellige læringsstrategier for at sikre, at hvert enkelt barn/ung lærer mere, at han/hun lærer at lære, samt at han/hun lærer, hvordan han/hun lærer bedst. En af de væsentlige måder at sikre dette på, er ved at arbejde med forskellige indgange til den unge, også kaldet læringsporte eller læringsstrategier. På Hellerup skole arbejder vi blandt andet med læringsstile. Det betyder konkret, at vi i læringssituationer tager hensyn til, at nogle unge lærer bedst nyt og svært gennem bevægelse, andre gennem behovet for at røre, se eller høre. Vi bruger også vores fantastiske fysiske rammer til at sikre et fleksibelt læringsmiljø, hvor der både er larme-zoner, stille-zoner, samt zoner med fx mere lys eller mørke. Som skole har vi endvidere opmærksomhed på at tilegne os ny viden om neurologi, og læringspædagogik, så vi hele tiden følger med og inkorporerer de nyeste læringsstrategier i vores pædagogiske praksis. Det være sig fx Cooperative learning samt forskellige Class-room management tilgange. Endelig differentieres læringssituationen ofte via holddannelse, hvor der tages hensyn til fx det faglige niveau, køn, samt elevernes læringspræferencer. Der er en stor spredning hos vores elever, både i modenhed og fagligt niveau, og derfor arbejder vi i udskolingen ofte med holddeling på tværs af de enkelte klasser og undertiden på tværs af hjemområder. Evaluering og dokumentation

4 I udskolingen vægter vi faglig progression højt og evaluerer derfor løbende vores projekter og andre faglige forløb. Evaluering foregår på mange måder, lige fra den løbende dialog, vi som undervisere har med den enkelte elev dagligt, over sjove og anderledes evalueringer med mangfoldige kreative "ansigter" som f.eks. quizzer, vejrsymboler, spil etc., til de klassiske karakterer, mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger, prøver og elevplaner. Elevernes præsentationer og skriftlige opgaver evalueres altid, både med en karakter og en udtalelse. For at sikre progression gemmes opgaverne i elevernes portefølje (ringbind, computermappe eller lignende). Arbejdet med den individuelle elevplan, der tager sin begyndelse i løbet af september, vil i år foregå elektronisk, og den vil derfor blive et dynamisk og lettilgængeligt dokument. Årskarakterer I 8. og 9. klasse gives der karakterer. Årskarakterer gives 1. gang den 13. november Terminskarakterer 2. gang den 5. februar Terminskarakterer 3. gang den 23. april Uranus giver samtidig en uddybende udtalelse i faget idræt. Samarbejde mellem skole og hjem Et godt og tillidsfuldt samarbejdet mellem forældre og skole er af største betydning for den unges trivsel samt faglige og sociale udvikling. Et godt samarbejde beror på gensidig tillid og respekt samt på et godt kendskab til skolens mission, vision og værdigrundlag. Dette fremgår af Springbrættet, som ligger tilgængeligt på skolens hjemmeside, og som vi tilskynder alle forældre til at læse og forholde sig til. Selvom de unge nu klarer mange ting selv, er der fortsat brug for, at hjemmet holder sig orienteret om det daglige arbejde på skolen. Alle vigtige beskeder kommer fortsat på forældre-intra. Beskeder fra skolen findes dels på forældre-intras opslagstavle og dels på skolens hjemmeside. I løbet af året afholdes forældremøder, s/h-samtaler, kontaktforældremøder mm. Vi vil gerne opfordre klassernes forældre til at støtte op om klassens sociale liv - også i udskolingen og fortsætte klassens gode traditioner fra tidligere år. Forældrene opfordres også til at være initiativtagere til at få diskuteret nye spørgsmål, der begynder at dukke op som f.eks. de unges omgang med alkohol, fester og andre ting, der følger med at være teenager i dag. Det er ligeledes en god ide at bakke op om de møder med SSP, som skolen/den enkelte årgang arrangerer efter behov.

5 Elevadfærd Vi har i udskolingen i samarbejde med skolens ledelse besluttet at gøre elevadfærd til et særligt fokusområde. Vi tager udgangspunkt i, at mange elever giver udtryk for, at de ønsker et lækkert og æstetisk undervisningsmiljø. Vores opgave er derfor at understøtte de positive holdninger blandt eleverne, således at det bliver legalt at sige fra, når man oplever, at kammerater ikke omgås tingene på ordentlig vis. Afsløres hærværk på f.eks. møbler, toiletter, graffiti samt teknisk udstyr mm., vil det som regel ende med et økonomisk erstatningskrav fra skolen til hjemmet. Vi ser meget alvorligt på det, når eleverne ikke passer på vores fælles ejendom. Bøger der lånes i Univers til brug i undervisningen skal selvfølgelig bindes ind og passes på. Dvs. at de bor i elevernes lockere og tasker, når de ikke er i brug. Vi vil gerne have en pæn skole og nogle pæne hjemområder at færdes i, i det daglige. Vi har, som noget nyt, fået lagt gulvtæpper i begge udskolings-hjemområder, og der er indkøbt støvsugere, så de elever, der har dukse-opgaven, kan renholde tæpperne ordentligt. Praktiske forhold Stort og småt Hellerup skole er en indesko-skole, hvor alle elever og medarbejdere går med indesko, og stiller deres udesko på hylder ved indgangene. Alle elever har en locker, hvor de kan opbevare deres taske, mobiltelefoner, bøger mv. Busordning Skolen råder over en midlertidig busordning i den perioden, hvor der pågår tungt byggeri i området. Tider og ruter fremgår af planen på skoles hjemmeside. Kommunikation mellem skole og hjem Kommunikationen mellem hjemområdet og hjemmet foregår fortrinsvis på skoleintra. Ved sygefravær skal der gives meddelelse til klasselæreren, når man møder på skolen igen. Ved sygefravær på en dag med ekskursion skal man underrette den lærer, der skal med på ekskursionen, så vi undgår at vente forgæves. Ring evt. til en klassekammerat der er med på turen. Regn ikke med at s bliver læst fra morgenstunden! Ved længere tids sygefravær bør klasselærer og evt. skolens ledelse kontaktes.

6 Opslagstavlen på intra anvendes kun til informationer med relevans for alle i klassen. Udgangstilladelse Som udgangspunkt har alle elever udgangstilladelse, når de når 7. klasse. Man kan frit forlade skolens område, hvis man kan passe timerne. Udgangstilladelsen giver os desuden mulighed for at mødes andre steder end på skolen, når vi skal på ekskursioner. Eleverne vil også i den forbindelse kunne få fri på andre steder end skolen. Der vil dog altid være mulighed for hjemtransport i følgeskab med en lærer, hvis vi har rejst med offentlige transport-midler.