Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea (Version 2b )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea (Version 2b - 2011)"

Transkript

1 Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea (Version 2b ) Udarbejdet af arbejdsgruppe under Dansk Thyreoidea Selskab/Danske Endokrinologisk Selskab Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 1

2 Indhold Forord og kommissorium 3 Indledning 4 Epidemiologi 4 Kliniske risikomarkører som giver bestyrket mistanke om malignitet 5 Biokemiske prøver 5 Billeddiagnostik: Skintigrafi 5 Ultralyd 6 Andre billeddiagnostiske metoder 9 Patologi 9 Samlede rekommandationer 11 Appendix: Procedurevejledning vedr. biopsitagning af knuder i glandula thyroidea 12 Referencer 13 Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 2

3 Forord I relation til Dansk Thyreoidea Selskabs møde 22/ blev der nedsat en arbejdsgruppe med det formål at beskrive Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea. Kommissorium: Arbejdsgruppen skal beskrive forløbet fra en patient henvender sig hos en læge med en knude i glandula thyroidea til det tidspunkt, hvor der er taget stilling til den fortsatte plan i form af: kirurgisk behandling medicinsk behandling observationsforløb afslutning Produktet af arbejdsgruppens arbejde skal være en rapport: Kliniske retningslinjer for udredning af knuden i glandula thyroidea. Disse retningsliner skal så vidt det er muligt være evidensbaserede, og hvor dette ikke er muligt da baserede på ekspertvurderinger med de forbehold dette indebærer. Retningslinjerne skal ligge indenfor de overordnede rammer af de Europæiske retningslinjer, tilpasset danske forhold. Retningslinerne er tænkt som en overordnet ramme og lokale forhold eller interesser bør derfor ikke influere på arbejdet. Arbejdsgruppens arbejde inkluderer ikke at tage stilling til selve behandlingen af knuden (malign eller benign) eller til hvem der skal udføre denne behandling. Retningslinjerne skal erstatte de tidligere retningslinjer om diagnostik, s , samt afsnittet om cytologi, s. 12, i Guidelines-Thyreoideacancer (2005) fra Den Danske Thyreoideacancer Gruppe (DATHYRCA). Arbejdsgruppen har bestået af: Formand: Overlæge, ph.d., Birte Nygaard, Medicinsk endokrinologisk afd., Herlev Hospital Sekretær: 1. reservelæge, ph.d., Marie-Louise Hartoft-Nielsen, Medicinsk endokrinologisk afd., Bispebjerg Hospital Overlæge, ph.d., Finn Bennedbæk, Medicinsk endokrinologisk afd., Herlev Hospital Afdelingslæge, ph.d., Inge Bülow, Endokrinologisk afd., Aalborg Sygehus Overlæge Katalin Kiss, Patologi afd., Herlev Hospital Overlæge, dr.med, ph.d., Nils Knudsen, Medicinsk endokrinologisk afd., Bispebjerg Hospital Overlæge Henrik Møller, erstattes ved revision 2011 af overlæge, dr.med. Christian Hjort Sørensen, Øre-næse-hals afd., Gentofte Hospital Overlæge Peter Oturai, Klinik for klinisk fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Rigshospitalet Overlæge Hanne Rønning, Mamma Endokrin Klinik, kirurgisk afd., Århus Sygehus Rapporten er revideret efteråret 2011 Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 3

4 Indledning Det enkle og altafgørende spørgsmål der ønskes besvaret under udredning af knuden i gl. thyroidea er hvorvidt knuden er malign eller benign. Nedenstående anamnestiske, kliniske og parakliniske oplysninger kan pege i en retning: malign/benign, men ingen enkelt-parameter besidder tilstrækkelig høj diagnostisk styrke til alene at kunne give et sikkert svar. Anamnese Objektiv undersøgelse Blodprøver Skintigrafi (Tc-99m-pertechnetat eller I-123) Ultralydsundersøgelse Finnåls aspirationsbiopsi (FNB) Grovnåls biopsi (+/- TPO-farvning) Røntgen, CT, MR, F-18-FDG PET Ovennævnte punkter beskriver forskellige aspekter af gl. thyroideas morfologi og funktion hvorfor de tilsammen er i stand til at give en detaljeret og mere eller mindre komplet karakteristik af kirtlen. Knuden i gl. thyroidea kan være en klinisk manifestation af flere forskellige sygdomme i gl. thyroidea (solitær knude, multinodøs struma, cyste, hyperplasi, inflammatorisk sygdom og benign eller malign neoplasi). Tilgængelighed og ekspertise mht. flere af ovennævnte punkter (f.eks. diagnostiske rater for FNB) kan variere fra center til center. Det er derfor vanskelligt at angive en simpel entydig algoritme til udredning af patienten, der præsenterer sig med en knude i gl. thyroidea. Epidemiologi Knuder i glandula thyroidea forekommer hos en stor del af befolkningen. Den beskrevne forekomst vil være meget afhængig af de diagnostiske metoder, der anvendes, og af observatøren. Ved en dansk befolkningsundersøgelse (DanThyr 1997) fandtes distinkte knuder > 1 cm ved ultralydsundersøgelse hos 3 % af årige kvinder og 38 % af årige kvinder 1. Forekomsten af knuder var på trods af regionale forskelle i strumaforekomst ens i København og Aalborg, og forekomsten var ikke ændret 4 år efter jodering af salt i Danmark. Hos to tredjedele af personer med knuder fandtes flere knuder, og hos en tredjedel fandtes en solitær knude altså svarende til 1 % af årige og 10 % af årige. Multiple knuder fandtes halvt så hyppigt hos mænd som hos kvinder, mens solitære knuder fandtes hos 15 % færre mænd end kvinder. Data fra befolkningsundersøgelserne i Glostrup har tidligere vist, at ca. en tredjedel af ultralydspåviste, solitære thyroideaknuder i en tværsnitsundersøgelse repræsenterede kolde knuder ved efterfølgende Tc-skintigrafi. Opfølgning af disse 65 tilfældigt fundne, solitære, kolde knuder viste ikke umiddelbart tegn til malignitet 2. Man kan således estimere, at ca hovedsagligt ældre danskere har solitære, kolde thyroideaknuder på > 1 cm. Dette tal skal sammenholdes med en incidens af diagnosticeret thyroideacancer på tilfælde per år 3. En del af denne incidens repræsenterer endvidere mikrocarcinomer, hvis spontanforløb ikke er kendt. På basis af disse data kan drages nogle forsigtige konklusioner. Det er en stor opgave at selektere de Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 4

5 patienter, som bør opereres på mistanke om thyroideacancer, og med vores diagnostiske metoder i dag er opgaven vanskelig. Det er ikke indiceret at screene for asymptomatiske thyroideaknuder med f.eks. ultralydsundersøgelse. Det vil føre til en voldsom diagnostisk aktivitet, stor psykisk og fysisk belastning for patienterne og en række unødvendige operationer. Ultralydsundersøgelse af glandula thyroidea bør kun foretages på en klar indikation, da fundene kan være vanskelige at håndtere hos asymptomatiske personer. Kliniske risikomarkører som giver bestyrket mistanke om malignitet Følgende forhold skal skærpe mistanke om malignitet 4 : Thyroideacancer i familien Alder < 20 eller > 70år Hankøn Tidligere strålebehandling af hoved eller hals i barnealderen * Eksponering for radioaktivitet ved atomulykker o.lign. Stor knude (> 4 cm i diameter) Hurtigt voksende knude Smerter Fast eller hård konsistens Fiksation til omgivende strukturer Kompressions symptomer: dysfagi, dyspnø, recurrensparese (hæshed) Regional lymfadenopati * Tidligere anvendelse af lav-energi stråling mod benigne lidelser (f.eks. polypper). Der er ikke holdepunkter for at moderne høj-energi strålebehandling øger risikoen for udvikling af thyroideacancer. Biokemiske prøver I relation til udredning bør det afklares om patienten har højt eller lavt stofskifte ved måling af s- TSH og i tilfælde af abnorm s-tsh da også s-t3 og s-t4. Ved mistanke om Hashimotos thyroiditis måles anti-tpo. Måling af s-calcitonin har vist høj sensitivitet (100%) og specificitet på (95%) men lav positiv prædiktiv værdi (15%) 5 for diagnosen medullær thyroidea cancer, og indikation for rutinemæssig brug ved uselekterede patienter med knuder i gl. thyroidea er fortsat omdiskuteret i internationale guidelines 6. På det foreliggende findes der ikke indikation for rutinemæssig s-calcitonin måling på uselekterede danske patienter med knude i gl. thyroidea. Billeddiagnostik Skintigrafi Skintigrafi med Tc-99m-pertechnetat og I-123 giver oplysninger om Na-I-symporter (jod-pumpe) funktionen i gl. thyroidea dvs. giver et billede af den fysiologiske aktivitetsfordeling. Således kan thyroideavæv svarende til nodøse foci beskrives som værende meget aktive (hyperfungerende), med normal aktivitet (normofungerende) og med varierende grad af nedsat aktivitet (fra let Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 5

6 hypofungerende til ikke-fungerende). Hyperfungerende områder har en meget lav risiko for malignitet (< 1 %) og skal som udgangspunkt ikke biopteres (risiko for falsk-positiv cytologi). De kan med fordel behandles med radioaktivt jod. Hovedparten (77-94 %) af solitære knuder er ikke-fungerende og kun en mindre del af disse viser sig at være maligne (10-30 %). Derfor kan skintigrafi ikke alene afgøre om en knude i thyroidea er benign eller malign 4, 7. Amerikanske og europæiske anbefalinger har tidligere forbeholdt skintigrafi til patienter med supprimeret s-tsh og/eller multinodøs kirtel, da man har ment at patienter med autonomt, hyperfungerende knuder altid vil have supprimeret s-tsh 8, 9. I midlertidigt kan man ikke uden videre overføre den ovennævnte praksis til danske forhold da de citerede epidemiologiske studier primært har været udført i geografiske områder, der adskiller sig fra Danmark mht. jodindtagelsen i befolkningen og dermed forekomsten af knudestruma 10. Det er blandt andet vist at i joddepleterede områder vil autonomt, hyperfungerende knuder langt fra altid give anledning til suppression af s-tsh 11, 12. Thyroideaskintigrafi vil kunne identificere knuder med bevaret funktion og således spare en del patienter for unødig invasiv diagnostik og kirurgi 13. I nye internationale guidelines anbefales thyroideaskintigrafi at indgå i den initiale diagnostik af knuder i gl. thyroidea hos patienter som er bosiddende i områder (som Danmark) med aktuel eller tidligere jodmangel 6. Ultralydskanning Gl. thyroideas superficielle beliggenhed gør ultralydskanning (UL) af halsen ideel som diagnostisk billeddannende undersøgelse i evalueringen af en palpabel hævelse på forsiden af halsen 14. Undersøgelsen giver detaljeret information om morfologi og anatomi, men ikke funktionalitet, som opnås ved skintigrafi. Ikke palpaple knuder identificeres ligeledes let ved UL og tilfældige fund af knuder < 1 cm (incidentalomer) kræver kun sjældent yderligere evaluering. Ikke sjældent identificeres yderligere knuder således at en tilsyneladende solitær (ved palpation) knude snarere er en dominerende knude i en i øvrigt multinodøs gl. thyroidea 4. Tabel 1. Fordelene/ulempe ved ultralydsskanning af gl. thyreoidea. Fordele Ulemper Lavt tidsforbrug Kan ikke identificere væv med Pris (billig sammenlignet med andre billeddiagnostiske undersøgelser) retroklavikulær/intrathorakal beliggenhed Ikke brug af ioniserende stråling Intra- og interobservatør variabilitet Dynamisk / real-time Tillader ikke at skelne aktive og Detaljeret morfologi inaktive noduli Mulighed for suppl. doppler samt elastografi Overdiagnostisering (små incidentalomer) Anatomi (intra- el. ekstrathyroideal beliggenhed af en hævelse, ektopisk thyroideavæv) Guided placering af biopsikanyle Vurdering af lymfeknuder Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 6

7 Hvornår skal UL af halsen ikke udføres? Ved nedsat TSH anbefales thyroideaskintigrafi. Hos patienter med nedsat TSH uafhængig om de perifere hormoner er normale (= subklinisk hypertyreose) eller forhøjede (= hypertyreose) vil thyroideaskintigrafi for praktiske formål altid vise øget nodulær optagelse. Hvornår skal UL af halsen laves? Patienter med en nyopdaget og formodet thyroidea-relateret hævelse på forsiden af halsen hvor skintigrafi viser et solitært eller dominerende hypofungerende område. UL skal omfatte beskrivelse af Knudemorfologi: solid, cystisk, cystisk-solid Ekkogenicitet af de solide knuder: hypo-, normo- eller hyperekkoisk Afgrænsning: velafgrænset (evt. tilstedeværelse af halo), dårlig afgrænset evt. med invasiv vækst Flow forhold: randvaskularisering relativt til den intranodulære vaskularisering Beskrivelse af mikro- eller makrokalcifikationer Præcis lokalisation af knuden (f.eks. kaudalt i hø. lap og i overensstemmelse med det skintigrafisk hypofungerende område) Størrelse (l x b x h) af knuden Beskrivelse af øvrige gl. thyroidea herunder tilstedeværelse af andre knuder Beskrivelse af perithyroideale forhold: o Halskar (tegn på indvækst?) o Lymfeknuder: morfologi (ovale og med bevaret hilum (benigne) eller runde med patchy vaskularisering (suspekte)), størrelse og antal Den UL-vejledte biopsiprocedure skal ligeledes beskrives: antal indstik og udstryg og volumen af eventuel cysteaspirat Flere sonografiske fund øger cancer suspicio: hypoekkogenicitet, uregelmæssig afgrænsning, fravær af halo, øget intranodulær vaskularisering relativt til randvaskulariseringen, mikrokalcifikationer og specielt tegn på invasiv vækst og samsidig lymfeknude forstørrelse. En kombination af disse fund har en høj prædiktiv værdi for diagnosen cancer (Tabel 2) Imidlertid er der et betydeligt overlap; således er flertallet af benigne kolloide knuder skintigrafisk hypofungerende og ved UL oftest hypoekkoiske og i et studie fandtes mikrocalcifikationer i 61 % af histologisk verificerede cancer men også i 25% af benigne knuder fandtes mikrokalcifikationer 15. Tilstedeværelse af to eller flere høj risiko tegn (Tabel 2) øger den positive prædiktive værdi for diagnosen cancer 6, 17. UL-Elastografi er en nyere udviklet teknik til evaluering af knudens hårdhed/elasticitet (faste knuder har lavere elasticitet = højere risiko) 18, 19. Der er dog større usikkerhed ved metoden ved undersøgelse af mindre knuder, cystiske knuder og kalcifikationer. Inden metoden introduceres rutinemæssig bør anvendeligheden bekræftes i yderligere studier 20. Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 7

8 Tabel 2. Sonografiske kriterier til vurdering af risiko for malignitet i knuden i gl. thyroidea [14-17] UL karakteristika Lav risiko Høj risiko Margen Veldefineret a Dårligt afgrænset Form Regelmæssig Uregelmæssig Højere end bred Nej Ja Mikrokalcifikationer Ikke tilstede Tilstede Ekkogenicitet Iso- el. hyperekkoisk, Hypoekkoisk ekkovekslende Struktur Cystisk, cystisk-solid Solid Doppler flow Øget randflow Øget intranodulær flow Elastografi b Lav-score (høj elasticitet) Høj-score (lav elasticitet) Patologiske lymfeknuder Tilstede Ikke tilstede a Eventuelt med perifer halo. Størrelse er ikke en pålidelig prædiktor for malignitet. b Værdien af elastografi er fortsat uafklaret Knudevækst snarere end størrelse alene har en vis prædiktiv værdi for diagnosen cancer, men en tilfældig påvist knude < 1 cm kræver som udgangspunkt ikke yderligere udredning, medmindre der er høj-risiko tegn ved UL (Tabel 2). Omvendt vil knuder > 3-4 cm ikke bare påkræve UL-vejledt biopsi men også kontrol UL efter 6-12 mdr. og rebiopsi ved vækst og alt andet lige en generelt lavere tærskel for at tilråde diagnostisk kirurgi (lobektomi). Årsagen til dette er, at risikoen for falsk negativ biopsi resultat øges med knudestørrelse. Der findes ikke i litteraturen dokumentation for at tilråde kirurgi ved en given knudestørrelse, men diagnostisk operation, uafhængig af biopsiresultat, må overvejes for solide knuder > 4 cm, om end der ikke er international konsensus om diagnostisk kirurgi alene ud fra et størrelseskriterium 17. I op til 44 % af patienter henvist med en solitær knude i gl. thyroidea påvises der ved UL yderligere knuder > 1 cm i gl. thyroidea 21. Foreløbige data fra DATHYRCA viser at ca. 10 % af danske patienter med diagnosen thyroideacancer har en præoperativ skintigrafi med vekslende aktivitetsoptagelse forenelig med en underliggende multinodøs kirtelstruktur (http://www.dahanca.dk/get_media_file.php?mediaid=255). Udredning med ULvejledt biopsi anbefales både ved en solitær såvel som i en dominerende kold knude i gl. thyroidea 4. Risikoen for cancer i en dominerende og skintigrafisk kold knude er ikke væsentligt lavere end i den solitære kolde knude 22, 23. Dette kan skyldes et betydeligt overlap i den diagnostiske afgrænsning mellem en solitær knude og multinodøs struma, idet der ved supplerende Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 8

9 billeddiagnostik ofte påvises yderligere knuder hos en patient med en - ved palpation - formodet solitær knude. UL bør rutinemæssigt inkluderes i udredningen af den palpable og skintigrafisk hypofungerende knude i gl. thyroidea mhp. UL-vejledt biopsi og additiv morfologisk information. Fravælges kirurgi med baggrund i benign biopsi bør patienten tilbydes kontrol inkluderende UL efter 6-12 mdr. Ved knudevækst bør foretages UL-vejledt FNB. I en Amerikansk konsensus rapport anbefales rebiopsi ved vækst på min. 20 % i knudediameter med minimum øgning på 2 mm eller mere i minimum 2 dimensioner 9. Andre billeddiagnostiske metoder CT eller MR anbefales ikke til rutinemæssig vurdering af knuden i gl. thyroidea. Ved fikseret knude eller usikkerhed om størrelse og udbredning af struma/knude kan CT eller MR i visse tilfælde være af værdi. Anvendelse af jodholdig kontrast til CT-skanning bør undgås da det reducerer jodoptagelsen ved evt. efterfølgende skintigrafi eller behandling med jod 24, 25. Positron emission tomografi med eller uden koblet CT (PET og PET/CT) med F-18-fludeoxyglucose (FDG) anvendes i stigende omfang til diagnostik og kontrol af cancersygdomme. I forbindelse med follow-up af patienter opereret for differentieret thyroideacancer kan F-18-FDG PET bidrage til påvisning af recidiv og spredning, specielt ved klinisk mistanke og/eller forhøjet s- thyroglobulin og samtidig jodskintigrafi uden påviselige foci 26, 27. I forbindelse med den primære diagnostik af thyroideacancer er litteraturen ikke entydig. Studier af vekslende kvalitet fra mange forskellige geografiske områder (USA, Brasilien, Japan, Korea, Østrig, Finland, Holland) giver et broget billede af den diagnostiske værdi af F-18-FDG PET til påvisning af malignitet i gl. thyroidea Hos patienter med FNB påvist follikulær neoplasi eller inkonklusiv FNA af anden årsag kan F- 18-FDG PET muligvis have en rolle, men data her er heller ikke entydige På det foreliggende kan det ikke anbefales rutinemæssigt at udføre F-18-FDG PET hos patienter i den initiale udredningsfase. Hos patienter, som får foretaget PET-CT eksempelvis i relations til udredning/opfølgning af en cancer, påvises fokal FDG-optagelse i gl. thyroidea hos ca. 1 %, hvoraf 5-30 % vil repræsentere cancer enten metastaser eller thyroidea cancer 39. Tilfældig påvist fokal FDG-optagelse i gl. thyroidea foreslås udredt med måling af thyroideafunktion (serum TSH) samt thyroideaskintigrafi. Ved lav skintigrafisk optagelse anbefales UL-vejledt FNB 39. Patologi Biopsi kan udføres som finnålsbiopsi (FNB) elller grovnålsbiopsi (GNB). En biopsinål med en diameter < 1 mm kaldes en finnål, og grovnål ved en diameter 1 mm. Om end palpable knuder kan biopteres uden UL vejledning anbefales principielt altid UL-vejledt biopsitagning. Man undgår hermed sampling error (utilsigtet aspiration af en cystisk komponent i en i øvrigt solid knude eller placering af nålespids uden for knuden). Endvidere sikrer UL-vejledning mulighed for aspiration fra geografisk forskellige områder af knuden. Biopsi (se appendix om biopsi) er den diagnostiske test, der bedst skelner den benigne fra den maligne knude i gl. thyroidea. Ved en solitær eller dominerende og skintigrafisk hypofungerende knude i gl. thyroidea, suppleres de kliniske undersøgelser med en FNB. Formålet er at identificere de benigne knuder, og derved undgå unødvendig kirurgisk intervention. Sekundært at bestemme tumortypen ved karcinomer, hvorved omfanget af den kirurgiske behandling kan planlægges på forhånd. Kriterier for begreberne sufficient/insufficient cytologi bør opstilles af de enkelte samarbejdende Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 9

10 tværfaglige teams. Erfaringen viser at ved mindre end 6 grupper af folliketepitelceller med minimum 10 celler i hver, på min. to glas er prøven ikke repræsentativ. De bedste resultater opnås med et tæt samarbejde i veldefinerede grupper, hvor kun få personer er involveret i den diagnostiske proces. Man kan forvente en sufficient biopsi hos 90 % af patienter ved rutinerede bioptører. GNB giver mulighed for histologisk og supplerende immunhistokemisk undersøgelse af det udhentede væv. Diagnosen skal hvile på HE morfologi baseret på WHO klassifikationen 40 og resultatet af de immunhistokemiske undersøgelser skal altid sammenholdes med morfologien. En overvejende negativ (<80 % positive celler) TPO farvning ses hos de fleste papillære karcinomer, men diffus positiv farvning udelukker ikke papillært karcinom. TPO farvning kan ikke med sikkerhed skelne follikulære adenomer fra follikulære karcinomer 41. Oxifile (Hürthle) celler, også i benigne processer, kan have betydelig nedsat TPO reaktivitet. Det aktuelt tilgængelige immunhistokemiske panel (TPO, galectin-3, CK19, HBME-1) kan ikke altid med sikkerhed skelne mellem benigne og maligne tilstande i gl. thyreoidea. Diffus positiv reaktion for Galectin- 3 i follikelepitelceller taler for malignitet. Diffus positiv farvning for CK19 eller HMBE-1 ses i papillært thyroideakarcinom eller i % af follikulære neoplasier, men ikke i nodøs struma 42. Det aktuelt tilgængelige immunhistokemiske panel (TPO, galectin-3, CK19, HBME-1) kan ikke altid med sikkerhed skelne mellem benigne og maligne tilstande i gl. thyroidea. Medullært thyroideakarcinom, lymfom, bløddelstumorer og metastaser kan med fordel diagnosticeres på en egnet grovnålsbiopsi.. Pga. de nævnte begrænsninger anses GNB at være indiceret ved gentagne uegnede FNB med samtidig klinisk mistanke om malignitet, eller hvis der ingen adgang er til tilstrækkelig cytopatologisk ekspertise. I DATHYRCA regi er der opnået enighed om, at følgende diagnostiske nomenklatur så vidt muligt anvendes ved besvarelse af finnålsaspirater fra gl. thyroidea: Uegnet Cyste Inkonklusiv* Benign Suspekt (herunder follikulær neoplasi) Malign *Ved inkonklusiv undersøgelse skal anvendes en af følgende 2 koder: M09000: For lidt materiale til diagnostisk vurdering M00015: Uafklaret morfologi Risikoen for malignitet i en cyste er lav ca. 1 %. Risikoen øges dog med cystestørrelse og såfremt det drejer sig om blandet cystisk-solide knuder. Med baggrund i en ekstrem lav risiko for falsk negativresultat i cyster, som oftest er cellefattige eller domineret af degenerativt prægede celler eller endog er acellulære, er der konsensus om at klassificere disse mere informativt som cyster, men med den begrænsning at ætiologien er ukendt. Dette er vigtigt for klinikeren mhp. at undgå overflødig diagnostisk kirurgi. Den væsentligste prædiktive faktor for ikke-diagnostisk biopsisvar er cystiske knuder 43. UL-vejledt biopsitagning reducerer risikoen for falsk negative resultater 44. Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 10

11 Samlede rekommandationer Prioritering af henviste patienter med en knude i glandula thyroidea Patienter med knuder i glandula thyroidea opdeles i 2 niveauer efter graden af risiko for malignitet. 1. Patienter, hvor der klinisk er begrundet mistanke om malignitet, kan henvises direkte til thyroideaopererende afdeling i henhold til pakkeforløb for hovedhalscancer. Denne patient kategori defineres som havende minimum et af følgende symptomer følgende symptomer: Hurtigt voksende, hård knude med fiksation til omgivende væv Recurrens parese 2. Øvrige patienter, indkaldes i henhold til gældende behandlingsgaranti. Udredning Primær udredning bør indeholde måling af s-tsh, skintigrafi/ultralyd. Ved solitær eller dominerende knude med nedsat optagelse ved skintigrafi eller anden malignitetsmistanke tages finnålsbiopsi, ultralydsvejledt med vurdering af patolog med cytopatologisk erfaring anbefales, alternativt grovnålsbiopsi med histologisk vurdering og markørundersøgelser. PET positive processer i gl. thyroidea fundet i relation til udredning/kontrol af anden/cancer anbefales samme udredningsplan. Behandlingsplan Efter udredning laves en behandlingsplan, dette foregår i samarbejde mellem endokrinolog, thyroidea-kirurg, patolog og evt. billeddiagnostisk afdeling. Dette kan foregå i relation til tværfaglige konferencer eller tværfaglige ambulatorier. Behandlingsplanen kan være: operation, observation, anden behandling (f.eks. radiojodbehandling, cystetømning) Nedenstående indgår i overvejelserne vedr. plan. Cytologisk/ histologisk malignitetsmistanke Ved cytologisk/ histologisk mistanke om papillært carcinom eller medullært carcinom henvises til operation i henhold til pakkeforløb for hovedhalscancer. Ved cytologisk/ histologisk mistanke om follikulær neoplasi henvises til pakkeforløb for hovedhalscancer. Ved cytologisk/ histologisk mistanke om lymfom eller metastaser, behandles/udredes patientenfor primær sygdom. Ved cytologisk/ histologisk mistanke om anaplastisk thyroidea cancer henvises til videre behandling i henhold til pakkeforløb for hovedhalscancer. Cytologisk/ histologisk benign biopsi, Det diskuteres med patienten om der skal henvises til operation alternativt laves et opfølgningsprogram. For operation taler knuder med manglende optagelse på skintigrafi, trykgener, stor knude (større end 2cm), eller hvis patienten ønsker operation. For observation taler mindre knuder som har været til stede længe, tilfældigt fund og manglende symptomer. Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 11

12 Appendix Procedurevejledning vedr. biopsitagning af knuder i glandula thyroidea Biopsi kan udføres som finnålsbiopsi (FNB) elller grovnålsbiopsi (GNB). En biopsinål med en diameter < 1 mm kaldes en finnål, og grovnål med en diameter 1 mm. Om end palpable knuder kanbiopteres uden UL vejledning anbefales principielt altid UL-vejledt biopsitagning. Man undgår hermed sampling error (utilsigtet aspiration af en cystisk komponent i en i øvrigt solid knude eller placering af nålespids uden for knuden). Endvidere sikrer UL-vejledning mulighed for aspiration fra geografisk forskellige områder af knuden. Proceduren udføres med aseptisk teknik hvor transducerhoved og huden desinficeres. Ved dybtliggende knuder kan med fordel anvendes styr som monteres på siden af transduceren, som sikrer, at nålen forbliver i ultralydsnitplanet og følger en bestemt retning (markeres med punkturlinje på skærmen). Oftest anvendes frihåndsteknik uden brug af styr. Finnålsbiopsi. Ved FNB opnås materiale til cytologisk undersøgelse. Lokalanæstesi er unødvendig. Oftest anvendes kanyler med diameter 0,5-0,8 mm monteret på en 2 ml sprøjte. Nålespidsen placeres ULvejledt med en hurtig bevægelse og nålen føres derpå hurtigt (3 oscillationer pr. sekund) frem og tilbage eventuel med en samtidig let roterende bevægelse. Non-aspirationsteknik uden vacuum er overlegen sammenlignet med aspirationsteknik, bedømt på egnethed (antallet af bedømbare celler, bevaret arkitektur, graden af blodtilblanding) [38;39]. Nålen forbliver in situ i typisk 2-5 sekunder. Der produceres 1-2 udstryg pr. indstik, idet materialet sprøjtes ud på toppen af objektglasset (evt. 2 glas ved rigeligt materiale) og stryges ud i én bevægelse i samme plan. Lufttørres. Der tilstræbes 2-5 indstik. Cystiske knuder aspireres komplet og der laves 2 udstryg (1-2 dråber) af materialet, lufttørres, og væsken (højst 10 ml ved større cyster) forsendes i et spidglas. Hvis der efter komplet aspiration resterer solide områder foretages FNB herfra, minimum 2 indstik. Fordelene ved FNB: hurtig procedure, patientvenlig (multiple indstik uproblematisk, høj compliance ved eventuel rebiopsi), identificerer bedre papillært carcinom end GNB. Ulemperne ved FNB: lavere diagnostisk præcision end GNB, stærkt begrænset mulighed for immuncytokemisk farvning, skelner ikke follikulært adenom fra carcinom. Grovnålsbiopsi GNB kræver forudgående lokalanæstesi og proceduren foretages UL-vejledt. Biopsinålen monteres eventuelt i en biopsipistol, som via en fjedermekanisme kan afskære biopsien. Ved GNB udhentes ideelt en 1-2 cm lang vævspølse til histologisk undersøgelse. Biopsien fikseres i et glas med formalin. Fordelene ved GNB: mulighed for histologisk diagnose, mulighed for immuncytokemisk farvning. Ulemperne ved GNB: proceduren er smertefuld, risiko for blødningskomplikationer, lav compliance hvis rebiopsi skal foretages, skelner ikke follikulært adenom fra carcinom, lavere sensitivitet for diagnosen papillært carcinom end FNB. GNB kan betragtes som et komplementært diagnostikum. Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 12

13 Reference Liste (1) Knudsen N, Bulow I, Jorgensen T, Laurberg P, Ovesen L, Perrild H. Goitre prevalence and thyroid abnormalities at ultrasonography: a comparative epidemiological study in two regions with slightly different iodine status. Clin Endocrinol (Oxf) 2000 Oct;53(4): (2) Knudsen N, Perrild H, Christiansen E, Rasmussen S, ge-petersen H, Jorgensen T. Thyroid structure and size and two-year follow-up of solitary cold thyroid nodules in an unselected population with borderline iodine deficiency. Eur J Endocrinol 2000 Mar;142(3): (3) Sehestedt T, Knudsen N, Perrild H, Johansen C. Iodine intake and incidence of thyroid cancer in Denmark. Clin Endocrinol (Oxf) 2006 Aug;65(2): (4) Hegedus L, Bonnema SJ, Bennedbaek FN. Management of simple nodular goiter: current status and future perspectives. Endocr Rev 2003 Feb;24(1): (5) Hasselgren M, Hegedus L, Godballe C, Bonnema SJ. Benefit of measuring basal serum calcitonin to detect medullary thyroid carcinoma in a Danish population with a high prevalence of thyroid nodules. Head Neck 2010 May;32(5): (6) Gharib H, Papini E, Paschke R, Duick DS, Valcavi R, Hegedus L, et al. American Association of Clinical Endocrinologists, Associazione Medici Endocrinologi, and EuropeanThyroid Association Medical Guidelines for Clinical Practice for the Diagnosis and Management of Thyroid Nodules. Endocr Pract 2010 May;16 Suppl 1:1-43. (7) Cases JA, Surks MI. The changing role of scintigraphy in the evaluation of thyroid nodules. Semin Nucl Med 2000 Apr;30(2):81-7. (8) Pacini F, Schlumberger M, Dralle H, Elisei R, Smit JW, Wiersinga W. European consensus for the management of patients with differentiated thyroid carcinoma of the follicular epithelium. Eur J Endocrinol 2006 Jun;154(6): (9) Cooper DS, Doherty GM, Haugen BR, Kloos RT, Lee SL, Mandel SJ, et al. Management guidelines for patients with thyroid nodules and differentiated thyroid cancer. Thyroid 2006 Feb;16(2): (10) Meller J, Becker W. The continuing importance of thyroid scintigraphy in the era of highresolution ultrasound. Eur J Nucl Med Mol Imaging 2002 Aug;29 Suppl 2:S425-S438. (11) Becker D, Bair HJ, Becker W, Gunter E, Lohner W, Lerch S, et al. Thyroid autonomy with color-coded image-directed Doppler sonography: internal hypervascularization for the recognition of autonomous adenomas. J Clin Ultrasound 1997 Feb;25(2):63-9. (12) Hurtado-Lopez LM, Monroy-Lozano BE, Martinez-Duncker C. TSH alone is not sufficient to exclude all patients with a functioning thyroid nodule from undergoing testing to exclude thyroid cancer. Eur J Nucl Med Mol Imaging 2008 Jun;35(6): (13) Reiners C. Scintigraphy or fine-needle aspiration biopsy to exclude thyroid malignancy: what should be done first in iodine deficiency? Eur J Nucl Med Mol Imaging 2008 Jun;35(6): Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 13

14 (14) Solbiati L, Charboneau J, Osti V, James E, Hay ID. The thyroid gland. In: Rumack C, Wilson S, Charboneau J, Johnson J, editors. Diagnostic Ultrasound.St. louis: Elsevier Mosby; p (15) Cerbone G, Spiezia S, Colao A, Di SA, Assanti AP, Lucci R, et al. Power Doppler improves the diagnostic accuracy of color Doppler ultrasonography in cold thyroid nodules: follow-up results. Horm Res 1999;52(1): (16) Lyshchik A, Drozd V, Demidchik Y, Reiners C. Diagnosis of thyroid cancer in children: value of gray-scale and power doppler US. Radiology 2005 May;235(2): (17) Paschke R, Hegedus L, Alexander E, Valcavi R, Papini E, Gharib H. Thyroid nodule guidelines: agreement, disagreement and need for future research. Nat Rev Endocrinol 2011 Jun;7(6): (18) Rago T, Scutari M, Santini F, Loiacono V, Piaggi P, Di CG, et al. Real-time elastosonography: useful tool for refining the presurgical diagnosis in thyroid nodules with indeterminate or nondiagnostic cytology. J Clin Endocrinol Metab 2010 Dec;95(12): (19) Bojunga J, Herrmann E, Meyer G, Weber S, Zeuzem S, Friedrich-Rust M. Real-time elastography for the differentiation of benign and malignant thyroid nodules: a metaanalysis. Thyroid 2010 Oct;20(10): (20) Hegedus L. Can elastography stretch our understanding of thyroid histomorphology? J Clin Endocrinol Metab 2010 Dec;95(12): (21) Marqusee E, Benson CB, Frates MC, Doubilet PM, Larsen PR, Cibas ES, et al. Usefulness of ultrasonography in the management of nodular thyroid disease. Ann Intern Med 2000 Nov 7;133(9): (22) Frates MC, Benson CB, Doubilet PM, Kunreuther E, Contreras M, Cibas ES, et al. Prevalence and distribution of carcinoma in patients with solitary and multiple thyroid nodules on sonography. J Clin Endocrinol Metab 2006 Sep;91(9): (23) Papini E, Guglielmi R, Bianchini A, Crescenzi A, Taccogna S, Nardi F, et al. Risk of malignancy in nonpalpable thyroid nodules: predictive value of ultrasound and color- Doppler features. J Clin Endocrinol Metab 2002 May;87(5): (24) American Association of Clinical Endocrinologists and Associazione Medici Endocrinologi medical guidelines for clinical practice for the diagnosis and management of thyroid nodules. Endocr Pract 2006 Jan;12(1): (25) British Thyroid Association. Guidelines for the management of thyroid cancer. London: (26) Schoder H, Yeung HW. Positron emission imaging of head and neck cancer, including thyroid carcinoma. Semin Nucl Med 2004 Jul;34(3): Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 14

15 (27) Lind P, Kohlfurst S. Respective roles of thyroglobulin, radioiodine imaging, and positron emission tomography in the assessment of thyroid cancer. Semin Nucl Med 2006 Jul;36(3): (28) Joensuu H, Ahonen A, Klemi PJ. 18F-fluorodeoxyglucose imaging in preoperative diagnosis of thyroid malignancy. Eur J Nucl Med 1988;13(10): (29) Bloom AD, Adler LP, Shuck JM. Determination of malignancy of thyroid nodules with positron emission tomography. Surgery 1993 Oct;114(4): (30) Sasaki M, Ichiya Y, Kuwabara Y, Akashi Y, Yoshida T, Fukumura T, et al. An evaluation of FDG-PET in the detection and differentiation of thyroid tumours. Nucl Med Commun 1997 Oct;18(10): (31) Uematsu H, Sadato N, Ohtsubo T, Tsuchida T, Nakamura S, Sugimoto K, et al. Fluorine-18- fluorodeoxyglucose PET versus thallium-201 scintigraphy evaluation of thyroid tumors. J Nucl Med 1998 Mar;39(3): (32) Kresnik E, Gallowitsch HJ, Mikosch P, Stettner H, Igerc I, Gomez I, et al. Fluorine-18- fluorodeoxyglucose positron emission tomography in the preoperative assessment of thyroid nodules in an endemic goiter area. Surgery 2003 Mar;133(3): (33) Mitchell JC, Grant F, Evenson AR, Parker JA, Hasselgren PO, Parangi S. Preoperative evaluation of thyroid nodules with 18FDG-PET/CT. Surgery 2005 Dec;138(6): (34) de Geus-Oei LF, Pieters GF, Bonenkamp JJ, Mudde AH, Bleeker-Rovers CP, Corstens FH, et al. 18F-FDG PET reduces unnecessary hemithyroidectomies for thyroid nodules with inconclusive cytologic results. J Nucl Med 2006 May;47(5): (35) Kim JM, Ryu JS, Kim TY, Kim WB, Kwon GY, Gong G, et al. 18F-fluorodeoxyglucose positron emission tomography does not predict malignancy in thyroid nodules cytologically diagnosed as follicular neoplasm. J Clin Endocrinol Metab 2007 May;92(5): (36) Sebastianes FM, Cerci JJ, Zanoni PH, Soares J, Jr., Chibana LK, Tomimori EK, et al. Role of 18F-fluorodeoxyglucose positron emission tomography in preoperative assessment of cytologically indeterminate thyroid nodules. J Clin Endocrinol Metab 2007 Nov;92(11): (37) Hales NW, Krempl GA, Medina JE. Is there a role for fluorodeoxyglucose positron emission tomography/computed tomography in cytologically indeterminate thyroid nodules? Am J Otolaryngol 2008 Mar;29(2): (38) Smith RB, Robinson RA, Hoffman HT, Graham MM. Preoperative FDG-PET imaging to assess the malignant potential of follicular neoplasms of the thyroid. Otolaryngol Head Neck Surg 2008 Jan;138(1): (39) Nielsen MH, Nygaard B, Sondergaard SB, Bennedbaek FN. [Diagnostic strategy of incidental findings of focal thyroid FDG uptake identified on PET/CT.]. Ugeskr Laeger 2011 Aug 15;173(33): Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 15

16 (40) Delellis RA. Pathology and Genetics of Tumours of Endocrine Organs. Oxford University Press; (41) Savin S, Cvejic D, Isic T, Paunovic I, Tatic S, Havelka M. The efficacy of the thyroid peroxidase marker for distinguishing follicular thyroid carcinoma from follicular adenoma. Exp Oncol 2006 Mar;28(1):70-4. (42) Prasad ML, Pellegata NS, Huang Y, Nagaraja HN, de la CA, Kloos RT. Galectin-3, fibronectin-1, CITED-1, HBME1 and cytokeratin-19 immunohistochemistry is useful for the differential diagnosis of thyroid tumors. Mod Pathol 2005 Jan;18(1): (43) Alexander EK, Heering JP, Benson CB, Frates MC, Doubilet PM, Cibas ES, et al. Assessment of nondiagnostic ultrasound-guided fine needle aspirations of thyroid nodules. J Clin Endocrinol Metab 2002 Nov;87(11): (44) Pitman MB, Abele J, Ali SZ, Duick D, Elsheikh TM, Jeffrey RB, et al. Techniques for thyroid FNA: a synopsis of the National Cancer Institute Thyroid Fine-Needle Aspiration State of the Science Conference. Diagn Cytopathol 2008 Jun;36(6): Kliniske retningslinier for udredning af knuden i gl. thyroidea Ver.2b - November 2011 Side 16

Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea

Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea Udarbejdet af arbejdsgruppe under Dansk Thyreoidea Selskab December 2008 Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula

Læs mere

Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea

Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Gentoftedag 2016 Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Merete Juhl Kønig Overlæge, PhD Fokal patologi knuder Almindeligt forekommende i befolkningen Knuder over 1 cm : 3 % hos 18-22 årige 38

Læs mere

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA DATHYRCA NETVERSION 2005-2 CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA AMTSKOMMUNE (SÆT RING OM SVARET) 1 = UDLAND 11 = SØNDERJYLLANDS AMT 2 = KØBENHAVNS KOMMUNE 12 = RIBE AMT 3 = FREDERIKSBERG 13 = VEJLE

Læs mere

Side 22 Kursusoversigt. Side 6-7 CADUCEUS legat Side 8-9 DUDS årsmøde. Side10-21 Tema: Biopsi ...

Side 22 Kursusoversigt. Side 6-7 CADUCEUS legat Side 8-9 DUDS årsmøde. Side10-21 Tema: Biopsi ... DUDS Side 6-7 CADUCEUS legat Side 8-9 DUDS årsmøde Side10-21 Tema: Biopsi... Side 22 Kursusoversigt Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab s medlemsblad - september 2011 DUDS Bestyrelsen Bestyrelsen Formand

Læs mere

VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205)

VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205) VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205) Øre-næse-halskirurgisk Afdeling F forestår visitation og behandling af patienter med operationskrævende thyreoidealidelser henvist til

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

Fordele ved UL af gl thyroidea. Ultralyd af glandula thyroidea. Billeddiagnostiske metoder til undersøgelse. Ulemper ved UL af gl thyroidea

Fordele ved UL af gl thyroidea. Ultralyd af glandula thyroidea. Billeddiagnostiske metoder til undersøgelse. Ulemper ved UL af gl thyroidea Fordele ved UL af gl thyroidea Ultralyd af glandula thyroidea Merete Juhl Kønig Overlæge, PhD Herlev-Gentofte Hospital Lavt tidsforbrug Billigere end andre modaliteter Ikke stråling Dynamisk undersøgelse

Læs mere

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Endokrinologi i almen praksis

Endokrinologi i almen praksis Sten Madsbad Professor, overlæge, dr.med. Endokrinologisk afdeling Hvidovre Hospital Endokrinologi i almen praksis Thyreoideasygdomme Hyperthyreose Forekomst I Danmark diagnosticeres årligt 4-5.000 nye

Læs mere

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011 Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE: En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) 1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab 1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.

Læs mere

Mammograficentret. Hvad er screening?

Mammograficentret. Hvad er screening? Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må

Læs mere

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent

Læs mere

Ultralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære

Ultralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Oversigt Uro-radiologi Ultralyd Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Arne Hørlyck Billeddiagnostisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Oversigt Oversigt Patologi Nyrer Hydronefrose (-ureter)

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010 1 Thomas Kristensen Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder Historik 2006: Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrkelse af infrastrukturen for den

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer! Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli

Læs mere

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne

Læs mere

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Fødevareberigelse med jod Den danske monitorering (DanThyr) Rapport 2009

Fødevareberigelse med jod Den danske monitorering (DanThyr) Rapport 2009 Fødevareberigelse med jod Den danske monitorering (DanThyr) Rapport 2009 Fødevareberigelse med jod Den danske monitorering (DanThyr) Rapport 2009 Udarbejdet af: Center for Forebyggelse af Struma og Stofskiftesygdomme

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

3-partsgruppen for Kirurgi

3-partsgruppen for Kirurgi 3-partsgruppen for Kirurgi Handlingsplan 2010 Endoskopi Hovedformålet med 3-partsgruppens arbejde er: 1) At styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 2) At sikre en optimal opgavefordeling indenfor

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

Mastocytomer hos hunden

Mastocytomer hos hunden Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%

Læs mere

Jod og stofskiftesygdomme

Jod og stofskiftesygdomme Nils Knudsen, Hans Perrild & Peter Laurberg THYROIDEASYGDOM 1317 Jod og stofskiftesygdomme Konsekvenser af jodmangel I Danmark har vi i generationer været udsat for let til moderat jodmangel. Konsekvensen

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

Fødevareberigelse med jod Den danske monitorering (DanThyr) Rapport 2006

Fødevareberigelse med jod Den danske monitorering (DanThyr) Rapport 2006 Fødevareberigelse med jod Den danske monitorering (DanThyr) Rapport 2006 Udarbejdet af: Center for Forebyggelse af Struma og Stofskiftesygdomme Peter Laurberg Aalborg Sygehus Hans Perrild Bispebjerg Hospital

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af thyroideasygdomme hos gravide og nyfødte

Kliniske retningslinier for behandling af thyroideasygdomme hos gravide og nyfødte Kliniske retningslinier for behandling af thyroideasygdomme hos gravide og nyfødte Forfattere: Dansk Thyroidea Selskab: Birte Nygaard, overlæge, ph.d., Endokrinologisk afd. Herlev Hospital Thomas Brix,

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Guidelines for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Revideret oktober 2005

Guidelines for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Revideret oktober 2005 Guidelines for behandling af Thyreoideacancer I Danmark Revideret oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Guidelines - Thyreoideacancer revideret oktober 2005 FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPE... 7 INDLEDNING... 8 PATOLOGI...

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske

Læs mere

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Pakkeforløb for hoved- og halskræft

Pakkeforløb for hoved- og halskræft Pakkeforløb for hoved- og halskræft Pakkeforløb for hoved- halskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor Kategori: Faglig

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu

Læs mere

Bacheloropgave Sammenligning af 2 billeddiagnostiske metoder ved udredning af thyreoidea- sygdomme

Bacheloropgave Sammenligning af 2 billeddiagnostiske metoder ved udredning af thyreoidea- sygdomme Bacheloropgave Sammenligning af 2 billeddiagnostiske metoder ved udredning af thyreoidea- sygdomme Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Rigshospitalet Bioanalytikeruddanelsen København

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Mads Hvid Poulsen MD ph.d. Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Forskningsenheden for Urologi Klinisk Institut, Syddansk universitet

Læs mere

National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark

National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark DATHYRCAGRUPPEN DAHANCA September 2015 1 Indhold Anvendte forkortelser og betegnelser... 5 Forord... 7 Arbejdsgruppe... 9 Introduktion...

Læs mere

identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93

identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93 Læge Anne Kirstine Møller, Onkologisk afd. Herlev Læge Katharina Anne Perell, Onkologisk afd. RH Biopsiverificeret malign sygdom, hvor det primære udgangspunkt ikke kan identificeres trods omfattende

Læs mere

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

Referenceprogram for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Forslag. August 2004

Referenceprogram for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Forslag. August 2004 Referenceprogram for behandling af Thyreoideacancer I Danmark Forslag August 2004 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPE... 6 INDLEDNING... 7 PATOLOGI... 9 HISTOLOGISKE TYPER...9 Follikulært karcinom

Læs mere

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte

Læs mere

Rekommandationer for Vævs- og cellehåndtering ved lymfomdiagnostik. Dansk Lymfomgruppe 2009

Rekommandationer for Vævs- og cellehåndtering ved lymfomdiagnostik. Dansk Lymfomgruppe 2009 Rekommandationer for Vævs- og cellehåndtering ved lymfomdiagnostik Dansk Lymfomgruppe 2009 Senest revideret november 2009 1 Vævs- og cellehåndtering ved lymfomdiagnostik Dette notat beskriver fælles rekommandationer

Læs mere

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat:

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Herning SOR ID: 6081000016005 CVR: Område Hypofyse og hypothalamus sygdomme Ernæringsrelaterede sygdomme Funktion Regionsfunktioner

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Thyreoideaskintigrafi - Mediso

Thyreoideaskintigrafi - Mediso Instruks Side 1 af 5 Formål At afbilde lokalisation, størrelse og fordeling af fungerende thyreoideavæv. Målgruppe og anvendelsesområde Sygeplejersker, bioanalytikere og læger på afd. Z, som arbejder i

Læs mere

Præsentation af DECV

Præsentation af DECV Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center

Læs mere

Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer

Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer Odense 27 Januar 2011 Anne Arveschoug Nuklearmedicinsk Afd Århus Sygehus Billeddiagnostik oversigt Anatomisk Diagnostisk CT Ultralyd MR (+ funktionel:

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer

Læs mere