Red Barnet Save the Children Denmark LÆRERVEJLEDNING
|
|
- Gustav Bjarne Therkildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Red Barnet Save the Children Denmark
2 Børn har ret til at kende deres rettigheder Lærervejledning Red Barnet og Peter Bejder Red Barnet, 2014 Fotos: Forside: Helle Kjærsgaard/Red Barnet 3: Jakob Krull 12: Ken Hermann 13: Peter Bejder 14: Jakob Krull Bogen er gratis, og der kan bestilles enkelte eksemplarer og klassesæt på MEGAFONEN/børn_har_ret. Her er der også meget mere materiale: videoer, tekster, fotoserier og en quiz om børns rettigheder. Indhold Velkommen....3 Indhold og struktur....4 Webtema....7 Målgruppe for bogen og det øvrige materiale....7 Kort om elevaktiviteterne....8 Samfundsfag...9 Historie....9 Geografi...10 Dansk Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab...11 Faglig læsning...11 Links og bøger...13 Om Red Barnet...14 Red Barnet Save the Children Denmark
3 Velkommen Materialet til grundskolens udskoling har fokus på FN s Børnekonvention, eller FN s Konvention om Barnets Rettigheder, som den helt præcist hedder. Det samlede materiale består af bogen Børn har ret til at kende deres rettigheder, supplerende materiale med blandt andet film og fotos på elevaktiviteter og lærervejledning. Elevaktiviteterne ligger frit tilgængeligt online og kan downloades fra FONEN/børn_har_ret sammen med denne lærervejledning. Udgangspunktet for bogen er den triste kendsgerning, at de færreste danske børn ved, at de har rettigheder og kan bruge dem, hvis de bliver dårligt behandlet. Den manglende viden og dermed evne til at handle skal der gøres noget ved. Bogen og det supplerende materiale giver nemlig viden om Børnekonventionen og børnenes rettigheder i børnehøjde. Og eleverne får redskaber, så de kan handle, hvis deres rettigheder ikke respekteres. Handlekompetence er derfor et nøgleord for en stor del af bogens opslag. I denne lærervejledning får du nogle korte anvisninger, der kan gøre det nemmere at plan- og tilrettelægge et undervisningsforløb, hvor Børn har ret til at kende deres rettigheder kan indgå. Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere- eller længerevarende forløb spredt i perioder over skoleåret på de ældste klassetrin. Og naturligvis kan Børn har ret til at kende deres rettigheder også anvendes uafhængigt af andre læremidler. Bogen er gratis, og der kan bestilles enkelteksemplarer og klassesæt på 3
4 Indhold og struktur Bogen giver eleverne viden om deres rettigheder og Børnekonventionen, og de får mulighed for selv at handle for at få deres rettigheder respekteret. Det gælder fx, hvis de bliver sat til at lave farligt arbejde på deres fritidsjob, eller hvis de bliver udsat for overgreb på nettet eller derhjemme. Bogen giver også konkrete bud på, hvilke myndigheder børn kan henvende sig til, hvis de bliver udsat for overgreb eller andre krænkelser af deres rettigheder. Bogen er både en grundbog og en debatbog. En grundbog, fordi eleverne ved at læse de enkelte kapitler kan få en klar fornemmelse af og viden om børns rettigheder. Det er også en debatbog, fordi rettigheder tvinger børn, unge og voksne til at tage stilling. Børns rettigheder er nemlig ikke kun historien om krænkelser af rettigheder og overgreb, men også historien om børn, der kæmper for deres rettigheder i Danmark og i udviklingslandene. I Kerteminde har en gruppe piger med hjælp fra de voksne i Red Barnets lokalforening uddannet sig til børnerettighedsagenter, der tager ud på skoler og underviser i børns rettigheder. Man kan også læse om børn og unge fra børneklubber i Sierra Leone, der griber ind, hvis de møder børn, som får bank eller ikke går i skole, men i stedet bruger tiden på at arbejde. Bogen er på 68 sider, og hvert opslag (to sider) kan læses for sig, idet det indeholder en given tematik og/eller case. De enkelte kapitler (opslag) kan med andre ord læses selvstændigt, og der kan arbejdes med enkeltstående problemstillinger, som de fremtræder på det opslag. Men bogen kan naturligvis også læses i sammenhæng, og den tilgang er optimal, hvis eleven har valgt at beskæftige sig med rettigheder i en opgave eller projektopgave. På de opslag, der har cases (side 12-43), er der faktabokse, der fortæller, hvilke artikler i Børnekonventionen der er tale om. Børnekonventionens artikler i kort og relativt letlæst version findes bagerst i bogen på siderne Og på hvert opslag er der bokse med fakta og skæve vinkler. Overordnet set er bogen inddelt i fem hovedafsnit. 1) Første blik på Børnekonventionen giver små eksempler på børns rettigheder og perspektiverer til dannelsen af Børnekonventionen og fortæller om dens betydning i både Danmark og udlandet. Der er også eksempler på kritik fx at konventionen på nogle områder ikke er ført ud i livet i Danmark. De indledende afsnit er tænkt som fundament for resten af bogen. Selv om der er tale om konkrete eksempler (fx uhumske toiletter og skilsmisser), kan der være passager, som er svære at forstå for nogle elever. De kan med fordel begynde læsningen af bogen med de cases, der starter på side 12. 4
5 2) Danmark og Børnekonventionen indeholder en lang række cases fra Danmark. Der er fx fokus på børn og unges liv på internettet, ret vs. pligt, skilsmisser, anbragte børn, kriminelle, unge, indvandrere, fattige, voldstyper, grænser og fritidsarbejde. Kort sagt emner og rettigheder (retten til at blive hørt, udtrykke sig osv.), som elever bør kende til. Samtidig er der tale om emner, som i videst muligt omfang vedrører skoleelevers hverdag, samtidig med at relevante artikler i Børnekonventionen naturligvis skal belyses. 3) Ulande og Børnekonventionen er opslag med cases om skolegang, børnearbejde og kønsdiskrimination i fattige lande som Etiopien, Bangladesh og Guatemala. Den internationale dimension bør inddrages på alle niveauer i undervisningen i grundskolen. Ofte forbinder lærerne den internationale dimension med nordiske eller europæiske tematikker, men det dækker i lige så høj grad aktiviteter i den øvrige del af verden. I en globaliseret verden er det nødvendigt at forholde sig til resten af verden, og Børnekonventionen er med sit universelle udgangspunkt et godt bud på undervisning heri. 4) Du kan gøre noget drejer sig om handlekompetence og dermed om, hvad børn kan gøre for andre eller for sig selv, hvis deres rettigheder bliver krænket. Der er to opslag om børn, der er blevet børnerettighedsagenter og underviser andre elever i Børnekonventionen. Og der er eksempler på unge og voksne, der er frivillige i organisationer, hvor de støtter børn og unge og kæmper for deres rettigheder. Side indeholder en guide til, hvad børn kan gøre, hvis deres rettigheder bliver krænket, fx hvis de er udsat for overgreb eller omsorgssvigt. Her kan de få at vide, hvem de kan kontakte osv. De to sider spiller sammen med side 64-65, hvor der er listet rådgivningscentre, telefonnumre og webadresser. På side er der forslag til, hvordan skolen kan fejre Børnekonventionens fødselsdag den 20. november. Fødselsdagen kan fejres med en ordentlig fest, og det er også en måde for eleverne at blive bevidste om deres rettigheder på. 5) Børnekonventionens artikler er gengivet på siderne i et sprog, der er gjort lettere tilgængeligt end i den oprindelige konventionstekst. Der er også en 8.-klasses bud på de fem vigtigste artikler, og eleverne har skrevet artiklerne om til deres eget sprog. På nettet er der en lignende elevaktivitet, og på den måde spiller bog, Red Barnets skolesite, MEGAFONEN, og elevaktiviteter sammen. Der er henvisninger til nettet, film og bøger på side Men først og fremmest er der i bogens afsluttende kapitler listet en lang række rådgivningstjenester (side 64-65), hvor børn og unge, hvis rettigheder er blevet krænket, kan få hjælp. 5
6 Indholdet i bogen ser sådan ud: Første blik på Børnekonventionen Du har ret til at mene noget...4 Du har ret til at blive hørt...6 Alle verdens børn får en grundlov...8 Der bliver holdt øje...10 Danmark og Børnekonventionen Livet på nettet og med mobilen...12 Offentlig eller privat?...14 Rap udtrykker følelser og meninger...16 Når der ikke er nogen kære mor...18 Jeg følte mig stemplet: skilsmisser...20 På vej videre i livet: kriminelle...22 Et liv i fattigdom...24 De tror, at min religion er en leg...26 Du har rettigheder, når du arbejder...28 Når sex er lig overgreb...30 Hvor går grænsen?...31 Mange slags vold...32 Når vold ikke giver blå mærker...33 Ulande og Børnekonventionen Børn har ret til at gå i skole...34 Når børn arbejder i stedet for at gå i skole...36 Den store forskel på piger og drenge...38 Børneklubber: Vi griber ind...40 Landene skal tage hensyn til børn...42 Du kan gøre noget Det giver en god fornemmelse i maven...44 Børnemøde i Danmark...46 Et godt skoleliv din sag!...48 Unge er med til at bestemme...50 Unge gør en forskel: frivilligt arbejde...52 Min barndom fik mig til at handle...54 Det er din ret at få hjælp...56 Børns rettigheder skal fejres...58 Børnekonventionen, adresser og læs mere Børnekonventionen artiklerne Hvis du får brug for hjælp!...64 Bliv klogere klik ind, se videoer, og læs mere!...66 Stikord
7 Webtema På nettet findes der udførligt materiale, der spiller sammen med bogens indhold. Der er video, fotos og en PowerPoint-præsentation, som eleverne kan bruge til at undervise elever i andre klasser. Der er følgende tematiske indgange: Om børns rettigheder spørgsmål og svar Unge i aktion i Danmark og i ulande Undervis andre i børns rettigheder PowerPoint-præsentation Videoer se film om, hvad du har ret til Fotoarkiv billeder, du må bruge til dine skoleopgaver Quiz hvor meget ved du om børns rettigheder? Fødselsdag for børns rettigheder Find webtemaet her: Målgruppe for bogen og det øvrige materiale Materialet henvender sig især til de ældste elever i grundskolen i samfundsfag ( klasse), men det kan naturligvis også anvendes i flerfaglige sammenhænge og i forbindelse med projektopgaven. Faktisk kan materialet bruges tværfagligt allerede fra 7. klasse, og der er elementer, der kan indgå i andre fag på dette niveau, fx historie og dansk. En del af elevaktiviteterne kan således også bruges i dansk også i overbygningen. I grundskolens overbygning er det oplagt at arbejde tværfagligt i fagene samfundsfag, geografi og historie. Desuden kan materialet anvendes til emnearbejder og faglig læsning. Det kan naturligvis også stå alene og bruges af lyst i fritiden. 7
8 Kort om elevaktiviteterne Elevaktiviteterne indeholder en række øvelser og oplæg til aktiviteter tilpasset indholdet i bogen. De er til fri kopiering. Aktiviteterne er tænkt som inspiration og ikke nødvendigvis som øvelser, der skal gennemarbejdes i deres fulde længde af samtlige elever. Aktiviteterne følger derfor de enkelte opslag, og til hvert opslag (to sider) er der 2-4 opgaver. Indledningsvis er der dog generelle opgaver med blandt andet tankekort, så eleverne kan byde ind med, hvad de allerede ved, og læreren på den måde kan få en idé om deres forhåndsviden. Brugen af tankekort kan være med til at give eleverne bedre overblik over Børnekonventionens indhold og begreber og dermed lette arbejdet med teksterne for især de svagere læsere. Kortene kan udbygges alt efter behov i den enkelte elevgruppe. Afsluttende er der evaluerende opgaver. Eleverne skal ideelt set have vide muligheder for at vælge arbejdsform, områder og opgaver. I bogen er der muligheder for at bruge fagtekster, faktabokse og masser af fotos. Via nettet er der som nævnt adgang til både auditive og visuelle præsentationer: videoer, fotoarkiv og en PowerPointpræsentation, som eleverne kan bruge til at undervise andre børn om rettigheder. Materialet kan indgå i et traditionelt klassearbejde eller der kan ud fra behov og interesser arbejdes individuelt eller i større eller mindre grupper med forskellige aktuelle temaer. Hvis der er tale om følsomme emner overgreb, mobning osv. er det dog vigtigt, at det ikke sker i grupper, uden at der er voksne i nærheden. Det er vigtigt, at du som lærer og ansvarlig person altid er til stede. Det er oplagt at arbejde tværfagligt. Naturligvis kan der arbejdes isoleret med tematikken i især samfundsfag (se senere), men et tværfagligt samarbejde vil være optimalt. Materialet tager udgangspunkt i de nye Fælles Mål. Formålet med de nye mål er at præcisere, forenkle og konkretisere, så Fælles Mål også er arbejdsredskaber. De hedder således også Forenklede Fælles Mål. Fokus er på, hvilken viden der skal til for at skabe kompetencer. Kort sagt har kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål afløst de gamle trin- og slutmål. Her følger ultrakorte omtaler af kompetencemål for samfundsfag, historie, geografi, dansk samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Læs meget mere om Fælles Mål for fagene her: 8
9 Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er blandt andet, at eleverne får viden, så de kan tage stilling til samfundet og samfundsudviklingen. De skal ligeledes udvikle kritisk tænkning og stillingtagen. Problematikken om børns rettigheder og dermed om Børnekonventionen kan opfylde en del af de Fælles Mål, der kræves i faget samfundsfag. Tilgangen kan være isoleret i netop dette fag. Men i forskellige undervisningssammenhænge kan underviseren trække andre fag ind i et fagsamarbejde og dermed i tværgående emner. Det kan være direkte i forhold til projektopgaven, eller det kan være i et flerfagligt samarbejde med fx geografi og historie, hvor relevante samfundsfaglige emner eller problemstillinger inddrages i arbejdet. I et flerfagligt samarbejde kan eleverne inddrages i at vælge emner og problemstillinger, der siger dem mere, er mere motiverende og direkte berører deres erfaringsverden. Kompetencemål efter 9. klassetrin Politik. Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger. Økonomi. Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien. Sociale og kulturelle forhold. Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. Samfundsfaglige metoder. Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder. Historie Formålet med undervisningen i historie er blandt andet, at eleverne skal opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik, og de skal kunne bruge forståelsen i deres hverdagsog samfundsliv. Eleverne skal også blive fortrolige med dansk kultur og historie. Kompetencemål efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng. Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger. Kildearbejde. Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger. Historiebrug. Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. 9
10 Geografi Formålet med undervisningen i geografi er blandt andet, at eleverne skal udvikle naturfaglige kompetencer og opnå indblik i, hvordan geografi bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og resten af verden. Kompetencemål efter 9. klassetrin Undersøgelse. Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi. Modellering. Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi. Perspektivering. Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Kommunikation. Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er blandt andet, at eleverne skal bruge og beherske sproget personligt og i samspil med andre. De skal opleve og forstå fagtekster m.m. Kompetencemål efter 9. klassetrin Læsning. Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Fremstilling. Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. Fortolkning. Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation. Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. Eleverne kan forklare, hvordan man opfører sig etisk ansvarligt på nettet. 10
11 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Dette er det eneste fag i grundskolen, hvor der decideret er nævnt børns rettigheder i de nye Fælles Mål. Formålet med faget er blandt andet, at eleverne bliver i stand til at erkende egne grænser og rettigheder, ligesom de skal have forståelse for andres. Blandt kompetencemålene efter 9. klasse er, at eleverne skal kunne fremme andres trivsel med udgangspunkt i rettigheder og vurdere rettigheder i et samfundsmæssigt perspektiv. Personlige grænser Eleverne skal opnå indsigt i, hvorledes vold og overgreb på børn og unge kan forebygges, herunder overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter. Der sættes særligt fokus på overgreb og grænseoverskridelser blandt jævnaldrende børn og unge. Eleverne skal kunne diskutere dilemmaer om forholdet mellem børn/unge og voksne samt dilemmaer relateret til grænser, lyst, følelser og sex. De skal kunne samtale om forebyggelse og håndtering af overgreb med inddragelse af overvejelser vedrørende rettigheder, lovgivning, kommunikation og konflikthåndtering. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af børn og unges ret til at bestemme over egen krop samt styrke deres modstandsdygtighed og handlemuligheder i situationer, hvor deres personlige grænser udfordres eller overskrides. Faglig læsning Håndteringen af fagsproget er et af de krav, der i langt højere grad end tidligere skal tilgodeses. I alle fag! At lære eleverne at læse og skrive fagtekster er ikke længere kun et anliggende for dansklærere. Forpligtelsen til at udvikle og forbedre elevernes fagsprog er en opgave for fagets lærerteam. Fagsprog er groft sagt et bog- og internetsprog, og det står i modsætning til talesprog og skal derfor læres på en anden måde. Det er måden at læse på, der adskiller faglige tekster fra skønlitterære. I skønlitterære tekster begynder man i øverste venstre hjørne og slutter i nederste højre. Fagtekster er multimodale, hvor læseren ofte skal navigere på opslag med brødtekst, faktabokse, grafer og fotos. Undersøgelser peger på, at 11
12 svage læsere generelt set har sværere ved fagtekster end ved skønlitterære ofte i sådan en grad, at der er tale om mangel på funktionel læsefærdighed, dvs. at de ikke kan forstå, anvende og reflektere over fagteksternes forskellige elementer. Dygtige læsere kan derimod i langt højere grad uden problemer navigere på fagbogssider. Derfor er der i bogen om Børnekonventionen arbejdet meget med indholdsmæssig overensstemmelse mellem brødtekst, faktabokse og fotos. Et klassisk og stringent layout, der alligevel får lov til at leve og er sprælsk med fadede fotos og skæve bokse, hjælper læseren på vej, ved at der er tydelige afgrænsninger mellem tekstblokkene og de forskellige elementer på bogens opslag. Det vil sige, at læseren kan springe mellem faktabokse og brødtekst, og at der er overensstemmelse mellem fotografiernes motiver og brødtekst. Et fokuseret sprog er en væsentlig del af den multimodale læsning. Derfor er der arbejdet med sproget på en lang række niveauer i Børn har ret til at kende deres rettigheder. Der er spændende og lette anslag/indledninger på de enkelte opslag, ligesom der er fængende overskrifter, klare afsnitsinddelinger og mellemrubrikker. Sproget er aktivt og uden komplicerede sætningsstrukturer, og der er masser af citater og faktabokse. Fagsprog, faglig læsning, skrivning og formidling prioriteres i de nye Fælles Mål og for at nå frem mod ministeriets mål er det nødvendigt, at du som underviser også arbejder med dette område af elevernes læring. Eleverne møder nemlig fagsproget i utallige sammenhænge også uden for skolen. Det kan være i hverdagsoplevelser, i medierne, i fritidsaktiviteter, under ferieoplevelser, i uformelle læringsmiljøer og andre steder i deres både nære og fjerne omverden. Og ud over skolens læremidler og formelle læring har de deres egne elektroniske redskaber og sprog som Flickr, Ning, wikier, blogs, games, tags, RSS-feeds, YouTube og Facebook. Du kan læse meget mere om faglig læsning (faglig literacy) hos Nationalt Videncenter for Læsning herunder både faglig læsning og skrivning: Lærere kan i øvrigt finde masser af godt stof til undervisning i og problematikker om sociale medier her: og 12
13 Links og bøger På side i Børn har ret til at kende deres rettigheder er der en lang række forslag til videre læsning både på nettet og i bøger, mens der på side er links til relevante organisationer, der arbejder med rettigheder. Vi henviser især til de anonyme rådgivningscentre, som kan hjælpe og vejlede børn og unge med problemer. Hvert 7. danske barn eller ung kæmper med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold, så statistisk set er der også 2-3 elever i din klasse! De listede bøger i bogen er alle i børnehøjde. Som baggrundsstof for læreren kan anbefales: Børnekonventionen i Danmark. Børnerådet, Menneskerettigheder efter Kvan, Sociale menneskerettigheder (red.: Ida Elisabeth Koch og Hatla Thelle). Akademisk Forlag, Børns rettigheder i Danmark (red.: Klaus Slavensky). Det Danske Center for Menneskerettigheder, Klik ind på og find en masse spændende ting, der spiller sammen med bogens indhold. 13
14 Om Red Barnet Red Barnet er en del af verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation, Save the Children. Der findes Red Barnet-organisationer i ca. 30 lande, og organisationen laver hjælpearbejde i 120 lande. I Danmark har Red Barnet ca medlemmer. Red Barnet og Save the Children hjælper de børn i Danmark og i resten af verden, som har allermest brug for støtte. De har ret til et godt liv. Udgangspunktet for Red Barnets arbejde er nemlig FN s Børnekonvention, som hele dette materiale handler om. Den skal sikre, at alle børn har rettigheder på lige fod med voksne. I Danmark bekæmper Red Barnet mobning og lærer børn, hvordan de færdes sikkert online. Børn, der ellers ikke har mulighed for at komme på ferie og få gode oplevelser, kan komme på ferieog weekendophold hos venskabsfamilier på sommerlejre og meget mere. Samtidig arbejder Red Barnet for, at politikere i Danmark og resten af verden skal respektere børns rettigheder. Når en katastrofe rammer i verdens fattige lande, rykker Red Barnet ud med nødhjælp. I mange fattige lande hjælper Red Barnet børn med at komme i skole og få en uddannelse, ligesom organisationen bekæmper fattigdom og børnearbejde. Du kan læse meget mere om Red Barnet på og 14
Indhold. Velkommen...3. Indhold og struktur...4. Webtema...7. Målgruppe for bogen og det øvrige materiale...7. Kort om elevaktiviteterne...
Børn har ret til at kende deres rettigheder Lærervejledning Red Barnet og Peter Bejder Redaktør: Jakob Øllgård Hansen Red Barnet, 2012 Fotos: Forside: Ken Hermann 4: Jakob Krull 15: Jakob Krull 11: Lotte
Læs mereIndhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.
Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereFRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING
1 FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING visnings r e d n u løb ende fs kreds o Suppler t s l æ v le om k materia 8. og 9. klasse til 2 LÆRER- VEJLEDNING Materialet Fra tis til øl beer cycling kan anvendes som
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne
Fagformål for faget s- og seksualundervisning og familiekundskab Eleverne skal i emnet s- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme og. Eleverne skal opnå forståelse for
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mere... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE
... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:
Læs merebørns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING Klasse
børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING 4.-6. Klasse indhold TIL LÆREREN HELE TRE PÅ ÉN GANG SIDE 3 MÅLGRUPPE, TIDSFORBRUG OG ANVENDELSE AF MATERIALET KORT OM BOGEN SIDE 4 FAKTA BAGGRUND SIDE 5 MÅLENE
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereForløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin
Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da
Læs mereLæsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae
Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae - om tegn på skriftsprogsvanskeligheder og tiltag i undervisningen Færdigheds- og vidensmål: I kan planlægge og gennemføre et læringsmålstyret forløb
Læs mereSlutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin
FÆLLES MÅL 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er,
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs merebørns RETTIGHEDER ELEVAKTIVITETER, 4.-6. KLASSE
børns RETTIGHEDER ELEVAKTIVITETER, 4.-6. KLASSE indhold VELKOMMEN: BØRNSRETTIGHEDER... BESKYTTER DIG MOD MERE END DU TROR SIDE 3 INDEN DU GÅR I GANG MED BOGEN SIDE 4 RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU, ER RETTEN
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereBliv red barnet AMBASSADØRSKOLE
Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE VELKOMMEN! Tak fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet har nemlig meget brug for at samarbejde med jer. Over hele
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereUnge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund
Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereStudieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.
Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område
Læs mereEleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Læs merePeriode Emne Aktiviteter Evaluering
Årsplan for faget dansk i 5a indenfor skoleåret 2015/16 Der tages udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål for faget dansk. Faghæfte, udgivet af Undervisningsministeriet. Signalement, kompetencemål, videns-
Læs mereLæseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse
Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Læsning 5 Lytning 6 Skrivning 7 Tale 8 It og medier 9 Innovation og entreprenørskab 10
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mereFortolkning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae
Fortolkning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae - om tegn på skriftsprogsvanskeligheder og tiltag i undervisningen Færdigheds- og vidensmål: I kan planlægge og gennemføre et læringsmålstyret
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne
Læs mereLærervejledning til SøgSmart
Lærervejledning til SøgSmart Kære lærer Du sidder med lærervejledningen til SøgSmart, et digitalt, interaktivt informations søgningsværktøj. Ved at bruge SøgSmart får eleverne styrket deres kompetencer
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereGratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til
Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mere1. RETTEN TIL... Læringsmål. Beskrivelse. Fag og emner. Færdigheds og vidensområde. Tid. Materialer
1. RETTEN TIL... Fra sex & samfunds oprindelige øvelser: Retten til mig (Myter om kroppen, side 11). Retten til kærlighed (Kærlighed, venskab og familie, side 10). Seksuelle rettigheder (Sex, seksualitet
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereHanna Cohen s Holy Communion
Hanna Cohen s Holy Communion Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kortfilmen Hannah Cohen s Holy Communion. Filmen handler om den 7-årige jødiske pige, Hannah,
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereFormål for faget engelsk. Delmål for 2. 4. klasse. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereForenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereLæseplan for valgfaget spansk
Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereVis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.
Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien. Vær med til at tage ansvar og åbn dørene til din virksomhed. Drejebog til virksomheder i samarbejde med Tresu Group, FKSSlamson
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereLærervejledning Freddy finder vej i flere tekster
Materialet Freddys finder vej i flere tekster er et materiale til den eksplicitte undervisning i læseforståelsesstrategier i indskolingen. Materialet kan bruges i såvel klasse- som gruppeundervisningen
Læs mereSmørum Bibliotek Flodvej 68 2765 Smørum Tlf.: 72597700. Ølstykke Bibliotek Østervej 1a 3650 Ølstykke Tlf.: 72597750
Flodvej 68 2765 Smørum Tlf.: 72597700 Østervej 1a 3650 Ølstykke Tlf.: 72597750 Mandag til torsdag 7-21 Fredag 7-19 Lørdag og Søndag 7-17 Med personale: Mandag 13-20 Tirsdag til fredag 13-17 Lørdag 10-14
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs mereMålstyret undervisning og tegn på læring
Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. I målstyret undervisning skal du som lærer altid
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereForenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.
Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1. At vide, hvad forenklede fælles mål og opmærksomhedsmål er 2. At have forudsætninger
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereWorkshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk
Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale
Læs mereVi passer på hinanden
Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereSprog og læsning 2016
Sprog og læsning 2016 I Ørsted Børneby er målet at leve op til den kommunale handleplan for læsning, som sigter mod, at 90 % børnene skal være sikre læsere. Den sproglige udvikling er en vigtig del af
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereOm udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, 2011. Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Om udvikling af gode faglige læsevaner - Giv eleverne førerkasketten på! PIRLS, 2011 Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Dagens program 1. Faglig læsning
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereNye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring
Nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Linjeklasser Frederiks Skole Skoleåret 2014-2015 SCIENCELINJEN Linjen er for dig der synes, naturvidenskab er spændende. der har lyst til
Læs mereBilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål
Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mere