Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole"

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Eggeslevmagle Skole

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Kvalitet - hvad er det?... 6 Skolens profil... 8 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering... 9 Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser... 9 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser...10 Elevtal...10 Elev-lærer ratio...11 Anvendelse af lærernes arbejdstid...11 Elevfravær...12 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...12 Planlagte undervisningstimer...13 Undervisningens gennemførelse...13 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev...14 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...15 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...16 Anvendelse af læsehandleplaner...16 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...16 Afholdelse af læsekonferencer...17 Læsetest...17 De nationale Test...20 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver...21 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...23 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...24 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...25 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...25 Kompetencegivende lederuddannelse...25 Medarbejder-kompetenceudviklingsplan...26 Undervisningskompetencer / linjefag...26 Specialpædagogiske kompetencer...27

3 3 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog...28 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...29 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...30 Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand...30 Inklusion og inklusionsfremmende initiativer...30 Vejledere og særlige ressourcepersoner...31 Anvendelse af konsulenter...31 Lektiehjælp...32 Elevernes trivsel...33 LP-modellen...33 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...34 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...35 Skole-hjem-samarbejde...35 Anvendelse af Skole-Intra...35 Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde...35 Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner...36 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...37 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...37 Kapitel 7: It i undervisningen...38 Antal elever pr. nyere computer...38 Antal elever pr. interaktiv tavle...38 Anvendelse af it i daglig undervisning...38 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It i undervisningen...39 Kapitel 8: Sundhed og uderummet som læringsmiljø...40 Fysisk aktivitet i skole/sfo...40 Rusmiddelpolitik...41 Anvendelse af naturskolearrangementer...41 Uderummet som læringsmiljø...41 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed og uderummet som læringsmiljø...42 Kapitel 9: Høringssvar...43 Alle billeder i rapporten er fra Colourbox

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i årene 2009/2010 og 2010/2011, før økonomiske nedskæringer og ny budgettildeling ( rygsækmodellen ) blev en realitet for kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten bygger derfor på resultater, hvor der blev tildelt ressourcer efter antallet af klasser og, hvor den 25. elev i en klasse udløste ressourcer til oprettelse af en ny klasse. Kvalitetsrapporten består af en og 27 skolerapporter for: 21 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt -class - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 2 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører ikke under Skolechefens ledelse. Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It i undervisningen Sundhed og uderummet som læringsmiljø Kvalitetsrapportens formål I 2006 besluttede Folketinget, at alle landets kommuner skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunens redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune fik i juni 2010 dispensations fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2009/2010. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25286

5 5 udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og Skolechefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer for kvalitetsrapporten 2010/2011 blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 2. februar Tidsog procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten fremgår af hovedrapportens bilag. Med udgangspunkt i de overordnede rammer, er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole. Skoleledelsen har besvaret et internetbaseret spørgeskema og efterfølgende udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolens udvikling. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Da vi, siden sidste kvalitetsrapport, har fået og ny læreroverenskomst, vil det nogle steder ikke være muligt at sammenligne de nye data med data fra tidligere kvalitetsrapporter. Der kan forekomme udeladelse af underafsnit og tabeller i nogle af skolerapporterne, f.eks. er Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver kun muligt at besvare på skoler med udskolingsklasser. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i Skolechefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2008/2009. Kvalitetsrapporten 2010/2011 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De tværgående indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Integration Sundhed Agenda 21 Attraktive arbejdspladser De udvalgsspecifikke indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Faglighed i inklusion Kompetenceudvikling Evaluering og dokumentation Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. 2 Udviklingsaftale for Center For Skole :

6 6 Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført, eller er i gang med, et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler, og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på, at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af hovedrapportens bilag. Kvalitet - hvad er det? Hvad kvalitet er, og hvordan vi skaber den, kan diskuteres, og det er netop det politikere, skolefolk, forældrebestyrelser og skolernes samarbejdspartnere gør i skrivende stund. Der er udarbejdet visioner, som blandt andet skal danne grundlag for beslutninger om ny skolestruktur i En ny skolestruktur skal være med til at give skolerne nogle rammer, der blandt andet kan understøtte den fortsatte skoleudvikling. Implementering af en ny skolestruktur vil tage tid og vil være det primære fokus i de kommende skoleår. En arbejdsgruppe, bestående af mange forskellige aktører, har udarbejdet et sæt visioner, som skal danne baggrund for politikernes beslutning om en fremtidig skolestruktur. De tre overordnede visionstemaer er: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet. Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer. Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet. Kvalitet er en dynamisk størrelse og kan anskues som processen mod og graden af målopfyldelse. For at kunne antage, hvad kvalitet er, må det sættes i forhold til prioriterede mål og indikatorer. Samtidig må der også være en anerkendelse af, at den enkelte indikator ikke skal have samme vægt på alle skoler til enhver tid, da blandt andet skolers elevgrundlag er forskellig. Undervisningsministeriets rammebetingelser for kvalitetsrapporter og mål i udviklingsaftalen mellem Skolechefen og Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget er ligeledes prioriteringer og antagelser om, hvad kvalitet er. Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen, vil i høj grad fungere som indikatorer og opgørelseskriterier i kvalitets-rapporten. Dokumentationen i kvalitetsrapporten dækker altså ikke alle tænkelige områder. Man bør være varsom med simple sammenligninger mellem skoler på baggrund af kvalitetsrapportens data. Der skal tages højde for en vis usikkerhed på målinger, hvor der kan forekomme forskellige tolkninger og forståelse af definitioner ved data-indsamlingen.

7 7 Desuden fastslår en ny undersøgelse fra KREVI 3, at de faglige resultater ikke ensidigt kan bruges til at vurdere skolers undervisningseffekt, da en række faktorer, herunder sammen-sætningen af elevers sociale baggrund, har stor betydning. Samme undersøgelse konkluderer også, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem skolers generelle undervisningseffekt og elevers generelle tilfredshed og sociale trivsel. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem, at fokusere på det faglige og på at give eleverne et godt skolemiljø. 3 Rapporten fra KREVI: Folkeskolens faglige kvalitet, maj 2011

8 8 Skolens profil Eggeslevmagle Skole er Skælskør bys største skole med ca. 710 elever og 60 lærere. Vi har et skolefritidshjem til 200 børn, hvor der i alt er ansat omtrent 18 pædagoger og medhjælpere. Skolen bliver serviceret af 3 pedeller, og rengøringsfirmaet ISS har 5-6 assistenter fast på skolen. Skolen er oprindelig bygget i 1959, men gennem årene er skolen udvidet med mange forskellige bygninger. I årene blev skolen nok engang udbygget og renoveret, således at den nu fremstår med næsten optimale rammer. Udendørs har skolen mange grønne kroge og plæner. Der er legepladser og gårde, som giver gode muligheder for at opfylde de mange børns behov for leg og samvær. Skolen dækker hele skoleforløbet fra børnehaveklasse til 9. klassetrin. På grund af skolens størrelse er den opdelt i afdelinger: Indskolingsafdelingen: Her går eleverne fra børnehaveklasse til 3. klassetrin i et A-, B- og C- spor. Mellemtrinsafdelingen: Her går eleverne fra 4. til 6. klassetrin. Overbygningsafdelingen: Her går eleverne fra 7. til 9. klassetrin. En af Slagelse Kommunes række af specialklasser er også placeret på Eggeslevmagle Skole. Skolens elever kommer både fra land- og byområde. Fra 4. klassetrin kommer børnene fra Boeslunde skole og fra 7. klassetrin kommer børnene fra Kirkeskovsskolen, Agersø Skole og Omø Skole. Skolen har følgende indsatsområder Styrke fagligheden herunder et godt skolehjemsamarbejde Godt arbejdsmiljø for børn og voksne herunder ro i undervisningen, respekt Værdier Vi vil med vores værdier skabe en fælles identitet og en fælles kultur. Værdierne skal skabe forståelse, sammenhæng og fælles rammer for det daglige samarbejde på skolen. Vi fokuserer på et højt niveau fagligt og socialt. Vi er anerkendende og inkluderende. Vi udviser engagement og ansvarlighed. Vi respekterer hinanden og skaber en tryg atmosfære. Vi samarbejder og kommunikerer ligeværdigt.

9 9 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering Eggeslevmagle Skole har en høj klassekvotient, hvilket medvirker til en rationel drift, hvor skolen tilbyder flere timer end Undervisningsministeriets vejledende timetal i indskoling og overbygning vi tilbyder vejledende timetal i humanistiske og naturfaglige fag i mellemtrinnet - timetallet i praktisk/musiske fag i mellemtrinnet er højere end minimumstimetallet. Eggeslevmagle Skole har fulgt Slagelse Kommunes indsatsområder herunder læsning, hvor Eggeslevmagle Skole fortsat har tilfredsstillende resultater. Vi har endvidere arbejdet med at implementere vores vejledere i dansk, matematik, engelsk og naturfag. LP-modellen er ved at blive implementeret og en del lærere anvender Coorparative Learning i hverdagen med henblik på at blive endnu bedre til at inkludere så mange elever som muligt. Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser Læsning Eggeslevmagle Skole foreslår, at læseindsatsen fortsættes med fokus på faglig læsning i de naturfaglige og humanistiske fag i klasse. Større faglighed/bedre service Slagelse Kommune kunne også overveje at indføre 6 lektioner dagligt i klasse med henblik på udvidelse af antallet af timer i dansk, matematik, engelsk og idræt.

10 10 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1. viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen for skoleåret 2010/2011 og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabulex. Tallene er fra den 5. september Tabel 1.1.: Elevtal og klassekvotienter Eggeslevmagle Skole Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen 0 Normal-klasse ,3 22,8 Fuld årgangsdelt ,0 18, ,0 19, ,3 19, ,3 20, ,7 19, ,0 18, ,0 21, ,5 20, ,4 19,9 I alt ,3 20,0 Specialklasse ,7 Den samlede gennemsnitlige klassekvotient i 2008/2009 var ligeledes på 20,0. Tabel 1.2. viser antallet at tosprogede elever på skolen og hvilke af disse, der henholdsvis modtager supplerende undervisning i DSA og går på modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skoles indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2009, 2010 og 2011 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2. Eggeslevmagle Skole Marts 2011 Marts 2010 Marts 2009 Antal tosprogede elever på skolen Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser

11 11 Elev-lærer ratio Elev-lærerratio er et udtryk for, hvor mange elever hver lærer underviser i gennemsnit. Det beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk (ressourcetildeling) 4 med antallet af elever(pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2008/2009 og 2010/2011. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Eggeslevmagle Skole Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 Elev-lærer-ratio 11,9 11,9 12,0 11,1 Til sammenligning var landsgennemsnittet 11,1 i skoleåret 2008/2009 og 11,2 i skoleåret 2009/2010. Landsgennemsnittet for skoleåret 2010/2011 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Anvendelse af lærernes arbejdstid I 2008 blev indgået en ny arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Slagelse Kommune valgte, efter aftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, at gå over på den nye aftale. Den såkaldte OK08 betyder, at skolerne fra skoleåret 2009/2010 skal registrere lærernes arbejdstid efter andre og ændrede begreber end tidligere. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med data vedrørende anvendelse af lærernes arbejdstid fra før skoleåret 2009/2010. Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i 3 kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. Undervisning) og afgangsprøver. Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de 3 kategorier i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/-class). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2009 og Ved antal lærerårsværk er anvendt tildeling af ressourcer på baggrund af en gennemsnitlig lærerløn. Derfor kan den reelle elev-lærer ratio afvige lidt fra det angivne tal.

12 12 Tabel 3 Eggeslevmagle Skole Gns. Skolen 2010/2011 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Gns. Skolen 2009/2010 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Undervisning 38,8 % 38,4 % 39,6 % 38,1 % Opgaver i tilknytning til undervisning 49,1 % 48,2 % 49,9 % 48,2 % Andre opgaver 12,1 % 13,4 % 10,5 % 13,7 % Elevfravær Tabel 4 viser det samlede elevfravær på skolen, som er fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse fra forældre) og Lovligt fravær. Til sammenligning fremgår det kommunale gennemsnit. Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. marts i årene 2008/2009 og 2010/2011. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Data er hentet fra skolernes indberetning til Tabulex. Tabel 4 Eggeslevmagle Skole Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2010/2011 4,9 % 0,9 % 1,7 % 7,5 % Gns. Kommunen 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Skolen 2008/2009 5,0 % 0,6 % 1,7 % 7,3 % Gns. Kommunen 2008/2009 4,6 % 1,5 % 1,3 % 7,4 % Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen i årene 2008/2009 og 2010/2011. Dataene er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning. Tallene er fra den 5. september 2008 og Tabel 5 Eggeslevmagle Skole Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/ ,1 % 89,2 % 78,0 % 85,5 %

13 13 Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleårene 2008/2009 og 2010/2011 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2010/2011. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). Skolerne har fået ressourcer ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolerne har været forpligtet til, med disse ressourcer, at opfylde trinmålene i Fælles Mål. Forskelle mellem planlagte og vejledende timetal kan skyldes skolens prioritering af ressourcer i forhold til at nå definerede mål. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal Planlagt timetal 2008/ /2011 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5 7, ,5-22, ,5 7, ,5-52, Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleåret 2010/2011. Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner. Opgørelsen kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser, da den dækker hele skoleåret og er beregnet ud fra tydeligere defineret kategorier: Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2010/2011: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget)

14 14 Gennemført med planlagt lærer: Planlagt lærer dækker også over lærer fra klasseteamet / afdelingsteamet. På de fleste skoler arbejder lærerteams/afdelingsteams tæt sammen om undervisningens planlægning og kan derfor dække hinanden ind ved fravær uden at undervisningens kvalitet forringes. Planlagt lærer dækker desuden over fast vikar ved lærers længevarende fravær (barsel, længerevarende uddannelse og længerevarende sygdom) forudsat, at der undervises efter årsplanen. Gennemført med vikar: Hvor planlagt lærer erstattes af lærer, der ikke indgår i klasseteamet / afdelingsteamet. (Fast erstatningslærer ved lærers længevarende fravær indgår ikke her forudsat, at der undervises efter årsplanen) Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Tabel 7 Eggeslevmagle Skole klasse klasse klasse Specialklasse Kommunegennemsnit Kl. Lektioner gennemført med planlagt lærer Lektioner gennemført med vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt Lektioner, der aflyses 93,60 % 90,77 % 92,75 % 96,11 % 92,15 % 6,40 % 9,23 % 5,65 % 3,39 % 7,12 % 0 % 0 % 0,49 % 0 % 0,21 % 0 % 0 % 1,11 % 0,5 % 0,61 % Er der udarbejdet principper for, hvordan undervisningen afvikles i tilfælde af lærerfravær? Eggeslevmagle Skole har udarbejdet principper for vikardækning I hvilken grad bliver principperne fulgt, og hvordan understøtter skoleledelsen i øvrigt, at der kan foregå en kvalitativ undervisning i tilfælde af lærerfravær? Principperne er udgangspunkt for ledelsens prioritering af vikardækning, der også tager hensyn til økonomi etc. Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev I tabel 8 fremgår skolens udgifter til undervisningsmidler pr. elev i budgetåret 2009 og 2010, samt gennemsnittet for almenskoler i kommunen. Udgifter til undervisningsmidler har ikke været angivet i tidligere kvalitetsrapporter. Undervisningsmidler omfatter bøger, engangsmateriale, andet elevrelateret materiale (f.eks. til fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab), skolebibliotek, elevaktiviteter (f.eks. ekskursioner, lejrskoler og gæstelærere), it-software, kopieringsudgifter og papirvarer.

15 15 Tabel 8 Eggeslevmagle Skole Skolen 2010 Gns. almenskoler 2010 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr. Skolen 2009 Gns. almenskoler Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Elevfordeling Klassekvotienten på 21,3 elever pr. klasse er mere rationel end Slagelse Kommunes gennemsnit på 20,2 elever pr. klasse, hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende. Elev-lærer-ratio Elev-lærer-ratio på 11,9 er det samme som Slagelse Kommunes gennemsnit, hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende. Anvendelse af lærernes arbejdstid Undervisningsandelen er med 33,8 % mere rationel end Slagelse Kommunes gennemsnit på 33,4 %, hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende. Elevfravær Elevfraværet på 7,5 % er lavere end Slagelse Kommunes gennemsnit på 7,7 %, hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende. Andel af elever i klasse, der går i SFO Andelen af elever i SFO på 90,1 % er mere rationel end Slagelse Kommunes gennemsnit på 89,2 %, hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende. Planlagte undervisningstimer Eggeslevmagle Skole har en høj klassekvotient, hvilket medvirker til en rationel drift, hvor skolen tilbyder flere timer end Undervisningsministeriets vejledende timetal i indskoling og overbygning vi tilbyder vejledende timetal i humanistiske og naturfaglige fag i mellemtrinnet - timetallet i praktisk/musiske fag i mellemtrinnet er højere end minimumstimetallet. Undervisningens gennemførelse Eggeslevmagle Skole gennemfører en stor procentdel af undervisningen, hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende. Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev De gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev på kr ,- anser ledelsen for tilfredsstillende.

16 16 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Anvendelse af læsehandleplaner I udviklingsaftalen under indsatsområdet læsning er succeskriteriet, at skolerne udarbejder læsehandleplaner for hele skoleforløbet. Center for Skole har indtil videre udarbejdet vejledende læsehandleplaner for klassetrin 5. Tabel 9 viser, i hvilken grad skolen anvender de vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen. Tabel 9 Eggeslevmagle Skole I høj grad I nogen grad Anvendelse af Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læse-indlæring? Brobygning til børnehaver med læsevejlederforløb om sproglig opmærksomhed/robotlæsning 0. kl. Forældremøde med oplæg fra læsevejleder om læsning 1. kl. Forældremøde med oplæg fra læsevejleder om læsning 1. kl. efterår Bogstav-/lydforløb 1. kl. vinter Læseløft 1. kl. Læsevejlederforløb - faglig læsning i alle fag og læsestrategier 3. kl. Forældremøde med oplæg fra læsevejleder om læsning 3. kl. Læsevejlederforløb - faglig læsning i alle fag og læsestrategier 4. kl. Læsevejlederforløb - faglig læsning i alle fag og læsestrategier kl. Læsekonferencer med klassens lærere kl. Læsevenner kl. Indførsel af LUS som evalueringsform - bevidstgørelse om lærernes pædagogiske praksis i relation til læseudvikling kl. Fagudvalgsmøde om anvendelse af resultaterne fra nationale test og oplæg om nyeste viden om dansk/læsning Eggeslevmagle Skoles handleplan for læsning Samarbejde med udvalgte klassetrin om integrering af IT-hjælpemidler for læse- /skrivesvage elever. 5 Slagelse kommunes vejledende læsehandleplaner:

17 17 Afholdelse af læsekonferencer Tabel 10 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogudvikling og læseudvikling. Tabel 10 Eggeslevmagle Skole 0. Kl. Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Skolens kommentar: Det primære formål med læsekonferencer på alle klassetrin har været at skabe en rød tråd gennem klassens arbejde med læsning gennem alle fag. De primære lærere i klasseteamet deltager i klassekonferencen. Inden konferencen redegør klasseteamet skriftligt for arbejdet med læsning - herefter udarbejdes en dagsorden. Efter læsekonferencen modtager klasseteamet et referat med status, mål og handleplan for det videre arbejde. Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test, der anvendes, kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes alene internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse og udarbejder en læserapport 6 årligt. Et succeskriterium ifølge udviklingsaftalen under indsatsområdet Læsning er, at læseresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 2 % i 2009/2010 og 4 % i 2010/2011. Tabel 11.1., og viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2009, 2010 og Tabellen viser også landsgennemsnit. På de skoler, hvor klassekvotienten er meget lav, vil testresultaterne ikke fremgå af skolerapporten for at undgå, at den enkelte elev vil kunne identificeres. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole 6 Slagelse kommunes læserapporter:

18 18 Tabel OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleven kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Eggeslevmagle Skole Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen % 10 % 3 % Gns. Kommunen % 13 % 10 % Skolen % 5 % 2 % Gns. Kommunen % 12 % 12 % Skolen % 4 % 9 % Gns. Kommunen % 14 % 11 % Landsgennemsnit % 19 % 25 % Nyt landsgennemsnit 2010 OP=opmærksomhedskrævende 77 % 12 % 11 % Tabel SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleven kan læse sætninger. Også her måles eleven på rigtighed og tid. Eggeslevmagle Skole Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen % 13 % 0 % 3 % Gns. Kommunen % 16 % 1 % 5 % Skolen % 15 % 5 % 0 % Gns. Kommunen % 17 % 2 % 5 % Skolen % 8 % 2 % 3 % Gns. Kommunen Landsgennemsnit 2003 Nyt landsgennemsnit 2010 OP=opmærksomhedskrævende 80 % 14 % 2 % 4 % 72 % 18 % 3 % 7 % 83 % 11 % 6 %

19 19 Tabel Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevens læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevens motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen Eggeslevmagle Skole God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 22 % 9 % 3 % Gns. Kommunen % 27 % 16 % 5 % Skolen % 21 % 8 % 10 % Gns. Kommunen % 27 % 18 % 5 % Skolen % 25 % 10 % 4 % Gns. Kommunen Landsgennemsnit 2003 OP=opmærksomhedskrævende 44 % 30 % 18 % 7 % 60 % 26 % 11 % 3 % Malmbanen Eggeslevmagle Skole God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 22 % 22 % 13 % Gns. Kommunen % 26 % 29 % 14 % Skolen % 23 % 21 % 10 % Gns. Kommunen % 25 % 28 % 16 % Skolen % 34 % 23 % 13 % Gns. Kommunen Landsgennemsnit 2003 OP=opmærksomhedskrævende 27 % 28 % 29 % 16 % 43 % 25 % 19 % 13 %

20 20 De nationale Test Resultaterne fra De nationale Test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da rapporterne er offentligt tilgængelige, og testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Tabel 12 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad De nationale Test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tabel 12 Eggeslevmagle Skole I høj grad I nogen grad Anvendelse af De nationale Test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hashøjskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hashøjskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Nymarkskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Nymarkskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole(Specialskole)

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole(Specialskole) 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole Specialskole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Xclass

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Xclass 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Xclass 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole Specialskole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kvalitetsrapportens indhold... 3 Kvalitetsrapportens formål... 3 Kvalitetsrapportens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 BØRN OG UNGE 1 Østbirk Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2012/2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Forord... 5 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Kvalitetsrapport. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport. for Holbergskolen Kvalitetsrapport for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR HOLBERGSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010)

Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010) Hadbjerg Skole Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 5 3.1. Udvikling

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 : Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 9/ Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Buskelundskolens kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af,

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Gullestrup Skole Løvbakkevej 2 7400 Herning Tlf: 97121336 E-mail: gullestrup@herning.dk http://www.gullestrupskole.dk/ Kvalitetsrapport for Gullestrup Skole - Herning Kommune,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009)

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Ulstrup Skole Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Et styrket

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2013-14 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 er den første " Kvalitetsrapport 2.0" - dvs.

Læs mere

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Korsholm Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010)

Korsholm Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010) Korsholm Skole Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Udvikling

Læs mere