Notat. Effektiviseringsforslag. Emne: Udmøntning af effektiviseringer i Børn og Unge Den 26/ Aarhus Kommune

Transkript

1 Notat Emne: Udmøntning af effektiviseringer i Børn og Unge Den 26/ Effektiviseringsforslag Kravet om effektiviseringer Med vedtagelsen af den økonomiske politik har byrådet besluttet, at Aarhus Kommune hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 % om året, hvoraf den ene halvdel skal afleveres som budgetreduktioner, og den anden halvdel kan beholdes til geninvestering eller intern omprioritering. Aarhus Kommune Børn og Unge MBU-Pædagogik og Integration For Børn og Unge indebærer det, at afdelingen i 2018 samlet set skal pege på effektiviseringer for ca. 100 mio. kr., hvoraf budgetreduktionen udgør de 48 mio. kr., og det resterende beløb skal omprioriteres. Sagsnr. 14/ Journalnr. Sagsbeh. Ina Risom Bøge Eskildsen Telefon Direkte telefon Fax Af forligsteksten fremgår det, at det er målet, at effektiviseringskravene indfries gennem reelle effektiviseringer som følge af fx afbureaukratisering, indførelse af ny teknologi og smartere arbejdsgange - ikke gennem skjulte servicereduktioner eller urimeligt øget pres på den enkelte medarbejder. irbe@aarhus.dk Hvis Børn og Unge skal undgå, at budgetreduktionerne medfører en forringelse af de pædagogiske indsatser og disses effekt for børnene og de unge, kræver det en nytænkning af indsatserne. Det indebærer et styrket samarbejde og en øget relationel koordinering omkring kerneopgaven, samt en målrettet prioritering af de ressourcer, der er til rådighed. Det indebærer også, at forældre- og medarbejderressourcerne bringes bedre i spil, bl.a. via kompetenceløft. Endelig indebærer det en opfølgning på, hvorvidt de iværksatte indsatser virker efter hensigten. For at kunne vurdere indsatsernes effekt

2 på børnenes trivsel, læring og fællesskaber og deres udvikling 0-18 år, er det nødvendigt med mål for og tegn på, hvordan det går de 0-6-årige børn, svarende til de mål og tegn, der i dag kendes for de 6-18-årige. Samtidig er det nødvendigt både at kunne følge op på inklusionen for alle børn under ét, og for de specifikke grupper af børn, som har sværere vilkår og hvor der er særlig grund til opmærksomhed. Tidligere, mere forebyggende indsatser Børn og Unges forslag til, hvordan budgetterne kan reduceres uden at det påvirker børnenes trivsel, læring og fællesskaber og deres udvikling 0-18 år negativt, er at iværksætte tidligere, mere forebyggende indsatser. I Børn og Unge er der således allerede høstet positive erfaringer med eksempelvis forstærkede sprogindsatser på 0-6-årsområdet, forebyggende tandpleje, fraværsforebyggelse samt løbende og kontekstafhængigt revurdering af behov for særlige indsatser. Alt sammen tidlige, forebyggende indsatser, som på én gang har gavnet børnenes udvikling og reduceret behovet for og dermed udgifterne til støttende og kompenserende tiltag. Forskningen viser også, at investeringer i børnenes tidlige år har langt større positiv effekt på deres trivsel, læring og udvikling, end investeringer senere i livet. Jo tidligere man formår at give den rigtige og nødvendige støtte, desto større er sandsynligheden for, at barnet bliver i stand til at mestre livet. Omvendt falder børns udbytte af støttende og kompenserende indsatser, jo senere der sættes ind. Med andre ord kan tidligere, mere forebyggende indsatser mindske børnenes senere støttebehov og ad den vej mindske udgifterne til kompenserende tiltag. Dermed er tidligere, mere forebyggende indsatser også det bedste bud på, hvordan man på én gang kan give børn og unge gode forud- 2

3 sætninger og sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse. Børn og Unges tilgang til kravet om effektiviseringer vil af samme grund være at investere og omprioritere med sigte på at styrke de tidligere, mere forebyggende indsatser. Afsættet for disse investeringer er, at Børn og Unges nuværende indsatser på forskellig vis allerede har haft effekt. Regnskabet for 2014 viser således et varigt mindreforbrug på i alt ca. 9 mio. kr. På sprogområdet er mindreforbruget udløst af, at flere børn med dansk som andetsprog har opnået frit skolevalg med reducerede udgifter til pædagogisk ventetid og uddannelse til undervisning i dansk som andetsprog til følge. Inden for specialundervisning samt på handicapområdet er det varige mindreforbrug bl.a. en følge af indførelsen af løbende og kontekstafhængigt revurdering af børnenes støttebehov. Ved fremadrettet at fastholde serviceniveauet 1 på 2014-niveau, er der således allerede fra 2014 skabt et råderum, der kan anvendes til investeringer i tidligere, mere forebyggende indsatser. Nødvendige investeringer Skal man følge forskningens anbefalinger, er det væsentligt at forældrene inddrages som den afgørende ressource og samarbejdspartner, de - uanset social baggrund og andre vilkår - er i forhold til børnenes udvikling. Af samme grund skal der etableres et endnu tættere samarbejde mellem det pædagogiske personale og forældrene om at støtte børnenes trivsel, fællesskaber og udvikling af kognitive og ikkekognitive færdigheder 0-18 år. Samtidig skal de faglige indsatser tilrettelægges med større vægt på tværfagligt samarbejde. 1 Dvs. at der fortsat er afsat midler via budgetmodellerne til at tage højde for det udgiftspres, der følger af befolkningstilvæksten. 3

4 Omstillingen hertil sker imidlertid ikke af sig selv. Det kræver bl.a. en styrkelse af personalets kompetencer i forhold til tidlig og præcis opsporing af børn med potentielle vanskeligheder. Det kræver også styrkede kompetencer og redskaber til dialog og samarbejde med forældrene og med andre faggrupper omkring børnenes udvikling og til at inspirere børnenes læring og udvikling via leg. Endelig kræver det en styrkelse af det videngrundlag, Børn og Unge arbejder ud fra og en stadigt bedre og mere fælles anvendelse af den viden, der er til rådighed. Børn og Unges forslag til effektiviseringer tager derfor, som nævnt, afsæt i en investeringstankegang, hvor omprioriteringerne samt alle øvrige ressourcer, der kan frigøres i , investeres målrettet i at styrke i hele organisationens arbejde med tidligere, mere forebyggende indsatser. De konkrete tiltag, Børn og Unge vil investere i, er følgende: Styrket forældrevejledning 0-18 år Konsultativt Forum 0-2 år Etablering af familiegrupper 0-6 år Socialfaglige medarbejdere i socialdistrikterne Børnenes tidlige sprog Børnenes tidlige motorik og sansemotorik Robusthed og vedholdenhed hos børnene og de unge Tiltagene er udpeget med afsæt i en række temadrøftelser i Børn og Unge-udvalget i foråret 2014, de seneste kvalitetsrapporter for Børn og Unge samt dialogmøder med lederne i alle Børn og Unges områder i efteråret og vinteren På tværs af disse tiltag investeres der i udvikling af personalets kompetencer og redskaber, samt i en styrkelse af samarbejdsrelationerne og videngrundlaget. Ad denne vej skal disse konkrete tiltag tilsammen styrke alle børns tilegnelse af kognitive og ikke-kognitive færdigheder, bl.a. ved at bringe forældrene mere aktivt i spil i forhold til børnenes udvikling. I tråd med den byrådsvedtagne Forebyggelsesstrategi er der med forældrevejledningen og indsatserne vedr. sprog og motorik først og fremmest tale om at forstærke de generelle forebyggende indsatser dvs. indsatser i det grønne felt, som vil gavne alle børn og unge, uanset karakteren og omfanget af deres udfordringer. Med etableringen af familiestuer og indsatsen vedr. robusthed og vedholdenhed suppleres disse generelle, forebyggende indsatser af mere specifikke 4

5 indsatser dvs. indsatser i det gule felt, som er målrettet børn og familier med en vis grad af udsathed. Alle disse indsatser skal koordineres tæt med de forstærkede indsatser, Sociale Forhold og Beskæftigelse iværksætter i det gule og det røde felt bl.a. via fælles redskabsudvikling og fælles kompetenceforløb, som kan styrke samarbejdet omkring de udsatte børn. Med de nævnte investeringer er sigtet at forebygge så mange af børnenes potentielle vanskeligheder som muligt og at sætte så tidligt ind som muligt i de tilfælde, hvor forebyggelse ikke er nok. Som illustreret i forebyggelsestrekanten er ambitionen med indsatserne, at de børn, som i dag er i det gule felt bevæger sig over mod det grønne, at de børn, som er i det orange bevæger sig over mod det gule, etc. alt sammen ved at styrke deres beskyttende faktorer og mindske omfanget af risikofaktorer. Sigtet er både at reducere antallet af børn, der har behov for særlig støtte, og omfanget af de udfordringer, børn med støttebehov har. På den baggrund er det målet, at der over tid kan reduceres marginalt i ressourceforbruget på de specialbudgetter, der er møntet på lettere støttebehov. Forslagene til de tidligere, mere forebyggende tiltag, der skal investeres i, bygger videre på allerede høstede erfaringer, og er blevet til efter inspirationsmøder med Børn og Unges dagtilbuds-, skole- og FUledere samt udvalgte medarbejderrepræsentanter. Forslagene er nærmere beskrevet i bilag 1. Investeringer og omprioriteringer mere konkret Med dette for øje vil Børn og Unge i perioden investere i alt ca. 54 mio. kr. i følgende konkrete tiltag: 5

6 Styrket forældrevejledning 0-18 år Konsultativt Forum 0-2 år Etablering af familiegrupper 0-6 år Socialfaglige medarbejdere i socialdistrikterne Børnenes tidlige sprog Børnenes tidlige motorik og sansemotorik Robusthed og vedholdenhed hos børnene og de unge Fælles for disse tiltag er, at de forudsætter en række konkrete investeringer. Én af fællesnævnerne er kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere i dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Dels i forhold til dialog og samarbejde med forældre og andre faggrupper omkring børnenes udvikling, og dels i forhold til tidlig og præcis opsporing af og opfølgning på børn med potentielle kognitive og ikke-kognitive vanskeligheder. Kompetenceforløbene vil i videst muligt omfang blive tilrettelagt, så de finder sted i den daglige pædagogiske praksis. I forbindelse med investeringen i disse kompetenceforløb vil der også være behov for midler til vikardækning. En anden fællesnævner er udvikling af fælles pædagogiske redskaber til opsporing, opfølgning og styrkelse af forældresamarbejdet - eksempelvis ved via kufferter og andre tiltag at give forældrene konkret inspiration og vejledning til, hvordan de kan hjælpe barnet bedst muligt på vej. Endelig er investeringer nødvendige til etablering og drift af familiestuer i alle otte områder, etableringen af tværfaglig forældrevejledning 0-18 år, mv. Disse investeringer iværksættes i et samarbejde mellem Børn og Unges fællesfunktioner og dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Over tid skal investeringerne resultere i, at børnenes forudsætninger bliver styrket og dermed medføre en marginal reduktion i børnenes og de unges behov for særlige støttende og kompenserende foranstaltninger. Som også beskrevet nedenfor, indfases effektiviseringskravet derfor sådan, at de decentraliserede budgetter til socialt udsatte børn, børn med sprogstøttebehov og specialundervisning af børn med de letteste kategorier af læringsproblematikker i 2017 og 2018 reduceres med hhv. 7 og 16 mio. kr. Midlerne til investering stammer fra overskuddet fra Regnskab 2014, herunder det allerede nævnte varige mindreforbrug på dansk som 6

7 andetsprog, specialundervisning og handicap, mv. Investeringerne er nærmere beskrevet under de enkelte forslag i bilag 1. Samtidig vil Børn og Unge efterleve byrådets krav om omprioriteringer på 0,5 % pr. år ved centralt og decentralt at foretage en række omprioriteringer, som skal underbygge omstillingen til tidligere, mere forebyggende indsatser. Omprioriteringerne er således en del af investeringen i tidligere, mere forebyggende indsatser. Børn og Unges fællesfunktioner vil generelt omprioritere til fordel for en styrket understøttelse af organisationens arbejde med tidligere, mere forebyggende indsatser. Konkret vil Pædagogisk Afdeling eksempelvis omprioritere faglige ressourcer og dedikere en række funktioner til implementeringen af de fem konkrete tiltag - herunder til udvikling af pædagogiske redskaber, gennemførelse af kompetenceforløb, understøttelse af tværfagligt samarbejde, opfølgning på indsatserne, mv. Dermed styrkes de funktioner, der med praksisnær understøttelse bidrager direkte til det tidligere, mere forebyggende arbejde med børnene i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Desuden styrkes de funktioner, der understøtter implementeringen af de forstærkede indsatser og opfølgningen på samme. Disse omprioriteringer er nærmere beskrevet i bilag 1 og bilag 2. Samtidig er det en vigtig forudsætning, at man også lokalt omprioriterer dagtilbuddets, skolens eller FU-tilbuddets ressourcer i retning af tidligere, mere forebyggende indsatser, hvis Børn og Unge under ét skal lykkes med effektiviseringerne (se i øvrigt nedenstående afsnit om implementering). Indfasning af effektiviseringerne Både centralt og decentralt vil det kræve tid, før investeringerne i og omstillingen til tidligere, mere forebyggende indsatser giver afkast. Med andre ord kræver effektiviseringer baseret på den valgte investeringsmodel, at planlægningshorisonten rækker ud over det enkelte budgetår. Derfor har Børn og Unge dels udpeget effektiviseringerne for hele den 3-årige periode ( ) på én gang, således at der gives de bedst mulige rammer til organisationens arbejde med omstillingsprocessen. Samtidig har Børn og Unge fundet de midler, der skal afleveres i 2016 og til dels også 2017, ved effektiviseringer via øvrige tiltag. Med denne indfasning gives der hen over perioden tid til at foretage de nødvendige omprioriteringer og investeringer. Samlet set vil forslagene således realisere effektiviseringsgevinsterne over de kommende 7

8 tre år men med en forventning om, at afkastet af investeringerne først ses sidst i perioden. De øvrige tiltag til effektiviseringer, Børn og Unge vil iværksætte allerede fra 2016, omfatter i hovedtræk følgende: Effektiviseringer vedr. ledelse og administration, herunder via digitalisering i fællesfunktionerne Mindreudgifter til central afregning af IT og telefoni Tilpasning af centrale fællesposter til faktisk forbrug Bygningsmæssige tilpasninger Øvrige effektiviseringer, herunder e-rekruttering, strukturelle tilpasninger, mv. Tilsammen vil disse tiltag frigive i alt 10,2 mio. kr. årligt i 2016 og 22,2 mio. kr. årligt fra og med 2017 i varige effektiviseringer. For en nærmere beskrivelse af disse øvrige tiltag, se bilag 2. Med denne tilgang foreslås effektiviseringerne indfaset på følgende måde: Det betyder, at hele det beløb, Børn og Unge skal aflevere i 2016 (10,2 mio. kr.) findes via ledelsesmæssige og administrative effektiviseringer i Fællesfunktionerne samt via øvrige effektiviseringer i organisationen, således at ikke kun skolernes, men også dagtilbuddenes og fritids- og ungdomstilbuddenes kerneydelse friholdes i Det betyder også, at Fællesfunktionerne indfaser effektiviseringskravet hurtigere end resten af organisationen. I 2017 og 2018 udgør effektiviseringerne via øvrige tiltag 22,2 mio. kr. ud af det samlede beløb, der skal afleveres. Desuden vil Børn og Unge i 2017 begynde at indfase effektiviseringer via tidlige, forebyg- 8

9 gende indsatser for i alt 6,8 mio. kr. Og i 2018 skal effektiviseringer via tidlige, forebyggende indsatser så frigøre 16 ud af de i alt 48 mio. kr., Børn og Unge skal aflevere. De midler, de tidligere, mere forebyggende indsatser skal frigive i 2017, vil svare til ca. 3 pct. af de budgetter, der er møntet på lettere støttebehov dvs. de decentraliserede budgetter til socialt udsatte børn, børn med sprogstøttebehov og børn med de letteste kategorier af læringsproblematikker. Budgetreduktionen foretages fra 2017 og frem som en ensartet procentvis reduktion i alle Børn og Unges geografiske områder dvs. uden at ændre på den omfordeling baseret på befolkningssammensætning, der sker i dag. I bilag 1 er det præciseret, hvordan reduktionerne fordeler sig på de enkelte dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Implementering En væsentlig ambition med implementeringen af de tidligere, mere forebyggende indsatser er, at medarbejdere og ledere i Børn og Unge kommer til at opleve det som en positiv faglig udviklingsproces, som også bidrager til at styrke samarbejdet med Sociale Forhold og Beskæftigelse. Samtidig skal implementeringsplanen balancere flere forskellige hensyn. Hvis det skal lykkes for Børn og Unge at frigive hhv. 7 og 16 mio. kr. i , baseret på tidligere, mere forebyggende indsatser er det på den ene side vigtigt, at man i lokaldistrikterne oplever, at de konkrete forstærkede indsatser, der sættes i værk har stor lokal relevans dvs. at de matcher de konkrete udfordringer, lokaldistriktets børn oplever. Dette hensyn er afgørende for at sikre ejerskab og motivation i det lokale arbejde med implementeringen af tidligere, mere forebyggende indsatser, og målene med samme. På den anden side er der behov for en samlet koordineret implementeringsplan for Børn og Unge under ét, som kan sikre, at de forskellige indsatser hver især får en sådan volumen, at de tilsammen kommer til at virke som tilsigtet i hele Børn og Unge. Der vil således fortsat være et lokalt råderum for så vidt angår valget af konkrete indsatser. Planen for implementering af de kommende års investeringer og omprioriteringer lægger dermed op til, at Børn og Unges dagtilbud, skoler og fritidstilbud via lokaldistriktssamarbejdet skal foretage et aktivt og begrundet tilvalg af de kompetenceforløb, man lokalt finder vigtigst at gå i gang med først. I lokaldistriktssamarbejdet skal man altså vurdere, hvilke af de forstærkede indsatser, der er mest nødvendige og relevante for at styrke børnenes trivsel, fæl- 9

10 lesskaber, kognitive og ikke-kognitive færdigheder. De lokale tilbagemeldinger vil udgøre en væsentlig del af den samlede implementeringsplan for Børn og Unge, som koordineres på tværs af områderne bl.a. med det sigte, at personalets deltagelse i de forskellige kompetenceforløb kan tilrettelægges, så det ikke går ud over den daglige pædagogiske praksis, bl.a. via vikardækning. Samtidig vil nogle af investeringerne og omprioriteringerne være ensartede på tværs af områder og lokaldistrikter. Det gælder eksempelvis anvendelsen af nye pædagogiske redskaber til tidligere opsporing, bedre opfølgning og forældresamarbejde. Det gælder også etableringen af familiestuer i alle otte områder. Desuden skal det sikres, at Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelses respektive indsatser supplerer og understøtter hinanden ikke mindst i det gule felt, hvor samarbejdet omkring børnene, kendskabet til hinandens redskaber, handlemuligheder, mv. er særligt vigtigt. Derfor vil udviklingen af værktøjer til forældreinddragelse og tidligere opsporing af og opfølgning på børn med potentielle udfordringer ske i et samarbejde mellem de to afdelinger. Samtidig vil der blive afholdt fælles kompetenceforløb vedr. robusthed og forældresamarbejde for medarbejdere fra begge afdelinger, ligesom der kan blive tale om fælles bidrag til driften af nogle af de tidligere, mere forebyggende indsatser. Endelig vil implementeringsplanen have fokus på styrkelse af den relationelle koordinering i hele organisationen. De tidligere, mere forebyggende indsatser forudsætter således et stærkt tværgående samarbejde mellem alle parter omkring børnene og de unge. Det kræver gode relationer og fælles sprog. Det kræver også, at den enkelte medarbejder kan se sin egen daglige funktion som et led i den samlede opgaveløsning og at alle medarbejdere kommunikerer og handler med henblik på at integrere de to. Opfølgning De tidligere, mere forebyggende indsatser sættes i værk med den hensigt at undgå, at budgetreduktionerne får negativ indflydelse på børnenes og de unges trivsel, læring og fællesskaber og deres udvikling 0-18 år. Opfølgningen på, hvordan disse tidligere, mere forebyggende indsatser virker, vil ske med afsæt i de gældende effektmål, og de tegn på børnenes trivsel, læring og fællesskaber, Børn og Unge allerede følger i dag. Opfølgningen vil ske via de ordinære kvalitetsrapporteringer og 10

11 den årligt tilbagevendende regnskabsaflæggelse, samt evt. tilknyttet følgeforskning på udvalgte indsatser. Desuden vil Børn og Unge med de kommende fælles mål for de 0-6- årige børns udvikling og for inklusion på hele 0-18-årsområdet styrke opfølgningsmulighederne yderligere. Dels vil det blive muligt at følge effekterne af de tidligere, mere forebyggende indsatser lige så godt mens børnene går i dagtilbud, som når de når skolealderen. Dels vil det blive muligt at følge nærmere op på effekterne for de grupper af børn og unge, som især skal have gavn af de tidligere, mere forebyggende indsatser. 11