ÅRET I TAL: LÆGEMIDDELSKADER

Transkript

1 ÅRET I TAL: LÆGEMIDDELSKADER 2013

2 INDHOLD Direktørens beretning 3 Formandens beretning 5 ANMELDELSER, AFGØRELSER OG ERSTATNINGER Om lægemiddelskaderne 7 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 9 Tabel 2: Afgørelser fordelt på dækningsområder 10 Tabel 3: Afgørelser fordelt på afgørelsestyper 11 Tabel 4: Tilkendte erstatninger fordelt på dækningsområder 12 Tabel 5: Tilkendte erstatninger fordelt på erstatningsposter 13 Tabel 6: Gennemsnitlige tilkendte erstatninger PATIENTERSTATNINGEN

3 DIREKTØRENS BERETNING AF KAREN-INGER BAST, DIREKTØR Beretninger kan være tørt stof, men vi ved, at særligt de erstatningspligtige institutioner følger anmeldelsestallene og erstatningsudbetalingerne nøje. Der er også en naturlig interesse i at følge, hvordan de midler, der afsættes til at drive Patienterstatningen, forvaltes og hvad der i øvrigt sker i Patienterstatningen. Vi har derfor i 2013 opdelt den traditionelle årsberetning i flere selvstændige rapporter, så det er nemmere for de interesserede at slå op i den rapport, der er relevant for dem. Vi arbejder dog hele tiden på at udvikle måden, vi formidler data på. Fx satser vi fremadrettet på at forbedre regionernes muligheder for selv løbende at trække de relevante data. ÅRET 2013 Otte rapporter: Året i tal med bestyrelsesformandens og direktørens beretning (behandlingsskader) Året i tal med bestyrelsesformandens og direktørens beretning (lægemiddelskader) Fem selvstændige rapporter med tal for hver region Årsrapport med ledelsesberetning, revisorerklæring, administrative oplysninger og regnskab. Rapporterne kan downloades fra vores hjemmeside:patienterstatningen.dk Anmeldelser I 2013 fik Patienterstatningen anmeldelser hvor vedrørte behandlingsskader, 466 lægemiddelskader og 11 anmeldelser vedrørte behandling på Færøerne. I 2012 var antallet så stigningen begrænsede sig til 1 procent. Denne meget lille stigning var på baggrund af de store stigninger de foregående år uventet, og da der var budgetteret med en større stigning, måtte vi for første gang nogensinde desværre foretage afskedigelser PATIENTERSTATNINGEN

4 Anmeldelsesantallet for de første fire måneder i 2014 viser en stigning på 25 procent i forhold til samme periode i Der er altså indikation for, at det samlede anmeldelsesantal for hele 2014 vil stige, men det er for tidligt at sige noget sikkert om det endnu. Erstatningsudbetalinger Vi anviste i alt knap 794 millioner kroner hvor beløbet i 2012 udgjorde 782 millioner kroner - altså en stigning på 1,5 procent. Af de 794 millioner kroner vedrørte 747 millioner kroner behandlingsskader og de 47 millioner kroner lægemiddelskader. Omgørelsesprocenten Omgørelsesprocenten blev i 2013 på 14 procent altså lidt højere end i 2012, hvor omgørelsesprocenten var 12 procent. 274 afgørelser blev ændret ud af 1.735, og det må betragtes som absolut acceptabelt. Ændringerne vedrører i øvrigt også afgørelser til skade for patienten. Sagsbehandlingstiden I slutning af 2013 nærmede vi os for alvor bestyrelsens målsætning om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 200 dage, frem til vi afgør, om sagen skal anerkendes eller afvises. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hele 2013 var på 216 dage, 204 dage i sidste kvartal af 2013 og faldet er fortsat ind i 2014, hvor sagsbehandlingstiden for 1. kvartal 2014 er på 194 dage. Anerkendelsesprocenten Andelen af anerkendte sager vedrørende behandlingsskader udgjorde 32,4 procent. I 2012 var anerkendelsesprocenten på 33,6 procent. Anerkendelsesprocenten har de sidste fem år svinget omkring 33 procent. Faldet i 2013 er ikke statisk signifikant set over en 3 års periode. Anerkendelsesprocenten for lægemiddelskader var 24,7 i 2013, og er samlet set uændret i perioden Private behandlingssteders medfinansiering af erstatningsordningen 1. september 2013 trådte en ændring af klage- og erstatningsloven i kraft. Herefter skal de private behandlingssteder forsikre sig for skader opstået i forbindelse med behandlinger foretaget uden om sygesikringen eller som led i det udvidede frie sygehusvalg. Forsikringsselskaberne Topdanmark og Tryg tegner forsikringer for private behandlingssteder. Fokusområder i 2013 Vi ved, at sagsbehandlingstiden er meget vigtig for dem, der søger erstatning. Derfor har vi i de senere år fokuseret meget på sagsbehandlingstiden, som det også er lykkedes os at nedbringe. Men det er også af stor betydning, at afgørelserne er rigtige og forståelige både for patienter og de læger m.fl., der også er parter i sagerne. Vi har af samme grund i arbejdet med skriftlig og mundtlig kommunikation. Det er vores vurdering, at vi er blevet bedre til at skrive forståeligt og mindre snørklet. I hvert fald er der foretaget en gevaldig udrensning af ord og vendinger, som kun anvendes af læger og jurister PATIENTERSTATNINGEN

5 FORMANDENS BERETNING AF POUL-ERIK SVENDSEN, BESTYRELSESFORMAND OG 1.NÆSTFORMAND I REGION SYDDANMARK I marts 2014 fik Patientforsikringen nyt navn: Patienterstatningen med by-linen behandlingsog lægemiddelskader. Vi brugte eftersommeren og efteråret 2013 til at bestemme os for navnet og planlægge indsatsen omkring navneskiftet. Målet var bl.a. at slippe af med forsikringen, så erstatningsordningen ikke længere blev forvekslet med et privat forsikringsselskab. Jeg har fået fortalt, at patienter jævnligt ringede og spurgte, hvordan man tegnede en forsikring, hvis nu der skete noget i forbindelse med behandlingen af ens sygdom. Jeg er ikke bekymret for dem, der fik ringet, men bekymrer mig om dem, der ikke ringede, og som måske derfor aldrig fik anmeldt en reel skade. Den misforståelse at erstatningsordningen er blevet forvekslet med et privat forsikringsselskab og dermed kan have afholdt patienter fra at anmelde skader - har været den væsentligste grund til at skifte navn. Andre har været overbevist om, at erstatningsordningen på grund af navnet - ligesom et privat forsikringsselskab skulle give overskud, og at det derfor kunne være et mål i sig selv at udbetale mindst muligt i erstatning. Også på den baggrund giver det god mening at få et navn, der afspejler kerneopgaven: at yde erstatning til patienter, der har fået en behandlings- eller lægemiddelskade i forbindelse med behandling eller undersøgelse i det danske sundhedsvæsen. Lægemiddelskaderne Lægemiddelskaderne har med det nye navn også fået en mere synlig plads i breve, tryksager og andre steder, hvor logoet bliver vist. Det har der været behov for, da lægemiddelskaderne har levet en lidt skjult tilværelse i skyggen af behandlingsskaderne. Det ser vi fx, når der bliver offentliggjort tal, der vedrører sundhedspersonalets indberetninger af alvorlige og dødelige bivirkninger efter brugen af lægemidler. Der bliver nemlig indberettet langt flere alvorlige hændelser, end der anmeldes lægemiddelskader til Patienterstatning. Noget tyder derfor på, at ikke alle ej heller sundhedspersonalet - er klar over muligheden for at anmelde en skade efter et lægemiddel. Informationspligten I forbindelse med navneskiftet har der været annoncer i udvalgte fagmedier, og der er sendt breve til samtlige lægepraksisser og sygehuse. I annoncerne og i brevene var fokus selvfølgelig PATIENTERSTATNINGEN

6 på navneskiftet, men det primære budskab til sundhedspersonalet var en reminder om deres informationspligt: at de som sundhedspersonale har pligt til at informere om erstatningsordningen, hvis de står overfor en patient med en mulig skade. Som patient er det rigtig svært at vide, hvornår noget er en skade, og hvornår det, man oplever, skyldes den sygdom, man er i behandling for. Af samme grund har patienterne brug for hjælp fra sundhedspersonalet, fordi de er de bedste til at vurdere, om der er sket noget, der måske berettiger til erstatning. Da det er de færreste sundhedspersoner, der er klar over, at de har en egentlig pligt til at gøre patienterne opmærksom på erstatningsordningen, valgte vi at fokusere på den i forbindelse med navneskiftet. Tjek din skade Navneskiftet og kampagnen rettet mod sundhedspersonalet handler ikke om at få flere anmeldelser, men at få de rigtige. Det vil sige de anmeldelser, hvor der er udsigt til erstatning, fordi patienterne får fx varige mén, som afholder dem fra at komme tilbage til arbejdsmarkedet, eller hvor skaden har medført tab af indkomst. Derfor er der på Patienterstatningens hjemmeside som noget nyt adgang til den elektroniske spørgeguide: Tjek din skade. Her kan man som patient eller pårørende tjekke, om man opfylder de helt basale krav til at anmelde en skade. Jeg håber, at spørgeguiden kan minimere antallet af sager, der alligevel ville blive afvist, mens reminderen til sundhedspersonalet om informationspligten til gengæld vil bidrage til, at de alvorlige, erstatningsberettigende skader bliver anmeldt PATIENTERSTATNINGEN

7 OM LÆGEMIDDELSKADERNE I 2013 modtog vi 466 anmeldelser, der vedrørte lægemiddelskader. Vi anerkendte 118 sager, og tildelte 46,5 mio. kr. i erstatning. Patienterstatningen har i 2013: modtaget anmeldelser hvor vedrørte behandlingsskader, 466 vedrørte lægemiddelskader og 11 anmeldelser vedrørte behandling på Færøerne afgjort sager, hvor vedrørte behandlingsskader, 478 vedrørte lægemiddelskader og 7 vedrørte behandling på Færøerne. anerkendt sager, hvoraf vedrørte behandlingsskader, og 118 vedrørte lægemiddelskader tilkendt i alt 793,7 mio. kr. hvoraf 747,2 mio. kr. vedrørte behandlingsskader og 46,5 mio. kr. vedrørte lægemiddelskader. Opgørelser over behandlingsskader på landsplan og regionsniveau findes i særskilte publikationer, der kan downloades fra vores hjemmeside under Udgivelser og Tal. Overordnet om o data I denne rapport om lægemiddelskader er landstal for 2013 sammenholdt med tallene fra 2011 og Tallene er opgjort februar Behandlingen af en sag strækker sig ofte over flere år, og tidligere afsluttede sager kan genoptages og ankede afgørelser kan ændres i Patientskadeankenævnet eller ved domstolene. Derudover opdaterer og kvalitetssikrer vi løbende oplysningerne i vores database, og derfor kan oplysninger i denne publikation adskille sig fra tidligere og kommende publikationer. Efter en sag er blevet anerkendt, beregnes erstatningen. En del af erstatningen kan blive udbetalt sammen med anerkendelsen, men ofte afventer den sidste del af erstatningen, at patienten sender forskellige former for dokumentation, eller at patientens helbredstilstand stabiliseres, så skadens varige omfang kan vurderes. Anmeldelse, annerkendelse og erstatningsudbetalingen kan altså ske indenfor samme år, men ofte vil anerkendelsen og udbetalingen fordele sig over et eller flere af de efterfølgende år. Anmeldelser, afgørelser og erstatningsudbetalinger Det er kendt, at en lang række faktorer har betydning for antallet af anmeldelser, herunder aktiviteten indenfor de enkelte dækningsområder og kendskabet til erstatningsordningen. Sidstnævnte er stærkt påvirket af fx medieomtale og ofte knyttet til specifikke typer af serieskader eller personhistorier. De parametre, der påvirker udviklingen i antallet af lægemiddelskader, er ikke helt de samme som dem, der gælder for behandlingsskader. Medieomtale af en given problemstilling eller personhistorie knyttet til et eller flere lægemidler, vil dog oftest også påvirke PATIENTERSTATNINGEN

8 anmeldelsesantallet. Det gælder fx omtale af blodpropper som en bivirkning til p-piller, hvor vi efterfølgende kan konstatere en stigning i antallet af anmeldelser, der vedrører skader som følge af p-piller. Lægemiddelskaderne er som udgangspunkt ikke knyttet til en bestemt skadevolder eller skadevoldende institution, men til et bestemt produkt eller produktgruppe. I denne rapport er lægemiddelskaderne i tabellerne 2 og 4 dog opdelt efter det sted, hvor lægemidlet er udleveret fra. Man skal være opmærksom på, at en del sager, der umiddelbar kan opfattes som lægemiddelskader, reelt er behandlingsskader. Det er skader, der skyldes fejlmedicinering, forsømmelser ved ordination eller ved udlevering af lægemidlet til patienten. En blodprop efter en p-pille afgøres altså som en behandlingsskade, hvis lægen slet ikke burde have ordineret p- pillen på grund af forskellige risikofaktorer hos den pågældende patient. Anerkendelsesprocenter og erstatningerne Anerkendelsesprocenten udtrykker hvor stor en andel af anmeldelserne, der anerkendes og ender med en erstatning til patienten. Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der betaler de erstatninger, der vedrører lægemiddelskaderne. Forventningsafstemning før behandling Alle lægemidler har bivirkninger. Det, Patienterstatningen kigger efter, er, om patientens bivirkninger er mere alvorlige, end patienten med rimelighed skal acceptere, når han eller hun samtidig skal behandles for en sygdom. En realistisk forventningsafstemning og grundig information før behandlingen vil derfor alt andet lige føre til færre afviste anmeldelser, fordi patienten enten afstår fra behandlingen eller i højere grad fx accepterer mindre alvorlige bivirkninger uden at søge om erstatning. God vejledning efter behandlingen God vejledning efter behandlingen, hvor behandleren opdager og gør opmærksom på, at patientens symptomer kan skyldes alvorlige bivirkninger ved medicinen, kan bidrage til flere kvalificerede anmeldelser. Vejledningen kan også handle om at forklare patienten, at det, som opleves som en bivirkning til medicinen, skyldes patientens grundsygdom, og at der derfor ikke nødvendigvis er tale om en skade, der berettiger til erstatning PATIENTERSTATNINGEN

9 TABEL 1: ANMELDELSER FORDELT PÅ DÆKNINGSOMRÅDER Antal anmeldelser Offentlige hospitaler Alment praktiserende læger Privatpraktiserende speciallæger Privatpraktiserende tandlæger 9 4 Private hospitaler Kommunale sundhedsordninger 1 Privatpraktiserende psykologer 2 Vagtlæger 1 2 Øvrige Uoplyst I alt antal sager I alt antal personer Uoplyst omfatter eksempelvis sager, der er afsluttet uden sagsbehandling, sager vedr. håndkøbsmedicin samt helt nye anmeldelser, der endnu ikke kodet. Samlet set er der en årlig stigning i perioden på 9,3 procent. Stigningen for de offentlige hospitaler er 10,7 procent årligt, og stigningen for de alment praktiserende læger er 7,7 procent årligt. Disse ændringer er alle statistisk signifikante PATIENTERSTATNINGEN

10 TABEL 2: AFGØRELSER FORDELT PÅ DÆKNINGSOMRÅDER Afgø gø- relser i alt Aner- ken- delser Aner- ken- delser pct. Afgø gø- relser i alt Aner- ken- delser Aner- ken- delser pct. Afgø gø- relser i alt Aner- ken- delser Aner- ken- delser pct. Offentlige hospitaler , , ,0 Alment praktiserende læger , , ,4 Privatpraktiserende speciallæger , , ,4 Privatpraktiserende tandlæger 1 0,0 3 0,0 10 0,0 Private hospitaler , ,0 Vagtlæger ,0 2 0,0 Kommunale sundhedsordninger 1 0,0 Privatpraktiserende psykologer 2 0,0 Uddannelsesinstitutioner 1 0,0 Øvrige ,1 4 0, ,3 Uoplyst 2 0, ,0 I alt , , ,7 Samlet set er der en stigning i antallet af afgørelser på 15,6 procent i perioden. For offentlige hospitaler og alment praktiserende læger er stigningen henholdsvis 18,1 og 12,1 procent årligt. Stigningen for privatpraktiserende speciallæger er ikke statistik signifikant. Samlet set er der en signifikant stigning i antal anerkendte lægemiddelskadesager på 20,8 procent årligt. Anerkendelsesprocenten er samlet set uændret i perioden, og ingen af dækningsområderne skiller sig signifikant ud fra dette PATIENTERSTATNINGEN

11 TABEL 3: AFGØRELSER FORDELT PÅ AFGØRELSESTYPER Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Anerkendelser 79 21, , ,7 I alt antal anerkendte sager 79 21, , ,7 Afvisninger Uden for lovens dækningsområde 52 14, , ,0 Forældet 26 7,2 27 7,0 19 4,0 Erstatningsbetingelserne ikke opfyldt , , ,0 Erstatninger under minimumsgrænsen på DKK 14 3,9 6 1,6 10 2,1 Øvrige 4 1,1 3 0,8 6 1,3 I alt antal afviste sager , , ,3 I alt antal afgjorte sager , , ,0 Som nævnt i tilknytning til tabel 2 er anerkendelsesprocenten samlet set uændret i perioden. Fordelingen af de afviste sager er også uændret i perioden PATIENTERSTATNINGEN

12 TABEL 4: TILKENDTE ERSTATNINGER FORDELT PÅ DÆKNINGSOMRÅDER Mio. kr. Offentlige hospitaler 25,3 30,7 29,1 Alment praktiserende læger 14,6 12,7 16,8 Øvrige 3,3 0,0 0,2 Privatpraktiserende speciallæger 4,9 0,2 0,2 Vagtlæger 0,0 0,0 0,2 Private hospitaler 0,0 0,0 0,1 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 I alt 48,0 43,7 46,5 Samlet set er den tilkendte erstatning konstant i perioden, og ingen af dækningsområderne skiller sig signifikant ud PATIENTERSTATNINGEN

13 TABEL 5: TILKENDTE ERSTATNINGER FORDELT PÅ ERSTATNINGSPOSTER Mio. kr. Erhvervsevnetab kr. 27,1 24,3 23,1 Varigt mén kr. 10,7 8,8 11,5 Forsørgertab ægtefælle kr. 1,6 3,0 3,8 Tabt arbejdsfortjeneste kr. 5,0 4,4 3,3 Svie og smerte kr. 2,2 1,9 2,7 Forsørgertab børn kr. 0,0 0,1 0,6 Overgangsbeløb kr. 0,7 0,7 0,6 Udgifter og andet tab kr. 0,7 0,2 0,5 Begravelsesomkostninger kr. 0,1 0,1 0,1 Forsørgertab andre kr. 0,0 0,0 0,0 I alt ny erstatningslov 48,0 43,6 46,2 I alt gl. erstatningslov 0,0 0,2 0,2 I alt 48,0 43,7 46,5 Den samlede tilkendte erstatningssum er konstant i perioden, og fordelingen af de enkelte erstatningsposter er også uændret i perioden PATIENTERSTATNINGEN

14 TABEL 6: GENNEMSNITLIGE TILKENDTE ERSTATNINGER Kr. Kr. Kr. Offentlige hospitaler Alment praktiserende læger Private hospitaler Privatpraktiserende speciallæger Øvrige I alt kr Fordelt på dækningsområde og afslutningsår. I tabel 6 er den gennemsnitlige tilkendte erstatning beregnet for afsluttede sager i de enkelte kalenderår. De meget høje gennemsnitlige tilkendte erstatninger i enkelte år baserer sig på få enkeltsager med meget høje erstatninger PATIENTERSTATNINGEN