BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Integration med kvinder og piger i fokus RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Integration med kvinder og piger i fokus RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 12"

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Integration med kvinder og piger i fokus RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 12 BS

2 .

3 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Integration med kvinder og piger i fokus Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 12 København 2005 Bibliotek, Børn og Kultur 1

4 Integration med kvinder og piger i fokus Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 12 Udarbejdet af: Bente Lund Weisbjerg og Inger Frydendahl Redaktion: Vibeke Cranfield Udgivet i 2005 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: E-post: Hjemmeside: Layout: Stæhr Reklame og Marketing Forside: Udsnit fra omslag på Det globale i det lokale Typografi: Stone Tryk: CS Grafisk Oplag: ISSN: ISBN: ISBN elektronisk: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Eftertryk tilladt med kildeangivelse Publikationen indgår i en pakke med fire Råd og vink med hvert sit tema inden for biblioteksbetjening af etniske minoriteter samt publikationen Det globale i det lokale integration og biblioteker som Biblioteksstyrelsen har udgivet i samarbejde med Statsbiblioteket. Bibliotek, Børn og Kultur

5 Indhold Forord 5 Nødvendig viden om målgruppen 7 Råd og vink om metoder og processer 10 Hvor går grænsen - nye roller i biblioteket 18 Kvindernes mødested 20 Læring i medborgerskab 30 Pigeklubber - hvorfor og hvordan? 33 Litteratur med videre 38 Gode links 40 Bibliotek, Børn og Kultur 3

6 4 Råd og vink om anskaffelse af edb

7 Forord Har du integreret en mand - har du integreret en mand har du integreret en kvinde - har du integreret en familie Kvinderne spiller en afgørende rolle når flygtninge og indvandrere skal integreres i det danske samfund. Det viser erfaringerne fra kvinde-pigeprojekterne under Biblioteksstyrelsens kampagne Biblioteket en port til det danske samfund Denne publikation er primært rettet mod de biblioteker som vil arbejde med bibliotekets mulighed for at spille en vigtig rolle i integrationsprocessen. Biblioteket har et ansvar fordi det for flygtninge og indvandrere kan fungere som en væsentlig indgang til information om normer og skikke i det danske samfund, om nyheder og aktuelt i samfundsdebatten eller som muligheden for at kunne udfylde en plads i samfundet som en aktiv medborger. Biblioteket er et frirum uden sagsbehandlere og pædagogiske pegefingre. Det er et legalt mødested for de kvinder og piger som har begrænsede muligheder for at deltage i de øvrige tilbud i Danmark. Biblioteket kan desuden støtte mange dagligdags funktioner som uddannelsesvejledning, jobsøgning, lektiehjælp, sprogstimulering og uformel læring i al almindelighed. For mange kvinder og piger fra de etniske minoriteter er biblioteket ikke et af mange gode tilbud om at tage plads i medborgersamfundet, nej - biblioteket er tilbuddet. Konsulent i netværksområde 3, Bente Weisbjerg, Odense Centralbibliotek, har indsamlet og skrevet råd og vink om metoder og processer, og de øvrige etniske konsulenter Marianne Ellert, Albertslund Bibliotek/Gentofte Bibliotekerne, Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek, og Gitte Fangel, Viborg Centralbibliotek, har bidraget med fælles viden og erfaringer. I publikationen indgår eksempler fra følgende projekter der har fået støtte fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: Kom og vær med, Rødovre Kommunebiblioteker; KASBA Kvindeaktiviteter og Samvær på Bibliotekerne i Albertslund; Biblioteket - en port til lokalsamfundet, Det nordjyske Landsbibliotek/Løvvang bibliotek; Mødestedet, Fredericia Bibliotek; Porten til Vejle - Barfodsbibliotekaren, Vejle Bibliotek; Etniske Kvinder - Krop og sundhed, Centralbiblioteket i Esbjerg; Vi læser avisen - Sammen, Odense Centralbibliotek; Café Dansk, Vamdrup Bibliotek. Lillan Grützmeier (Vejle Bibliotek), Tove Vestmark/Kristine Hinrichsen (Løvvang/NJL) og Lotte Nielsen, Ringe Bibliotek har bidraget med historierne om deres projekter. Inger Frydendahl Det nye Dan- 5

8 6 Biblioteket som port til de danske samfund

9 Nødvendig viden om målgruppen Af Esma Birdi, integrationskonsulent Mange etniske minoritetskvinder er isolerede i det danske samfund. Derfor er det vigtigt at også bibliotekerne er med til at løfte opgaven for kvinderne med at afkode det samfund de lever i. Jo mere kendskab de har til samfundet, jo større tilhørsforhold får de til samfundet. Det giver øgede muligheder for udvikling på det personlige og på det samfundsmæssige plan. Som det første må man som etnisk minoritet gøre sig en ting helt klart: Det er en naturlov at det er minoritetens ansvar at tilpasse sig det samfund man er flyttet til. Værtssamfundets opgave derimod er at sikre de optimale rammer for de nye medborgere. De nye borgere skal således have mulighed for at kunne leve op til samfundets krav. F.eks. skal der være mulighed for at kunne lære sig dansk for at få et arbejde, og for at forstå vort samfunds opbygning og kultur. Bibliotekerne er netop en del af disse rammer. Hvis bibliotekerne skal kunne løfte opgaven, er medarbejderne nødsaget til at have en baggrundsviden og indsigt om etniske minoriteter. Det er f.eks. kultur, religion og opdragelse. For at få et udbytterigt samarbejde skal fagpersoner have kendskab til etniske minoriteters samtalekultur, demokratiopfattelse, holdninger til det danske samfund og ikke mindst hvordan kommunikerer fagpersoner effektivt så budskabet bliver forstået og anvendt? Jeg vil hermed beskrive nogle af de forhold det er vigtigt at have kendskab til: De fleste familier kommer fra samfund hvor man er vokset op med en stor autoritetstro og en social kontrol som gør det svært at håndtere det at leve i et demokratisk samfund hvor den enkelte har frihed under ansvar. Disse ting gør det svært for mange etniske minoritetsfamilier at tilpasse sig et individualistisk samfund som vores hvor der er en høj grad af ligestilling mellem kønnene. Det gør det vanskeligt især for manden, da man i det danske samfund forventer at han deler sin statsministerpost i hjemmet med kvinden, og i øvrigt også deler de øvrige funktioner i familien. Der kan hos manden være et ønske om at bevare sin status som statsminister, men det kan også være at han simpelthen er usikker på hvordan han deler posten med kvinden. Hele familiestrukturen i et kollektivistisk samfund bliver skæv, når man skal leve i et individualistisk samfund der har en lang tradition for ligestilling mellem kønnene. Mange etniske minoritetsfamilier lever i lukkede kollektive samfund i Danmark. Selvom man ikke lever i områder med stor koncentration af etniske minoriteter, lever man ofte efter et kollektivistisk mønster som beskrevet tidligere. Familierne har svært ved at gennemskue hvad Integration med kvinder og piger i fokus 7

10 det vil sige at leve i et individualistisk samfund. De fleste familier har ikke omgang med danske venner privat, hvorfor fordele og ulemper bliver tolket ud fra det man møder på gaden eller ved mødet med det danske offentlige system og ikke det civile samfund. Mange etniske minoritetspersoner kommer fra et kollektivistisk samfund hvor samtalekulturen f.eks. mellem ægtefæller er sådan at man taler overordnet om tingene, og samtalen mest handler om de daglige gøremål. Der bliver ikke talt så meget med hinanden, men mere til hinanden. Det samme gælder i kontakten mellem børn og forældre. Det betyder at man ikke er vant til dialog og til at betragte hinanden som ligeværdige samtalepartnere i familien. Når et barn skal irettesættes, vil den voksne tale formanende til barnet, og den voksne forventer at barnet sænker sit blik og lytter samtykkende. I Danmark er man vant til at sige, Se dog på mig, når jeg taler til dig. Barnet bliver stillet til ansvar for sine handlinger og skal forstå hvorfor det ikke må gøre sådan en anden gang. I den kollektivistiske opdragelse bliver barnet derfor ikke vant til at debattere, diskutere, tale i dialogform eller sætte spørgsmålstegn ved ting det ikke forstår. Formålet med irettesættelse er at opnå lydighed fra barnet. Følgende eksempel illustrerer meget tydeligt forskellen mellem de to opdragelsesformer: En far til en treårig pige i en dansk børnehave fortalte følgende: Da jeg sagde til min datter: lad være med det, svarede hun: Du skal sige: Det må du ikke og så skal du sige, hvorfor jeg ikke må. Det gør de i børnehaven. I det individualistiske samfund opfordres børn allerede i børnehaven til at have selvstændige holdninger og meninger, så de er i stand til at kunne diskutere med andre mennesker og bl.a. derved skabe deres egen identitet. Debatkulturen, som er et vigtigt element i et demokrati, eksisterer ofte ikke hos etniske minoritetsfamilier. Børnene bliver derfor ikke opdraget til at ytre egne holdninger. Det kan betyde at de bliver passive i en diskussion. I konfliktsituationer kan det desuden betyde at børnene ikke respekterer andres meninger og anvender vold i stedet for at håndtere konflikten verbalt. Omvendt oplever mange etnisk danske familier at opdragelsen måske er blevet overdemokratisk. Det betyder at børn og unge skal tage stilling til alt for mange ting i en tidlig alder hvilket kan medføre for stort ansvar. Så en mellemting vil måske skabe en bedre balance. I Danmark tages demokratiet for givet, og man er derfor ikke opmærksom på at mange indvandrere har et stort demokratisk underskud. Demokrati er i følge mange familier noget som foregår på det overordnede plan, og ikke noget der kan omsættes til familiens hverdag. Der er eksempler på at selv efterkommere af indvandrere som er født og opvokset i Danmark, ikke har forstået de grundlæggende demokratiske principper, også selvom de har gennemgået et uddannelsesforløb herhjemme. 8 Integration med kvinder og piger i fokus

11 Samtalekulturen i det individualistiske samfund er baseret på dialog. Det tilstræbes at konfliktløsning skal foregå gennem diskussioner og debatter blandt ligeværdige deltagere. Den demokratiske samtalekultur bruges bevidst til at udvikle samfundet i fællesskab. Man er i dialog med hinanden på møder på f.eks. arbejdspladser og i foreninger, gruppearbejder og offentlige høringer. Alle er således opvokset med og skolet til at finde en løsning ved at indgå i en konstruktiv dialog. Min holdning er at det er urealistisk at opnå et reelt samarbejde uden indsigt i ovenstående ting. Ved at gå systematisk til værks i at støtte integrationen lever bibliotekerne i høj grad op til samfundets medansvar for en effektiv integration. Forestiller man sig en situation hvor alle indvandrere og flygtninge benytter bibliotekerne med samme selvfølgelighed som at købe ind eller vaske altså som en hverdagsbegivenhed spår jeg integrationen en fantastisk fremtid. Naturligvis skal integrationsarbejdet på bibliotekerne ses i et tidsmæssigt perspektiv: Ved at fokusere på kvinder der kan påvirke deres børn, eller på de unge piger er der tale om en virkning på længere sigt men mon ikke vi ret hurtigt kan måle en integrationsmæssig effekt på de unge der tilvælger biblioteket og dets muligheder? Biblioteket er et neutralt og ufarligt sted modsat diskoteker og barer og det er netop bibliotekets neutrale status der er centralt for integrationen. Her er ingen religiøse eller politiske budskaber. Her er åbent. Åbent for den information som låneren ønsker at søge. Bibliotekets neutrale status er ligestillingsfremmende. Kvinder der er undertrykte af deres familie og som har direkte restriktioner med hensyn til deres færden uden for boligen, vil kunne besøge det lokale bibliotek uden at få eventuelle ubehagelige spørgsmål og det fremmer deres viden om det omgivende samfund. Fordelen er at biblioteket pirrer vores nysgerrighed. At besøge et bibliotek er som at bladre i et leksikon eller surfe på nettet: Det jeg tror jeg søger, er ikke det eneste jeg finder. Jeg bliver inspireret til at lære mere om andre emner og dermed også om det samfund jeg lever i. Jeg kommer i dialog med andre brugere og med personalet. Jeg integrerer mig - uden at tænke over det uden at bruge ekstra energi det sker bare. Integration med kvinder og piger i fokus 9

12 Råd og vink om metoder og processer Kvinderne har nøglen til integration Denne påstand har været præsenteret i pressen i utallige varianter gennem de seneste år. Mange erfaringer fra kvindeprojekter på integrationsområdet underbygger påstanden om at kvinderne er indgangen til hele familien. Moderen fungerer ofte som diplomat og kompetenceudvikler for børnene. Hun er en vigtig faktor som rollemodel og har stor indflydelse på og betydning for børnenes institutionsliv, sprogindlæring, skolegang og senere uddannelsesvalg og jobmuligheder. I bibliotekernes nye tiltag overfor etniske minoriteter er en satsning på moderrollen som indgang til hele familien en god investering i de kommende generationer. Nøglebegreber, indfaldsvinkler og faldgruber Nøglebegreber i biblioteksarbejdet med kvinder fra etniske minoriteter er tryghed, ligeværd og oplevelsen af at blive betragtet som enkeltindivid og blive mødt med en positiv forventning. Bibliotekernes høje status i indvandrermiljøerne er også en vigtig faktor når det drejer sig om at skabe en positiv stemning og et frugtbart udviklingsmiljø i projekterne. For mange af kvinderne er biblioteket det eneste legale sted uden for familien med fri og lige adgang til oplevelser, viden og samvær. Denne fantastiske mulighed for at komme tæt på indvandrerkvinderne, skal vi som biblioteksvæsen forstå at udnytte. Bibliotekerne har en enestående mulighed for at spille en rolle i den proces der skaber grundlaget for den følelsesmæssige integration hos kvinderne. Esma Birdi hævder at den følelsesmæssige integration som er en forudsætning for integration slet ikke er til stede hos mange af indvandrerkvinderne. I biblioteket og sammen med bibliotekspersonalet kan kvinderne få den viden, kunnen og selvværd der er grundlaget for følelsesmæssig integration og aktiv deltagelse i samfundslivet i Danmark. Indfaldsvinklen til alle kvinde-pigeprojekterne har været den samme; nemlig kvindernes egne behov og ønsker, tæt samvær mellem deltagerne og projektmedarbejderne og udgangspunkt i fælles livserfaringer. Samtlige projekter har krævet medarbejdernes villighed til at give noget af sig selv, og alle tilbagemeldinger fra medarbejderne har vist at de har fået tifold igen fra deltagerne. De fleste kvindeprojekter har med succes taget udgangspunkt i kvindernes dagligdag og aktuelle livssituation og været meget jordnære og behovsstyrede. I en 10 Integration med kvinder og piger i fokus

13 del tilfælde har deltagerne foretrukket vejledning af projektets bibliotekarer frem for vejledning af en fagperson på området. De mest diskuterede faldgruber og barrierer i kvinde-pigeprojekter er rekruttering af deltagere, fastholdelse, fremmøde og implementering af projektet. Et godt råd i forhold til rekruttering er at hente kvinderne i allerede etablerede sammenhænge, som klasser i sprogskolen eller jobprojekter i kommunen. Her gælder det om at springe over hvor gærdet er lavest og få etableret givtige, varige forbindelser med samarbejdspartnere og deltagerleverandører i kommunen. Hvis det er muligt at hente projektdeltagerne fra allerede eksisterende projekter, grupper eller sprogskolehold, følger der en vigtig sidegevinst med som hedder sproglæreren, teamlederen eller projektlederen der kender kvinderne og deres behov allerede, og som kan indgå i et frugtbart og helhedsorienteret samarbejde med deltagerne og bibliotekspersonalet. De velkendte problemer med fremmøde og fastholdelse i kvindeprojektsammenhænge er ikke så dominerende hvis biblioteksaktiviteten er en del af eksempelvis et kommunalt aktiveringsprojekt. Denne form for partnerskaber omkring projekterne giver mulighed for at skabe mere sammenhæng i kvindernes liv; mulighed for mere målrettede og livskraftige forløb og på længere sigt bedre chancer for at udvikle og implementere projekterne i bibliotekets almindelige daglige virksomhed. En relativ stor udskiftning i personalet i kommunernes integrationsforvaltninger kan være en hindring for bibliotekernes etablering af solide og varige samarbejder. Her stilles der store krav til bibliotekaren om en stædig, pågående og vedholdende ageren over for både personale og ledelse i den kommunale forvaltning. Målgruppens mangfoldighed og behov Målgruppen for kvinde-pigeprojekterne er mangfoldig, og kvinderne har forskellige behov afhængig af faktorer som: Hvilket land kvinden kommer fra? Kommer hun fra storby eller landområde? Hvilket eller hvilke sprog beherskes/ færdigheder i dansk? Hvornår og hvordan er hun kommet til Danmark; som familiesammenført, som flygtning, som asylsøger? Alder? Skole-, uddannelses- og jobmæssig baggrund fra hjemland og i Danmark Netværk, familie og social baggrund. Kvindens livshistorie fra hjemlandet og aktuelle livssituation i Danmark er tilsammen bestemmende for hvilke bibliotekstilbud der er relevante for hende. Analfabeten og den veluddannede kvinde fra storbyen har helt forskellige forudsætninger for at kunne udnytte bibliotekernes eksisterende tilbud og har indlysende forskellige behov. I nogle tilfælde vil bedsteforældre fra Tyrkiet eller Pakistan måske have mere tilfælles end pigen på 16 og hendes mor! Integration med kvinder og piger i fokus 11

14 Hos den samme målgruppe med den samme brugerprofil, vil der sandsynligvis også være forskel på behovene i Vamdrup og Rødovre. Metoder og processer Metodeudvikling har stået øverst på dagsordenen i de kvinde-pigeprojekter der er gennemført under Biblioteksstyrelsens kampagne Biblioteket - en port til det danske samfund. Flere af projekterne har været igennem en søgende og målgruppeorienteret proces som er resulteret i helt nye arbejdsmetoder i projektbibliotekerne. Projekterne har taget udgangspunkt i målgruppens umiddelbare behov og lyst til samvær, aktiviteter, information, kompetenceudvikling, vejledning og rådgivning. Først gennem kontakten med brugeren afgøres hvilke kompetencer der efterspørges, hvilke kvalifikationer der er brug for, og hvilke roller der er de mest hensigtsmæssige at spille i den enkelte situation. Denne arbejdsmetode udfordrer vores vante bibliotekarrolle, men giver også en stor tilfredsstillelse i jobbet når nytteværdien af bibliotekartjenesten kan aflæses umiddelbart. Et godt eksempel på behovsstyret projektarbejde er Rødovre Biblioteks samarbejde med Somalisk Kvindegruppe i Bybjerget Vuggestue. Her ønskede de somaliske mødre at lære at lave nem og sund dansk mad som den børnene spiser i vuggestuen og børnehaven. Bibliotekarerne tog udfordringen op, og de somaliske kvinder lærte i et skolekøkken i et tværfagligt team af pædagoger og bibliotekarer at lave dansk mad. Under forberedelserne til kogebogen lærte de samtidig noget om tekstbehandling og fototeknik. Det blev indgangen til kvindernes aktive deltagelse i projektet som ellers bestod af en samtalecafé med mange andre emner som omdrejningspunkt alle emner valgt af kvinderne. De somaliske mødre i dette projekt har altså været med hele vejen i et arbejdsfællesskab med dansk som fællessprog, hvor biblioteket var supporter og bibliotekarerne proceskonsulenter, og arbejdsindsatsen har resulteret i udgivelsen af en smuk, lettilgængelig Dansk somalisk kogebog. Sidegevinsterne, i form af mange slags læring, har været utallige. Der er et behov for at ta i hånden hele vejen for at nå målgruppen, og denne pædagogik kan virke grænseoverskridende for nogle i bibliotekspersonalet. Imidlertid kan det være meget inspirerende og kompetenceudviklende for personalet at arbejde på denne måde. Bibliotekerne får via personalets tætte samvær med målgruppen en uvurderlig viden om målgruppen og dens behov for biblioteksbetjening. Den tætte brugerkontakt kan også udnyttes til en kontinuerlig tilpasning af bibliotekets almindelige biblioteksorientering til de etniske minoriteters behov. Erfaringerne viser at der er brug for en målgruppeorienteret og behovsstyret 12 Integration med kvinder og piger i fokus

15 indsats fra bibliotekets side over for etniske minoritetskvinder, både for at tiltrække kvinderne og for at sætte dem i stand til at tage imod bibliotekets mange tilbud. Et eksempel på fremgangsmåde Vælg målgruppe Helt konkret er det vigtigt før projektstart at beslutte hvem målgruppen er. Er det den somaliske mødregruppe i vuggestuen, vietnamesiske bedsteforældre, unge piger i Vollsmose, integrationsforvaltningen i kommunen eller tyrkiske kvinder i Esbjerg. Som eksempel vælger vi en kvindegruppe fra en større kommunes aktiveringscenter for flygtninge og indvandrere. Kvinderne kommer i aktiveringscentret for at blive afklaret personligt og i forhold til arbejdsmarkedet. Få accept hos ledelsen Når målgruppen er bestemt (her kvindegruppen fra aktiveringscenteret) er næste skridt et afklarende møde mellem bibliotekets ledelse og ledelsen for samarbejdspartneren (her chefen fra aktiveringscenteret) hvor projektet bliver fremlagt og godkendt. Et synligt signal fra ledelsen hos begge parter om at dette projekt bakkes op fra ledelsesside, er en forudsætning for projektets gennemslagskraft og bæredygtighed. Få accept hos kollegaer i biblioteket Fremlæg projektet og præsenter samarbejdspartnere på personalemøde i biblioteket. Få accept i personalet hos samarbejdspartner Få foretræde på personalemøde i samarbejdspartners organisation. Fremlæg projektet på en måde som viser relevansen for personalet selv, såvel som for deltagerne. Det er vigtigt at personalet kan se at projektet, udover den umiddelbare værdi for deltagerne, også er medvirkende til at kvalificere de kommunale sagsbehandleres arbejde i f.eks. aktiveringscenteret. Vær sammen med målgruppen Brug tid sammen med kvinderne i de dagligdagsaktiviteter der foregår i centret. Find ud af hvor bibliotekets tilbud kan understøtte den aktivitet der allerede er i gang, og kom med forslag til nye aktiviteter hvor bibliotekstilbud indgår som en naturlig del af forløbet. Det gælder om at anskueliggøre bibliotekets rolle i integrationsarbejdet for såvel ledere og mellemledere som for deltagerne selv. Forsøg at bygge projektet op så der er en sammenhæng mellem projektet og kvindernes øvrige hverdagsaktiviteter for på denne måde at skabe helhed i kvindernes liv. Giv biblioteksorientering ude og hjemme Giv målrettet biblioteksorientering til personale og deltagere på stedet i centret hvor der varmes op til senere besøg på biblioteket. Inviter senere personale og deltagere til rundvisning og orientering i biblioteket hvor forbrugerbibliotekaren fortæller om forbrugerinfo, børnebibliotekaren Integration med kvinder og piger i fokus 13

16 demonstrerer sprogkufferter, og deltagere og personale får biblioteket ind under huden. Biblioteksorienteringen kan med fordel tage udgangspunkt i de temaer som kvinderne for tiden beskæftiger sig med i aktiveringsprojektet, som for eksempel jobsøgning, personlig fremtræden og skriftlig og mundtlig dansk. Gå ud af biblioteket og tag brugeren ved hånden Lad nogle af projektets aktiviteter foregå i aktiveringscentret på deltagernes hjemmebane og lad andre foregå i biblioteket. Gør biblioteket relevant i deltagernes dagligdag og præsenter biblioteket som personalets helt nødvendige samarbejdspartner. Lav aftaler ved projektafslutning Undgå ude af øje, ude af sind problemet og bevar kontakten til personale og deltagere. En metode til forankring af projekter af denne type er at indgå samarbejdsaftaler. I dette eksempel ville det være en oplagt idé at biblioteket indgår aftale med kommunens aktiveringscenter om særligt tilrettelagte, regelmæssige biblioteksorienteringer og rundvisninger af alle centrets brugere og personale. Aftalen kan også omfatte at bibliotekaren løbende informerer personalet i aktiveringscentret om relevante bibliotekstilbud i form af litteratur, materialer, links, kontaktpersoner, arrangementer og netværk. Temaer og eksempler på indsatsområder På trods af mangfoldigheden i gruppen af etniske minoritetskvinder kommer der en række fælles behov og ønsker til udtryk i kvindeprojekterne: Informations-, kommunikationsog sprogkompetencer i dansk Sprogtræning og samtaletræning Hjælp til selvhjælp i hverdagen Handlekraft og troen på sig selv Etablering af netværk/samvær med danske kvinder Biblioteket som værested og mødested Introduktion til dansk arbejdspladskultur og det danske arbejdsmarked Information, vejledning og støtte i forhold til forældrerollen, specielt i relation til børnenes institutionsliv, skolegang, uddannelsesvalg og job Information, vejledning og støtte i forhold til sundhedssystemet Biblioteket som arbejdsplads og træningsbane mod et arbejdsliv. Amneh Hawwa palæstinensisk læge og sexolog mener at den største hindring for integration og ligestilling er de sociale problemer, og at bibliotekets rolle som informator på dette område er meget vigtig og kan have afgørende betydning for den enkelte indvandrerkvinde. Markedsføring En effektiv markedsføring er forudsætningen for at der kommer kunder i butikken og brugere på biblioteket. Markedsføring af bibliotekets tilbud til kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk kræver en kontinuerlig, 14 Integration med kvinder og piger i fokus

17 målgruppeorienteret og opsøgende tilgang. De almindeligt kendte markedsføringsmetoder med annoncering på dansk via plakater, hjemmesider, aviser, radio og fjernsyn har kun ringe gennemslagskraft over for denne målgruppe hvor mange af kvinderne lever ret isoleret i områder med mange etniske minoriteter, savner informationskompetencer, ikke læser danske aviser eller ser dansk fjernsyn og sjældent har omgang med danskere. Her skal andre metoder i brug. Streetwalking i de områder hvor målgruppen opholder sig i dagtimerne, er en effektiv formidling af biblioteket. I bibliotekarens streetwalking smelter markedsføring og biblioteksbetjening sammen. Det kan foregå på sprogskolen, i aktiveringsprojektet, hos kommunens sagsbehandlere, i børnehaven eller hos sundhedsplejersken. Her opsøger bibliotekaren kvinderne, bruger tid sammen med dem, afkoder behov og ønsker for bibliotekssupport, opfylder nogle behov på stedet og henviser andre til biblioteket. Her er det vigtigt at den mobile bibliotekar er klædt på til denne førstehjælp med relevante materialer og pjecer på flere sprog, telefonnumre på kontaktpersoner og bibliotekets åbningstider. Førstehjælpen kan typisk være information om sprogcafé med fri adgang, sprogpædagogens træffetider i børnebiblioteket, litteratur på modersmål, lektiecafe, kvinderådgivningstilbud som kvinde. finfo.dk, Dansk Flygtningehjælps guideordning, forbrugerinformation, henvisning til fagperson i den kommunale forvaltning eller bibliotekets fagbøger om sukkersyge. Listen er uendelig. Kvinderne selv er kun den ene af to vigtige målgrupper for denne markedsføring. Den anden målgruppe er alle de professionelle formidlere som kvinderne er i kontakt med i hverdagen. Bibliotekets markedsføring skal sikre at disse vigtige forbindelsesled til kvinderne er informeret om bibliotekernes tilbud til kvinderne så de er i stand til at videreformidle budskabet. Metoden til markedsføring over for de ansatte i kommunen og andre professionelle formidlere er opsøgende virksomhed hvor bibliotekaren deltager i personalemøder og med eksempler anskueliggør bibliotekets relevans for såvel borgerne som personale. Personalet i ældreforvaltningen og distriktspsykiatrien er et oplagt marked for en styrket biblioteksindsats. Andelen af ældre medborgere af anden etnisk herkomst er stigende, og i distriktspsykiatrien kommer der også flere patienter til med anden etnisk baggrund. Her kan markedsføring og målrettet biblioteksbetjening gå hånd i hånd, kvalificere personalets arbejde med målgruppen og betyde større livsværdi for borgerne. Stort netværk og gode personlige forbindelser, tværfagligt og tværsektorielt, er en god basis for markedsføring på lang sigt. Integration med kvinder og piger i fokus 15

18 En anden effektiv form for markedsføring er at bibliotekaren sikrer sig adgang til relevante råd, foreninger og klubber for at lave PR for biblioteket. Hvis der stadig eksisterer et integrationsråd i kommunen, er det oplagt at biblioteket er repræsenteret heri. En plads i integrationsrådet giver direkte adgang til alle etniske minoritetsgrupper i kommunen og er en særdeles god platform for markedsføring af biblioteket. De ansatte i bibliotekerne bør bruge 30% af den daglige arbejdstid på markedsføring, siger Ulla de Stricker, når hun holder foredrag om biblioteker og markedsføring i danske bibliotekskredse. Ulla de Stricker er født og opvokset i København og arbejder nu som bibliotekar og videnstyringsekspert i Toronto, Canada. Standardmarkedsføring af bibliotekerne virker ikke, lyder det i hendes opsang til bibliotekerne. Hun fortsætter: Det kan betale sig at investere grundigt i den tid det tager at undersøge målgruppernes behov, andre tilbud de benytter, deres opfattelse af os.... Om bibliotekarens kompetencer lyder det: Konkrete færdigheder og teknisk kunnen er ikke altid tilstrækkeligt; en ny type ekspertise er nødvendig... vi har brug for typer af bibliotekarer, for hvem synliggørelse og markedsføring er en del af deres væremåde. Om markedsføring overfor nydanskermålgruppen siger Ulla de Stricker: Er det muligt at vi ved at blande os i målgrupperne og det arbejde andre instanser foretager sig over for dem, kan komme dem nær på en sådan måde at vi kan oversætte erfaringerne derfra til relevante tilbud og kommunikation der fanger interesse? Implementering Implementering og forankring i bibliotekets almindelige drift er vel den vigtigste og samtidig den vanskeligste del af et projektforløb. Projektmedarbejdere skal allerede før start gøre sig tanker om projektets forankring i institutionen. Forankringen skal være et af succeskriterierne, og jorden skal gødes for at give plads til denne nye aktivitet. Den løbende, interne markedsføring af projektet skal bane vejen for implementeringen. Følgende faktorer kan have en positiv effekt på implementering: At projektidéen kommer fra medarbejderne selv bottom up At der er flere medarbejdere og forskellige faggrupper fra biblioteket involveret At ressourcepersoner er tilknyttede At projektet er rimelig omkostningsfrit At projektet kan passes ind i arbejdspladskulturen på stedet At dokumentation og evaluering er tænkt ind fra start At bibliotekets ledelse har godkendt projektet fra start. 16 Integration med kvinder og piger i fokus

19 I kvinde-pigeprojekterne i kampagnen Biblioteket - en port til det danske samfund er der i nogle tilfælde tænkt på implementering fra start, og i andre tilfælde er behovet for forankring blevet tydeligt undervejs i projektforløbet. I Esbjerg Centralbiblioteks projekt Etniske kvinder Krop og Sundhed er implementeringen målet i sig selv, da de arabiske, tyrkiske og somaliske kvinder har dannet netværksgrupper med base i biblioteket som selv kører videre med arrangementer og møder efter projektets afslutning. I Fredericia Bibliotek er der en forhåbning om at kvindeaktiviteterne fra Mødestedet bliver videreført hvis bibliotekets nye projekt Idébutikken - et demokratisk folkeoplysningsprojekt bliver en realitet. Inspirationen til Idébutikken kommer fra Idea Store i London. I Albertslund Bibliotek vil møderne i kvindeprojektet Kasba blive videreført i samarbejde med frivillige. I Det Nordjyske Landsbibliotek/Løvvang Bibliotek vil der være kaffe på kanden, og så forventer bibliotekspersonalet at kvinderne selv kan styre aktiviteterne. I Ringe Bibliotek er det frivillige som kører kvindemøderne videre, og i Odense fortsætter kvinderne og bibliotekarerne avislæsningen i Biblioteksklubben. Integration med kvinder og piger i fokus 17

20 Hvor går grænsen - nye roller i biblioteket Af Lillan Grützmeier Lillan Grützmeier, Vejle Bibliotek, har gennemført flere grænseoverskridende integrationsaktiviteter i Vejle og omegn for, med og om piger og kvinder senest i projektet Barfodsbibliotekaren. Barfodsbibliotekaren kobler biblioteksbetjening sammen med allerede eksisterende aktiviteter og samlingssteder hvor etniske minoriteter kommer. Det er der kommet mange erfaringer ud af. Lillan beskriver i dette afsnit nogle af de dilemmaer som bibliotekaren kommer ud for når hun går i gang med de nye roller som nye målgrupper og nye samarbejdspartnere nødvendigvis må medføre. Nogle gange må vi som fagfolk klø os i hovedet når vi ikke rigtigt ved hvad vi skal stille op med vores roller. Det kommer ofte på tale i forbindelse med kvinde/pigeprojekter når man kommer tæt på sin låner. Er du fagperson, eller er du privatperson? Det er en hårfin balance. Jeg tror især at det er vigtigt at være sig selv. Men samtidigt er det en stor fordel at være kvinde når man arbejder med disse projekter, for dybest set oplever jeg ikke den store forskel på om man kommer fra Vejle eller fra en landsby i Libanon. Når man f.eks. er med til en aften om kvinder og sundhed med den dansk/palæstinensiske læge Amneh Hawwa (som er en meget inspirerende foredragsholder), og hun spørger alle deltagerne ud om deres motionsvaner og sundhed, er der en følelse af et varmt kvindefællesskab på tværs af landegrænser. Mænd, børn og sundhed er jo en fælles bestanddel i de fleste kvindeverdener. Derfor kan man som fagperson godt føle sig på udebane engang imellem, især hvis man ikke ser sit arbejde som en del af en større helhed, men bare ser det som en del af et professionelt univers. Mister vi vores faglighed når vi bruger en aften på at besøge en klub for tyrkiske kvinder uden at diskutere biblioteksvæsen, men bare får en god kvindesnak? Er det legitimt at være med til hobbyaftener i Beboerhuset uden at låne bøger ud. Men bare læse højt, snakke og finde hobbybøger frem? Vi har i Vejle Bibliotek diskuteret de mange forskellige problematikker man kastes ud i når man skal finde nye samarbejdspartnere og nye målgrupper. Improvisation er nøgleordet det vi kaldte at navigere i kaos for et par år siden. Vi skal til at definere nogle helt nye roller for os selv. Skal vi træde i karakter og optræde som pædagoger, eller skal vi bare glide af? Skal vi arbejde som opryddere og servi- 18 Integration med kvinder og piger i fokus

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ

Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ Erfaringer og arbejdsmetoder Familieklubben Vollsmose Bibliotek Strategi, arbejdsmetode og målgruppe - ved Bente Weisbjerg Overvejelser i forbindelse med arrangementer

Læs mere

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET!

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! Bydelsmødrene Vollsmose Bibliotek - Bente Weisbjerg og Najat Bahij Medborgercentre og Bydelsmødre Status, inspiration og muligheder Temadag den 19. september 2013

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde.

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde. TALEPAPIR Dato: 8. november 2006 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: Sagsbeh.: MBK Fil-navn: biblioteksindsats-9- nov-talepunkter- Integrationsministerens tale ved fælles lancering/pressemøde for kulturministeren

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien Aktiviteter vi ved virker Formål Det overordnede formål er at inddrage nydanskere i aktiviteter, der bygger på eller inddrager demokratiske processer. Der

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Mangfoldighed og inkludering i det flerkulturelle samfund. Integrationspolitik og flerkulturalisme

Mangfoldighed og inkludering i det flerkulturelle samfund. Integrationspolitik og flerkulturalisme Mangfoldighed og inkludering i det flerkulturelle samfund. Integrationspolitik og flerkulturalisme I de sidste par år har der i Danmark været en meget heftig debat om indvandring og integration af etniske

Læs mere

Brug biblioteket. som et centrum for integration og medborgerskab. Vi kan støtte med penge og rådgivning...

Brug biblioteket. som et centrum for integration og medborgerskab. Vi kan støtte med penge og rådgivning... Brug biblioteket som et centrum for integration og medborgerskab Vi kan støtte med penge og rådgivning... Dit lokale bibliotek kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at skabe en kommune med fællesskab

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN TILBUD TIL FLERSPROGEDE BØRN I Odsherred Kommune ønsker vi, at vores flersprogede børn og familier får de bedst mulige betingelser

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende

Uddannelsesplan for studerende Uddannelsesplan for studerende Sct. Georgsgårdens Fritidsklub & Ungdomsklub Præsentation af Sct. Georgsgården Sct. Georgsgården er en selvejende institution, som rummer både Fritidsklub og Ungdomsklub.

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig?

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? I forbindelse med Bogstart-seminaret 2014 har Bogstart interviewet fire Bogstartformidlere om de faglige

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

Norddjurs Kommune Integrationspolitik Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Nye brugere? En 180⁰ nytænkning af biblioteket

Slutrapport fra. projekt Nye brugere? En 180⁰ nytænkning af biblioteket Slutrapport fra projekt Nye brugere? En 180⁰ nytænkning af biblioteket Indholdsfortegnelse Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Målgruppen... 4 Kort beskrivelse af delprojekterne... 4 Mål og succeskriterier...

Læs mere

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Konklusion: Det er generelt lykkedes projektbibliotekerne at få nye brugere på bibliotekerne, så alle har haft udbytte af at deltage

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Mangfoldighed og inkludering i det flerkulturelle samfund

Mangfoldighed og inkludering i det flerkulturelle samfund Mangfoldighed og inkludering i det flerkulturelle samfund - behov for bibliotekstjenester til urbefolkning, nationale og sproglige minoriteter og det norske majoritetssamfund 25. marts 2006 Det 70. norske

Læs mere

Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz)

Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz) Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz) 2001/02 i samarbejde med Rigshospitalet, KK, Julemærkehjem,

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Biblioteket som demokratisk væksthus. Alle mennesker skal have mulighed for at deltage i samfundsudviklingen og aktivt at påvirke den.

Biblioteket som demokratisk væksthus. Alle mennesker skal have mulighed for at deltage i samfundsudviklingen og aktivt at påvirke den. Biblioteket som demokratisk væksthus Alle mennesker skal have mulighed for at deltage i samfundsudviklingen og aktivt at påvirke den. Bibliotekernes rolle i forhold til det kommer fx til udtryk i bibliotekspolitikken

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

SST s 4 strategier. Netværk Træning af sundhedsprofessionelle Målrettede informationsmaterialer Rådgivning målrettet etniske minoriteter

SST s 4 strategier. Netværk Træning af sundhedsprofessionelle Målrettede informationsmaterialer Rådgivning målrettet etniske minoriteter SST s 4 strategier Netværk Træning af sundhedsprofessionelle Målrettede informationsmaterialer Rådgivning målrettet etniske minoriteter Netværksstrategier som formidlingsmetode * Informationsarrangementer

Læs mere

Kompetenceudvikling i botilbud

Kompetenceudvikling i botilbud Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et

Læs mere

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag D. 21. maj 2012 på Greve Bibliotek Evaluering af kursusforløb Erfaringer fra Greve Bibliotek På Greve Bibliotek har kursusforløbet fungeret rigtig godt. De

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Projekterfaringer Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Udarbejdet af: Projektleder Liv Brandstrup, Diabetesforeningen Konsulent Anne Lee, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes

Læs mere