BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Integration med kvinder og piger i fokus RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Integration med kvinder og piger i fokus RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 12"

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Integration med kvinder og piger i fokus RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 12 BS

2 .

3 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Integration med kvinder og piger i fokus Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 12 København 2005 Bibliotek, Børn og Kultur 1

4 Integration med kvinder og piger i fokus Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 12 Udarbejdet af: Bente Lund Weisbjerg og Inger Frydendahl Redaktion: Vibeke Cranfield Udgivet i 2005 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: E-post: Hjemmeside: Layout: Stæhr Reklame og Marketing Forside: Udsnit fra omslag på Det globale i det lokale Typografi: Stone Tryk: CS Grafisk Oplag: ISSN: ISBN: ISBN elektronisk: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Eftertryk tilladt med kildeangivelse Publikationen indgår i en pakke med fire Råd og vink med hvert sit tema inden for biblioteksbetjening af etniske minoriteter samt publikationen Det globale i det lokale integration og biblioteker som Biblioteksstyrelsen har udgivet i samarbejde med Statsbiblioteket. Bibliotek, Børn og Kultur

5 Indhold Forord 5 Nødvendig viden om målgruppen 7 Råd og vink om metoder og processer 10 Hvor går grænsen - nye roller i biblioteket 18 Kvindernes mødested 20 Læring i medborgerskab 30 Pigeklubber - hvorfor og hvordan? 33 Litteratur med videre 38 Gode links 40 Bibliotek, Børn og Kultur 3

6 4 Råd og vink om anskaffelse af edb

7 Forord Har du integreret en mand - har du integreret en mand har du integreret en kvinde - har du integreret en familie Kvinderne spiller en afgørende rolle når flygtninge og indvandrere skal integreres i det danske samfund. Det viser erfaringerne fra kvinde-pigeprojekterne under Biblioteksstyrelsens kampagne Biblioteket en port til det danske samfund Denne publikation er primært rettet mod de biblioteker som vil arbejde med bibliotekets mulighed for at spille en vigtig rolle i integrationsprocessen. Biblioteket har et ansvar fordi det for flygtninge og indvandrere kan fungere som en væsentlig indgang til information om normer og skikke i det danske samfund, om nyheder og aktuelt i samfundsdebatten eller som muligheden for at kunne udfylde en plads i samfundet som en aktiv medborger. Biblioteket er et frirum uden sagsbehandlere og pædagogiske pegefingre. Det er et legalt mødested for de kvinder og piger som har begrænsede muligheder for at deltage i de øvrige tilbud i Danmark. Biblioteket kan desuden støtte mange dagligdags funktioner som uddannelsesvejledning, jobsøgning, lektiehjælp, sprogstimulering og uformel læring i al almindelighed. For mange kvinder og piger fra de etniske minoriteter er biblioteket ikke et af mange gode tilbud om at tage plads i medborgersamfundet, nej - biblioteket er tilbuddet. Konsulent i netværksområde 3, Bente Weisbjerg, Odense Centralbibliotek, har indsamlet og skrevet råd og vink om metoder og processer, og de øvrige etniske konsulenter Marianne Ellert, Albertslund Bibliotek/Gentofte Bibliotekerne, Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek, og Gitte Fangel, Viborg Centralbibliotek, har bidraget med fælles viden og erfaringer. I publikationen indgår eksempler fra følgende projekter der har fået støtte fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: Kom og vær med, Rødovre Kommunebiblioteker; KASBA Kvindeaktiviteter og Samvær på Bibliotekerne i Albertslund; Biblioteket - en port til lokalsamfundet, Det nordjyske Landsbibliotek/Løvvang bibliotek; Mødestedet, Fredericia Bibliotek; Porten til Vejle - Barfodsbibliotekaren, Vejle Bibliotek; Etniske Kvinder - Krop og sundhed, Centralbiblioteket i Esbjerg; Vi læser avisen - Sammen, Odense Centralbibliotek; Café Dansk, Vamdrup Bibliotek. Lillan Grützmeier (Vejle Bibliotek), Tove Vestmark/Kristine Hinrichsen (Løvvang/NJL) og Lotte Nielsen, Ringe Bibliotek har bidraget med historierne om deres projekter. Inger Frydendahl Det nye Dan- 5

8 6 Biblioteket som port til de danske samfund

9 Nødvendig viden om målgruppen Af Esma Birdi, integrationskonsulent Mange etniske minoritetskvinder er isolerede i det danske samfund. Derfor er det vigtigt at også bibliotekerne er med til at løfte opgaven for kvinderne med at afkode det samfund de lever i. Jo mere kendskab de har til samfundet, jo større tilhørsforhold får de til samfundet. Det giver øgede muligheder for udvikling på det personlige og på det samfundsmæssige plan. Som det første må man som etnisk minoritet gøre sig en ting helt klart: Det er en naturlov at det er minoritetens ansvar at tilpasse sig det samfund man er flyttet til. Værtssamfundets opgave derimod er at sikre de optimale rammer for de nye medborgere. De nye borgere skal således have mulighed for at kunne leve op til samfundets krav. F.eks. skal der være mulighed for at kunne lære sig dansk for at få et arbejde, og for at forstå vort samfunds opbygning og kultur. Bibliotekerne er netop en del af disse rammer. Hvis bibliotekerne skal kunne løfte opgaven, er medarbejderne nødsaget til at have en baggrundsviden og indsigt om etniske minoriteter. Det er f.eks. kultur, religion og opdragelse. For at få et udbytterigt samarbejde skal fagpersoner have kendskab til etniske minoriteters samtalekultur, demokratiopfattelse, holdninger til det danske samfund og ikke mindst hvordan kommunikerer fagpersoner effektivt så budskabet bliver forstået og anvendt? Jeg vil hermed beskrive nogle af de forhold det er vigtigt at have kendskab til: De fleste familier kommer fra samfund hvor man er vokset op med en stor autoritetstro og en social kontrol som gør det svært at håndtere det at leve i et demokratisk samfund hvor den enkelte har frihed under ansvar. Disse ting gør det svært for mange etniske minoritetsfamilier at tilpasse sig et individualistisk samfund som vores hvor der er en høj grad af ligestilling mellem kønnene. Det gør det vanskeligt især for manden, da man i det danske samfund forventer at han deler sin statsministerpost i hjemmet med kvinden, og i øvrigt også deler de øvrige funktioner i familien. Der kan hos manden være et ønske om at bevare sin status som statsminister, men det kan også være at han simpelthen er usikker på hvordan han deler posten med kvinden. Hele familiestrukturen i et kollektivistisk samfund bliver skæv, når man skal leve i et individualistisk samfund der har en lang tradition for ligestilling mellem kønnene. Mange etniske minoritetsfamilier lever i lukkede kollektive samfund i Danmark. Selvom man ikke lever i områder med stor koncentration af etniske minoriteter, lever man ofte efter et kollektivistisk mønster som beskrevet tidligere. Familierne har svært ved at gennemskue hvad Integration med kvinder og piger i fokus 7

10 det vil sige at leve i et individualistisk samfund. De fleste familier har ikke omgang med danske venner privat, hvorfor fordele og ulemper bliver tolket ud fra det man møder på gaden eller ved mødet med det danske offentlige system og ikke det civile samfund. Mange etniske minoritetspersoner kommer fra et kollektivistisk samfund hvor samtalekulturen f.eks. mellem ægtefæller er sådan at man taler overordnet om tingene, og samtalen mest handler om de daglige gøremål. Der bliver ikke talt så meget med hinanden, men mere til hinanden. Det samme gælder i kontakten mellem børn og forældre. Det betyder at man ikke er vant til dialog og til at betragte hinanden som ligeværdige samtalepartnere i familien. Når et barn skal irettesættes, vil den voksne tale formanende til barnet, og den voksne forventer at barnet sænker sit blik og lytter samtykkende. I Danmark er man vant til at sige, Se dog på mig, når jeg taler til dig. Barnet bliver stillet til ansvar for sine handlinger og skal forstå hvorfor det ikke må gøre sådan en anden gang. I den kollektivistiske opdragelse bliver barnet derfor ikke vant til at debattere, diskutere, tale i dialogform eller sætte spørgsmålstegn ved ting det ikke forstår. Formålet med irettesættelse er at opnå lydighed fra barnet. Følgende eksempel illustrerer meget tydeligt forskellen mellem de to opdragelsesformer: En far til en treårig pige i en dansk børnehave fortalte følgende: Da jeg sagde til min datter: lad være med det, svarede hun: Du skal sige: Det må du ikke og så skal du sige, hvorfor jeg ikke må. Det gør de i børnehaven. I det individualistiske samfund opfordres børn allerede i børnehaven til at have selvstændige holdninger og meninger, så de er i stand til at kunne diskutere med andre mennesker og bl.a. derved skabe deres egen identitet. Debatkulturen, som er et vigtigt element i et demokrati, eksisterer ofte ikke hos etniske minoritetsfamilier. Børnene bliver derfor ikke opdraget til at ytre egne holdninger. Det kan betyde at de bliver passive i en diskussion. I konfliktsituationer kan det desuden betyde at børnene ikke respekterer andres meninger og anvender vold i stedet for at håndtere konflikten verbalt. Omvendt oplever mange etnisk danske familier at opdragelsen måske er blevet overdemokratisk. Det betyder at børn og unge skal tage stilling til alt for mange ting i en tidlig alder hvilket kan medføre for stort ansvar. Så en mellemting vil måske skabe en bedre balance. I Danmark tages demokratiet for givet, og man er derfor ikke opmærksom på at mange indvandrere har et stort demokratisk underskud. Demokrati er i følge mange familier noget som foregår på det overordnede plan, og ikke noget der kan omsættes til familiens hverdag. Der er eksempler på at selv efterkommere af indvandrere som er født og opvokset i Danmark, ikke har forstået de grundlæggende demokratiske principper, også selvom de har gennemgået et uddannelsesforløb herhjemme. 8 Integration med kvinder og piger i fokus

11 Samtalekulturen i det individualistiske samfund er baseret på dialog. Det tilstræbes at konfliktløsning skal foregå gennem diskussioner og debatter blandt ligeværdige deltagere. Den demokratiske samtalekultur bruges bevidst til at udvikle samfundet i fællesskab. Man er i dialog med hinanden på møder på f.eks. arbejdspladser og i foreninger, gruppearbejder og offentlige høringer. Alle er således opvokset med og skolet til at finde en løsning ved at indgå i en konstruktiv dialog. Min holdning er at det er urealistisk at opnå et reelt samarbejde uden indsigt i ovenstående ting. Ved at gå systematisk til værks i at støtte integrationen lever bibliotekerne i høj grad op til samfundets medansvar for en effektiv integration. Forestiller man sig en situation hvor alle indvandrere og flygtninge benytter bibliotekerne med samme selvfølgelighed som at købe ind eller vaske altså som en hverdagsbegivenhed spår jeg integrationen en fantastisk fremtid. Naturligvis skal integrationsarbejdet på bibliotekerne ses i et tidsmæssigt perspektiv: Ved at fokusere på kvinder der kan påvirke deres børn, eller på de unge piger er der tale om en virkning på længere sigt men mon ikke vi ret hurtigt kan måle en integrationsmæssig effekt på de unge der tilvælger biblioteket og dets muligheder? Biblioteket er et neutralt og ufarligt sted modsat diskoteker og barer og det er netop bibliotekets neutrale status der er centralt for integrationen. Her er ingen religiøse eller politiske budskaber. Her er åbent. Åbent for den information som låneren ønsker at søge. Bibliotekets neutrale status er ligestillingsfremmende. Kvinder der er undertrykte af deres familie og som har direkte restriktioner med hensyn til deres færden uden for boligen, vil kunne besøge det lokale bibliotek uden at få eventuelle ubehagelige spørgsmål og det fremmer deres viden om det omgivende samfund. Fordelen er at biblioteket pirrer vores nysgerrighed. At besøge et bibliotek er som at bladre i et leksikon eller surfe på nettet: Det jeg tror jeg søger, er ikke det eneste jeg finder. Jeg bliver inspireret til at lære mere om andre emner og dermed også om det samfund jeg lever i. Jeg kommer i dialog med andre brugere og med personalet. Jeg integrerer mig - uden at tænke over det uden at bruge ekstra energi det sker bare. Integration med kvinder og piger i fokus 9

12 Råd og vink om metoder og processer Kvinderne har nøglen til integration Denne påstand har været præsenteret i pressen i utallige varianter gennem de seneste år. Mange erfaringer fra kvindeprojekter på integrationsområdet underbygger påstanden om at kvinderne er indgangen til hele familien. Moderen fungerer ofte som diplomat og kompetenceudvikler for børnene. Hun er en vigtig faktor som rollemodel og har stor indflydelse på og betydning for børnenes institutionsliv, sprogindlæring, skolegang og senere uddannelsesvalg og jobmuligheder. I bibliotekernes nye tiltag overfor etniske minoriteter er en satsning på moderrollen som indgang til hele familien en god investering i de kommende generationer. Nøglebegreber, indfaldsvinkler og faldgruber Nøglebegreber i biblioteksarbejdet med kvinder fra etniske minoriteter er tryghed, ligeværd og oplevelsen af at blive betragtet som enkeltindivid og blive mødt med en positiv forventning. Bibliotekernes høje status i indvandrermiljøerne er også en vigtig faktor når det drejer sig om at skabe en positiv stemning og et frugtbart udviklingsmiljø i projekterne. For mange af kvinderne er biblioteket det eneste legale sted uden for familien med fri og lige adgang til oplevelser, viden og samvær. Denne fantastiske mulighed for at komme tæt på indvandrerkvinderne, skal vi som biblioteksvæsen forstå at udnytte. Bibliotekerne har en enestående mulighed for at spille en rolle i den proces der skaber grundlaget for den følelsesmæssige integration hos kvinderne. Esma Birdi hævder at den følelsesmæssige integration som er en forudsætning for integration slet ikke er til stede hos mange af indvandrerkvinderne. I biblioteket og sammen med bibliotekspersonalet kan kvinderne få den viden, kunnen og selvværd der er grundlaget for følelsesmæssig integration og aktiv deltagelse i samfundslivet i Danmark. Indfaldsvinklen til alle kvinde-pigeprojekterne har været den samme; nemlig kvindernes egne behov og ønsker, tæt samvær mellem deltagerne og projektmedarbejderne og udgangspunkt i fælles livserfaringer. Samtlige projekter har krævet medarbejdernes villighed til at give noget af sig selv, og alle tilbagemeldinger fra medarbejderne har vist at de har fået tifold igen fra deltagerne. De fleste kvindeprojekter har med succes taget udgangspunkt i kvindernes dagligdag og aktuelle livssituation og været meget jordnære og behovsstyrede. I en 10 Integration med kvinder og piger i fokus

13 del tilfælde har deltagerne foretrukket vejledning af projektets bibliotekarer frem for vejledning af en fagperson på området. De mest diskuterede faldgruber og barrierer i kvinde-pigeprojekter er rekruttering af deltagere, fastholdelse, fremmøde og implementering af projektet. Et godt råd i forhold til rekruttering er at hente kvinderne i allerede etablerede sammenhænge, som klasser i sprogskolen eller jobprojekter i kommunen. Her gælder det om at springe over hvor gærdet er lavest og få etableret givtige, varige forbindelser med samarbejdspartnere og deltagerleverandører i kommunen. Hvis det er muligt at hente projektdeltagerne fra allerede eksisterende projekter, grupper eller sprogskolehold, følger der en vigtig sidegevinst med som hedder sproglæreren, teamlederen eller projektlederen der kender kvinderne og deres behov allerede, og som kan indgå i et frugtbart og helhedsorienteret samarbejde med deltagerne og bibliotekspersonalet. De velkendte problemer med fremmøde og fastholdelse i kvindeprojektsammenhænge er ikke så dominerende hvis biblioteksaktiviteten er en del af eksempelvis et kommunalt aktiveringsprojekt. Denne form for partnerskaber omkring projekterne giver mulighed for at skabe mere sammenhæng i kvindernes liv; mulighed for mere målrettede og livskraftige forløb og på længere sigt bedre chancer for at udvikle og implementere projekterne i bibliotekets almindelige daglige virksomhed. En relativ stor udskiftning i personalet i kommunernes integrationsforvaltninger kan være en hindring for bibliotekernes etablering af solide og varige samarbejder. Her stilles der store krav til bibliotekaren om en stædig, pågående og vedholdende ageren over for både personale og ledelse i den kommunale forvaltning. Målgruppens mangfoldighed og behov Målgruppen for kvinde-pigeprojekterne er mangfoldig, og kvinderne har forskellige behov afhængig af faktorer som: Hvilket land kvinden kommer fra? Kommer hun fra storby eller landområde? Hvilket eller hvilke sprog beherskes/ færdigheder i dansk? Hvornår og hvordan er hun kommet til Danmark; som familiesammenført, som flygtning, som asylsøger? Alder? Skole-, uddannelses- og jobmæssig baggrund fra hjemland og i Danmark Netværk, familie og social baggrund. Kvindens livshistorie fra hjemlandet og aktuelle livssituation i Danmark er tilsammen bestemmende for hvilke bibliotekstilbud der er relevante for hende. Analfabeten og den veluddannede kvinde fra storbyen har helt forskellige forudsætninger for at kunne udnytte bibliotekernes eksisterende tilbud og har indlysende forskellige behov. I nogle tilfælde vil bedsteforældre fra Tyrkiet eller Pakistan måske have mere tilfælles end pigen på 16 og hendes mor! Integration med kvinder og piger i fokus 11

14 Hos den samme målgruppe med den samme brugerprofil, vil der sandsynligvis også være forskel på behovene i Vamdrup og Rødovre. Metoder og processer Metodeudvikling har stået øverst på dagsordenen i de kvinde-pigeprojekter der er gennemført under Biblioteksstyrelsens kampagne Biblioteket - en port til det danske samfund. Flere af projekterne har været igennem en søgende og målgruppeorienteret proces som er resulteret i helt nye arbejdsmetoder i projektbibliotekerne. Projekterne har taget udgangspunkt i målgruppens umiddelbare behov og lyst til samvær, aktiviteter, information, kompetenceudvikling, vejledning og rådgivning. Først gennem kontakten med brugeren afgøres hvilke kompetencer der efterspørges, hvilke kvalifikationer der er brug for, og hvilke roller der er de mest hensigtsmæssige at spille i den enkelte situation. Denne arbejdsmetode udfordrer vores vante bibliotekarrolle, men giver også en stor tilfredsstillelse i jobbet når nytteværdien af bibliotekartjenesten kan aflæses umiddelbart. Et godt eksempel på behovsstyret projektarbejde er Rødovre Biblioteks samarbejde med Somalisk Kvindegruppe i Bybjerget Vuggestue. Her ønskede de somaliske mødre at lære at lave nem og sund dansk mad som den børnene spiser i vuggestuen og børnehaven. Bibliotekarerne tog udfordringen op, og de somaliske kvinder lærte i et skolekøkken i et tværfagligt team af pædagoger og bibliotekarer at lave dansk mad. Under forberedelserne til kogebogen lærte de samtidig noget om tekstbehandling og fototeknik. Det blev indgangen til kvindernes aktive deltagelse i projektet som ellers bestod af en samtalecafé med mange andre emner som omdrejningspunkt alle emner valgt af kvinderne. De somaliske mødre i dette projekt har altså været med hele vejen i et arbejdsfællesskab med dansk som fællessprog, hvor biblioteket var supporter og bibliotekarerne proceskonsulenter, og arbejdsindsatsen har resulteret i udgivelsen af en smuk, lettilgængelig Dansk somalisk kogebog. Sidegevinsterne, i form af mange slags læring, har været utallige. Der er et behov for at ta i hånden hele vejen for at nå målgruppen, og denne pædagogik kan virke grænseoverskridende for nogle i bibliotekspersonalet. Imidlertid kan det være meget inspirerende og kompetenceudviklende for personalet at arbejde på denne måde. Bibliotekerne får via personalets tætte samvær med målgruppen en uvurderlig viden om målgruppen og dens behov for biblioteksbetjening. Den tætte brugerkontakt kan også udnyttes til en kontinuerlig tilpasning af bibliotekets almindelige biblioteksorientering til de etniske minoriteters behov. Erfaringerne viser at der er brug for en målgruppeorienteret og behovsstyret 12 Integration med kvinder og piger i fokus

15 indsats fra bibliotekets side over for etniske minoritetskvinder, både for at tiltrække kvinderne og for at sætte dem i stand til at tage imod bibliotekets mange tilbud. Et eksempel på fremgangsmåde Vælg målgruppe Helt konkret er det vigtigt før projektstart at beslutte hvem målgruppen er. Er det den somaliske mødregruppe i vuggestuen, vietnamesiske bedsteforældre, unge piger i Vollsmose, integrationsforvaltningen i kommunen eller tyrkiske kvinder i Esbjerg. Som eksempel vælger vi en kvindegruppe fra en større kommunes aktiveringscenter for flygtninge og indvandrere. Kvinderne kommer i aktiveringscentret for at blive afklaret personligt og i forhold til arbejdsmarkedet. Få accept hos ledelsen Når målgruppen er bestemt (her kvindegruppen fra aktiveringscenteret) er næste skridt et afklarende møde mellem bibliotekets ledelse og ledelsen for samarbejdspartneren (her chefen fra aktiveringscenteret) hvor projektet bliver fremlagt og godkendt. Et synligt signal fra ledelsen hos begge parter om at dette projekt bakkes op fra ledelsesside, er en forudsætning for projektets gennemslagskraft og bæredygtighed. Få accept hos kollegaer i biblioteket Fremlæg projektet og præsenter samarbejdspartnere på personalemøde i biblioteket. Få accept i personalet hos samarbejdspartner Få foretræde på personalemøde i samarbejdspartners organisation. Fremlæg projektet på en måde som viser relevansen for personalet selv, såvel som for deltagerne. Det er vigtigt at personalet kan se at projektet, udover den umiddelbare værdi for deltagerne, også er medvirkende til at kvalificere de kommunale sagsbehandleres arbejde i f.eks. aktiveringscenteret. Vær sammen med målgruppen Brug tid sammen med kvinderne i de dagligdagsaktiviteter der foregår i centret. Find ud af hvor bibliotekets tilbud kan understøtte den aktivitet der allerede er i gang, og kom med forslag til nye aktiviteter hvor bibliotekstilbud indgår som en naturlig del af forløbet. Det gælder om at anskueliggøre bibliotekets rolle i integrationsarbejdet for såvel ledere og mellemledere som for deltagerne selv. Forsøg at bygge projektet op så der er en sammenhæng mellem projektet og kvindernes øvrige hverdagsaktiviteter for på denne måde at skabe helhed i kvindernes liv. Giv biblioteksorientering ude og hjemme Giv målrettet biblioteksorientering til personale og deltagere på stedet i centret hvor der varmes op til senere besøg på biblioteket. Inviter senere personale og deltagere til rundvisning og orientering i biblioteket hvor forbrugerbibliotekaren fortæller om forbrugerinfo, børnebibliotekaren Integration med kvinder og piger i fokus 13

16 demonstrerer sprogkufferter, og deltagere og personale får biblioteket ind under huden. Biblioteksorienteringen kan med fordel tage udgangspunkt i de temaer som kvinderne for tiden beskæftiger sig med i aktiveringsprojektet, som for eksempel jobsøgning, personlig fremtræden og skriftlig og mundtlig dansk. Gå ud af biblioteket og tag brugeren ved hånden Lad nogle af projektets aktiviteter foregå i aktiveringscentret på deltagernes hjemmebane og lad andre foregå i biblioteket. Gør biblioteket relevant i deltagernes dagligdag og præsenter biblioteket som personalets helt nødvendige samarbejdspartner. Lav aftaler ved projektafslutning Undgå ude af øje, ude af sind problemet og bevar kontakten til personale og deltagere. En metode til forankring af projekter af denne type er at indgå samarbejdsaftaler. I dette eksempel ville det være en oplagt idé at biblioteket indgår aftale med kommunens aktiveringscenter om særligt tilrettelagte, regelmæssige biblioteksorienteringer og rundvisninger af alle centrets brugere og personale. Aftalen kan også omfatte at bibliotekaren løbende informerer personalet i aktiveringscentret om relevante bibliotekstilbud i form af litteratur, materialer, links, kontaktpersoner, arrangementer og netværk. Temaer og eksempler på indsatsområder På trods af mangfoldigheden i gruppen af etniske minoritetskvinder kommer der en række fælles behov og ønsker til udtryk i kvindeprojekterne: Informations-, kommunikationsog sprogkompetencer i dansk Sprogtræning og samtaletræning Hjælp til selvhjælp i hverdagen Handlekraft og troen på sig selv Etablering af netværk/samvær med danske kvinder Biblioteket som værested og mødested Introduktion til dansk arbejdspladskultur og det danske arbejdsmarked Information, vejledning og støtte i forhold til forældrerollen, specielt i relation til børnenes institutionsliv, skolegang, uddannelsesvalg og job Information, vejledning og støtte i forhold til sundhedssystemet Biblioteket som arbejdsplads og træningsbane mod et arbejdsliv. Amneh Hawwa palæstinensisk læge og sexolog mener at den største hindring for integration og ligestilling er de sociale problemer, og at bibliotekets rolle som informator på dette område er meget vigtig og kan have afgørende betydning for den enkelte indvandrerkvinde. Markedsføring En effektiv markedsføring er forudsætningen for at der kommer kunder i butikken og brugere på biblioteket. Markedsføring af bibliotekets tilbud til kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk kræver en kontinuerlig, 14 Integration med kvinder og piger i fokus

17 målgruppeorienteret og opsøgende tilgang. De almindeligt kendte markedsføringsmetoder med annoncering på dansk via plakater, hjemmesider, aviser, radio og fjernsyn har kun ringe gennemslagskraft over for denne målgruppe hvor mange af kvinderne lever ret isoleret i områder med mange etniske minoriteter, savner informationskompetencer, ikke læser danske aviser eller ser dansk fjernsyn og sjældent har omgang med danskere. Her skal andre metoder i brug. Streetwalking i de områder hvor målgruppen opholder sig i dagtimerne, er en effektiv formidling af biblioteket. I bibliotekarens streetwalking smelter markedsføring og biblioteksbetjening sammen. Det kan foregå på sprogskolen, i aktiveringsprojektet, hos kommunens sagsbehandlere, i børnehaven eller hos sundhedsplejersken. Her opsøger bibliotekaren kvinderne, bruger tid sammen med dem, afkoder behov og ønsker for bibliotekssupport, opfylder nogle behov på stedet og henviser andre til biblioteket. Her er det vigtigt at den mobile bibliotekar er klædt på til denne førstehjælp med relevante materialer og pjecer på flere sprog, telefonnumre på kontaktpersoner og bibliotekets åbningstider. Førstehjælpen kan typisk være information om sprogcafé med fri adgang, sprogpædagogens træffetider i børnebiblioteket, litteratur på modersmål, lektiecafe, kvinderådgivningstilbud som kvinde. finfo.dk, Dansk Flygtningehjælps guideordning, forbrugerinformation, henvisning til fagperson i den kommunale forvaltning eller bibliotekets fagbøger om sukkersyge. Listen er uendelig. Kvinderne selv er kun den ene af to vigtige målgrupper for denne markedsføring. Den anden målgruppe er alle de professionelle formidlere som kvinderne er i kontakt med i hverdagen. Bibliotekets markedsføring skal sikre at disse vigtige forbindelsesled til kvinderne er informeret om bibliotekernes tilbud til kvinderne så de er i stand til at videreformidle budskabet. Metoden til markedsføring over for de ansatte i kommunen og andre professionelle formidlere er opsøgende virksomhed hvor bibliotekaren deltager i personalemøder og med eksempler anskueliggør bibliotekets relevans for såvel borgerne som personale. Personalet i ældreforvaltningen og distriktspsykiatrien er et oplagt marked for en styrket biblioteksindsats. Andelen af ældre medborgere af anden etnisk herkomst er stigende, og i distriktspsykiatrien kommer der også flere patienter til med anden etnisk baggrund. Her kan markedsføring og målrettet biblioteksbetjening gå hånd i hånd, kvalificere personalets arbejde med målgruppen og betyde større livsværdi for borgerne. Stort netværk og gode personlige forbindelser, tværfagligt og tværsektorielt, er en god basis for markedsføring på lang sigt. Integration med kvinder og piger i fokus 15

18 En anden effektiv form for markedsføring er at bibliotekaren sikrer sig adgang til relevante råd, foreninger og klubber for at lave PR for biblioteket. Hvis der stadig eksisterer et integrationsråd i kommunen, er det oplagt at biblioteket er repræsenteret heri. En plads i integrationsrådet giver direkte adgang til alle etniske minoritetsgrupper i kommunen og er en særdeles god platform for markedsføring af biblioteket. De ansatte i bibliotekerne bør bruge 30% af den daglige arbejdstid på markedsføring, siger Ulla de Stricker, når hun holder foredrag om biblioteker og markedsføring i danske bibliotekskredse. Ulla de Stricker er født og opvokset i København og arbejder nu som bibliotekar og videnstyringsekspert i Toronto, Canada. Standardmarkedsføring af bibliotekerne virker ikke, lyder det i hendes opsang til bibliotekerne. Hun fortsætter: Det kan betale sig at investere grundigt i den tid det tager at undersøge målgruppernes behov, andre tilbud de benytter, deres opfattelse af os.... Om bibliotekarens kompetencer lyder det: Konkrete færdigheder og teknisk kunnen er ikke altid tilstrækkeligt; en ny type ekspertise er nødvendig... vi har brug for typer af bibliotekarer, for hvem synliggørelse og markedsføring er en del af deres væremåde. Om markedsføring overfor nydanskermålgruppen siger Ulla de Stricker: Er det muligt at vi ved at blande os i målgrupperne og det arbejde andre instanser foretager sig over for dem, kan komme dem nær på en sådan måde at vi kan oversætte erfaringerne derfra til relevante tilbud og kommunikation der fanger interesse? Implementering Implementering og forankring i bibliotekets almindelige drift er vel den vigtigste og samtidig den vanskeligste del af et projektforløb. Projektmedarbejdere skal allerede før start gøre sig tanker om projektets forankring i institutionen. Forankringen skal være et af succeskriterierne, og jorden skal gødes for at give plads til denne nye aktivitet. Den løbende, interne markedsføring af projektet skal bane vejen for implementeringen. Følgende faktorer kan have en positiv effekt på implementering: At projektidéen kommer fra medarbejderne selv bottom up At der er flere medarbejdere og forskellige faggrupper fra biblioteket involveret At ressourcepersoner er tilknyttede At projektet er rimelig omkostningsfrit At projektet kan passes ind i arbejdspladskulturen på stedet At dokumentation og evaluering er tænkt ind fra start At bibliotekets ledelse har godkendt projektet fra start. 16 Integration med kvinder og piger i fokus

19 I kvinde-pigeprojekterne i kampagnen Biblioteket - en port til det danske samfund er der i nogle tilfælde tænkt på implementering fra start, og i andre tilfælde er behovet for forankring blevet tydeligt undervejs i projektforløbet. I Esbjerg Centralbiblioteks projekt Etniske kvinder Krop og Sundhed er implementeringen målet i sig selv, da de arabiske, tyrkiske og somaliske kvinder har dannet netværksgrupper med base i biblioteket som selv kører videre med arrangementer og møder efter projektets afslutning. I Fredericia Bibliotek er der en forhåbning om at kvindeaktiviteterne fra Mødestedet bliver videreført hvis bibliotekets nye projekt Idébutikken - et demokratisk folkeoplysningsprojekt bliver en realitet. Inspirationen til Idébutikken kommer fra Idea Store i London. I Albertslund Bibliotek vil møderne i kvindeprojektet Kasba blive videreført i samarbejde med frivillige. I Det Nordjyske Landsbibliotek/Løvvang Bibliotek vil der være kaffe på kanden, og så forventer bibliotekspersonalet at kvinderne selv kan styre aktiviteterne. I Ringe Bibliotek er det frivillige som kører kvindemøderne videre, og i Odense fortsætter kvinderne og bibliotekarerne avislæsningen i Biblioteksklubben. Integration med kvinder og piger i fokus 17

20 Hvor går grænsen - nye roller i biblioteket Af Lillan Grützmeier Lillan Grützmeier, Vejle Bibliotek, har gennemført flere grænseoverskridende integrationsaktiviteter i Vejle og omegn for, med og om piger og kvinder senest i projektet Barfodsbibliotekaren. Barfodsbibliotekaren kobler biblioteksbetjening sammen med allerede eksisterende aktiviteter og samlingssteder hvor etniske minoriteter kommer. Det er der kommet mange erfaringer ud af. Lillan beskriver i dette afsnit nogle af de dilemmaer som bibliotekaren kommer ud for når hun går i gang med de nye roller som nye målgrupper og nye samarbejdspartnere nødvendigvis må medføre. Nogle gange må vi som fagfolk klø os i hovedet når vi ikke rigtigt ved hvad vi skal stille op med vores roller. Det kommer ofte på tale i forbindelse med kvinde/pigeprojekter når man kommer tæt på sin låner. Er du fagperson, eller er du privatperson? Det er en hårfin balance. Jeg tror især at det er vigtigt at være sig selv. Men samtidigt er det en stor fordel at være kvinde når man arbejder med disse projekter, for dybest set oplever jeg ikke den store forskel på om man kommer fra Vejle eller fra en landsby i Libanon. Når man f.eks. er med til en aften om kvinder og sundhed med den dansk/palæstinensiske læge Amneh Hawwa (som er en meget inspirerende foredragsholder), og hun spørger alle deltagerne ud om deres motionsvaner og sundhed, er der en følelse af et varmt kvindefællesskab på tværs af landegrænser. Mænd, børn og sundhed er jo en fælles bestanddel i de fleste kvindeverdener. Derfor kan man som fagperson godt føle sig på udebane engang imellem, især hvis man ikke ser sit arbejde som en del af en større helhed, men bare ser det som en del af et professionelt univers. Mister vi vores faglighed når vi bruger en aften på at besøge en klub for tyrkiske kvinder uden at diskutere biblioteksvæsen, men bare får en god kvindesnak? Er det legitimt at være med til hobbyaftener i Beboerhuset uden at låne bøger ud. Men bare læse højt, snakke og finde hobbybøger frem? Vi har i Vejle Bibliotek diskuteret de mange forskellige problematikker man kastes ud i når man skal finde nye samarbejdspartnere og nye målgrupper. Improvisation er nøgleordet det vi kaldte at navigere i kaos for et par år siden. Vi skal til at definere nogle helt nye roller for os selv. Skal vi træde i karakter og optræde som pædagoger, eller skal vi bare glide af? Skal vi arbejde som opryddere og servi- 18 Integration med kvinder og piger i fokus

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET!

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! Bydelsmødrene Vollsmose Bibliotek - Bente Weisbjerg og Najat Bahij Medborgercentre og Bydelsmødre Status, inspiration og muligheder Temadag den 19. september 2013

Læs mere

Brug biblioteket. som et centrum for integration og medborgerskab. Vi kan støtte med penge og rådgivning...

Brug biblioteket. som et centrum for integration og medborgerskab. Vi kan støtte med penge og rådgivning... Brug biblioteket som et centrum for integration og medborgerskab Vi kan støtte med penge og rådgivning... Dit lokale bibliotek kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at skabe en kommune med fællesskab

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Projekterfaringer Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Udarbejdet af: Projektleder Liv Brandstrup, Diabetesforeningen Konsulent Anne Lee, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Del din stemme

Slutrapport fra. projekt Del din stemme Slutrapport fra projekt Del din stemme Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 4 Rekruttering af frivillige... 5 Teknikker til brugergenereret indhold...

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE Boligsocial Årskonference 24.09.13 v/ Anne Vest Hansen projektleder & Anders Taylor Hansen projektmedarbejder AGENDA Oplæg om Lektier Online Workshop 1: Prøv Lektier-Online.dk

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen 100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen Elektronisk udgave August 2006 Udarbejdet af Ann K. Poulsen Udgivet

Læs mere

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE FORORD Mange ældre lever alene i København, og nogle er ensomme. For dem kan det være en stor udfordring at forlade hjemmet og deltage i nogle af de mange

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Det gode liv i landområderne. Udvikling af mobile biblioteker

Det gode liv i landområderne. Udvikling af mobile biblioteker Det gode liv i landområderne Udvikling af mobile biblioteker 1 Program: Projekt det gode liv i landområderne Film Kan man måle en relation?! v/ Louise Krogsgård Projektet i Vordingborg v/ Eva Themsen Projektet

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Formandens beretning 2014 Lektiehjælp for 0-9 klasse Vi har oprettet lektiehjælp for de mindste på Hovedbiblioteket i Birkerød. Med den nye skolereform troede de fleste børn, at de kunne nøjes med skolens

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

BAGGRUND. Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark!

BAGGRUND. Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark! BAGGRUND Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark! I Danmark arbejder vi for, at skabe nye rammer og metoder

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

eksempler til inspiration eksempler til inspiration eksempler til inspiration

eksempler til inspiration eksempler til inspiration eksempler til inspiration eksempler til inspiration eksempler til inspiration eksempler til inspiration Biblioteksstyrelsens og Statsbibliotekets integrationskampagne 2003-2005 Redigeret af Benedikte Kragh-Schwarz og Ann K. Poulsen

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

SST s 4 strategier. Netværk Træning af sundhedsprofessionelle Målrettede informationsmaterialer Rådgivning målrettet etniske minoriteter

SST s 4 strategier. Netværk Træning af sundhedsprofessionelle Målrettede informationsmaterialer Rådgivning målrettet etniske minoriteter SST s 4 strategier Netværk Træning af sundhedsprofessionelle Målrettede informationsmaterialer Rådgivning målrettet etniske minoriteter Netværksstrategier som formidlingsmetode * Informationsarrangementer

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Fra udsat boligområde til attraktiv bydel. Helhedsplan Gellerup/Toveshøj

Fra udsat boligområde til attraktiv bydel. Helhedsplan Gellerup/Toveshøj Nr. 3 Oktober 2009 Redaktion: Per Jensen (ansvarshavende) Anne Marie Larsen Borgmesterens Afdeling Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C Tlf. : 8940 2147 Indhold: Side 2 Fra udsat boligområde til attraktiv

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9 BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Drejebog for læsekompetence-projektet

Drejebog for læsekompetence-projektet Bibliotek: Albertslund Bibliotek Drejebog for læsekompetence-projektet Hold: AVU på VUC (svarende til 10 klasse) Modul Indhold på modulet Værktøjer Varighed i alt 1 (på uddannelsesinstitutionen) Program:

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk Lærdansk Velkommen til Lærdansk 2 Kære kursist Vi er glade for at byde dig velkommen hos Lærdansk, og vil gøre vores til, at du får et godt forløb hos os. Pjecen her indeholder en række informationer,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Mød en rollemodel - i virksomheden, skolen, børnehaven eller idrætsforeningen. Integrationsrådet

Mød en rollemodel - i virksomheden, skolen, børnehaven eller idrætsforeningen. Integrationsrådet Mød en rollemodel - i virksomheden, skolen, børnehaven eller idrætsforeningen Integrationsrådet Spørg os om alt - og vi vil svare så godt, vi kan! Brug os! Svendborg har et korps af rollemodeller. Vi kommer

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI Mission BiblioteksCenter for Integration vil på nationalt niveau understøtte bibliotekssektorens muligheder

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere