Facit til kopiark. Facit til kopiark. Talskydning. Hovedregning. Hovedet mod lommeregneren. Decimaltal og blandede tal. Tal. Tal. Tal. Tal 19.
|
|
|
- Christina Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 it til kopirk Tl Tlskdning Nr. Tl Hovedregning Nr. Tl Tst på lommeregneren Tl Tst på lommeregneren Tl Tst på lommeregneren Tl Tst på lommeregneren Tl Tst på lommeregneren Tl Tst på lommeregneren , :,,. :.....,, :,,. :.. :, :,,,,. :.,.. :.. :.,., :,.. :... :.,, :, :., :,. :,. :.. :.,.. :,. - BLÅ - RØD - GUL.-. GRÅ. :,. :, :,. :., : :,.,,, : Tst tllet i øverste venstre felt på lommeregneren. å de næste tl i venstre kolonne frem udelukkende ved t ruge iffertsterne, plus-, minus- og lig med tsterne. kriv i højre kolonne, hvilke tster, der skl trkkes på. trt ved pigen. Regn og frv stkker med rigtigt fit. ind vej til den rigtige il. Regn stkkerne. rv felterne ud fr resultterne og ngivelserne på mlerøtterne. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Tl Hovedet mod lommeregneren Nr. Tl Deimltl og lndede tl Nr. æt krds ved lommeregner eller hovedregning...,,,,,,. :, :,,, :,,,,,, :, :.,,,,,,,,, :,,,. Tid:, æt krds ved lommeregner eller hovedregning,, :,,,, :.,,, :. :,,, :,,.,. :. Tid:,,,. Deimltl,,,,,,,, Blndede tl Prktivitet. Tg hver et kopirk. Beslut og mrker med et krds hvem, der regner stkkerne i hovedet og hvem, der regner stkkerne med lommeregner. Tg tid, noter tiden og smmenlign resultterne. Bt roller. Aflæs længderne ngivet med pile på linelen, og skriv de tilsvrende deimltl. Aflæs længderne ngivet med pile på linelen, og skriv de tilsvrende lndede tl. Omskriv deimltl til lndet tl og omvendt. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. it til kopirk ormt
2 Tl Deimltl Nr. Tl Proentdigrmmer Nr.,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Brøk: Proent: ud f % Brøk: Proent: ud f % d e f ud f Brøk: Proent: %,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Brøk: Proent: ud f % g ud f h ud f i Brøk: Brøk: Proent: % Proent: % j ud f k ud f l Brøk: Brøk: Proent: % Proent: % viser smme proentdel som j viser smme proentdel som i viser smme proentdel som h e viser smme proentdel som l Brøk: Proent: ud f % Brøk: Proent: d viser smme proentdel som g f viser smme proentdel som k ud f % ud f Brøk: Proent: % ud f Brøk: Proent: % Beregn summen vndret, lodret og digonlt. kriv resultterne som deimltl i olerne. Aflæs og skriv, hvor mnge f det smlede ntl felter, der er frvet. kriv herefter som røk og proent. kriv de digrmmer (g-l), der viser smme proentdel. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Tl Klssedigrmmer Nr. Tl med positive og negtive tl Nr..d Husdr.d øskende.d Trnsport til skole Gnvere % Ingen % Bus % ugle/fisk % En % Ckel % Hund/Kt % To % Bil % Andet % Tre eller flere % Gå % I.d er der elever. Hvor mnge elever hr gnvere som husdr? elever tern svrer til elever. Hvor mnge elever er eneørn? elever tern svrer til elever Hvor mnge elever kler til skole? +++ elever tern svrer til elev Hvor mnge elever liver kørt i il til skole? elev tern svrer til elever Hvor mnge elever hr hund/kt? elever Øjenfrve Vælg et tl, eller Yndlingsfg Blå % Tllet % Nturfg % Brun % Tllet % progfg % Grøn % Tllet % Musisk/kretive fg % Aflæs i digrmmet, og noter proentdelene. Kig på digrmmerne i opgve, og svr på spørgsmålene. pørg eller igttg mennesker på skolen, og registrer resultterne i digrmmerne. Del evt. klssen i grupper med personer, og spørg personer hver. Giv hver svrmulighed en frve. rv fordelingen i digrmmer, og noter fordelingen i proent Regn stkkerne. Brug eventuelt tllinjen til hjælp. æt streg til fit. kriv tl på hver f stregerne, der fremringer regnestkker, som psser med resultterne i olerne. + Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. it til kopirk
3 Tl lodret og vndret Nr. igurer Linjer Nr. Klip rikkerne ud. Læg rikkerne på plden således, t summen åde lodret og vndret giver. kriv løsningen i elevogen side opgve. orlæng linjerne med linel. Mål fstnden mellem de linjer, der sndsnligvis er prllelle. rv linjer med smme frve, hvis de er prllelle. ind prllelle linjer i tegningerne, og mrker dem med smme frve. ind og mrker vinkelrette linjer. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. igurer Vinkler Gæt Nr. Mål igurer Cirkler Nr. A B C A B C D E G H I D E I H G Dimeter Rdius Øjne Næse Mund Hoved Vinkelsum: + Vinkelsum: Gæt vinklen, og mål de mrkerede vinkler med vinkelmåler, og skriv grdtllene i skemet. Tegn - linjer med strt i de fstte punkter. Mål de vinkler, der opstår, og skriv grndtllene på linjerne nedenunder. Læg til sidst grd tllene smmen. Tegn irkler med entrum i de viste punkter. Cirklerne skl hve en rdius på. rvelæg det fremkomne mønster. ind og noter dimeter og rdius i skemet. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. it til kopirk ormt
4 igurer Cirkelmønstre Nr. igurer Drejning, spejling og prllelforskdning Nr. Tegn og klip tre irkler med rdius. old irklerne som vist. Giv punkterne på irkelperiferien numre. orind de tre irkler i henholdsvis hvert ndet punkt. hvert tredje punkt. hvert fjerde punkt. Hvilke figurer fremkommer? eksknt Kvdrt Ligesidet treknt pejl pejl ølg nvisningerne, og svr på spørgsmålene. Tegn de viste irkelmønstre med en psser og linel i doelt størrelse. rv dem i flotte frver. Tegn og frv selv flere store mønstre, og hæng dem op i klssen. Tegn figuren på klken. Drej figuren. Tegn hårdt ovenpå klken. jern klken, og tegn figuren. Gentg, til figuren er tegnet i lt gnge. lt figurerne efter nvisningerne. Hvd forestiller den smlede figur? Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Linjestkker Nr. Kuglernes vægtforskel Nr.,, d, kg, kg, kg, kg, kg, kg, d, e, e g kg, kg, kg d, kg, kg, kg f, g, f e, kg, kg, kg og :, +,, og :, +,, og f:, +,, og :, +,, og d:, +,, og d:, +,, og e:, +,, og e:, +,, og f:, +,, d og e:, +,, d og f:, +,, d og g:, +, e og f:, +,, e og g:, +,, f og g:, +,,, kg, kg, kg, kg, kg Kontrol I lt, kg, kg, kg, kg, kg,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, kg, kg, kg, kg, kg Mål linjestkkerne. kriv længden i entimeter med deimltl. Beregn den smlede længde f de ngivne linjestkker. Beregn vægtforskellen på kuglerne. Beregn vægtforskellen på de ngivne kugler, og udfld skemet. Beregn ved rug f lommeregner summen i hver kolonne som kontrol. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. it til kopirk
5 Grnmønstre Tel Tel Tel Tel Nr. Hold Regn stkkerne æt krds ved lommeregner eller hovedregning Tid :..... Nr. Tel Tel æt krds ved lommeregner eller hovedregning Tid :. ig tellen højt. orind løende det sidste iffer i teltllene.. Prktivitet. Tg et kopirk hver. Beslut og mrker med et krds, hvem der regner stkkerne i hovedet, og hvem der regner stkkerne med lommeregner. Tg tid, noter tiden og smmenlign resultterne. Bt roller og løs opgven. Kopirk til elevog side A A Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Bssinernes rel + + m m m Nr. Arel Nr Del ssinerne op i mindre reler, og regn gngestkkerne. Tegn relerne svrende til regnestkkerne, og udfld skemet. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. it til kopirk ormt
6 Del eløene : rest : rest : rest d : rest e : rest f : rest Rmi Peter Id Andres Mri ofie Nioli d Nr. Ole Kthrine Rit Lotte Jnni Rek Tine Kim Chris Regn efter reglen + : d : e + : + Tegn med prikker regnes først, selv hvis tllet ej er størst. Tegn med steger regnes sidst, Det er nemlig gnske vist. f g h + + i : Nr. Punktum, kolon, plus og streg. Denne række følger jeg j : k + : l + + : + e f + + emil Croline Cille Ann Mrtin Mds em imon Lrs Dn Ali m : + + n : + + Det er vigtigt t emærke, gnge og dele er de stærke. Plus og minus er de svge, og må holde sig tilge. -f Del eløene som vist på side i elevogen. -n Regn stkkerne ud fr reglen om regnerternes hierrki. æt ring om gnge- og delestkkerne, og regn disse først. Kontroller fit i den grå jælke nederst. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Logik ind flere udtrk Nr. Logik ind den uekendte Nr. X + X X X + X + + X X X X + Nvn: Nvn: Nvn: Nvn: X X X X X X X X X : X : X X Gruppektivitet. kriv et udtrk, som kn redueres til det viste udtrk. Udregn, hvd der står i den sorte oks, og skriv resulttet. Hvd vejer loddet/lodderne med? kriv resultterne. kriv priserne på de ting, der ikke står på prislisten? Kopirk til elevog side A A Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. it til kopirk
7 Logik ind Nr. Logik Løs uligheder Nr. +, og +,, + +, + +,,,, ,,, + < + > > < + > < > + > > > e på linjestkkerne. ind ligningerne og eregn. e på treknternes vinkler. ind ligningerne og eregn. ind de lodder, der kn sættes på loddets plds, så skålene forliver, hvor de er. æt ring om de tl, der gør uligheden snd. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Lærervejledning_kopisider_-_ACIT_usn.indd //. Tegning Isometrisk tegning Nr. Tegning Lille og stor Nr. Mål i mm Næ Hle Ben Øje, Hoved Bg, tegn og frv en kopi f de viste figurer. Bg selv en figur med - entikuer, og tegn den nederst på rket. Tegn vipstjerten mindre i kvdrtnet og større i kvdrtnet. Mål fuglens næ, hle, en, øje og hoved i lle tre kvdrtnet. Noter målene i skemet. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT.indd //. Lærervejledning_kopisider_-_ACIT.indd //. it til kopirk ormt
8 Tegning Målestoksforholdet Nr. Tegning Blomster i målestoksforholdet : Nr. : : : : : : : Mål i mm I ogen På rket Blomsterhoved Blomsterhoved Blde : Blde : : : : Mål i mm I ogen På rket Blomsterhoved : : Blomsterhoved Blde Blde : : Tegn øverst figurerne større og nederst mindre, så målestoksforholdene psser. Tegn de to sidste lomster fr elevogen. Mål lomsternes hoved og lde i elevogen og på rket. Noter målene i skemerne. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Tegning Konstruer treknter Nr. Tegning Ksser i perspektiv Nr. E B H A C D G I E H B G I A C D K Horisontlinje (h) orsvindingspunkt X ABC AB BC CA DE DE E D GHI GH HI IG JKL JK KL LJ B E J H L D A C G I Tegn treknter ud fr oplsningerne på prøvetegningerne. Tegn treknter med en psser og linel ud fr de ngivne sidelængder. Kopirk til elevog side Gruppektivitet. Tegn ksserne færdige ved t forlænge de tre f punkterne til forsvindingspunktet. Tegn de vndrette og lodrette linjer på ksserne. Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT.indd //. Lærervejledning_kopisider_-_ACIT.indd //. it til kopirk
9 ttistik og sndsnlighed ind gennemsnit Nr. ttistik og sndsnlighed Vurder hnen Nr. Gennemsnit: Gennemsnit: Gennemsnit: ud f ud f ud f ud f ikker tor Lige Lille Umulig ikker tor Lige Lille Umulig ikker tor Lige Lille Umulig ikker tor Lige Lille Umulig ud f ud f ud f ud f ikker tor Lige Lille Umulig ikker tor Lige Lille Umulig ikker tor Lige Lille Umulig ikker tor Lige Lille Umulig Gennemsnit: Gennemsnit: Gennemsnit: Gennemsnit: ud f ud f ud f ud f ikker tor Lige Lille Umulig ikker tor Lige Lille Umulig ikker tor Lige Lille Umulig ikker tor Lige Lille Umulig ud f ud f ud f ud f ikker tor Lige Lille Umulig ikker tor Lige Lille Umulig ikker tor Lige Lille Umulig ikker tor Lige Lille Umulig Belø: Gennemsnit: Belø: Belø: Gennemsnit: Belø: ind gennemsnit f entikuetårne, søjler og pengeelø. Belø: Belø: Belø: Gennemsnit ud f ud f Lige ikker tor Lige Lille Umulig ikker tor Lille Umulig ud f ud f Lille ikker tor Lige Umulig ikker tor Lige Lille Umulig ud f ud f ikker tor Lige Lille Umulig ikker tor Lige Lille Umulig ud f ud f ikker tor Lige Lille Umulig ikker tor Lige Lille Umulig rv hjulene i første række. Vurder hnen med et krds i en f irklerne. Noter i nden række ud f og vurder hnen med et krds. Vurder hnen med et krds i en f irklerne. Vurder hnen ved t plere et krds så præist som muligt på linjen. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT.indd //. Lærervejledning_kopisider_-_ACIT.indd //. Måling Omkreds f kvdrter og rektngler Gæt omkreds Mål længde Mål redde Beregn omkreds Nr. Beregn omkreds dm,,,,,,, Gæt omkredsen på kvdrterne og rektnglerne i entimeter. Mål længde og redde. Beregn omkredsen i entimeter, og omregn til deimeter. unktioner Koordintsstemet. ksen. ksen Indsæt og forind punkterne. Afsæt punkterne, og skriv tlprrene.. ksen N (,) Ø (,) (,) V (,) NØ (,) Ø (,) V (,) NV (,) NNØ (,) ØNØ (,) ØØ (,) Ø (,) V (,) VV (,) VNV (,) NNV (,). ksen Nr. (, ) (, ) (, ) (, ) (, ) (, ) (, ) (, ) (, ) (, ) (, ) (, ) (, ) (, ) (, ) (, ) (, ) (, ) Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT.indd //. it til kopirk ormt
10 unktioner Grfer Nr. Blå grf: (,) (,) (,) (,) Rød grf: (,) (,) (,) (,) Grøn grf: (,) (,) (,) (,) I hvilket punkt skærer den røde og den grønne grf hinnden: (,) I hvilket punkt skærer den røde og den lå grf hinnden: (,) I hvilket punkt skærer den lå og den grønne grf hinnden: (,) unktioner Teller og grfer orskrift + orskrift I hvilket punkt skærer de to grfer hinnden? (,) Nr. m l n Aflæs og skriv: (,) (,) (,) l m n Afsæt punkterne i koordintsstemet ud fr de ordnede tlpr. orind punkterne med de ngivne frver. Afsæt og forind punkterne i koordintsstemet ud fr tellen. Aflæs og skriv tlprrene. Beregn -værdierne, udfld tellerne, og tegn grferne. Aflæs til hver f de tre grfer fire ordnede tlpr, og skriv dem i tellerne. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT.indd //. unktioner Bestem forskriften + X + Nr. unktioner unktioner i hverdgen Pris i kroner Børnefilmklu Bio Børneillet kr. Medlem f ørnefilmkluen kr. pr. år Nr. Bio Børneillet Klumedlemmer kr. - X X Børneilletter Hvd koster ørneilletter? kr. Hvd koster ørneilletter, hvis mn er medlem f filmkluen? kr. Hvd er illigst? ørneilletter eller illetter for filmklumedlemmer? ørneilletter Ville du køe et medlemsk f ørnefilmkluen? Begrund dit svr. n m l orskrift: + m orskrift: imon hr i sin hve plukket pærer, som hn sælger ved vejen for kr. stkket. Per skl køe æg til en æggekge. Æggene koster kr. stkket. Antl illetter Pærer () Pris () Æg () Pris () n orskrift: + I kiosken køer Louise en pose slik til kr. og slikkepinde til kr. stkket. + likkepinde () Pris () Bestem forskriften ud fr - og -værdierne. Aflæs punkter på grferne, og indsæt dem i de tilhørende teller. Bestem forskriften. vr på spørgsmålene ved t flæse og smmenligne grferne. Læs regnehistorierne, og udfld tellerne. Tegn grfer i klddehæftet i hver sin frve til regnehistorierne ud fr tellerne. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT.indd //. Lærervejledning_kopisider_-_ACIT.indd //. it til kopirk
11 Måling Omkreds f kvdrter og rektngler Nr. Måling Beregn og tæl reler A ² Nr. A ² ² A ² A ² A ² A ² Gæt omkreds Mål længde Mål redde Beregn omkreds Beregn omkreds dm, A ², A ²,, A ²,,, A ² A ² A ² Gæt omkredsen på kvdrterne og rektnglerne i entimeter. Mål længde og redde. Beregn omkredsen i entimeter, og omregn til deimeter. Klip og skriv længden og redden f rektnglerne. Beregn relet. Beregn herefter relet f treknten. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side Lærervejledning_kopisider_-_ACIT.indd //. Lærervejledning_kopisider_-_ACIT.indd //. Måling Længde, højde, redde og rumfng Nr. Måling orind ksser og udfoldninger Nr. d f f e Ksse Gæt rumfng ³ Længde Højde Bredde Beregnet rumfng ³ d d e e f Gæt kssernes rumfng. Mål herefter kssernes længde, højde og redde. Beregn rumfnget. Bent evt. lommeregner til t eregne rumfnget. æt streger mellem ksser og udfoldninger, der psser smmen. Kontroller evt. resulttet ved t forstørre kopirket til A. Klip ud og fold. Kopirk til elevog side Kopirk til elevog side it til kopirk ormt
Linjer på skift. Figurer. Format 5. Nr. 15. a a Tegn AB, BC, AE, CD og CF, GH, GI. b Tegn de to parallelle linjestykker, der kan tegnes til GH.
Linjer på skift Nr. 15 Tegn B, BC, E, CD og CF, GH, GI. Tegn de to prllelle linjestykker, der kn tegnes til GH. c Hvd hedder de to linjestykker? d Tegn det vinkelrette linjestykke til GH, der endnu ikke
Funktionsmaskiner. Funktioner. Format4. Nr. 64. Kopiark til elevbog side 71
Nr. Funktionsmskiner + + + + - -0 : : + = + = = = += Formt Kopirk til elevog side Nvn: Klsse: Dto: www.line.dk Udregn, hvd der kommer ud f de første mskiner. Udregn, hvd der kommer ind i de efterfølgende
Taldiktat. Talhus. Tal. Format 5. Nr. 1. Enere 1. Tiere 10. Hundreder 100. Tusinder 1.000. Titusinder 10.000. Hundredetusinder 100.000 1.000.
Tldiktt Nr. Timillioner 0.000.000 Millioner.000.000 Hundredetusinder.000 Tlhus Titusinder 0.000 Tusinder.000 Hundreder Tiere 0 Enere Prktivitet. Træk - kort i skjul fr et lmindeligt kortspil. Læg dem på
Fra arbejdstegning til isometrisk tegning og omvendt
Nr. 5 Fr rejdstegning til isometrisk tegning og omvendt Forfr Fr siden Fr oven Forfr Fr siden Fr oven Klssektivitet. yg en figur med -7 centikuer, og tegn en rejdstegning. Gem figuren. yt tegning med en
Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler
Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Oversigt over forskellige tper f funktioner Omvendt proportionlitet og hperler.grdsfunktioner og prler Eksponentilfunktioner Potensfunktioner Lektion 7s Side
Måling. Omkreds Areal Rumfang Enheder Regnehistorier. 1 Mål og omskriv Mål trælisterne i centimeter, og omskriv til decimeter og centimeter.
Måling Omkreds Arel Rumfng Enheder Regnehistorier Milli =. 000 Centi = Dei = = 0,00 00 = 0,0 0 = 0, entimeter m kvdrtentimeter m 2 kuikentimeter m I det 8. århundrede lev måleenheden meter opfundet i Frnkrig.
Tegn fra tre synsvinkler
egning egn fr tre synsvinkler Nr. 50 Forfr Fr siden Fr oven Forfr Fr siden Fr oven Forfr Fr siden Fr oven - egn hver fugleksse forfr, fr siden og fr oven. Kopirk til elevog side 48 egning egn isometrisk
ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,
INTRO Alger er lngt mere end ogstvregning. Alger kn være t omskrive ogstvtrk, men lger er f også t generlisere mønstre og smmenhænge, t eskrive smmenhænge mellem tlstørrelse f i forindelse med funktioner
Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1
Trigonometri Sinus og osinus... 2 Tngens... 6 Opgver... 9 Side Sinus og osinus Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus til en vinkel ved t tegne vinklen midt
Det tungeste læs. Tal. Format 4. Nr. 1. Navn: Navn: Forskel: Navn: Klasse: Dato: Kopiark til elevbog side 3
Det tungeste læs Nr. 1 Navn: Navn: Forskel: Paraktivitet. Kast på skift med en 10-sidet terning. Noter værdien af slaget på en af pladserne i lastbilen. Den, der opnår det tungeste læs, vinder. Læs vægten
Figurer. Planere: glatte, udjævne. Linjer. EB og AI, GK og HJ, MO og NP. Linjer. Vinkler Plane figurer Flytninger. 2 Linjestykker. 1 Hvad husker I?
Figurer Linjer Vinkler Plne figurer Flytninger Plnere: gltte, udjævne 1 Hvd husker I? 2 2 Linjestykker Fortsæt sætningerne. En linje er... Et linjestykke er... Tegn linjestykkerne: I, C, CE, F og FI. b
MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)
Silkeorg -0- MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) FACITLISTE Udrejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger
Sekslinger. I form til sjette. Format 6. Nr. 1. Navn: Klasse: Dato: Kopiark til elevbog side 1
I form til sjette Sekslinger Nr. Pr- eller gruppektivitet. Tegn så mnge forskellige figurer som muligt med kvdrter, der kn foldes til en kue. Klip dem ud, og tjek dem. Formt Kopirk til elevog side Nvn:
Matematikkens sprog INTRO
Mtemtikkens sprog Mtemtik hr sit eget sprog, der består f tl og symboler fx regnetegn, brøkstreger bogstver og prenteser På mnge måder er det ret prktisk - det giver fx korte måder t skrive formler på.
Tal. Talsystem Brøk Decimaltal Procent Negative tal 3803 m. Titanic vejede:
Tl Titni vejede: 0 Tlsystem Brøk Deimltl Proent Negtive tl 0 m Rom Titni, der i snk på sin jomfrurejse og forliste 00 sømil SØ for Newfoundlnd, er fundet. År 000 f.kr. År 00 f.kr. År 0 År 00 År.000 År.00
... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner
POTENSFUNKTIONER 0 49 0. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER DEFINITION En funktion med forskriften f( )= b hvor b > 0 og > 0 vil vi klde en potensfunktion. I MAT C kpitel så vi t hvis skl være et vilkårligt
Simple udtryk og ligninger
Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf 0 Krsten Juul Indhold Rækkefølge f + og... Smle led f smme type... Gnge ind i prentes. del... Rækkefølge f og smt f + og... Gnge ind i prentes. del... Hæve
Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul
Potens- smmenhænge inkl. proportionle og omvendt proportionle vrible 010 Krsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse f hæftet "Eksponentielle smmenhænge, udgve ". Indhold 1. Hvd er en potenssmmenhæng?...1.
Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a
Bogstvregning for gymnsiet og hf 010 Krsten Juul Til eleven Brug lynt og viskelæder når du skriver og tegner i hæftet, så du får et hæfte der er egenet til jævnligt t slå op i under dit videre rejde med
Projekt 10.3 Terningens fordobling
Hvd er mtemtik? C, i-og Projekt 0.3 Terningens fordoling Elementerne indeholder, hvd mn kn deduere sig til og konstruere ud fr de få givne ksiomer. Mn kn derfor i en vis forstnd sige, t l den viden, der
Elementær Matematik. Analytisk geometri
Elementær Mtemtik Anltisk geometri Ole Witt-Hnsen 0 Indhold. koordintsstemet.... Afstndsformlen.... Liniens ligning...4 4. Ortogonle linier...7 5. Liniers skæring. To ligninger med to uekendte....7 6.
Stamfunktion & integral
PeterSørensen.dk Stmfunktion & integrl Indhold Stmfunktion... Integrl (Uestemt integrl)... 2 Det estemte integrl... 2 Arel og integrl... Regneregler for estemte integrler... Integrler / stmfunktioner kn
Kort om Potenssammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Potenssmmenhænge 2011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder bl.. mnge småspørgsmål der gør det nemmere for elever t rbejde effektivt på t få kendskb til emnet. Indhold 1. Ligning
Formelsamling Matematik C Indhold
Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på besvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 0 Funktioner og modeller... 3 Lineær funktion... 3 Procentregning...
Tegning. Arbejdstegning og isometrisk tegning Perspektivtegning Ligedannede figurer Målestoksforhold Konstruktion
Tegning Arejs og isometrisk Perspektiv Ligennee figurer Målestoksforhol Konstruktion Hilsen fr Bornholm Østerlrs Runkirke Iso = ens Metri = mål : Erling Hgensen, www.merling.k Bivl og rejser Tegn en rejs
Formelsamling Matematik C Indhold
Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på esvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 9 Funktioner og modeller... Lineær funktion... Procentregning...
STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 2007 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER
STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 007 007-8-V MATEMATISK LINJE -ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER Tirsdg den 18 december 007 kl 900-1000 BESVARELSEN AFLEVERES KL 1000 Der
Trigonometri. Matematik A niveau
Trigonometri Mtemtik A niveu Arhus Teh EUX Niels Junge Trigonometri Sinus Cosinus Tngens Her er definitionen for Cosinus Sinus og Tngens Mn kn sige t osinus er den projierede på x-ksen og sinus er den
Integralregning. 2. del. 2006 Karsten Juul
Integrlregning del ( ( 6 Krsten Juul Indhold 6 Uestemt integrl8 6 Sætning om eksistens stmunktioner 8 6 Oplæg til "regneregler or integrl"8 6 Regneregler or uestemt integrl 9 68 Foreredelse til "integrtion
Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum
Mttip om Vinkler 2 Du skl lære om: Polygoner Kn ikke Kn næsten Kn Ligesidede treknter Grdtl og vinkelsum Ligeenede og retvinklede treknter At forlænge en linje i en treknt Tilhørende kopier: Vinkler 2-3
Formelsamling Mat. C LINEÆR VÆKST... 11 EKSPONENTIEL VÆKST... 11 POTENS-VÆKST... 11
Formelsmling Mt. C BRØER... LIGNINGER... PARENTESER... RENTE... 5 INDES... 6 GEOMETRI... Arel f treknt... Vinkelsum i en treknt... Ens- vinklede treknter... VILÅRLIG TREANT... Sinusreltionerne:... Cosinusreltionerne:...
Projekt 10.3 Terningens fordobling
Hvd er mtemtik? Projekter: Kpitel 0 Projekt 0.3 Terningens fordoling Elementerne indeholder, hvd mn kn deducere sig til og konstruere sig til ud fr de få givne ksiomer. Mn kn derfor i en vis forstnd sige,
Lektion 6 Bogstavregning
Mtemtik på Åbent VUC Lektion 6 Bogstvregning Formler... Udtryk... Ligninger... Ligninger som løsningsmetode i regneopgver... Simultion... Opsmlingsopgver... Lvet f Niels Jørgen Andresen, VUC Århus. Redigeret
Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge
Mtemtik B-A Trigonometri og Geometri Niels Junge Indholdsfortegnelse Indledning...3 Trigonometri...3 Sinusreltionen:...6 Cosinusreltionen...7 Dobbeltydighed...7 Smmendrg...8 Retvinklede treknter...8 Ikke
Oversigt. geometri exempler. areal: 4 3 = 12 m 2 omkreds: 4+3+4+3 = 14 m. areal: 5 5 = 25 cm 2 omkreds: 5+5+5+5 = 20 cm. areal: 8 5 = 40 dm 2
geometri exempler 4 m 3 m rel: 4 3 = 12 m 2 omkreds: 4+3+4+3 = 14 m 5 m 5 m rel: 5 5 = 25 m 2 omkreds: 5+5+5+5 = 20 m 8 dm 5 dm rel: 8 5 = 40 dm 2 8 dm 5 mm 4 mm 1 2 rel: 4 (5+9) = 28 mm 2 9 mm 7 km rel:
3. Vilkårlige trekanter
3. Vilkårlige treknter 3. Vilkårlige treknter I dette fsnit vil vi beskæftige os med treknter, der ikke nødvendigvis er retvinklede. De formler, der er omtlt i fsnittet om retvinklede treknter, kn ikke
1 1 t 10 1. ( ) x 2 4. + k ================= sin( x) + 4 og har graf gennem (0,2), dvs F(0) = 2. + 4x + k
0x-MA (0.0.08) _ opg (3:07) Integrtion ved substitution ( x + 7) 9 t x + 7 > t 9 t 0 + k 0 0 ( x + 7)0 + k b) x x + 4 t x + 4 > 3 x t t t x 3 t x x + k 3 t t + k ( ) x 4 3 x + 4 + + k c) cos( x)
Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:
Geometrinoter 2, jnur 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 2 Disse noter omhndler sætninger om treknter, trekntens ydre røringscirkler, to cirklers rdiklkse smt Simson- og Eulerlinjen i en treknt.
Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2 og 3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum
Mttip om Vinkler 2 Du skl lære om: Polygoner Kn ikke Kn næsten Kn Ligesidede treknter Grdtl og vinkelsum Ligeenede og retvinklede treknter At forlænge en linje i en treknt Tilhørende kopier: Vinkler 2
Tal 2, 3, 5, 7, 11, 13, 17 19, 23, 29, 31, 37, 41, 43, 47. Talsyste Brøk Decimalt Procent. Primtal eller sammensat tal
Tl Prisen på g uld tog tors d stte ny re kord i Lon g et stort spring op d og don med rende til.,, kron er per ounce dollr sv.000 (, grm )..00.000 Guld.00.000 00 0 0 0 0 0 0 0 0 0 000 00 m Tlsyste Brøk
Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C
Mihel Mndix (07) Sinusreltionen Nott Side f 9 Sinusreltionen Indtil videre, er der kun eskrevet, hvordn mn eregner på retvinklede treknter. Men desværre er det lngtfr lle treknter, som er retvinklede.
Areal. Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO
Areal Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO Det stammer fra Egypten og er ca. 3650 år gammelt. I Rhind Papyrus findes optegnelser, der viser, hvordan egypterne beregnede
Formelsamling Mat. C & B
Formelsmling Mt. C & B Indhold BRØER... PARENTESER...3 PROCENT...4 RENTE...5 INDES...6 GEOMETRI... Arel f treknt... Vinkelsum i en treknt... Ens- vinklede treknter... Vilkårlig treknt... Ret- vinklet treknt...8
Eksponentielle Sammenhænge
Kort om Eksponentielle Smmenhænge 011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder pensum i eksponentielle smmenhænge for gymnsiet og hf. Indhold 1. Procenter på en ny måde... 1. Hvd er en eksponentiel smmenhæng?....
K TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN. Matematik F Geometri
K TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN Mtemtik F Geometri www.if.dk Mtemtik F Geometri Forord Redktør Hgen Jørgensen År 2004 est. nr. Erhvervsskolernes Forlg Munkehtten 28 5220 Odense
TAL OG BOGSTAVREGNING
TAL OG BOGSTAVREGNING De elementære regnerter I mtemtik kn vi regne med tl, men vi kn også regne med bogstver, som gør det hele en smugle mere bstrkt. Først skl vi se lidt på de fire elementære regnerter,
Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte
Projekt 78 To ligninger med to uekendte Den opgve t skulle løse to ligninger med to uekendte er vi stødt på i en række speciltilfælde under ehndlingen f vækstmodellerne: Funktionstype Ligningssystem Lineær
Eksamensopgave august 2009
Ib Michelsen, Viborg C / Skive C Side 1 09-04-011 1 Eksmensopgve ugust 009 Opgve 1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 1 13 14 15 16 17 18 19 0 1 Givet ovenstående ensvinklede treknter. D treknterne er ensvinklede, er
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Erik Vestergaard, 2009.
Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk Erik Vestergrd, 009. Billeder: Forside: Collge f billeder: istock.com/titoslck istock.com/yuri Desuden egne fotos og illustrtioner Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk
funk tioner Bro Træ SEK Grafer 1 Mountainbike løb a Tegn ruten: ( 1,0) (1,1) (2,1) (3,2) (4,1) (3,0) (2,0) (1, 1) ( 1,0)
Valutak u rser e talpar r Ordned nktione u f r o f r te Forskrif Grafer Sverige (SEK) Euro EU R Amerika 75,0 nske doll ar EUR 59,5 Britiske pund G 9 BP Svenske 1,1 kroner SEK Norske k 7,7 roner N OK Islandsk
Lukkede flader med konstant krumning
Lukkede flder med konstnt krumning Hns Anton Slomonsen Arhus Universitet Mrch 13, 2015 En flde i rummet B A giver nledning til to mål for fstnden mellem to punkter A og B på flden: - længden f den rette
Lektion 6 Bogstavregning
Lektion Bogstvregning Formler... Reduktion... Ligninger... Lektion Side 1 Formler En formel er en slgs regne-opskrift, hvor mn med bogstver viser, hvorledes noget skl regnes ud. F.eks. formler til beregning
1. Honningpriser. Skemaet viser vregt og priser pi dansk og udenlandsk honning. Dansk honning
, i 1. Honningpriser Skemet viser vregt og priser pi dnsk og udenlndsk honning. o Hvor stor er prisen i lt for 2 brgre lynghonning og 3 bregre okologisk honning. o Hvor stor er forskellen i pris pi den
Lektion 5 Det bestemte integral
f(x) dx = F (b) F () Lektion 5 Det bestemte integrl Definition Integrlregningens Middelværdisætning Integrl- og Differentilregningens Hovedsætning Bereging f bestemte integrler Regneregler Arel mellem
GEOMETRI I PLAN OG RUM
LÆRERVEJLEDNING GEOMETRI I PLN OG RUM Kopiark Indhold og kommentarer Vejledende sværhedsgrad Tilknytning til Kolorit 9 matematik grundbog Navne på figurer På siden arbejder eleverne med navnene på forskellige
Variabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c
Kompendium i fget Mtemtik Tømrerfdelingen 1. Hovedforlø. Trigonometri nvendes til eregning f snd længde og snd vinkel i profiler. Sinus Cosinus Tngens 2 2 + 2 2 os A os A 2 + 2-2 2 Svendorg Erhvervsskole
Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde
Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen 016. runde Besvrelser som flder uden for de løsninger som ligger til grund for pointskemerne, bedømmes ved nlogi så skridt med tilsvrende vægt i den
Omkreds af kvadrater og rektangler
Omkreds af kvadrater og rektangler Nr. 72 Gæt omkreds Mål længde Mål bredde Beregn omkreds Beregn omkreds dm Gæt omkredsen på kvadraterne og rektanglerne i centimeter. Mål længde og bredde. Beregn omkredsen
MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)
Silkeborg 09-0-0 MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Udrbejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger fejl i
Trigonometri FORHÅNDSVIDEN
Trigonometri I dette kpitel skl du rejde med trigonometri. Ordet trigonometri stmmer fr græsk og etyder trekntsmåling. Den mtemtik, der ligger g trigonometrien, hr du llerede rejdet med. Det drejer sig
Grundlæggende funktioner
Grundlæggende funktioner for A-niveu i st Udgve 5 018 Krsten Juul Grundlæggende funktioner for A-niveu i st Procent 1. Procenter på en ny måde... 1. Vækstrte... 3. Gennemsnitlig procent... Lineær vækst
FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse
FOMELSAMLNG ndholdsfortegnelse ndholdsfortegnelse... EL-LÆE...3 Ohm s lov:...3 Effekt lov:...3 egler ved måling:...3 egler ved serieforbindelser:...3 egler ved prllelforbindelser:...4 egler ved blndede
Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion)
Mere end lot lektiehjælp Få topkrkter i din SRP 12: Hovedfsnittene i din SRP (Redegørelse, nlyse, diskussion) Hjælp til SRP-opgven Sidste år hjlp vi 3.600 gymnsieelever med en edre krkter i deres SRP-opgve.
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsmling... side 2 Uddbning f visse formler... side 3 2 Grundlæggende færdigheder... side 5 2 Finde konstnterne og b i en formel...
PotenssammenhÄnge. 2009 Karsten Juul
PotenssmmenhÄnge y b y k k 009 Krsten Juul Dette häfte er en fortsättelse f häftet "Eksponentielle smmenhänge, 009". Indhold 4. Hvd er en potens-smmenhäng?... 83 5. Hvordn ser grfen ud for en potens-smmenhäng...
Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.
Ny Sigm 9, s 110 Andengrdsfunktioner med regneforskrift f typen y = x + x + c, hvor 0 Lineære funktioner (førstegrdsfunktioner) med regneforskrift f typen y = αx + β Grfen for funktioner f disse typer
Afstand fra et punkt til en linje
Afstand fra et punkt til en linje Frank Villa 6. oktober 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri
Mtemtikkens mysterier - på et oligtorisk niveu f Kenneth Hnsen 2. Trigonometri T D Hvd er fstnden fr flodred til flodred? 2. Trigonometri og geometri Indhold.0 Indledning 2. Vinkler 3.2 Treknter og irkler
GrundlÄggende funktioner
GrundlÄggende funktioner for B-niveu i hf Udgve 014 Krsten Juul GrundlÄggende funktioner for B-niveu i hf Procent 1. Procenter på en ny måde... 1. VÄkstrte.... Gennemsnitlig procent... LineÄr väkst 4.
Trekanttypespil. 7 Trekanter. En trekant, hvor to af vinklerne er 90. En retvinklet trekant med siderne 3, 4, og 5. Kan ikke konstrueres.
.01 Trekanter Trekanttypespil En retvinklet trekant med siderne,, og. Kan ikke konstrueres. En trekant, hvor to af vinklerne er 90. En ligesidet trekant med siden. En spidsvinklet trekant hvor den ene
Linjer. Figurer. Format 4. Nr. 14. Navn: Klasse: Dato: Kopiark til elevbog side 17
Linjer Nr. 14 a a Forlæng linjerne med lineal. Mål afstanden mellem de linjer, der sandsynligvis er parallelle. Farv linjer med samme farve, hvis de er parallelle. Find parallelle linjer i tegningerne,
4x + 3y + k 4(x + 3y + k) 2(y + x) + 2(xy + k) 7(2y + 3x) 2(k + 2(y + x))
A.0 A Algebradans x + y + k (x + y + k) (y + x) + (xy + k) (y + x) (k + (y + x)) k + k + k + (y +xy + k) (y + x) + k x + x + x + x + x + k (xy + (y + x) xy + xy + k (k + y + k) (xy + x) + y 6(x + xy) k
Geometriske egenskaber & sammenhæng - Fase 3
Nvn: Klsse: Geometriske egensker smmenhæng - Fse 3 Vurdering fr 1 til 5 (hvor 5 er højst) Læringsmål Selv Lærer eviser og forslg til foredring 1. Jeg kender til og kn ruge Pythgors lærersætning. 2. Jeg
Integralregning. Version juni Mike Vandal Auerbach
Integrlregning Version.0 27. juni 209 y f x Mike Vndl Auerch www.mthemticus.dk Integrlregning Version.0, 209 Disse noter er skrevet til mtemtikundervisningen på stx A- og B-niveu efter gymnsiereformen
FACITLISTE. sen, så kvadrerer man, så ganger eller dividerer man.
FITLISTE REGNEHIERRKIET Peter hr regnet stkkerne fr venstre mod højre i den rækkefølge, de er skrevet. Kristine hr derimod først regnet gnge- og dividerestkkerne inden for hvert led. b Kristines regnestkke
2 Erik Vestergaard
Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk 3 Definition 1 En funktion på formen f ( x) = b x, x R +, hvor b R + og R er konstnter, kldes for en potensudvikling eller en potensiel
Regn med tallene. 1 Spil Væddeløbet. Du skal bruge Kuber. To terninger. Arbejdsark
Regn med tallene 1 Spil Væddeløbet Du skal bruge Kuber To terninger Arbejdsark 47 48 KG 2 Regn med lommeregner Du skal bruge Lommeregner Målebånd Stopur Vægt Arbejdsark 49 50 51 KG Værksted : Leg butik.
Geometri med Geometer I
f Frans Kappel Øvre, Morsø Gymnasium Geometri med Geometer I Markeringspil: Klik på et objekt (punkt, linje, cirkel) for at markere det. Hvis du trykker Shift samtidig kan du markere flere objekter eller
Opstakning og afstakning, fremadregning og tilbageregning
1 Opstkning og fstkning, fremdregning og tilgeregning 1.1 Fremdregning og tilgeregning...2 1.2 Æskeregning...2 1.3 Høseringe-regning, indkodning og fkodning...3 1.4 Vndret tilgeregning, t dnse en ligning...3
Planintegralet. Preben Alsholm 5. maj 2008. 1.1 Integralet af en funktion af én variabel. 1, x i ] et tal t i. Summen. n f (t i ) (x i x i 1 ) R =
![Planintegralet. Preben Alsholm 5. maj 2008. 1.1 Integralet af en funktion af én variabel. 1, x i ] et tal t i. Summen. n f (t i ) (x i x i 1 ) R =](/thumbs/40/21367712.jpg "Planintegralet. Preben Alsholm 5. maj 2008. 1.1 Integralet af en funktion af én variabel. 1, x i ] et tal t i. Summen. n f (t i ) (x i x i 1 ) R =")
Plnintegrlet Preben Alsholm 5. mj 8 Plnintegrlet. Integrlet f en funktion f én vribel et bestemte integrl efinition Ld f være en funktion defineret på intervllet [ b]. Ld = x x... x n = b være en inddeling
Hvad ved du om mobning?
TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt
KAP 6 CIRKLER OG POLYGONER
KAP 6 CIRKLER OG POLYGONER I dette kpitel skl eleverne rbejde med cirklen og dens egenskber og med centrum, rdius, dimeter, omkreds og rel. Derudover skl eleverne gennem ktivitet rbejde undersøgende med
Projekt 5.7 Hovedsætninger om differentiable funktioner et opgaveforløb
Hvd er mtemtik?, e-og Projekter: Kpitel 5 Projekt 57 Hovedsætninger om differentile funktioner Projekt 57 Hovedsætninger om differentile funktioner et opgveforlø Projektet er en udvidelse f fsnittet i
Statistik og sandsynlighed
Sttistik og sndsynlighed Tbeller og digrmmer Gennemsnit Kombintorik Chnce Regnehistorier Gennemsnitshøjden sndsynlighed nvneord en = mtemtisk metode til håndtering f tilfældige eksperimenter sttistik nvneord
SoundSations! Sow[' 9arcft LtbrarY- 'M6k:::'t;q:v:,& l. l(rb af datamaskine. 2. llusikplogram. Pia overvejer at ksbe en datamaskine.
l. l(rb f dtmskine Pi overvejer t ksbe en dtmskine. Hvor meget ville Pi komme til t betle for dtmskinen PC 386, nar der betles 295 kr. pr. maned i36 maneder? Hvor meget ville hun spre ved t kobe kontnt?
Det dobbelttydige trekantstilfælde
Det dobbelttydige trekntstilfælde Heine Strømdhl, Københvns Kommunes Ungdomsskoler Formålet med denne rtikel er t formulere en meget simpel grfisk løsningsmetode til det dobbelttydige trekntstilfælde med
Analysens Fundamentalsætning
Anlysens Fundmentlsætning Frnk Nsser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun nvendes til undervisning i klsser som bonnerer på MtBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
REGNEHIERARKIET 1. 13. (2 + 4) : 6 4 2 = 2 Rigtigt x Forkert. 14. (2 + 4 + 6) : (4 + 2) = 3 Rigtigt Forkert x
REGNEHIERRKIET Udregn. + 6 : =. ( + ) 6 : = 7 7. + ( 6) : =. (8 + 5) = 5. ( 8 + 5) = 0 8. 8 + 5 = 5. (+7) (5+) = 5 6. + 7 5 + = 5 9. ( + 7) 5 + = 99 fgør om facit er rigtigt eller forkert. 0. ( + + 6)
Reelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 9. klasse handler om de reelle tal. Første halvdel af kapitlet har karakter af at være opsamlende i forhold til, hvad eleverne har arbejdet med på tidligere
1. Eksperimenterende geometri og måling
. Eksperimenterende geometri og måling Undersøgelse Undersøgelsen drejer sig om det såkldte Firfrveproblem. For mere end 00 år siden fndt mn ved sådnne undersøgelser frem til, t fire frver er nok til t
Monteringsvejledning
ver. 1.1 5 x 6 meter flytr hytte Stykliste til flytr hytte 5 x 6 m [0500-000] 2 stk sideundrmmer 590 m [0500-110] 2 stk gvlundrmmer 500 m [0500-100] 4 stk hjørnevinkler [0500-150] 4 stk lsker til smling
Algebra, ligninger og uligheder
Alger, ligninger og uligheder I dette kpitel skl du rejde med lger, ligninger og uligheder. Et esøg på Bkken kn give nledning til mnge overvejelser over priser. Det kunne f være den smlede pris for turen
Dynamiske konstruktioner med et dynamisk geometriprogram En øvelsessamling
Dynamiske konstruktioner med et dynamisk geometriprogram En øvelsessamling Disse opgaver er i sin tid udarbejdet til programmerne Geometer, og Geometrix. I dag er GeoGebra (af mange gode grunde, som jeg
Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a.
5. FORSKRIFT FOR EN POTENSFUNKTION Vi hr i vores gennemgng f de forskellige funktionstper llerede være inde på udtrk, som indeholder forskellige potenser f I dette kpitel skl vi se på forskellige tper
1,0. sin(60º) 1,0 cos(60º) I stedet for cosinus til 60º og sinus til 60º skriver man cos(60º) og sin(60º).
Mtemtik på VU Eksempler til niveu F, E og D Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus ved først t tegne vinklen i et koordint-system som vist til venstre. Derefter
Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.
Opsmling Hvis mn ønsker mere udfordring, kn mn springe den første opgve f hvert emne over Brøkregning, prentesregneregler, kvdrtsætningerne, potensregneregler og reduktion Udregn nedenstående tl i hånden:
Brug af regneark til beregninger, statistik og grafisk afbildning. Excel 97
Brug f regnerk til eregninger, sttistik og grfisk filning Exel 97 pril 2003 * St Om vurering f tlmterile sie 1 I Definitioner BLOK En eller flere eller eller rækker eller kolonner MARKER BLOK Peg på øverste
Lektion 8s Geometri Opgaver
Matematik på Åbent VU Lektion 8s Geometri Indholdsfortegnelse Sammensatte figurer Kunstruktionsopgaver Trigonometri Lavet af Niels Jørgen ndreasen, VU Århus. Redigeret af Hans Pihl, KVU Lektion 8s Side
( ) Projekt 7.17 Simpsons formel A A A. Hvad er matematik? 3 ISBN
Projekt 7.7 Simpsons formel Simpson vr søn f en selvlært væver, og skulle egentlig selv hve været en væver, men en solformørkelse vkte hns interesse for mtemtik og nturvidensk og mod lle odds lykkedes