Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Uændret bruttoledighed i marts 211 Ugens analyse Ugens tendenser Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Høj faglig mobilitet på det danske arbejdsmarked Stigning i antallet af jobannoncer i april Ledige kommer oftere i virksomhedspraktik Lidt flere tvangsaktioner og konkurser i april 11 måneder med positiv industriaktivitet Lille fald i detailomsætningen Ugens Tema: Uændret bruttoledighed i marts 211 Femte måned i træk med faldende eller uændret ledighed Bruttoledigheden er i marts på personer og er dermed stort set uændret i forhold til forrige måned. Det er femte måned i træk, at bruttoledigheden har været faldende eller stort set uændret, jf. figur 1. Figur 1. Uændret bruttoledighed i marts Ledighed Aktivering Nettoledigheden steg svagt med 4 personer Personer jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt Anm.: Udviklingen i antallet af ledige og aktiverede, sæsonkorrigeret, januar 27 marts 211. Kilde: Danmarks Statistik. Nettoledigheden steg svagt med 4 personer, og var ligeledes stort set uændret, når der korrigeres for sæsonudsving. Nettoledigheden er nu på 19.4 personer, og dermed udgør arbejdsløsheden 4, pct. af arbejdsstyrken. Nettoledigheden er nu godt 8. fuldtidspersoner lavere end i december 29, hvor ledigheden sidst toppede. Personer

2 Bruttoledigheden er faldet med 5.7 personer siden oktober Det er fortsat årige som har højest ledighed Bruttoledigheden er i det seneste år faldet hos 3F og metalarbejdernes a-kasse Ugens analyse: Stor forskel i graden af faglig mobilitet inden for forskellige fag Fra februar til marts 211 faldt antallet af aktiverede med 3 personer, og antallet af aktiverede er i marts 211 på 53. personer. Det lille fald i antallet af aktiverede og den lille stigning i nettoledige gør, at bruttoledigheden (ledige plus aktiverede) stort set var uændret i marts måned. Bruttoledigheden udgør 5,9 pct. af arbejdsstyrken, og i forhold til oktober 21 er bruttoledigheden faldet med 5.7 personer. Med en bruttoledighed på 3,4 pct. er det de 6-64-årige, der har den laveste ledighed efterfulgt af de årige, der har en bruttoledighed på 4,8 pct. Aldersgruppen med højest ledighed er de årige med en bruttoledighed på 8,7 pct. Der er stor forskel på, hvordan bruttoledigheden har udviklet sig det seneste år for forskellige a-kasser. I løbet af det seneste år er bruttoledigheden faldet hos 3F og metalarbejdernes a-kasse. Fra marts 21 til marts i år faldt bruttoledigheden med hhv. 2,2 og 1,6 procentpoint. Bruttoledigheden er til gengæld steget i andre a-kasser, fx steg ledigheden i Socialpædagogernes a-kasse og a-kassen for Fag og Arbejde med hhv. 1,4 og 1,3 procentpoint. Høj faglig mobilitet på det danske arbejdsmarked Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj grad af faglig mobilitet. Det viser en ny analyse fra Agenda (arbejdsmarkedspolitisk analyse) på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Faglig mobilitet er i denne undersøgelse opgjort som, hvor mange beskæftige der skifter fag. Undersøgelsen viser, at der er forskel på, hvor mobile forskellige faggrupper er. Blandt gruppen af tømrere og snedkere i 1996 arbejdede kun en tredjedel af dem inden for samme fag 12 år senere (i 28). Det samme gælder for social- og sundhedspersonale og personer inden for automekaniker- og automontør faget, der ifølge denne opgørelse også er meget fagligt mobile. Figur 2. Faglig mobilitet på det danske arbejdsmarked Andel af beskæftigede med samme eller beslægtet jobfunktion i 1996 og 28 Pct. Sygeplejearbejde 83,4 Folkeskolelærer 59,6 Murer- og brolægningsarbejde 5,2 Pædagog 48,4 Plejearbejde SOSU 34,5 Tømrer- og snedkerarbejde 31,8 Automekaniker- og automontørarbejde 3,5 Rengøringsarbejde 25,2 Personpleje, herunder frisørarbejde 19,9 Anm.: Andelen af lønmodtagere (3-39 år), der i 28 arbejdede i samme eller beslægtet jobfunktion, som i Kilde: Beregninger fra Agenda (arbejdsmarkedspolitisk analyse) og Danmarks Statistik. Sygeplejersker er mindst fagligt mobile Sygeplejersker er ifølge analysen, den gruppe af de undersøgte beskæftigede med den mindste mobilitet. Således arbejdede 8 ud af 1 af de beskæftigede sygeplejersker i 1996 stadigvæk inden for samme fag i 28. For folkeskolelærer gælder det, at 6 ud af 1 bliver inden for deres fag set over perioden 1996 til 28.

3 Ugens tendenser: nye jobannoncer på internettet i april 211 De seneste fem måneder har gennemsnittet været det højeste siden 28 Stigning i antallet af jobannoncer i april I april 211 blev der lagt godt nye jobannoncer på internettet, når der tages højde for sæsonudsving. Det viser nye tal fra Dansk Jobindex, der udgives af Jobindex.dk og Danske Bank. Dermed er antallet af jobannoncer steget i forhold til forrige måned. Det er femte måned i træk, hvor antallet af jobannoncer ligger højere end i 21. Antallet i april måned skal dog tages med forbehold, idet påsken giver nogle udsving i antallet af jobannoncer. I størstedelen af 29 og 21 har antallet af nye jobannoncer ligget på et niveau omkring jobannoncer, jf. figur 3. De seneste fem måneder har der imidlertid gennemsnitligt været mere end 15. nye jobannoncer hver måned. Antallet af jobannoncer har været stort set stigende siden starten af 29. De nye jobannoncer i april 211 svarer til godt 23. stillinger, da hver jobannonce erfaringsmæssigt indeholder 1,5 stilling. Figur 3. For 5. måned i træk er antallet af jobannoncer højere end i Stigning i antallet af jobannoncer i den private sektor Antal jobannoncer jun-23 okt-23 feb-24 jun-24 okt-24 feb-25 jun-25 okt-25 feb-26 jun-26 okt-26 feb-27 jun-27 okt-27 feb-28 jun-28 okt-28 feb-29 jun-29 okt-29 feb-21 jun-21 okt-21 feb Anm.: Antal jobannoncer på internettet, sæsonkorrigeret, juni 23 april 211. Kilde: Dansk Jobindex. Den seneste udvikling i antallet af nye jobannoncer dækker over en fortsat stigning inden for private funktionærstillinger for primært IT, ingeniører, sælgere, ledere og økonomi. Som noget nyt er der også kommet flere stillinger i andre dele af den private sektor, såsom industri, håndværk og service. Inden for den offentlige sektor falder antallet af nye stillinger ikke så kraftigt som i tidligere måneder. 5. Antal jobannoncer Boks 1. Beskrivelse af Dansk Jobindex Dansk Jobindex er en indikator for antallet af jobannoncer i Danmark. Indikatoren er baseret på en søgemaskine, der kan finde samtlige jobannoncer på internettet. Dansk Jobindex er desuden renset for genopslag og angiver derfor antallet af nye job opslag. Kilde: Dansk Jobindex. Ugens tendenser: 3 ud 1 aktiverede deltager i virksomhedspraktik Ledige kommer oftere i virksomhedspraktik Der er siden 27 sket en markant stigning i andelen af dagpengemodtagere samt kontanthjælp- og starthjælpsmodtagere i aktivering i virksomhedspraktik. I marts 211 var det således 3 ud 1 aktiverede dagpengemodtagere, der var i virksomhedspraktik, når der tages højde for sæsonudsving. For aktiverede kontant- og starthjælpsmodtagere var det ligeledes knap 3 ud 1, der deltog i virksomhedspraktik, jf. figur 4.a. og 4.b. Til

4 sammenligning var det i begyndelsen af 27 kun 8 pct. af de aktiverede dagpengemodtagere og 16 pct. af de aktiverede kontant- og starthjælpsmodtagere, der deltog i virksomhedspraktik. I samme periode har andelen af både dagpengemodtagere samt kontantog starthjælpsmodtagere i løntilskud været nogenlunde konstant. Dermed tyder det på, at den virksomhedsrettede aktiveringsindsats er blevet opprioriteret til fordel for aktivering med vejledning og opkvalificering. Figur 4.a. Aktiveringsindsatsen for dagpengemodtagere 1% 1% Figur 4.b. Aktiveringsindsatsen for kontanthjælp- og starthjælpsmodtagere 1% 1% 9% 9% 9% 9% 8% 8% 8% 8% 7% 7% 7% 7% 6% 6% 6% 6% 5% 5% 5% 5% 4% 4% 4% 4% 3% 3% 3% 3% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 1% 1% % % % % jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 Vejledning og opkvalificering Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 Vejledning og opkvalificering Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Anm.: Udviklingen i brugen af aktiveringsredskaber for hhv. dagpengemodtagere og kontanthjælp- og starthjælpsmodstagere (matchkategori 1-3), sæsonkorrigeret, Jan. 27 Mar Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. Virksomhedsrettet aktivering er ofte den korteste vej til beskæftigelse En analyse af den aktive beskæftigelsesindsats fra Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggjort i februar viste, at den virksomhedsrettede aktiveringsindsats ofte er den korteste vej til beskæftigelse for ledige sammenlignet med andre aktiveringsredskaber, så som Vejledning og opkvalificering samt Ansættelse med løntilskud (se boks 2 for en beskrivelse af redskaber i aktiveringsindsatsen). Analysen fandt ligeledes, at virksomhedsrettet aktivering også er den hurtigste vej til beskæftigelse for relativt svagere grupper af ledige såsom ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere. Boks 2. Redskaber i aktiveringsindsatsen Aktiveringsindsatsen består overordnet af tre typer af aktivering. o Vejledning og opkvalificering: består af korte vejlednings- og afklaringsforløb, projekter og uddannelsesforløb herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning. o Ansættelse med løntilskud: Den ledige ansættes i en virksomhed som modtager et tilskud til lønnen. Den ledige er fortsat forpligtet til at søge et ordinært arbejde. o Virksomhedspraktik: Virksomhedspraktik er et praktikforløb hos en offentlig eller en privat virksomhed. Praktikopholdet kan have til formål at afklare beskæftigelsesmuligheder eller opbygge faglige, sociale eller sproglige kompetencer. 1 Analyse af den aktive beskæftigelsesindsats, Arbejdsmarkedsstyrelsen februar 211.

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Økonomisk vækst 3, pct. 4. kvt. 1 Handelsbalance (mio. kr.) feb-11 Inflation 2,7 pct. Figur A. Lidt flere tvangsaktioner og konkurser i april Årlig lønstigningstakt 1) 2,5 4. kvt Antal ledige 19.4 Ledighedsprocent 4, Beskæftigelse 2) kvt. 1 * Økonomisk vækst, Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 9 apr-11 - Bygge og anlæg -21 apr-11 - Servicesektoren 15 apr faktiske tal -- Varslede fyringer 1.61 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere 18. Aktiverede Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere 14.3 Bruttoledighed faktiske tal -- Starthjælp Introduktionsydelse 3.39 Ikke arb.parate kth (brutto) 83.6 Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge feb-11 Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Efterløn 1) * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsdirektoratet. Antal jan-3 jul-3 Tvangsauktioner jan-4 jul-4 jan-5 jul-5 Konkurser jan-6 jul-6 jan-7 jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan-1 jul-1 Anm.: Udvikling i antallet af konkurser og tvangsauktioner, sæsonkorrigeret, jan. 23 april 211. Kilde: Danmarks Statistik Figur B. 11 måneder med positiv industriaktivitet Indeks jan-5 apr-5 jul-5 okt-5 jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 apr-11 Anm.: Dansk PMI-indeks, sæsonkorrigeret, jan. 25 apr. 211, baseret på en undersøgelse blandt industrivirksomheder, som repræsenterer mindst 1 pct. af den samlede industriomsætning i Danmark. PMI-indekset er ikke et forventningsbarometer, men afspejler derimod den faktiske aktivitet i virksomhederne. Indekset udgøres af industriens nye ordrer, produktion, beskæftigelse, leveringstid og lagerbeholdning. Kilde: Dansk Indkøbs- og Logistik Forum (DILF). Figur C. Lille fald i detailomsætningen Indeks (25 = 1) jan-8 mar-8 Detailhandel i alt Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 Anm.: Mængdeindeks for detailsalget, renset for prisudvikling og sæsonudsving, jan. 28 mar Kilde: Danmarks Statistik Antal Indeks Indeks (25 = 1)