Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stigende amerikansk beskæftigelse og faldende ledighed i november Stigende ledighed frem til medio 13 Kvinder havde det højeste sygefravær i 11 Fortsat overskud på betalingsbalancen i oktober Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde torsdag d. 13. december regeringens nye økonomiske prognose, Økonomisk Redegørelse, december. Regeringen forventer nu negativ BNP-vækst i Ifølge redegørelsen forventes den økonomiske vækst at blive betydelig lavere end hidtil ventet. Således er BNP-væksten nedjusteret fra,9 procent til -, procent i, jf. tabel 1. Den kraftige nedjustering af væksten i skyldes især, at de danske virksomheder i høj grad har valgt at nedbringe lagrene frem for at producere nye varer, samt at det offentlige forbrug forventes at blive markant lavere end budgetteret. Tabel 1. Negativ vækst i 13 ØR aug ØR dec ØR aug 13 ØR dec 1 ØR dec Vækst i BNP (pct.),9 -, 1,7 1, 1, Bruttoledighed ( personer) Beskæftigelse ( personer) Offentlig saldo (mia. kr.) -73, -71,7-3,5 -, -5 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse, december. bl.a. som følge af svag udvikling i den internationale økonomi Nedjusteringen af dansk økonomi skyldes ifølge redegørelsen også, at væksten i den internationale økonomi er aftaget de seneste år. Opbremsningen har særligt gjort sig gældende i Europa, hvor væksten i forventes at blive negativ, ligesom væksten i 13 nedjusteres fra, procent til, procent. Den svage udvikling skal bl.a. ses på baggrund af den fortsatte usikkerhed og uro på de finansielle markeder, som følge af gældskrisen i Sydeuropa, samt flere landes behov for at stramme finanspolitikken.

2 Ifølge redegørelsen vil forventningen om en svagere udvikling i den internationale økonomi næste år smitte af på dansk økonomi. I forhold til august nedjusteres væksten således fra 1,7 til 1, procent i 13. Ledigheden forventes at stige frem til midten af 13 og beskæftigelsen forventes at falde frem til 1 Underskuddet vil være størst i Med udsigt til en svagere udvikling i efterspørgslen det kommende år vurderes ledigheden at stige frem til midten af 13, hvorefter den forventes at falde relativt kraftigt i takt med at væksten vender tilbage og dagpengereformen indfases, jf. figur A bagerst i dette ugebrev. I redegørelsen fastholdes ledighedsskønnet for på 1., mens ledigheden opjusteres med 7. personer i 13 til 15.. I 1 forventes ledigheden at falde til 155. personer. Også på beskæftigelsen er synet på dansk økonomi mere dystert end i august. Beskæftigelsen skønnes at falde i både og 13, for derefter at stige i 1. I forhold til prognosen fra august er beskæftigelsen i år og næste år således nedjusteret. Underskuddet på den offentlige saldo forventes at blive 71,7 mia. kr. i, men lavere i 13 og 1. Underskuddet i år udgør 3,9 procent af BNP, mens underskuddet i 13 og 1 er under 3 procent af BNP, mens underskuddet i 13 og 1 er under 3 procent. Ugens tendenser: Sygefraværet faldt i 11 I alle sektorer faldt sygefraværet fra 1 til 11. Det viser tal fra Danmarks Statistiks fraværsstatistik. Sygefraværet faldt i alle sektorer Højest i kommunerne og regionerne Det gennemsnitlige sygefravær pr. ansat faldt med, dage i staten og regionerne. Faldet var, dage i kommunerne, mens ansatte i den private sektor havde,3 færre sygedage. Det betyder, at det gennemsnitlige sygefravær pr. ansat med,1 dage var højest i kommunerne og regionerne, jf. figur 1. De privatansatte og de ansatte i staten havde henholdsvist 7, og, sygedage årligt. Figur 1. Sygefraværet faldt i alle sektorer Staten Kommunerne Regionerne Privat Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid. Tallet indeholder ikke fravær pga. børns sygdom, arbejdsulykker og barsel, ligesom personer i fleksjob mv. ikke indgår. Kvinder har højst sygefravær Indenfor alle sektorerne gælder det, at kvinder er mere fraværende pga. sygdom end mænd. Den største forskel ses indenfor kommunerne og regionerne, hvor kvinderne årligt havde ca. flere sygedage end mændene, jf. figur B bagerst i nyhedsbrevet.

3 Kønsfordelingen kan forklare noget af forskellen Det højere sygefravær blandt ansatte i kommunerne og regionerne kan bl.a. skyldes, at der indenfor disse sektorer er ansat flere kvinder end mænd. Omvendt er der flere mænd end kvinder ansat indenfor staten og i det private. Flere jobs i 3. kvartal Antallet af jobs steg i 3. kvartal. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Knap,9 mio. jobs i Danmark I 3. kvartal var der i alt knap,9 mio. jobs i Danmark. Hermed er antallet af jobs steget svagt med knap 3.5 i forhold til kvartalet før. Det er første gang i over et år, at antallet af jobs stiger. På trods af den seneste svage stigning har antallet af jobs ligget nogenlunde stabilt siden starten af 11, jf. figur. Figur. Lidt flere jobs i 3. kvartal flere jobs indenfor erhvervsservice Internationalt: 1. jobs kvt.. kvt. 3. kvt.. kvt. 1. kvt. 9. kvt kvt. 9. kvt kvt. 1. kvt kvt. 1. kvt kvt. 11. kvt kvt. 11. kvt kvt.. kvt. 3. kvt Anm.: Udviklingen i antallet af jobs, 1. kvt. 3. kvt., sæsonkorrigeret. Stigningen i antallet af jobs skyldes især, at der indenfor erhvervsservice er kommet 3. flere jobs i 3. kvartal sammenlignet med kvartalet før. Antallet af jobs steg svagt indenfor 7 ud af de ti brancher, og det var kun indenfor industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, handel og transport og finansiering og forsikring, at der var færre jobs. Stigende amerikansk beskæftigelse og faldende ledighed i november 1. jobs Det amerikanske arbejdsmarked oplevede stigende beskæftigelse og faldende ledighed i november. Det viser den seneste jobrapport fra USA. 1. flere beskæftigede i USA i november Den amerikanske beskæftigelse (ekskl. landbruget) steg i november med 1. personer til knap 13 mio. personer, når der korrigeres for sæsonudsving, jf. figur 3. Beskæftigelsen er dermed steget uafbrudt siden oktober 1. Siden beskæftigelsen nåede det laveste niveau i februar 1, er der kommet, mio. flere i arbejde i USA. Beskæftigelsen er dog fortsat knap, mio. lavere end da den senest toppede før den økonomiske krise.

4 Den private sektor driver den positive udvikling Beskæftigelsesfremgangen i november dækker over et lille fald i den offentlige sektor og en stigning i den private sektor. Det er således den private del af arbejdsmarkedet, der trækker udviklingen i en positiv retning i USA. Figur 3. Faldende ledighed og stigende beskæftigelse i USA Ledigheden faldt til 7,7 procent i november Millioner personer jan-7 apr-7 jul-7 Beskæftigelse (venstre akse) Ledighedsprocent (højre akse) okt-7 jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 apr-11 jul-11 okt-11 jan- apr- jul- okt- Anm.: Antal beskæftigede og ledighedsprocent i USA, sæsonkorrigeret, januar 7 november. Landbruget er ikke indeholdt i beskæftigelsestallene. Kilde: U.S. Bureau of Labor Statistics. Den amerikanske ledighed har gennem længere tid haft en faldende tendens og faldt alene fra oktober til november med, procentpoint til 7,7 procent. Siden oktober 9, hvor ledigheden senest toppede på 1 procent, er ledigheden faldet med,3 procentpoint. I november var der i alt godt mio. ledige. Heraf var knap, mio. langtidsledige ifølge den amerikanske definition (ledighed på mere end et halvt år). I løbet af det seneste år er antallet af langtidsledige faldet med omkring 9. personer. 1 Procent Konjunktur og Arbejdsmarked holder juleferie, men udkommer igen i det nye år. Glædelig jul og godt nytår

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst,1 3. kvt. Handelsbalance (mio. kr.). okt- Inflation,3 nov- Årlig lønstigningstakt 1) 1,3 3. kvt. Antal ledige 15.5 okt- Ledighedsprocent,3 okt- Beskæftigelse ).1 3. kvt. * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. ) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri nov- - Bygge og anlæg -13 nov- - Servicesektoren - nov- - Detailhandlen* 11 nov- -- faktiske tal -- Varslede fyringer. nov- *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige 5. okt- - Dagpengemodtagere 1. okt- - Kontanthjælpsmodtagere 1.1 okt- Aktiverede 39.7 okt- - Dagpengemodtagere. okt- - Kontanthjælpsmodtagere 13.1 okt- Bruttoledighed 15.5 okt- -- faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 99.5 okt- Revalidering 9. okt- Forrevalidering 1.9 okt- Sygedagpenge 7.35 okt- Ledighedsydelse 1. okt- Fleksjob 5. okt- Førtidspension. nov- Efterløn 1) 19.9 okt- * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. Figur A. Stigende ledighed frem til medio personer jan-99 jan- Bruttoledige jan-1 jan- jan-3 jan- jan-5 jan- jan-7 jan- jan-9 jan-1 jan- jan-13 jan-1 Anm.: Skøn for udviklingen i bruttoledigheden, januar 1999 december 1. Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse, december. Figur B. Kvinder havde det højeste sygefravær i Staten Kommunerne Regionerne Privat Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid. Tallet indeholder ikke fravær pga. børns sygdom, arbejdsulykker og barsel, ligesom personer i fleksjob mv. ikke indgår. Figur C. Fortsat overskud på betalingsbalancen i oktober Mia. kr jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 apr-11 jul-11 okt-11 jan- apr- jul- okt- Anm.: Udviklingen i betalingsbalancens løbende poster, januar oktober personer Mia. kr.