Forslag. Lovforslag nr. L 226 Folketinget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. Lovforslag nr. L 226 Folketinget 2012-13"

Transkript

1 Lovforslag nr. L 226 Folketinget Fremsat den 28. maj 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår, afskaffelse af muligheden for at melde fra prøver, etablering af bedre rammer for merit ved studieophold på en anden institution eller studieskift og bedre overgange mellem bachelor- og kandidatuddannelser m.v.) 1 I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013, foretages følgende ændringer: 1. 5, stk. 1, nr. 3, ophæves. 2. Efter 5 indsættes:» 5 a. Efter at de studerende er optaget på en kandidatuddannelse, kan universitetet udbyde supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på, at de studerende erhverver de nødvendige faglige forudsætninger for fortsat optagelse på uddannelsen.«3. I 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter»om adgang til og optagelse på uddannelse«:», herunder supplerende uddannelsesaktivitet, jf. 5 a«. 4. I 8 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»stk. 2. Ministeren fastsætter regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte bachelor- og kandidatuddannelser, jf. 4, stk. 1, nr. 1 og 2, herunder tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på kandidatuddannelse. Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om, at forhåndsgodkendte uddannelseselementer, der efterfølgende er gennemført og bestået, erstatter dele af uddannelsen (merit), herunder om at universitetet kan indhente oplysninger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte uddannelseselementer. Ministeren fastsætter endvidere regler om, at gennemførte og beståede uddannelseselementer fra en uafsluttet uddannelse erstatter dele af en uddannelse.«stk. 2 bliver herefter stk I 18 indsættes som stk. 6:»Stk. 6. Studienævnsformanden kan i særlige tilfælde godkende ændringer i studienævnets afgørelser om forhåndsmerit.«6. I 19, stk. 1, indsættes efter:»universitetet«:», jf. dog stk. 3«. 7. I 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»stk. 3. Ministeren yder ikke tilskud til universitetets udbud af supplerende uddannelsesaktivitet efter 5 a.«stk bliver herefter stk I 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»stk. 3. Universitetet afholder udgiften til supplerende uddannelsesaktivitet til danske borgere samt udenlandske borgere, der har krav på ligestilling med danske borgere, mens universitetet opkræver fuld betaling for udbud af denne aktivitet til øvrige udenlandske borgere.«stk. 3-6 bliver herefter stk I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 8. maj 2013, foretages følgende ændringer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, sagsnr BR000255

2 2 1. I 22, stk. 1, nr. 4, indsættes efter»prøver og eksamen«:», tilmelding til og afmelding fra prøver.«2. 23 affattes således:» 23. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte og beståede uddannelseselementer og beskæftigelse, herunder om at uddannelsesinstitutionen kan indhente oplysninger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre en statistik over deres meritpraksis.«3 I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 465 af 8. maj 2013, foretages følgende ændringer: 1. I 10, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»varighed«:», herunder om tilmelding af studerende til uddannelseselementer og om tilmelding af bachelorstuderende til uddannelseselementer på en kandidatuddannelse«. 2. I 10, stk. 1, nr. 2, affattes således:»2) Eksaminer, prøver og bedømmelser, herunder om studerendes tilmelding til og afmelding fra disse.«3. I 10 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte og beståede uddannelseselementer, herunder om at uddannelsesinstitutionen kan indhente oplysninger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte uddannelseselementer. Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre en statistik over deres meritpraksis.«stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og I 16 a, stk. 3, ændres» 3, 6 og 7«til:»3 og 5-7« I 12, stk. 1, nr. 2, indsættes efter»herunder«:»om tilmelding af studerende til uddannelseselementer,«. 2. I 12, stk. 1, nr. 4, indsættes efter»herunder«:»tilmelding til og afmelding fra prøver,« , stk. 2, affattes således:»stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte og beståede uddannelseselementer og beskæftigelse, herunder om at uddannelsesinstitutionen kan indhente oplysninger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte uddannelseselementer.«4. I 12 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre en statistik over deres meritpraksis.«5 I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 206 af 27. februar 2013, som ændret ved 2 i lov nr. 274 af 19. marts 2013, foretages følgende ændring: 1. 8, stk. 2, nr. 3, ophæves. Nr. 4 bliver herefter nr Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juli 2013, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lovens 1, nr. 1-3 og 6-8, samt 5 træder i kraft den 1. september Stk. 3. 8, stk. 2, i universitetsloven, som affattet ved denne lovs 1, nr. 4, samt lovens 2, nr. 1, 3, nr. 1 og 2 samt 4, nr. 1 og 2, har virkning fra den 1. juli Stk. 4. 8, stk. 3, i universitetsloven, som affattet ved denne lovs 1, nr. 4, samt lovens 1, nr. 5, 2, nr. 2, 3, nr. 3 og 4, nr. 3 og nr. 4, har virkning for studerende, der søger om merit og forhåndsmerit for studieophold, der skal gennemføres fra studieåret eller senere. 7 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013, foretages følgende ændringer:

3 3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets baggrund og formål 3. Lovforslagets indhold 3.1. Universitetsloven Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne Gældende ret Den foreslåede ordning Nye rammer på universitetsuddannelser, der støtter aktiv studiegennemførelse Ny meritpraksis Bedre merit ved studieophold Gældende ret Den foreslåede ordning Bedre merit ved studieskift Gældende ret Den foreslåede ordning Afskaffelse af supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelse Gældende ret Den foreslåede ordning Mere fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelser Gældende ret Den foreslåede ordning 3.2. Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne Gældende ret Den foreslåede ordning Ny meritpraksis Gældende ret Den foreslåede ordning 3.3. Lov om videregående kunstneriske uddannelser Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne Gældende ret Den foreslåede ordning Ny meritpraksis Bedre merit ved studieophold Gældende ret Den foreslåede ordning Bedre merit ved studieskifte Gældende ret Den foreslåede ordning Mere fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelser Gældende ret Den foreslåede ordning 3.4. Lov om maritime uddannelser Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne Gældende ret Den foreslåede ordning Ny meritpraksis Gældende ret Den foreslåede ordning 3.5. Lov om statens voksenuddannelsesstøtte

4 Afskaffelse af SVU til supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelse Gældende ret Den foreslåede ordning 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Høring 10. Sammenfattende skema 1. Indledning De unge i Danmark bliver sent færdige med deres uddannelser og kommer sent ud på arbejdsmarkedet. Det skyldes bl.a., at mange af de studerende venter længe med at begynde på deres videregående uddannelser, og at mange især universitetsstuderende overskrider den normerede studietid, ligesom barrierer og blindgyder i uddannelsessystemet for ofte forsinker de studerende. Studerende på de videregående uddannelser bliver forsinkede af forskellige årsager. I nogle tilfælde skyldes det de studerende og deres studiekultur. I andre tilfælde skyldes det regler, fastsat fra enten centralt hold eller på institutionerne, f.eks. fordi der er barrierer for, at de studerende kan få godkendt en meritoverførsel. Der skal derfor stilles øgede krav til både de studerende og uddannelsesinstitutionerne om hurtigere fremdrift på studierne. 2. Lovforslagets baggrund og formål Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftalen af 18. april 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af SU-systemet. Lovforslaget skal desuden ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Partierne bag universitetsloven regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti er endvidere enige om, at der skal stilles klarere krav både til de studerende og til universiteterne for at sikre en hurtigere studiegennemførelse. En hurtigere studiegennemførelse fordrer for det første en aktiv studiekultur samt gode rammer og færrest mulige barrierer for de studerendes uddannelsesforløb. For det andet skal universiteterne sikre tilrettelæggelsen af uddannelserne sådan, at de studerendes muligheder for at gennemføre inden for normeret tid understøttes. Aftalen omfatter fire initiativer: 1. Fremme af en aktiv studiekultur gennem obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår samt afskaffelse af muligheden for at melde fra til de enkelte prøver 2. Etablering af bedre rammer for merit ved studieophold på en anden institution eller studieskift, øget brug af vinteroptag og vinterstart samt bedre overgange mellem bachelor- og kandidatuddannelser 3. Krav til universiteter om at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod Mulighed for at indføre en studiestartsprøve på de videregående uddannelser, som den studerende har to forsøg til at bestå. Der er enighed om, at en række af de nye initiativer skal gælde for alle videregående uddannelser. Det er derfor hensigten at justere reguleringen for de øvrige videregående uddannelser tilsvarende for så vidt angår initiativerne om obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår, merit ved studieophold på anden institution eller studieskift, øget brug af vinterstart og studiestartsprøve. Initiativet om større fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelser gælder desuden for de kunstneriske uddannelser. Endelig skal universiteterne nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod En andel af universiteternes færdiggørelsesbonus, svarende til 930 mio. kr. i 2020, gøres betinget af studietidsforbedringerne. Hvis universiteterne samlet når målet, vil de få udbetalt hele den andel af færdiggørelsesbonussen, der gøres betinget studietidsreduktionen. Forslaget indfases frem mod 2020 med 80 mio. kr. i 2015, 160 mio. kr. i 2016, 370 mio. kr. i 2017, 600 mio. kr. i 2018 og 790 mio. kr. i Kravene indarbejdes på de årlige finanslove. 3. Lovforslagets indhold 3.1. Universitetsloven Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne Gældende ret Det følger af universitetsloven, at universiteterne kan udbyde forskningsbaserede heltidsuddannelser i form af bacheloruddannelser på 180 ECTS-point og kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier. Efter de gældende regler skal universiteterne tilrettelægge deres bachelor- og kandidatuddannelser sådan, at den studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den fastsatte normerede studietid. I dag kan de studerende som

5 5 udgangspunkt selv vælge, hvor mange fag angivet i ECTSpoint de tilmelder sig i det enkelte studieår eller semester. Ved tilmeldingen til fagene bliver den enkelte studerende automatisk tilmeldt de prøver, som knytter sig til de enkelte fag. Den studerende har dog mulighed for at foretage rettidig afmelding fra de enkelte prøver inden for en af universitetet fastsat frist. Det bevirker, at mange studerende gennemfører for få ECTS-point, hvilket gør det vanskeligt for universiteterne at sikre, at de studerende gennemfører uddannelsen inden for den normerede studietid Den foreslåede ordning Med lovforslaget gives mulighed for, at universitetsuddannelserne i højere grad tilrettelægges sådan, at de understøtter den studerendes mulighed for at gennemføre uddannelsen inden for normeret tid. Universiteterne får pligt til at sikre, at samtlige studerende hvert studieår bliver tilmeldt uddannelsens fag og prøver svarende til 60 ECTS-point eller hvert halve studieår bliver tilmeldt fag og prøver svarende til 30 ECTS-point, uanset at den studerende mangler at bestå prøver fra det foregående studieår. Ved tilmelding til fagene bliver den enkelte studerende automatisk tilmeldt de prøver, som knytter sig til de enkelte fag, men som noget nyt afskaffes den studerendes mulighed for at melde sig fra den første ordinære prøve. Der kan dog dispenseres, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Det er samtidig hensigten, at ministeren med hjemmel i universitetslovens 8, stk. 1, vil foretage justeringer i eksamensbekendtgørelsens regler, hvorefter de studerende har fået et retskrav på at kunne komme hurtigt til omprøve. Reglerne om hurtig omprøve blev indført som en del af Velfærdsaftalen fra juni Det forventes, at ministeren vil fastsætte, at den studerende automatisk vil være tilmeldt omprøven, hvis den studerende ikke har deltaget i den ordinære prøve, eller hvis den studerende ikke har bestået den ordinære prøve. Endvidere vil ministeren fastsætte, at universitetet kan stille krav om, at studerende på bacheloruddannelsen skal bestå prøver svarende til 60 ECTS-point inden udgangen af den studerendes første studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Med henblik på at fremme en aktiv studieadfærd og imødegå eventuelt SU-snyd foreslås det at give universiteterne mulighed for at indføre en studiestartsprøve tidligt på første semester på de bacheloruddannelser, hvor det er relevant, med det formål at afklare, om de studerende, der er indskrevet, reelt har påbegyndt deres uddannelse. Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i universitetslovens 8, stk. 1, vil fastsætte, at studerende skal deltage i studiestartsprøven, og at studerende, der har deltaget i prøven uden at bestå denne, skal have mulighed for at gå til én hurtig omprøve. Studiestartsprøven skal bestås tidligt på første semester, ellers udskrives den studerende af uddannelsen. Studiestartsprøven skal ikke optræde på eksamensbeviset. Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler får virkning fra den 1. juli Forinden vil ministeren fastsætte regler herom. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af SU-loven, hvoraf det bl.a. fremgår, at studerende fremover højst kan være seks måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes, og at vurderingen af studieaktivitet fremadrettet skal ske automatisk. Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med øgede krav til universiteterne om at bidrage til at nedbringe de studerendes gennemførelsestider. Universiteterne forpligtes frem mod 2020 til i gennemsnit at reducere den faktiske studietid med 4,3 måneder i forhold til det aktuelle niveau (2011) Nye rammer på universitetsuddannelser, der støtter aktiv studiegennemførelse Ny meritpraksis Bedre merit ved studieophold Gældende ret Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, herunder projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet, har efter de gældende regler mulighed for at ansøge hjemuniversitetet (studienævnet) om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Studerende kan imidlertid helt eller delvist undlade at søge om meritoverførsel, og hjemuniversitetet har i dag ingen mulighed for at forpligte den studerende til at meritere beståede uddannelseselementer ind i uddannelsen ved universitetet. Dette kan bevirke, at den studerende får dobbeltuddannelse, men også at den studerende ikke kan gennemføre sin uddannelse ved hjemuniversitetet inden for normeret tid Den foreslåede ordning Med det formål at undgå dobbeltuddannelse, men også for at sikre en hurtig registrering af de studerendes gennemførelse af uddannelseselementer uden for universitetet, foreslås det, at hjemuniversitetet får pligt til administrativt at give endelig merit for alle forhåndsgodkendte uddannelseselementer, hvis de gennemføres og bestås. Det betyder, at allerede forhåndsgodkendte uddannelseselementer ikke på ny skal forelægges studienævnet, når de er bestået. Hvis der er behov for at ændre i den forhåndsgodkendelse, som den studerende har fået af hjemuniversitetet (studienævnet), eksempelvis hvis værtsinstitutionen alligevel ikke udbyder det eller de forhåndsgodkendte uddannelseselementer, har den studerende ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan, eventuelt med faglig støtte fra studienævnsformanden. Universitetet kan dog på vegne af studienævnsformanden vejlede den studerende og udarbejde en indstilling om forhåndsgodkendelse, hvorefter studienævnsformanden godkender ændringer i studienævnets afgørelse om merit. Det forudsættes, at studienævnsfor-

6 6 manden på studienævnets vegne hurtigt træffer afgørelse om godkendelse af de alternative uddannelseselementer. I forbindelse med ansøgningen om forhåndsgodkendelse foreslås det endvidere, at den studerende får pligt til at fremsende den fornødne dokumentation for, at forhåndsgodkendte uddannelseselementer er gennemførte og beståede. Den studerende skal desuden give samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. For at skabe større åbenhed om universiteternes afgørelser om merit foreslås det endvidere, at ministeren med hjemmel i universitetslovens 8, stk. 1, fastsætter regler om, at universiteterne skal offentliggøre en statistik over deres meritpraksis. Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler om bedre merit ved studieophold får virkning for studerende, der søger om forhåndsmerit for studieophold, der skal gennemføres fra studieåret eller senere, og at de nye regler om offentliggørelse af universiteternes meritpraksis får virkning for de afgørelser, som universiteterne træffer efter den 1. januar Forinden vil ministeren fastsætte regler herom Bedre merit ved studieskift Gældende ret Studieskift fra en bacheloruddannelse til en anden bacheloruddannelse og studieskift fra en kandidatuddannelse til en anden kandidatuddannelse reguleres af henholdsvis bacheloradgangsbekendtgørelsen og kandidatadgangsbekendtgørelsen. Studieskift sker som udgangspunkt ved ansøgning om optagelse efter reglerne i disse adgangsbekendtgørelser. Studieskift mellem bacheloruddannelser vil således som udgangspunkt ske ved ansøgning om optagelse via Den Koordinerede Tilmelding og ved brug af optagelsesportalen optagelse.dk, mens det for kandidatuddannelser som udgangspunkt sker ved ansøgning om optagelse til det universitet, der udbyder den kandidatuddannelse, som den studerende ønsker at skifte til. Efter adgangsbekendtgørelserne sker studieskift dog ved ansøgning om indskrivning på det relevante studietrin på uddannelsen, hvis den studerende har bestået studieelementer, der svarer til første år af den bachelor- eller kandidatuddannelse, som vedkommende ønsker at skifte til. De to adgangsbekendtgørelsers regler om studieskift finder tillige anvendelse, når tidligere studerende ønsker at genoptage et uddannelsesforløb på samme eller en anden uddannelse på samme niveau. Merit indebærer, at universitetet i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet godkender, at beståede uddannelseselementer fra bachelor- eller kandidatuddannelser eller fra andre danske eller udenlandske uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i en anden bachelor- eller kandidatuddannelse. Afgørelser om merit træffes af det relevante studienævn, jf. universitetslovens 18, stk. 4, nr Den foreslåede ordning Forslaget har til formål at hindre, at beståede uddannelseselementer går tabt i forbindelse med studerendes studieskift eller ved genoptagelse af uddannelsesforløb, da det kan føre til dobbeltuddannelse og dermed en uhensigtsmæssig brug af ressourcer for den studerende og for samfundet. Forslaget skal endvidere sikre, at universiteterne ved ansøgning om studieskift og ved genoptagelse af uddannelsesforløb altid tager stilling til, om der kan gives merit for tidligere beståede uddannelseselementer. Næsten hver femte, der fuldfører en videregående uddannelse, har skiftet uddannelse i løbet af sin studietid, og studerende har i dag ikke pligt til at få indmeriteret allerede beståede uddannelseselementer, hvor dette er muligt, når de søger om studieskift, eller når et uddannelsesforløb genoptages. En studerende, der skifter studie, eller en tidligere studerende, der genoptager et uddannelsesforløb, kan dermed komme til at gennemføre uddannelseselementer, som vedkommende allerede har bestået, og som kan erstatte dele af den nye/genoptagne uddannelse. Det er derfor hensigten, at ministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse fastsætter nærmere regler om, at det i forbindelse med studieskift eller ved genoptagelse af uddannelsesforløb er den studerendes eller den tidligere studerendes pligt at oplyse om og søge merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme niveau. Det er endvidere hensigten, at ministeren med hjemmel i universitetslovens 8, stk. 1, fastsætter nærmere regler om et universitets fastsættelse af disciplinære foranstaltninger, jf. universitetslovens 14, stk. 9, overfor studerende, som for eksempel har afgivet urigtige eller mangelfulde oplysninger om tidligere beståede uddannelseselementer på samme niveau. Det foreslås, at ordningen træder i kraft den 15. juli 2013 med virkning for de studerende, som søger om optagelse og bliver optaget på en videregående uddannelse fra sommeroptaget Om større åbenhed med hensyn til universiteternes meritpraksis henvises til bemærkninger ovenfor, jf. pkt Afskaffelse af supplering mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse Gældende ret Alle, der har afsluttet en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, kan i dag søge om optagelse på en kandidatuddannelse. Hvis adgangskravene til kandidatuddannelsen ikke opfyldes, kan universitetet vælge ikke at optage ansøgeren eller kræve, at ansøgeren gennemfører et suppleringsforløb inden optagelsen. Suppleringsforløbet udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse, dvs. med delvist taxametertilskud og delvis deltagerbetaling. I 2012 tog omkring studerende både bachelorer og professionsbachelorer suppleringsforløb for at opfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse. Der har dermed efter

7 7 forligspartiernes opfattelse udviklet sig en praksis på universiteterne, hvor suppleringsaktiviteterne har fået et utilsigtet og for stort omfang. Suppleringsaktiviteter mellem bachelor- og kandidatuddannelsen er studietidsforlængende, hvilket ikke harmonerer med målet om at få de studerende hurtigere gennem deres uddannelse. Disse aktiviteter giver desuden merudgifter for staten. Som en midlertidig overgangsordning har staten siden 2012 og frem til 31. august 2013 refunderet deltagerbetalingen for suppleringsaktiviteterne Den foreslåede ordning Det foreslås, at supplering mellem bacheloruddannelser, herunder professionsbacheloruddannelser, og kandidatuddannelser afskaffes, sådan at det i højere grad end i dag bliver muligt at blive optaget på en kandidatuddannelse uden et krav om faglig supplering, hvis den pågældende ansøger har en beslægtet bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. Undtagelsesvist kan universiteterne stille krav om, at der suppleres med enkelte vigtige fag, når den studerende er optaget på kandidatuddannelsen. Universiteterne fastsætter som hidtil selv adgangskravene til deres kandidatuddannelser og vil hermed fortsat være garant for fagligheden i forbindelse med optagelse. Indførelse af 3+2-strukturen i de lange videregående uddannelser med selvstændigt optag til 3-årige bacheloruddannelser og til 2-årige kandidatuddannelser som blev lovreguleret med universitetsloven fra 2003, havde bl.a. til hensigt at øge fleksibiliteten i uddannelserne, således at det blev lettere for den studerende at tage en bacheloruddannelse ved et universitet og en kandidatuddannelse ved et andet universitet i Danmark eller i udlandet. Det blev også lettere for den bachelorstuderende at vælge mellem flere kandidatuddannelser ved samme universitet. Det har dog ikke været hensigten, at denne fleksibilitet skulle føre til, at universiteterne til deres kandidatuddannelser skulle optage egne bachelorer eller bachelorer fra andre universiteter efter forudgående supplering. Universiteterne skal derfor hver for sig og i fællesskab i deres opbygning af bacheloruddannelserne blive bedre til at give de studerende flere valgmuligheder, sådan at uddannelsen giver direkte adgang til flere kandidatuddannelser også på andre universiteter. Professionshøjskolerne skal tilsvarende i deres opbygning af professionsbacheloruddannelserne blive bedre til at give den studerende mulighed for at vælge relevante fag, sådan at uddannelsen giver bedre mulighed for optagelse på en kandidatuddannelse uden behov for supplering, dog under hensyntagen til at professionsbacheloruddannelserne skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. Universiteterne skal også udvikle kandidatuddannelserne, så de er mere målrettede professionsbachelorer, sådan at professionsbachelorer kan optages direkte og uden supplering. I udviklingsarbejdet er det afgørende, at universiteterne og professionshøjskolerne og eventuelt erhvervsakademierne indgår i et tæt samarbejde for at skabe større faglig sammenhæng mellem uddannelserne, herunder også i forhold til en eventuel tilpasning af professionsbacheloruddannelserne. Ministeren vil som en konsekvens af lovforslagets 1, nr. 3, fastsætte nærmere regler om den nye supplerende uddannelsesaktivitet, efter at studerende er optaget på kandidatuddannelsen, og herunder bestemme, at den nye aktivitet skal være en undtagelse og højst kan have et omfang på op til 15 ECTS-point. Det er derfor hensigten, at den nye suppleringsaktivitet skal have et begrænset omfang, og det foreslås derfor, at universiteterne selv finansierer denne aktivitet inden for deres nuværende taxameterbevilling, for så vidt angår studerende inden for EU/EØS. Som en konsekvens af, at supplering mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse afskaffes, skal universiteterne udarbejde nye adgangs- og optagelsesregler til deres kandidatuddannelser, herunder igangsætte og udvikle nye kandidatuddannelser samt justere i de eksisterende kandidatuddannelser, således at flere bachelorer og professionsbachelorer fremover kan optages på en kandidatuddannelse uden krav om faglig supplering. Endvidere skal kommende ansøgere til kandidatuddannelser have kendskab til de nye regler i god tid, inden de søger optagelse på en kandidatuddannelse. Med lovforslaget foreslås det derfor, at de hidtidige regler om mulighed for supplering inden optagelsen på en kandidatuddannelse og om statsrefusion af deltagerbetalingen for denne supplering fortsætter frem til 31. august Mere fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelser Gældende ret Med hjemmel i universitetslovens 8, stk. 1, har ministeren udstedt bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Det følger af bekendtgørelsen, at adgang til en kandidatuddannelse forudsætter, at ansøgeren har en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant uddannelse på samme niveau. De nærmere adgangskrav til en kandidatuddannelse fastsættes af det enkelte universitet, der også træffer afgørelse om optagelse af studerende. Efter kandidatadgangsbekendtgørelsen kan et universitet tilmelde bachelorstuderende til fag og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse. Ordningen har været gældende siden Med universitetsloven fra 2003 blev 3+2-strukturen med treårige bacheloruddannelser efterfulgt af toårige kandidatuddannelser implementeret, hvor dette ikke allerede var sket. For at tilpasse ordningen til rammerne af 3+2-strukturen er det i kandidatadgangsbekendtgørelsen fastlagt, at tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på en kandidatuddannelse forudsætter, at der foreligger særlige omstændigheder. Ordningen har således hidtil kun kunnet anvendes undtagelsesvist Den foreslåede ordning Med lovforslaget udvides mulighederne for at skabe fleksibilitet ved overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelse. Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter som tidligere nævnt, at ansøgeren har en relevant bacheloruddannelse

8 8 eller anden relevant uddannelse på samme niveau. Dette adgangskrav bør dog ikke virke som en barriere for bachelorstuderende, der har tilstrækkelige faglige forudsætninger for at blive tilmeldt fag og prøver på en kandidatuddannelse, samtidig med at bacheloruddannelsen gennemføres. Det er derfor hensigten, at ministeren vil fastsætte nærmere regler om mulighederne for at øge fleksibiliteten ved overgang fra bachelor- til kandidatuddannelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om øgede krav til studerende om fremdrift på studierne, idet uddannelseselementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, ikke vil indgå i opgørelsen af den studerendes fremdrift på bacheloruddannelsen. Det foreslås, at ordningen træder i kraft den 15. juli 2013 med virkning fra den 1. juli Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne Gældende ret Det følger af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at erhvervsakademiuddannelser har en varighed fra 90 til 150 ECTS-point og professionsbacheloruddannelser har en varighed på 180 til 240 ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger den enkelte uddannelse inden for den normerede studietid. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af uddannelsesinstitutionen, og er automatisk tilmeldt prøver i de gennemførte uddannelseselementer, herunder eventuel omprøve, hvis den ordinære prøve ikke er bestået. En omprøve skal afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen afholdes ved uddannelsesinstitutionen. Typisk afholdes omprøve inden for samme semester eller i begyndelsen af det følgende semester. Den studerende har mulighed for at foretage afmelding fra den enkelte prøve inden for en frist fastsat af uddannelsesinstitutionen. Hvis en frist ikke er fastsat, kan afmelding finde sted indtil prøvens begyndelse. Deltager den studerende ikke i en prøve, har vedkommende brugt et af tre prøveforsøg. Ved dokumenteret sygdom eller ved dispensation begrundet i usædvanlige forhold er der dog ikke brugt et prøveforsøg Den foreslåede ordning Med lovforslaget præciseres hjemlen i 22, stk. 1, nr. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, så det kan fastsættes, at den studerende for hvert gennemført studieår, svarende til 60 ECTS-point, skal tilmeldes de tilhørende prøver, og at det ikke er muligt at foretage afmelding fra prøverne, uanset at den studerende mangler at bestå prøver fra det foregående studieår. Det vil stadig være muligt for institutionen at dispensere fra reglen, hvis der foreligger usædvanlig forhold. Med henblik på at fremme en aktiv studieadfærd kan ministeren endvidere anvende hjemlen til at give uddannelsesinstitutionerne mulighed for at indføre en studiestartsprøve tidligt på første semester på de uddannelser, hvor det er relevant, med det formål at afklare, om de studerende, der er indskrevet på uddannelsen, reelt har påbegyndt deres uddannelse. Det er hensigten, at ministeren vil fastsætte, at studerende skal deltage i studiestartsprøven, og at studerende, der har deltaget i prøven uden at bestå denne, skal have mulighed for at gå til én hurtig omprøve. Studiestartsprøven skal bestås tidligt på første semester, ellers udskrives den studerende af uddannelsen. Studiestartsprøven skal ikke optræde på eksamensbeviset. Ministeren kan endvidere anvende hjemlen til at give uddannelsesinstitutionerne mulighed for at ændre det nuværende beståkrav for prøven for 1. studieår, hvor prøven skal bestås inden udgangen af 2. studieår, til at prøven skal bestås, inden 2. studieår kan påbegyndes. Initiativet om øgede krav til studerende om fremdrift på studierne får virkning fra den 1. juli Ny meritpraksis Gældende ret Studerende har efter bestemmelsen i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelsers 23, stk. 1, ret til at få merit for dele af en uddannelse på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Merit gives af den enkelte uddannelsesinstitution på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse, der står mål med de uddannelseselementer, der søges merit for. Kvalifikationerne og kompetencerne kan være opnået såvel før starten på den uddannelse, der søges om merit til, som under uddannelsen ved ophold på andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet. Uddannelsesinstitutionen giver merit efter en konkret og individuel vurdering af, om dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse står mål med de uddannelseselementer, herunder praktikdele, der søges merit for Den foreslåede ordning Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse fastsætter nærmere regler om, at den studerende får pligt til at oplyse uddannelsesinstitutionen om beskæftigelse og gennemførte uddannelseselementer. Uddannelseselementerne kan være gennemført ved tidligere indskrivning på en dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau eller være gennemført som et udlandsophold som led i den nuværende uddannelse. Hvis der er behov for at ændre i den forhåndsgodkendelse, som den studerende har fået af hjemuddannelsesinstitutionen, eksempelvis hvis værtsinstitutionen alligevel ikke udbyder det eller de forhåndsgodkendte uddannelseselementer, har den studerende ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan, eventuelt med faglig støtte og vejledning fra institutionen. For at sikre hurtig forhåndsgodkendelse i disse tilfælde kan hjemuddannelsesinstitutionen bistå den studerende med at finde alternative uddannelseselementer. Det forudsættes, at hjemuddannelsesinstitutionen hurtigt træffer

9 9 afgørelse om godkendelse af de alternative uddannelseselementer. I forbindelse med ansøgningen om forhåndsgodkendelse foreslås det endvidere, at den studerende får pligt til at fremsende den fornødne dokumentation for, at forhåndsgodkendte uddannelseselementer er gennemførte og beståede. Den studerende skal desuden give samtykke til, at hjemuddannelsesinstitutionen kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. For at skabe større åbenhed om institutionernes afgørelser om merit er det endvidere hensigten, at ministeren fastsætter regler om, at institutionerne skal offentliggøre en statistik over deres meritpraksis. Initiativet om bedre meritpraksis får virkning fra 1. juli Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner er som følge af kgl. resolutioner af 3. og 5. oktober 2011 delt mellem kulturministeren og ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Beføjelserne i loven tilkommer derfor begge ministre, medmindre det specifikt er beskrevet, hvilke institutioner der er omfattet af enkelte bestemmelser. I forbindelse med aftalen om Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse er det således begge ministres hensigt at fastsætte enslydende regelsæt for de videregående uddannelser tilhørende de to ministerier under hensyntagen til de forskellige vilkår for uddannelser under de to ministerområder Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne Gældende ret Det følger af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at institutionerne kan udbyde kunstneriske og/eller forskningsbaserede heltidsuddannelser indtil højeste niveau. Dette indebærer, at institutionerne udbyder bacheloruddannelser på 180 ECTS-point og kandidatuddannelser på 120 eller 180 ECTS-point samt videregående uddannelser af to til fire års varighed, hvor 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier. Institutionerne skal tilrettelægge deres uddannelser sådan, at den studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den fastsatte normerede studietid. Ved tilmeldingen til eller aktiv deltagelse i uddannelseselementerne bliver den enkelte studerende automatisk tilmeldt de prøver eller bedømmelser, som knytter sig til de enkelte uddannelseselementer. Den studerende har dog mulighed for at foretage rettidig afmelding fra de enkelte prøver og bedømmelser inden for en af uddannelsesinstitutionen fastsat frist. Institutionerne fastsætter nærmere regler om tilmelding til prøver og bedømmelser og disses afholdelse i studieordningerne for uddannelserne. Institutionerne har dog mulighed for at dispensere fra kravene om deltagelse i prøver og bedømmelser, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold Den foreslåede ordning Med lovforslaget gives mulighed for, at de videregående kunstneriske uddannelser i højere grad tilrettelægges sådan, at de understøtter den studerendes muligheder for at gennemføre uddannelsen inden for normeret tid. Det er hensigten, at ministeren vil fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionerne får pligt til at sikre, at samtlige studerende hvert studieår bliver tilmeldt uddannelseselementer svarende til 60 ECTS-point, eller hvert halve studieår bliver tilmeldt uddannelseselementer svarende til 30 ECTS-point, og de tilhørende prøver og bedømmelser, uanset at den studerende mangler at bestå prøver fra det foregående studieår. Ved tilmelding til uddannelseselementerne bliver den enkelte studerende automatisk tilmeldt de prøver og bedømmelser, som knytter sig til de enkelte uddannelseselementer, men som noget nyt afskaffes de studerendes mulighed for at foretage afmelding fra de enkelte prøver eller bedømmelser. Det vil stadig være muligt for institutionerne at dispensere fra reglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Med henblik på at fremme en aktiv studieadfærd kan ministeren endvidere anvende hjemlen til at give uddannelsesinstitutionerne mulighed for at indføre en studiestartsprøve tidligt på første semester på de uddannelser, hvor det er relevant, med det formål at afklare, om de studerende, der er indskrevet på uddannelsen, reelt har påbegyndt deres uddannelse. Det er hensigten, at ministeren vil fastsætte, at studerende skal deltage i studiestartsprøven, og at studerende, der har deltaget i prøven uden at bestå denne, skal have mulighed for at gå til én hurtig omprøve. Studiestartsprøven skal bestås tidligt på første semester, ellers udskrives den studerende af uddannelsen. Studiestartsprøven skal ikke optræde på eksamensbeviset. Ministeren kan endvidere anvende hjemlen til at give uddannelsesinstitutionerne mulighed for at ændre det nuværende beståkrav for prøven for 1. studieår, hvor prøven skal bestås inden udgangen af 2. studieår, til at prøven skal bestås, inden 2. studieår kan påbegyndes. Initiativet om øgede krav til studerende om fremdrift på studierne får virkning fra den 1. juli Ny meritpraksis Bedre merit ved studieophold Gældende ret Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, herunder praktik, har efter de gældende regler mulighed for at ansøge hjemuddannelsesinstitutionen (studienævnet) om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer og søge merit for allerede beståede uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner. Dette følger af uddannelsesbekendtgørelserne for de videregående kunstneriske uddannelser og de regler, som institutionerne har fastsat med hjemmel heri. Studerende kan imidlertid helt eller delvist undlade at søge om meritoverførsel, og hjemuddannel-

10 10 sesinstitutionen har i dag ingen mulighed for at forpligte den studerende til at meritere fag ind i uddannelsen ved uddannelsesinstitutionen. Dette kan bevirke, at den studerende får dobbeltuddannelse, men også at den studerende ikke kan gennemføre sin uddannelse ved hjemuddannelsesinstitutionen på normeret tid Den foreslåede ordning Med det formål at undgå dobbeltuddannelse, men også for at sikre en hurtig registrering af de studerendes gennemførelse af uddannelseselementer på en anden uddannelsesinstitution, foreslås det, at hjemuddannelsesinstitutionen får pligt til administrativt at give endelig merit for alle forhåndsgodkendte uddannelseselementer, hvis de gennemføres og bestås. Det betyder, at sagen ikke på ny skal forelægges for studienævnet. Hvis der er behov for at ændre i den forhåndsgodkendelse, som den studerende har fået af hjemuddannelsesinstitutionen, eksempelvis hvis værtsinstitutionen alligevel ikke udbyder det eller de forhåndsgodkendte uddannelseselementer, har den studerende ansvaret og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan, eventuelt med faglig støtte og vejledning fra hjemuddannelsesinstitutionen. For at sikre hurtig forhåndsgodkendelse i disse tilfælde kan hjemuddannelsesinstitutionen bistå den studerende med at finde alternative uddannelseselementer. Det forudsættes, at hjemuddannelsesinstitutionen hurtigt træffer afgørelse om godkendelse af de alternative uddannelseselementer. I forbindelse med ansøgningen om forhåndsgodkendelse foreslås det endvidere, at den studerende får pligt til at fremsende den fornødne dokumentation for, at forhåndsgodkendte uddannelseselementer er gennemførte og beståede. Den studerende skal desuden give samtykke til, at hjemuddannelsesinstitutionen kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Uddannelsesinstitutionen vil stadig have mulighed for at foretage en almindelig meritvurdering, når en studerende har gennemført uddannelseselementer, herunder praktik, og fremlægger dokumentation herfor. For at skabe større åbenhed om uddannelsesinstitutionernes afgørelser om merit er det endvidere hensigten, at ministeren vil fastsætte regler, jf. 10, stk. 3, om at uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre en statistik over deres meritpraksis. Initiativet om bedre merit ved studieophold får virkning fra studieåret Bedre merit ved studieskifte Gældende ret Studieskift til en kunstnerisk uddannelse reguleres af henholdsvis adgangs- og uddannelsesbekendtgørelserne for de kunstneriske uddannelser. Studieskift sker som udgangspunkt ved ansøgning om optagelse efter reglerne i disse bekendtgørelser. Studieskift mellem bacheloruddannelser vil således som udgangspunkt ske ved ansøgning om optagelse via Den Koordinerede Tilmelding og ved brug af optagelsesportalen optagelse.dk eller ved institutionernes årlige optagelsesprocedure, mens det for kandidatuddannelser som udgangspunkt sker ved ansøgning om optagelse til den institution, der udbyder den kandidatuddannelse, som den studerende ønsker at skifte til. Merit indebærer, at uddannelsesinstitutionen i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af uddannelsesinstitutionen godkender, at beståede uddannelseselementer fra andre danske eller udenlandske uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i den uddannelse, den studerende er indskrevet på. Afgørelser om merit træffes af det relevante studienævn Den foreslåede ordning Forslaget har til formål at hindre, at beståede uddannelseselementer går tabt i forbindelse med studerendes studieskift eller ved genoptagelse af uddannelsesforløb, idet dette kan føre til dobbeltuddannelse og dermed en uhensigtsmæssig brug af ressourcer for den studerende og for samfundet. Forslaget skal endvidere sikre, at uddannelsesinstitutionerne ved ansøgning om studieskift og ved genoptagelse af uddannelsesforløb altid tager stilling til, om der kan gives merit for tidligere beståede uddannelseselementer. Næsten hver femte, der fuldfører en videregående uddannelse, har skiftet uddannelse i løbet af sin studietid, og studerende har i dag ikke pligt til at søge merit for allerede beståede uddannelseselementer, når de søger om studieskift, eller når et uddannelsesforløb genoptages. En studerende, der skifter studie, eller en tidligere studerende, der genoptager et uddannelsesforløb, kan dermed komme til at gennemføre uddannelseselementer, som vedkommende allerede har bestået. Det er derfor hensigten, at ministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse fastsætter nærmere regler om, at det i forbindelse med studieskift eller ved genoptagelse af uddannelsesforløb er den studerendes eller den tidligere studerendes pligt at oplyse om og søge merit for beståede uddannelseselementer fra tidligere uddannelsesforløb på samme niveau. Det skal dog understreges, at der stadig vil være tale om en faglig og konkret vurdering, som foretages af uddannelsesinstitutionen. Om større åbenhed med hensyn til uddannelsesinstitutionernes meritpraksis henvises til bemærkninger ovenfor, jf. pkt Initiativet om bedre merit ved studieskifte får virkning fra 1. juli Mere fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelse Gældende ret Med hjemmel i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioners 10, stk. 1, har ministeren fastsat regler om uddannelse og adgang ved kandidatuddannelser ved de

11 11 videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Det følger af bekendtgørelserne, at adgang til en kandidatuddannelse forudsætter, at ansøgeren har en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant uddannelse på samme niveau. De nærmere adgangskrav til en kandidatuddannelse fastsættes af den enkelte uddannelsesinstitution, der også træffer afgørelse om optagelse af studerende Den foreslåede ordning Med lovforslaget udvides mulighederne for at skabe fleksibilitet ved overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelse. Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter som tidligere nævnt, at ansøgeren har en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant uddannelse på samme niveau. Dette adgangskrav bør dog ikke virke som en barriere for bachelorstuderende, der har tilstrækkelige faglige forudsætninger for at blive tilmeldt uddannelseselementer og prøver på en kandidatuddannelse, samtidig med at bacheloruddannelsen gennemføres. Det er derfor hensigten, at ministeren vil fastsætte nærmere regler om mulighederne for at øge fleksibiliteten ved overgang fra bachelor- til kandidatuddannelse og gøre det muligt at deltage i uddannelseselementer på kandidatuddannelsen, mens den studerende færdiggør sin bacheloruddannelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med det ovenfor nævnte forslag om øgede krav til studerende om fremdrift på studierne, idet uddannelseselementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, ikke vil indgå i opgørelsen af den studerendes fremdrift på bacheloruddannelsen. Initiativet om større fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelse får virkning fra 1. juli Lov om maritime uddannelser Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne Gældende ret Det følger af de maritime uddannelsesbekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om maritime uddannelser, hvilken varighed de enkelte maritime uddannelser har. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger den enkelte uddannelse inden for den normerede studietid. Den studerende har pligt til at følge uddannelsen, som den er tilrettelagt af uddannelsesinstitutionen, og er automatisk tilmeldt prøver i de gennemførte uddannelseselementer, herunder eventuel omprøve, hvis den ordinære prøve ikke er bestået. En omprøve kan afholdes i samme eksamenstermin eller senest, når den pågældende prøve igen afholdes ved uddannelsesinstitutionen. De maritime uddannelsesinstitutioner fastsætter nærmere regler om prøver i institutionernes studieordninger, herunder om frister for studerendes mulighed for at foretage afmelding fra den enkelte prøve. Deltager den studerende ikke i en prøve, har vedkommende brugt et af tre prøveforsøg. Ved dokumenteret sygdom eller ved dispensation begrundet i usædvanlige forhold er der dog ikke brugt et prøveforsøg Den foreslåede ordning Med lovforslaget præciseres hjemlen i 12, stk. 1, nr. 2, i lov om maritime uddannelser, så det kan fastsættes, at den studerende for hvert gennemført studieår, svarende til 60 ECTS-point, skal tilmeldes de tilhørende prøver, uanset at den studerende mangler at bestå prøver fra det foregående studieår, og at det ikke er muligt at foretage afmelding fra prøverne. Det vil dog stadig være muligt for institutionen at dispensere fra reglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Med henblik på at fremme en aktiv studieadfærd kan ministeren endvidere anvende hjemlen til at give uddannelsesinstitutionerne mulighed for at indføre en studiestartsprøve tidligt på første semester på de uddannelser, hvor det er relevant, med det formål at afklare, om de studerende, der er indskrevet på uddannelsen, reelt har påbegyndt deres uddannelse. Det er hensigten, at ministeren vil fastsætte, at studerende skal deltage i studiestartsprøven, og at studerende, der har deltaget i prøven uden at bestå denne, skal have mulighed for at gå til én hurtig omprøve. Studiestartsprøven skal bestås tidligt på første semester, ellers udskrives den studerende af uddannelsen. Det er ikke hensigten, at studiestartsprøven skal optræde på eksamensbeviset. Ministeren kan endvidere anvende hjemlen til at give uddannelsesinstitutionerne mulighed for at fastsætte regler om 1. årsprøven, herunder at institutionerne kan fastsætte, at 1. årsprøven skal bestås, inden 2. studieår kan påbegyndes. Initiativet om øgede krav til studerende om fremdrift på studierne får virkning fra 1. juli Ny meritpraksis Gældende ret Studerende har mulighed for at få merit for dele af en uddannelse på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Kvalifikationerne og kompetencerne kan være opnået såvel før starten på den uddannelse, der søges om merit til, som under uddannelsen ved ophold på andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet. Uddannelsesinstitutionen giver merit efter en konkret og individuel vurdering af, om dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse står mål med de uddannelseselementer, herunder praktikdele, der søges merit for Den foreslåede ordning Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse fastsætter nærmere regler om, at den studerende får pligt til at oplyse uddannelsesinstitutionen om relevant beskæftigelse og gennemførte uddannelseselementer. Uddannelseselementerne kan være gennemført ved tidligere indskrivning på en dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau eller være gennemført som et udlandsophold som led i den nuværende uddannelse. Hvis der er behov for at ændre i den forhåndsgodkendelse, som den studerende har fået af hjemuddannelsesinstitutionen, eksempelvis hvis værtsinstitutionen alligevel ikke udbyder det eller de

Forslag. Fremsat den 28. maj 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 28. maj 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2012/1 LSF 226 (Gældende) Udskriftsdato: 2. september 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013, foretages følgende ændringer:

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013, foretages følgende ændringer: 24. april 2013 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime

Læs mere

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer:

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer: Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser

Læs mere

UDKAST af 16. december 2014

UDKAST af 16. december 2014 UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16 Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Studiefremdriftsreformen

Studiefremdriftsreformen Studiefremdriftsreformen Studieservice Dat o mån SU og Fremdriftsreformen Fremdriftsreformen har ikke nogen indflydelse på din SU Du kan stadig modtage din SU som hidtil, så længe du opfylder kravene om

Læs mere

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Frihed og ansvar for studiefremdrift Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen

Læs mere

Samling af SDU s regler om studiefremdrift

Samling af SDU s regler om studiefremdrift Samling af SDU s regler om studiefremdrift Indhold Regler for tilmelding til fag og prøver... 2 Kapitel 1 Generelle forhold... 2 Kapitel 2 Krav til tilmelding... 2 Kapitel 3 Afmelding af fag og prøver...

Læs mere

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet Disse regler er fastsat med hjemmel i bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende

Læs mere

Bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau

Bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau BEK nr 837 af 06/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet 2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-8216 Fremsat den 11. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) 5. februar 2015 Styrelsen for Videregående Uddannelser, j. 14/023209 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1 og 4, i

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser LBK nr 748 af 16/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 15/012282 Senere ændringer

Læs mere

Forslag til principper for fremtidige internationaliseringsregler

Forslag til principper for fremtidige internationaliseringsregler Forslag til principper for fremtidige internationaliseringsregler Det kræver færre og mere smidige uddannelsesregler, hvis de danske universiteter skal have gode muligheder for at deltage i internationale

Læs mere

Roskilde Universitet Rektoratet

Roskilde Universitet Rektoratet Roskilde Universitet Rektoratet Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte ui@ui.dk jura@vus.dk c/c dkuni@dkuni.dk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER

Læs mere

Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester. Indledning

Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester. Indledning K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester Indledning Studiefremdriftsreformens fokus er, at de studerende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven 1) Lovforslag nr. L xx Folketinget 2012-13 Fremsat den 13. marts 2013 af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard) Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning,

Læs mere

Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK

Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK Fra d. 15. januar 2010 er ansættelseskravene til lærere på AMU og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov LBK nr 783 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 154.64M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2007/2 LSF 63 (Gældende) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2007-2431 Fremsat den 30. januar 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Læs mere

LOV nr 1362 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 3. august 2016. Kulturministeriet

LOV nr 1362 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 3. august 2016. Kulturministeriet LOV nr 1362 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 3. august 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2014-001153 Senere ændringer til forskriften LBK nr 59 af 26/01/2015

Læs mere

EASY-A og Elevplan efter Reformen

EASY-A og Elevplan efter Reformen EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.

Læs mere

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 220 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Midlertidig nedsættelse

Læs mere

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) 2009/1 LSV 126 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20090054829 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. maj

Læs mere

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Indledning Reglerne om klager og anke over eksamen står i kapitel 10 og 11 i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse.

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 189 Bilag 8 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 189 Bilag 8 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 189 Bilag 8 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, j.nr. 2016/2333 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af integrationsloven

Læs mere

Referat af møde i Det psykologiske Studienævn torsdag den 17. marts 2005, kl. 09.15 i mødelokale 424, bygning 1481

Referat af møde i Det psykologiske Studienævn torsdag den 17. marts 2005, kl. 09.15 i mødelokale 424, bygning 1481 DET PSYKOLOGISKE STUDIENÆVN, AARHUS UNIVERSITET Referat af møde i Det psykologiske Studienævn torsdag den 17. marts 2005, kl. 09.15 i mødelokale 424, bygning 1481 Til stede: I. Preben Bertelsen, Henrik

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 183 Folketinget 2013-14 Fremsat den 30. april 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I molekylær medicin molekylær medicin I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i molekylær

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021

23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021 Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af

Læs mere

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd i SOU om forsinkede

Læs mere

Bekendtgørelse om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson 1)

Bekendtgørelse om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson 1) BEK nr 49 af 13/01/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0905127 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

Bekendtgørelse for Færøerne om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige Teknisk sammenskrivning af bekendtgørelse 2009-12-14 nr. 1251 om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige som ændret ved BEK nr. 863 af 20/07/2011 Bemærk særligt 3 i BEK

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Revideret August 2009

Revideret August 2009 Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 med april 2014, september 2014 og november 2014 ændringer jf. 27 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Lovforslag nr. L 72 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse

Læs mere

Filosofi VIDENSKABSFILOSOFI

Filosofi VIDENSKABSFILOSOFI Filosofi VIDENSKABSFILOSOFI Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav... 3 Fagligt indhold...

Læs mere

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Skrivelse om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant-

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om anerkendelse af psykologers erhvervsmæssige kvalifikationer

Bekendtgørelse for Færøerne om anerkendelse af psykologers erhvervsmæssige kvalifikationer Givið út 22. apríl 2016 18. april 2016. Nr. 360. Bekendtgørelse for Færøerne om anerkendelse af psykologers erhvervsmæssige kvalifikationer I medfør af 19, stk. 1, i lov om psykologer m.v., som sat i kraft

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016 Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af

Læs mere

Vejledende udtalelse om udenlandsk uddannelse

Vejledende udtalelse om udenlandsk uddannelse Ansøgningsblanket Vejledende udtalelse om udenlandsk uddannelse Du kan ansøge om en vejledende udtalelse ved hjælp af denne blanket, hvis du har gennemført en udenlandsk uddannelse, men ikke kan fremskaffe

Læs mere

Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v. BEK nr 619 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften BEK nr 220

Læs mere

Vejle, den 29. oktober 2014

Vejle, den 29. oktober 2014 Vejle, den 29. oktober 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Emne: "Høringssvar kombineret ungdomsuddannelse" Produktionsskoleforeningens

Læs mere

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I medicinalkemi science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I medicinalkemi science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I medicinalkemi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I medicinalkemi medicinalkemi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i medicinalkemi.

Læs mere

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2008-711-0017 Udkast 30. januar 2008

Skatteministeriet J. nr. 2008-711-0017 Udkast 30. januar 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 76 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2008-711-0017 Udkast 30. januar 2008 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsbidrag (Trækfritagelse for

Læs mere

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 L 226 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 L 226 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Forskning, 2012-13 L 226 Bilag 1 Offentligt Notat Modtager(e): Udvalget for Forskning, Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv. Kapitel 1. Anvendelsesområde

Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv. Kapitel 1. Anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Der oprettes en pulje til finansiering af støtteordninger, der har til formål at støtte

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep.

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep. DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Læs mere

Landstingsforordning nr. 2 af 20. maj 1998 om socialpædagoguddannelsen

Landstingsforordning nr. 2 af 20. maj 1998 om socialpædagoguddannelsen Landstingsforordning nr. 2 af 20. maj 1998 om socialpædagoguddannelsen I medfør af 1 i Lov nr. 582 af 29. november 1978 for Grønland om erhvervsmæssige uddan nelser fastsættes Kapitel 1. Uddannelsens formål.

Læs mere

Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl. 14.00

Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl. 14.00 Kommunaludvalget 2011-12 L 160, endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Side 1 af 5 Samrådssvar 15. maj 2012 Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl.

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylærbiologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylærbiologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylærbiologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I molekylærbiologi molekylærbiologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i molekylærbiologi.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Vækstfondens mulighed for at optage lån

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde Lovforslag nr. L 37 Folketinget 2012-13 Fremsat den 24. oktober 2012 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige

Læs mere

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier BEK nr 1554 af 18/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 11. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Social, Børne og Integrationsmin., j.nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere

Bekendtgørelse om den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere BEK nr 1375 af 02/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2016 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 2013-8501-003 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af refusionssatser) 1 I lov

Læs mere

Da det ikke har været muligt at behandle sagen politisk, tages der forbehold for evt. efterfølgende bemærkninger efter politisk behandling.

Da det ikke har været muligt at behandle sagen politisk, tages der forbehold for evt. efterfølgende bemærkninger efter politisk behandling. Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Holbergsgade 6 1057 København K KL s bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ny balance

Læs mere

Styrk Kernefagligheden på Arts!

Styrk Kernefagligheden på Arts! 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 Styrk Kernefagligheden på Arts! I forbindelse med universitets udviklings- og forandringsproces og de

Læs mere

Udkast til lokalt tillæg

Udkast til lokalt tillæg Udkast til lokalt tillæg 6. Internationalisering August 2010 Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 5 Internationalisering i fysioterapeutuddannelsen i VIA UC Formålet med internationalisering

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Revisorkommissionen Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Per . 15. august 2012

Revisorkommissionen Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Per  . 15. august 2012 Revisorkommissionen Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Per e-mail 15. august 2012 Høring om Revisorkommissionens rapport af juli 2012 Den fremtidige revisoruddannelse

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. december 2009. 2. udkast. (ÆF fra undervisningsministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. december 2009. 2. udkast. (ÆF fra undervisningsministeren) Betænkning. over Uddannelsesudvalget 2009-10 L 77 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 77 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. december 2009 2. udkast (ÆF fra undervisningsministeren)

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion

Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion I medfør af 50, stk. 5, 50 a, stk. 6-7, i lov om fremme af vedvarende

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Fremsat den 28. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. til

Fremsat den 28. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. til Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 147 Offentligt Lovforslag nr. L 152 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Evalueringsplan for HHX

Evalueringsplan for HHX Evalueringsplan for HHX Evalueringsplanen beskriver, hvordan Handelsgymnasiet Ribe gennemfører både den løbende evaluering af den enkelte elev og en evaluering af planlægningen og gennemførslen af undervisningen

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 3. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering ved

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation

Læs mere

Høring om forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Høring om forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Risskov, d. 22.marts 2013 Høring om forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Ligeværd takker for muligheden for at kommentere lovforslaget. Ligeværds overordnede

Læs mere

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013 2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for

Læs mere

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få

Læs mere

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 14-02-2013 Udarbejdet af LAUD Dokumentnavn Interne retningslinjer vedr. prøver på grunduddannelsen 5. semester Interne retningslinjer

Læs mere

John Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag

John Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag John Klausen Refusionsreform 2016 Hans Reitzels Forlag 2 Refusionsreform 2016 Med refusionsreformen, der træder i kraft 4. januar 2016, omlægges den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

I det følgende redegøres der for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. *****

I det følgende redegøres der for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. ***** Notat Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om film og bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed Kulturministeriet sendte den 17. juni 2013 et forslag til lov om ændring om

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 21. februar 2012 FM 2012/X Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger til forslaget Indledning Fremsættelse af ændringsforslaget til Landstingsloven sker på baggrund af henstilling fra udvalget

Læs mere

2009/1 BRB 116 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016. Beretning afgivet af Uddannelsesudvalget den 20. april 2010. Beretning.

2009/1 BRB 116 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016. Beretning afgivet af Uddannelsesudvalget den 20. april 2010. Beretning. 2009/1 BRB 116 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Beretning afgivet af Uddannelsesudvalget den 20. april 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Lovforslag nr. L 145 Folketinget 2015-16 Fremsat den 2. marts 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse

Læs mere

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social Service 118 Vejledning

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2009 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere