Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K September 1997 Senest revideret maj 2007

2 Studieordning for suppleringsuddannelse i et af de slaviske sprog. Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen ved Aarhus Universitet i et af de slaviske sprog er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Historie og Områdestudier, Slavisk Studienævn. De slaviske sprog, der udbydes på Slavisk Afdeling, er: Russisk, Polsk, Tjekkisk, Serbokroatisk og Bulgarsk. 2. Uddannelsen introducerer til de slavistiske forskningsområder med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer indenfor fagets grundlæggende metoder, med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. Uddannelsen har til hensigt at give den studerende færdighed i at læse og oversætte tekster, som ikke indeholder særlige vanskeligheder. Dernæst skal uddannelsen give den studerende indblik i udvalgte emner inden for det valgte sprogområdes litteratur og historie & samfundsforhold, samt sætte den studerende i stand til at udnytte de derigennem erhvervede metodiske færdigheder ved behandling af et særligt studeret emne. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 3. Suppleringsuddannelsen i et slavisk sprog er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 4. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i et slavisk sprog er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Eksaminer 5. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Slavisk Studienævn kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 7. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 8. Ved prøverne anvendes enten karakterskala (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 9. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse samt aflæggelse af eksamen i visse discipliner ved fri, skriftlig hjemmeopgave, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte

3 timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. Ved skriftlige hjemmeopgaver skal den endelige titel altid godkendes af en faglærer. 11. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. Bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver skal foreligge før den dato, hvor der åbnes for tilmelding til den efterfølgende eksamenstermin. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om kandidatens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Sidetælling Sidetælling ved opgivelse af pensum: En normalside er 1400 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa, 30 versdrama/episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi. stk 2. Sidetælling ved sekundærlitteratur og litteratur til seminarer: En bogside er lig med en side i den pågældende bog. stk 3. Sidetælling ved skriftlige hjemmeopgaver: En opgaveside er 2400 typeenheder (tegn + mellemrum).

4 17. Slavisk Studienævn kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 18. Det kræves, at eksaminanden viser sikre færdigheder i læseforståelse og indsigt i basale humanistiske analysemetoder. Alle prøver foregår på dansk med mindre andet er anført. Kapitel 5: Undervisningsformer 19. Udover holdundervisning og forelæsninger kan der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. En del undervisning kan desuden foregå som individuel vejledning. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 20. Studiet forudsætter kendskab til det valgte slaviske sprog svarende til gymnasialt B- niveau (højt niveau). Studerende uden tilsvarende dokumenterede sprogkundskaber skal bestå et propædeutisk kursus. Kurset er normeret til 30 årsværkspoint og berettiger til en tilsvarende forlængelse af studietiden under forudsætning af, at suppleringsuddannelsen påbegyndes på bacheloruddannelsen. 21. Propædeutisk prøve Der kræves færdighed i læsning og oversættelse af lette tekster på det valgte sprog, baseret på læsning af ca. 90 normalsider, kendskab til det valgte sprogs mest basale grammatik og ordforråd samt færdighed i at føre en samtale på pågældende sprog. Eksamen består af to prøver. Den studerende skal indstille sig til begge prøver samtidig. Ved omprøve kan den ene prøve dog aflægges separat, hvis den anden er bestået. Den studerende skal da indstille sig til den ikke beståede prøve ved næste eksamenstermin. 1) Bunden skriftlig prøve. Der opgives 40 normalsider læst tekst, som ikke må være lærebogstekster. Prøven består af en A-del, som består af 1½ normalside læst tekst på det valgte sprog med tilhørende 5-6 spørgsmål, som skal besvares på det valgte sprog, og en B-del, der består af en dansk tekst på ca. ½ normalside, der oversættes til det valgte sprog. Hjælpemidler: Ordbøger. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: Intern og 7-trinsskala.

5 2) Bunden mundtlig prøve. Der opgives 50 normalsider læst tekst, som ikke må være lærebogstekster og ikke må være sammenfaldende med de tekster, der er opgivet til den skriftlige prøve. Der eksamineres i ½ normalside læst tekst, der læses op, oversættes og danner grundlag for samtale. Desuden eksamineres i ½ normalside ulæst tekst, der oversættes. Til den ulæste tekst gives en forberedelsestid på ½ time. Hjælpemidler: Ordbøger. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: ½ time inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern og 7-trinsskala. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22. Prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Litteratur * 10 * 2. semester Grammatik ekstern 15 7-trinsskala 2. semester Historie/ samfundskundskab * 10 * 2. semester Oversættelse til dansk (litteratursprog) intern 15 7-trinsskala 2. semester Særligt studeret ekstern 10 7-trinsskala 2. semester emne * Den ene af prøverne i litteratur og historie & samfundskundskab skal bedømmes med ekstern censur og 7-trinsskala, den anden med intern censur og bestået/ikke-bestået. 23. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 24. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 25. De enkelte prøver stk. 1. Litteratur Der kræves kendskab til det valgte sprogs litteratur med særlig vægt på det 19. og 20. århundrede. Der kræves færdighed i at analysere prosa, poesi og drama og i at perspektivere tekster litteratur- og kulturhistorisk. Der kræves et petitum, der omfatter min. 350 normalsider skønlitterære, litteratur-kritiske eller litteraturhistoriske tekster på det valgte sprog rimeligt fordelt over det 19. og 20. århundrede. Desuden skal petitum omfatte min bogsider skønlitteratur, læst i over-

6 sættelse. Endelig skal petitum anføre en fremstilling af det valgte sprogs litteraturhistorie, hvor behandlingen af århundrede er på min. 200 bogsider. Der kræves endvidere fortrolighed med brugen af fagets vigtigste litterære håndbøger og opslagsværker, samt et grundlæggende kendskab til de vigtigste retninger inden for litteraturvidenskaben. Der er to mulige eksamensformer: eller a. Fri skriftlig hjemmeopgave på ca. 10 opgavesider under forudsætning af aktiv deltagelse i de relevante undervisningsforløb. Opgaven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle opgavens dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Se 22. b. Bunden skriftlig prøve, hvor eksaminanden kan vælge imellem to opgaver: én, som er af analytisk karakter og én, som er af litteratur- & kulturhistorisk karakter. Der udleveres tekster fra opgivelserne på petitum som grundlag for prøven. Hjælpemidler: Ordbøger. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Se 22. stk. 2. Grammatik Der kræves et grundigt kendskab til det moderne sprogs grammatik, herunder specielt kendskab til de strukturelle forskelle mellem det valgte sprog og dansk. Der kræves endvidere fortrolighed med brugen af fagets vigtigste sproglige håndbøger og opslagsværker, samt et grundlæggende kendskab til de vigtigste retninger inden for almen sprogvidenskab. Der kræves en systematisk redegørelse for et eller flere problemer inden for det valgte sprogs grammatik med udgangspunkt i en forelagt, ulæst tekst. Der er to mulige eksamensformer: a. Bunden skriftlig prøve. Hjælpemidler: Ingen. Varighed 5 timer Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala.

7 eller b. Bunden mundtlig prøve. Prøven består i en mundtlig besvarelse af eksamensspørgsmålet med efterfølgende dialog mellem eksaminator og eksaminand. Hjælpemidler: Ingen. Forberedelsestid: 1 time. Varighed: ½ time inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala stk. 3. Historie/samfundskundskab Der kræves et grundlæggende kendskab til det valgte sprogområdes historie og samfundsforhold. Der kræves færdighed i at analysere historiske og samfundsfaglige tekster på det valgte sprog. Der kræves endvidere færdighed i at perspektivere sådanne tekster. Der kræves et petitum, der omfatter min. 350 normalsider tekst på det valgte sprog samt historiske og samfundsfaglige fremstillinger på mindst 500 bogsider, der ikke behøver at være på det valgte sprog. Der kræves endvidere fortrolighed med brugen af fagets vigtigste historiske samfundsfaglige håndbøger og opslagsværker, samt et grundlæggende kendskab til de vigtigste retninger inden for historievidenskaben. Der er to mulige eksamensformer: eller a. Fri skriftlig hjemmeopgave på ca. 10 opgavesider under forudsætning af aktiv deltagelse i de relevante undervisningsforløb. Opgaven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle opgavens dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Se 22. b. Bunden mundtlig prøve på basis af en opgiven læst tekst på det valgte sprog på ca. 3 normalsider. Prøven sker i form af en mundtlig fremlæggelse af den udleverede tekst med efterfølgende dialog mellem eksaminator/eksaminand. Prøven skal vise eksaminandens færdighed i at afdække tekstens sagsforhold og synspunkter samt færdighed i at perspektivere tekstens indhold. Hjælpemidler: Alle. Forberedelsestid: 1 time. Varighed: 40 min inkl. censur. Censur og bedømmelse: Se 22.

8 stk. 4. Oversættelse til dansk (litteratursprog) Der kræves færdighed i at oversætte en ulæst tekst på det valgte sprog til korrekt og naturligt dansk. Gengivelsen skal desuden være stilistisk dækkende i forhold til originalen. I noteform skal eksaminanden kunne forklare oversættelsesmæssige problemer i den pågældende tekst, bl.a. sådanne som skyldes strukturelle forskelle mellem det valgte sprog og dansk. Bunden prøve i skriftlig oversættelse til dansk af en forelagt, ulæst tekst på ca. 1½ normalside. Hjælpemidler: Alle. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala. stk. 5. Særligt studeret emne Det særligt studerede emne skal dække problemstillinger inden for uddannelsens centrale fagområder: Sprogvidenskab, litteratur eller historie & samfundskundskab, eller problemstillinger, der afspejler kandidatens personlige, faglige profil. Emnet skal godkendes af en vejleder. En fri hjemmeopgave på ca. 10 opgavesider samt bibliografi. Opgaven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle opgavens dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst tre studerende pr. opgave. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 27. Studieordningen træder i kraft d. 1. september Studerende, der har påbegyndt, men ikke afsluttet suppleringsuddannelsen efter eller senere ordninger, og som ønsker at skifte til nærværende ordning, kan søge Slavisk Studienævn om meritoverførsel til den nye ordning. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST IKRAFTTRÆDEN 1. SEPTEMBER 1997.

9 ÆNDRING AF 21 GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD JUNI IKRAFTTRÆDEN 1. SEPTEMBER Ændring af 8, 11, 21, 22, 24 og 25 stk. 1, 2, 3, 4 og 5 godkendt af Dekanen maj Ikrafttræden 1. september 2007.