5 årig tilladelse til at klappe oprenset sediment fra Gedser sejlrende og et område i Gedser Færgehavn

Transkript

1 Scandlines Havneadministrationen v/ Fritz Kristensen Mail: Vand- og naturområdet J.nr. Ros Ref. Jabro Den 21. Oktober årig tilladelse til at klappe oprenset sediment fra Gedser sejlrende og et område i Gedser Færgehavn Miljøcenter Roskilde tillader 1 Scandlines A/S årligt at klappe m³ sediment fra den yderste del af vestre leje i Gedser Færgehavn samt fra Sejlrenden ind til havnen på den godkendte klapplads 5.2 ca. 5 sømil SSØ for Gedser. Tilladelsen gives på en række vilkår jf. afsnit 1. Scandlines A/S har pligt til at sikre sig, at rederiet, der udfører klapning og uddybningsarbejdet, overholder vilkårene. Oversigtskort over oprensningsområdet og den anviste klapplads. Jane Brøns-Hansen 1 Tilladelsen gives i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 7. dec om dumpning af optaget havbundsmateriale Miljøcenter Roskilde Ny Østergade Roskilde Tlf Fax CVR EAN post@ros.mim.dk

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Vilkår for godkendelsen Forudsætninger for tilladelsens gyldighed Vilkår for optagning Vilkår for brugen af klappladsen Vilkår for indberetning Oplysninger i sagen Baggrund for ansøgning Analyser Mulighed for at genanvende materialet Vurdering af påvirkninger af Natura 2000 område Udtalelser fra høringsparter Miljøcenter Roskildes vurdering Til orientering Klagevejledning...7 Bilag 1 Oprensningsområde...8 Bilag 2- Klapplads...9 Bilag 3- Kvalitetssikringsplan...10 Bilag 4 Indberetning af klapning...11 Bilag 5 Gedser Færgehavn konsekvensvurdering Oprensning og klaptilladelse...fejl! Bogmærke er ikke defineret. Miljøcenter Roskilde Ny Østergade Roskilde Tlf Fax CVR EAN post@ros.mim.dk

3 1.0 Vilkår for godkendelsen 1.1 Forudsætninger for tilladelsens gyldighed A. Hvis tilladelsen ikke ankes, er den gældende fra dagen efter klagefristens udløb, hvilket vil sige torsdag den 20. november 2008 til og med den 31. december B. Tilladelsen gælder for oprensning af m 3 uforurenet sand pr år fra indsejlingen til færgelejerne i Gedser Færgehavn samt hele sejlrenden ind til havnen. I alt må der klappes m 3 over den 5 årige periode. Området er vist i bilag 1. C. Klapningen må foregå på den godkendte klapplads 5 sømil SSØ for Gedser. Klappladsen er afgrænset af følgende koordinater: 54 29,97 N 11 57,93 E 54 29,97 N 11 59,13 E 54 28,97 N 11 59,53 E 54 28,97 N 11 58,93 E WGS 84 grader, minutter og decimalminutter. Klappladsens placering er endvidere vist på vedlagte bilag 2. D. Klaptilladelsen skal forefindes på klapfartøjet under klapning. E. Senest 8 dage før hver klapperiode ønskes påbegyndt, skal Miljøcenter Roskilde modtage følgende 3 dokumenter fra Gedser Færgehavn: 1) En redegørelse for at klapmaterialet ikke mere hensigtsmæssigt kan nyttiggøres i havnens nærområde. 2) Den som bilag 3. vedlagte kvalitetssikringsplan i udfyldt stand. Havnen skal have modtaget bekræftelse på, at planen er godkendt, før klapningen kan foretages. 3) Det indberetningsskema, som fremgår af bilag 4, skal udfyldes i det medsendte Excel regneark (Gedser Færgehavn.xls). F. De 3 dokumenter sendes til:klapteam@ros.mim.dk. Indberetningsskemaet (bilag 4) skal desuden indsendes til Farvandsvæsnet på adressen frv@frv.dk. I mailens emnefelt skrives: Klapindberetning Gedser Færgehavn og sejlrende. 3

4 G. Hvis arbejdet ønskes varslet i Efterretninger for Søfarende, skal havnen underrette Farvandsvæsenet herom mindst 3 uger forinden 1.2 Vilkår for optagning Det opgravede havbundsmateriale må kun indeholde for havbunden naturlige materialer (sand, småsten og ral). 1.3 Vilkår for brugen af klappladsen H. Der må ikke forekomme spild af materiale under sejladsen til klappladsen. I. Materialet skal klappes fra et fartøj med klap- eller splitbund J. Klapningerne skal foretages jævnt fordelt i klapområdet, så det ikke medfører en vanddybde på under 10,5 meter. K. Til brug for Miljøcenterets mulighed for at føre tilsyn med klapningen skal fartøjet, der opgraver og klapper, være udstyret med ekkolod, AIS 2 og GPS positioneringssystemer. L. AIS systemet skal være et klasse-a system til erhvervsbrug. Udstyret skal til enhver tid være tændt og fungere korrekt. Ved nedbrud af et af ovennævnte systemer skal klapningen straks afbrydes og Miljøcenter Roskilde underrettes. Arbejdet må først genoptages, når systemet igen fungerer. M. Der skal føres logbog over positionen samt vanddybden for klapningen af de enkelte laster Vilkår for indberetning N. Umiddelbart efter endt klapning skal Havnen underrette Miljøcenter Roskilde og Farvandsvæsenet om mængden af klappet materiale samt den laveste dybde i det klappede område. O. Gedser Færgehavn skal desuden indsende en årsopgørelse over mængden af klappet materiale inden den 1. februar 2009 og igen hver den 1. februar indtil 2014 for evt. klappede mængder året før til Miljøcenter Roskilde. Hvis der ikke er klappet materiale, angives det som nul i indberetningen. 2.0 Oplysninger i sagen 2.1 Baggrund for ansøgning Færgelejerne i Gedser Havn og sejlrenden ind til havnen sander jævnlig til. Havnen har derfor årligt været nødsaget til at oprense for at opretholde den vanddybde, der er nødvendig, for at de store færger kan sejle. Aflejringen, der skyldes den almindelige sedimenttransport og består af blandet sand, 2 Automatic Identifikation System giver oplysninger om skibets position via et nationalt over vågningssystem. 4

5 småsten og ral, er tiltaget de senere år, og havnen har derfor oftere brug for at oprense og i meget større mængder end tidligere. Området, der skal oprenses, er indtegnet på et kort, som vist i bilag 1. Klappladsen ligger cirka 5 sømil SSØ for havnen på meter vand. Klappladsen er vist i bilag 2. Klappladsen er udlagt med lempet målsætning. Vanddybden på klappladsen varierer en del. Der kan være områder hvor den mindste vanddybde allerede er opnået. Det er derfor vigtigt, at klapprammen sikrer sig, at vanddybden efter klapning ikke bliver mindre end 10,5 meter. 2.2 Analyser En mindre del af oprensningen foregår inde i selve havnen. Der er i år foretaget analyser af materialet ved den vestre havnekaj i forbindelse med oprensning ved kajpladsen. Resultatet af de vigtigste parametre fremgår af nedenstående tabel. Forureningsniveauer i på kajpladsen længere inde I havnen end oprensningsområdet: Analyser 2008 Prøve Prøve Prøve Nedre 3 Øvre aktionsniveau Aktionsniveau Tørstof % Glødetab 2,2 3,4 2,2 - - Kobber ( Cu ) 7,4 12,6 29, mg/kg Ts Kviksølv (Hg) <0,04 <0,04 <0,04 0,25 1 mg/kg Ts Nikkel (Ni) mg/kg 6,3 9,6 18, Ts Zink ( Zn ) mg/kg 32,6 53,5 59, Ts Cadmium (Cd) 0,16 0,22 0,34 0,4 2,5 mg/kg Ts Arsen (As) mg/kg 2,2 3,0 6, Ts Bly ( Pb ) mg/kg Ts Chrom ( Cr ) mg/kg Ts TBT µ g/kg Ts 4, DBT µ g/kg Ts MBT µ g/kg Ts PAH mg/kg Ts 0,3 0, Summen af de følgende 9 PAH'er : Anthracen, benz [a] anthracen, benz [ ghi ] perylen, benz [a] pyren, chrysen, fluoranthen, indeno [1,2,3-cd] pyren, pyren og phenanthren. 3 Miljøstyrelsens vejledning nr 9607 af 01/10/2005 om dumpning af optaget havbundsmateriale. 5

6 De parametre, der overskrider nedre aktionsniveau fra klapvejledningen, er overstreget med gult. Der er tale om ubetydelige overskridelser i forhold til nedre aktionsniveau, der er at ligestille med baggrundsniveau. 3.0 Mulighed for at genanvende materialet Der er tale om almindelig tilsanding af uforurenet materiale. En kornstørrelsesfordelingsanalyse af tilsandingen i renden har tidligere vist, at materialet består af blandet sand, småsten og ral. Der kan være muligheder for at genanvende materialerne til andre kystnære formål. Derfor stilles der vilkår om, at havnen inden hver klapning, dog højest en gang om året, skal være opmærksom på, om materialet vil kunne genanvendes på en hensigtsmæssig måde inden for havnens nærområde. Kystdirektoratet er i forbindelse med sagsbehandlingen blevet hørt, om de havde kendskab til områder hvor man med fordel kunne anvende materialet til kystfodring. Dette synes ikke at være tilfældet. Kommunen er desuden blevet hørt, om de har kendskab til byggeprojekter på land, hvor materialet kunne indgå. Det har kommunen ikke på nuværende tidspunkt. 4.0 Vurdering af påvirkninger af Natura 2000 område En del af oprensningensområdet er beliggende inden for grænserne af habitatområde 152: Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. En del af udpegningsgrundlaget er baseret på tilstedeværelsen af bestande af Spættet Sæl og Grå Sæl i tilknytning til Rødsand. Derfor har sagen været i høring hos Kystdirektoratet, Guldborgsund Kommune, By- og Landskabsstyrelsen og Miljøcenter Nykøbing. Ingen af de hørte parter har haft indsigelser imod projektet, dog udtrykte Byog Landskabsstyrelsen usikkerhed med hensyn til, om klapningen kunne medføre gener for sælerne i yngle- og fældeperioder. Miljøcenter Roskilde bad derfor havnen om en screening for dette forhold. Screeningen er vedlagt tilladelsen som bilag 5. Konklusionen af screeningen er, at det ikke anses for sandsynligt, at oprensningen vil medføre påvirkninger af vandets sigtbarhed af betydning for sælernes mulighed for at finde føde i de områder, hvor de opholder sig mest. 5.0 Udtalelser fra høringsparter Sagen har været i høring hos Kulturarvsstyrelsen, Fiskeridirektoratet og Farvandsvæsenet. Kulturarvsstyrelsen og Fiskeridirektoratet havde ingen bemærkninger. Farvandsvæsenets bemærkninger til klappladsens position og mindste vanddybde er indføjet i tilladelsens vilkår. 6.0 Miljøcenter Roskildes vurdering Det er miljøcenterets vurdering, at der ikke vil ske en betydelig påvirkning af sælernes fangstmuligheder på grund af de kortvarige uklarheder i vandet, som oprensningen vil medføre. Desuden vurderes den støj, som oprensningen medfører, til at være lille i forhold til den støj, sælerne er vant til i områ- 6

7 det. Det er derfor Miljøcenter Roskildes vurdering, at det ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøkonsekvensvurdering af klapningen. De analyser, der er foretaget i havnen, vurderes til at repræsentere det potentielt mest forurenede sand i forhold til det område, der ønskes oprenset. Hovedparten af sandet vil ikke indeholde højere koncentrationer af miljøfarlige stoffer end baggrundsniveau. Samlet vurderer Miljøcenteret at klapning af materialet på de nævnte vilkår ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Da der imidlertid er tale om håndtering af meget store sandmængder, stilles der vilkår om at klappe materialet med fartøjer med klap- eller splitbund for at begrænse spredningen af materialet mest muligt under klapning på klappladsen. 7.0 Til orientering Farvandsvæsenet kræver området søopmålt efter endt klapning. Afgørelsen bliver annonceret i Ugeavisen Guldborgsund onsdag den 22. oktober Klagevejledning Ifølge havmiljøloven 4 kan Miljøcenterets afgørelse påklages til Miljøklagenævnet af ansøger, byrådet, Sundhedsstyrelsen, visse organisationer samt af enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Eventuelle klager sendes til Miljøcenteret, der sender dem videre til Miljøklagenævnet. Klagen skal være Miljøcenteret i hænde senest onsdag den 19. november 2008 kl Vær opmærksom på, at tilladelsen ikke må tages i brug, før klagefristen er udløbet, hvilket betyder, at den ikke må tages i brug før torsdag den 20. november Hvis tilladelsen påklages, må den ikke tages i brug, før Miljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet særskilt har meddelt tilladelse hertil. Kopi til: Guldborgsund Kommune, Miljøcenter Nykøbing, Sundhedsstyrelsen, Forbrugerrådet, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Sportsfiskerforbund Forening af Danske Ral- og Sandsugere, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace Danmark, Dansk Ornitologisk Forening,Dansk Fritidsfiskerforbund, Friluftsrådet, Dansk Idræts-Forbund, FLID, By- og Landskabsstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Farvandsvæsenet, Fiskerinspektoratet og Skov- og Naturstyrelsen. 4 LBK nr. 47 af 7. januar 2008 Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet. 7

8 Bilag 1 Oprensningsområde Oprensning må foretages i det indrammede område i Gedser Færgehavn Kort over Gedser Færgehavn og sejlrende med indtegning af oprensningsområdet. Stjernerne inderst i havnen viser de tre prøvetagningssteder. 8

9 Bilag 2- Klapplads Søkort med indtegnelse af klapplads 5.2 Klappladsen har følgende koordinater: Klappladsen er afgrænset af følgende hjørnekoordinater: 54 29,97 N 11 57,93 E 54 29,97 N 11 59,13 E 54 28,97 N 11 59,53 E 54 28,97 N 11 58,93 E WGS 84 grader, minutter og decimalminutter 9

10 Bilag 3- Kvalitetssikringsplan Kvalitetssikringsplan for klapning fra Gedser Færgehavn Dato Kontaktperson, Havn Til Miljøcenter Roskilde Att. Jane Brøns-Hansen Vilkår i godkendelsen Opgave Ansvarlig person Havn (bygherre) Entreprenør Navn Telefon Telefon B C D K+L M+J N O Afgrænsning af hvor der må oprenses, og hvor der ikke må oprenses Positionering af klappladsen klaptilladelsen skal forefindes på klapfartøjet under klapning AIS- og GPS udstyr på fartøjet virker. Logbogsføring, herunder fastlæggelse af dybdeforhold på klappladsen, herunder sikring af mindste dybde 10,5 meter Underretning til Farvandsvæsenet og Miljøcenter Roskilde efter klapning Årsopgørelse til Miljøcenter Roskilde og til Farvandsvæsenet. 10

11 Bilag 4 Indberetning af klapning År 2008 INDBERETNING AF KLAPAKTIVITET Journalnummer Havn Adresse til Farvandsvæsenet og Miljøcenter Roskilde Klapplads Kontaktperson Efter årsskifte, senest 1. februar Telefonnummer Den totale klappede mængde for hele året. Dato for indbertning Indberetningn til Miløjcenter Roskilde: 8 dage før at opgaven starter Indstilles opgaven i mere end 2 månder, skal en ny indberetning gives. Indberetningn til Farvandsvæsenet: 3 uger før at opgaven starter** 1. Opgave 2. Opgave Forventet start (dato) Forventet varighed (antal dage) Navnet på firmaet der skal udføre opgaven Navnet på fartøjet der skal opgrave + MMSI nummer* Navnet på fartøjet der skal klappe (fx navnet på prammen) + MMSI nummer* Arbejdet nødvendiggør at afmærkninger inddrages/flyttes midlertidig (ja/nej)** Ønskes arbejdet offentliggjort i Efterretning for Søfarende (ja/nej)*' Dato for indberetning * MMSI Maritme Mobile Service Identify Number Indstilles opgaven i mere end 2 månder, skal en ny indberetning gives. Umiddelbart efter opgaven er afsluttet 1. Opgave 2. Opgave Dato for afslutning af opgaven Dato for reetablering af afmærkninger, hvis de har været inddraget/flyttet** m³ tons m³ tons Klappede mængde Dybde [m] Position Dybde [m] Position Mindste dybde fundet på klappladsen med tilhørende position i WGS-84-datum N: N: Ø: Ø: Dato for indberetning: ** Indberetning der kun har interesse for Farvandsvæsenet, som skal følge indbretningsfristen på 3 uger Regnearket opdateres løbende og ehver ny opdagtering sendes til: Farvandsvæsenet frv@frv.dk og Bilag 4 viser et billede af den exelfil der skal udfyldes af havnen før og efter hver klapning og ved den årlige indberetning, se vilkår E, N og O. Det skema der skal benyttes medsendes til havnen i en særskilt fil. Miljøcenter Roskilde Ny Østergade Roskilde Tlf Fax CVR EAN post@ros.mim.dk

12 Indledning Det foreliggende notat er udarbejdet til Scandlines i forlængelse af spørgsmål rejst af Roskilde Miljøcenter vedrørende en mulig påvirkning af sælbestanden på Rødsand i forbindelse med oprensning og klapning af fint sand fra sejlrender, svajeområde og Gedser havn. I ansøgningen er der ansøgt om tilladelse til oprensning af tilsandingsområder svarende til m 3 /år i en 5 årig periode. Notatet vedrører ikke eventuelle påvirkninger i forbindelse med ansøgning uddybning af sejlrender, svajeområde og Gedser Havn. Ansøgning om uddybning omfatter m 3 som led i en fremtidig udvidelse af Scandllines havnefaciliteter i Gedser som forudsætning for en indsættelse af nye større færger. En screening for bedømmelse af behovet for gennemførelse af en egentlig konsekvensvurdering i henhold til Habitat direktivet er i forbindelse hermed iværksat. Baggrund Oprensningen skal ske i sejlrender og svajebassin som er beliggende indenfor grænserne af habitatområde 152: Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. En del af udpegningsgrundlaget er baseret på tilstedeværelsen af bestande af Spættet Sæl og Grå Sæl i tilknytning til Rødsand. 12

13 Grå Sæl bestanden på Rødsand tilhører Østersø bestanden som er karakteriseret ved at føde unger i februar-marts. Dens bevaringsstatus betegnes som usikker. Spættet sæl yngler i foråret. Dens bevaringsstatus karakteriseres som gunstig. Der er rejst spørgsmål om, hvorledes en årlig oprensning af m 3 fint sand og klapning vil kunne påvirke sælerne på Rødsand i væsentligt omfang i forbindelse med spredning af oprensningsmateriale. Oprensning og sedimentation Med hensyn til klapningen forventes den at skulle finde sted på dybt vand i havområdet syd for Gedser udenfor Habitatområde 152. I det efterfølgende fokuseres der derfor alene på eventuelle effekter i forbindelse oprensningen indenfor grænserne af Habitatområdet, idet effekterne fra klapningen på klappladsen vurderes ikke at have nogen effekt på Habitatområde 152. Oprensningen antages at skulle foretages med en eller to hopper dredgers. En større hopper dredger har en oprensningskapicitet på ca m 3 /døgn og oprensningsaktiviteten antages mest hensigtsmæssigt at skulle foregå i døgndrift. Afhængig af om der anvendes en eller to dredgers, vil det egentlige oprensningsarbejde (forudsat tilpas gode vejrforhold) således kunne gennemføres indenfor ca effektive dage om året. Ved oprensning med hopper dredgers viser de generelle erfaringer med brug af udstyret et typisk tab af materiale på omkring 5%, svarende til ca m 3 over dage eller mellem 500 og m 3 /dag eller i gennemsnit mellem 0,006 m 3 /sek og 0,017 m 3 /sek. Disse tal skal sammenholdes med at sedimentationsraten for partikler af fint sand er i størrelsesorden 0,12 m/sek - 0,16 m/sek. Ved en gennemsnitdybde på under 10 m i uddybningsarealerne, vil tabet af materialer for gennemsnitstørrelser af fint sand overslagsmæssigt være udsedimenteret i løbet af minutter. Heri er ikke taget hensyn til eventuel spredning med strøm. Generelt understøttes en sådan overslagsberegning af, at selv under de eksisterende forhold i Gedser Havn, hvor færgerne afstedkommer kraftig 13

14 ophvirvling af havnesedimenter, er der klart vand mellem ankomsterne af færgerne. Oprensning og støj Oprensningsområderne er beliggende øst for Rødsand og generelt i stor afstand fra de potentielle raste og yngleområder for sæler, se figur 1. Det krittiske område for oprensningen i forhold til Rødsand er sejlrenden til lystbådhavnen nord for Korshage Pynt og nord for Gedser Havn som Scandlines er blevet bedt om at oprense. Oprensningsudstyr vil her kun blive brugt i en meget kort periode (2-3 dage/år). Figur 1 Habitatområde (skraveret), Rødsand, Gedser Havn, svejeplads og sejlrende 14

15 I forbindelse med tidligere oprensninger og besejlingen af Gedser Havn er støj en del af områdets karakteristika og vurderes ikke at få væsentlig indflydelse på sælers bevaringsstatus på Rødsand når afstandene til hovedparten af oprensningsarealerne samtidig tages i betragtning. Påvirkningen af bevaringsstatus for sæler Effekter ved oprensning med det påtænkte udstyr kunne tænkes knyttet til stigende turbiditet i oprensningsområdet og støj. Det vurderes at sedimentationsraten for det oprensede materiale vil finde sted meget hurtigt. Hovedparten af oprensningsarealerne er samtidig beliggende i betydelig afstand fra Rødsand De perioder som kunne være kritiske er yngle perioden for sæler februar - marts og fældningsperioden senere på året. Det vurderes at de egentlige tørlagte områder af Rødsand som benyttes som yngleog raste områder ligger udenfor påvirkningsfelterne fra oprensningen både med hensyn til materialespredning og støj Generelt kunne turbiditeten tænkes at have betydning for sælers evne til at se de fisk de jager. For fint sand er sedimentationsraten så høj og oprensningsperioden så kort at turbiditeten i den forbindelse vurders ikke at have nogen betydning. 15