Titel. Målgruppe klasse. Historie og kristendomskundskab. Dødsjovt og gravalvorligt. Webtekst. Forløbsbeskrivelse

Transkript

1 Titel Dødsjovt og gravalvorligt Målgruppe klasse. Historie og kristendomskundskab Webtekst Til alle tider har mennesker spekuleret over, hvad der mon sker, når man dør. Man har forestillet sig meget forskelligt om et liv efter døden. Sammen skal vi undersøge ting fundet i oldtidens grave for at finde ud af hvad de kan fortælle os om døden og efterlivet. historien Forestil dig, at du er arkæolog, altså en person som finder spor og ting fra gamle dage. Vi skal gøre som arkæologen og gå på opdagelse, finde ting, tale om dem og tegne dem. Oldtidsbyen Crustumerium er omdrejningspunktet for vores undersøgelser. Her har man fundet mange grave med meget flotte ting i. Blandt skeletter og oldtidsfund går vi sammen på jagt efter de historiske fortællinger om oldtidens religion; døden og det liv man mente ville komme efter døden. Forløbsbeskrivelse Forløbet er delt op i tre faser 1) I klassen. Læreren inddeler klassen i seks grupper og forbereder eleverne på, at de skal arbejde som arkæologen; undersøge ting fra oldtidsgravene og spekulere over hvad tingene er blevet brugt til og hvilken betydning de kunne have haft for begravelsesritualerne, der har fundet sted i oldtidsbyen Crustumerium. 2) På Glyptoteket. Med fokus på hvad kilderne beretter forklarer Glyptotekets underviser om genstande, grave og skelletter i udstillingen Crustumerium. Død og efterliv på tærsklen til Rom. 3) På Glyptoteket. Glyptotekets underviser uddeler opgave 1, som skal løses i de præinddelte grupper. Hver gruppe skal have læst sin opgave højt. De andre grupper lytter med. Er der tid, kan de to andre opgaver bringes på banen, og de forskellige løsningsforslag kan blive diskuteret i plenum. Eller diskussionen kan finde sted hjemme i klassen.

2 Glyptoteksmål Forløbet styrker elevens - Livsfilosofi - Tingfinderglæde - Historiesus - Oltidsomhu - Museumsbegejstring UVMs Fælles Mål KRISTENDOMSKUNDSKAB Livsfilosofi og etik Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer til udtryk i religioner og livsopfattelser Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer til udtryk i religioner og livsopfattelser HISTORIE Kildearbejde Eleven har viden om enkle kildekritiske metoder Eleven har viden om enkle fagord og begreber og historiske kilders formål og struktur Historiebrug Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier Eleven har viden om historiske scenarier Eleven kan forklare, hvorledes de og andre er historieskabte og skaber historie

3 5-10 min Carls bar/ Introrum (Sal 22) Velkommen og præsentation af dig selv og særudstillingen Præsenter dig selv og din faglighed: Spørg eleverne, om de ved, hvad en arkæolog laver? Præsenter særudstillingen: Kort om udstillingen: at den viser ting, som er blevet fundet af arkæologer i flere tusind år gamle grave i Italien på et sted, som hed Crustumerium. Dvs. det er ting, som de døde har fået med sig i graven. Underviserens personlige stemme: Eleverne bliver mere trygge ved at deltage aktivt i undervisningen, når de ikke føler, at de står overfor en komplet fremmed. Brug derfor lidt tid på at præsentere dig selv og få allerede ved forløbets start eleverne til at indgå i dialog. Derudover er arkæologens arbejdsfelt centralt for forløbets emne. Brug også gerne din egen personlige stemme undervejs i forløbet, når der skal skabes dialog med eleverne om det, de ser i udstillingen. Din personlighed og engagement er også med til at fremme Glyptoteksmålene for dette forløb:, oldtidsomhu og museumsbegejstring mm. Læg ikke skjul på din begejstring, det smitter. Kort Dagens program og læringsmål: Rammesætning og gennemgang af I dag skal vi se på nogle af de ting, som er i forventningsafstemning: det skaber dagens program og læringsmål udstillingen, og prøve at finde ud af, hvad de kan fortælle os om hvad det her tryghed for eleverne, at forløbet rammesættes helt klart: hvad er dagens oldtidsfolk i Crustumerium forestillede sig tema, hvad er dagens program, og hvad om døden og om livet efter døden. skal de lære af det, dvs. hvad er formålet. Vær gerne helt klar på dette, når du I historie taler man om kilder (spørg introducerer forløbet for klassen. eleverne, om de ved hvad historiske kilder Forløbet er designet, så det understøtter er, og tal kort med dem om et par eksempler på historiske kilder vær færdigheds- og vidensmål for udskolingens historiefag og kristendomskundskab. Brug opmærksom på, at kildebegrebet i de nævnte færdigheds- og vidensmål i grundskolens historieundervisning opfattes meget bredt: her forstås kilder denne kolonne som pejlemærker for, hvilke pointer det er vigtigt at få som alt, der er bærer af eller formidler fremhævet i de enkelte dele af forløbet. information). Og det vi skal i dag, er altså at bruge de ting, som er fundet i gravene, som kilder til at komme til at vide noget mere om, hvordan folk er blevet begravet, og hvad man troede, at der skete efter man var død. Kort om reglerne på museet Oprids regler: Hvad må vi ikke på museet (løbe, røre, larme) og hvorfor? Hvad må vi gerne? Stille spørgsmål, være nysgerrige, være med til at diskutere og lytte til både underviseren og hinanden.

4 10 min. Grav med kvindeskelet (MDB 153) Introduktion: Fakta om graven (køn og alder på den døde, datering af graven prøv at gøre det begribeligt for eleverne, at tingene er flere tusind år gamle, og at opstillingen i montren mimer den måde, som genstandene var sat ned i graven på). Servering af nødvendige fakta: eleverne har brug for at få serveret de oplysninger, som er nødvendige, for at de selv kan reflektere videre over det de ser og hører. Her handler det om, at give dem viden og værktøjer, som man kan gå videre med i en fælles diskussion. Brug graven som kilde: Nu skal vi prøve at bruge graven her som en kilde til at få noget viden om, hvordan folk er blevet begravet, og hvad de troede at der skete, når man var død. Bed eleverne om at kigge på de ting, som kvinden her har fået med sig i graven. Hvad kan de se? Bed dem komme med nogle bud på, hvad tingene er, og tal om tingenes funktion og betydning og hvordan vi fortolker dem: Kopper og kander i graven -> drikkeritual Dragtnål på overkroppen -> tøj Tenvægt -> kvindebegravelse Kun et lille antal gravgaver -> kunne godt tolkes som en fattig begravelse, men faktisk er det helt normalt i de tidligste grave, at der kun er få genstande med. Understøtter færdigheds- og vidensmål: Historie, kildearbejde: - Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden Historie, historiebrug: - Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier Kristendomskundskab, livsfilosofi og etik: - Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer til udtryk i religioner og livsopfattelser Tal lidt om, hvorfor mon man har givet de døde ting med i graven. Er det noget, vi også kender til i dag? Perspektiverer indholdet til elevernes egen, nutidige erfaringsverden: elevernes historiske bevidsthed og identitet styrkes, når indholdet gøres meningsfyldt og får nytteværdi for dem selv dvs. at de for mulighed for at bruge den nye viden og færdigheder til ar forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder.

5 5 min Hytteformet gravmarkør Introduktion: Vi ved som sagt ikke ret meget om, hvad det her folk forestillede sig, at der skete, når man var død. Men den her ting er faktisk en god kilde til at vi kan danne os et billede af det. Spørg eleverne, om de kan gætte, hvad det er? (en gravsten) Peg og vis, hvordan gravmarkøren forestiller en rund hytte (hvis ikke eleverne allerede har været inde på det). Der er fine døre og afbildninger af bjælker hele vejen rundt, og to huller i taget, hvor røgen kunne komme ud. Fælles identificering af de nødvendige fakta: underviser og elever finder sammen frem til de nødvendige fakta. Brug gravmarkøren som kilde: Når man sammenligner med gravstene i dag, så kan det måske virke lidt sært, at man vælger en gravsten, der ligner en hytte. Men det var altså almindeligt i Crustumerium på det her tidspunkt. Spørg eleverne, om de kan komme på nogen forklaringer på, hvorfor man brugte hytteformede gravsten? (måske forestillede man sig, at graven blev det nye hjem/hus for den døde. Det kan fortælle os noget om, hvad man forestillede sig, at der skete efter døden, nemlig at man levede videre i graven. Det kan også være derfor, at man har givet den døde kopper med til at drikke af). Understøtter færdigheds- og vidensmål: Historie, kildearbejde: - Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden Kristendomskundskab, livsfilosofi og etik: Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer til udtryk i religioner og livsopfattelser

6 10 min Gravgods fra en mandsgrav (MDB 5) Introduktion: Fakta om graven (her kan man nøjes med at nævne, hvor gammel graven er de øvrige fakta kan man prøve at finde frem til sammen med eleverne ved at bruge graven som kilde) Servering af nødvendige fakta Brug graven som kilde: Alle genstandene her stammer fra en enkelt grav. I graven var der ikke bevaret noget skelet af den døde, knoglerne var helt forsvundet efter at have ligget i jorden i så lang tid. Men der er alligevel noget, som kan fortælle os, om den døde var en mand eller en kvinde. Spørg eleverne om de har nogen ide om, hvad det er for en ting, vi skal kigge på for at få en ide om den dødes køn? (spyddet indikerer en mandsbegravelse). Tal evt. lidt om forskelle på mænd og kvinder i oldtiden (relater til, at kvinder fik tenvægte og væveudstyr med i graven, mens mænd fik våben). Understøtter færdigheds- og vidensmål: Historie, kildearbejde: - Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden Kristendomskundskab, livsfilosofi og etik: Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer til udtryk i religioner og livsopfattelser Bed eleverne kigge godt på de ting, som den døde her har fået med i graven. Hvad lægger de mærke til? Tal med dem om tingenes funktion, og hvordan vi fortolker dem: Rigtigt mange kopper og kander -> stort drikkeritual med mange mennesker tilstede (udpeg ollaen og de mange små kopper) Også skåle og tallerkener -> på det her tidspunkt i Crustumeriums historie drikker man altså ikke kun ved begravelsen, man spiser også (spørg evt. om man kender til det i dag f.eks. gravøl) Kniv -> har nok været brugt ved måltidet Lidt større drikkekop med en øsekop indeni -> findes i mange af gravene, og har nok været tiltænkt den døde selv. Dvs. at man har forestillet sig, at den døde også selv deltog i gravøllet, eller at han/hun skulle fortsætte gravøllet i graven.

7 25 min Eleverne laver øvelser i grupper Øvelserne er ark, som også blev brugt til sommerferieakt iviteten på Glyptoteket i år. Arkene udleveres på biblioteket sammen med blyanter. Husk at få blyanterne med tilbage. Læreren er på forhånd blevet bedt om at opdele eleverne i 6 grupper (og er det ikke sket, må underviseren hurtigt opdele i grupper). Øvelse 1: Alle grupper lægger ud med at få udleveret øvelsesark 1 (tegneopgaven), og opgaven læses højt. Derefter får grupperne tildelt hver sin montre (underviseren bestemmer, hvilken montre gruppen skal arbejde med), og hvert medlem af gruppen skal nu finde en genstand heri, som han/hun vil tegne. Gør gerne lidt ud af, når opgaven stilles, at det er en vigtig del af arkæologens arbejde, at tegne fundene, fordi det gør, at man kan se detaljer på genstandene på en anden måde, end hvis man tager et foto. Bed evt. eleverne om at lægge mærke til, mens de tegner genstanden, om der er nogle detaljer eller andet, som de ikke ville have opdaget, hvis de bare havde kigget kort på genstanden. Understreg også, når opgaven stilles, at man har ca. et kvarter til at tegne i, og at der er ekstra opgaver, hvis man bliver færdig. Læring gennem praksisfællesskaber: eleverne får i praksis undersøgt materialet i udstillingen, og skaber derigennem deres egne historiske scenarier. Øvelse 2 og 3: Efterhånden som grupperne bliver færdige med at tegne, kan de komme tilbage til underviseren og få udleveret enten øvelsesark 2 eller 3. Underviseren forklarer ganske kort øvelsen, inden gruppen sendes afsted igen. Da de to øvelser er bundet op på specifikke montrer i udstillingen, er det op til underviseren at få fordelt grupperne, så der er nogenlunde lige mange grupper ved hver af de to montrer. Nogle grupper vil måske kunne nå alle tre øvelser, mens andre grupper måske kun vil kunne nå øvelse 1.

8 5 min Afrunding og opsamling Evaluering og konsolidering af læringspointer: Brug evt. to minutter på en lille øvelse: bed eleverne vende sig mod deres sidemand, så alle er sammen to-og-to. De skal nu hver især nævne tre ting fra forløbet, som de vil huske, når de er tilbage på museet. Hør derefter et par eksempler fra nogle af grupperne. Spørg også gerne, hvorfor det er det, som de tager med sig? På den måde kommer øvelsen også lidt til at fungere som evaluering. Det er vigtigt at få afsluttet ordentligt og få rundet af på en måde, så eleverne for genopfrisket læringspointerne fra forløbet. I denne øvelse hjælper eleverne hinanden med at gøre det, ved at lytte til hinandens oplevelser og viden. Farvel og tak