Kapitel 19. KRAM-stemmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 19. KRAM-stemmer"

Transkript

1 Kapitel 19 KRAM-stemmer Kapitel 19. KRAM-stemmer 191 Dette kapitel indeholder interviews med alle 13 KRAM-kommuner, hvor de fortæller om deres oplevelser i forbindelse med at være en del af KRAM-undersøgelsen. Interviewene er lavet af journalist Marianne Kargaard, som tog KRAMruten rundt i Danmark og talte med projektlederne i kommunerne. I interviewene fortæller projektlederne om, hvorfor kommunen ønskede at deltage i KRAM, om de udfordringer, de stødte på undervejs, om hvad de har fået ud af at være med og om, hvad de har kunnet bruge i deres efterfølgende arbejde i kommunen. 191

2 KRAM-stemmer Aalborg Kommune KRAM er blevet genkendeligt Vi fastholder fokus på KRAM. Det kan godt være, at folk på et-eller-andet tidspunkt vil være ved at kaste op af KRAM som begreb, men her og nu virker det at have et bestemt fokuspunkt og noget genkendeligt. Og der kommer også til at stå KRAM på vores nye sundhedsbus Sundhedskonsulent Tommi Vorbeck Nielsen, Aalborg Kommune 192 Inden KRAM-undersøgelsen for alvor startede i de 12 forsøgskommuner blev modellen prøvet af i Aalborg Kommune, hvor KRAM-bussen parkerede i april Det var en tilfældighed, at det lige blev Aalborg Kommune, fortæller sundhedskonsulent Tommi Vorbeck Nielsen, som var koordinator på KRAM. Vi skulle organisere os med en helt ny forvaltning Sundhedsfremme og Bæredygtig Udvikling - den 1. januar Derfor var vi i efteråret 2006 en gruppe embedsmænd og politikere med rådmanden i spidsen som var en tur i København for at møde fremtidige samarbejdspartnere, blandt andet Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet. Her hørte vi om KRAM-projektet, og at de søgte en mindre kommune, som kunne prøve modellen af. Rådmanden foreslog, at man tog Aalborg Kommune, for så kunne SIF jo prøve det af i fuld skala, og vi ville være villige til at sætte de sejl og den økonomi til, som var nødvendig. Sejlene sættes Alle sejl blev sat til og involverede både de kommunale embedsmænd, som kunne tage beslutninger, og dem, som kunne forventes at være ildsjæle i projektet. Der blev afsat 3,1 million kroner 1 million kroner i de følgende år for at fastholde fokus på KRAM. KRAM-månedens opdeling mellem undersøgelse og aktiviteter blev organiseret, så opgaverne omkring udsendelse af spørgeskemaet til helbredsundersøgelsen og samarbejdet med SIF lå hos Tommi Vorbeck Nielsen og hans kollegaer i Sundhedsfremme, mens aktivitetsdelen mest muligt skulle lægges ud til andre dele af den kommunale organisation. Aktiviteterne Alle forvaltninger var i arbejdstøjet for at lave aktiviteter på deres område, men ikke mindst Skole- og Kulturforvaltningen med dens kontakter til foreningslivet var en oplagt samarbejdspartner. Søren Ørgaard blev udpeget som koordinator: Min chef forventede, at vores forvaltning skulle være meget tydelig i KRAM-sammenhængen og bakke op om det. Jeg fik at vide, at jeg nærmest skulle rydde kalenderen i et par måneder for at være med, fortæller han. På grund af den korte tidsfrist opgav han at indkalde alle foreningerne i kommunen til orienteringsmøde i stedet gik han direkte til dem, han vidste, han kunne trække på. Det blev til 130 motionsaktiviteter, blandt andet et 24-timers løb ved åbning af KRAM-bussen, og en lang række aktiviteter for børn og ældre. Arrangørerne var for størstedelen kommunale institutioner men den aktivitet, som trak flest Kost Rygning Alkohol Motion

3 Kapitel 19 KRAM-stemmer deltagere, var Bevægelse by Night i det lokale idrætscenter. Her var der gratis adgang til centrets svømmeland, og flere idrætsforeninger stillede op med aktiviteter, som henvendte sig til hele familien. I alt deltog 800 borgere i arrangemente Intern synlighed Når man skal opbygge en helt ny organisation, så var det glimrende at have et tværgående projekt som dette, siger Tommi Vorbeck Nielsen. Han fremhæver især betydningen af den organisering man lavede: Den administrative styregruppe med deltagelse fra alle kommunens forvaltninger har givet en masse kontakter internt, og vi er blevet kendt som videnspersoner, der kan hjælpe og vejlede. Mange ringer for at få rådgivning om, hvordan de skal gribe indsatser på KRAM-området an. KRAM går jo på tværs af alle aldre og forvaltninger, derfor er det gensidige kendskab vigtigt. Synlighed eksternt Skole- og Kulturforvaltningen bidrager også med at fastholde KRAM-effekten. Søren Ørgaard fortæller, at folkeoplysningsudvalget bevilgede et stort beløb til bevægelsesredskaber, store hoppepuder og andre svært transportable materialer. Der var dog et problem: Hvordan skulle vi få det sendt rundt? Jeg talte med Sundhedsfremme, og vi fik så en varevogn med et kæmpe KRAM-skilt, som jeg bruger nu. Det har været en kæmpesucces, den er ude at køre hele tiden, og alle steder får vi en snak om, hvad det står for. I folkemunde hedder den KRAM-bilen så det bliver hele tiden italesat

4 KRAM-stemmer Sønderborg Kommune Alle har et valg Vi havde sat den midt på gågaden i Sønderborg - KRAM-trappen. Man kunne vælge at gå op over den eller uden om. Motion giver trivsel, velvære og livsglæde, stod der på den. Og på toppen havde vi sat de otte kostråd. Den symboliserede, at vi alle har et valg om at leve sundere. Mange gik faktisk op over den. Sundhedskonsulent Annette From, Sønderborg Kommune 194 Efter KRAM-bussens besøg i Ålborg var den første egentlige KRAM-kommune Sønderborg - med projektstart i september Sundhedskonsulent Annette From var udpeget som koordinator, og trappen, som hun omtaler ovenfor, blev produceret på et værksted for sent udviklede i tiden op til KRAM-måneden. Den skulle kompensere for det problem, at KRAM-bussen ikke kunne komme rundt til alle byerne i kommunen i stedet blev trappen flyttet rundt, også til skolerne, og fik således en vigtig rolle i synliggørelsen af KRAM-måneden i Sønderborg Kommune. Fokus på forebyggelse Ifølge Annette From var opbakningen til at søge om at blive KRAM-kommune stor. Tankerne om sundhed og forebyggelse som et kommunalt anliggende var ikke nye. Mange embedsmænd havde arbejdet med forebyggelse i flere år, og det nyvalgte byråd ønskede, at sundhedsområdet skulle være et af flagskibene i den ny kommune med sit eget politiske udvalg. KRAM gav os en enestående mulighed for at få fokus på emnerne, og målsætningen, om at alle skal vide, hvad de fire bogstaver står for var spændende og stor, fortæller Annette From. Det lå os også meget på sinde at være de første, så vi var frie af alle bånd om, hvordan det skulle være. Og vi ville til, mens vejret var godt!. Netop det ønske gav projektgruppen den største udfordring. I maj kom meddelelsen fra SIF om, at kommunen var valgt, og i september skulle det hele afvikles. Med en mellemliggende sommerperiode, hvor en række potentielle samarbejdspartnere holdt ferie. Det gav ikke meget tid til planlægning. Det var et skidt tidspunkt at invitere foreningerne på. Og det har vi lært af til en anden gang. Den fælles interesse Trods tidspunktet lykkedes det både at få gennemført undersøgelsesdelen omkring KRAMbussen og få stablet en række spændende aktiviteter på benene. Annette From lægger dog ikke skjul på, at det var et kæmpearbejde at være koordinator: Nogle gange føltes det som at være i en cirkus, hvor jeg både var den, som solgte billetter, hang i en trapez og var med overalt. Hun blev i tiden op til projektstarten meget opmærksom på, at den dagsorden om sundhedsfremme og forebyggelse, som KRAM projektet bygger på, ikke nødvendigvis står øverst på alle andres dagsorden også. Det er for eksempel ikke foreningernes kerneydelse, og derfor er det utrolig vigtigt at finde samarbejder, hvor alle oplever, at de får noget ud af det, siger Annette From. Kost Rygning Alkohol Motion

5 Kapitel 19 KRAM-stemmer Heller ikke på ungdomsuddannelserne er sundhed en kerneydelse. Alligevel er der udsprunget et nyt projekt mellem kommunen og flere ungdomsuddannelser som en udløber af KRAMmåneden. Overskriften er trivsel, og der ansættes en sundhedscoach, som skal tage rundt på ungdomsuddannelserne og tale med de unge om trivsel, forklarer Annette From: Sundhed og trivsel hænger jo sammen. Og hvis de unge mennesker trives, bliver de i deres uddannelse og så har vi pludselig en fælles interesse. En slags fælles mission, hvor vi i kommunen vil det af sundhedsmæssige årsager, og ungdomsuddannelserne vil det for at fastholde deres elever. Som ringe i vand Mange andre af de projekter og samarbejder, som blev startet i forbindelse med KRAM-måneden eksisterer stadig og har bredt sig som ringe i vand, fortæller Annette From. De samarbejdsrelationer, som blev skabt i KRAM-tiden, bliver til stadighed udviklet og KRAM-faktorerne er stadig fokuspunkterne. Med tilføjelse af begreber som tryghed og trivsel. At kendskabet til de fire faktorer er mere udbredt i dag, er hun ikke i tvivl om og fortæller til sidst en historie fra sit privatliv. "Jeg er håndboldtræner for en gruppe småpiger. En dag havde jeg min KRAM-bluse på og en af de små piger peger på logoet og siger: Jeg ved godt, hvad det står for kost, rygning, alkohol og menstruation. Tre ud af de fire faktorer er da godt gået

6 KRAM-stemmer Hillerød Kommune Rammer KRAM rigtigt? Vi har gjort os en del erfaringer, men jeg har svært ved at pege på nogle direkte positive ting, vi har fået ud af at være med. Sektionsleder Michael Metzsch, Hillerød Kommune 196 Hverken projektlederen eller de personer, som var med til at indsende ansøgningen om KRAM-deltagelse, er ansat i Hillerød længere. Sektionsleder Michael Metzsch, som i dag har ansvaret for sundhedsfremme, startede i Hillerød Kommune den 1. oktober 2007 samme dag som KRAMbussen parkerede i Hillerød. Han har sagt ja til at fortælle om de erfaringer, han mener, kommunen har fået af at deltage i KRAM. Der var to grundlæggende udfordringer ved KRAM-måneden i Hillerød Kommune. Den ene handler om selve KRAM-undersøgelsen, den anden om, at kommunen organisatorisk ikke var tilstrækkeligt klædt på til opgaven, siger Michael Metzsch. Undersøgelsen KRAM-undersøgelsen indeholdt en helbreds- og en spørgeskemaundersøgelse: Det blev først til mølle, som styrede hvem, der kom til helbredsundersøgelsen. Og der var en tendens til, at det var de borgere, som i forvejen var i god form, som mødte op for at blive bekræftet heri, siger Michael Metzsch og fortsætter: Helbredsundersøgelsen er ikke repræsentativ for kommunens indbyggere, så udover at nogle borgere forhåbentlig fik en underholdende time med et sundhedstjek, kan kommunen som sådan ikke bruge den til noget. Kommunen fik ifølge Michael Metzsch en række klager fra lokale praktiserende læger, da mange borgere var blevet opfordret til at gå til læge, og hvor det viste sig, at det var uden grund. Det gav også kommunen en ekstra regning, eftersom Hillerød Kommune kom til at medfinansiere de unødvendige lægebesøg, forklarer han. Ideen med spørgeskemaet var som udgangspunkt god, og den kunne også have været en stor hjælp i kommunens udvælgelse af målgrupper til forebyggelsesindsatser. Men der var ikke tilstrækkelige svar fra de adspurgte, hvorfor undersøgelsen ikke er repræsentativ og derfor kun i begrænset omfang brugbar for kommunen, siger Michael Metzsch og peger på, at spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført elektronisk, og måske havde vi opnået en højere svarprocent, hvis borgerne også havde haft mulighed for at udfylde spørgeskemaet i papirudgave. For tidligt Den anden problemstilling er ifølge Michael Metzsch den kommunale organisering: Hillerød Kommune skulle ikke have været så tidligt på banen, for kommunen var simpelthen ikke parat til det, siger han, og fortsætter: Hvis KRAM-måneden skulle forestille at være en kick-start for den kommunale forebyggelsesindsats, skulle de igangsatte aktiviteter være fortsat Kost Rygning Alkohol Motion

7 Kapitel 19 KRAM-stemmer bagefter, men det var organisationen ikke gearet til på det tidspunkt. Der blev sat gang i aktiviteter i oktober 2007, men de har haft svært ved at blive forankret. Internt i kommunen har vi nu lavet en sundhedsstrategi, der muliggør arbejde på tværs af kommunen gennem etablering af netværk og koordinering af indsatser på tværs af afdelinger, ligesom vi nu i højere grad arbejder med kvalitetssikring af indsatserne. Der var kommunen dog ikke nået til i oktober Tvivlen Både internt i kommunen og blandt borgerne og lokale medier blev der ifølge Michael Metzsch sat spørgsmålstegn ved deltagelsen i KRAMprojektet. Dele af kritikken var berettiget, men jeg tror, at Hillerød Kommune kunne have været mere skarp i sin kommunikation, forudsat kommunen havde været afklaret og målrettet omkring sin deltagelse i KRAM-undersøgelsen, mener Michael Metzsch. Han peger også på, at forventningsafstemningen med Statens Institut for Folkesundhed ikke har været i orden. Ingen KRAM Michael Metzsch understreger, at Hillerød Kommune naturligvis stadig arbejder med de fire KRAM-faktorer som en del af kommunens sundhedsstrategi. Men vi bruger ikke rigtig betegnelsen KRAM mere, siger han. Mod slutningen af interviewet fortæller Michael Metzsch, om en KRAM-aktivitet, som levede videre med navnet efter oktober 2007: KRAMpiloterne, hvor en gruppe elever i de ældste folkeskoleklasser uddannes til at være KRAMambassadører for deres egen årgang. De skal blandt andet arrangere fester, som er alkoholfri, og sætte fokus på motion. Aktiviteten fastholdes via Ungdomsskolen i Hillerød

8 KRAM-stemmer Struer Kommune Kick-starten Vi sagde ja til at sende ansøgningen om at blive KRAM-kommune i slutningen af Vi mente jo, at det var en god måde at få startet hele opgaven med sundhedsfremme og forebyggelse, få os organiseret og markedsført, samtidig med at KRAM-indsatserne kom i gang. Sundhedschef Aase Nielsen, Struer Kommune 198 Sundhedschefen i Struer Kommune, Aase Nielsen, er ikke i tvivl om, at det blev en kickstart ikke bare i forhold til KRAM-faktorerne - men for hele sundhedsfremme og forebyggelsesindsatsen, da KRAM-bussen parkerede foran sundhedscentret i november Centret, som først blev åbnet officielt måneden efter, samarbejdede i forvejen med tre andre kommuner om et stort tobaksforebyggelsesprojekt. Der var altså allerede sat gang i en bred indsats på den ene af de fire faktorer. Men selv med det trin på vejen og en rigtig god markedsføring lægger Aase Nielsen ikke skjul på, at det var en stor mundfuld at gennemføre projektet. Blandt andet kom det bag på hende, hvor få ressourcer, der var at trække på: Jeg troede, at det ville være meget lettere at få hold på en lille organisation, og at en lille kommune havde nogle andre muligheder end de store kommuner, men på den anden side af vægtskålen så jeg den store belastning, det var med kommunalreformens begyndende fase. Det gjorde det vanskeligt men også udfordrende og spændende. Direkte kontakt Projektgruppen, som bestod af Aase Nielsen og en deltidsmedarbejder, tog systematisk fat i planlægningen. Ledere og nøglemedarbejdere i kommunen blev kontaktet direkte om de mange praktiske opgaver, som skulle løses i forbindelse med KRAM-bussens placering og undersøgelsen. Da det var på plads, var næste skridt at få gang i planlægningen af aktiviteterne. Vi valgte at indkalde den sundhedsorganisering, som vi stadig har i Struer Kommune. Dengang var det tre grupper i dag er der fire som er sammensat af repræsentanter fra den offentlige sektor, de private og frivillige, som f.eks. patientforeninger. Vi holdt et kæmpemøde og det væltede ind med gode ideer, fortæller Aase Nielsen. Deltagerne blev bedt om at sætte sig sammen og beskrive ideerne, og hvad de hver især kunne bidrage med. Men det skulle vise sig, at der var mange, som ikke kunne gennemføre det. Vi fik da gang i mange gode aktiviteter, men når man så på, hvordan det startede, kunne det være blevet til meget mere. Hvis jeg havde haft mulighed for at gøre det om, ville jeg have arbejdet mere på netværksdannelsen mellem de fremmødte og støtten til at gennemføre ideerne. En skriftlig henvendelse til alle, som kunne lugte af nogle, som ville arbejde med sundhed slagtere, købmænd, spejdere gav næsten ingen svar tilbage. Også her var læren, ifølge Aase Nielsen, at der som minimum skal et personligt møde til, hvis nye netværk skal etableres. Kost Rygning Alkohol Motion

9 Kapitel 19 KRAM-stemmer Aktiviteterne Da KRAM-måneden startede, gjorde projektgruppen meget ud af at støtte aktiviteterne gennem avisannoncer og lokal omtale. De fleste af aktiviteterne var velbesøgte med Aktiv onsdag som topscoren: Vi har ikke før set noget, der er lykkedes så godt i Struer, og aktiviteten kører stadig, siger Aase Nielsen. Hver onsdag formiddag og nogle gange med mere end 200 deltagere i idrætshallen. Der er fælles opvarmning, og derefter kan man deltage i den fysiske aktivitet, som passer bedst, f.eks. gå en tur, gå i motionscentret, lave gymnastik, spille curling, petangue med mere. Der er plads til alle. Aase Nielsen tror, at noget af forklaringen på successen er, at aktiviteten er godt planlagt og bæres af nogle engagerede og karismatiske personer. Desuden er indsatsen målrettet både mænd og kvinder, og der har været meget fokus på den - f.eks. af borgmesteren og en udvalgsformand, som har deltaget aktivt i den. Overblik Fremadrettet giver helbredsundersøgelsen fra KRAM-bussen sammen med besvarelserne på spørgeskemaet et overblik over udfordringerne på området, mener Aase Nielsen. Det er jo en konstant påmindelse om, hvad det er, vi skal tage fat i. Sidste sommer udarbejdede vi et idekatalog til hver af sundhedsgrupperne, som også var med til KRAM-starten. Vi skal have handleplaner i skolerne i forhold til KRAMfaktorerne, vægtstopkurser målrettet gravide og et projekt for overvægtige børn. Også den sociale ulighed i forhold til f.eks. rygning arbejder vi med. Det har altsammen forbindelse tilbage til KRAMundersøgelsen

10 KRAM-stemmer Næstved Kommune PR på alle fronter Sundhedscentret behøver ikke at starte med Adam og Eva hver gang, der skal udsendes et budskab til borgerne om, at man skal leve sundt. Tidligere Sundhedskonsulent Jacob Fog Nielsen, Næstved Kommune 200 Jacob Fog Nielsen var projektleder på KRAM-undersøgelsen i Næstved Kommune og kan i dag konstatere, at det har givet rigtig meget effekt at deltage, ikke mindst internt i kommunen: Jeg havde ikke i min vildeste fantasi set perspektiverne i, hvor stort netværk det her projekt ville skabe. Der blev lavet en evaluering af kommunens organisation og samarbejdet i mellem forvaltningerne nogle måneder senere KRAM blev nævnt igen og igen. Og ikke alene har det gjort enheden for sundhedsfremme og forebyggelse kendt i hele forvaltningen det har også gjort, at andre forvaltninger har arbejdet sammen via os. Og alle ved, hvad Sundhedscentret er i dag. Netværk Jacob Fog Nielsen fik som sundhedskonsulent prioriteret sin arbejdstid til at få KRAM-projektet løbet i gang. Han begyndte på arbejdet i sommeren 2007, et halvt år før bussen skulle ankomme. Der var ingen styre- eller projektgruppe, kun ham som projektleder. Hans nærmeste chef, som ifølge Jacob Fog Nielsen kender gud og hver mand i Næstved, fungerede som sparringspartner, når han var i tvivl om, hvor han kunne få hjælp til en opgave. Også kollegaerne, som var begravet i andre opgaver, hjalp ham på vej. I løbet af efteråret fik han opbygget et stort netværk både internt og eksternt. Hans mobilnummer var ude alle vegne og han oplevede en enestående hjælpsomhed overalt. Jeg havde meget fokus på, hvilke kanaler, jeg kunne bruge for at få sat nogle ting i gang. Og jeg blev modtaget med åbne arme de fleste steder. Ingen kan jo have noget imod forebyggelse og sundhedsfremme. Aktiviteterne Både de folkeoplysende foreninger, patientforeningerne og kommunens egne institutioner bød ind med aktiviteter. Der blev holdt en lang række informationsmøder i tiden op til KRAM-måneden og ved månedens begyndelse talte KRAMkalenderen ikke mindre end 136 aktiviteter. Nogle var i det små f.eks. kørestole-dans. Andre brede som foredrag af TV-lægen. Men for Jacob Fog Nielsen blev det store antal aktiviteter ikke den succeshistorie, man skulle tro. Han forklarer: Jeg så det ikke komme. Men jeg druknede i min egen succes. For mig var det jo et succeskriterie, at vi skulle have så mange aktiviteter som muligt dækket ind på alle dagene og med overvægt i weekenderne. De skulle spredes på unge og på gamle, på den ene og på den anden måde. Og jeg kunne ikke få armene ned, da det hele var parat til starten. Men med 136 aktiviteter spredt ud på fire forskellige faktorer, med flere forskellige målgrupper på flere forskellige dage og med kun Kost Rygning Alkohol Motion

11 Kapitel 19 KRAM-stemmer borgere, hvoraf langtfra alle føler sig kaldet endte det med, at aktiviteterne tog kunder fra hinanden, måtte Jacob Fog Nielsen erkende. Det, der reelt trak, var livsstilsforedrag om kost og helbred. Og orienteringsløb med gode præmier som et weekend ophold på Lalandia. Der var også nye aktiviteter, der er fortsat, og nogle af de gamle har fået flere medlemmer. En forening som Glumsø senior-idræt fik fordoblet medlemsantallet. Det kan godt være, vi taler i lille skala her men ikke desto mindre er det da en lokal succeshistorie både for formanden og for foreningen. PR på alle fronter Jacob Fog Nielsen lægger ikke skjul på, at hans forventninger til KRAM-sundhedsprofilen ikke blev indfriet. Men efterhånden, som han fik reflekteret over metoden og kunne se, hvem der mødte op til undersøgelsen og svarede på skemaerne, gik det op for ham, hvad det hele kunne bruges til: Og politikerne er blevet mere obs på, at det her er et område med perspektiv i. Både fordi borgerne ser det som noget vigtigt og fordi der stadig er et problem med, at der ryges for meget, at kondien er for dårlig og så videre. Som en direkte følge af samarbejdet med foreningerne op til KRAM-måneden har Næstved Kommune besluttet at holde en årlig messe den 3. lørdag i januar. Her kan alle foreninger, der har med sundhed at gøre, promovere sig selv. Messen betales af kommunen Det er jo PR på alle fronter. Sundhedscentret behøver ikke at starte med Adam og Eva, hver gang der skal udsendes et budskab til borgerne om, at man skal leve sundt. Det har gjort det rigtig meget nemmere. Internt i kommunen er der skabt netværk og kendskab til sundhedsområdet.

12 KRAM-stemmer Guldborgsund Kommune Folk vil gerne Jeg var selv med i KRAM-bussen hver anden dag i den måned, undersøgelsen stod på. Der var stor bredde i sammensætningen af deltagere, og det var spændende at se den interesse, der var for egen sundhed. Der er virkelig noget at bygge videre på. Folk vil gerne. Sundhedskonsulent Lise Landgren, Guldborgsund Kommune. 202 Ved indgangen til Rådhuset i Nykøbing Falster hænger det officielle KRAM-certifikat som det synlige bevis på, at Guldborgsund Kommune siden februar 2008 har kunnet kalde sig KRAMkommune. KRAM gav os muligheden for at sprede det glade budskab om, at kommunen havde overtaget ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme. Samtidig var projektet bredt og favnede de væsentligste områder af den sundhedsfremme proces, som kommunen skulle i gang med, forklarer Lise Landgren om baggrunden for at gå ind i projektet. Kurt KRAM KRAM fik god dækning i lokalaviserne ikke mindst, da Sundhedsministeren kom forbi og blev testet. Kommunen sørgede desuden selv for, at der i hele perioden blev skrevet artikler og fortalt gode KRAM-historier, blandt andet interviews med borgere, som har gjort noget for deres egen sundhed og med Kurt KRAM. En voksdukke, som symboliserede en usund borger, som forbedrede sig i løbet af måneden. Og der blev reklameret for alle de aktiviteter, borgerne kunne deltage i lokalt. Mini-KRAM I alt borgere deltog i undersøgelsen i KRAM-bussen, som var parkeret ved det nye frivilligcenter i Nykøbing Men de borgere, som havde svært ved at komme ind til Nykøbing, skulle ikke snydes for et KRAM, fortæller Lise Landgren. Derfor lejede hun en Kost Rygning Alkohol Motion

13 Kapitel 19 KRAM-stemmer varebil, udstyret med forskelligt testudstyr, som kunne bringe sundhedspersonale rundt i hele kommunen og give borgerne et Mini-KRAM. Ideen er blevet fulgt op, og nu tilbydes borgerne rundt om test i kommunens egen KRAM-bus. Det at lave screening på den måde giver anledning til at tale sammen, borger og sundhedskonsulenter om livsstil og muligheder for at gøre noget ved det. Og så kan vi henvise videre. De borgere, som ikke er parate til det, kan vi tage den indledende samtale med. Lise Landgren fortæller, at når det handler om fysisk aktivitet, bliver de fleste henvist til Motion i håndkøb, i en af de mange foreninger, der findes i kommunen. Bussen tiltrækker ikke så mange af de borgere, som har brug for Motion på recept. KRAM-ambassadørerne En anden ide fra KRAM-måneden er også blevet videreført: KRAM-ambassadørerne. Ideen var at uddanne nogle medarbejdere, som kunne være ude på arbejdspladserne og lyse som en lille flamme, der vidste lidt mere end de andre om KRAM-faktorerne. Hvis for eksempel en medarbejder ville holde op med at ryge, kunne ambassadøren fortælle, hvor der var mulighed for et rygestopkursus. De første kurser blev holdt i måneden op til KRAM og omfattede ansatte på kommunens egne arbejdspladser. De mødes fortsat i netværksgrupper og på opfølgningskurser. Også private arbejdspladser blev opfordret til at være med, og Guldborgsund Kommune har en formuleret hensigt om, at der på sigt kommer en KRAM-ambassadør på alle de kommunale arbejdspladser, som vil arbejde for at gøre sundhed/kram-faktorerne til en del af arbejdspladsens hverdag. Synlighed Lise Landgren er ikke i tvivl om, at sundhedsfremme er blevet meget synlig, både internt i kommunens afdelinger og blandt mange borgere. Vi bliver bedt om at deltage flere og flere steder med bussen og med materialer om sundhedsfremme. Og jeg tror også, at det at vi er KRAM-kommune har haft betydning for den ny sundhedspolitik, som lige er blevet vedtaget. Alle fagområder skal nu i gang med at udvikle politikker med et element af sundhed indover

14 KRAM-stemmer Brøndby Kommune I dagligdagen at det rykker Der, hvor vi som kommune virkelig kan gøre noget, er der, hvor vi har borgerne i dagligdagen: daginstitutionerne, ældrecentrene, skolerne, værestederne. Det er dér, vi kan gå ind og rykke noget på sundhedsfremme. Udviklingskonsulent Perle MacDonald, Brøndby Kommune 204 Som ansvarlig for Brøndby Kommunes afvikling af KRAM-måneden i april 2008 kunne udviklingskonsulent Perle MacDonald læne sig op ad en lang række erfaringer fra tidligere. Det store arbejde var allerede løbet i gang, forklarer hun Vi havde prøvet at lave et tilsvarende arrangement året før, så vi vidste, hvad vi gik ind til i forhold til planlægning. Vi vidste også, hvem vi kunne kontakte og så havde vi en sundhedsstrategigruppe nedsat på tværs af forvaltningerne, som kunne være med til at sikre de tværgående aktiviteter. Bevægelsesevent Erfaringerne stammede fra efteråret 2005, hvor nogle kommunale arbejdsgrupper skulle komme med ideer til, hvordan den fremtidige sundhedsopgave kunne gribes an. En af ideerne var at lave en event med fokus på bevægelse en bevægelseskulturnat. Vi valgte uge 41, hvor der er skolernes motionsløb, og hvor de i forvejen har en masse aktiviteter. Vi ønskede at inddrage foreninger og kommunens institutioner. Det første arrangement løb af stablen i 2007 og blev en stor succes. Det var med til at give embedsmændene erfaringer og netværk, som kunne bruges direkte i forbindelse med KRAM-projektet. Vi vidste, hvem vi kunne kontakte, så de sørgede for, at der blev planlagt og gennemført - og vi blev ikke overrasket over, hvor stort et arbejdspres, der var. KRAM-ideen Trods erfaringerne, netværket og en imponerende række af aktiviteter oplevede Perle MacDonald, at det var svært at få borgerne til at gøre noget, de ellers ikke ville gøre at bevæge sig mere eller bruge nogle af foreningstilbuddene, som ideen var i KRAM-måneden. Vi fik meget få nye i gang. Én af foreningslederne sagde: dem, der kommer her, dyrker allerede sport så hvorfor skulle de skifte til vores forening? Men vi har da også set, at fitnesscentret fik nye brugere, da der kom fokus på motion. Det sker også i forbindelse med uge 41. Perle MacDonald mener, at forklaringen på den begrænsede interesse sandsynligvis var, at det er svært at konkurrere med alle de andre tilbud, borgerne får. Der er i forvejen mange tilbud til borgerne i deres fritid, for eksempel fjernsynet, familien og andre gøremål. Dér, hvor vi som kommune virkelig kan gøre noget, er dér, hvor vi har borgerne i dagligdagen: daginstitutionerne, ældrecentrene, skolerne, værestederne. Det er dér, vi kan gå ind og rykke noget på sundhedsfremme. Kost Rygning Alkohol Motion

15 Kapitel 19 KRAM-stemmer Undersøgelsen I ansøgningerne fra Brøndby og Albertslund om at blive KRAM-kommuner var et af argumenterne, at de som københavnske vestegnskommuner har en stor koncentration af indvandrere. Det ville være vigtigt for den samlede KRAMundersøgelse at have denne befolkningsgruppe med også, skrev de. Men det lykkedes ikke at få denne målgruppe i tale, hverken til undersøgelsen eller til aktiviteterne, erkender Perle MacDonald. Hun tror, at det var for stor en barriere, at de skulle melde sig til undersøgelsen via internettet. Denne sociale skævhed i helbredsprofilen understreger blot sundhedstilstanden yderligere, mener Perle MacDonald. Hvis man går ud fra, at det var den bedre fungerende del af Brøndby-borgerne, som kom ind i bussen, så står det rigtig skidt til med sundheden, siger hun og tilføjer: Det ved vi jo også godt, at det gør blandt mange af vore borgere. Og vi vidste også godt, at de ikke blev sundere af, at vi deltog i KRAM. Men ved at være med kunne vi sætte nogle ting i gang og skabe opmærksomhed omkring problemerne. På spørgsmålet, om det har været det hele værd, er Perle MacDonald ikke i tvivl: Den største gevinst ligger i forskningsmaterialet. Vi fik til gengæld styrket de eksisterende samarbejder og modereret nogle af de eksisterende aktiviteter. Det har også brand et KRAM og italesat problemerne. Nu forbinder borgerne ordet med sundhed og livsstil, hvor man tidligere forbandt det med Kram-madservice, - et firma, som bringer mad ud til de ældre her på Vestegnen

16 KRAM-stemmer Albertslund Kommune Sundhed er kommet på dagsordenen KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol, Motion men det står også for et kærligt knus og god kvalitet. Albertslund fik det hele i KRAM-måneden, hvor der var gang i spørgeskemaer, helbredsundersøgelser, og byen summede af sundhedsaktiviteter. Fra Albertslund Kommunes egen evaluering af KRAM. 206 Sundhedschef Børge Alstrup fra Albertslund Kommune nikker bekræftende til ovenstående beskrivelse af KRAM-aktiviteterne i april Takket være et samarbejde med Brøndby Kommune om at løfte opgaven sammen var der et overvældende antal aktiviteter til borgerne på Vestegnen, og han synes også, at fremmødet var tilfredsstillende. Vi havde ikke en forventning om, at en måneds aktiviteter i sig selv ville give en masse direkte effekt på folkesundheden, men der var brug for fokus på sundhedsfremme og et ønske om at profilere Albertslund som en kommune, der gør noget for sundheden, siger Børge Alstrup. De eventagtige aktiviteter, som f.eks. foredrag med kendte navne, trak rigtig mange og gav god omtale. Også rygestopkurserne havde stor tilstrømning. På dagsordenen Initiativet til at gøre Albertslund til KRAM-kommune kom oprindeligt fra politisk side. Og længe efter at de sidste skemaer er blevet udfyldt, og KRAM-bussen har forladt kommunen, oplever Børge Alstrup, at der stadig er fokus på sundhed. Mange af de aktiviteter, som fandt sted i KRAMmåneden, er fortsat i foreningerne, på biblioteket og i frivilligcentret med støtte fra andre forvaltninger. Der er også stor parathed til at tænke KRAM-faktorerne ind i andre forvaltningsgrene, specielt i forhold til skolerne og daginstitutionerne. Det er selvfølgelig svært at sige, hvad der skyldes KRAM, og hvad der er den almindelige udvikling, men jeg tror, at KRAM har spillet en væsentlig rolle i, at det er blevet nemmere at få forståelse for betydningen af forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhed er kommet på dagsordenen, også politisk, siger Børge Alstrup. Samarbejdsøvelser En uventet sidegevinst ved KRAM-projektet var, at alle de involverede har fået en række erfaringer om, hvordan man kan håndtere samarbejdet mellem så forskellige interessenter. Der var virkelig tale om en samarbejdsøvelse mellem foreningerne, de private og kommunen, som vi har lært meget af og som de har lært meget af. Det gør mange ting nemmere i dag, når vi skal lave noget sammen. Den største udfordring viste sig imidlertid at ligge i den interne organisering. Organisering Vi havde valgt at organisere os med tovholdere, trådholdere og arrangører. Det gav mange mellemled, og det viste sig at være en meget sårbar organisering, fortæller Børge Alstrup. For ek- Kost Rygning Alkohol Motion

17 Kapitel 19 KRAM-stemmer sempel betød sygdom hos en tovholder, at kommunikationen til børne-ungeforvaltningen ikke lykkedes så godt, og at skoler og institutioner derfor fik en mindre rolle i projektet. Der manglede et fælles opstartsmøde og bedre informationsmaterialer om, hvilken rolle og ansvar hver enkelt havde i forløbet. Det kunne have sikret klarere aftaler og en bedre kommunikation undervejs, mener Børge Alstrup. Nu valgte man i stedet at skrive til hinanden uden at have den direkte kontakt. Forankring En anden vigtig erfaring er, at et projekt, som går på tværs af forvaltninger, skal forankres både på chef- og lederniveau, så det også bliver klart nedad i organisationen, at projektet skal prioriteres højt. Alle har travlt, og hvis man ikke lige har været opmærksom på, at nu er man blevet KRAMkommune, og at det får betydning for det, man laver, kan det godt opleves som noget, der kommer i vejen, forklarer Børge Alstrup. Han har fuld forståelse for, at forvaltninger har forskellige fokuspunkter - men netop derfor er chef- og ledelsesniveauet vigtigt at inddrage i denne type projekter, anbefaler han

18 KRAM-stemmer Faaborg-Midtfyn Kommune Er spark fremad til sundheden Vi så det som en superchance til at give området et spark fremad at blive eksponeret på den måde og var glade, da vi fik det gode budskab om, at vi skulle være KRAM-kommune Sekretariatsleder Jørgen J. Wackes, Faaborg-Midtfyn Kommune 208 Opgaven med at organisere Faaborg-Midtfyn Kommunes deltagelse i KRAM-undersøgelsen i maj 2008 blev givet til sekretariatsleder Jørgen J. Wackes og sundhedskoordinator Pia Kalmer Jørgensen. Og selv om der med tiden kom et mere tværsektorielt snit over det, var det dem, som havde koordineringsarbejdet som primær arbejdsopgave. Der er fordele og ulemper ved at koncentrere det på så få personer. Det var et kæmpearbejde, men det betød også, at vi havde overblikket i hele forløbet, fortæller Jørgen J. Wackes. Og som det skulle vise sig, havde de også opgaven med at finde løsninger på de udfordringer, som ingen havde forudset. For eksempel at KRAM-bussen kun kunne stå et sted i kommunen. Den stationære bus At det viste sig, at KRAM-bussen var en bus, som ikke kunne køre, kom bag på de to tovholdere. Det havde været en vigtig pointe i oplægget til politikerne, at der ikke ville blive gjort forskel på de to hovedbyer i den nyligt sammenlagte kommune, Faaborg og Ringe. Men KRAM-bussen og alle dens tekniske faciliteter kunne ikke bare flyttes rundt. Den blev parkeret i Ringe og dér blev den i hele måneden. Det betød, at nogle sagde, at så ville de slet ikke deltage i KRAM, og der kom også en del skriverier om det, fortæller Jørgen J. Wackes. Han mener dog nok, at han fik beroliget sindene med den tekniske forklaring på, hvorfor bussen ikke kunne flyttes. Ingen facitliste En anden udfordring blev at imødegå de spørgsmål, som også fra politisk side rejste sig, da det blev klart, at KRAM-profilen ikke var repræsentativ. Forventningerne var nok, at man regnede med at få en slags facitliste. Og det er det jo ikke, forklarer Jørgen J. Wackes og tilføjer, at selv om KRAM-profilen ikke er en traditionel sundhedsprofil, kan den vise nogle tendenser, som kan bruges i sundhedsplanlægningen. Begge tovholdere er også enige om, at selv uden facitliste har den ekstraordinære opmærksomhed på KRAM-faktorerne og hele sundhedsområdet rykket meget, både internt og eksternt, i kommunen. Vi har fået en masse erfaringer med at samarbejde tværsektorielt internt i kommunen og i forhold til at samarbejde med eksterne partnere, siger Jørgen J. Wackes. Kost Rygning Alkohol Motion

19 Kapitel 19 KRAM-stemmer De gode ideer Foreninger og kommunale institutioner blev indbudt til at komme med forslag til aktivitetsdelen af KRAM-måneden. For os var det et succeskriterie at få så mange aktiviteter som muligt. Vi fik også en større bredde på den måde. Og som gulerod brugte vi, at der var mulighed for tilskud og KRAM-vand, fortæller Pia Kalmer Jørgensen. I den lange række af aktiviteter var blandt andet. idrætsdage, legedage, åbent-hus-arrangementer, løbeklubber og genindvielse af Danmarks bedste Motionsrute. Vi oplevede også at få en byge af gode ansøgninger fra kommunens egne institutioner, supplerer Jørgen V. Wackes. Blandt andet fra hjemmeplejegrupper, som satte fokus på sund livsstil og vægttab hos dem selv. Vi støttede dem med indkøb af vægte og et meget velbesøgt foredrag om livsstil. KRAM-måneden gav også et indblik i, hvilken type aktivitet i forhold til de fire livsstilsfaktorer, borgerne gerne vil deltage i, mener de to tovholdere, som på forhånd havde fravalgt store og dyre events. Eksponeringen I stedet for events satsede tovholderne på at få den lokale presse til at interessere sig for KRAMideen og derigennem nå ud til borgerne med budskabet om den sunde livsstil. Og det lykkedes fint, synes de. Internt har projektet betydet, at der kommer flere henvendelser fra andre ansatte om samarbejde, og også i forhold til foreningerne er der sket meget. Vi har netop afholdt en særlig KRAM-uge samtidig med flere af de andre KRAM-kommuner. Dér kunne vi se, at foreningerne kender os nu, og vi dem, og vi vidste, hvem der skulle tale sammen, fortæller Pia Kalmer Jørgensen, som også fortæller om mange positive reaktioner og ros fra politikere og kollegaer i kommunen. Senest har hun i forbindelse med de kommunale budgetforhandlinger bemærket, at KRAM spiller en rolle. Som argument for at bevare Sundhedsudvalget som selvstændigt udvalg bliver der henvist til, at det har mere fokus på forebyggelse og KRAM-ugen nævnes som et positivt eksempel

20 KRAM-stemmer Ærø Kommune Da KRAM kom til øen Der var en kæmpeåbning af KRAM oppe på Rådhuspladsen. Mange var mødt op, der blev holdt taler og politikerne blev testet. Skolebørnene kom løbende fra deres skoler med fakler som ved OL. En flamme blev tændt og brændte i hele KRAM-måneden. Koordinator Ulla Bak Nielsen, Ærø Kommune 210 Det lå i kortene, at KRAM-måneden på Ærø måtte blive noget ganske særligt. Som den mindste af projekt-kommunerne - og med den afgrænsning, der ligger i at være en ø var betingelserne for at lave et ordentligt brag af en synliggørelse til stede. Og det blev det, fortæller to af tovholderne, Ulla Bak Nielsen og Anette Clausen, fra den styregruppe, som fik ansvaret for, at der ikke blot var tale om en KRAM-måned i juni, men at hele 2008 blev KRAM-år på Ærø. Aktiviteterne Vi havde tyvstartet flere måneder i forvejen og sat fokus på de fire faktorer med masser af foredrag rundt om på institutionerne. Og da vi ikke er flere på Ærø, end vi er, blev alle over 18 år indbudt til helbredsundersøgelsen i KRAM-bussen. Det gjorde det til en meget synlig begivenhed på øen. Som i de øvrige KRAM-kommuner var de frivillige foreninger tiltænkt en væsentlig rolle i forhold til aktiviteterne, og de blev også inviteret med til at planlægge månedens indhold. Men mange var gået på ferie, så det blev i højere grad de kommunale institutioner og medarbejdere, som stod for KRAM-aktiviteterne i juni. På den måde fik vi både børnene og de ældre i gang dér, hvor de er i hverdagen, siger Ulla Bak Nielsen. Hun tog blandt andet selv rundt på øens skoler og deltog i morgenmøder, hvor hun fortalte om KRAM og svarede på spørgsmål fra børnene. Børnene var så engagerede, og de kom med en masse gode spørgsmål. De vidste også meget på alle fire områder, husker hun. Det kunne for eksempel være et barn, som sagde: Min mor ryger for meget eller en, som sagde: Min søster drikker så meget, at hun sommetider kaster op af det I forbindelse med skolebesøgene uddelte hun KRAM-emblemer og opfordrede børnene til at gå hjem og tale med forældrene om det, de havde hørt og få dem til at udfylde KRAM-skemaet. Fra ældreområdet fortæller Anette Clausen: På det ældrecenter, hvor jeg er, begyndte vi KRAM-måneden med at holde olympiade for de ældre. Det er ikke nogen ny aktivitet, for vi afholder hvert år vinter- og sommerolympiade men det var lagt sådan, så træningen op til blev en del af KRAM-aktiviteterne. På tværs af alder og målgrupper var der desuden bevægelsesaktiviteter i foreninger og klubber. Vandre- og løbeture blev arrangeret af naturvejlederne, og kommunen betalte deltagergebyret, så medarbejdere kunne deltage i Cykel på arbejde -kampagnen. Kost Rygning Alkohol Motion

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning Kapitel 20 Målopfyldelse, e r fa r i n g e r o g k a p a c i t e t s o p b y g n i n g Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning 219 KRAM-kommunernes opgave var at planlægge og gennemføre

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 1. Beskrivelse af Høje- Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune er en vestegnskommune med ca. 45.000 indbyggere. 23 % af borgerne er 0-17 år, 58 % 18-59

Læs mere

Kapitel 18 De lokale aktiviteter. Kapitel 18. De lokale aktiviteter

Kapitel 18 De lokale aktiviteter. Kapitel 18. De lokale aktiviteter Kapitel 18 De lokale aktiviteter Kapitel 18. De lokale aktiviteter 179 179 180 Planlægning og organisering af aktiviteterne Aftalen mellem de deltagende kommuner og Statens Institut for Folkesundhed (SIF),

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

En informationspjece til unge

En informationspjece til unge Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter! At starte på et stort sted som Platangården kan være meget overvældende. Man skal lige finde sig til rette og der er mange nye ting man skal lære. Med denne pjece

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser

Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser Ved underskrivelse af KRAM-kommune kontrakten indgås aftale om gennemførelse af KRAMundersøgelsen i den pågældende kommune. I kontrakten vil

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Projekt Sund Assens Kommune En kommune i bevægelse.

Projekt Sund Assens Kommune En kommune i bevægelse. 1 Projekt Sund Assens Kommune En kommune i bevægelse. Idegrundlag side 2 Kort fortælling om projektet side 3+4 Markedsføring/Medier side 4 Økonomi side 5 Tidsplan/to do side 5 Projekt Sund Assens Kommune

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 1. Formål med aftalen: Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Referat fra Senior møde Idrætsforum 21.9.2013 i Dalum.

Referat fra Senior møde Idrætsforum 21.9.2013 i Dalum. Referat fra Senior møde Idrætsforum 21.9.2013 i Dalum. Deltagere: Region Syddanmark: Ole Sick, Kurt Andersen (fra kl. 13), Susanne Hansen (fra kl. 13). Region Sjælland: Elna Harder, Aksel Tagmos Region

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Evaluering af Find vej Dagen 2014. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt 29 klubber og lidt om næste år

Evaluering af Find vej Dagen 2014. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt 29 klubber og lidt om næste år Evaluering af Find vej Dagen 2014 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt 29 klubber og lidt om næste år 21. maj 2014 Kort om evalueringen 38 DOF-klubber og tre eksterne arrangører arrangerede 5.

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Referat Dato: Mandag den 22. juni 2015 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Svømmeklubben Pilehaveskolen Horsbred 197 A Indgang til højre for svømmehallen

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år 2016 Dansk Atletik Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby daf@dansk-atletik.dk - Tlf: +45 4326 2626 Aldersgruppe: 15-25 år Dansk Atletik Forbund er det nationale forbund for atletik, gang

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

Pensionat Kamager Brønderslev Allé 21 2770 Kastrup Sundhed og Trivsel For medarbejdere på Kamager 2012

Pensionat Kamager Brønderslev Allé 21 2770 Kastrup Sundhed og Trivsel For medarbejdere på Kamager 2012 Sundhed og Trivsel For medarbejdere på Kamager 2012 Baggrund Som et resultat af OK08, har arbejdsgiveren pligt til, at rette fokus på sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Der er herpå blevet nedsat et

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere