Juni Rundhøjskolens skoleblad, 2. årgang, 4. nr.

Transkript

1 Juni 2010 Rundhøjskolens skoleblad, 2. årgang, 4. nr.

2 Kære læsere. Med fjerde nummer af Rundologien - juni 2010 er skoleåret ved at nærme sig afslutningen. Det har været et virkeligt godt år for Rundhøjskolen, hvor vi er kommet i mål med de fleste af vores indsatsområder i forhold til at lave en skole med læring, høj trivsel og faglighed. Man bliver selvfølgelig aldrig færdig med at udvikle sig i forhold til sine mål, og i skrivende stund er vores kommende LUP (lokal udviklingsplan) ved at blive færdiggjort, blandt andet på baggrund af professor Niels Egelund s rapport om skolen og forældreevalueringerne. LUP en vil selvfølgelig blive offentliggjort via forældreintra og hjemmesiden ved skolestart til august. I kommende skoleår glæder vi os alle til at komme i gang med vores projekt idrætsskole. Vi er helt sikre på, at en times daglig idræt/motion udover at øge vores elevers trivsel også vil øge deres faglighed. Niels Egelund vil ligeledes komme på besøg på skolen i kommende skoleår som kritisk ven. Formålet med dette er en opfølgning på hans rapport om Rundhøjskolen og vores kommende LUP. I sommerferien rykker håndværkerne ind på skolen. Samtlige klasseværelser vil blive moderniseret/renoveret fra a-z med blandt andet nye gulve, ventilation, vinduer, lofter maling m.v. Vores forhal vil blive omdannet til værested og kantine med sund kost, blandt andet med kantine/caféareal, glasdøre til vores hal og selvfølgelig maling. Projektet når selvfølgelig ikke at blive færdig til skolestart, men strækker sig til 1. december, så vi må leve livet i ombygningsrod, inden det bliver rigtig godt. Jeg håber, at I også med dette nummer af Rundologien får et indblik i, hvad der p.t. sker på skolen og hvad vi arbejder med pædagogisk m.v. God læselyst og sommer Mogens Toustrup Skoleleder R u n d o l o g i e n e r R u n d h ø j s k o l e n s s k o l e b l a d s o m u d k o m m e r t o g a n g e o m å r e t R e d a k t ø r, l a y o u t & r e d i g e r i n g : T h o m a s K r u u s e - A n d e r s e n, S F O - l e d e r, m a i l : t k a a r h u s. d k U d g i v e r : R u n d h ø j s k o l e n, H o l m e v e j 2 0 0, H ø j b j e r g, t l f , m a i l r u m b u. a a r h u s. d k A n s v a r s h a v e n d e : M o g e n s T o u s t r u p, s k o l e l e d e r N æ s t e n u m m e r u d k o m m e r i d e c , d e a d l i n e f o r i n d l e v e r i n g a f a r t i k l e r e r 2 0. o k t

3 Læs i dette nummer: Forældresamarbejde & Forældreindflydelse side 4 Idrætsskole! side 8 Comenius side 10 Fra skriftlig opgave til Skt. Petersborg side 11 Fælles om fremtiden side 12 Rundhøjskolen Min skole! side 13 Nye ansatte side 14 RULL-drøm? side 16 Kalender side 16 3

4 Af Mogens Toustrup, skoleleder. Uden samarbejde går det ikke. Det vigtigste for eleverne er, at de trives for at kunne lære, og i den sammenhæng er forældre den vigtigste faktor i elevernes skoleliv. Folkeskolens formålsparagraf beskriver også som det første: Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. Samarbejdet, som altid består af to ligeværdige partnere, skole forældre som i samarbejde sørger for,at det enkelte barn trives optimalt og udfordres maksimalt fagligt jf. folkeskolens rammer. Samarbejdet omkring det enkelte barn foregår via forældresamtaler elevsamtaler fælles arbejde med elevplaner klasse/forældreråd forældremøder og den daglige kontakt med skolens personale, bl.a. via forældreintra. På skolen arbejder vi hele tiden med at udvikle vores samarbejde med forældrene ud fra vores værdigrundlag om åbenhed og samarbejde. Vores politik ang. mødefora forældre lærere pædagoger er, at der minimum afholdes et forældremøde, og minimum en forældresamtale og en elevsamtale pr. skoleår. Yderligere møder/samtaler gives efter behov, dvs. hvis forældrene har behov eller lærerne/pædagogerne har behov. Vi har lavet denne politik netop for at give forældre/personale et stort råderum for at få etableret det bedst mulige samarbejde. Udover samarbejdet omkring det enkelte barn har forældrene også indflydelse på skolens samlede virke. Indflydelsen har de via klasserådet SFO forældreråd, som kan få indflydelse på skolen via skolebestyrelsen, som de er underlagt. 4

5 Skolebestyrelsen er byrådets forlængede arm, og skal arbejde inden for de mål og rammer, byrådet har fastlagt for hele det kommunale skolevæsen. Det er skolebestyrelsens opgave at respektere disse mål og udfylde disse rammer. Det betyder, at skolebestyrelsen skal fastlægge Principper, der på den ene side respektere det minimum af ensartethed, byrådet har ønsket for skolevæsenet på den anden side giver skolen netop det individuelle præg, som forældrene, eleverne og de ansatte ønsker. Principperne kan siges at skulle opfylde 2 formål: De skal være grundlaget for de konkrete sagsafgørelser, skolelederen skal træffe til dagligt. De skal være skolens visitkort for forældre, elever, lærere og det omgivende samfund. På Rundhøjskolen har der altid været en fantastisk forældreopbakning omkring skolen, og skolen har altid haft skolenævn frem til 1990, og derefter skolebestyrelser, som meget aktivt har arbejdet for at gøre Rundhøjskolen til hele skoledistriktets skole. En innovativ skole hvor alle forældre elever personale trives optimalt, og hvor alle elever får den bedst tænkelige undervisning, udfordres optimalt, således at de fagligt, socialt, kulturelt og ikke mindst personligt kan forlade skolen som hele mennesker. Kort fortalt skal eleverne være parate til at vælge netop den uddannelse, de brænder for. P.t. er det svært at måle, men meget indikerer, at vi er på rette vej, idet 100% af alle Rundhøj-børn fortsætter i en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Byrådets/ministeriets mål er 95%, men p.t. er gennemsnittet desværre kun på 93%. I min tid som skoleleder ved Rundhøjskolen har jeg kun haft utrolig gode oplevelser med de forskellige skolebestyrelser. Alle bestyrelser har virkelig aktivt gjort et utroligt stort stykke arbejde i samarbejde med skolens personale. Forældreindflydelse/interessen for Rundhøjskolen har altid været meget stor, og historisk oprettede en gruppe forældre en forældrebestyrelse i 1965 et år før skolen blev indviet i 1966, med det formål at få indflydelse på skolen ud fra værdier om fællesskab, faglighed, trivsel og innovation. Forældrebestyrelsen blev senere organiseret i forældre- /lærerforeningen FOLF, som siden har bakket skolen op. Efter sommerferien er det igen tid til valg til klasse-/forældreråd SFO forældreråd og skolebestyrelse. Skolebestyrelsesvalget er p.t. ændret, idet byrådet har ønsket en ændring i forhold til skolebestyrelsesvedtægten med det formål at engagere endnu flere forældre i den politiske styring af skolen. Den nye skolestyrelsesvedtægt, som byrådet har vedtaget, indeholder i hovedtræk følgende: Der oprettes klasseråd i alle klasser. Hver klasse opstiller mindst en kandidat til skolebestyrelsesvalget, dog har forældre ikke pligt til at lade sig stille op. Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen sker ved en enkel valgprocedure. Hvervet som borgerligt ombud afskaffes. Forældrerepræsentantens valgperiode ændres fra fire til to år, og skolebestyrelsesåret starter 1. november. Skolebestyrelsesmøderne er åbne, med mindre der f.eks. er tale om personsager. SFO lederne tilforordnes skolebestyrelserne, med mindre de ikke ønsker det. Det betyder, at det næste skolebestyrelsesvalg skal afholdes efter sommerferien 2010, således at den nye skolebestyrelse kan træde til 1. november Dette indebærer også, at de nuværende skolebestyrelsesmedlemmers valgperiode forlænges indtil 1. november P.t. består SFO forældrerådet af følgende forældre: Hej, jeg hedder Helle Neergaard-Thøgersen er mor til Cecilia i 1A. Jeg er med i SFO forældreråd for at engagere mig i mine børns hverdag, både skolen og SFO en. Jeg får en masse information fra børnenes hverdag, samt medindflydelse på en række beslutninger som vedrører SFO en. Der er en god stemning til vores møder, hvor vi er nogle forældre samt personale. Det giver en rigtig god mulighed for at lære personalet og de andre forældre bedre at kende. Det er mit 2. år i SFO forældreråd, jeg har været glad for at være med og kan kun opfordre andre forældre til at stille op. Sine, SFO-forældreråd: Jeg hedder Sine Meibom. Jeg har været med i forældrerådet i ca. 4 år og har været formand de sidste 2 år. 5

6 Jeg er med i forældrerådet fordi jeg gerne vil sætte mit præg på og være med til at gøre SFO en til et godt sted at være for vores børn. Det er spændende at høre, hvad der foregår, diskutere og være med til at komme med ideer til forbedringer. Vi er en lille flok, og det ville være rart, hvis der var flere forældre, der ville være med. Vi gør det jo for vores børns skyld... Conny Kragh Jensen, SFOforældreråd: Jeg er 39 år, mor til Julie i 0. B og Sara i 1. A, og har været medlem af SFO forældrerådet i ca. 1 ½ år. Forår og sommer tilbringer jeg i vores kolonihave tæt ved Viby torv. Her nyder jeg at male, vejret på godt og ondt, og at der er højt til loftet sammen med familie og venner. For mig er det vigtigt at arbejde med hvilke ønsker og håb, såvel børn som forældre, måtte have til en hverdag og fremtid i SFO en. Det er trods alt mange timer, mine børn tilbringer udenfor hjemmet. Skolebestyrelsen består af følgende 7 forældrevalgte medlemmer: Michael Brandt: Min begrundelse for at gå ind i skolebestyrelsen ( ) var ønsket om at kunne deltage i skolens hverdag, ikke kun gennem mine børn, samt være med til at tage ansvar for skolens udvikling. Jeg er som medlem af skolebestyrelsen optaget af, at 6 der skal være respekt for hinanden samt plads til forskelligheder og forståelse for andre kulturer. Derudover at skabe en sammenhængende hverdag i et miljø, der stimulerer det enkelte barns læringsiver, udvikler dets sociale kompetence og styrker selvværdsfølelsen. Kenn: Min tilgang til skolebestyrelsen startede indirekte da min datter skulle starte i skole. Jeg var medforfatter til et brev til nye forældre, hvori de blev opfordret til at vælge områdets skole. Herefter blev jeg valgt ind i skolebestyrelsen, og har især haft fokus på indskolingen. Min holdning er: at Rundhøjskolen skal være det naturlige skolevalg for alle områdets brugere, incl. forældre!! Det er en simpel forudsætning for skolens videre udvikling. - Når man tilvælger skolen, bakker man også op om de værdier skolen står for, herunder forskellige traditioner, skole/hjemsamarbejde mv. Ønsker man forandring / udvikling, er der ingen vej uden om at engagere sig! og børnene har sjældent noget imod, at man aktivt tager del i deres dagligdag. Sine, SB: Jeg hedder Sine Meibom og er mor til Sille i 3.c. Jeg har været med i skolebestyrelsen i et års tid. Grunden til, at jeg stillede op til skolebestyrelsen, var at få et større indblik i, hvad der sker på og omkring skolen. At være med til at tage beslutninger og komme med ændringer og ideer til at forbedre skolen og dens virke, så den det kan blive den bedste skole for vores børn... Jørgen: Begrundelsen for at gå ind i skolebestyrelsen ( ), var personlige oplevelser. Der var ting, som kunne forbedres og en drøm om, at Rundhøjskolen skulle være blandt de bedste. Jeg valgte sammen med de andre medlemmer at gå i arbejdstøjet i stedet for at være en del af fravalgskulturen. Fra starten blev der fokuseret på det overordnede/strategiske, som skulle danne grundlag for prioritering af indsatser. Igennem et langt sejt træk har bestyrelse og skoleledelse arbejdet seriøst med handleplaner, som kan stimulere læring og trivsel. Undervejs har vi selvfølgelig taget action på nødvendige konkrete tiltag, men tiden er nu moden til i højere grad at høste effekten af det strategiske arbejde. Vi er på vej ned i maskinrummet og ud over rampen med konkrete forbedringsforslag. Der er nu styr på, hvad man vil på skolen, en fornuftig økonomi og motiverede medarbejdere. Det er nu, det kan blive rigtig sjovt, at være med til at ændre konkrete ting på skolen - og så se super trivsel og mere læring. Klaus: Alle mine børn - Kasper, Max og Naja - er gået ud af Rundhøjskolen. Det har dog ikke forhindret mig i at fortsætte valgperioden ud. Når jeg ser tilbage på de ca. 7 år, jeg har deltaget i skolebestyrelsen, er det især de mange spændende diskussioner der har gjort indtryk, f.eks. regler for elevernes anvendelse af mobiltelefoner, sponsorstøtte til skolearbejdet, krav til skolens IT-system, elevernes madvaner (Fakta

7 /skolekantine) - der mangler aldrig emner. Men det har selvfølgelig også været interessant at deltage i ansættelsessamtaler for pædagogisk leder, udføre praktisk arbejde med istandsættelse af skolegården, prioritere sparerunder på skolen, og forsøge at holde styr på Mogens Toustrup s mange vilde idéer Jeg vil ønske god fornøjelse til de kommende nye medlemmer - det er et spændende arbejde hvor du har stor indflydelse og gør en forskel! Morten: Jeg har siddet i skolebestyrelsen i ca. 2 år. Jeg så først bestyrelsesarbejdet som en mulighed for at komme om bag kulissen - lære, hvordan Rundhøjskolen fungerer. Senere fandt jeg ud af, at skolebestyrelsen har mange muligheder for at påvirke den retning, skolen bevæger sig i. I de 5 år, Rundhøjskolen har været en del af min families hverdag, har jeg hørt mange forskellige meninger om skolen - også negative. Selvfølgelig er der plads til forbedring, men jeg har svært ved at genkende meget af det negative, jeg hører. Rundhøjskolen er en god skole med gode værdier. Skolebestyrelsen har i samarbejde med skoleledelsen arbejdet med en overordnet målsætning, der sigter mod endnu bedre trivsel og læring. Nu er der ved at blive sat konkrete handlinger i gang et eksempel er det kommende idrætsskole-projekt. Alle disse gode historier og tiltag skal nu kommunikeres ud over scenekanten - og det er noget skolebestyrelsen og ledelsen har stort fokus på. Samt to medarbejderrepræsentanter: WANTED! Michael Bendix, lærer: Min motivation for at stille op til valget som medarbejderrepræsentant til Skolebestyrelsen var, at jeg var blevet valgt til tillidsrepræsentant for lærerne på Rundhøjskolen. Jeg mener, det er vigtigt at sidde i forskellige udvalg for at have størst mulig indsigt og indflydelse i arbejdet på skolen. Derudover er samarbejdet med mange forskellige mennesker spændende og udfordrende. Vi diskuterer og arbejder sammen om vores fælles mål! - At gøre Rundhøjskolen endnu bedre både for elever, forældre og personale!!! Faouzi Tscherning: Jeg er først og fremmest gået ind i skolebestyrelsesarbejdet på opfordring fra mine kolleger. Jeg har været med i skolebestyrelsen før og synes stadig, det er meget spændende blandt andet at repræsentere sine kolleger. Jeg har været ansat på Rundhøjskolen i mange år og vil gerne arbejde for, at det bliver en bedre arbejdsplads for alle. Der er derfor brug for en god kommunikation mellem skolebestyrelsen og personalet, så vi hver især ved hvad hinanden arbejder med. Derudover sidder skolens leder og skolens souschef/pæd. leder (Dorthe Kjærulff) også i bestyrelsen og fungerer som sekretær på skolebestyrelsens møder. Efter sommerferien vil der blive udsendt detaljeret køreplan for det kommende skolebestyrelses- valg, og I som forældre vil som sædvanlig gøre jeres indflydelse gældende til gavn for skolen. For uden samarbejde går det ikke. 7

8 2000 timers idræt pr. elev på Rundhøjskolen - Én times bevægelse om dagen for større trivsel og læring Af Dorthe Kjærulff, Pædagogisk leder. 60 minutters bevægelse om dagen det er Sundhedsstyrelsens klare anbefaling (læs mere på eller Vi vil på Rundhøjskolen have sunde børn, der trives og har overskud til at lære og udvikle sig. Derfor vælger vi nu at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling: Fra august 2010 vil alle elever fra klasse på Rundhøjskolen dagligt få 60 minutters idræt/bevægelse det svarer til, at hver eneste af vores kommende 0. klasseselever, når de forlader skolen efter 9. klasse, har haft 2000 klokketimers idræt i skoletiden! Og der vil vel og mærke ikke blive skåret ned på de andre fags timetal. Aktive og glade børn Idrætskulturen har altid været fremherskende på Rundhøjskolen med fodbold og håndboldlinjer i 10.klasse og elitesportsklasser (ESAA) på klassetrin. Vi kan se, at denne idrætskultur har en positiv effekt, ligesom forskning viser, at aktive børn med bedre kondition opnår bedre evne til at koncentrere sig, hvorved der 8 er skabt et forbedret fundament for generel indlæring. Idrætsskolen er for alle børn, og der vil være fokus på, at det skal være sjovt at være aktiv. Aktiviteterne skal være mangfoldige og indeholde elementer, der gør det muligt for alle at være med. Aktive børn er glade børn med større trivsel, overskud og selvværd, hvilket ligeledes smitter af på paratheden til at modtage læring. Aktive børn med bedre kondition vil have en generel bedre helbredstilstand såvel fysisk som psykisk. Idrætten arbejder med rammer, regler, medbestemmelse og ansvarlighed, såvel individuelt som kollektivt. Eleverne sættes i udfordrende situationer, der kræver vilje, målforfølgelse og engagement. Idrætten er unik i forhold til at arbejde med elevernes sociale kompetencer. Og så er vi slet ikke i tvivl om, at den daglige motion vil have afsmittende virkning på elevernes indlæring. Idræt, bevægelse og motorik På Rundhøjskolen vil idrætsskolen bl.a. betyde følgende: - En struktur med idrætstimer, bevægelsestimer og motorisk træning ved skolens idrætslærere, samt idrætsaktiviteter i SFO - - Et højt fagligt niveau i de idrætslige aktiviteter, som bemandes med specialister og ikke mindst lærere, der brænder for sagen. - I indskolingen vil der være fokus på elevernes motoriske udvikling. De vil blive screenet/testet, og der vil blive fulgt op med motorisk træning tilpasset den enkelte elevs niveau - Vi følger udviklingen af elevernes form via tests, bl.a. gennem SundSkoleNettet.dk. Testenes form og udførelse tager hensyn til den blufærdighed den enkelte kan have på området og skal ikke bruges til sammenligning og konkurrence kun til at følge den enkelte elevs egen udvikling og tilpasse aktiviteterne dertil - Stævner, idrætsdage, foredrag, idrætsevents m.v. vil tilføre ekstra liv og fællesskab til skolen - Idræts/legeambassadører vil blive en del af frikvartererne. Ældre elever vil blive brugt som rollemodeller.

9 på på og Idrætsskolen - et nyt fællesskab, et nyt image, en ny tankegang Der er fuld opbakning til projektet og stort engagement blandt personalet på skolen. Vi arbejder nu med at udbrede dette engagement til elever og forældre, hvor vi dog indtil videre kun har mødt positive meldinger. Alle erfaringer med lignende projekter vidner om, at der vil komme op- og nedture. Formkurven vil være svingende hos både elever, personale og forældre. Derfor er der brug for tålmodighed og ikke mindst opbakning undervejs. For at sikre udvikling, motivation og evaluering har vi prioriteret at ansætte en idrætsskolekoordinator, som hele tiden følger op på, at vi arbejder hen imod målene, og at der er sammenhæng og engagement hele vejen igennem. Chris MacDonald arrangement den 19. august Vi vil skyde projektet i gang med et stort forælder og personalearrangement med foredraget Strong Body Strong Mind underholdning med meninger af Chris MacDonald den 19. august Vi glæder os meget til at komme i gang med idrætsskolen til at se aktive børn igennem hele skoledagen, som trives, lærer og er glade! Vil du have klogere børn, skal du sende dem på idrætspladsen. Det er en veldokumenteret sandhed, at fysisk aktivitet understøtter indlæringen hos både børn og voksne Det handler om, hvilke vaner vi skaber for børn i dag det vil sige for morgendagens voksne En stor canadisk undersøgelse, den såkaldte Trois Riviersundersøgelse, viser at unge, som tilbringer noget mindre tid i de teoretiske fag og i stedet havde mere idrætsundervisning, præsterede lige så godt, eller til og med bedre, i de teoretiske fag. (fra svensk rapport Varför idrott och fysisk aktivitet är viktigt för barn og ungdom læs mere Chris MacDonald bor i Danmark, men kommer oprindelig fra USA. Med en solid baggrund indenfor fysiologi, ernæring og psykologi og som grundlægger af Sundhed i Balance og Strong Body Strong Mind-koncepterne, er Chris MacDonald blevet pioner indenfor sund og aktiv livsstil. Chris MacDonalds styrke ligger i hans enestående evne til at kommunikere til et bredt publikum på en måde, som man forstår og bliver inspireret af. Chris MacDonald lever efter en filosofi, der i korte træk går ud på, at hvis man ikke forstår tingene, så kan man ikke lære det, og hvis man ikke er inspireret, så kan man ikke implementere det man lige har lært. (læs mere på 9

10 Af Trine Rohde, lærer. I januar var Pernille Søborg og undertegnede på et forberedelsesbesøg i Rzeszow i Polen for at lave en ansøgning til et nyt Comeniusprojekt omhandlende idræt, leg og læring. Comenius er et europæisk samarbejde, hvor skoler arbejder sammen på tværs af landegrænser om forskellige temaer. EU er med til at finansiere Comenius, og det projekt, vi søger deltagelse i, er et toårigt projekt. Rundhøjskolen har tidligere deltaget i to Comeniusprojekter. Det sidste sluttede i 2007 og handlede om vand. Denne gang er temaet Idræt, leg og læring, hvilket passer godt ind i vores profil som idrætsskole. Under vores besøg i Rzesow skulle vi skrive vores ansøgning, hvilket var et større arbejde, end man umiddelbart skulle tro. Der er mange sider, der skal udfyldes, og der er sprogbarrierer, som skal overvindes. Denne gang var vi kun tre sproggrupper repræsenteret, nemlig polsk, engelsk og dansk, hvilket gjorde arbejdet en del lettere. Arbejdssproget er engelsk, og ansøgningen skal laves på dette sprog. Det kan være svært at blive enige om de enkelte detaljer i en ansøgning, når man udover sprogproblemerne også har meget forskellige pædagogiske baggrunde. Jeg synes dog, at det med til at gøre dette samarbejde så spændende at deltage i. Pludselig får man nemlig sin egen pædagogik og 10 læringsstil sat overfor noget, som er meget anderledes, og så skal man tage stilling til nogle ting og forslag, som man slet ikke er vant til som en dansk lærer. Eksempelvis er der på den polske skole et meget tydeligt hierarki, hvor de ældre lærerinder (der er kun ansat to mandlige lærere på skolen begge idrætslærere) bestemmer og sætter dagsordnen. Desværre er deres engelsk ikke særligt godt, så al kommunikation går igennem de unge lærerinder, som ikke har meget at sige. Dette er en sjov proces at deltage i, eftersom vi er vant til, at alle har lige stor indflydelse på beslutningerne. Men sådan er det ikke i Rzeszow. Man bliver også opmærksom på, hvor forskelligt vi vægter tingene i de tre lande, men igen er det en sund oplevelse at få. Ikke alt er nødvendigvis bedst på den danske måde. Sprogbarriererne blev dog hurtigt overvundet, og vi fik lavet en rigtig god ansøgning, som vi selvfølgelig håber på bliver godtaget. Dette får vi desværre først svar på sidst i juni måned. Med i projektet er White Hill Primary School fra Halifax i England, skolen i Rzeszow, Polen og en skole i Karditsa i Grækenland. Alle tre skoler var med i vores sidste projekt om Vand, og på grund af vores gode samarbejde sidst har vi valg at gå sammen igen. Derudover er der denne gang en skole med fra Rom, Italien. Alle fire skoler er indskolings- /mellemtrinskoler og har elever til og med 5. Klasse. Vi har derfor besluttet at projektet først og fremmest skal foregå i indskolingen, men fællesarrangementer kan/vil inkludere mellemtrinnet. Udover at skrive ansøgning fik vi lidt tid til at se skolen og tale med nogle af de efterhånden gode venner, som vi har fået på skolen. Både Pernille og jeg har været i Rzeszow før, og flere af eleverne kunne huske os fra de tidligere besøg, hvilket var lidt sjovt. Vi deltog i undervisningen, og de præsenterede os for en del af deres traditionelle lege. En aften var vi til en polsk-aften med traditionel musik, sang og kanetur. Hvis vi bliver godkendt, så skal Rundhøjskolen være vært ved det første af planlægningsbesøg i oktober måned. Her skal 2-3 lærere fra hver skoler planlægge årets arbejde, koordinere vores fælles projekter samt opleve den danske skole og kultur. Derudover har vi besluttet, at når vi er på hinandens skoler, så skal vi undervise eleverne i vores traditionelle lege og sportsgrene. Derfor håber jeg på at kunne skrive mere om dette i efteråret om diverse græske, polske, italienske og engelske lege.

11 Af Vicki Visbech, lærer. Da jeg læste om essaykonkurrencen Fælles om fremtiden, var jeg slet ikke i tvivl om, at 6.b skulle deltage. Konkurrencen var udstedt af Århus kommune som et led i projektet 100 dage med fokus på børn og unges ønsker om fremtiden i Århus. Konkurrencen opfordrede eleverne til at tænke kreativt og gav rig mulighed for at lade drømme og ønsker betyde mere end økonomi og sure realiteter. I en hverdag hvor læringsstile og individuelle behov fylder mere og mere, er eleverne også blevet mere bevidste om, hvilke faktorer der har indvirkning på deres egen læring. Hvem er bedre til at udtrykke sig om skolens muligheder og fremtidige behov end dem, der sidder på forreste række dagligt, nemlig vores elever. Konkurrencen var en oplagt mulighed for at lade eleverne komme til orde, og eleverne i 6.b modtog opgaven med stort engagement og var med på ideen fra start. Der var endda elever, der ville skrive om natten for at få et godt resultat, hvis det var det, der skulle til. Stemningen var høj også højere end normalt, når der gives en skriftlig opgave. Faktisk var begejstringen så stor, at vi tog os selv i at snakke om, hvad man skulle have med til Rusland, hvad vi skulle opleve, og hvem der skulle bo hvor.. jo optimismen fejlede ikke noget. Afleveringsdatoen kom, og vi havde 21 rigtig gode bud på, hvordan drømmeskolen skulle se ud, og hvad den skulle kunne præstere for at give lige muligheder til alle elever. Vi læste hvert enkelt bud op og sluttede af med en hemmelig afstemning. Hvilket essay var det bedste, hvilket skulle repræsentere 6.b i konkurrencen? Simon Palm Karottkis essay fik flest stemmer og blev sendt til Børn & Unge d.13.april. Tilbage var nu kun at vente. Vi vidste, at vinderen ville blive offentliggjort til et arrangement i Rådhushallen lørdag d. 24. april. Derfor var det en stor overraskelse, da jeg allerede to dage efter, vi havde sendt Simons bidrag, modtog en mail med overskriften: Rundhøjskolen er vinder af en tur til Skt. Petersborg. 6.bs reaktion var dog noget uventet. Da jeg havde fortalte, at vi havde vundet, var der ikke én, der sagde noget. De troede simpelthen ikke på mig. Da det endelig begyndte at gå op for dem, at det var sandt, bredte en festlig stemning sig i klasselokalet. Simon blev båret rundt i kongestol, eleverne krammede i hinanden, og jeg er ret sikker på, at vi forstyrrede undervisningen i de tilstødende lokaler med vores jubelråb. Til arrangementet i Rådhushallen mødte mange elever og forældre op. Simon fik overrakt et diplom på scenen sammen med eleverne fra 6.b. Ud over diplom og håndtryk gav rådmand Jakob Bundsgård også Simons essay et par ord med på vejen. Simon havde beskrevet sin perfekte skoledag lige fra, hvordan undervisningen skulle være, til lærerens rolle og ned i detaljer omkring skolens faciliteter. Det var også denne helhed, som udvalget var faldet for, og dette blev trukket frem i begrundelsen. Tilbage står vi nu med en masse praktiske spørgsmål og en masse planlægning. Men én ting er sikkert: vi skal til Skt. Petersborg i efteråret 2011, og vi glæder os. 11

12 Af Simon Plam Karottki, 6.b Rundhøjskolen Min fremtidige skoledag: Jeg cykler til skole, ad den cykelsti der er lavet for at sikre elevernes og for den sags skyld også lærernes rute til skolen. Det er torsdag, så jeg skal ligesom når jeg møder om tirsdagen, møde op i drengenes omklædningsrum hvor der er rent og skinnende. Jeg klæder om og løber op i gymnastikhallen, hver skole har jo en eller flere, små gymnastiksale og en stor gymnastikhal, og ser at de andre klasser, en fra hver årgang i mellemskolingen, allerede sidder på deres pladser og venter på at en af de tre lærere tager ordet. Hallen er delt op så der er mange sjove ting at lave. Vi bliver delt op i blandede hold og bliver sendt rundt hvor vi laver forskellige discipliner. Nu skal vi ned og bade og der dufter godt da vi træder ind under brusehovedet. Så, da vi har klædt om, går vi op til vores klasser hvor læreren sidder og venter på at alle er i klassen, så vi kan begynde undervisningen. Vi har dansk og vi starter ud med at læse i en bog som hele klassen har fået udleveret. Siderne er ikke gamle og slidte men velholdte så det er let at læse i dem. Nogle af os sætter os ud i bibliotekshaven hvor der er fred og ro til at sidde og læse. Det begynder at regne, men der er heldigvis glastag over os så det gør ikke noget, medmindre man bliver forstyrret af regndråbernes slag mod glasset. Læreren kalder på os og siger der er frikvarter. Vi går ned i den ene skolegård, der er to; en til de store elever og en til de små elever. Her er mange spændende ting at lave, de fleste fra vores klasse løber over til volleyball banen og spiller rundboldt. Vi skal ind igen, vi har matematik og vi skal lave noget rigtig sjovt; vi laver matematik hvor man samtidig får rørt sig en masse, for der ligger en måtte der ligner en lommeregner. Man skiftes til at hoppe på den og udføre forskellige regnestykker, mens dem hvis tur enten ikke er kommet endnu eller er overstået 12 regner i matematik hæftet. Nogle begynder ligefrem at svede efter de har haft deres tur, mens andre bare lige skal have pusten. Pludselig skal jeg rigtig meget på toilet, så jeg går op til vores smartboard og skriver at jeg er gået på toilet. Mens jeg er på vej derned tænker jeg at det er godt at der er bygget en bærbar computer ned i all bordene. Engang var der aldrig plads til at man kunne lave projektopgaver på computerne, for mediet var altid fuldt booket. Men nu er der ikke computere på mediet, der er bare bøger og cd er, for der er i stedet en computer til hver elev indbygget i klassens borde og også i lærerens, forskellen er bare at lærerne kan tage deres med hjem, det kan vi ikke, samt at der er et smartboard i alle klasser. Pludselig er jeg ved toilettet, der er rent og dufter godt. Jeg går ind på toilettet og ser at loftet er tømt for spindelvæv, væggene for graffiti og gulvet for jord og sand fra dagen før. Jeg har ikke lyst til at sidde hvor alle andre har siddet, så jeg går over til væggen og tager en ekstra tyk serviet formet som et toiletbræt og ligger på toiletbrættet. Jeg kunne også bare stå op hvilket er meget nemmere, men der står på væggen at jeg skal sidde ned for at brættet ikke bliver svinet til. Da jeg har vasket finger, tørre jeg mine fingre i nogle servietter man kan tage ned fra en beholder der hænger på væggen. Nu går jeg op til klassen, da jeg kommer derop siger læreren at der er spisepause. Jeg går ligesom de andre elever, der skal købe, ned til kantinen. Her står et langt ovalt bord fyld med en masse forskelligt mad. Jeg smider en tier i automaten og den åbner sig for mig. Nu går jeg ind og tager for mig af de lækre og sunde retter. Jeg tager noget salat og lidt kylling, hvorefter jeg går op til klassen og spiser min mad. Det er lækkert og jeg når lige at spise det før det ringer til frikvarter igen. Denne gang spiller vi ikke rundboldt, men går rundt og snakker og prøver lidt forskellige af de aktiviteter der er. Det er rigtig sjovt men nu skal vi ind. Vi har klassens time det har vi en gang om ugen. Vi snakker om elevernes samvær og om hvordan det går. Nogle åbner sit hjerte op og fortæller om hvordan en anden har irriteret ham eller hende. Læreren får løst problemet hurtigt og alle er glade. Jeg retter mig op i den dejlige kontorstol og tænker at det er godt at læreren kan snakke om tingene uden nogle bliver sure. Da der stadig er noget af timen tilbage når alle eleverne har fået klaret deres problemer, begynder læreren at snakke om vores årlige tur. Hvert år kommer man på en tur hvor man overnatter en weekend eller måske en hel uge. Det er helt tilfældigt hvilke steder man skal hen så man bliver altid overrasket. Da læreren siger at vi skal til Sverige jubler klassen og lidt efter får vi fri. Det var så min skoledag!

13 Mit liv som lærer på Rundhøjskolen Af Ulla Jordhøj, lærer endnu ;-) Som færdiguddannet lærer fra Århus Seminarium i 1971 med engelsk og idræt som linjefag, drog jeg til Odense med et stipendium til et års uddannelse på DHL idræt. I august 1972 søgte jeg lærerstilling i Århus og kom til samtale hos daværende skoleinspektør Peder Pedersen. Jeg fik jobbet som årsvikar med 18 timers idræt om ugen på skemaet, en 1. klasse til dansk og 6./ 7. klasse til engelsk. På det tidspunkt var det helt normalt at starte med en 1. klasse, når man som færdiguddannet skulle begynde sin karriere som lærer. De første år står stadig lysende klar i min erindring. Rundhøjskolen havde 750 elever, og der var ansat over 50 lærere. Jeg havde fået min drøm opfyldt, masser af idræt og min egen klasse i dansk. Jeg glædede mig hver dag til nye udfordringer, for det var det, 24 år og med et stort ansvar, lårkort, som moden foreskrev og meget ung. På dette tidspunkt var det nødvendigt for mig at svinge med mine nøgler, for ikke at blive forvekslet med en 10. klasses elev. Rundhøjskolen var også på det tidspunkt en traditionsrig skole med Luciafest, skolefest og forårskoncert, desuden med loppemarkeder, hvor indtjeningen gik til skolens nye lejrskolehytte i Addit. Alle deltog med iver og glæde i disse arrangementer. Jeg brugte meget fritid på min arbejdsplads ikke kun af pligt, men fordi jeg fandt glæde i at gøre noget for og sammen med skolen. Forældre og lærerforeningen, som stod for disse loppemarkeder, var unikt for Rundhøjskolen og i mange år har jeg været medlem af bestyrelsen. I dag går tiden med at arrangere bankospil og fodboldturnering desværre er vores medlemstal dalende, hvilket jeg ikke forstår, så FOLF er måske på vej ud? Efter min første 1. klasse, som jeg afsluttede efter 10. klasse, kom der flere til. Jeg startede op forfra tre gange og afsluttede efter 10. Klasse, dog med to klasser til dansk på en gang. Eleverrnes ve og vel har altid ligget mig på sinde, det var mine børn, som jeg skulle sørge for fik en god og indholdsrig skoledag med masser af omsorg og læring. Det er nok det at have den tætte kontakt med eleverne, som jeg kommer til at savne mest. I mit arbejde deltog jeg aktivt og med engagement i samtlige arrangementer. En overgang, hvor der var tradition for, at lærerne opførte den årlige skolekomedie hvert andet år, var jeg henholdsvis på rollelisten eller instruktør. Den tid var rigtig sjov, og der var sammenhold og kammeratskab blandt kollegerne, som også rakte til det private liv. Ole, som jeg er gift med og mange rigtig gode venner, som jeg fortsat vil dyrke. På det tidspunkt, hvor skolen blev afdelingsopdelt, valgte jeg indskolingen. Det var her, jeg fik opfyldt de største udfordringer. For at få mere indsigt i den første læsning tog jeg en diplomeksamen i dansk. Dette var virkelig en ahaoplevelse, hvor jeg fandt min hylde denne fantastiske oplevelse at være med til at føre eleverne ind i den første læsning og skrivning, var noget jeg brændte for. Dette kunne også bruges til at komme til at undervise på skolens kompetencecenter, hvor jeg kunne hjælpe de børn, som havde behov for ekstra støtte specialundervisning. I de år jeg har været lærer på Rundhøjskolen, har jeg ikke kun engageret mig i undervisningen om dagen. I en årrække har jeg undervist i drama og syning i ungdomsskole og været leder af aftenskolen i FOLF`s regi og undervist i syning og gymnastik.. Når jeg nu afslutter mit arbejdende liv på Rundhøjskolen, så kan jeg se tilbage på nogle fantastiske år med et dejligt arbejde, nogle dejlige børn, et godt samarbejde med forældre og nogle dejlige kolleger TAK for det. 13

14 Kære elever, forældre og ansatte på Rundhøjskolen! Jeg hedder Sara og er 26 år. Jeg er færdiguddannet lærer pr. juni 2010 og har været så heldig at blive ansat på Rundhøjskolen, hvor jeg skal undervise i tre at mine linjefag, nemlig dansk, tysk og idræt. Derudover har jeg som linjefag dansk som andetsprog, hvilket jeg også håber at kunne komme til at arbejde med på Rundhøjskolen. Til daglig bor jeg i Højbjerg med min kæreste og min søn, Magnus. Jeg har gennem hele livet dyrket meget gymnastik både på konkurrence og på motionsplan og har nydt den alsidige kropsbevidsthed samt de mange gode oplevelser, det har givet. Derudover har jeg stor erfaring med undervisning af børn og unge, da jeg i mange år har trænet forskellige gymnastikhold samt arbejdet som medhjælper på Rosenvangskolen. I min fritid nyder jeg at løbe en tur, bygge en sandkage med Magnus eller læse en god bog. Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af Rundhøjskolen og lære jer alle at kende! Kærlig hilsen Sara Middelhede Hej! Jeg hedder Lasse og er ny fysik/kemi, matematik, musik og samfundslærer på Rundhøjskolen. Jeg har fået besked på at skrive noget om mig selv, så det må jeg nok hellere gøre. Jeg er gift med Tenna og sammen har vi Sille der er 3 år. Tidligere har jeg i mange år været musiklærer på musikskoler og efterskoler rundt omkring i landet. Når jeg ikke underviser eller er sammen med min familie, spiller jeg musik i en række bands. Men der er desværre ikke nogen af os, der pæne nok til at være kendte. Før jeg blev tyk og doven kørte jeg også cykelløb, selvom jeg næsten aldrig vandt. Jeg kommer oprindeligt fra Esbjerg, hvor jeg gik på musikkonservatoriet og øvede mig rigtigt meget på min guitar. Hvis I ikke kender Esbjerg, så er det den by, der lugter lidt af fisk, men har et fodboldhold, der ligger mange pladser over AGF. Jeg glæder mig til at starte på Rundhøjskolen. Vi ses efter sommerferien! Mit navn Rasmus Dalager Jørgensen, og jeg skal pr. første august være lærer på Rundhøjskolen. Jeg er oprindeligt fra Århus men har boet de sidste 6 år i Silkeborg. I 2007 dimitterede jeg fra Silkeborg Seminarium med linjefagene matematik, biologi, samfundsfag og idræt. I de sidste 3 år har jeg arbejdet som lærer på Balleskolen i Silkeborg. Jeg glæder mig til at møde jer, og ser frem til et spændende samarbejde med kollegaer, forældre og elever. Mvh. Rasmus 14

15 15

16 RUNDHØJSKOLENS AKTIVITETSKALENDER FOR ANDET HALVÅR 2010 Sommerferie Første skoledag Chris McDonald arrangement lørdag den 26. juni tirsdag den 10. august onsdag den 11. august 1. til 10. klasse møder kl. 8:00 i hallen 0. klasse møder kl. 9:00 i hallen torsdag d. 19. august kl. 19:00 i hallen Emneuge uge 41 Skolernes motionsdag Efterårsferie FOLF banko Møde for kommende 0. klasser fredag d. 15. oktober lørdag den 16. oktober søndag den 24. oktober torsdag d. 4. november 19:00 til 21:00 i hallen torsdag d. 2. december 16:30 til 18:30 på lærerværelset Luciafest torsdag d. 8. december kl. 18:00 til 21:00 Juleferie lørdag d. 18. december søndag den 2. januar