Delegeretmødet. tilbageblik og nye udfordringer. Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delegeretmødet. tilbageblik og nye udfordringer. Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd"

Transkript

1 Delegeretmødet tilbageblik og nye udfordringer Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd TAT en Nr årgang marts 2006

2 Indhold Delegeretmødet 27. april 5 Præsentation af den foreløbige liste over opstillede kandidater. Inaktivitet - en fremtidig udfordring Blodpropper og hjertekarsygdomme dræber tusindvis af danskere. Først nu begynder vi at fokusere på inaktivitet i arbejdsmiljøindsatsen. 8 Af en leders dagbog Som menneske lever vi i dag en meget tidspresset tilværelse. Vi skal lære at prioritere indsatsen i de tusindvis af tilbud i vores liv. Medlemmerne taler 22 57% af vores medlemmer mener ikke at efterlønnen skal bevares uændret. 27% mener at folkepensionsalderen skal sættes op. Sundhedsfremmetiltag i Ankestyrelsen Ankestyrelsen vil skabe rammer for den enkelte til at træffe de gode valg. 26 Læs mere om TAT en DK ISSN TAT i Fleksjobordningen 10 Ny stress-aftale i det offentlige 13 Udvikling er udfordringen 18 Webnyt 19 Foreningsmeddelelser 20 Sundhedsfremme på arbejdspladsen 24 Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Niels Hemmingsens Gade DK 1153 København K Telf.: Fax: web: Næste nummer udkommer juni 2006 Forsidefoto: TargAd Den Store Krig 30

3 Leder Af Lars B. Eriksen, Formand Ytringsfrihed At være embedsmand og dermed den synlige del af vore forskellige ministerier og styrelser har altid været en del af vores dagligdag. Der står respekt om vores arbejde, og vi er ikke uden stolthed over det, som vi er budbringer for. Denne ånd og identitet har også været en del af vort indre bolværk, der har beskyttet os, når vi har oplevet modgang eller er blevet kritiseret. Ofte er kritikken et udslag af frustration og en umiddelbar reaktion på vores handling. Med de nye kommunikationsformer og øget brug af internettet er der pludselig opstået et nyt rum, hvor man helt uden ansvar og personlig konfrontation kan komme til orde og udtrykke sin vrede mod hvad som helst. Er kritikken personlig og ikke rettet mod systemet, vil det stå ganske uimodsagt, fordi vi ikke offentligt går ind i tjenstlige sager og personlige forhold. Vi oplever derved at kunne stå total blottet og hængt ud i det nye rum uden nogen som helst form for beskyttelse. Fra at være systemets repræsentant bliver vi nu identificeret som systemet og dermed opfattet som de, der har fastsat love og paragraffer. Foto: Arkiv Forskellen er, at politikkerne kan og skal forvare deres synspunkter og bevæggrunde for fastlæggelse af lovbestemmelserne, hvorimod embedsmanden skal tie. Denne drejning af fokus væk fra systemerne og over på den enkelte embedsmand er en stor personlig belastning. Det at se sig selv hængt ud i et medie med stor udbredelse er meget ubehageligt og pludselig blive et samtaleemne i nærsamfundet, hvor folkestemningen hurtigt drager sine konklusioner. Derudover er det en belastning for den person, der bliver angrebet, at familien kan opleve isolation og andre urimelige sanktioner på grundlag af et meget ensidigt og unuanceret billede. Der må være en grænse for, hvad vi som embedsmænd skal finde os i. Begår vi fejl i tjenesten er der regler for, hvordan dette skal tackles, men hænges vi ud på nettet: Ja - så er det en anden sag. Alle har krav på et godt arbejdsmiljø og en god beskyttelse. Embedsmanden er lovgivningsmæssigt godt beskyttet overfor fysisk vold, men der synes et behov for beskyttelse i forhold til den vold, som brug af internettet giver mulighed for. Lars Bonde Eriksen 3

4 TAT i 2006 Af Lars B. Eriksen, Formand Så har vi igen lagt et år til rækken af de gamle kendte tal. Et år med sin helt egen dagsorden og store udfordringer. Velfærdskommissionens rapport har længe været genstand for debat og det politiske system arbejder med sit bud på samfundets udvikling. Sideløbende med dette arbejde er der i Globaliseringsrådet en dialog mellem de faglige organisationer og regeringen om, hvordan vi som samfund skal tackle den store åbning arbejdsmarkedet oplever i takt med arbejdskraftens frie bevægelighed, globale itløsninger og kommunikationens stadige udvikling. Det er som om verden bliver mindre og mindre. Ingen er i tvivl om, at vores kreativitet og idérigdom, omstillingsparathed og konstante kompetenceudvikling er bærende elementer i fremtidens samfund, hvor energikilden til samfundets udvikling er fastholdelse af arbejdskraftens faglighed. Det danske samfund oplever i disse år et stort pres på velfærdsstaten. Vi kan inden for få år se frem til mangel på arbejdskraft som følge af, at de store årgange er ved at takke af for at gå på pension, og de små efterkrigsårgange er for små til at dække behovet for arbejdskraft. Dertil kommer en fejlslagen integrationspolitik. Integrationen i samfundet skal øges for at flere hænder kan blive aktive. Og det skal ske på en mere aktiv måde end i dag. Det er uhørt at se så mange passive kompetencer i vort samfund, som endnu ikke er blevet aktiveret. Ved en større fælles indsats vil vi kunne få udbytte af de ledige hænder i en positiv produktion i bred forstand og samtidig opbygge en mere direkte dialog, hvor vi naturligt vil opnå større forståelse for hinandens kulturelle egenart og tankesæt. Slutresultatet bliver styrke gennem forskellighed. Vi har i foreningen haft mange gode oplevelser i brugen af vores hjemmeside. Der er en stor besøgsrate, og rigtig mange deltager i vores små analyser. Vort sidste initiativ med at sende en række spørgsmål til medlemmerne, har givet rigtig mange svar tilbage. Det var en dejlig oplevelse at få så meget feedback. Svarene er blevet analyseret og danner baggrund dels for vort fagpolitiske arbejde, dels en artikel i bladet. Denne form for direkte høring vil vi fortsat udvikle, fordi vi på denne måde kommer helt ud til medlemmerne, og derved får input som afspejler medlemmernes ønsker og behov. Der har længe været arbejdet for en forenkling af de gældende arbejdstidsregler. Der ligger nu en aftale, som mangler den endelige politiske afklaring. Der er nogle enkelte problemer med skiftetjeneste og dagarbejde. Dette vil der blive set på, men ellers kan vi se frem til en ny aftale, der skal træde i kraft til oktober Det skulle gerne blive en forenkling i forhold til det, vi kender i dag. Der arbejdes fortsat med udvikling af vores forening. Det er vigtigt, at vi ser fremad og dermed bliver i stand til at udvikle gode redskaber og initiativer for alle i foreningen. Der er mange ideer og emner, som vi skal arbejde med henover året. Et af de vigtigste temaer bliver nye fællesskaber, som jeg har stor tillid til vil løfte os videre i den fortløbende udvikling af foreningen. Og det er et fokusområde, vi har haft i mange år. Så bare, bare Tat det roligt, vi når det nok dette omkvæd var vi mange, der sang med på. I TAT opfatter vi ikke teksten som en sovepude, men mere en henvisning til at udvise tålmodighed. Godt nytår og jeg glæder mig til at byde velkommen til vores Delegeretmøde og Tillidsmandsmøde i april. 4

5 Delegeretmødet 27. april 2006 Meddelelser fra Sekretariatet Her præsenteres hovedbestyrelsens foreløbige liste over opstillede kandidater til TAT s hovedbestyrelse på det ordinære Delegeretmøde 27. april Listen er på nuværende tidspunkt ikke endelig, idet lokalafdelinger m.v. har mulighed for at indsende yderligere kandidatforslag. Eventuelle forslag skal være sekretariatet skriftligt i hænde senest fredag den 24. marts Forslag, der måtte indkomme efter udløbet af denne frist vil blive afvist. På sit møde den 25. januar 2006 har hovedbestyrelsen indgående drøftet den foreløbige kandidatliste og har i sin prioritering lagt vægt på særlige faktorer. Således har hensynet til, at hovedbestyrelsen også i de kommende år skal have sat yderligere skub i lederproblematikken, vejet tungt. Tillige har formandskabet lagt vægt på, at også yngre kræfter kan komme med nye idéer hvilket vi finder af stor betydning i forbindelse med intensivering af akkvisitive tiltag, så foreningen kan fastholde sit virke i de kommende år og medvirke til, at foreningens medlemstal kan vokse i årene fremover. Det bemærkes, at hovedbestyrelsen fremsætter forslag til vedtægtsændring der indebærer, at kassereren fremover ikke vælges ved direkte valg. Vedtægtsændringen vil træde i kraft umiddelbart efter vedtagelsen, hvorfor kassereren ikke vælges ved direkte valg på Delegeretmødet Hovedbestyrelsens indstilling til opstillingsliste er herefter følgende: Som Formand: Lars Bonde Eriksen, f. 1960, fiskeriinspektør (genvalg). Ansat i Fiskeridirektoratet som chef for Inspektorat Øst i Roskilde. E- mail: Lars Bonde Eriksen er 45 år, uddannet navigatør. Er ansat som fiskeriinspektør i Fiskeridirektoratet, Inspektorat Øst, i Roskilde. Har været formand for lokalafdelingen Officersforeningen af 1949 indtil han blev valgt som formand for TAT i Medlem af TAT s hovedbestyrelse siden Som Næstformand: Richard M. Hanlov, f. 1964, ICchef, Skat, (genvalg). Ansat i Skat som chef for inddrivelsescentret, København. Richard Madsbjerg Hanlov er 41 år. Efter endt handelseksamen blev han merkonom og tog siden Forvaltningsfaglig Afgangseksamen fra Danmarks Forvaltningshøjskole. Er ansat som chef for inddrivelsescentret, Skat, København. Har været beskæftiget med organisationsarbejde siden 1985 og siden 1993 været tillidsmand for TAT erne i Finansstyrelsen. Indvalgt i TAT s hovedbestyrelse Valgt som næstformand (fortsættes på side 6) 5

6 Delegeretmødet 27. april hovedbestyrelsesmedlemmer: Susanne Winkler Hansen, f. 1958, økonomichef (genvalg), ansat i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, København. Susanne Winkler Hansen er 44 år og ansat som økonomichef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ansat i staten 1977, indmeldt i TAT Har tidligere været ansat som konsulent i Økonomistyrelsen og været engageret i det lokale TAT-arbejde og i en periode tillige tillidsrepræsentant og formand for lokalafdelingen. Fra 2002 ansat i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ruth Holm, f. 1950, stiftskasserer (genvalg), ansat ved Aalborg Stiftsøvrighed. Ruth Holm er 52 år og blev i 1994 ansat som stiftskasserer (økonomi- og regnskabschef) ved Aalborg Stiftsøvrighed. Er bankuddannet. Er formand for Foreningen af stiftskasserere i Danmark, og dermed tillidsmand for Danmarks 10 stiftskasserere. Blev i 1999 indvalgt i TAT s hovedbestyrelse. Valgt som kasserer i Klavs Fremm, f. 1946, ekspeditionssekretær (genvalg), ansat i Arbejdstilsynet, København. E- mail: Klavs Fremm er 60 år. Ekspeditionssekretær i Arbejdstilsynet. Ansat som, HK er i Arbejdsministeriets departement 1982, tidligere formand for HK-klubben sammesteds. Tjenestemandsansat 1986 og valgt som suppleant til hovedbestyrelsen 1991, ordinært medlem siden Har i TAT-sammenhæng beskæftiget sig meget med teknologi- og arbejdsmiljø. Lars Ole Bech Petersen, f.1967, sekretariatschef (genvalg) med ansvar for personale og økonomi, ansat ved TeSe, Teknikog Serviceskolen, Ishøj. Lars Ole Bech Petersen er 36 år og ansat som administrationschef ved Teknisk Skole Ishøj siden Tidligere ansat ved Vestsjællands Handelshøjskoleafdeling i Slagelse. Er medlem af bestyrelsen for Sammenslutningen af TAT-medlemmer ved Er-hvervsskolerne (STATE), næstformand for sammenslutningen siden Lars Arly Rasmussen, f. 1961, maskinmester (nyvalg). Ansat som teknisk konsulent / leverandørinspektør i Arbejdstilsynet, Kolding. Lars Arly Rasmussen er 44 år og formand for Maskinmestre og Tjenestemænd i Arbejdstilsynet. Blev i forbindelse med MTA s fusion med TAT 1. juni 2003 overtalligt medlem af TAT s hovedbestyrelse. 6

7 4 suppleanter til hovedbestyrelsen: Ingolf Lindmark Olsen, f. 1951, afdelingsleder (nyvalg). Ansat i Direktoratet for FødevareErhverv, København. Ditlev Jan-Finn Ditlevsen, f. 1957, afdelingsleder (nyvalg). Ansat i substratafdelingen ved Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Københavns Universitet. Ditlev Jan-Finn Ditlevsen er 48 år. Tjenestemand ved Statens Seruminstitut, fra på Københavns Universitet. Uddannet industrilaborant og autorisation som bioanalytiker. Etablerede 2005 en samlet TAT-lokalafdeling på Københavns Universitet. Medlem af Universitetets hovedsamarbejdsudvalg og daglig arbejdsmiljø-leder ved instituttet. Ingolf Lindmark Olsen er 51 år og ansat som afdelingsleder i Direktoratet for FødevareErherv (det tidligere EU-Direktorat). Statsansat 1978, tjenestemand i Formand for TAT s lokalafdeling i DffE. Henrik Leonhardt, f. 1966, økonomichef (genvalg). Ansat Beskæftigelsesministeriets Administrations Center, København. Henrik Leonhardt er 36 år og ansat som regnskabskonsulent i Beskæftigelsesministeriets departement. Ansat i staten Blev tjenestemand og samtidig indmeldt i TAT. Har været aktiv deltager i TAT s arbejdsgruppe for ledere. Medlem af hovedbestyrelsen Gert Nielsen, f. 1955, pædagogisk konsulent (nyvalg). Ansat i Undervisningsministeriets Afdeling for Erhvervsrettede Uddannelser, København. Gert Nielsen er 50 år. Formand for TAT s lokalafdeling i Undervisningsministeriet. Udover de ovennævnte personer har hovedbestyrelsen pr. 31. januar 2006 modtaget forslag fra lokalafdelingen i Danmarks Statistik om opstilling til hovedbestyrelsen: Henrik Philip Jørgensen, f. 1972, Systemkonsulent (nyvalg) ansat i Danmarks Statistik, København. Henrik Philip Jørgensen er 33 år og ansat som systemkonsulent i Danmarks Statistik. Henrik har altid været fagligt engageret, og har siden 2001 været tillidsmand og formand for TAT-lokalafdelingens 44 medlemmer. 7

8 Inaktivitet en fremtidig udfordring En af fremtidens største udfordringer bliver, at medarbejderne rører sig for lidt Tungt og hårdt arbejde har gennem årene slidt mange mennesker ned, men fremover vil et af de største problemer på danske arbejdspladser være det næsten stik modsatte mangel på fysisk aktivitet. Kan og skal arbejdsgiverne gøre noget ved det, eller er det de ansattes ansvar at få tilstrækkelig motion i fritiden? I bladet Arbejdsmiljø gennemgås en aktuel rapport fra Arbejdstilsynet, der spørger om fysisk aktivitet i fremtiden skal være en del af arbejdsmiljøarbejdet, og samtidig prøver at udpege de problemer, der vil være fremherskende fra nu af og i hvert fald frem til Ifølge analysen findes der én udfordring, som måske er endnu større end mangel på fysisk aktivitet. Det forventes, at fremtidens arbejdsmarked vil bringe et generelt øget pres på det psykiske arbejdsmiljø. Dette underbygges af de seneste tal og statistikker, der viser, at antallet af indberettede psykiske lidelser til Arbejdsskadestyrelsen er næsten seksdoblet på seks år. Alene i 2004 kom der over nye sager. Den store dræber At fokusere på fysisk inaktivitet er et brud med traditionen om, hvad arbejdsmiljøindsatsen drejer sig om. Men blodpropper og andre hjertekarsygdomme dræber tusindvis af danskere og gør endnu flere syge, mens rigtige arbejdsulykker trods alt kun omfatter omkring 50 ulykker med dødelig udgang. Foto: Model Kan man overhovedet med udgangspunkt i arbejdsmiljøloven stille krav om et fysisk aktivt arbejde? Det er et spørgsmål, der endnu ikke er afklaret. Kan man give påbud til medarbejderne om, at flytte sig noget mere eller give glade smileys til dem, der gør det? I arbejdstiden eller I dag er det det enkelte menneskes eget ansvar at motionere i fritiden. Men kan man forestille sig, at det i fremtiden vil blive betragtet som i orden, for eksempel at holde træningspause i arbejdstiden? Det er noget af det, som arbejdsgivere, lønmodtagere, politikere og andre nu skal til at diskutere på baggrund af Arbejdstilsynets rapport. Med hensyn til det psykiske arbejdsmiljø mener rapporten, at der i de nuværende regler er mulighed for at gøre tilstrækkeligt. Men da de første tanker om at tage fat på det psykiske arbejdsmiljø blev fremlagt i 1980 erne og 90 erne, brød det også med nogle vaneforestillinger. Mange protesterede, fordi de mente, det var en utilbørlig indblanding i virksomhedernes liv. Kan vi mon forvente en lignende diskussion nu i forbindelse med fysisk inaktivitet? 8

9 Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen Tidligere pegede man på, at psykiske problemer også kunne stamme fra privatlivet. Fysisk aktivitet kan i princippet udmærket klares efter arbejdstid. Bolden er givet op til en ny og væsentlig debat. Nye pejlemærker Arbejdstilsynets nye rapport kommer, fordi de hidtidige planer er ved at løbe ud. I 1996 opstillede den daværende regering et handlingsprogram med titlen Rent arbejdsmiljø år På nogle områder er der sket fremskridt, men rent er arbejdsmiljøet endnu ikke. I 2002 prioriterede den nuværende regering fire problemer som særligt vigtige: Dødsulykker og alvorlige arbejdsulykker, tunge løft, ensidigt gentaget arbejde og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig satte man mål for, hvor mange skader på hvert af de fire områder der skulle fjernes inden udløbet af i år. Fra 2006 er der derfor brug for nye pejlemærker. Arbejdstilsynet har i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdsskadestyrelsen givet en udredning for situationen i dag, og hvad der kan forventes fremover. Rapporten er nu sendt til Arbejdsmiljørådet, og beskæftigelsesministeren har bedt rådet om at komme med bud på, hvad der skal prioriteres, og hvilke mål der skal opstilles. Fremtiden Rapporten ser på fremtiden ud fra to synsvinkler: Dels de risici, der vil findes, dels de sygdomme fra arbejdet, der vil være fremherskende. I forbindelse med farerne på virksomhederne er psykosociale risikofaktorer fremhævet, og ved helbredsproblemerne fremhæves hjertekarsygdomme og stress. Dårligt psykisk arbejdsmiljø kan føre til både stress og blodpropper, men det kan mangel på fysisk aktivitet også. Den risiko fremhæves med fede typer! Derudover fremhæves ulykker som et område, der stadig er blandt de vigtigste arbejdsmiljøproblemer. Antallet af dræbte og lemlæstede i forbindelse med arbejdsulykker er ganske vist faldende, men der sker stadig mange tusinde ulykker på danske arbejdspladser hvert år. I de senere år har der været megen diskussion om skader i forbindelse med edbmus. Rapporten nævner ensidige belastninger fra arbejde med computeren som et arbejdsmiljøproblem, det kan være relevant at sætte i fokus i de kommende år. Selvom problemstillingerne handler om fremtiden, så er et par traditionelle og mangeårige problemer stadig højaktuelle: Skader på huden og skader på hørelsen. Indeklima vurderes også stadig som et meget vigtigt problem på arbejdsmiljøområdet. Særlige grupper Endelig ser rapporten på, hvilke grupper mennesker der kan være grund til at sætte fokus på. Her fremhæves ikke mindst ældre lønmodtagere og indvandrere, hvor begge grupper vil omfatte flere personer i de kommende år. Ældre over 45 år rammes i dag oftere end andre af alvorlige arbejdsskader og tit med voldsomme konsekvenser i form af forholdsvis høj invaliditet. I forbindelse med indvandrerne peger rapporten på risici for konflikter og mobning, men derudover findes der ikke så meget viden om deres arbejdsmiljø. Rapporten kan læses i sin helhed på Arbejdstilsynets hjemmeside: 9

10 Formanden skrev et brev... Af Lars B. Eriksen, Formand Kære Mette Gjerskov, Velfærdskommissionens forslag om ændrede betingelser for ansatte i fleksjob vil betyde, at mange syge fravælger fleksjobbet og i stedet vælger at gå på førtidspension. Hidtil har fleksjob som hovedregel været fuldtidsjob, hvor fleksjobberen får udbetalt den laveste overenskomstmæssige løn og hvor der fastsættes forskellige skånehensyn, fx en lavere arbejdstid i forhold til den enkeltes arbejdsevne. Med Velfærdskommissionens forslag vil fleksjobberen kun modtage den laveste overenskomstmæssige løn for den aftalte arbejdstid og ledighedsydelse for de resterende arbejdstimer (op til fuld tid). Ledighedsydelsen udgør 91 pct. af dagpengene. Det vil få store økonomiske konsekvenser for alle fleksjobberne. Alle vil gå ned i indtægt. Faldet afhænger af, hvor mange timer man arbejder. For at få et fleksjob skal man have en varig nedsat arbejdsevne. Og der udarbejdes en ressourceprofil, der viser, hvor mange ressourcer den syge har. Det har været en meget positiv ordning, der har været til stor glæde for samfundet samt for de mennesker, der på denne måde fortsat har kunnet være i beskæftigelse. Gennemføres forslaget straffer man dem, der har gjort alt for fortsat at kunne være en del af arbejdsmarkedet. Man fjerner det økonomiske grundlag og sender dem i stedet for på livsvarig passiv ydelse. Det synes jeg er underligt, idet alle herunder Folketing, regering og Velfærdskommission taler om at sikre alle en tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvad synes du? Venlig hilsen Lars Bonde Eriksen Foto: Arkiv 10

11 Svar fra Mette Gjerskov... Af Mette Gjerskov, MF for Socialdemokraterne Socialdemokraterne vil ikke forringe fleksjobsordningen tværtimod! Fleksjobbere kan sagtens bidrage positivt på en arbejdsplads både fagligt og socialt. Jeg har selv en fleksjobber ansat på Christiansborg, og det havde jeg også i mit tidligere job. Det er min erfaring, at fleksjobbere udover den faglige indsats også bidrager til en oplevelse af, at vi har en rummeligere arbejdsplads til glæde for alle andre på arbejdspladsen. Derfor mener jeg selvfølgelig ikke, at fleksjobordningen skal forringes. Nej, den skal helt bestemt bevares, og samtidig udbygges, så alle fleksjobbere kommer i arbejde. Velfærdskommission vil forringe ordningen S siger nej Hvis velfærdskommissionens forslag bliver til lov, vil det få store økonomiske konsekvenser for alle fleksjobbere både dem i arbejde og dem, der prøver at finde et arbejde. Der er tale om en voldsom forringelse af fleksjobsordningen. Det fine og vigtige ved ordningen har netop været, at mennesker, der f.eks. som følge af en arbejdsskade, ikke kan arbejde fuldtid, stadig kan bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet svarende til deres formåen. Og samtidig sikres det, at de vil få en indkomst, der giver dem mulighed for at opretholde samme levestandard som hidtil. Ordningen er altså både til glæde og fordel for den enkelte fleksjobber, for virksomhed og for samfundet. Derfor vil Socialdemokraterne modsætte sig velfærdskommissionens forslag. Vi vil under ingen omstændigheder lægge stemmer til en forringelse af fleksjobbernes vilkår. Politisk handlen er påkrævet Samtidig erkender vi, at der er nogle problemer på fleksjobsområdet. I dag er godt personer visiteret til fleksjob, altså er der ingen tvivl om interessen og det store behov for fleksjob. Problemet er, at ledigheden ved overgangen til 2006 var på ca (knap 25 pct.)! Det er en stigning på ca. 27 pct. bare på et enkelt år. Ledighedsproblemerne for fleksjobbere stammer fra Beskæftigelsesministerens kontor, det er ikke den enkelte fleksjobber, der bærer skylden. Ministeren har nemlig ikke har været i stand til at sikre, at kommunerne hjælper fleksjobberne med at finde et arbejde, sådan som kommunerne har pligt til. Derfor er det Socialdemokraternes politik, at vi nu må tage nye metoder i brug for at få skabt et mere rummeligt arbejdsmarked. Helt konkret vil vi sætte ind i forhold til at stille krav til virksomhederne. Mange virksomheder har i dag daglig kontakt med den offentlige sektor, f.eks. via udlicitering af kommunernes serviceopgaver. Socialdemokraterne mener, Mette Gjerskov at det er rimeligt at stille krav til disse virksomheder igennem en social klausul. Klausulen kan f.eks. gå på, at en virksomhed skal have et antal fleksjobbere, seniorer og indvandrere ansat. De virksomheder der vælger at tage mest socialt ansvar skal belønnes (ligesom vi kender det fra erhvervspraktikordningen). Pengene skal komme fra de virksomheder, der ikke tager et socialt ansvar. At få skabt et rummeligt arbejdsmarked må ikke blive ved snakken. Det er Socialdemokraternes beskæftigelsespolitiske visioner, at det også bliver til virkelighed for det enkelte menneske. 11

12 Gratis MasterCard CO II Bank Tag et gratis MasterCard med på vinterferie og skub udgifterne til senere Det er ikke hver dag, man får noget gratis. Slet ikke et MasterCard, man kan betale og hæve kontanter med i det meste af verden. Ikke desto mindre er det tilbuddet til dig i CO II Bank og du behøver hverken at ßytte din lønkonto eller andet for at tage imod tilbuddet. Sammen med MasterCardet hører en kredit på kr. Det betyder, at der kan gå op til 42 dage, fra du bruger kortet, til pengene bliver trukket på din konto. Du kan altså skubbe noget af regningen fra vinterferien, så ikke alle udgifterne falder i samme måned. Kreditten gives på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Bestil dit gratis MasterCard allerede i dag. Ring til os på telefon Du kan også læse mere på om MasterCardet og de andre kontante fordele i CO II Bank. CO II Bank Þlial af Lån & Spar Bank A/S, København K, telefon , CVR

13 Ny stress-aftale i det offentlige Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen Siden begyndelsen af dette årtusinde har det været muligt at indgå partsaftaler om psykisk arbejdsmiljø, herunder mobning og sexchikane. Med arbejdsmiljøreformen er mulighederne for at indgå partsaftaler blevet udvidet til at omfatte fire hovedområder: Psykisk arbejdsmiljø, EGA [Ensidigt Gentaget Arbejde, red.], personlige værnemidler samt velfærdsforanstaltninger med visse begrænsninger, skriver bladet Arbejdsmiljø. Den første aftale, som handler om trivsel på arbejdet og psykisk arbejdsmiljø, blev indgået allerede i 2001 mellem CO-Industri og Dansk Industri, og i 2003 kom en aftale mellem Handelskartellet og Dansk Handel & Service om mobning og sexchikane. I år er der indgået aftale om stress mellem KTO og de amtslige og kommunale arbejdsgivere samt aftale mellem HK/Privat og Danske Fysioterapeuter om mobning og sexchikane. Partsaftaler Aftalen mellem KTO [Kommunale Tjenestemænds Organisation, red.] og de amtslige og kommunale arbejdsgivere fra april i år er en dansk udgave af den aftale, der er indgået mellem europæiske lønmodtageres og arbejdsgiveres hovedorganisationer. I denne aftale er vægten især lagt på forebyggelse, og ledelse og medarbejdere skal i fællesskab fastlægge retningslinier for indsatsen mod arbejdsbetinget stress.»dramatisk stigning i antallet af medarbejdere der bryder sammen.«aftalen kommer her med nogle konkrete anvisninger. Opmærksomheden og forståelsen skal øges, og problemerne skal identificeres, håndteres og reduceres. Det kan for eksempel handle om at analysere organiseringen af arbejdet, arbejdsvilkårene, kommunikationen på arbejdspladsen og faktorer som følelsesmæssigt og socialt pres, fornemmelse af utilstrækkelighed og manglende støtte. Ifølge aftalen er stress et fælles problem, og som sådan skal det løses. Det er stadig arbejdsgiverens pligt at sørge for, at arbejdsforholdene er sikre og sunde, men når der er aftalt retningslinier og gennemført arbejdspladsvurdering, er det i meget høj grad arbejdspladserne selv, der skal finde løsninger på stressproblemerne. Der skal som minimum være samme beskyttelse som i arbejdsmiljøloven. Forslag til problemløsninger Ifølge aftalen har parterne tilkendegivet, at når kommuner og amter har fastlagt retningslinier og gennemført APV [ArbejdsPladsVurdering, red.], har de vist vilje og evne til at løse problemerne med stress. Det betyder, at Arbejdstilsynet forventes at give de lokale parter det nødvendige råderum til selv at finde løsninger på eventuelle stressproblemer. Parterne er også enige om, at der skal gøres en fælles indsats for at få brugt aftalen i praksis. Det bliver i form af et personalepolitisk projekt, som løber af stabelen sidst i 2005, og som blandt andet skal munde ud i et idé- og inspirationskatalog og en stafet. Stafetmetoden indebærer, at en række kommuner og amter udvælges til at arbejde med temaet og forpligtes til at offentliggøre mål, metoder og resultater og så i øvrigt give stafetten videre til andre kommuner og amter.»industriens«model Når CO-Industri og Dansk Industri tager ud på arbejdspladser, der ønsker assistance til at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø, er de to en fra hver part. Partsaftalen mellem de to organisationer om trivsel på arbejdet og et godt psykisk arbejdsmiljø indebærer, at begge parter er med, når der skal leveres konsulenthjælp. Og det fungerer godt med repræsentanter fra begge parter, siger samarbejdskonsulent Benny Jensen 13

14 Ny stress-aftale i det offentlige fra Udvalget for Teknologi og Samarbejde, som er de to organisationers samarbejdsorgan. Et af de tilbud vi har, siger Benny Jensen, er gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af Arbejdsmiljøinstituttet om det psykiske arbejdsmiljø. På den måde får vi et samlet billede af, hvordan de ansatte oplever det psykiske arbejdsmiljø, og efterfølgende kan vi hjælpe virksomheden med at sætte processen i gang på de områder, hvor der er behov for en indsats. I aftalen er det nøje fastlagt, hvordan man skal agere ved eventuelle uoverensstemmelser. Først skal problemerne behandles i SU eller SIO, og hvis man ikke bliver enige her, skal konsulenter fra Teknologi- og Samarbejdsudvalget træde til. Om nødvendigt kan konsulenternes rapport blive sendt til CO-Industri og Dansk Industri, der hver især kan kræve spørgsmålene indbragt til voldgift efter de almindelige regler i Industriens overenskomst. Så vidt er det dog heldigvis ikke kommet i den tid aftalen har været i kraft, siger Benny Jensen. Det har hidtil været muligt at løse konflikterne ude på virksomhederne. Pensionsselskabernes erfaring At der er hårdt brug for aftaler på områderne psykiske lidelser, stress, depression og angst illustreres af de meget store stigninger i antallet af sager, hvor pensionsselskaberne skal udbetale invalidepensioner. Danica Pension og PFA gør tallene lidt forskelligt op, men hovedtendensen er klar: Der er en dramatisk stigning i antallet af medarbejdere, der bryder sammen på grund af presset hvad enten det er arbejdspres, pres fra privatlivet eller store livskriser, som de har svært ved at håndtere. De sager, vi får ind, er helt klart velbegrundede. Vi giver ikke mange afslag, og vi har lægekonsulenter, der vurderer hver sag nøje. Det siger underdirektør i PFA, Anette Damgaard, og tilføjer: Danskerne er bestemt ikke blevet mere sårbare eller pylrede. Det er meget alvorlige sager, og vi kan mærke en stor stigning. Den samme tendens gør sig gældende i Danica Pension, og begge selskaber udbetaler i øjeblikket mere i invalidepensioner og erstatninger for tabt arbejdsevne, end virksomheder og privatpersoner indbetaler for forsikringerne. I øjeblikket er det en meget dårlig forretning, men man kan vende det positivt: Så hjælper vi mange mennesker, der har det svært, siger underdirektør Tina Arnstrøm fra Danica Pension. Fokus på årsager I begge selskaber kan de se på sagerne, at der er mange forskellige årsager til, at medarbejderne bryder sammen. Et fællestræk er dog, at de har oplevet et meget hårdt pres på den ene eller anden måde gennem en lang periode, og så sker der noget, der får læsset til at vælte. Det er meget alvorlige sager, hvor en person måske taber hele hukommelsen og ikke aner, hvem vedkommende er, eller hvorfor hun eller han står foran en masse mennesker og holder oplæg, fortæller Tina Arnstrøm. En lille del af tilkendegivelserne stammer fra traditionelle psykiske sygdomme som skizofreni, men den største gruppe er klart stressrelateret, hvad enten symptomerne viser sig som depression, angst, koncentrationsbesvær eller manglende hukommelse. Det er ikke kun skilsmisser, der slår benene væk under folk. Mange af sagerne viser, at der er et pres på arbejdsmarkedet, hvor alle skal være så forandringsparate, leve op til mange lidt flydende krav og arbejde i selvstyrende grupper og teams. Det føles ofte mere stressende end tidligere, og det er ofte dygtige og engagerede medarbejdere, der bryder sammen, siger Tina Arnstrøm. 14

15 Løsningsmodeller I PFA forsøger man at fokusere på tidlig indgriben og forebyggelse. Når først en kunde er blevet langtidssygemeldt, kan det være svært at få vedkommende tilbage i job igen trods godt samarbejde med især de store virksomheder og kommunernes socialforvaltning. I mindre virksomheder er det et problem, at de ikke har råd til at have medarbejdere på fleksjob eller nedsat tid. I de store virksomheder er der stor opmærksomhed på problemet, og de henvender sig ofte til os og vores socialrådgiver for at få hjælp til at forebygge stress, siger Anette Damgaard. PFA samarbejder med forskellige læger og psykologer, der kan give målrettet og hurtig behandling. Det fører i nogle tilfælde til, at kunden kommer tilbage i arbejde, og ikke behøver at få pension resten af livet. I nogle tilfælde betaler PFA for behandling hos psykiatrisk Privatklinik eller andre steder ikke fordi de er forpligtet, men af hensyn til kunden, og selvfølgelig også fordi en livslang pension for det meste er meget dyrere. Foto: Arkiv Også i Danica benytter man psykologer og stresseksperter i håb om at kunne hjælpe kunden med at finde ind til problemernes årsag. Formålet er selvfølgelig, at vedkommende skal tilbage på arbejdsmarkedet igen. Flere og flere virksomheder har fokus på stress, og udover hjælpen til de enkelte medarbejdere hjælper vi også virksomhederne med forebyggelse i form af stresshåndteringskurser og hjælp til at udforme en egentlig stresspolitik, slutter Tina Arnstrøm. 15

16 Af en leders dagbog I efteråret 2005 lancerede Fødevareministeriet en coachordning for deres chefer. Dette initiativ skal ses i en samlet hele, hvor man forsøger at få iværksat nogle indgange til en opkvalificering af det at være leder, såvel personligt som fagligt. Selve coachingen udføres af Right og Kjerulff i deres lokaler på adressen Overgaden neden Vandet på Christianshavn. I forbindelse med selve forløbet bliver man personlighedstestet, for at få klarlagt hvilke sider af ens person, der fx bør være særlig fokus på. Jeg fandt emnet interessant og meldte mig. Heldigvis fik jeg en positiv tilbagemelding og lavede herefter aftale med den personlige rådgiver, som jeg fik tildelt. Det var med en vis usikkerhed jeg mødte op, idet emnet coaching nok var noget, jeg havde læst og hørt om, men aldrig rigtig regnet med skulle blive en del af mit liv. Modtagelsen var meget venlig og imødekommende. Lokalerne understøttede denne stemning, stuklofter, teakpaneler på væggene og en udsigt til kanalen og de gamle huse på Christianshavn - helt igennem en atmosfære, hvor det var nemt at åbne op og etablere den fortrolighed, der er så vigtig i denne form for samtale. Første møde var en beskrivelse af, hvem vi var, og hvilke ting vi arbejdede med. Herefter gled vi helt naturligt ind i en dialog om lederskab og de visioner og krav, der ligger til jobbet som fremtidens ledere. Især de forandringer lederrollen står over for, var temaer der blev diskuteret, fx nye krav fra personalet, arbejdsmarkedet og ikke mindst i forhold til den forretningsramme, der nu er hverdag også i den offentlige sektor. Det var en spændende samtale, hvor det hurtigt blev klart, at vi havde en god kemi og en fælles referenceramme. Coachen var hurtig til at læse, at det ikke var ledelse, der i første række krævede opmærksomhed. Det var mere på det personlige plan, jeg havde behov for en hjælpende hånd. Dette i forhold til mine prioriteringer og i den forbindelse mine ubevidste fravalg. Min personlighedstest understøtter ganske godt den måde, jeg er og arbejder på, og er derfor et godt redskab til at se og belyse, hvorfor det jævnligt går galt i forhold til min manglende evne til at sige nej. Engagement og lyst til at være med der, hvor man føler, man kan gøre en forskel kan også blive en sygdom i nogle forhold en klods om benet. Strukturering og prioritering var emner, der blev dagsordenen for de næste møder. Jeg havde efterhånden fået samlet så meget op omkring mig selv, at jeg langsomt, men sikkert ville sande til, hvis ikke der blev ryddet op i det, der efterhånden havde lagt sig tæt omkring min person. En simpel gennemgang af følgende sammenhæng: Intention à adfærd à effekt / udmøntning viste med al tydelighed, at der i mit tilfælde gik noget galt i denne proces. Jeg havde de bedst intentioner, men min adfærd var modsatrettet og i bedste fald forskudt, hvorved effekten / udmøntningen blev noget helt andet og dermed ganske uforståelig for modtageren. Når dette rammer ind i ens privatsfære bør alarmklokkerne ringe, men tilsandingen havde for lang tid siden kvalt signalerne, hvorved jeg som en kaospilot fortsatte mit svæv i en helt forkert retning. For at få styr på min indre tilsanding, arbejder jeg nu sammen med min coach med en skemalægning af alt, hvad jeg beskæftiger mig med opdelt i: privatliv, søvn, arbejde og tillidshverv. Skemaet indeholder for hvert hovedområde et forventet forbrug og et aktualiseret forbrug. Forud for hver uge laver jeg en forventningsafstemning i forhold til familie, aftaler og planer. Der bliver således indført de forventede timer ud for hvert 16 leder i TAT

17 Af Lars B. Eriksen, Formand Foto: Arkiv emne, og det aktualiserede tidsforbrug udfyldes løbende henover ugen. Fra regnearket er der en reference til et cirkeldiagram, der giver en hurtig status over situationen, fx advarsel om at privatlivet er nødlidende i forhold til den aftale, jeg indgik ved ugens start. Herved har jeg fået et redskab til at tøjle den indre vildskab, der gerne vil være med alle steder, men som jeg skal lære at begrænse og dermed give ro til nærvær, hvor jeg til enhver tid er. Det er en utrolig hård proces at være en del af, da jeg nu pludselig bliver bevidst om mange års signalforvirring, og at jeg nu skal lave en benhård prioritering med en række fravalg fra ting / opgaver, jeg så gerne vil være en del af, men som jeg ikke har tidsmæssige ressourcer til at løfte. Coachingen har indtil nu været en helt utrolig oplevelse. Det at have et rum med fortrolighed og åbenhed er en hel fantastisk luksus, som jeg vil ønske muligt for alle. leder i TAT 17

18 Udvikling er udfordringen er coaching svaret? Af Lars B. Eriksen, Formand Vi lever i en tid hvor der stilles store krav til den enkelte leder. Den tid hvor det at være offentligt ansat var ensbetydende med livslang ansættelse uden krav om udvikling af egne kompetencer er for længst forbi - hvis det da nogensinde har været sådan! At være leder i staten i dag stiller krav om løbende udvikling og opkvalificering. På et foranderligt arbejdsmarked kan ingen vide sig sikre på at kunne bestride de samme funktioner år efter år. Karikeret kan det siges, at man som leder kun kan vide sig sikker på, at det man gjorde i går er gammelt nyt i morgen. Forandring og omstilling er hverdagen og for at leve op til dette som leder, er det nødvendigt med udvikling. Der er mange veje til udvikling af egne kompetencer, en af dem der er meget oppe i tiden er coaching. Alle taler om det, men hvad er det egentlig? Begrebet coaching har været kendt i sportens verden i mange år. Hvem misunder ikke Ulrik Wilbek hans coachtalent, når han i løbet af få minutters time out får hele håndboldlandsholdet til at føle sig stærke, sikre og kompetente til at vinde kamp. Men coaching er ikke længere alene forbeholdt sportens verden. Gennem de senere år har coaching fundet vej ind på såvel det offentlige som det private arbejdsmarked i forbindelse med udvikling af ledere. Som individuel lederudviklingsaktivitet er professionel coaching egentlig blot en fortrolig samtale med en professionel samtalepartner/coach. Forskellen fra at tale med en fortrolig chefkollega er, at coachen ikke er en del af lederens faglige miljø coachen har heller ikke (nødvendigvis) den samme uddannelse og dermed faglige indsigt i lederens arbejde. Det coachen kan tilbyde er et rum for refleksion, hvor hverdagens udfordringer kan ses i nyt lys. Et nyt lys, hvor personlige og faglige kompetencer udvikles og, hvor lederen kan komme tættere på egne mål, mobilisere ressourcer og træffe de nødvendige valg til at nå målene. Coaching er således en samtaleform, hvor lederen hjælpes til at reflektere over sin egen dagligdag og på den baggrund opdager nye løsninger og sammenhænge på konkrete problemstillinger. For at nå dette vil coachen nogle gange være støttende i sin samtale og andre gange mere udfordrende og konfronterende i begge tilfælde er målet, at lederen tænker nyt og skaber nye handlemuligheder for sig selv. En væsentlig forudsætning for at det kan lykkes er, at lederens grænser og integritet respekteres. Coaching sætter med andre ord lederen og de udfordringer han står overfor i centrum. Hvad vil du, og hvordan vil du nå det? Med enkelte spørgsmål leder coachen på rette vej. Ressourcen og dermed svaret på de udfordringer man står overfor, skal findes hos en selv. Det betyder også, at coaching for nogen kan synes navlebeskuende og for psykologisk. Men har man mod og lyst kan coaching være det svar, man som leder har ledt længe efter. 18 leder i TAT

19 Webnyt Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard Der sker hele tiden noget på TAT s hjemmeside I løbet af tredje kvartal 2006 blev der gennemført 6 mini-afstemninger om aktuelle emner. Måske appellerede emnerne ikke alle til at give deres besyv med, for der var forholdsvis stor spredning på antallet af deltagere: Fra 190 i afstemningen om, hvis ansvar det er, at få holdt hele sin ferie inden ferieårets udløb, til 104, der svarede på spørgsmålet om en attraktiv seniorpolitik kunne være en grund til at fravælge efterlønnen. Det ser ud til, at ledervurdering er ved at være generelt indført i de fleste styrelser, for 76% af respondenterne svarede ja, mens 24% svarede nej. 184 deltog i afstemningen. Af afstemningen om MUS-samtaler kan vi konstatere en tilsvarende fordeling mellem 72%, der svarede ja, og 28% der sagde nej. 137 deltog i afstemningen. Kommunalreformen eller strukturreformen som den også kaldes var anledningen til, at vi stillede spørgsmålet: Har de strukturelle omlægninger påvirket arbejdsmiljøet på din arbejdsplads? Det var overraskende, at hele 72% af de adspurgte svarede ja på dette spørgsmål. Når det er overraskende er det fordi strukturreformen indtil videre kun har berørt meget få TAT-arbejdspladser. Svaret kan også tolkes lidt bredere altså uden henvisning til strukturreformen nemlig sådan, at enhver strukturel omlægning af arbejdsopgaver i vidt omfang påvirker arbejdsmiljøet i institutioner og styrelser. Antallet af besvarelser var 121. Der er megen tale om,»at vi skal blive lidt længere«. Dette»Fakta-slogan«og regeringens store armbevægelser omkring markedsføring af seniorordninger fik os til at stille spørgsmålet om en attraktiv seniorpolitik kunne få dig til at fravælge efterlønnen. Her var der tale om et markant nej, idet 63% af de adspurgte ikke ville fravælge efterlønnen, og kun 37% ville overveje»at blive lidt længere«. At svarene faldt sådan ud skal nok ses i sammenhæng med TATmedlemmernes gennemsnitsalder. Ved en opgørelse i januar måned 2006 kunne vi konstatere, at 65% af foreningens medlemmer er fyldt 50 år og at hele 18% af medlemmerne har passeret 60-års fødselsdagen. Så jo nærmere man er»det forjættede Land«, desto mere må man formode, at man vil fastholde tilbagetrækning i form af efterløn i stedte for at udskyde sit otium til senere. Forbløffende få kun deltog i afstemningen. Det kommer ikke bag på os, at kun 25% sagde ja til, at man fik ekstra fridage mellem jul og nytår, mens 75% svarede nej. Det er nok længe siden, at man rundt omkring i de statslige styrelser og kontorer fik»ekstra fridage«mellem jul og nytår, eller dage til julegaveindkøb og dage til julegavebytning,»kulørte dage«eller hvad man nu har kaldt dem. Allerede i midten af 1980 erne indskærpede Rigsrevisionen, at statens ansatte kun har krav på det antal fridage, som ferieaftalen giver ret til. Skal man holde yderligere ferie, må det ske ved lønafkortning. Det var glædeligt at konstatere, at 85% af de adspurgte mente, at det var deres eget ansvar, at de fik holdt al tilgodehavende ferie inden ferieårets udløb. 190 havde klikket sig ind på afstemningen. Vi må håbe, at svaret også er et udtryk for, at medlemmerne virkelig holder deres optjente ferie også gerne de særlige feriedage uden at få dem udbetalt. Som omtalt andetsteds i dette nummer af bladet udsendte vi via nyhedsagenten en række spørgsmål omkring fratrædelse, efterløn m.v. Vi fik rigtig mange svar, som er lagt til grund for artikler på hjemmesiden og i bladet. Denne måde at få kontakt med medlemmerne på, vil vi benytte os mere af i fremtiden for at få idéer og input til foreningens fagpolitiske arbejde. Så vær vaks ved havelågen: Meld tilbage på spørgsmål og deltage i afstemningerne på TAT s hjemmeside. Vi arbejder fortsat med en opdatering af hjemmesiden, og i løbet af foråret 2006 vil en»ny udgave«af hjemmesiden se dagens lys. 19

20 Foreningsmeddelelser TAT holder ordinært delegeretmøde torsdag den 27. april 2006 og Tillidsmandsmøde fredag den 28. april 2006 på Sørup Herregaard ved Ringsted Materiale (indkaldelse til delegeretmødet og program for tillidsmandsmøde m.v.) er udsendt til lokalafdelinger og tillidsrepræsentanter den 31. januar Da meddelelser bragt i TAT en i henhold til vedtægtens 54, stk. 2, betragtes som bekendtgjort for alle medlemmer, vil der ikke blive udsendt særskilt skriftlig meddelelse herom til lokalafdelingerne. Meddelelsen vil blive gentaget på foreningens hjemmeside Frist for indsendelse af forslag, herunder forslag til kandidater til hovedbestyrelsen Forslag, der ønskes behandlet på delegeretmødet herunder også forslag til kandidater, der ønsker opstilling til hovedbestyrelsen skal indsendes skriftligt til foreningens sekretariat [Niels Hemmingsens Gade 10, 4., 1153 København K.] og være sekretariatet i hænde senest fredag den 24. marts 2006, jf. vedtægtens 20. Udsendelse af dagsorden og tilhørende materiale Den endelige dagsorden tillige med hovedbestyrelsens beretning om foreningens virksomhed , regnskaber for , budgetoverslag , samt indkomne forslag og liste over opstillede kandidater til hovedbestyrelsen udsendes fra sekretariatet senest torsdag den 6. april 2006, jf. vedtægtens 19. Anmeldelse af såvel delegerede til Delegeretmøde 2006 som deltagere i Tillidsmandsmøde 2006 skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 24. marts Tillidsrepræsentantkorpset Kontorfuldmægtig Henning Nielsen er med virkning fra den 6. oktober 2005 anmeldt som foreningens lokale repræsentant med kontorfuldmægtig Anja Sloth Olsen som suppleant i Udenrigsministeriet. Samme er anmeldt som foreningens repræsentant, hhv. suppleant i departementets samarbejdsudvalg. Ekspeditionssekretær Peter Jørgensen er med virkning fra den 18. november 2005 genanmeldt som tillidsrepræsentant i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og samtidig genanmeldt som repræsentant i styrelsens samarbejdsudvalg. Kontorfuldmægtig Jeanette von Mehren er med virkning fra den 18. november 2005 anmeldt som suppleant for tillidsrepræsentanten i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og samtidig anmeldt som suppleant i styrelsens samarbejdsudvalg. Tilsynsførende Poul Baun Høybye er med virkning fra den 12. januar 2006 anmeldt som tillidsrepræsentant ved Fødevareregion Nords kontrolafdelinger i Viborg og Herning med tilsynsførende Jens Flø som suppleant. Omkostninger æder pensionen I Berlingske Tidendes businesssektion den 6. februar 2006 satte Anne Louise Houmann fokus på omkostningerne ved at administrere en pensionsordning. År for år kan omkostningerne sluge en stor del af opsparingen. Berlingske Tidende havde opstillet tre eksempler på lønmodtagere, der har opsparet henholdsvis kr , en million kroner og tre millioner kroner til pensionen. Det er ikke altid det samme selskab, der er billigst for de tre opsparere. Opsparingens størrelse kan nemlig også spille en rolle. Inden for den traditionelle opsparing finder man således ifølge artiklen de laveste omkostninger hos PFA og Nordea, hvis man har en opsparing på kr., mens PFA og Danica er billigst, hvis man har tre millioner. Tjenestemandslignende ansatte inden for TAT s område er omfattet af CO II s pensionsaftale med PFA Pension og kan derfor glæde sig over, at flest muligt af de indbetalte pensionsmidler spares op på medlemmet egen pensionskonto. 20

tat meddelelse 31.01.06 J. nr. 3.2.2./2006

tat meddelelse 31.01.06 J. nr. 3.2.2./2006 tat meddelelse 31.01.06 J. nr. 3.2.2./2006 Om: Ordinært delegeretmøde afholdes på Sørup Herregaard ved Ringsted torsdag den 27. april 2006 Hovedbestyrelsen indkalder herved til ordinært delegeretmøde,

Læs mere

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 6.09.07 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2007-7

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 6.09.07 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2007-7 FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 6.09.07 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2007-7 Nærværende udgave af referat fra hovedbestyrelsens møde den 28. august 2007 er redigeret til brug for offentliggørelse

Læs mere

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 16.11.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-7

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 16.11.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-7 FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 16.11.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-7 Nærværende udgave af referat fra hovedbestyrelsens møde den 27. oktober 2010 er redigeret til brug for

Læs mere

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 24.06.2008 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2008-4

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 24.06.2008 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2008-4 FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 24.06.2008 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2008-4 Nærværende udgave af referat fra hovedbestyrelsens møde den 10. juni 2008 er redigeret til brug for offentliggørelse

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 9.2.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-1

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 9.2.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-1 FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 9.2.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-1 Nærværende udgave af referat fra hovedbestyrelsens møde den 20. januar 2010 er redigeret til brug for offentliggørelse

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

tat meddelelse 19.03.03 Erstatter: 04.02.03 J. nr. 5.1./02-05-9

tat meddelelse 19.03.03 Erstatter: 04.02.03 J. nr. 5.1./02-05-9 tat meddelelse 19.03.03 Erstatter: 04.02.03 J. nr. 5.1./02-05-9 Om: Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Fællesskab, fordele og faglig bistand SOCIAL-SUNDHED Fællesskab, fordele og faglig bistand FOA på 5 minutter Social- og sundhedspersonale uden grunduddannelse FÆLLESSKAB, FORDELE OG FAGLIG BISTAND FOA 1 Citat Karen Stæhr Formand, Social- og

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Underskriftindsamling

Underskriftindsamling ONLINE /20071 Nyhedsbrev nr. 6/2009 September Underskriftindsamling > Højere dagpenge NU - underskriftindsamling > Kontingentreduktion > Satsændringer på værnefodtøj rettelse > Ny pjece om trivsel på regionale

Læs mere

uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte Overbygningskurser

uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte Overbygningskurser uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte 2001 Overbygningskurser Overbygningskurser 2001 er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte, TRafdelingen. Pjecen henvender sig til tillidsvalgte Politisk ansvarlig:

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Odense, den 13. marts 2014 Kære Forældre- og Skolekreds ved FCO Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Dagsorden:

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Senior- og fratrædelsesordninger HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Rammer og retningslinjer... 3 2. Fastholdelse... 3 2.1 Seniorordninger (jf. cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger)...

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND ORDINÆRT DELEGERETMØDE. onsdag den 25. marts 2009. Comwell Hotel Himmelev DAGSORDEN

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND ORDINÆRT DELEGERETMØDE. onsdag den 25. marts 2009. Comwell Hotel Himmelev DAGSORDEN FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND ORDINÆRT DELEGERETMØDE onsdag den 25. marts 2009 Comwell Hotel Himmelev DAGSORDEN med tilhørende BILAG ORDINÆRT DELEGERETMØDE afholdes på Comwell Hotel

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Vedtægter for. Indhold 1... 2. hjemsted, Navn og. Hovedbestyrelsen,

Vedtægter for. Indhold 1... 2. hjemsted, Navn og. Hovedbestyrelsen, Vedt ægt erf or Fr i efunk t i onær er Vedtægter for Frie Funktionærer Indhold Navn og hjemsted, 1... 2 Formål, 2... 2 Medlemmer, 3... 2 Medlemsrettigheder og pligter, 4-7... 3 Regionsvedtægt, 8-9... 3

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 8 9 9 10 Overenskomstresultatet for 2015 Løn Minipension Styrket lokalt samarbejde Bedre

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder En tredje karriere Workshop for ledere - 26.nov. 2013 Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum At stoppe på jobbet en vigtig beslutning for mange! Hvordan er seniorpraksis en - på din arbejdsplads? Seniorsamtale

Læs mere

Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013

Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013 Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål...3 3. Hvornår er man senior?...3 4. Seniorplan som et element i MUS...3 5. SeniorMUS...4 6. Indholdet af seniorpolitikken...4

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf.

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf. Nuværende vedtægter 9 GENERALFORSAMLINGER Stk. 1. Regionens højeste myndighed er generalforsamlingen. Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i perioden 6.-20. marts. Den indvarsles af

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top.

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top. Stresspolitik Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top. Den vison vil vi nå ved at lægge vægt på professionel ledelse og ved

Læs mere

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Et oplæg til diskussion med kolleger, TR-suppleant og AMiR etf.dk/tr Afklarede forventninger det bedste afsæt for dig som TR 2 Dine kolleger har valgt

Læs mere

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Politisk nyt Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 8. maj 2015 1 Præsentation Afdelingschef ved Beskæftigelsesministeriet i Center

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Ved du, hvad SMAF er? Er der SMAF hos dig? Er det godt at have SMAF? Er din virksomhed god til SMAF? AOF-varenr.: V930046 Indhold Har du SMAF Side

Læs mere

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... FOA er med sine 200.000 medlemmer i den offentlige sektor langt den største fagforening for tekniske servicemedarbejdere

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Arbejdsbetinget stress Indgå en retningslinie

Arbejdsbetinget stress Indgå en retningslinie Inspirationsnotat nr. 4 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 4.11.2007 Arbejdsbetinget stress Indgå en retningslinie Anbefalinger o Bemærk at der er forskel på en retningslinie og en stresspolitik. o Retningslinien

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig FLEKSJOB Det betyder fleksjobreformen for dig 9 Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, ændrer ikke på kriterierne for fleksjob. Vil du i betragtning til et fleksjob, er det fortsat et krav,

Læs mere

Velkommen til staten som arbejdsplads

Velkommen til staten som arbejdsplads xx INDBYDELSE TIL REGIONALE KONFERENCER OM STATENS PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIK CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG Velkommen til staten som arbejdsplads Marts 2006 1 Staten som arbejdsplads Publikationen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere