Nummer 5 Oktober 2013 ADHD-foreningen

Transkript

1 Nummer 5 Oktober 2013 ADHD-foreningen Vi stemmer på den nationale ADHD- handleplan Side 7 Gratis kursus tilbydes Side 21 Hjælp din ADHD- forening til at blive bedre Side 29 ADHD-foreningens kursuskatalog Forår r 2014 Første skridt til forståelse er viden og accept er en af ADHD-foreningens grundholdninger. Vi arbejder hver dag på at bringe relevant, opdateret og nødvendig viden om ADHD ud til alle, der har behov for den. For med viden og accept følger også muligheden for forebyggelse og rettidig indsats. Gennem bedre viden og accept af de livsforhold, som knytter sig til ADHD, er det mulig ligt at få bedre forståelse af, hvad det er, der sker iogomk omk ring men nesket ktm ed dadhd ADHD. En for- ståelse ål som give r muligh eder for at handle ogpåirke sit ationen i en positi retning Kursuskatalog - lige til at tage med dig Midtersiderne

2 Nummer 5 Oktober 2013 ADHD-foreningen Vi stemmer på den nationale ADHDhandleplan Side 7 Gratis kursus tilbydes Side 21 Hjælp din ADHDforening til at blive bedre Side 22 Kursuskatalog - lige til at tage med dig Midtersiderne 3 Jette Myglegaard, formand UDGIVET AF ADHD-foreningen Pakhusgården Odense C Tlf.: info@adhd.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anja Jakobsen Redaktionen modtager gerne artikler til bladet på mail: redaktionen@adhd.dk Artiklerne i bladet står for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendt materiale og til at publicere det på ADHD-foreningens hjemmeside: www. adhd.dk Lederen Efter fire år i arbejdstøjet lancerede Socialstyrelsen i maj 2013 en national handleplan på ADHD-området. Planen præsenterer en bred vifte af anbefalinger til, hvordan kommunerne gennem en styrket indsats kan øge chancerne for, at børn, unge og voksne med ADHD eller lignende vanskeligheder trives og får en meningsfuld og aktiv tilværelse. Handleplanen peger på vigtige pejlemærker for den kommunale organisering. Den giver en række anbefalinger til det videre arbejde og præsenterer samtidigt en række konkrete indsatser, der er virksomme i forhold til de forskellige aldersgrupper. ADHD handleplanen er et godt udgangspunkt for den kommunale organisering og tilrettelæggelse af ADHD-indsatsen. Og den kan bidrage til en bedre kommunal forståelse af ADHD-problematikken og en mere anerkendende tilgang til mennesker med ADHD. Vi har brug for, at der implementeres en national kommunal diskurs på netop dette område. At der bliver en fælles forståelse og anerkendelse af de vanskeligheder, mennesker med ADHD lever med. Handleplanen viser os også, at det er muligt at lave en samlet kommunal indsats, og at der er muligheder for, og løsninger til, effektivt at kunne forebygge og/eller indsætte den tidlige indsats. Handleplanen i sig selv kommer ikke til at gøre forskellen. Den opsamler nyttig og brugbar viden og giver os et billede af retningsgivende praksis. Men hvordan kommer vi fra intention til handling? Der er fra ministeriets side ikke afsat midler til implementering og den tidligere social- og integrationsminister, Karen Hækkerup skriver da også således i sit forord: Det er min forventning og håb, at kommunerne tager handleplanen til sig og bruger planens anbefalinger og redskaber til at løfte indsatsen for dem, det handler om; nemlig de mange børn, unge og voksne med ADHD eller lignende vanskeligheder. Så jeg vil opfordre alle landets kommuner til at tage afsæt i handleplanens pejlemærker og anbefalinger og omsætte dem til egen praksis. Vi kan ikke stille os tilfreds med håb og opfordringer! Derfor vil vi i ADHD-foreningen aktivt bruge ADHD handleplanen i valgkampen til kommunalvalget den 19. november. Lad os vise en vidensbaseret og brugbar vej for KL s slogan Investér før det sker, der sætter fokus på tidlig, fremskudt og helhedsorienterede indsatser. Kom og vær med. Læs mere på side 7. TRYK Glumsø Bogtrykkeri A/S ISSN Oplag: 8300 DEADLINE for blad nr. 6/ november Udkommer december. Forsidefoto: ADHD-stjernen Foto: Inge Price ANNONCETEGNING Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A, Postboks 16, 5540 Ullerslev, tlf kl og info@danskbladservice.dk hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Vision og Virkelighed...4 Gratis kursus...21 De heldige vindere...6 Kursuskatalog forår Vi stemmer på den nationale ADHD Handleplan...7 Netværksrådslagning...27 Socialrådgiverens side...9 Medlemsundersøgelse...29 Apoteket - ny kampagne...11 Kan du heller ikke vente...29 Ny bog...13 Bueskydning...30 Du kan nå det endnu...15 Sommerlejr ADHD-stjernen...17 Lokalafdelinger...35 Direktørens klumme...19 ADHD-foreningen...45

3 4 ADHD 2013 Vision & Virke Chris MacDonald. Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag holdt åbningstalen (som nu er tilgængelig på sundhedsministeriets hjemmeside under punktet Taler ). Russell Barkley og mange andre dygtige oplægsholdere holdt oplæg om et væld af spændende temaer (se evt. vores hjemmeside for de forskellige oplægsholderes slides). Om aftenen overrakte ADHD-foreningen Aalykkeprisen. Den gik i år til Charlotte Hjort. Læs Formand Jette Myglegaards overrækkelsestale nedenfor. Chris MacDonald satte punktum for konferencen og sendte os ud af døren med en påmindelse om at sætte tempoet ned og være til stede. Både i det vi gør og i forhold til de mennesker, vi er sammen med. En passende afslutning på et par intense dage. ADHD-foreningens store årlige konference løb af stablen i starten af september og vi kan nu se tilbage på to fantastiske dage med virkelig god stemning og masser af viden, netværk og eftertanke. Tak til alle som bidrog til at alt forløb så fint. Der var mange højdepunkter i løbet af de to dage. Her vil vi nævnte et par stykker: Jette Myglegaards tale ved overrækkelsen af Aalykkeprisen 2013 ADHD-foreningen har indstiftet Aalykkeprisen, som en anerkendelse af mennesker, som gør noget ud over det sædvanlige for ADHD-sagen. Vi har fået en del indstillinger til dette års pris. Det har været virkelig dejligt at læse om mennesker, som brænder for at hjælpe andre, for at perspektivere debatten og for at skabe overskud i livet for dem, der

4 5 lighed kæmper med ADHD, hvad enten de er professionelle, frivillige eller folk, der er med til at sætte dagsordenen i medierne. I år er der sket det, at en del formænd fra vores lokalafdelinger er blevet indstillet. Disse indstillinger har vi modtaget med stor glæde. Det arbejde som disse mennesker lægger i foreningen gør mig ydmyg og det er vigtigt for mig her, at anerkende den store indsats lokalformændene og bestyrelserne gør gennem deres frivillige engagement i ADHD-foreningen. Her kan man virkelig tale om ildsjæle og som formand er det en fornøjelse at kunne viderebringe en stor og varm ros til dem alle for på hver deres måde at bidrage til vores fælles arbejde med at forbedre vilkårene for mennesker med ADHD og deres pårørende. Men efter lange overvejelser har vi besluttet, at vi i år vil give Aalykkeprisen til en kvinde, som kæmper for vores fælles sag på en helt anden arena. Det er en kvinde, som yder en indsats i særklasse. Hun er en enmandshær i sig selv og vi møder hende til ADHD-arrangementer overalt i Danmark og sommetider også i udlandet. Jeg er sikker på, at rigtig mange af jer, der er til stede her i aften, også kender hende og vil være enige med os i, at der her er tale om en helt enestående indsats og et stort og varmt ADHD-hjerte. Og med disse ord vil jeg gerne bede Charlotte Hjort om at komme herop og modtage Aalykkeprisen Charlotte er internationalt certificeret coach og utrættelig igangsætter. Hun står bag flere vigtige tiltag, der er med til at sprede viden og forståelse omkring ADHD. Derudover er hun en særdeles aktiv skribent, både i diverse medier og på nettet. Hun får bøger og film oversat, er altid klar til at give sin erfaring videre og hun er derved med til at give stemme til mange mennesker med ADHD, som ellers ikke bliver hørt. Som coach står Charlotte som et fyrtårn for det store arbejde de mange private coaches yder rundt omkring i Danmark. Og hun formår at sætte sig selv og sine egne personlige oplevelser med ADHD i spil på en positiv og konstruktiv måde, som vi ved, at mange har stor glæde af. Så derfor, Charlotte, denne lille anerkendelse af en stor indsats. Du gør en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker. Tak for det. Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag og formand for ADHD-foreningen Jette Myglegaard. Vinderen af Aalykkeprisen 2013, Charlotte Hjort (i midten). Russell Barkley på talerstolen.

5 6 De heldige vindere af fribilletter til årets konference, ADHD 2013 Vision & Virkelighed 1. Lars Ofverlind med sin kone Annemette. Igen i år havde vi trukket lod om fem gange to fribilletter til vores store ADHD-konference i september. Men hvem var vinderne egentlig? Vi stillede hver af vinderne et par spørgsmål da de ankom til konferencen. Her under kan du se, hvad de svarede. 2. Kristina Bejder med sin mand Per. Lars Ofverlind Lars kommer fra Århusområdet og har været medlem af ADHD-foreningen i et par år. Han havde inviteret sin kone, Annemette, med på konference. Sammen er de forældre til en 7-årig dreng med ADHD. På konferencen så de først og fremmest frem til at få noget ny viden med hjem. De glædede sig til at høre Russell Barkleys oplæg og havde besluttet sig for at høre forskellige oplæg om eftermiddagen, for at få mest muligt med. Kristina Bejder Kristina kommer fra det østjyske og havde taget sin mand, Per, med. Hun har været medlem i ADHD-foreningen siden deres datter, som nu er ti år gammel, fik diagnosen ADHD for fire år siden. Det er første gang de var med på konferencen. De glædede sig meget til at høre Russel Barkley præsentere den nyeste forskning og til at høre om forskellene mellem hvordan man ser ADHD i USA og i Danmark. Især hele diskussionen omkring koncentration versus motivation interesserede dem. Team A Team A fra Ålborg har været medlem af ADHD-foreningen siden teamets opstart for 8-9 år siden. De to medarbejdere, som fik glæde af fribilletterne var Helle Larsen og Karin Høj. Team arbejder med bostøtte til unge og voksne med ADHD. De kom for at lære nyt og forhåbentlig blive klogere på ADHD. De glædede sig meget til at høre de internationale oplægsholdere, men synes også det var svært at skulle vælge i de parallelle sessioner, da der var mange gode oplægsholdere på programmet samtidig og mange spændende emner. Anette Baagø Annette har været medlem af ADHD-foreningen et sted mellem 15 og 20 år. Hun er mor til to voksne med ADHD og arbejder desuden i et beskyttet værksted i det midtsjællandske, hvor hun også møder unge og voksne med ADHD. Med sig på konferencen havde hun taget sin kollega, Shelagh. De så begge frem til at få ny viden med hjem og især temablokken omkring handleplanen havde deres interesse, da de håbede at kunne få noget med hjem i forhold til blandt andet arbejdsprøvning, som de bruger meget i deres arbejdsliv. Ville særligt gerne vide mere om unge med ADHD. Helle Bruhn-Petersen Helle kommer fra Københavnsområdet og har været medlem af ADHD-foreningen i næsten 15 år. Hun er mor til en voksen søn med ADHD, Nicolai, som hun også havde inviteret med på konferencen. Det var første gang, at de var med på ADHD-foreningens årlige konference. Allermest så de frem til nogle af temablokkene, hvor der var mere fokus på de hverdagsnære ting. De så frem til, at høre mere om mestringsstrategier for hverdagen og til at følge lidt med i udviklingen. 3. Team A s medarbejdere Helle Larsen og Karin Høj. 4. Anette Baagø var mødt op med sin kollega Shelagh. 5. Helle Bruhn-Petersen havde inviteret sin søn Nicolai med på konferencen.

6 7 Vi stemmer på den nationale ADHD-handleplan ADHD-foreningen og kommunalvalget 2013 Om en måned er kommunalvalget gennemført, og vi ved, hvilke kandidater der får mulighed og ansvar for at bidrage til at skabe bedre forhold i kommunerne for mennesker med ADHD. Derfor er den næste måned også betydningsfuld for os, og der er brug for fælles indsats. For vi har brug for, at de kommunale politikere tager ansvar for at få den nationale ADHD-handleplan implementeret i kommunerne. Læs mere om handleplanen i min leder på side 3 og download ADHD-handleplanen på Socialstyrelsen.dk på - klik på handicap i venstre side, så finder du handleplanen et stykke nede på siden. Vi håber også, du vil bidrage til at få sat en debat om ADHD indsatser i gang i dit lokalområde. Klik ind på og hent materialer og læs mere om, hvad du kan gøre i dit lokalområde. Sammen kommer vi længere. Du kan også klippe nedenstående ud og aflevere til en relevant byrådskandidat i dit lokalområde, eller anvend de tre sætninger til at spørge ind til politikernes viden og på den måde få sat fokus på den nationale ADHDhandleplans eksistens og vores ønske om, at der snarest finder implementering sted i kommunerne. Vi stemmer på den nationale ADHD-handleplan Vidste du at der er børn og voksne, der lever med ADHD i Danmark. Vidste du at Socialstyrelsen i maj 2013 udgav den nationale ADHD-handleplan. Planen præsenterer en bred vifte af anbefalinger til, hvordan kommunerne gennem en styrket social indsats kan øge chancerne for at børn, unge og voksne med ADHD eller lignende vanskeligheder trives og får en meningsfuld og aktiv tilværelse. Vidste du at Socialstyrelsens handleplan opstiller konkrete anbefalinger til, hvordan den kommunale ADHD indsats organiseres og tilrettelæggelse mest effektivt. Handleplanen viser at det er muligt at lave en samlet kommunal indsats, og at der er muligheder for, og løsninger til, effektivt at kunne forebygge og/eller igangsætte den tidlige indsats for børn, unge og voksne med ADHD. Og vi glæder os til at følge din indsats. ADHD-foreningen, 2013 Læs og download handleplanen på: socialstyrelsen.dk/ - klik på handicap i venstre side, så finder du handleplanen et stykke nede på siden.

7 8 Vi vil have bedre indsatser, bedre løsninger og hurtigere støtte til dem der har behov. Den nationale ADHD-handleplan I maj 2013 lancerede Socialstyrelsen den nationale ADHD-handleplan der blandt andet præsenterer en række konkrete indsatser, der er virksomme i forhold til de forskellige aldersgrupper med ADHD og lignende vanskeligheder. Jeg ønsker alle kommuner et godt valg og glæder mig til at se den nationale ADHD-plan få den betydelige rolle, som den fortjener. Og vigtigst af alt; som mennesker med ADHD fortjener. Derfor stemmer ADHD-foreningen på den nationale ADHD-handleplan. Tak for indsatsen. Det gavner os alle. Med stor hilsen Jette Myglegaard Formand ADHD og lignende vanskeligheder Implementeringen af ADHD handleplanen kan bidrage til en bedre kommunal forståelse af ADHD-problematikken og en mere anerkendende tilgang til mennesker med ADHD. Kommunerne kan i henhold til handleplanen tage udgangspunkt i handleplanens anbefalinger, uden at en egentlig diagnose er stillet. En samlet kommunal indsats Handleplanen viser os også, at det er muligt at lave en samlet kommunal indsats, og at der er muligheder for, og løsninger til, effektivt at kunne forebygge og/eller igangsætte den tidlige indsats for børn, unge og voksne med ADHD.

8 9 Socialrådgiverens side Kirsten Nørgaard Socialrådgiver i ADHD-foreningen Der er mange henvendelser til Rådgivningen fra forældre til de voksne børn med ADHD. Der er flere, som er usikre i forhold til bestemmelserne i lovgivningen, når deres børn fylder 18 år. Det er ADHD-foreningens erfaring, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer denne opgave i overgangen fra barn til voksen. Der er kommuner, der har helt klare arbejdsbeskrivelser for samarbejdet afdelingerne imellem, samt hvorledes den unge og forældrene skal inddrages. Men der er stadig kommuner, hvor der endnu ikke er klare retningslinjer, og hvor borgerne (den unge og forældrene) løber spidsrod for at finde frem til de rette sagsbehandlere. Dertil kommer, at flere forældre bliver afvist i mødet med voksensystemet, idet deres store barn er blevet myndigt. Det er ikke alle, der lige har tænkt på at få lavet en fuldmagt til at få lov til at tale deres voksne barns sag og der er også tilfælde, hvor kommunikationsproblemer parallelt med andre uoverensstemmelser forhindrer forældrenes ønske om at samarbejde med den unge og kommunen. Det er jo en anden sag, men bare én af de mange udfordringer, som forældrene kæmper med. Ungdomsårene Ungdomsårene kan være nogle rigtig svære år, hvor unge med ADHD er særligt udsat i forhold til at udvikle risikoadfærd. Dette har sammenhænge med deres ADHD symptomer og ikke mindst den forsinkede modning. Det er forståeligt, at mange forældre fortsat ønsker at indgå i samarbejdet omkring deres store børn. De har det indgående kendskab til og erfaring med deres børns trivsel og funktionsniveauer. Samtidig foregår der en naturlig løsrivelsesproces hos de store børn, hvor de gerne vil klare sig selv, og det er selvfølgelig positivt. Men det er en svær proces, og ofte er de unge også blevet trætte af forældrenes involvering. Dette forløb er helt normalt, men med helt særlige store udfordringer i familier med ADHD. Derfor kontakter mange forældre Rådgivningen og/ eller deltager i ADHD-foreningens Workshop for Forældre til de voksne børn, som netop har været afholdt. Der er et uopfyldt behov for at få redskaber til- og viden om, hvorledes de bedst muligt kan støtte deres voksne børn og samtidig passe på sig selv. Der efterlyses overlevelsesstrategier til at manøvrere i dette felt og veje til at komme uden om alle de faldgruber, som findes i kontakten med de unge. Og ikke mindst så søger forældrene fællesskab med andre forældre i lignende situation til at danne netværk med. Det er en stor udfordring for unge at fylde 18 år og dermed være myndig. Samfundets og omgivelsernes krav og forventninger er høje, og overgangen fra at være forholdsvis beskyttet af forældre, lærere m.fl. er for de fleste unge med ADHD forbundet med uoverskuelighed. Forældrene vil så gerne støtte, guide og vejlede især fordi de ved, hvor svært det er, dels at få kontakten til de rette instanser og dels at finde frem til de forskellige forvaltninger, holde styr på tidspunkter og aftaler det kan være en jungle at finde rundt i. Typiske spørgsmål til Rådgivningen / og på temadagen er bl.a. mulighederne i lovgivningen for bevilling af en støtte/kontaktperson. Det er især et ønske i forbindelse med, at den unge skal flytte hjemmefra. Der er meget at holde styr på, hvorfor en anden person end forældrene er hjælpsomt at have kontakt med. Alene alle de praktiske gøremål kan blive uoverskuelige, men bestemt også alt vedr. økonomi, få lagt budget, og især at overholde det, betalt regninger, og få læst post o.s.v. Der er muligheder i Lov om Social service 85 at få denne støtte i hjemmet. Det er igen forskelligt, hvorledes kommunerne administrerer dette regelsæt, men i henhold til Lov om Social service 81 er der pligt til flg.: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er: at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. Der er også ofte spørgsmål vedr. kontanthjælp kontra børneopsparing. Her kan oplyses: Kommunen skal se bort fra en formue på ca ,- kr. og kan se bort fra en formue, der er nødvendig af hensyn til senere bolig eller uddannelse. Der står i vejledningen til Lov om Aktiv Socialpolitik om børneopsparing, at kommunen i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om der er grundlag for at se bort fra en sådan formålsbestemt formue og hvor meget. Det betyder, at den unge - afhængig af børneopsparingens størrelse og kommunens vurdering - først skal bruge en del af sin formue, inden pågældende kan få kontanthjælp. Andre spørgsmål der ofte stilles til Rådgivningen i forhold til de unge er f.eks. støttemuligheder i forbindelse med uddannelse og job, økonomisk hjælp til medicin, befordring m.m. Som det ses er der mangfoldighed i spørgsmålene og af vidt forskellige karakter. ADHD-foreningens Rådgivning står til rådighed for hjælp til besvarelse af spørgsmålene og i øvrigt, hvad der kan være af ønsker og behov for at få drøftet i alle forhold omkring ADHD. Kontakt ADHD-foreningens socialrådgiver, Kirsten Nørgaard: Telefon: tirsdag torsdag og fredag Mail:socialrdg@adhd.dk

9 11 Ny faglig kampagne på apotekerne om rigtig brug af ADHD medicin Af Birthe Søndergaard, Sundhedsfaglig direktør, Danmarks Apotekerforening De danske apotekere sætter i perioden 21. oktober 23. november fokus på rigtig brug af ADHD-medicin til børn og unge, som en af de fire årlige Temakampagner på apotekerne. Formålet med den faglige kampagne er at sætte fokus på apotekernes rådgivning til unge, der bruger ADHD-medicin, og til forældre, der henter ADHD-medicin til deres børn. Som ung med ADHD, eller som forælder til et barn med ADHD, hører man rigtig mange holdninger til ADHD-medicin blandt andet fra éns omgangskreds og i medierne. Derfor er det vigtigt, at apoteket kan være med til at skabe tryghed om behandlingen og på den måde være med til, at støtte op om den ofte svære beslutning det er, at begynde i medicinsk behandling. Kampagnen har fokus på at yde en optimal rådgivning om sikker og effektiv brug af ADHD-medicin, herunder rådgivning om opbygning af gode medicinvaner og om bivirkninger. På apotekerne vil vi gøre, hvad vi kan, for at patienterne får den optimale effekt af deres medicin, og dermed kan leve et liv med så få af sygdommens gener som muligt. Apoteket spiller en vigtig rolle, fordi personalet kan rådgive om, hvordan man anvender medicinen korrekt til trods for den usikkerhed, der kan være forbundet med medicinsk behandling af børn og unge med ADHD. For de fleste patienter med ADHD er sygdommen kronisk. Andre vil opleve, at symptomerne bliver mindre generende med tiden og måske helt forsvinder. Den typiske behandling består af medicin og andre former for støtte. Når den medicinske behandling er iværksat, oplever mange, at det blandt andet bliver lettere at koncentrere sig og løse diverse opgaver. Nogle bliver helt frie for symptomer, mens andre stadig vil opleve symptomer men i meget mildere grad. Utryg ved medicinen Medicin til behandling af ADHD kan ligesom al anden medicin give en række bivirkninger, blandt andet hovedpine, søvnløshed, nedsat appetit og hæmmet vækst. Mange af bivirkningerne er forbigående, mens andre er vedvarende. Ved at tale med den unge eller forældrene om bivirkningerne og andre bekymringer kan apoteket være med til at skabe den tryghed, som øger sandsynligheden for, at medicinen bliver brugt rigtigt. Desuden kan man tage visse forholdsregler, som kan gøre det nemmere at leve med bivirkningerne. Apotekerne vil rådgive om, at en del af bivirkningerne forsvinder helt eller delvist, når man har brugt medicinen et stykke tid. Det kan også hjælpe at få at vide, at lægen kan mindske generne ved at justere dosis eller skifte præparat, hvis barnet eller den unge oplever meget generende bivirkninger. To hyppige bivirkninger ved ADHD-medicin er nedsat appetit og søvnproblemer. Derfor er det også en god idé at rådgive forældre, der henter ADHD-medicin, om vigtigheden ved at have fokus på, at barnet indtager faste måltider, selvom appetitten er lille. Oplever barnet søvnproblemer, er det vigtigt at tale med lægen om hjælpe til dette. Mange børn og unge kan fx have glæde af at anvende en kugledyne. Når det handler om børn og medicin, er der nogle helt grundlæggende regler, som det kan være godt at have viden om. En vigtig regel er, at yngre børn altid overvåges, når de skal have medicin. Det er også vigtigt, at medicin bliver opbevaret et sikkert sted og ikke ligger frit tilgængeligt i hjemmet. Hjælp til at tage medicinen rigtig På apoteket har personalet en vigtig opgave med at sikre, at patienterne tager deres medicin rigtigt. Der findes forskellige typer medicin, som anvendes til behandling af ADHD. Det er individuelt, hvilken form for medicin den enkelte har bedst virkning af. Men ligesom med anden medicin er det vigtigt, at ADHD-medicin bliver taget i den rette dosis og på de rigtige tidspunkter. Og det er ikke altid let i familier, hvor et barn eller en ung har ADHD. Derfor er det ekstra vigtigt, at personalet på apoteket er med til at afdække, om der er styr på, hvor meget, hvornår og hvordan medicin skal tages, og om der er etableret gode medicinrutiner. Hvis der er problemer, tager apotekets rådgivning udgangspunkt i, hvad årsagen til den manglende medicinefterlevelse kan være. En årsag kunne være, at det er svært at huske at tage medicinen. Apoteket kan hjælpe med at opbygge gode rutiner for medicinindtagelsen, så det bliver lettere at huske. For eksempel ved at tage medicinen i forbindelse med et måltid eller at hægte medicinindtagelsen op på en anden fast rutine i hverdagen. Mobiltelefonen kan også være en hjælp. Man kan helt gratis tilmelde sig apotekernes SMS-service på apoteket.dk. Man skal blot taste sit mobilnummer og skrive den tekst, man gerne vil modtage, så får man en sms, når det er tid til at tage medicinen. I anledning af den nye kampagne er der også udarbejdet en ny brochure, som giver gode råd om ADHD og medicin. Alt dette og meget mere vil apotekernes ADHD kampagne sætte fokus på. Det er nemlig vores fornemmeste opgave at hjælpe folk til korrekt medicinbrug, så de får den størst mulige gavn af deres medicinske behandling. Forhåbentlig kan vores kampagne være et lille skridt i den rigtige retning, og give flere ADHD patienter mulighed for at leve livet med så få af sygdommens gener og medicinens bivirkninger som muligt. Man kan helt gratis tilmelde sig apotekernes SMS-service på apoteket.dk. Man skal blot taste sit mobilnummer og skrive den tekst, man gerne vil modtage, så får man en sms, når det er tid til at tage medicinen.

10 13 BOGANMELDELSE Problemløsende inklusion - Ny bog af Jenny Bohr Af Anders Dinsen Når jeg har snakket med Jenny Bohr gennem de seneste år, så har hun tit fortalt om sine projekter ude på de skoler, hvor hun kommer. Projekter, hvis formål er at hjælpe lærerne med at tilpasse fællesskabet, så flere kan inkluderes i skolen. I januar 2010 mødtes jeg med Jenny en tidlig søndag morgen. Vi ville skrive en kort artikel, der definerede, hvad det var vi stod for: Vi ville sige, hvad vi mente ud fra et forældreperspektiv, hvor vores stærkeste ønske er, at vores barn er en del af fællesskabet i skolen. Vi kaldte vores indlæg for Forældreperspektiver på rummelighed og inklusion i folkeskolen. I sin nye bog tager Jenny rollen som faglig konsulent, men tankerne i bogen ligger i direkte forlængelse af det, vi skrev dengang. Direktør i ADHD Foreningen, Camilla Lydiksen, skriver i sit forord til bogen: Jeg vil tro, at du ligesom jeg er overbevist om, at vores arbejdspladser har stor gavn af de forskellige roller og kompetencer, vi hver Jenny Bohr. især byder ind med, når vi går på arbejde. Det kan være forskellighed hvad angår kompetencer, køn, alder og kulturer og vi føler samstemmende, at vores forskelligheder giver en synergi, som er så afgørende for vores arbejdsklima og konkurrencestyrke. God og synlig ledelse er mantra, fordi det giver retning og svar på, hvordan vi kommer fælles i mål. Jennys bog handler netop om ledelse: Ledelse af skoleklasser med forskelligheder, sådan som skoleklasser altid har været, og sådan som de i særdeleshed er i dag, hvor inklusion er det nye almentænkende. Bogen handler ikke om, hvordan vi hjælper det enkelte barn, men om, hvordan vi leder klassen, så børn med f.eks. ADHD kan klare sig bedre. Og det skal vi, både fordi der blæser nye vinde i folkeskolen i Danmark, og fordi der er rigtig mange børn, der fortjener at være med i den samme skole som alle andre for at opleve sig som en del af fællesskabet. Bogen falder i to dele. Den første del er en teoretisk del, hvor Jenny introducerer emnet: Hvorfor børn med ADHD og lignende udfordringer har det svært i skolen. Børnesynet, der er så afgørende som grundlag i arbejdet med inklusion. Og Jennys eget koncept: Problemløsende inklusion som OBLEMLØSENDE INKLUSION PROBLEM LØSENDE INKL U SION Jenny Bohr Viden og værktøjer til inklusion af børn og unge med ADHD og andre kognitive forstyrrelser bygger på Ross Greenes idéer og principper fra hans problemløsende samarbejde. Den anden del er en praksisdel, hvor den viden, hun har introduceret, bliver omsat til virkelighed. Omdrejningspunktet for anden del er, at lærerens ledelsesudfordring handler om, at alle børn har overblik over de 9 H er i undervisningen: Hvad skal vi lave? Hvordan skal vi lave det? Hvorfor skal vi lave det? Hvor skal vi lave det? Hvornår skal det ske? Hvor længe skal vi være i gang? Hvem skal vi lave det med? Hvor meget skal vi lave? Hvad skal vi bagefter?

11 15 Jeg føler mig lige nu lidt som en, der afslører slutningen på en kriminalroman, men jeg er nødt til at nævne det her, for det er virkelig så centralt: Det er netop de 9 H er, man skal arbejde med at gøre tydelige, fordi det er dem, som børn med kognitive forstyrrelser har problemer med. Deres problem er nemlig ikke (som man ellers tit traditionelt tænker) dårlig motivation eller vrangvillighed, men at de simpelthen løber sur i dagligdagen. Og så er Jennys budskab så stærkt: At det at hjælpe med disse ting kan gøres i fællesskabet: Det kræver ikke individuelle løsninger. Børn i kørestol har brug for ramper. På samme måde har børn med kognitive funktionsnedsættelser brug for større struktur og tydelighed end andre børn for at deres ressourcer kan komme i spil. Rampen er en naturlig del af skolens indretning i dag, og ikke navngivet det enkelte barn, der har brug for den. På samme måde kunne en rummelig skole have en visuel struktur, der var gennemgående i hele læringsmiljøet, og på den måde gøre hverdagen lettere for børn med kognitive vanskeligheder. Jennys bog handler om at bygge ramper, så børn med kognitive udfordringer kan finde rundt i undervisningen. Men er Jennys værktøjer så den endelige og eneste løsning på inklusionsudfordringerne for børn med ADHD? Det bliver til et både-og. For børn med ADHD har jo tit mange andre problemer i livet end at overskue undervisningen i skolen, og de skal jo ikke negligeres bare fordi de er med i fællesskabet i folkeskolen. Men hvis vi stiller skarpt på kerneproblemet for børn med ADHD i skolen, så må jeg sige at svaret er et klart ja: Det er jo ikke at de ikke gider skolen, men at de ikke kan finde rundt i det, der foregår. Handler det så kun om børn med ADHD? Nej, slet ikke! Der kunne lige så godt have stået om inklusion af børn med sociale udfordringer, børn, der af den ene eller anden årsag er i krise (det kunne være pga. skilsmisse), eller børn der er decideret ramt af depression. Med Jennys værktøjer kan alle, hvor der ikke er et grundlæggende problem med at være en del af et klassefællesskab eller et decideret behandlingsbehov, inkluderes i skolen. For det som er universelt for alle disse grupper af børn er, at de har større eller mindre problemer med at navigere i undervisningen. Velfungerende, såkaldt normale børn, tager imod alle lærerens almindelige mundtlige og skriftlige beskeder og kan i hovedet holde overblik over de 9 H er, mens de, der er i problemer af den ene eller anden art, i varierende grad løber sur i netop dem. Og det fantastiske ved den tilgang som Jenny har (og er nærmest helt firkantet omkring!) er, at det ikke kræver en individuelt rettet indsats at hjælpe disse børn: Vi kan gøre det i fællesskabet. Vi behøver ikke på forhånd udpege disse børn, trække dem igennem udredning og diagnosticering og igangsætte forskellige former for behandling af deres problemer med at finde rundt. Vi kan indrette skolen og undervisningen, så de selv kan bruge værktøjerne. Dermed undgår vi problemet med stigmatisering, som specialundervisning og støtte tit kan medføre. Og så længe det er, så er det jo meget bedre. Det lyder for fantastisk? Jenny gør det i virkeligheden og Jenny er godt nok min ven, så jeg har en klar bias, men jeg kan alligevel ikke lade være med at sige: Alle bør gøre det! Det vil hjælpe rigtig mange børn, give skolen et væsentligt løft og være et vigtigt skridt på vejen mod ikke bare en inkluderende skole, men et inkluderende samfund. Jenny Bohr. Problemløsende inklusion Viden og værktøjer til inklusion af børn og unge med ADHD og andre kognitive forstyrrelser. VIA Systime, udgave, 1. oplag ISBN Bogen kan købes i ADHD-foreningens webshop: og unge Jenny Bohr er uddannet lærer, Master i Specialpædagogik og uddannet Advanced trainee Collaborative Problem Solving, Boston, Mass. De senere år har Jenny fungeret som inklusionskonsulent for talrige skoler og institutioner. Herudover holder Jenny kurser og foredrag over hele landet for både fagfolk og pårørende. Læs mere på Du kan nå det endnu Der er stadig ledige pladser på de sidste af efterårets kurser november Søster eller bror til et barn med ADHD Kursus for forældre og søskende 9. november Bliv ven med din diagnose Workshop for voksne med ADHD november Unge med ADHD Kursus for forældre november Konflikthåndtering 2 Kursus for forældre et opfølgningskursus november Udvikling for alle i familier med ADHD Kursus for forældre, børn med ADHD og søskende 29. november 1. december ADHD - Hvad nu? Basiskursus for forældre Læs mere om disse og andre kurser på ADHD-foreningens hjemmeside

12 17 ADHD-stjernen 2013 Pilgrim har gjort det igen! Når vi kan se stjernerne på himlen, er det fordi de frigiver voldsomme mængder af energi. Energi, som får dem til at lyse og varme i milliarder af år. Men ikke to stjerners energi er ens. Derfor lyser de med forskellig farve og styrke. Ligesom stjernerne er mennesker med ADHD forskellige. De stråler på hver deres unikke måde og spreder både lys og varme. De finder ind i vores hjerter. ADHD-foreningen er stolt over igen at kunne præsentere et nyt, unikt smykke designet af Pilgrim. Smykket er en 2-i-1 - kæde, så det kan bæres både kort og langt. Det består af et lille hjerte og en stjerne, som hænger løst, og symboliserer forskellighed og energi. Kan købes i ADHD-foreningens online butik på Pris: kr. 295 inkl. forsendelse. Ligesom stjernerne er mennesker med ADHD forskellige. De stråler på hver deres unikke måde og spreder både lys og varme. De finder ind i vores hjerter. Få et OK Benzinkort og tank penge til ADHD-sagen Med et OK Benzinkort, der er tilknyttet ADHD-foreningens sponsoraftale, kan du støtte ADHD-sagen med 6 øre for hver liter benzin eller diesel, du tanker. Jo mere du tanker, desto flere penge går til ADHD-sagen. Har du et eksisterende kort, du ønsker at ændre, så det støtter ADHD-sagen, så skriv til ip@adhd.dk Gå ind på og opret et benzinkort. ADHD-foreningens sponsornummer er:

13 19 Direktørens klumme Kære medlemmer Direktør Camilla Louise Lydiksen For et par uger siden fulgte jeg min datter i skole. Morgenen var præget af spænding over gensynet med vennerne, mødet med den nye klasselærer, det nye klasselokale og hvordan mon dagene bliver i 1. klasse? Inden skolestart fulgte jeg skolens arbejde med at omstrukturere de fysiske rammer, så der kunne bydes velkommen til et barn med et fysisk handicap. Et barn i kørestol. I løbet af kort tid var forbedringerne gennemført, og alle forældre var klar over, at dette barn havde brug for særlige støtteforanstaltninger. Et andet sted på skolen blev der samtidigt budt velkommen til et barn med kognitive forstyrrelser. Et barn med ADHD. Her var der ingen tydelige signaler eller fysiske ændringer der gjorde, at alle vi forældre blev opmærksomme på, at også her var et barn med behov for særlige støtte. Det ramte mig i hjertet, hvor forskellig tilgangen er til inklusionen af børn. Der findes mange krav til fysisk tilgængelighed, men der er ikke lovfæstede minimumskrav for kognitive handicap. Det er op til den enkelte skole at finde metoder og redskaber til at planlægge, hvordan barnet kan deltage på lige fod med alle andre. Der kan ikke være tvivl om, at børns trivsel i skolen er afgørende for deres fremtidige muligheder, og vi ved, at et aktivt socialt liv fremmer gennemførelsesgraden og uddannelsespræstationen hos elever med handicap i folkeskolen. Det sociale liv har altså direkte betydning for motivationen og lysten til at deltage i skolearbejdet - også på sigt. Når børn oplever at blive ekskluderet, bliver deres præstationer dårligere. Det er afgørende at præstere fagligt, men det er mindst lige så væsentligt, at børn klarer sig godt socialt og føler sig inkluderet i skolens fælleskab begge dele kan være udfordrende for børn og unge med ADHD. Jeg møder mange voksne med ADHD, og i deres beretninger om barndommen, er fællesnævneren det svære sociale liv i skolen. At være uden for fællesskabet og ikke kunne finde vej ind igen ved egen hjælp. Der er utallige nederlag, mangel på langvarige venskaber, på en bedste ven og om ikke at føle sig socialt accepteret. Forskningen støtter deres fortælling. Børn og unge med ADHD mangler langt oftere end andre sociale relationer og venskaber, og hvad angår deres forhold til kammerater, gælder det for børn med ADHD, at de har 50 gange dårligere odds end andre børn for at have mindst én god ven. Forskerne udtrykker det således: for børn med ADHD gælder det, at de er dramatisk mindre vellidte blandt kammeraterne. Jeg er ikke i tvivl om, at overgangen til inklusionens epoke udfordrer os alle, hvad enten vi er børn, forældre, lærere, pædagoger eller skoleledere. Behovet for mangfoldighedsledelse betyder, at vi må søge efter nye og hensigtsmæssige handlemåder i klasseværelset uden at kompromittere fagligheden. Og mens alle trives. Vores statsminister Helle Thorning- Schmidt sagde dette tydeligt og klart for ganske nyligt ved en konference om inklusion: At få alle med er ganske enkelt drivkraften i vores samfund, og skal være pejlemærke for fremtiden.

14 21 Gratis kursus tilbydes forældre til børn med ADHD 3-9 år Vil du blive klogere på, hvordan du kan håndtere og støtte dit barn bedst muligt? ADHD-foreningen har udviklet forældretræningskurset Kærlighed i Kaos for forældre til børn med ADHD ca. 3-9 år. ADHD-foreningen er nu gået sammen med SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om at måle effekten af kurset videnskabeligt. Vi kører i den forbindelse kursusforløbet 12 steder i landet i løbet af Kurset planlægges i København, Hillerød, Roskilde, Holbæk, Næstved, Søllested, Odense, Haderslev, Fredericia, Herning, Århus og Ålborg. Kurset er gratis for forældrene, og man behøver ikke at være medlem af ADHD-foreningen. På kurset mødes ca. 6 forældrepar en hverdagsaften om ugen i 12 uger sammen med to kursusledere. Der arbejdes med emner som ADHD hos børn, anerkendelse, positiv kommunikation, konflikthåndtering og strukturering. I skal have et barn på 3-9 år med diagnosen ADHD eller med ADHD-lignende adfærd. I skal begge have lyst til at deltage aktivt og komme alle 12 gange, og I skal være parate til at arbejde med jeres forældrerolle. I skal desuden være villige til at indgå i undersøgelsen ved at besvare spørgeskemaer om familiens trivsel. Hvis du ikke bor sammen med barnets far/mor, kan du stadig deltage på kurset, hvis du kan finde en anden nærtstående voksen at deltage sammen med. Jeres børn kan ikke være med på kurset. Hvis I ikke selv har pasningsmuligheder, kan vi hjælpe med at løse det. Lyder det som noget for jer? Så klik ind på Her kan I læse mere og udfylde et ansøgningsskema om at blive optaget på kurset. I kan også klikke ind på og finde et link under Kærlighed i Kaos. Husk at I skal være enige om, at I både vil og kan deltage, før I søger. Yderligere information: Projektleder Anna Furbo Rewitz, afr@adhd. dk eller telefon Ansøgningsfrist: 1. november 2013 Scan koden og gå direkte til hjemmesiden Projektet er støttet af

15 ADHD-foreningens kursuskatalog Forår 2014 Første skridt til forståelse er viden og accept er en af ADHD-foreningens grundholdninger. Vi arbejder hver dag på at bringe relevant, opdateret og nødvendig viden om ADHD ud til alle, der har behov for den. For med viden og accept følger også muligheden for forebyggelse og rettidig indsats. Gennem bedre viden og accept af de livsforhold, som knytter sig til ADHD, er det muligt at få bedre forståelse af, hvad det er, der sker i og omkring mennesket med ADHD. En forståelse som giver muligheder for at handle og påvirke situationen i en positiv retning. På forårets kurser kommer vi omkring mange temaer. Fra basisviden til nydiagnosticerede og konflikthåndteringsredskaber til emner som skoleliv, struktur, samarbejde, parforhold, teenageliv og seniorliv. Kursusprogrammet er sammensat ud fra det, som vi hører, at mennesker med ADHD og deres pårørende efterspørger. Vi håber, at du også finder lige netop det kursus eller den temadag, som du har brug for. Du er altid velkommen til at kontakte ADHDforeningen, hvis du har behov for mere information, råd og vejledning om kurserne eller måske behov for flere kataloger. Vi glæder os til at høre fra dig. Venlig hilsen Jette Myglegaard, formand

16 Kursusoversigt (Opdelt efter målgruppe) Tilmelding til kurser på For forældre og familienetværket Emne Målgruppe Dato Sted Kursusnummer Nydiagnosticeret, basiskursus for forældre Forældre og familienetværket marts 2014 Sjælland 6 Konflikthåndtering 1 Forældre og familienetværket februar 2014 Jylland 5 Konflikthåndtering 2 Forældre og familienetværket marts 2014 Jylland 9 Udvidet konflikthåndtering (1 og 2) Forældre og familienetværket 31. januar 2. februar 2014 Samt marts 2014 Sjælland 3 Teenageliv med ADHD Forældre til teenagere med ADHD april 2014 Fyn 10 Støt dit voksne barn med ADHD Forældre til unge og voksne med ADHD 1. februar 2014 Fyn 4 Redskaber til forældre med ADHD Forældre med ADHD 8. marts 2014 Fyn 7 Styrk parforholdet Forældre maj 2014 Jylland 15 For hele familien Stærkere samarbejde i Familier med ADHD: maj 2014 Fyn 13 familier med ADHD Forældre. Børn med ADHD (12-18 år) Søskende (12-18 år) Familienetværket er velkommen. Struktur og planlægning i familien Forældre og deres børn med maj 2014 Fyn 14 ADHD, evt. søskende fra 7 år og opefter. Familienetværket er velkommen For voksne Redskaber til voksne med ADHD Voksne med ADHD 26. april 2014 Fyn 11 Redskaber til forældre med ADHD Forældre med ADHD 8. marts 2014 Fyn 7 Nydiagnosticeret, basiskursus Voksne med ADHD marts 2014 Sjælland 8 for voksne med ADHD Seniorliv med ADHD Voksne med ADHD i alderen maj 2014 Sjælland 12 For bedsteforældre Børnebørn med ADHD Bedsteforældre 18. januar 2014 Sjælland 1 For lærere og pædagoger Skoleliv med ADHD Lærere og pædagoger januar 2014 Jylland 2 For unge Camp for unge Unge, voksne mellem 18 og 25 år juni 2014 (pinse) 16 Find det kursusnummer, du ønsker at deltage i, og læs mere på de næste sider, samt på adhd.dk under menupunktet kurser. Her kan du også se programmerne og tilmelde dig. ADHD-foreningen arbejder fortsat på at udvikle kurser, hold derfor øje med

17 1 Børnebørn med ADHD Hvem er kurset for? Bedsteforældre til børn med ADHD Hvad får du ud af det? Du får indsigt i, hvordan ADHD påvirker barnebarnet og omgivelserne, og får kendskab til de forskellige symptomer ved ADHD, hvor forskelligt de viser sig hos det enkelte barn i forskellige aldre, samt hvorfor det skal håndteres forskelligt. Du får idéer til egnede strategier, der gør det nemmere for barnebarnet og styrker et positivt samvær for alle, og du får øget viden om, hvordan du som bedsteforælder kan støtte og hjælpe barnebarnet, forældrene og eventuelle søskende samt håndtere dine egne frustrationer. Hvornår og hvor er det? 18. januar 2014 kl. 9-16, Danhostel Roskilde, Sjælland, danhostelroskilde.dk Pris? 1900 kr. 2 Skoleliv med ADHD Hvem er kurset for? Lærere og pædagoger Hvad får du ud af det? Du får ny viden og forståelse for børn med ADHD og andre kognitive forstyrrelser, børn der er udfordrede i den danske skole og institution, og du tilegner dig nye værktøjer til arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber. Hvornår og hvor er det? januar 2014, Hotel Fredericia, Jylland, hotel-fredericia.dk Pris? 3900 kr. 3 Udvidet konflikthåndtering (1 og 2) Hvem er kurset for? Forældre til både små og store børn med ADHD. Medlemmer af familienetværket er også velkomne. Hvad får du ud af det? Du får indsigt i, hvad konflikter er. Hvordan man kommer til at rumme konflikter, og hvordan man kan træne egen tålmodighed og forståelse, når man står midt i orkanens øje. Du får forståelse for konflikten og lærer at motivere til forandring i din familie. Hvornår og hvor er det? 31. januar - 2. februar 2014 samt marts 2014, Musholm Bugt Feriecenter, Sjælland, musholm.dk Pris? kr. 4 Støt dit voksne barn med ADHD Workshop Hvem er kurset for? Forældre til unge og voksne med ADHD Hvad får du ud af det? Du får nye redskaber til at støtte dine unge og voksne børn med ADHD og får kendskab til de støttemuligheder, der ligger i lovgivningen. Samtidig bliver du styrket i, fortsat at kunne støtte og rumme dine unge og voksne børn i de vanskeligheder og udfordringer, deres liv til stadighed byder på. Du får metoder og strategier til at passe på dig selv som forælder og menneske, og får konkrete værktøjer til at komme videre i livet og opleve fornyet håb for fremtiden. Hvornår og hvor er det? 1. februar 2014, ADHD-foreningen, Pakhusgården 50, 5000 Odense C, adhd.dk Pris? 1900 kr. 5 Konflikthåndtering 1 Hvem er kurset for? Forældre til både små og store børn med ADHD. Familienetværket er også velkommen. Hvad får du ud af det? Du får indsigt i, hvad konflikter er, og du lærer at forstå og håndtere dine konflikter. I løbet af kurset arbejdes der med konkrete erfaringer i øvelser og diskussioner. Hvornår og hvor er det? februar 2014, Trinity, Jylland, trinity.dk Pris? 4800 kr. 6 Nydiagnosticeret Basiskursus for forældre Hvem er kurset for? Forældre til børn og unge, der har fået diagnosen ADHD. Familienetværket er også velkommen. Hvad får du ud af det? Du får ny viden, nye redskaber og nye muligheder. Du udarbejder vigtige punkter til brug i hele familiens situation i dagligdagen, hjemme og ude, og du får sat viden og anvendelighed ind i et samspil, der berører hele familien Hvornår og hvor er det? marts 2014, Comwell Roskilde, Sjælland, comwellroskilde.dk Pris? kr. 7 Redskaber til forældre med ADHD Hvem er kurset for? Forældre med ADHD. Hvad får du ud af det? Du tilegner dig nye måder til at sikre et mere harmonisk familieliv, og får redskaber til at lette hverdagen for dig selv og dine børn. Du arbejder med en øget indsigt i dine egne udfordringer og ressourcer som forælder. Hvornår og hvor er det? 8. marts 2014, ADHD-foreningen, Pakhusgården 50, 5000 Odense C, adhd.dk Pris? kr. 8 Nydiagnosticeret Basiskursus for voksne med ADHD Hvem er kurset for? Voksne med ADHD. Hvad får du ud af det? Du får større forståelse og bedre grundlag for at leve med ADHD i samarbejde med uddannelsessteder, den nære familie og arbejdspladser. Du lærer at forstå, hvordan diagnosen påvirker dig, og bliver klogere på, hvad du kan gøre ved det. Du bliver informeret om de lovgivningsmæssige støttemuligheder, og får råd og vejledning til dit samarbejde med kommunen. Hvornår og hvor er det? marts 2014, Comwell Roskilde, Sjælland, comwellroskilde.dk Pris? kr. 9 Konflikthåndtering 2 Bemærk! Kurset er en opfølgning på konflikthåndtering 1 Hvem er kurset for? Forældre til både små og store børn med ADHD. Familienetværket er også velkommen. Hvad får du ud af det? Konflikthåndtering 2 giver forståelse for konflikten både på det generelle og det konkrete niveau. Du lærer at motivere til forandring i din familie. De erfaringer, der er gjort med konflikthåndtering 1, vil blive anvendt. Hvornår og hvor er det? marts 2014, Trinity, Jylland, trinity.dk Pris? kr. 10 Teenageliv med ADHD Hvem er kurset for? Forældre til teenagere med ADHD. Hvad får du ud af det? Du får viden om og indsigt i, hvilke fysiologiske og psykologiske processer, der finder sted hos teenagere med ADHD. Du lærer, hvordan du kan støtte din teenager i forhold til bl.a. sociale relationer, seksualitet, risikoadfærd, uddannelse mv. og du bliver klædt på til at ruste dig til at indgå i samarbejde med din teenager. Du bliver præsenteret for redskaber, der kan hjælpe dig gennem denne tid. Hvornår og hvor er det? april 2014, Brogården Højskole, Fyn, brogaarden.dk Pris? kr. 11 Redskaber til voksne med ADHD Workshop Hvem er kurset for? Voksne med ADHD

18 Hvad får du ud af det? På workshoppen får du forslag og idéer til mestringsstrategier og hjælpemidler, dels fra små oplæg, dels fra de øvrige deltagere. Du får anledning til at reflektere over og arbejde med individuelle strategier og danne netværk med andre voksne med ADHD. Hvornår og hvor er det? 26. april 2014, ADHD-foreningen, Pakhusgården 50, 5000 Odense C Pris? 1900 kr. 12 Seniorliv med ADHD Hvem er kurset for? Voksne med ADHD i alderen +45. Hvad får du ud af det? Du får øget indsigt i, hvordan ADHD påvirker dig, når du er +45, og du får sat fokus på de stærke sider og det, der fungerer godt, eller har gjort det tidligere. Du får indblik i forskellige strategier til at takle vanskelighederne og til at dyrke de stærke sider. Hvornår og hvor er det? 3. maj 2014, Danhostel Roskilde, Sjælland, danhostelroskilde.dk Pris? kr. 13 Stærkere samarbejde i familier med ADHD Hvem er kurset for? Forældre og børn med ADHD, evt. søskende og andre familiemedlemmer. Alder på børn og søskende: år. Hvad får I ud af det? I bliver styrket som familie og lærer om positivt samarbejde. I får kendskab til redskaber til at håndtere konflikter og til konkrete metoder til en nemmere hverdag, og I bliver klogere på diagnosen ADHD og de vanskeligheder, der følger med. Hvornår og hvor er det? maj 2014, Brogården Højskole, Fyn, brogaarden.dk Pris? kr. pr. deltager 14 Struktur og planlægning i familien Hvem er kurset for? Forældre og deres børn med ADHD og evt. søskende fra 7 år og opefter. Familienetværket er velkommen. Familierne medbringer selv PC. Hvad får I ud af det? I udarbejder visuelle, konkrete tiltag med stor effekt for alle familiemedlemmer, og laver aftaler, planer, oversigter og piktogrammer, som er individuelt tilpasset den enkelte i jeres familie. I lærer om, hvordan I kan møde udfordringer i familien med en anerkendende tilgang. Hvornår og hvor er det? maj 2014, Brogården Højskole, Fyn, brogaarden.dk Pris? kr. pr. deltager 15 Styrk parforholdet Hvem er kurset for? Forældre til børn med ADHD, der ønsker at genfinde glæden og styrken i deres parforhold. Hvad får du ud af det? Du lærer, hvordan du aktivt kan være med til at ændre dit parforhold til glæde for dig selv og din partner. Du får redskaber til at gøre parforholdet til en gave frem for en opgave, og du genfinder styrke og lærer, hvordan du kan generere positiv energi i forhold til dit parforhold. Hvornår og hvor er det? maj 2014, Hotel Fredericia, Jylland, hotelfredericia.dk Pris? kr. Praktiske oplysninger Økonomisk støtte Det er muligt at søge dækning af kursusudgiften efter servicelovens 41, når kommunen vurderer, at barnet har en varigt og betydeligt nedsat funktionsevne. Kurset kan bevilges, hvis kommunen vurderer, at I vil blive bedre i stand til at tage vare på jeres barn ved at få mere viden og bedre kendskab til barnets særlige vanskeligheder. Der kan også søges dækning af nødvendige pasningsudgifter, transportgodtgørelse samt tabt arbejdsfortjeneste, hvis I skulle have været på arbejde og derfor trækkes i løn. Hvis barnet ikke er omfattet af 41, kan kommunen i nogle situationer vurdere ansøgningen efter 11 og bevilge kurset, hvis de finder, at det er den rette måde at støtte jer på. For begge bestemmelser gælder, at I som forældre skal forklare sagsbehandleren, hvorfor det er nødvendigt at komme på netop dette kursus med netop dette indhold, og hvad I forventer at få ud af kurset. Når forældre søger et kursus om f.eks.: Unge med ADHD på vej til voksenlivet, kan det være relevant at fortælle sagsbehandleren, at I som forældre forventer at få ny viden og værktøjer ift. at takle de særlige teenageudfordringer, den unge med ADHD kan have samt til at forberede jer på, hvad der venter, når den unge bliver voksen. Konflikthåndtering, er det vigtigt, at I forklarer om de vanskeligheder, I har i det daglige, og at I forventer at få redskaber og metoder med hjem, fordi kurset byder på både oplæg og træning. Børn som for nylig fået ADHD-diagnosen, kan I fortælle sagsbehandleren, at kurset indeholder viden om det at have et barn med ADHD, om søvnvanskeligheder og medicin samt bud på, hvordan I som forældre bedre kan takle de daglige udfordringer. Vær i god tid I skal være opmærksomme på, at sagsbehandlingen hos kommunen kan tage tid. Vær derfor i god tid med jeres ansøgning. 16 Camp for unge Hvem er campen for? Unge, voksne mellem 18 og 25 år. Hvad får du ud af det? Du bliver i stand til at genkende egne styrker og udfordringer med henblik på at kunne fungere bedre i dagligdagen. Du møder andre med ADHD, og bliver lidt klogere på din egen ADHD- diagnose. Samtidig får du en ordentlig én på opleveren i naturen. Hvornår er det? Den juni 2014 (pinse). Særligt for voksne med ADHD: ADHD-foreningen er bekendt med, at det kan være vanskeligt for voksne at opnå økonomisk støtte til workshops og kurser. Det er dog en forespørgsel værd. Du kan læse mere på under menupunktet kurser, hvor du bl.a. kan finde vejledning og forslag til en ansøgning til kommunen. Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte ADHD-foreningens rådgiver Kirsten Nørgaard på tlf eller på mail: socialrdg@adhd.dk Yderligere oplysninger om kurser På under menupunktet kurser kan du læse mere: Udførligt kursusprogram til det enkelte kursus Ændringer og yderligere kurser og workshops Kurser og undervisning for fagfolk. ADHD-foreningen kan tilbyde undervisning til fagfolk. Læs mere på adhd.dk eller kontakt os på tlf Lokalafdelingerne afholder tillige kurser, læs mere på under menupunktet lokalafdelinger Hvem der underviser på de enkelte kurser Tilmelding Du kan tilmelde dig på hjemmesiden: under menupunktet kurser. Tilmeldingen er bindende. Erfaringsmæssigt er der stor interesse for vores kurser, derfor anbefaler vi, at du tilmelder dig så hurtigt som muligt. Der er begrænset antal pladser, og deltagerne optages i den rækkefølge, de er tilmeldt. Betaling Faktura tilsendes. Afmelding Hvis du melder afbud senere end 1 måned før kursusstart, skal du betale kursusafgiften. Afmelding til kurserne skal være skriftlige, og skal bekræftes af ADHD-foreningen for at være gyldige. Kontakt Kursussekretær Mette Skou, tlf eller mail: kurser@adhd.dk

19 27 Netværksrådslagning en utrolig positiv oplevelse Af Tine Hedegaard Udviklingskonsulent, ADHD-foreningen Det var en utrolig positiv oplevelse. Drengene tog rigtigt godt imod de forskellige forslag. De er begge kommet i gang med nogle af de ting, vi aftalte. (Mads og Rasmus mor) En særlig aften Det er en hverdagsaften på den lokale friskole. Skolen er lukket, men der lys i vinduerne og døren står åben. I aften er en særlig aften, for der er netværksrådslagning for Mads og Rasmus, som er brødre og har ADHD. Snart dukker de første deltagere op. De er en blanding af familie, venner, naboer, fars og mors venner og en tidligere lærer. Gensynsglæden er stor, både hos Mads, Rasmus og hos deltagerne, for mange kender hinanden i forvejen. Der dukker også et par af Mads og Rasmus gamle lærere op, som ikke skal være med til rådslagningen, men fungere som informatører. Forud for denne aften er gået flere ugers forberedelse. Netværksrådslagning er et gratis tilbud og en metode, som bruges til at involvere netværket i at støtte unge med ADHD. Tilbuddet er en del af et projekt i ADHD-foreningen, som gennemføres med samordnere fra Fonden Vita. Det er godt at involvere netværket, fordi de ofte meget gerne vil hjælpe den unge, og det kan aflaste far og mor. Og netværket kan tilbyde nogle helt andre ting end kommunen, skolen eller arbejdspladsen. Sådan kom det til at ske For nogle uger siden hørte Mads om netværksrådslagning fra en af sine venners mor. Hun havde læst om netværksrådslagning på ADHD-foreningens hjemmeside, og var kommet til at tænke på Mads. Mads bad om at blive ringet op af en igangsætter fra projektet, og sådan begyndte det. Da igangsætteren ringede, snakkede hun med Mads om hans situation lige nu, og hvad rådslagningen kunne handle om. De kommer frem til, at Mads udfordring lige nu er samværet med storebroren Rasmus, som er flyttet hjem efter et år på efterskole. De har begge ADHD, men på meget forskellige måder, og derfor kommer de ofte i konflikt. Besøg af en igangsætter Efter denne første snak aftaler igangsætteren at komme hjem og besøge Mads. På dette møde skal de endeligt formulere rammen, som er beskrivelsen af, hvad emnet for rådslagningen skal være. Ved første hjemmebesøg er Mads forældre med, og der bliver snakket videre om rammen. Sammen laver de en overskrift (rammen) og nogle underspørgsmål. Rammen og spørgsmålene er vigtige, fordi de skal hjælpe netværket med at vide, hvor de skal støtte, og hvad der er vigtigt for Mads at få deres hjælp til. Hvem skal med? Næste trin i processen er involveringen af en samordner. En samordner er en person, som er uddannet i at arrangere rådslagninger. Samordnere besøger sammen med igangsætteren Mads. Her præsenterer de samordneren for den ramme, som de er kommet frem til. Herefter arbejder samordneren og Mads videre på egen hånd med at finde ud af, hvem der skal med til rådslagningen. Sammen laver de en liste, og med den under armen, siger samordneren tak for denne gang. Nu har Mads gjort sin del af arbejdet og samordneren skal i arbejdstøjet! Alle skal besøges og informeres Over de næste uger kontakter samordneren alle på Mads liste og fortæller dem, at Mads har ønsket, at de skal deltage i hans rådslagning. Herefter får alle et personligt besøg af samordneren, hvor de får at vide, hvad rammen og spørgsmålene skal være. De får også at vide, hvordan en rådslagning foregår, og hvad der forventes af dem. Fx fortæller samordneren, at man på rådslagningen kun skal tale om rammen og spørgsmålene, for det er det, som den unge har ønsket hjælp til, og det skal respekteres. Man skal også huske at fokusere på fremtiden, og man må ikke tale dårlige erfaringer og alt det, som man har prøvet, uden at det virkede. I stedet skal man fokusere på den unges og netværkets ressourcer. Under hele processen skriver samordneren løbende tilbage til Mads om, hvordan det går, og hvem der har sagt ja. Hvad med Rasmus? En netværksrådslagning har normalt kun

20 28 én hovedperson, nemlig den unge med ADHD. Men i denne situation er der faktisk to unge med ADHD involveret. Og netværket er bekymrede for, hvordan det vil være for Rasmus at deltage i en rådslagning, som handler om de konflikter, som han har med sin lillebror. Derfor spørger samordneren Mads, om det er ok også at gøre det til Rasmus rådslagning? Det er det. Og da de spørger Rasmus, hvad han synes om idéen, er han straks med på den. Så bliver der inviteret Alle, som samordneren besøger, siger ja til at deltage, og nu er det tid til at invitere. Datoen bliver aftalt, samordneren finder et godt lokale og Mads og Rasmus bestemmer, at der skal serveres pizza til deres rådslagning. Herefter sender samordneren sammen med Mads og Rasmus en invitation med sted, tid og program ud til deltagerne. Rådslagningsmødet På den aftalte dag møder alle deltagerne op. Netværksrådslagningen varer 3-4 timer og består af tre faser. Først siger samordneren velkommen, og så får informatørerne lov at tale. En informatør er en person, som ikke er en del af netværket altså en person udefra. Ofte er det en professionel, fx en lærer, pædagog eller anden, som kender den unge rigtigt godt. Informatøren får lov til at holde et kort oplæg om, hvordan han/hun kender den unge. På Mads og Rasmus rådslagning kommer to gamle lærere og fortæller om, hvordan de har oplevet de unge. De har mange gode minder, og man kan se, at det gør både Mads og Rasmus glade at høre dem fortælle. Igangsætteren fra ADHD-foreningen er også informatør, og hun fortæller om ADHD generelt. Under hendes oplæg bliver der nikket rundt om bordet, både hos de unge og hos netværket. De unge genkender mange ting fra eget liv og nogle fra netværket lærer noget nyt om ADHD. Så er det tid til selve rådslagningsmødet. På mødet er det kun de unge og familien, der er med. Sammen snakker de om rammen og spørgsmål og kommer med forslag til, hvordan problemerne kan løses, og hvem der kan gøre hvad. Vi havde frygtet, at vi skulle være meget mere på end vi var. Men alle var rigtig gode til at byde ind, så vi kunne lytte. (Mads og Rasmus forældre) Der er udpeget en ordstyrer, som holder styr på mødet og en referent, som skriver alle de gode forslag ned. Når man er kommet rundt om alle spørgsmål, samler man forslagene i en handleplan. Som afslutning bliver samordneren kaldt ind. Handleplanen bliver læst højt, og alle skriver den under. Stemningen er høj, og alle synes, det har været et godt møde. Både de unge og forældrene har oplevet en stor vilje hos netværket til at hjælpe de unge og aflaste forældrene. Mads og Rasmus har fået sat ord på nogle ting i deres forhold til hinanden, som betyder, at de pludselig forstår den anden bedre og glæder sig til fremtiden. Som afslutning aftaler man et opfølgningsmøde, hvor alle skal samles igen og evaluere på, hvordan det går med aftalerne i handleplanen. Det er helt utroligt så meget netværket havde at byde ind med. Både ideer, men også tilbud om støtte og hjælp det havde jeg ikke regnet med. En netværksrådslagning er helt sikkert noget, rigtigt mange kan have glæde og gavn af (Mads og Rasmus mor)