Health for sale Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Health for sale Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser"

Transkript

1 Health for sale Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser For Danske Fysioterapeuter December 2011

2 Lighthouse Cph A/S 2011 for Danske Fysioterapeuter

3 Indhold Introduktion... 3 Udgangspunkt...3 Formål...3 Metode...3 Rapportens opbygning....4 Om Lighthouse Cph A/S...5 DEL 1: Sundhedsmarkedet...6 Forståelsesrammen...7 Det historiske sundhedsmarked....7 Det nutidige sundhedsmarked...7 På vej mod det fremtidige sundhedsmarked...8 Hvad er sundhed?....8 Rask eller syg det private eller det offentlige?.. 9 Sundheden er både samfundets og ens eget ansvar... 9 Det offentliges sundhedsinteresse... 9 Sundhedsprofessionerne har ikke længere monopol på sundhed...10 Virksomhedernes sundhedsinteresse Sundhed er ikke længere et privat anliggende...10 Et bredere sundhedsbegreb Definition af det private sundhedsmarked Opsummering Sundhedsmarkedet Udbydere på sundhedsmarkedet Struktur og spillere på det private sundhedsmarked Udbydermodellen Udbyderanalyse...14 Sundhedsydelser med udgangspunkt i bevægeapparatet Strategiske alliancer og distribution Grupper af udbydere på sundhedsmarkedet...22 Konklusion udbyderanalyse...42 DEL 2: Efterspørgslen og nye behov Et holistisk syn på sundhed...47 Fra reaktivitet til proaktivitet Megatrends mønstre i adfærdsændringer...52 Teknologi - Digitalisering Din sundhed er dit eget ansvar!...52 Forbrugerne har deres eget kredsløb Specialisering Ekstremsport på flere niveauer...55 ROTI (Return on time investment) - Quick-fix Nye patienter Behov for tryghed og håb Mental sundhed...57 Kost fokus Sundhedsfanatisme - sundhed som religion Sundhed på arbejdspladsen Konklusion Behovsdrevne segmenter indenfor private sundhedsydelser...63 Forbedringssegmentet Forebyggelsessegmentet Behandlingssegmentet Genopbygningssegmentet DEL 3: Strategiske muligheder på fremtidens marked for private sundhedsydelser Fysioterapeuterne på det private sundhedsmarked Strategiske muligheder og retninger FORBEDRING AF HELBRED strategiske muligheder og retning...73 FOREBYGGELSE AF SYGDOM strategiske muligheder og retning...74 BEHANDLING AF SYGDOM strategiske muligheder og retning...75 GENOPBYGNING AF HELBRED strategiske muligheder og retning Afsluttende bemærkninger...77 Livsstilsfokus skaber gennemgribende ønske om kontrol Mental kontrol Kontrolleret kontroltab... 50

4 Introduktion Udgangspunkt Danske Fysioterapeuter ønsker at udarbejde en erhvervspolitik, som bl.a. skal indeholde en holdning til, hvilke muligheder, der eksisterer for fysioterapeuter og fysioterapeutiske ydelser i den private sektor og mulighederne for de erhvervsservicetilbud, som foreningen i forlængelse heraf skal udvikle for sine medlemmer. I et ønske om at kvalificere denne indsats og sikre, at Danske Fysioterapeuter får mest muligt ud af det markedspotentiale, der måtte vise sig at være for private fysioterapeutiske ydelser, har Danske Fysioterapeuter initieret en efterspørgselsorienteret markedsanalyse af det private marked for fysioterapeutiske ydelser. Formål Formålet med markedsanalysen er at give Danske Fysioterapeuter optimale betingelser for at støtte op om medlemsvirksomhederne og allokere fokus og ressourcer i en gunstig retning, når det gælder fysioterapeutiske ydelser på det private marked. I sidste ende er formålet at udstyre Danske Fysioterapeuter med den nødvendige viden, inspiration og retning i forhold til at skabe fremtidige jobs, forretningskoncepter og services til fysioterapeuter i den private sektor. Derfor søger analysen at give en præcis beskrivelse af den fremadrettede efterspørgsel blandt forbrugerne/ borgerne/patienterne og hvordan markedet og udbuddet udvikler sig for at kunne vurdere det private sundhedsmarkeds økonomiske værdi og pege på de strategiske retninger og muligheder, der eksisterer for fysio-terapeuterne. som overhovedet muligt indenfor det pågældende område og analysere disse for at identificere mønstre i disse adfærdsændringer. Adfærdsændringer 2 er således metodens data. Der er som udgangspunkt to krav til data; at det er en adfærdsændring, og at den bryder med det, der er dominerende adfærd nu og her. Adfærdsændringen betyder, at den enkelte observation kan kontrolleres for sin validitet og at man i øvrigt undgår en af de største analytiske fælder i form af kløften mellem intention og adfærd, mellem holdning og handling. At det er adfærdsændringer, der bryder med dominerende adfærd betyder, at mønstrene i adfærdsændringerne tegner et yderst præcist billede af den nære fremtid. Det gør det bl.a., fordi mængden af observationer sikrer, at her er tale om noget der påvirker bredt, og fordi den nye adfærd allerede er i gang, den er bare spredt over det hele og svær at få øje på, hvis man ikke anvender korrekte metoder. Pattern Based Forecasting er udover at være yderst stringent og dokumenteret særligt velegnet og effektiv, når det gælder om at identificere fremadrettet kommerciel efterspørgsel dvs. Markedsmuligheder. Udover Lighthouse Cph s Pattern Based Forecasting er der blevet anvendt andre metoder i udarbejdelsen af analysen. Især har vi suppleret med statistiske og økonomiske metoder, samt omfattende desk-research. Analysens fornemste opgave er at skabe en forståelse for, hvad er det for et marked derude, når vi taler markedet for private fysioterapeutiske og sundhedsfaglige ydelser og inspirere Danske Fysioterapeuter og alle medlemmerne til i højere grad at agere på dette marked. Metode Analysen tager udgangspunkt i Lighthouse Cph s Pattern Based Forecasting metode 1, som er en metode til at indsamle og bearbejde adfærdsændringer i forbrugernes/ borgernes liv, finde mønstre i adfærdsændringerne med henblik på at identificere fremadrettet kommerciel efterspørgsel og fremadrettede behov. I anvendelsen af Pattern Based Forecasting består researchfasen i at finde, indsamle og bearbejde så mange adfærdsændringer 1 Pattern Based Forecasting er en metode til operationel og fakta-baseret forståelse af fremtidige behov og efterspørgsel. Metoden baserer sig på systematisk indsamling af adfærdsændringer generelt eller indenfor et specifikt områder, identificering af mønstre i adfærdsændringer og en sociologisk analyse af disse adfærdsændringer og deres påvirkning på fremtidig efterspørgsel. Metoden er dokumenteret, præcis og yderst operationel idet den baserer sig på konkrete adfærdsændringer. 2 Adfærdsændringer kan også være adfærdsændringer blandt kommercielle udbydere og aktører. Dvs. at adfærdsændringer også kan være nye/andre/anderledes ting der bringes på markedet eller bringes på markedet på en ny/ anderledes måde. 3

5 Rapportens opbygning Rapporten er bygget op af følgende dele: DEL 1: SUNDHEDSMARKEDET I. Det private sundhedsmarked. En analyse af det private sundhedsmarked både overordnet, men også specifikt i forhold til, hvilke udbydere der agerer på markedet, hvilke nye udbydere og ydelser markedet består af, samt en analyse af de mest relevante udbydere på markedet. Denne del af rapporten beskriver dimensionerne: a. Hvad kendetegner det private sundhedsmarked? b. Hvilke relevante udbydere er på markedet? c. Hvad kendetegner udbyderne på markedet? II. Det private sundhedsmarkeds værdi. Er det muligt at værdiestimere det private sundhedsmarked, som det er defineret i analysen? Hvad er det private sundhedsmarkeds værdi og er det muligt at se nogen udvikling i denne værdi enten opad- eller nedadgående? DEL 2: EFTERSPØRGSEL OG NYE BEHOV III. Efterspørgslen. En analyse af bevægelser i forbrugernes adfærd og orientering, når det gælder sundhed. Denne del af rapporten beskriver dimensionerne: a. Hvor er efterspørgslen nu og fremover? b. Hvad benytter forbrugerne sig i stigende grad af, når det gælde private sundhedsydelser? c. Hvad er der af gennemgående tendenser blandt forbrugerne, som påvirker efterspørgslen? IV. Behovsdrevne segmenter indenfor private sundhedsydelser. Med udgangspunkt i den etablerede forståelsesramme af det private sundhedsmarked beskrives nogle af de vigtigste kundesegmenter på det private sundhedsmarked. Segmenterne beskrives med udgangspunkt i deres behov når det gælder sundhedsmarkedet, og deres betalingsvillighed søges vurderet. DEL 3: STRATEGISKE MULIGHEDER PÅ FREMTIDENS SUNDHEDSMARKED I. Fysioterapeuterne på det private sundhedsmarked. En opsamlende og konkluderende del, der peger på strategiske muligheder for fysioterapeuter på det private sundhedsmarked. Eksempler på disse strategiske muligheder udarbejdes som faglige og metodiske funderede hypoteser, som kan fungere som pejlemærker for, hvad der kan være fysioterapeuternes fremtidige potentiale og rolle på et sundhedsmarked i forandring. 4

6 Om Lighthouse Cph A/S Lighthouse Cph har specialiseret sig i at identificere og forstå nutidig adfærd og fremtidig efterspørgsel. Vi arbejder med udgangspunkt i en sociologisk funderet og metodisk stringent metode, hvor vi indsamler og analyserer adfærdsændringer i forbrugernes/kundernes/ borgernes hverdagsliv for at identificere nye mønstre i adfærd og behov og hvilke muligheder disse fører med sig. Lighthouse Cph s Battern Based Forecasting er mest kendt som en metode til at forstå adfærdsændringer og ændringer i behov og efterspørgsel blandt slutbrugere/ forbrugere. Men Lighthouse Cph har omfattende erfaring med at anvende samme metode til at foretage branche- og konkurrentanalyser. Fordelen ved at anvende Battern Based Forecasting når man iagttager et specifikt marked og udbyderes specifikke handlinger er, at man udover at forstå, hvad der foregår på mikroniveau også får et klart billede af udbyderes og en branches fremadrettede strategiske retning. Det gør man, fordi metoden muliggør, at man kan se mønstre i mikro-adfærden. Efterspørgselsorienteret markedsanalyse er et begreb skabt af Ligthouse Cph, fordi det ved hjælp af Battern Based Forecasting viste sig muligt at tage traditionelle markedsanalyser et helt nyt sted hen. Efterspørgselsorienteret markedsanalyse er kendetegnet ved at bevæge sig mere i den nære fremtid end i fortiden og nutiden dvs. presse markedsforståelse fremad via den anvendte metode. Derudover muliggør analysens konkretiseringsniveau, at der kan afstikkes strategiske retninger og muligheder, lige som det har vist sig muligt at værdiestimere markedspotentialet. Lighthouse Cph har omfattende erfaring med at arbejde med efterspørgsels-orienteret markedsanalyse blandt andet indenfor den finansielle sektor, hvor Lighthouse Cph har leveret markeds- og efterspørgselsanalyser til nordens største finansielle spillere på kvartalsbasis i en årrække. Derudover har Lighthouse Cph gennemført flere efterspørgselsorienterede markedsanalyser både for aktører indenfor den offentlige og den private sektor. Således står Lighthouse Cph bl.a. bag en omfattende markedsundersøgelse af den fremtidige region Fehmarnbelts fremtidige turismepotentiale, lige som det også er tilfældet med analyser af fremtidige rejsebehov. Yderligere har Lighthouse Cph arbejdet med sundhedsmarkedet i forbindelse med opgaver for forsikringsselskaber og sundhedsudbydere. Lighthouse Cph har kontorer der dækker Østeuropa og Sydeuropa samt et netværk af samarbejdspartnere og researchere i diverse lande for at kunne levere internationale opgaver. 5

7 DEL 1: Sundhedsmarkedet 6

8 Forståelsesrammen I arbejdet med analysen har Lighthouse Cph udviklet en forståelsesramme, eller model om man vil, som giver mulighed for at illustrere de forskellige dimensioner af sundhedsmarkedet og de tendenser og nye behov, som påvirker det private sundhedsmarked. Som analysen skrider frem vil denne model udvikle sig i takt med den forståelse, der kommer fra analysens dele. Det nutidige sundhedsmarked Det aktuelle sundhedsmarked, som vi kender det og forstår det, er udover at være præget af teknologisk udvikling, som muliggør nye behandlinger og behandlingsmetoder, der konstant forbedres og udvikler sig, kendetegnet ved, at FOREBYGGELSE for alvor er blevet en dimension, som er afgørende for forståelsen af sundhedsmarkedet. Forståelsesrammen opererer i krydsfeltet mellem rask og syg, men fordi nutidens og fremtidens sundhedsmarked handler om meget andet end at undgå sygdom, er disse begreber nuanceret i forståelsesrammen. Inspireret af forbrugernes stigende forventning til, at alt hvad der har med deres kroppe og sind at gøre kan fikses, fysioterapeuternes virkefelt i form af bevægeapparatet og analogien mellem kroppen og maskinen har vi valgt at arbejde indenfor begreberne: VIRKER (jeg er rask) VIRKER IKKE (Jeg er syg). I modsætning til syg og rask kan disse begreber gradbøjes og nuanceres, som de afspejler virkeligheden og i særdelshed fremtidens praksis indenfor sundhedsområdet: JEG VIRKER BEDRE eller JEG VIRKER IGEN. Det historiske sundhedsmarked Det er ikke fordi det traditionelle sundhedssystem ikke har forsøgt at få forebyggelse på agendaen længe før, men FOREBYGGELSE blev først virkelighed den dag forbrugerne/patienter og borgere begyndte at beskæftige sig med at undgå sygdom og sikre, sig, at de fortsat VIRKER. Denne ændrede adfærd kom ikke fra den ene dag til den anden. Den ændrede adfærd kom i takt med, at såkaldte livsstilssygdomme udgjorde en større og større andel af sundhedsudgifterne, Danmark blev ramt af fedme-bølgen, stress blev en folkesygdom, der blev flere kronisk syge 3, som øgede behovet for forebyggelse og demografien talte sit ydelige sprog i form af en aldrende befolkning. Dette afstedkom et voksende fokus på forebyggelse fra sundhedssystemets side, og det var også her, at det gik op for forbrugerne/patienterne og borgerne, at det, de allermest risikerede at blive syge af eller dø af ikke længere var udefrakommende sygdomme eller påvirkninger, men deres egen livsførsel. Ups, det var straks værre og når vi tilmed lever længere, så var det jo i stigende grad forbrugerens eget ansvar og potentielt også egen skyld, hvis de ikke holdt sig sunde og raske så længe som overhovedet muligt. Dette skabte det store adfærdsskred hen imod stigende fokus på forebyggelse. Ser man på det historiske sundhedsmarked ud fra denne forståelsesramme, så opererede det udelukkende i nedre halvdel af modellen dér hvor det handlede om, at hvis man ikke virkede så fik man BEHANDLING (blev repareret) og fik evt. tilbudt GENOPBYGNING i form af genoptræning, så man kunne komme til at virke igen. Hvis man derimod virkede, så var alt godt og man havde ingen kontakt med sundhedsmarkedet, for sundhed spillede ingen rolle i tilværelsen, fordi man ikke havde noget motiv for at have noget med sundhedsmarkedet at gøre. Selvom det ikke er mere end et par årtier siden, at dette var virkeligheden indenfor sundhedsopfattelsen og sundhedsmarkedet, så er der sker meget siden da. Faktisk er sundhed nok det område i Danmark (sammen med teknologi), som har undergået de mest voldsomme forandringer og hvor forbrugerne har ændret mest markant adfærd i nyere tid. Sundhedsopfattelsen ændrede sig ved indgangen af det nye årtusinde. Sundhedsproblemer, som hidtil var blevet oplevet som luksusproblemer (bare man mekanisk virker) blev nu opfattet som reelle sundhedsproblemer, der skulle tages hånd om, fordi sundhedsopfattelsen flyttede sig fra at handle om at virke rent mekanisk/fysisk til at virke hele vejen rundt (dvs. bl.a. også mentalt og socialt) og virke i en sådan grad, at risikoen for ikke at være (blive syg) blev minimeret. Det var en mere holistisk sundhedsopfattelse. Dette resulterede i, eller skete parallelt med, at accepten af skavanker blandt forbrugerne faldt til nærmest nultolerance. Det gjorde den, fordi det blev oplevet som helt centralt og fordi det var muligt (både behandlingsmæssigt og økonomisk) at blive repareret. Det gjaldt den fysiske sundhed, den mentale og sågar den æstetiske, at der udviklede sig en holdning om, at det der ikke virkede eller man ikke var tilfreds med, kunne fikses. Det var nok ikke tilfældigt, at det var nøjagtig samtidig, at private sundhedsforsikringer blev en mulighed for de danske arbejdspladser og deres medarbejdere og for 3 Pga. befolkningens alderssammensætning, flere livsstilssygdomme, større bevidsthed om psykiske diagnoser mm. 7

9 alvor begyndte at spille en rolle for danskernes sundhedsmuligheder og for sundhedssystemet generelt. På vej mod det fremtidige sundhedsmarked spydspids mod den dominerende tendens indenfor moderne medicin, som den teknologisk orienterede, reparerende virksomhed 6. Tidligere var lægevidenskabens rolle således ikke at transformere menneskelige egenskaber og evner, men at genskabe tabt normalitet. Kroppen havde sine naturlige normer, sygdom var tab af disse normer, og lægelige interventioner søgte at kurere patologier og forbedre afvigelser fra generelt accepterede funktioner blandt andet ved at genskabe normerne eller imitere dem. Formålet med indgreb var, at man derved kunne helbrede eller behandle individet, således at det ville være i stand til at udleve sit naturlige liv på en måde, der nærmede sig det normale 7. Med WHO s definition af sundhed tages der afstand til denne fysiske reduktionisme, hvor sygdom var reduceret til kropslige dysfunktioner, og hvor de sociale, psykologiske og adfærdsmæssige dimensioner af sygdom ikke var inkluderet 8. Vi står på tærsklen til 2012 og ved godt, at der fortsat sker store udviklinger og bevægelser på sundhedsmarkedet. Allermest centralt er det, at sundhedens rolle i tilværelsen, i forbrugernes og borgerne liv, ændrer sig markant. Fra at være noget, der primært hørte privatlivet og fritiden til og noget, som primært optog forbrugerne, når der var noget galt med helbredet, har sundhed indtaget en yderst central rolle i forbrugernes liv, på arbejdspladserne og i samfundet. Hvad er sundhed? Sundhedsmarkedet er et marked i markant vækst, og der synes ikke at være noget tegn på at det vil ændre sig foreløbig. Vi vil se lidt nærmere på hvad sundhedsmarkedet egentlig dækker over for at blive i stand til at definere det private sundhedsmarked. Ifølge WHO er sundhed en tilstand af fuldkommen fysisk, mentalt og socialt velvære ikke kun fravær af sygdom. Sundhed er således mere end blot det, at man ikke er syg. Og man kan sågar tale om grader af sundhed 4. Med dette udsagn har man forsøgt at give sundhedsbegrebet et selvstændigt, positivt indhold ved at knytte det til velvære på alle planer i menneskelivet, og med definitionen fremhæves ønsket om at fremme et offensivt helhedssyn på medicinens og sundhedstjenestens opgaver 5. Erklæringen blev i sin tid udformet som 4 The bibliographic citation for this definition is: Preamble to the Constitution of the World Health Organization as adopted by the International Health Conference, New York, 19 June - 22 July 1946; signed on 22 July 1946 by the representatives of 61 States (Official Records of the World Health Organization, no. 2, p. 100) and entered into force on 7 April The definition has not been amended since 1948 (http://www.who.int/suggestions/faq/en/index.html) 5 WHO s definition er kritiseret for at være verdensfjern, fordi det er de færreste, som kan opnå at være sunde ud fra denne definition. Derudover peges der på, at det snarere er en definition af lykke end sundhed (http://www.denstoredanske.dk/samfund,_ jura_og_politik/filosofi/menneskets_grundvilk%c3%a5r/sundhed). På græsk hedder sundhed hygieia (hygiejne), og i den græske mytologi er navnet på sundhedens gudinde Hygieia. Hun er datter af Asklepios, lægekunstens gud. Det har altid været naturligt at se sundhed i nær forbindelse med lægedom og sygdom. Sundhed står således i modsætning til sygdom og sund synes traditionelt set at være ensbetydende med rask 9. Men når man taler om at være sund og rask, er det ikke en tautologi, dvs. et overflødigt dobbeltudtryk, for man kan godt være rask uden at være sund, og man kan være sund uden at være rask. Den influenzaramte er syg uden nødvendigvis at være usund. Forbigående sygdom er ikke i sig selv udtryk for dårlig sundhed. Heller ikke vedvarende sygdom behøver at være ensbetydende med usundhed. F.eks. kan en patient, der sidder i kørestol, en patient, der har allergi, og en patient, der får hormontilskud for nedsat stofskifte, være sunde. Omvendt opfattes den overvægtige ryger, der let bliver forpustet, som usund uden at være syg. Selvom sundhedsbegrebet i dag er meget bredt, så giver det stadig mening at forstå sundhed også som fravær af sygdom. Det er der flere gode grunde til. Sygdom er en umiddelbar manifestation af manglende sundhed. Sygdom kræver konkret handling i form af behandling, pleje og omsorg. Manglende sundhed, der ikke har givet sig udslag i sygdom, er en mere abstrakt tilstand, hvor handling i form af sundhedsfremme ikke nødvendigvis giver samme synlige resultater som sygdomsbehandling. En anden væsentlig grund til den traditionelle fokusering på sygdom er, at det også er svært at måle sundhed. Det 6 7 Nikolas Rose: Livets politik - biomedicin, magt og subjektivitet i det 21. århundrede, Peter E. S. Freund, Linda S. Podhurst, Meredith B. McGuire: Health, Illness and the Social Body: A Critical Sociology, Den store danske encyklopædi jura_og_politik/filosofi/menneskets_ grundvilk%c3%a5r/sundhed. 8

10 er betydelig enklere at måle tilstedeværelsen af forholdsvis veldefinerede sygdomme som lungekræft og sukkersyge eller funktionstab, som medfører førtidspension eller sygefravær. Rask eller syg det private eller det offentlige? Det danske sundhedsvæsen er en meget integreret del af den danske velfærdsmodel, hvilket betyder at det som udgangspunkt i det danske samfund skal være alle forundt at blive behandlet når der er syge. Udgangspunkt er således at det er gratis at blive behandlet for sygdom, dvs. det er gratis at gå til lægen og det er gratis at komme på hospitalet. Når det er sagt er der dog en masse områder hvor patienterne selv skal betale, som f.eks. for psykologhjælp, tandlægebehandling mm. Har man i Danmark en kronisk sygdom eller er man kommet ud for et ulykke er rehabiliteringen også typisk noget der bliver betalt af det offentlige. Som udgangspunkt har det været sådan, at er du syg betaler det offentlige, og er du egentlig rask, ja så skal du selv betale. Det betyder, at jo mere vi bevæger os over mod det mere forebyggende og livsstilsorienterede sundhedsforbrug, i jo højere grad skal patienterne/ forbrugerne selv betale. Der sker en række opbrud i disse strukturer: * Med det stigende fokus på at øge befolkningens generelle sundhedstilstand og forebyggelse er der en øget tendens til at det offentlige tilbyder gratis ydelser indenfor en lang række af disse områder. Først og fremmest indenfor KRAM områderne (Kost Rygning - Alkohol - Motion). * Parallelt med dette er der en tendens, der går i hvad der kunne synes at være den modsatte retning, nemlig en tendens til at der opstår private tilbud indenfor stort set alle områder. Fra egentlig lægelig behandling via privathospitaler og klinikker til forskellige forebyggende eller supplerende behandlinger. Sundheden er både samfundets og ens eget ansvar Den tankegang, at de fleste tilfælde af sygdom skyldes et usundt miljø og usunde levevaner og derfor kan undgås, har vundet frem i den vestlige verden, ikke mindst i sidste halvdel af 1900-tallet. Sygdom ses dermed ikke som et udtryk for uheld eller vanskæbne, og sundhed bliver både samfundets og i endnu højere grad den enkeltes ansvar. Gennem sundhedsfremme søger individet og samfundet at øge den enkeltes evne til at undgå at blive syg, f.eks. gennem motion, sund kost, rygeophør eller tryghed i ansættelse. f.eks. arbejds- og boligmiljø og sygdomsforebyggelse. Den enkelte får medansvar for sin egen sundhed. Forfølges tankegangen, kan det blive den ansvarlige borgers pligt at holde sig sund, og sygdom anskues som resultatet af forkert adfærd. Ord som livsstilssygdomme opstår. Den enkelte bliver skyld i sin sygdom, og den syge betragtes som skyldig eller endog syndig. Selvom officielle anbefalinger udformes mere moderat, spores der en nypuritanisme eller nymoralisme, hvor f. eks. den overvægtige, den tobaksafhængige, den stofmisbrugende, alkoholisten og patienten med aids fordømmes og stemples som uansvarlig (stigmatiseres). Der ses tillige en tendens til, at behandling af patienter, som er usunde eller har en usund og risikobetonet livsstil, f.eks. misbruger alkohol eller tobak, prioriteres lavere, og der er et stigende antal eksempler på, at sygdomsbehandling endog nægtes disse patienter. Det bliver også i stigende grad både normalt og accepteret, at forsikringsselskaber og arbejdspladser kan indhente viden om det enkelte individs sundhedstilstand. Det offentliges sundhedsinteresse I 1985 fremhævede WHO s rådgivende komité for sundhedsforskning: Sygdom er ikke en uundgåelig del af den menneskelige tilværelse. Undtagen når den er opstået ved graviditet, skyldes sygdom principielt usunde levevaner og kan derfor undgås, såfremt man kan ændre disse vaner. Dette afspejler en udbredt tiltro til, at mange eller de fleste sygdomme kan forhindres i at opstå, og at udgifterne til sundhedsvæsenet kan reduceres, hvis man kan få folk til at spise det rigtige, motionere, lade være at ryge osv. I en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen har man fundet at 30 % af den danske befolkning over 18 år har en af 5 udbredte kroniske sygdomme 10.Tal fra 2010 viser at 47 % af den voksne danske befolkning er overvægtige (BMI>25) og ca. 13 % er svært overvægtige (BMI >30) Så der er behov for en stor indsats på sundhedsområdet og ikke mindst på hele det forebyggende område. Og der er dermed også et langsigtet økonomisk incitament fra det offentliges side til at gå aktivt ind i forebyggelse. Statens Institut for Folkesundhed har gennemført en række projekter til belysning af sundhedsforhold i Danmark, bl.a. ved store spørgeskemaundersøgelser. Instituttets undersøgelser og publikationer har haft stor betydning for den danske debat om sygdoms-forebyggelse og sundhedsvæsen. Konkret har det haft stor betydning for det offentliges forebyggende arbejde og sundhedsfremme, herunder de statslige forebyggelsesprogrammer. Der bliver således fra offentlig side i dag brugt en del ressourcer på sundhedsfremme og forebyggelse. Først og fremmest ved konkrete tilbud og rådgivning. Samfundet forpligtes og berettiges derved til at sætte ind med sundhedsbevarende foranstaltninger inden for 10 Diabetes, hjerte-kar sygdomme, kronisk lungesygdomme, psykisk sygdom og knogleskørhed/leddegigt. 11 Berlingske Tidende den , Fri. 9

11 Behovet for at styre udgifterne til sundhedssektoren har givet forskellige former for sundhedsoplysning, idet man håber at kunne forebygge en række sygdomme. Men trods store sundhedskampagner 12 og andre sundhedsfremmende initiativer findes der stadig omfattende folkesundhedsproblemer i den danske befolkning. Sundhedsprofessionerne har ikke længere monopol på sundhed Den øgede fokusering på sundhed påvirker forholdet mel- lem befolkningen og sundhedsvæsen. Mens patienter for blot få årtier siden var objekt for behandlingen, og den primære opgave var at følge den foreskrevne behandling, tager patienter nu i stigende grad ansvaret for behandling og sundhed, bl.a. ved at søge oplysninger om sygdom, behandlingsmuligheder og sundhedsfremme på Internettet og ved hjælp af second opinion muligheder. I takt hermed ændres sundhedsprofessionernes rolle til at blive mere og mere konsultativ i forhold til patienterne. Dette stiller stigende krav til sundhedsformidling på alle niveauer og inden for alle områder af sundhedsvæsenet og blandt alle aktører på hele sundhedsområdet. Sundhedsprofessionernes monopol på indsigt og kompetence, lader sig stadig vanskeligere opretholde og det er givet, at patienterne hyppigere sætter spørgsmålstegn ved den behandling og rådgivning, de tilbydes. Det hastigt stigende antal formelle patientklager over sundhedsvæsenets indsats er et af udtrykkene for denne udvikling lige som forbrugernes og patienternes tilbøjelighed til at søge andre behandlingsformer også udenfor landets grænser er det. Et andet udtryk er den stigende brug af alternativ behandling, der afspejler en kløft mellem sundhedsvæsenets dominerende biomedicinske sygdomsbegreb og befolkningens forestillinger om sundhed og sygdom, hvor et helhedssyn på krop og sjæl og en tro på, at man selv spiller en vigtig rolle for helbredelse, er centrale elementer. Stadig større dele af befolkningen lever med kroniske sygdomme, funktionshæmninger og aldersproblemer. Det hænger dels sammen med, at der bliver flere ældre, dels med forbedrede behandlingsresultater af f.eks. kræft, hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge, som gør, at flere overlever med disse sygdomme. 12 Aktiviteterne har som regel bestået i en bredspektret indsats med elementer som oplysningskampagner, tilbud om helbredsundersøgelse, sundhedsfremmetiltag på arbejdspladser, i skoler og institutioner, samarbejde med fødevareproducenter, restauranter og detailhandlende om mere fedtfattige produkter, medieomtale mv. Sundhedsoplysning synes dog at prelle af på store befolkningsgrupper, der på trods af den givne information fortsat vælger en risikobetonet livsstil, f.eks. rygning. Det har uden tvivl også betydning, at tilliden til sundhedsoplysningen svækkes, fordi der i tidens løb har været overdrevne eller direkte modstridende oplysninger om, hvad der gavner eller skader sundheden, især hvad angår ernæring og kosttilskud. Virksomhedernes sundhedsinteresse Der er i dag en udbredt opfattelse af at det kan betale sig for virksomhederne at fokusere på sunde medarbejdere. For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og flere virksomheder har sat fokus på deres medarbejderes sundhed og har erfaret, at der er en frugtbar vekselvirkning mellem sundhed, trivsel, arbejdsmiljø og produktivitet 13. Der er forskellige forklaringer på denne trend. For det første er der kommet en bredere erkendelse af betydningen af gode kostvaner, tobak og alkohol for sundhedstilstanden, lige som mange virksomheder har erfaret, at forskellige sundhedsfremmende tilbud til medarbejderne bidrager til en øget medarbejdertilfredshed og dermed direkte og indirekte kan fremme motivation og produktivitet på virksomheden. Yderligere er der muligheden for at nedbringe sygefraværet ved at forbedre medarbejdernes sundhed og trivsel. Sunde medarbejdere har derudover ofte en positiv indflydelse på virksomhedernes image udadtil. Der har specielt i de senere år været en masse initiativer fra virksomhedernes side for at øge medarbejdernes sundhed. Ved f.eks. sunde mad/kantineordninger, gratis frisk frugt, vand fremfor sodavand, mulighed for motion og sundhedstjek, at støtte motion økonomisk, diverses foredrag og arrangementer omkring sundhed, rygestoptiltag osv. I dag har stort set alle virksomheder, offentlige og private, en eller anden form for sundhedsordning for medarbejderne. Det kan være alt fra frugt og motionsrum til massage, sundhedstjek og sundhedsforsikringer. Derudover har der været en kraftig vækst i virksomhedsbetalte sundhedsforsikringer som et direkte udtryk for, at man her har med et område at gøre, som flere og flere virksomheder prioriterer højt. Virksomhedernes politik og tilbud på sundhedsområdet bliver i høj grad fremhævet, når der skal rekrutteres medarbejdere og opleves ofte af medarbejderne som et medarbejdergode. Sundhed er ikke længere et privat anliggende Virksomhedernes interesserer sig i dag meget bredt for medarbejdernes livsstil. Det er ikke nyt, at virksomheder interesserer sig for medarbejdernes helbred. Men interessen har tidligere primært handlet om arbejdets og arbejdsmiljøets påvirkning af medarbejderne. Ligesom området har været og er reguleret af Arbejdsmiljøloven. Det er til gengæld relativt nyt, at virksomhederne interesserer sig for medarbejdernes livsstil og dermed for 13 En sammenhæng som senest også er videnskabeligt dokumenteret. 10

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti HVAD GØR DU når du får en skade eller bliver syg? Når du får brug for undersøgelse eller behandling, er hjælpen altid lige ved hånden. På www.mølholm-forsikring.dk

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2015 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

3F Holstebro. 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro

3F Holstebro. 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 3F Holstebro 1 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 2 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 3 3F Holstebro, Tujavej 20,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

QUICKGUIDE. - dit hurtige overblik

QUICKGUIDE. - dit hurtige overblik QUICKGUIDE - dit hurtige overblik Generelt om sundhedsforsikringen Indholdsfortegnelse Generelt...3 Fysisk behandling...5 Psykisk behandling...7 Speciallæge...9 Øvrig pleje og behandling...10 Andet...11

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2014 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

Virksomhedsfysioterapi

Virksomhedsfysioterapi Fysioterapi Træningstilbud Massage Sundhedstjek Fysioterapeutisk screening Kontorrådgivning Workshops APV Klinik for Fysioterapi & Træning Storegade 52 Esbjerg Forord Det moderne samfund står over for

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv

Bedre Helbred Eksklusiv Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser 1. januar 2012 MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 1 Hvem er omfattet: Alle medarbejdere der har en Mølholm

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning Træning og behandling hos private terapeuter Marts 2010 Kommunal genoptræning efter sygehusindlæggelse Langeland Kommunes fysio- og ergoterapeuter varetager

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2013 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

NIM. Corporate Health Programs

NIM. Corporate Health Programs NIM Corporate Health Programs 360 integrerede sundhedsløsninger Nordic Integrative Medicine Virsomheder, der investerer i medarbejdernes sundhed og velvære, opnår langsigtede økonomiske fordele. Arbejdsrelateret

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Sundhedsordning for dig og dine kolleger

Sundhedsordning for dig og dine kolleger Aabenraa Kommune Akutte arbejdsskader Arbejdsmiljø og MED team E-mail: mtj@aabenraa.dk Telefon 7376 7701 PreviaSundhed Spørgsmål til booking og sundhedsordningen Callcenteret mandag-fredag kl. 08.00-17.00

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere