Du kommer ikke sovende til et topjob, men en ordentlig nattesøvn er en forudsætning for at få det RIKKE RØNHOLT OM: Løb, motivation og ambitioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Du kommer ikke sovende til et topjob, men en ordentlig nattesøvn er en forudsætning for at få det RIKKE RØNHOLT OM: Løb, motivation og ambitioner"

Transkript

1 DIN KROP 2010 Udgivet af Sundhedsmedierne ApS DECEMBER 2009 SUNDHEDS MAGASIN VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN Har du diabetes type 1 1/2? Lavt kolesterol en livsforsikring Effektivt rygestop? drop konen Derfor går mænd ikke til lægen ANNONCETILLÆG TIL BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN SOV DIG TIL TOPS Du kommer ikke sovende til et topjob, men en ordentlig nattesøvn er en forudsætning for at få det LARS LIEBST OM: RIKKE RØNHOLT OM: BRIAN HOLM OM: Alkohol, indre ro og sund mad Løb, motivation og ambitioner Piberøg, cykling og studenterbrød DIN KROP 2010 S U N D H E D S M A G A S I N Gadgets: den sjove den seje og den sexede 1

2 På Club La Santa står mere end 40 guider og sportsinstruktører klar til at give jer en uforglemmelig ferie. Nyd den bedste aktive ferie med høj sol, afslapning, fantastisk stemning og mere end 30 forskellige sportsfaciliteter. Alle faciliteter, konkurrencer og instruktion er inkluderet i prisen. Kom til Club La Santa i maj, juni og august, når temperaturerne er høje og priserne lave! Forsalgsrabat kr pr. pers. i maj, juni og august Læs mere om forsalgsrabat i vores nye prisliste. Billund Lufthavn Passagerterminalen Billund Tlf

3 Selvvurderet helbred Oplevelse af at være frisk Stress i hverdagen Mænd vs kvinder fordelt på alder, i procent Mænd Kvinder Virkelig god God Virkelig god God Ja, for det meste Ja, af og til Ja, for det meste Ja, af og til Nogle mænds selvopfattelse kan være temmelig fantasifuld. Ikke ligefrem en nyhed, vil mange kvinder måske påpege. Men i dette tilfælde bunder påstanden i fatale tal. Ja, det stærke køn er så langt fra at erkende virkelighedens verden, at mændene nu gør sig berettigede til betegnelsen det svage køn. Måske kan man tilmed mene, at det er den påståede styrke, der gør mænd så svage. De tror nemlig hårdnakket, at de har et godt helbred. Lige indtil de bestemt ikke har det mere. Resultatet er, at de dør fem år før kvinderne. Uden at der en nogen som helst anden vægtig årsag end, at de netop ser sig som usårlige med et fortrinligt helbred og derfor ikke går til lægen. Den seneste undersøgelse af danskernes sundhed viser, at sammenlignet med kvinder i samme aldersgrupper, er den positive opfattelse af mænds eget helbred markant uanset om, det er unge mænd på 16 eller ældre i 80 erne. Tal fra Danmarks Statistik viser, at kvinder i gennemsnit lever næsten fem år længere end mænd. Gennemsnitsalderen for mænd er nemlig på 76,3 år, mens den er på 80,7 år for kvinderne. Mænd lever kortere end kvinder, og det er helt urimeligt. De går sjældnere til læge, men bliver mere syge, når de endelig bliver syge. Så i virkeligheden er det dem, vi skal passe på, fastslår praktiserende læge Thomas Aru fra Hellerup Sundhedscenter. Læs mere side 28 Ja, ofte Ja, af og til Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen år år år år år år Ja, ofte Ja, af og til Pas på dig, mand Mænd mener selv, de har et godt helbred. Men alligevel dør de næsten fem år tidligere end kvinder. Måske skulle det stærke køn bare lære at gå til lægen SUNDHEDSMEDIERNE INDHOLD 4 VI VIL BETALE FOR SUNDHED Hellere rask og fattig end at vente på det offentlige. 6 FÅ LÆGENS RÅD OM RYGESTOP Forbered dig nu, hvis du vil droppe smøgerne til nytår. 7 BRIAN HOLMS SUNDE VALG For cykelrytteren er musik og en god pibe fin afslapning. 8 UKENDT TYPE DIABETES Tjek dig selv. Er du type 1, 2 eller måske en type 1 1 /2? 10 SØVN FØRER TIL STRESS Stress påvirker søvnen. Men det går også den anden vej. 12 FEDE SUNDHEDSGADGETS Mangler du en smart og lækker gave til sundhedsfreaken? 14 PATIENTENS NYE HJÆLP Fed mobilos? Nej, en smart autoinjekter til sclerosemedicin. 16 NYE RETNINGSLINJER Eksperter ønsker, at diabetikere skal have lavere kolesteroltal. 18 KOLESTEROLTALLET SKAL NED Professor opfordrer risikogrupper: Få styr på kolesteroltallet. 20 MÆND ER MEST UDSATTE Mænd med diabetes har større risiko for nyreskader end kvinder. 22 RIKKE RØNHOLT-INTERVIEW Den tidligere eliteløber sætter sig konstant nye kvalitetsmål. 26 CECILIE BECKS YNDLINGSRUM For TV-værten er hoteller med motionsrum den rene luksus. 27 GÅ DOG TIL LÆGEN, MAND! Mange sygdomme er ikke forbeholdt kvinder. Mænd rammes også. 28 MÆND FÅR OGSÅ KNOGLESKØRHED Osteoporose regnes for en kvindesygdom. Men det er forkert. 30 DR. SUNDHED CHRIS MACDONALD Et Garmin GPS pulsur er blandt Chris MacDonalds bedste gadgets. 32 TAG TIL RHODOS OG BLIV SLANK Dansk læge på den græske ferieø har i mange år opereret danskere slanke. 34 LARS LIEBST ER SKOVLØBER For tivolidirektøren er den indre og den ydre ro afgørende. 38 NÅR DEN HÆNGER NEDAD Både psyken og fysikken kan være årsagen, når potensen svigter. 40 STIGENDE SUNDHEDSUDGIFTER Danskernes vilje til at betale for sundheden stiger.det gør behovet også. DIN KROP 2010 Udgiver: Sundhedsmedierne ApS, Chr. IX s Gade 5,2, 1006 København K, CVR-nr Chefredaktion: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset. I redaktionen: Rikke Andersen, Anne Bagger, Maria Holkenfeldt Behrendt, Lone Dybdal, Mette Fensbo, Petra Holm- Jensen, Susanne B. Jørgensen, Jette Lüthcke, Bolette Marie Madsen, Pernille Marott, Helle Tougaard. Foto: Per Morten Abrahamsen/ SUMO, Sara Skytte, Colorbox, Shutterstock. Grafisk design og tilrettelse: Morten Ree. Annoncesalg: Susanne Hjorth. Tryk: Stibo. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. DIN KROP 2010 S U N D H E D S M A G A S I N 3

4 PRIVATHOSPITAL FREM MED TEGNEDRENGEN Danskerne er villige til selv at betale for at bevare et godt helbred eller blive behandlet for sygdomme, hvis ikke det offentlige kan levere varen. Af Lone Dybdal og Helle Tougaard I de kommende år vil vi bruge flere af vores egne penge på forebyggelse, opsporing og behandling af sygdomme end nogensinde før. Dels fordi det offentlige skattebetalte sundhedsvæsen vil have svært ved at følge med, når det gælder om at finansiere de stadig flere og dyrere nye behandlingsmetoder. Dels vil en øget bevidsthed om sundhed få os til at spendere mere for at passe på os selv og vores helbred. Vi danskere står med andre ord parate til selv at tage pengene op af lommen, hvis det offentlige ikke sikrer vores personlige sundhed. Fremtidsforsker, cand.scient. pol. Marianne Levinsen, forskningschef ved Fremforsk, vurderer, at danskerne fremover vil bruge mange af deres egne penge på både sundhed, forebyggelse og behandling. Vi ser allerede nu, at helt almindelige middelklassedanskere er villige Efterspørgslen efter sundhedsydelser er uendelig, og det samme er sygdomsmarkedet 4 til at betale for livsforlængende behandling i f.eks. Kina. På områder, der virkelig betyder noget, f.eks. børn og ved alvorlige sygdomme, er folk parate til at betale selv, og det bliver endnu mere udbredt. Efterspørgslen efter sundhedsydelser er uendelig, og det samme er sygdomsmarkedet. Hver gang der kommer noget nyt, en ny behandling, en ny måde at løse noget på, vil det blive efterspurgt. Og selv om mange har en sundhedsforsikring, vil de også være villige til at betale for øget sundhed af egen lomme, siger Marianne Levinsen. At danskerne er villige til at betale for mere sundhed, viser stigningen i antallet af private sundhedsforsikringer. I dag har 1,2 mio. danskere, mod stort set ingen for 10 år siden, en privat sundhedsforsikring. Også Sygeforsikringen Danmark oplever en tilgang i disse år og har i dag over 2 mio. medlemmer. Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er enig i, at danskerne er villige til at Offentlige vs private sundhedsudgifter Milliarder kroner OFFENTLIGE SUNDHEDSUDGIFTER Fra 1999 til 2008 er de offentlige udgifter til sundhed steget med 27,3 pct. til 124,5 mia. kr. Udvikling i de offentlige sundhedsudgifter (2008-priser) PRIVATE SUNDHEDSUDGIFTER De private sundhedsudgifter til medicin, vitaminer, briller, høreapparater, tandlæge, læge, hospital mv. er fra 1999 til 2008 steget med 25 pct. fra 17,5 til 21,8 mia. kr Kilder: Det danske sundhedsvæsen i nationalt perspektiv, Ministeriet for Sundhed og forebyggelse, og Folkesundheden i fremtiden, Folkesundhedsrapporten 2007, Statens Institut for Folkesundhed. betale mere for at bevare et godt helbred. Men han mener, det er svært at få lov. I takt med, at velstanden øges, stiger ønsket om mere sundhed, og danskerne vil gerne betale for deres sundhed. Det viser væksten i antallet af private sundhedsforsikringer f.eks. Men forsikringerne dækker ikke akut behandling, og derfor vil en stor del af udgifterne stadig være offentlige. Og eftersom politikerne hverken vil indføre brugerbetaling eller øge skatterne af hensyn til den samfundsøkonomiske balance, er der desværre ikke noget enkelt svar på, hvor pengene skal komme fra, siger han. Professor i økonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet Hans Keiding er heller ikke tvivl om, at en stigende del af sundhedsudgifterne vil blive finansieret uden om det offentlige. Når man kigger i statistikkerne over de faktiske sundhedsudgifter og fremskriver væksten, kan man se, at det kun går opad. Samtidig er der fra politisk side uanset partifarve prestige i og enighed om, at vores skattebetalte sundhedssystem skal kunne klare det hele. Det hænger ikke sammen, og derfor skal der betales mere ad andre kanaler, siger han. Læs også side S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

5 HVAD HAR MORTEN OLSEN OG PER ARNOLDI TIL FÆLLES? Morten Olsen og Per Arnoldi er to ud af danskere, som har problemer med hørelsen Oplev dem i et eksklusivt interview, hvor de fortæller om en dagligdag med høreproblemer, om at gøre noget ved det og om oplevelsen af fornyet livskvalitet. Se interviewet med Morten Olsen og Per Arnoldi på widex.dk/perogmorten

6 DROP KONEN når du skal holde op med at ryge For alle de, der nu begynder at lægge an til at holde op med at ryge, er der et par gode råd: Sats på lægens hjælp og bed familien om at blande sig udenom. Af Petra Holm-Jensen, foto Sara Skytte Hvis nytårsforsættet i år handler om at holde op med at ryge, er det eneste rigtige at gå i gang med at planlægge det store skridt allerede nu. For praktiserende læge Torben Sørensen, der har arbejdet med rygeafvænning i mange år, er det erfaringen, at ordentlige forberedelser er afgørende. Det der med i overrislet tilstand at stå og love familie og venner, at nu er det slut, det holder ikke, siger han og giver et andet godt råd; Især når det handler om en mand, der skal holde op med at ryge, er det vigtigt, at familien holder sin bøtte. Måske kan børnene få lov at sige noget, men i hvert fald ikke konen, siger han. Man skal også tænke på, at når man holder op, skal man fortælle det til rigtig mange mennesker. Det handler om storytelling, og historien skal helst være god og ens egen, siger han. De rette forberedelser kan bl.a. bestå i at sætte sig grundigt ind i, hvad rygningen betyder for kroppen. Er man ingeniør, kan det f.eks. være en stor hjælp at vide alt om nikotinens virkning. Og så er Torben Sørensen ikke i tvivl om, at vi som folkefærd har det med at spænde ben for os selv i vores uvilje mod medicinske hjælpemidler. Især vi mænd kan ikke lide tanken om at skulle tage piller, når vi ikke er syge. Vi vil helst klare tingene selv. Erfaringsmæssigt vil jeg dog sige, at der skal en eller anden hjælp til for de fleste, siger han. Torben Sørensen fraråder også forsøg på at nedtrappe rygningen gradvist. Det plejer at være sådan, at så sker der et eller andet i familien eller på arbejdet, og så er man lynhurtigt oppe på et stort forbrug igen. Man må gøre sig klart, at det er det rene snit, der virker. Både ved håndkøbsmidlerne og de receptpligtige piller er der registreret bivirkninger. Men Torben Sørensen synes ikke, det skal afholde rygere fra at benytte sig af hjælpen. Jeg plejer at sige, at der så sandelig også er bivirkninger ved at ryge. Fokuserer man meget på bivirkningerne ved pillerne, skyldes det nok, at man alligevel ikke er så interesseret i at holde op SÅDAN GØR DU: 1. Forbered dig ordentligt. Gå til lægen og planlæg, hvordan og hvornår du vil holde op. 2. Sig til familien, at du ikke har brug for deres kommentarer. Det er en sag mellem dig og din læge. 3. Find en weekend, hvor du ikke skal for meget. Og erkend, at de første dage bliver svære. 4. Erkend, at du har brug for hjælp, men at hverken piller eller tyggegummi alene gør det. Du skal ville det, og du skal være klar over, hvad du går ind til. Det er en dårlig idé at nedtrappe langsomt, mener Torben Sørensen. ER DU HARDCORE? Tager du en smøg, når du er oppe og tisse om natten? Må du gå ud og holde rygepause under lange møder? Kan du sige ja til disse og lignende spørgsmål, må du betegnes som hardcore ryger, der formodentlig har brug for hjælp til at holde op. Torben Sørensens erfaring er, at hvis man er rigtig nikotinafhængig, er der langt større chance for succes, hvis man planlægger rygestoppet godt og erkender behovet for hjælp. 6 DIN KROP S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

7 Fagerstrøms test 1. Hvor lang tid går der, fra du vågner, til du til ryger dagens første cigaret? Under 5 min min min. 1 Over 60 min Har du svært ved at lade være med at ryge, hvor det er forbudt? Ja 1 Nej 0 3. Hvilken cigaret er sværest at undvære? Den om morgenen 1 En anden 0 4. Gram tobak dagligt 1 10 g cigaret = 1 g g cerut/pibestop = 3 g g cigar = 4 g over 30 g 5. Ryger du mere først på dagen end resten af døgnet? Ja 1 Nej 0 6. Ryger du, når du er syg/sengeliggende? Ja 1 Nej 0 DIN KROP 2010 S U N D H E D S M A G A S I N Jo flere points desto med afhængig er du DEN FØRSTE METODE Er det første gang, du prøver at holde op med at ryge, vil du ifølge Torben Sørensens erfaringer oftest forsøge dig med en kold tyrker. Især hvis du er mand, tror du, at du selv kan klare den. Det går måske også meget godt de første dage. Men erfaringen er, at du nemt falder i igen, hvis du ikke har noget at støtte dig til. Torben Sørensen tilråder at bruge hjælpemidler, som alle giver en langt bedre succesrate end bare at holde op uden hjælp. Er det første gang, man prøver, synes jeg godt, man kan forsøge sig med tyggegummi eller plaster. Rigtig brugt virker det også godt for mange. Men hvis man holder op efter få uger eller bruger for lidt, er der stor risiko for at falde i igen, siger Torben Sørensen. DEN INTELLIGENTE METODE Hører du til den type rygere, der står op og morgenen og straks tænker på en cigaret, så er du for alvor nikotinafhængig. Hvis du samtidig tidligere har prøvet at holde op, anbefaler Torben Sørensen, at du bruger et af de receptpligtige præparater, der findes. De går ind og påvirker hjernen, så du får færre abstinenser, siger han. DEN ALTERNATIVE METODE Torben Sørensens erfaring er, at rigtig mange ting kan virke. Det kan være både hypnose og akupunktur. Men der er altså også meget placeboeffekt i det her. Hvis du gerne vil have, at det virker, så virker det jo også. Hypnose virker faktisk på kort sigt. Men på lang sigt duer det efter min erfaring ikke til rygeafvænning. Man kan jo godt gøre det, men man skal altså ikke bruge for mange penge på det, siger han. SUND G GLAD KILOMETER- OG TIDSTÆLLER ET HIT Cykelrytteren Brian Holm slapper bedst af med lidt musik, en bog og en pibe i munden. Men skal han stresse af, løber han en tur. Og så mener han, at den sundeste snack, han kan spise, er studenterbrød... Af Maria Holkenfeldt Behrendt Brian Holm har netop udgivet bogen Den sidste kilometer om sin kamp mod kræften. Fotokredit: Anders Birger Schjørring / Scanpix Hvad er din favorit helsehjemmeside? Altså, jeg bruger s hjemmeside til at måle mine løbeture op. Det er den ret god til. Men jeg er også fan af Den indeholder alle nyheder og resultater fra cykelverdenen, så den er jeg inde på hver dag. Men den er selvfølgelig ikke så helseagtig. Jeg har fået sådan et armbånd fra Nike Nike + sportsband - der både kan tælle kilometer og tid. Det er jeg ret glad for. Et decideret pulsur behøver jeg ikke, for jeg kan jo mærke, hvornår jeg når det punkt, hvor jeg begynder at forbrænde nemlig, når jeg ikke kan tale samtidig med, at jeg løber! Den sunde snack, du forkæler dig selv med? Det må være studenterbrødet. For det første vil jeg gå rigtigt langt for at få det bedste. For det andet får et studenterbrød mig til at løbe eller cykle 120 kilometer, når jeg har spist det. Det gør det jo til en sund snack! Hvad slapper du af med? Jeg kan godt lide at være alene hjemme og høre musik, læse en bog og ryge lidt pibe. Jeg har engang fået prisen som Årets piberyger! De andre på cykelholdet kalder mig også morfar. Den bedste form for mental træning? Er der noget, jeg slapper rigtig godt af med, så er det at løbe. Hvis jeg f.eks. skal ud og holde foredrag eller er stresset over noget andet, tager jeg mig altid en løbetur. Og når jeg kommer hjem, er det, som om det hele er faldet på plads! Et godt feriemål, hvis du kan slappe af og holde dig i form? Mallorca! Der er et godt klima med behagelig varme, og så er der genialt at cykle. Man kan nemlig køre ad hovedveje, lige strækninger, flade strækninger, i bjerge, tage hårnålesving. På Mallorca er de vant til folk, der cykler. Og så kan man i øvrigt komme dertil for en rimelig pris. DIN KROP

8 FAKTA OM LADA Type 1 ½-diabetes kaldes også LADA. Det står for Latent Autoimmune Diabetes of Adulthood eller skjult autoimmun voksen-diabetes på dansk. Man ved ikke nøjagtig, hvorfor immunforsvaret hos LADA-patienter ødelægger sine egne insulinproducerende celler. Sygdommen kan derfor heller ikke forebygges. FAKTA OM DIABETES Ca danskere ved, at de har diabetes har sygdommen uden at vide det har forstadier til type 2-diabetes Ubehandlet diabetes kan føre til nyresygdom, nedsat syn, blodpropper, åreforkalkning og dårligt hjerte Hver anden time dør en dansker af diabetes KILDE: DIABETESFORENINGEN/DET NATIONALE DIABETESREGISTER. KEND DIN TYPE! Vores livsstil er skyld i, at stadigt flere danskere får type 2-diabetes, når de bliver ældre. Men der er faktisk , der lider af type 1 1 /2, som er en mellemting mellem type 1 og type 2. Den rammer både mænd og kvinder, fra de er omkring 40 år eller ældre. Af Anne Bagger Mange, der får diagnosen type 2-diabetes, undrer sig over, hvordan de kan have fået lige netop den diagnose, når de altid har levet relativt sundt og ikke er specielt overvægtige. Men det har de måske heller ikke. For omkring 10 pct. af alle, der får konstateret type 2-diabetes, er reelt det, lægerne kalder type 1 ½-diabetikere. Desværre undersøger man mange steder ikke rutinemæssigt nyopdagede diabetikere for de såkaldte GAD-antistoffer og faste-c-peptid, sådan som vi har gjort de sidste 15 år i Odense. Det viser sig nemlig, at hvis antistofniveauet er forhøjet, er patienten enten type 1 eller type 1 ½, så det er forholdsvis nemt at finde ud af, fortæller professor, dr.med., Henning Beck-Nielsen, fra Odense Universitetshospital. Type 1 ½-diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar ødelægger sine egne insulinproducerende celler. Derved ligner den type 1-diabetes, der er den klassiske insulinkrævende diabetes, som især optræder hos yngre og børn. Ved type 1- diabetes nedbrydes de insulinproducerende celler noget langsommere end ved type 1-diabetes og giver først symptomer som tørst, hyppige vandladninger og vægttab efter 40-års alderen. Den 8 udløsende faktor skønnes at være en kombination af arv og miljø, hvor type 1 ½-diabetikerens BMI (Body Mass Index) er højere end type 1-diabetikerens, men lavere end type 2-diabetikerens. Selv om lægerne endnu ikke ved nok om senkomplikationer i forbindelse med type 1 ½-diabetes, så må patienter med type 1 ½ ifølge Henning Beck-Nielsen forvente at få flere komplikationer i blodkarrene i øjne, nyrer og nerver end type 2-diabetikerne. Som et plaster på såret er dog, at den enkeltes egenopfattelse er mere positiv, fordi type 1 ½-diabetes ikke forbindes med livsstil og derfor heller ikke giver den samme skyldfølelse, som mange type 2-diabetikere oplever, siger Henning Beck-Nielsen. HURTIG BEHANDLING Hos de overvægtige type 2-diabetikere udvikler symptomerne sig snigende. Når diagnosen stilles, er omkring 50 pct. af deres insulinproducerende celler ødelagt. Men efter år er de fleste insulinproducerende celler gået til grunde, og omkring to tredjedele behøver insulin. Type 1 ½-diabetikerne har færre insulinproducerende celler tilbage, når sygdommen opdages, og de skal derfor hurtigere på insulin end ved type 2-diabetes, siger Kjeld Hermansen, der er professor, forskningsoverlæge og dr.med. på Medicinsk Endokrinologisk afd. på Århus Universitetshospital. De fleste type 1 ½-diabetikere opdages, når patienterne i løbet af måneder til få år udvikler vægttab, tørst og hyppig vandladning. Hvor type 2-diabetikerne ofte kan holde den gående i mange år på tabletter, inden de skal på insulin, så ser det anderledes Den enkeltes egenopfattelse er mere positiv, fordi type 1 1 /2- diabetes ikke forbindes med livsstil ud med type 1 ½. De får ofte et højt blodsukker efter måneder til få år og behøver derfor insulin på et tidligere tidspunkt, for at man får et tilfredsstillende resultat, siger han. Men i begyndelsen minder type 2- og type 1½-diabetes meget om hinanden, og mange type 1½-diabetikere bliver derfor fejlagtigt opfattet som type 2-diabetes i starten af deres sygdom. Mange diabetikere frygter, at de tager på i vægt, når de kommer på insulin. Insulin virker effektivt hos type 1-diabetikerne, så derfor tager de færreste af dem på. Type 2 lider ofte af insulinresistens og skal op i høje insulindoser, før der er en virkning, så de kan tage ganske mange kilo på. Type 1 ½ ligner mest type 1, så der er ikke så meget at frygte med hensyn til vægten. De bør bare relativt hurtigt i insulinbehandling, siger Kjeld Hermansen. Diagnosen type 1½-diabetes kan stilles ved en simpel blodprøve. S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

9

10 LANGVARIG STRESS K Stress kan give søvnproblemer, der kan Man kommer ikke sovende til et topjob, men en ordentlig nattesøvn er faktisk en af føre til depression. Men det kan også gå forudsætningerne for, at man får det! den anden vej. Hvis man er deprimeret, Hvis man er stresset uge efter uge eller måske endda flere måneder i træk, kan det kan man også få søvnbesvær, og det får være livsfarligt. Man kommer til at lide af søvnbesvær, og 90 pct. af alle, der lider af depression. det kan føre til depression. Men det kan også gå den anden vej. Vågen Hvis man har fået en depression, er der stor sandsynlighed for, at man også får søvnproblemer. Så der REM-søvn er tale om en ond cirkel, der skal brydes, siger overlæge, (drømmmesøvn) dr.med.,jes Gerlach, Psykiatrisk Center Sct. Hans og formand for PsykiatriFonden. Den langvarige stress er forbundet med det farlige Overfladisk stressshormon cortisol, der stiger voldsomt, når man er søvn psykisk belastet. Et højt cortisolniveau blokerer og hæmmer cellernes vækst i hjernen. Nerverne kan ikke kommunikere med hinanden, og så bliver man udbrændt. Det kan føre til Dyb søvn depression og i nogle tilfælde også angst, fortæller Jes Gerlach. Rent fysisk kan tilstanden føre til forkalkning, Rask person forhøjet blodtryk med risiko for blodprop i hjernen eller hjertet og forhøjet kolesterol i blodet. Sovetid timer Vågen REM-søvn (drømmmesøvn) Overfladisk søvn Dyb søvn Sovetid timer Depressiv person I modsætning til den dybe søvn er drømmesøvnen (her angivet med røde felter) en meget aktiv søvnfase, hvor hjernen arbejder på højtryk, og det kan være meget stressende. Rem-søvnen er kendetegnet af nogle hurtige øjenbevægelser, Rapid Eye Movements. MANGE HAR SØVNPROBLEMER Hvis du har problemer med at sove, er du ikke alene om det. Hvert år bliver der indløst ca recepter på sovemedicin, og af de mange, der jævnligt tager medicinen, lider mellem og af depression af varierende intensitet. Det er ikke mindst den dybe søvn, der er vital for vores evne til at fungere på jobbet. Den gode, dybe søvn er vigtig, for under den falder blodtrykket, og væksthormonerne stimuleres. De holder hud, hår, muskler og hjerneceller ved lige og gendanner cellerne. Derfor er den dybe søvn en god og gratis medicin mod stress, siger Jes Gerlach. Søvnens betydning for vores livskvalitet hænger nøje sammen med vores døgnrytme. Vi sover nemlig ikke kun, fordi vi er trætte efter dagens arbejde, men hovedsagelig fordi vores indre ur sender signaler til os om at blive søvnige og vågne på bestemte tidspunkter. Vores nattesøvn styres af det indre ur, der dirigerer det hele. Når det indre ur vækker os om morgenen, bliver 12 RÅD TIL BEDRE NATTESØVN Gør søvnen til en nydelse Få din skønhedssøvn. Fast sovetid og god søvnkvalitet Godt sovemiljø Soveværelset kun til søvn og sex Slap af en time før sengetid Undgå stimulerende drikke Gå ikke sulten eller overmæt i seng Respekter dit indre ur fast sengetid Motioner mindst 30 minutter om dagen Sovemedicin bør undgås eller reserveres til specielle situationer Med alderen kommer der mindre dyb søvn og flere opvågninger Ved konstante søvnforstyrrelser konsulter lægen og evt. et søvnlaboratorium FÅ BEDRE DØGNRYTMER Sørg for at få tilstrækkelig søvn. Mellem seks og otte timer pr. nat. Placer søvnen, så du sover før midnat og står op før kl. 9 om morgenen. Hvis du bliver meget træt om eftermiddagen, så vent til efter kl. 16 og sov så maks. en halv time. Man kan ofte klare en træthedsperiode med at hvile sig med en bog, se tv eller sidde med lukkede øjne og blunde uden at falde rigtigt i søvn. Så undgår man et dyk i humøret, og at det er sværere at sove om aftenen. 10 KILDE: SØVN. OM DEN GODE NATTESØVN OG OM SØVNMEKANISMER, SØVNSYGDOMME OG SØVNBEHANDLING AF JES GERLACH. PSYKIATRIFONDENS FORLAG, 2004 S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

11 AN VÆRE LIVSFARLIG der også aktiveret nogle signalstoffer som noradrenalin og serotonin, der får os i gang. Tilsvarende om aftenen, hvor mørkehormonet melatonin stiger, når det er mørkt, for så at forsvinde igen, når det bliver lyst, siger han. For at disse døgnregulatorer kan fungere bedst muligt, er det vigtigt, at man holder styr på sine søvntider, for det indre ur kan ikke skubbes rundt, Hvis man er stresset uge efter uge eller måske endda flere måneder i træk, kan det være livsfarligt så bliver det ødelagt. Og det bliver mere og mere følsomt, desto ældre man bliver, siger Jes Gerlach. Hidtil har man givet patienter med depressioner antidepressiv medicin i form af lykkepiller. De stimulerer serotoninen, der ud over at være et aktivitetsstof også er et stemningssignalstof. Så selv om patienterne har fået en gunstig effekt i form af bedre humør, så er der også mange, der har fået forstyrret deres søvn. Derfor hilser lægerne det velkommen, at der nu er kommet en ny medicin mod depression med en helt anden virkningsmekanisme på markedet. Den har en dobbelt effekt, fordi den både påvirker humøret og søvnen, så man undgår de bivirkninger, der ellers har været. Har du sovet godt i nat? Hvis ikke hører du til den trediedel af menneskeheden, der i perioder eller hele tiden plages af utilfredsstillende nattesøvn. Søvnmedicinsk Klinik Telefon kbh: , man-torsdag kl Telefon jylland: , man-torsdag kl 8-10 Nørre Farimagsgade 13, 1. tv 1364 København K Prismet Viborgvej Århus Boulevarden Aalborg Jernbanegade 44, Kolding

12 GEAR GADGETS STOP SNORKERIET, FØR DIN PARTNER SLÅR DIG Snorker du jævnligt, har du sikkert også prøvet at blive skubbet eller slået af din partner for at få dig til at vende dig i sengen. Med Snore Stopper sparer du både dig selv for at blive vækket og din partner for besværet. Armbåndsalarmen har en microlydsdetektor, der reagerer ved at sende et svagt elektrisk signal, når den registrerer lyden af snorken. Signalet vil få dig til at vende dig i sengen og i hvert fald for en periode stoppe snorkeriet. Producenten understreger dog, at dette apparat ikke er beregnet for folk med søvnapnø. healthcare-snore-stopper.html Pris: $49,95 + forsendelse EN RYGBARBERING De fleste mænd kender problemet med hår på ryggen og problemet med at føre skraberen om for at barbere den. Det problem har firmaet Swerve måske løst med dette rygbarberingshåndtag, som du lader glide op og ned ad ryggen, til den er helt glat. Pris: $ forsendelse MASSAGE TIL HOVEDBUNDEN Når regnskaberne vælter ned over en med røde bundlinjer, og hovedet føles tungt som et ondt regnskabsår, så ville det være rart med en gang hovedbundsmassage. Men hvor får man lige sådan en nu om dage. Løsningen kunne være denne science fiction-agtige hjelm, der som tusinde fingre masserer din hovedbund og letter dig for stress, spændinger, hovedpine og migræne. Det er i hvert fald producentens påstand. Hvis det ikke passer, så kan din søn sikkert bruge til næste fastelavn. Pris: $ forsendelse

13 GEAR GADGETS NÆNSOMT VÆKKEUR Vil du være sikker på at være veludhvilet kræver det at, du vågner fra den lette søvn og ikke bliver revet ud af den dybe Delta- eller REM-søvn. Det klarer Sleeptracker, der registrerer din søvntilstand og vækker dig inden for et specifikt interval, hvor du ikke længere sover den dybe søvn. Uret registrerer din søvnrytme og finder det tidspunkt hvor du er tættest på at være vågen, og vækker dig dermed nænsomt, så ingen kan beskylde dig for at have fået det forkerte ben ud af sengen. Du har også mulighed for at tilslutte uret til din computer og registrere din søvnrytme. HÅNDTRÆNER Er din hånd forkrampet af at underskrive kontrakter eller notere overarbejdstimer, er denne håndtræner noget for dig. Det ligner måske en Georg Gearløsopfindelse, der hører hjemme i en RoboCopfilm, men den skulle være effektiv til at styrke hånd- og fingermusklerne. Når du strækker fingrene ud, yder handsken modstand og styrker dine fingre, underarmsmuskler og hjælper også mod tennisalbue. Pris: $179,00 plus forsendelse TANDBØRSTEKAMERAET Er du i tvivl, om bisserne er helt rene eller om der er begyndende carries, og der er flere måneder til næste tandlægetjek, så giver dette tandbørstelignende USB-stikskamera dig mulighed for at lave et selvtjek. Kameraet kan forstørre gange, har fire LEDpærer og en opløsning på pixels. Kameraet kan selvsagt også bruges til at tjekke andre ansigtsåbninger og viser resultatet umiddelbart på din computer. php?products_id=778 Pris: $ forsendelse Pris: $ forsendelse MEDICINFRI- HELSEFREMMENDE PRODUKTER Philips golite BLU Medi-Light ny lysterapilampe Desktop E fra Philips - den mest solgte og alsidige lysterapilampe golite giver en mere effektiv og bekvem behandling end almindelige lysterapilamper. Trods sin beskedne størrelse (15 x 15 cm) producerer golite mere lys (blåt) end de fleste store lysterapilamper. golite BLU har et nyt smart design med indbygget genopladeligt batteri, som giver mulighed for 3-5 lysbehandlinger inden genopladning. En alsidig lampe, der anvendes til lysterapi om morgenen ved at rette den mod ansigtet i en halv til en hel time. Resten af tiden fungerer Medi-Light Desktop som en effektiv skrivebordslampe. Importør: Living In Time A/S tlf Showroom: Peter Bangsvej 55, Frederiksberg

14 NÅR MEDICIN BLIVER EN FAST DEL AF LIVET Måden at tackle en kronisk sygdom på er forskellig fra person til person. Generelt er mænd gode til ikke at bekymre sig mere end højst nødvendigt Af Rikke Andersen Selv meget syge kan have uvilje mod at tage deres medicin. Det kan være nålefobi, eller det kan være oplevelsen af, at medicinen ikke er nødvendig. Sygeplejesker som Janne Hedegaard, der arbejder med sclerosepatienter på Roskilde Sygehus, oplever, at nogle af hendes patienter helst ikke vil stikke sig. For nogle er det bare det med at skulle stikke sig, for andre er det selve det at skulle tage medicin, der er dem imod, siger hun og tilføjer, at for visse patienter gælder det, at de har haft symptomer, mer, som nu er gået midlertidigt væk. De kan føle, at nu, hvor de ingen symptomer har, så er der ingen grund til at tage Mænd har medicin, siger hun. generelt en meget konkret tilgang til sygdommen HATTEN AF FOR MÆNDENE At tage medicin jævnligt betyder også, at man hele tiden konfronteres med, at man har en kronisk sygdom. Og især for sclerosepatienter kan det være en svær ting. Noget af mit arbejde består i at lære dem, at sygdommen er en del af deres liv, og at behandlingen dermed også er en del af livet, siger Janne Hedegaard, der også oplever, at familien er en vigtig del af disse erkendelser. Det er ikke bare en person, der bliver syg. Det er en hel familie, der bliver ramt, siger hun. Ifølge Janne Hedegaard reagerer sygdomsramte meget forskelligt på deres situation. Mænd har generelt en meget konkret tilgang til sygdommen. De tackler ofte tingene ved at sige så længe jeg har det godt, vil jeg ikke bekymre mig om, hvad sygdommen kommer til at betyde for mig i fremtiden. De vil ikke gøre sygdommen til et stort problem, før den er det. Og det kan på mange måder være en stor hjælp. Jeg tager hatten af for den måde at tackle udfordringerne på, siger hun. Ikke at lade sig slå helt ud af bekymringer gør også, at man kan erkende målet med at være i behandling. Og det betyder, at patienterne også tager deres medicin, siger Janne Hedegaard. Generelt er en stor og ofte overset problemstilling mht. behandling for selv alvorlige sygdomme, at patienter ikke tager deres medicin, eller at de tager den forkert. Det er Janne Hedegaards opfattelse, at problemet herhjemme er mindre end andre steder i verden. Og hun mener, det hænger sammen med, at f.eks. sclerosepatienter har en kontaktsygeplejerske, som under jævnlige besøg rådgiver om behandlingen. Ny opfindelse hjælper sclerosepatienter Den ligner en forvokset mobiltelefon eller en ipod med lækre devices. Funktionen er dog en helt anden. RebiSmartTM er en elektronisk autoinjektor, der automatisk administrerer en forudindstillet dosis medicin til behandling af multipel sclerose. Det er et rigtigt godt hjælpemiddel, f.eks. til de mange, der har det dårligt med nåle, da man aldrig ser nålen, når man injicerer sig med RebiSmart. Og så er det et stort plus, at man kan indstille apparatet individuelt. iduelt. Ved injektionen tages der højde for, om personen er tyk eller tynd, og hvor hurtigt personen har det bedst med, at medicinen sprøjtes ind i kroppen, siger MS-sygeplejerske Janne Hedegaard, Roskilde Sygehus. En af RebiSmarts fordele er, at patient og læge nu nøje kan holde øje med, hvornår patienten har taget sin medicin. Apparatet er et stort plus, og det giver mange en helt ny måde at se på det at tage sin medicin på. Og så husker apparatet for dig, hvornår du sidst har taget din medicin, siger hun. RebiSmarts fordele er: Enkel tretrins injektionsprocedure Interaktive skærminstruktioner Registrering af seneste injektioner 14 S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

15 Hvem kan få livmoderhalskræft? Alle kvinder kan få livmoderhalskræft Livmoderhalskræft er den tredjehyppigste kræftform hos kvinder mellem år i Danmark 1) Livmoderhalskræft skyldes en meget almindelig virusinfektion Det virus der forårsager livmoderhalskræft hedder Human Papillomavirus (HPV) Human Papillomavirus (HPV) kan også forårsage andre sygdomme på de ydre kønsorganer 3 ud af 4 af os smittes med Human Papillomavirus (HPV) inden vi fylder 49 år 2) Kontakt din læge hvis du vil vide mere om forebyggelse af livmoderhalskræft og andre sygedomme på de ydre kønsorganer Læs mere på : vaccinemodkraeft.dk Ref.: 1. Cancerregisterets foreløbige tal Ref.: 2. Koutsky L. Epidemiology of genital human papillomavirus infection. Am J Med 1997;102:3-8

16 DØDSRISIKO FALDER ved lavere kolesteroltal Af Rikke Andersen ja. Vi skal jo dø af et eller andet Bemærkningen falder nogle gange, når speciallæge, dr.med., Peter Gæde diskuterer kolesterol med både lægekolleger, patienter Nå, og venner. Selv er han ikke i tvivl: Danskerne undervurderer kolesteroltallets betydning. Og især patienter med diabetes eller hjerte-kar-sygdom burde i langt højere grad være Privat tager jeg dagligt min kolesterolsænkende pille, også selv om jeg hverken er diabetiker eller har kendt hjerte-karsygdom opmærksomme på at få tallet ned. Privat tager jeg dagligt min kolesterolsænkende pille, også selv om jeg hverken er diabetiker eller har kendt hjertekar-sygdom. Min risiko er, at jeg har en familiær tilbøjelighed til hjertelidelse i ung alder, og det afgør sagen for mig, siger han. Peter Gædes holdning ligger fint i tråd med Dansk Kardiologisk Selskab og Dansk Endokrinologisk Selskab, der nu anbefaler, at risikogrupper som diabetikere får bragt deres kolesteroltal markant ned. Grænserne er i dag sat til total-kolesterol under 4,5 mmol/l eller et LDL-kolesterol ( det lede kolesterol ) under 2 mmol/l. I USA sættes alle diabetikere over 40 år i kolesterolbehandling, uanset deres tal. Og derovre mener man, at tallet skal endnu længere ned end de nye danske Hvad kan du selv gøre: Sørg for at få tjekket dit kolesteroltal mindst en gang om året. Spis ordentligt og dyrk motion. Men erkend, at selv markante ændringer i livsstilen kun i sjældent omfang er tilstrækkeligt til at nå de anbefalede grænser for kolesterolindhold i blodet. RISIKOGRUPPEN Overvægt og manglende motion øger risikoen for at gå med en skjult diabetes. Mange er derfor i risiko for at gå med en uopdaget diabetes. Er der diabetes eller hjerte-kar-sygdomme i familien, tilhører man risikogruppen. Har man diabetes eller hjerte-kar-problemer, anses man for at være i højrisikogruppen. Har man haft en blodprop eller andet hjerteproblem sammen med diabetes, anser lægerne en for at være i høj-høj-risikogruppen. LIDT OM KOLESTEROLTAL For raske voksne skal den totale mængde kolesterol ligge under 4,5 mmol/l. For risikogrupper skal LDL-kolesterol bringes under 2 mmol/l. anbefalinger, da man gerne vil have LDL-kolesterol ned under 1,8 mmol/l. Her i Europa er vi mere konservative. Men rigtig mange undersøgelser viser, at der er meget at vinde ved at få bragt tallene ned. Kolesteroltallet skal bestemt tages alvorligt, siger Peter Gæde. Hans holdning gælder i princippet alle voksne. Hører man til gruppen, der lever et lidt stresset liv med for meget fedt omkring maven og f.eks. lidt for stort alkoholforbrug, er der også meget at vinde helbredsmæssigt ved at sørge for at holde kolesteroltallet nede. Også fordi der skønsmæssigt er danskere, der går rundt med en uopdaget type 2-diabetes, og for dem er et højt kolesteroltal derfor endnu farligere. Men i særdeleshed gælder det risikogrupper som mennesker med type 2-diabetes. Diabetespatienter dør i gennemsnit syv til 10 år før andre. Og det er hjerte-kar-sygdomme, der slår dem ihjel. De får åreforkalkningssygdomme som f.eks. blodpropper i hjertet og hjernen. Uanset hvilken aldersgruppe, man tilhører, er ens risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom fordoblet, hvis man er diabetiker. Og tre ud af fire diabetespatienter har et alt for højt kolesteroltal, siger S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

17 25 PCT. Mange danskere ved ikke, at de tilhører en risikogruppe, som betyder, at et højt kolesteroltal kan blive fatalt. han og tilføjer, at det er dokumenteret, at dødeligheden og komplikationer i øvrigt blandt patienter med diabetes kan halveres, når de er velbehandlede mht. kolesterol, blodtryk og blodsukker. Det er sædvanligvis en simpel opgave at få bragt kolesteroltallet ned, hvis det ligger Diabetespatienter dør i gennemsnit syv til 10 år før andre meget højt. At behandle, så den totale mængde kolesterol går fra 6 til 5, er nemt og kan som regel opnås ved ganske små doser af den billigste kolesterolsænkende medicin. At komme længere ned og komme under de anbefalede mål kræver derimod ofte nyere og dyrere medicin. Det vigtige i denne sammenhæng er, at vi fra behandlingsundersøgelser ved, at hver gang LDLkolesterol reduceres med 1 mmol/l, reduceres risikoen for død og hjerte-kar-sygdom 25 pct., uanset om man bevæger sig i den høje eller lave ende af skalaen. GEAR GADGETS TAG FITNESSCENTRET MED UD Er vejret bare perfekt til en løbetur, eller synes du, at fitnesscentret er en trædemølle, så er løbebåndscyklen måske noget for dig. Det kan synes som det rene pjat, men hvis du er træt af det hårde underlag ved almindeligt udendørs løb og samtidig gerne vil have oplevelsen af, at du kommer derudad, så er ideen måske ikke helt tosset. En anden ting er så, hvordan dine naboer vil betragte dig. Pris: Ca. $ forsendelse Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ, skuldre, hænder og fødder Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd, MR scanning og røntgen Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne samt Danske Regioner og Sygesikringen Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære Hospitalet, der er Danmarks største ortopædkirurgiske privathospital, blev grundlagt i 1997 af speciallæge Finn Nørmark. Medlem af BPK, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Mere information på Baldersbækvej Ishøj

18 Få tjek på dine tal DET BETALER SIG! At have et tilpas lavt kolesteroltal er som at tegne en ulykkesforsikring. Du kan ikke mærke forskellen her og nu, men det kan få en rigtig stor betydning senere i livet. Af Malene Krog-Petersen Et dårligt kolesteroltal gør ikke ondt. Du kan ikke mærke det, og du kan heller ikke umiddelbart mærke, når du tager medicin, der sænker tallet. Til gengæld er din risiko for at dø af en hjertesygdom nedsat med 25 pct., hvis du sørger for at bringe tallet ned, hvor det skal være. Ligesom med ulykkesforsikringen er der ingen tvivl om, at et lavt kolesteroltal virkelig kan vise sig at være en god investering, siger professor, dr.med., Allan Flyvbjerg, ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Århus Universitetshospital. Problemet er, at du ikke umiddelbart kan mærke, at du nu er i livsfare på grund af dit kolesteroltal. Derfor er det så undervurderet, også blandt os almindelige mennesker. Vi må gribe i egen barm og erkende, at vi selv har et ansvar for at holde øje med det. Især, hvis vi lider af diabetes eller har nogle af de andre risikofaktorer, siger han og skærer problemet ud i pap: Mange, der burde få målt deres kolesteroltal, får det ikke målt. Og mange, der burde tilbydes medicin mod forhøjet kolesteroltal, får den ikke. For personer med risikofaktorer som diabetes og/eller hjerte-kar-problemer skal total kolesterol ligge under 4,5 mmol/l og LDL-kolesteroltallet (det lede kolesterol) være under 2 mmol/l. For andre uden oplagte risici må tallet ligge højere. Tal med din læge om, hvad dit tal skal være. I behandlingen af diabetespatienter er der stor fokus på blodsukkeret. Det er den vigtigste indikator for, om patienten er velbehandlet. Men ofte overses det, at kolesterol sammen med blodtrykket også er af afgørende betydning for, hvordan en diabetespatients helbred er. Det såkaldte Nationale Indikatorprojekt, NIP, har netop barslet med en rapport om behandlingen af danske diabetespatienter. Her fremgår det, at kun 50 pct. af diabetikerne har et tilstrækkeligt lavt kolesteroltal. I Allan Flyvbjergs øjne er det udtryk for, at behandlingen skal forbedres, da det netop effektivt kan lade sig gøre at bringe kolesteroltallet ned. Blodsukkertallet kan være meget svært at holde helt stabilt hos alle. Men kolesteroltallet kan man faktisk gøre noget effektivt ved, siger han. Vi ved, at der går danskere rundt med en uopdaget diabetes. Og 15 pct. af Vi ved, at der går danskere rundt med en uopdaget diabetes. Og 15 pct. af befolkningen er i en risikogruppe befolkningen er i en risikogruppe, hvor det er særligt vigtigt at have styr på sit kolesteroltal, siger professor Allan Flyvbjerg. Han ærgrer sig gevaldigt over, at danskerne er så uvidende om kolesteroltallets betydning for helbredet. I professorens øjne er de mange hjertedødsfald, som skyldes forhøjet kolesterol i blodet, unødvendige, fordi det 18 S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

19 Sådan måles og beregnes dit kolesteroltal: DISSE TAL MÅLES: Dit total kolesterol Dit HDL-kolesteroltal. Det herlige kolesterol. Dit triglycerid DETTE TAL BEREGNES: LDL-kolesterol. Det lede kolesterol. For personer med diabetes- eller hjerte-kar-problemer skal LDLtallet være under 2 mmol/l. DET HELT ENKLE TJEK: Tag et målebånd og tjek, om du er i risikogruppen. For kvinder skal taljemålet være under 88 cm. For mænd skal det under 102 cm. Er det over, er du overvægtig og dermed i risiko for at få type 2-diabetes og hjerte-kar-problemer. Få din læge til at tjekke dit kolesteroltal. Smertefri injektion findes ikke tyndere! For skånsom og hurtig injektion - er kanylen facetslebet - har kanylen en stabil spids - er kanylen anti-splint behandlet Køb Insupen G32 på Reamed A/S Sundbyvej Snedsted Se også faktisk er muligt at gøre noget ved problemet. Man kan selv gøre en del med ordentlig kost og motion. Men der findes jo også medicin, der effektivt får kolesteroltallet ned. Den billige medicin er ofte effektiv nok til at få tallet ned Man kan selv gøre en del med ordentlig kost og motion. Men der findes jo også medicin, der effektivt får kolesteroltallet ned på de 2 mmol/l. Og skal man længere ned, som folk i risikogruppen skal, er medicinen dyrere, men også mere effektiv. Problemet er, at folk ikke får målt deres kolesteroltal. Og når de får det målt, får de ikke gjort nok ved det, sige Allan Flyvbjerg. Den kolesterolsænkende medicin kan som al anden medicin give bivirkninger, såsom muskelsmerter eller forbigående mavesmerter. Heldigvis ses disse bivirkninger kun sjældent, og der findes en række alternative stoffer på markedet, man i disse tilfælde kan skifte til, siger Allan Flyvbjerg. Rigtig mange lever med en række risikofaktorer, der hænger sammen som ærtehalm. Det drejer sig om arv, rygning, usunde madvaner, overvægt og for lidt motion. Dårlige søvnvaner hænger også sammen med de andre faktorer og giver risiko for forhøjet kolesteroltal. Er man i den gruppe, bør man selv tage initiativ til at få tjekket kolesteroltallet, siger han. Fjerner smerte, kløe og hævelse ved insektstik og bid Til ferie, sport og fritid en oplagt julegaveidé Kun kr. 299,00 inkl. moms Køb bite away online på eller få anvist nærmeste forhandler på tlf Reamed A/S Sundbyvej Snedsted DIN KROP 2010 S U N D H E D S M A G A S I N

20 OVERSET RISIKOFAKTOR RAMMER ISÆR MÆND Mænd med diabetes og/eller forhøjet blodtryk har pct. større risiko end kvinder for at få alvorlige skader i hjernen, hjertet og benene. Simpel test kan på et minut afgøre, om man er i farezonen. Af Anne Bagger Hvis du er mand og har selv let forhøjet blodtryk, så går du måske rundt med en tikkende bombe i kroppen uden at vide det. Knap 20 pct. af de danskere, som Hjerteforeningen skønner, har forhøjet blodtryk, har nemlig også risiko for at have æggehvidestoffet albumin i urinen. Og det kan have fatale følger. Hvis man har forhøjet blodtryk og bare en let øget udskillelse af vores mest almindelige æggehvidestof, albumin, i urinen, har man øget risiko for at få hjerneblødning, blodprop i hjertet og kredsløbsforstyrrelser i benene med sår og evt. også amputation til følge, siger professor, overlæge, dr.med., Hans-Henrik Parving, fra Rigshospitalets Endokrinologiske afd. Årsagen er, at det 20 Syv pct. af befolkningen har albuminuri uden at vide det og dermed øget risiko for hjerne-, hjerte- og karproblemer forhøjede blodtryk enten kan få trykket i nyrerne til at stige, så albuminen bliver presset over i urinen, eller at blodkarrenes vægge bliver utætte som en si, så æggehvidestoffet på den måde kan trænge ud i urinen. HØJRISIKO Ca. 40 pct. af patienterne med type 2-diabetes får nyreskader, og diabetes er den hyppigste årsag til kronisk nyresvigt. Endvidere viser det sig, at 25 pct. af patienterne med behov for dialyse/nyretransplantation har diabetes, siger Hans- Henrik Parving. Han fortæller, at det ikke er mange år siden, at ubehandlet albuminuri blev betragtet som lige så farligt som brystcancer. Dengang var halvdelen af patienterne døde inden for fem til syv år, men takket være moderne behandling er fremtidsudsigterne for patienter med alvorlig nyresygdom nu ændret, så mere end halvdelen stadig er i live efter 21 år. En stor dansk diabetesundersøgelse har vist, at hvis man behandler flere risikofaktorer samtidig, kan man mindske risikoen for albuminuri med 50 pct. Men det forudsætter, at man giver en intensiv blodtryksbehandling med en maksimal hæmning af det såkaldte reninangiotensin-system, sænker kolesterolindholdet, forbedrer sukkerkontrollen, og at risikopatienterne indtager en børnemagnyl hver dag. 20% af danskere med forhøjet blodtryk har risiko for at have albunin i urinen Selve den vigtige undersøgelse er meget enkel og hurtig at foretage, og den vil kunne hjælpe de 20 pct. af danskerne, som har forhøjet blodtryk. I retningslinjerne for behandling af type 2-diabetikere indgår rutinemæssigt en årlig albuminmåling, og hos Dansk Hypertensionsselskab anbefales den også, men ifølge Hans-Henrik Parving burde lægerne være langt mere opmærksomme på det. Ikke mindst når vi fra en stor hollandsk undersøgelse med deltagere ved, at syv pct. af den raske befolkning har albuminuri uden at vide det og dermed øget risiko for hjerne-, hjerte- og karproblemer. SIMPEL OG BILLIG TEST Nyreskader og deres følgesygdomme koster ikke kun den enkelte patient livskvalitet, men også samfundet mange millioner kroner. Det er kæmpe summer, man ville kunne spare, hvis man var mere opmærksom på nyreskader. Og derfor kan det undre, at albumin-udskillelsen tilsyneladende ikke har en højere prioritet, siger Hans-Henrik Parving. Det er meget let at få undersøgt, om man har æggehvidestof i urinen. En enkelt urinprøve kan hurtigt afsløre det på et laboratorium, hvis man da ikke vælger at få sin læge til at måle med en stick. Så kan det afsløres inden for et minut. FAKTA OM BLODTRYK: Omkring danskere har forhøjet blodtryk Mere end af dem ved ikke, at de har det 2/3 af dem med forhøjet blodtryk får behandling, men mere end 30 pct. af de behandlede får ikke blodtrykket ned under de anbefalede grænseværdier. Hjerteforeningen anbefaler, at blodtrykket ikke overstiger 140/90. For diabetikere bør trykket være endnu lavere. KILDE: HJERTEFORENINGEN S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere