NTS-centerets årsberetning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NTS-centerets årsberetning"

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2013

2 NTS-centerets årsberetning 2013 blev året, hvor NTS-centeret for alvor skulle se sig tilbage for at kunne se frem. Centeret blev evalueret og fik sin karakter. Vi blev både vurderet bestået og rost for veludført arbejde, og vi fik en pæn udtalelse fra både EVA og ministeren. Den decentrale struktur vurderes i evalueringen til at have stor betydning for, at NTS-centeret er lykkedes med at skabe netværk og samspil mellem aktører i formelle og uformelle læringsmiljøer og med at bidrage til udvikling af kommunale naturfagsstrategier. sætte spot på nye udviklingsveje NTS-centeret har prioriteret sine indsatser og opgaver efter succeskriterierne i loven for Thora Bundgaard Sørensen, regionalleder, NTS-center Midtjylland for undervisningen i natur, teknik og sundhed. centeret. Evalueringen fremhæver desuden NTS-centerets rolle som koordinator, det vil sige som det centrale, nationale Arbejdet med den nye strategi er påbegyndt, og jeg håber det kan fornemmes i årsberetningen. omdrejningspunkt for viden om natur, teknik og sundhed. Centeret koordinerer både regionale og nationale aktiviteter, bl.a. i form af BIG BANG Konferencen - den nationale naturfagskonference og messe for lærere fra grundskolen og ungdomsuddannelser, webportalen NTSnet.dk, indsatsen Naturfag i Tiden og senest en indsats rettet mod at understøtte fagkombinationen geovidenskab i gymnasiet. Jeg synes det har været givtigt, og jeg har oplevet stor opbakning fra de regionale centre samt en koordinerende indsats fra sekretariatet. Det er dejligt, at centeret er ved at finde sin form. I vores årsberetning kan man få et indblik i nogle af de mange aktiviteter vi har arbejdet med i årets løb, som tilsammen danner NTS-centerets profil. En profil som vi håber kommer til at stå endnu skarpere de næste år, når evalueringens anbefalinger kommer til deres ret. For udover de mange udadvendte aktiviteter har alle centerets medarbejdere i 2013 lagt timer og hjerteblod i en ny strategi, som skal skabe nyt fokus for centerets arbejde de næste år. Både når centeret skal bidrage til implementering af reformer, love og forsøgsordninger, og når centeret vil Tak til alle jer, som vi har arbejdet sammen med, som har deltaget i vores arrangementer, og som har bidraget til vores evaluering. God fornøjelse med årsberetningen. NTS-centerets arbejdsområder og succeskriterier - og en læseguide til årsberetningen... NTS-centerets arbejde er formelt berammet i fire områder: O 1. At støtte læreres og institutionsledelsers arbejde med at styrke, forny og udvikle undervisningen i natur, teknik og sundhed samt relevante tilgrænsende fagområder i grundskolen, ungdomsuddannelserne og de relevante videregående uddannelser - herunder gennem it-baserede undervisningsmaterialer. O 2. At indsamle og formidle forsknings-, udviklings- og praksisbaseret viden inden for undervisningen i natur, teknik og sundhed via en webportal samt gennem efter- og videreuddannelse af lærere. O 3. At understøtte netværksdannelser for lærere og netværksdannelser mellem uddannelsesinstitutionerne og det omgivende samfund, herunder offentlige og private virksomheder. O 4.. At yde støtte til udviklingsprojekter, der fremmer kvaliteten og fornyelsen af undervisningen i natur, teknik og sundhed samt tilgrænsende fagområder. Oftest går aktiviteter og projekter på tværs af de fire områder. Derfor har vi i denne årsberetning valgt at fremhæve centerets aktiviteter, i forhold til de succeskriterier centeret bliver målt på, mens områderne er signaleret med hver sin farve. Evalueringen kommer desuden med en række anbefalinger i forhold til organisering og fremadrettet fokus, som NTScenteret vil inddrage i sit videre arbejde. Fra politisk plan er der også sket store forandringer, som kommer til at påvirke centerets arbejde. Forsøget med fagkombinationen geovidenskab i de gymnasiale uddannelser blev endelig en realitet, der er kommet en ny læreruddannelse, en skolereform ligger næsten klar og er allerede ved at blive indtænkt i skolernes praksis, og også erhvervsuddannelserne kan se frem til reformer i den nærmeste fremtid. Lene Beck Mikkelsen Direktør NTS-centerets succeskriterier At lærerne i natur, teknik og sundhed oplever centerets formidling som inspirerende, relevant og praksisorienteret At kommunerne oplever, at centeret bidrager til at udvikle kommunale strategier for undervisningen i natur, teknik og sundhed At centeret formår at samarbejde med aktørerne i de formelle og uformelle læringsmiljøer samt offentlige og private virksomheder At disse aktører oplever effektiv koordinering fra centeret af læringsmiljøernes indsats for at fremme undervisningen i natur, teknik og sundhed 3

3 NTS-centeret arbejder for, at lærerne i natur, teknik og sundhed oplever centerets formidling som inspirerende, relevant og praksisorienteret. ( ) Naturfag i Tiden ( ) Den nye rapport om Naturfag i Tiden udkom i januar Heri analyseres den aktuelle situation, og der gives forslag til nytænkning af naturfagene. Denne rapport er udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af NTS-centeret i En af rapportens anbefalinger går på at samarbejde med interesseorganisationer som DLF og de faglige foreninger. DLF har været repræsenteret ved møder, og der er skrevet om Naturfag i Tiden i såvel fagbladet Folkeskolen som i nationale medier, for eksempel via en kronik i Jyllands-Posten og en artikel i Weekendavisen, hvor der henvises til rapporten i sammenhæng med læreruddannelsens naturfag. Der er også stor politisk interesse for rapportens anbefalinger, og de faglige foreninger er interesserede i at indgå i Tværfaglig undervisning i udskolingen ( ) et samarbejde om udarbejdelse af konkrete tiltag, der kan Der har også været spot på tværfaglighed andre steder. Fra fremme rapportens anbefaling om, at naturfagene spiller Undervisningsministeriet blev en ny prøve meldt ud i 2012 bedre sammen i undervisningen, og om organisering af en og efterfølgende udsat - men NTS-centeret valgte alligevel naturfaglig kultur, der kan fremme udviklingen af og sam- at tage bolden op. Centeret har udviklet en række undervis- spillet mellem naturfagene. ningsforløb, der baserer fællesfaglig naturfagsundervisning på trinmål fra de enkelte naturfag på klassetrin. Rapportens forslag om et forsøg med et integreret naturfag er blandt andet blevet præsenteret for lærerne ved Alle forløb er fra lærer til lærer. Forløbene er forskelligartede debatmøder i Øst- og Vestdanmark, hvor repræsentanter indholdsmæssigt og formidlingsmæssigt. Alle har som mål fra naturfagenes faglige foreninger har siddet i panelet, og at formidle en naturfagsundervisning, der lever op til in- hvor de deltagende lærere har kunnet give deres besyv med tentionerne om fagsamarbejde mellem biologi, geografi og i debatten. En måling af deltagernes holdning har vist, at fysik/kemi i Fælles Mål. debatmøderne flytter holdninger, så der blandt deltagerne er en større del, der kan se flere fordele end ulemper ved Målet med fællesfaglig naturfagsundervisning er, at eleverne et forsøg med et integreret naturfag, og der er blevet færre i folkeskolen i højere grad skal opleve, at naturfagene spil- tvivlere og nej-sigere. ler sammen, ligesom de gør i det virkelige liv - for eksempel i forskningen og den måde hvorpå vi bruger, taler om og Naturfag i Tiden har desuden været til debat i flere andre forholder os til natur, levevilkår, ressourcer, teknologi, miljø sammenhænge, heriblandt på messen ved BIG BANG konfe- og sundhed. rencen, ved temamøder i regionerne, på KL s skolerigsdag og på Skolemessen i Roskilde. Der er desuden blevet udarbejdet Regionalt har tværfaglighed også være til debat. Eksempelvis en pixi-udgave med anbefalingerne fra rapporten, som blev har NTS-center Hovedstaden i årets løb holdt flere møder om uddelt på BIG BANG konferencen. Region Sjælland indledte tværfaglig naturfagsundervisning og forsøg med fællesfaglig med stor succes årets Science Fair med oplæg om rapporten naturfagsprøve - både med den lokale afdeling af Danmarks ved fagkonsulent Keld Nørgaard. Fysik- og Kemilærerforening og med forskellige kommuners naturfagslærere. 4 N TS-C ENTERET ÅRSB ER ET NING N TS - C ENT E R E T Å R S BE R E T NI NG

4 Niels Bohr (01 04) 2013 er 100-året for Niels Bohr s banebrydende atommodel, Plakaten er forsynet med QR-koder til film om Niels Bohr, og som udgjorde grundlaget for vores forståelse af atomerne og der er en interaktiv model af hydrogen-atomet og lys, som for den kvantemekaniske revolution, som har ført til al den man henter ved hjælp af apps, fortæller Erland Andersen, moderne elektronik og apparater, vi i dag finder naturlige og der er initiativtager til både Niels Bohr-hæftet og plakaten. uundværlige. Fejringen af Niels Bohr-året fortsætter og der bliver stadig flere materialer tilgængelige til undervisningen. NTS-centeret har desuden støttet udviklingen af Bohr Institutets kvantekasse, som kan købes gennem Københavns I foråret udsendte NTS-centeret Niels Bohr-hæftet til Kommune. Kvantekassen er en fysisk kasse med kvanteme- grundskoler og ungdomsuddannelser. I hæftet fortæller for- kaniske forsøg. Kvantekassen er udviklet i samarbejde med skere fra både ind- og udland om deres oplevelser med Bohr Københavns Kommune, som også vil afholde kurser for og hans forskning. lærerne i at bruge kassen. På Danmarks Fysik- og Kemilærerforenings hjemmeside kan hæftet hentes elektronisk, og man kan også downloade en interaktiv videoplakat, som også vil blive oversat til norsk og svensk. Formålet med kassen er at gøre undervisningen nemmere for lærerne og sjovere for eleverne. Den er til at gå til med forsøg, baggrundsmateriale og animationer, siger Erland Andersen. Andre kommuner vil også få mulighed for at hægte sig på, da vi arbejder med muligheden for også at kunne tilbyde kurser for disse, hvor de så får kassen med hjem. At svare på spørgsmål og løse opgaver, andre har stillet, underminerer videnssamfundet. Spørgsmål og problemstillinger skal præsenteres, så de unge lærer at undersøge og eksperimentere og får handlingskompetence, hvis vi skal overleve som videnssamfund. Fagkonsulent Keld Nørgaard ved Science Fair 2013 Samarbejde mellem Grundskoler og Erhvervsuddannelser ( ) I Midtjylland er projekt SGE (Sciencesamarbejde mellem Grundskoler og Erhvervsuddannelser) mundet ud i en række eksemplariske undervisningsforløb, som frit kan hentes på NTSnet. Formålet med projektet er at fremme samarbejdet mellem erhvervsskoler og udskolingsklasser i grundskolen, så det naturvidenskabelige område i højere grad bliver profileret med fokus på praksisnærhed og anvendelsesorientering. Undervisningsmaterialerne handler om sukker, fordøjelse, motion, hævemidler, motionsredskaber og plast. Som opfølgning på SGE-projektet har danske erhvervsskoler og NTS-centeret igangsat en udredning af muligheder og Science Fair ( ) barrierer i forhold til et fremtidigt samarbejde mellem grund- Skoleåret 2012/13 blev skudt i gang med Science Fair i Sorø, skoler og erhvervsuddannelser. Resultatet vil blive fremlagt hvor aktuelle emner som NTS-centerets arbejde med emne- på BIG BANG baseret udskoling, tværfaglighed og den nye naturfagsprøve var oppe at vende mange gange i løbet af dagen. Derudover var der masser af inspiration til undervisningen og mulighed for at netværke. Også skoleåret 2013/14 blev indledt med en Science Fair, og igen blev initiativet vel modtaget. Der var tilbud og inspiration til undervisningen, blandt andet First Lego League, geologi, astronomi, undervisning for bæredygtig udvikling, NAOrobotten, Djeeo, inddragelse af landbrug i undervisningen og tilbud til talentfulde børn. Deltagerne kunne desuden høre mere om anbefalingerne til fremtidens naturfagsundervisning og udnytte muligheden for at skabe netværk og planlægge sammen med kollegaer fra hele regionen. Læs mere på: NTSnet.dk/SGE 6 7

5 Landet rundt ( ) Uden kommunal kontakt er det næsten umuligt at påvirke udviklingen af naturfag i de enkelte regioner. Her er et udpluk af arbejdet i NTS-centerets regionale afdelinger: NTS-center Nordjylland Her er lærernetværk i gang eller på vej på tværs af skolerne i alle kommuner, men derudover er initiativerne meget forskellige, da kommunerne udvikler sig meget forskelligt. NTS-center Sjælland De sjællandske kommuner er ved at få øjnene op for NTScenter Sjælland. Centeret har været involveret i flere projekter, blandt andet i studiegrupper i Slagelse, der har arbejdet med henholdsvis overgangsproblematik fra Natur/teknik til udskoling og solceller. Brønderslev Kommune har i år haft sin første naturfagsmaraton, mange lærere har besøgt Aalborg Universitets Universitarium - et sommereksperimentarium for børn og unge, hvor der eksperimenteres med aktiviteter, oplevelser og forsøg inden for naturvidenskab og teknik - og efterfølgende haft eleverne med på besøg. Det er en succes, når kommunerne oplever, at NTScenteret bidrager til at udvikle kommunale strategier for undervisningen i natur, teknik og sundhed. For eksempel har NTS-center Sjælland ydet hjælp til læseplansarbejde på Antvorskov Skole. Her blev der sat fokus på trin- og slutmål, læringsmål, naturfagsbegreber, praktiske øvelser, inddragelse af uformelle læringsmiljøer og skemalægning. NTS-centeret er også blevet indbudt til andre samarbejder. Blandt andet har NTS-centeret på opfordring afholdt temamøde om tværfaglighed og naturfagsprøve både i Maribo kommune og for en gruppe naturfagslærere i Næstved. Lars Bo Kinnerup og Henrik Nørregaard har desuden været dommere i en innovativ Lego-konkurrence i Kalundborg. Børnene skulle ved hjælp af legorobotter vise, hvordan rensningsanlæg, vindenergi og andre tiltag kunne være med til at skabe en bæredygtig udvikling for Kalundborg. Ud over at arbejde med det innovative var et af målene at fremme kendskabet til Kalundborg Symbiosis, der arbejder med genanvendelse af affald, så genanvendelse kan komme på skoleskemaet. Arrangementer placeret i Sorø har samlet lærere om faglig læsning, emnebaseret udskoling, tværfaglighed, læseplaner m.v. Der arbejdes på et naturfagligt løft i de enkelte kommuner af områder som overgang fra natur/teknik til udskoling, brug af it i udvikling af naturfagsundervisningen, implementering af folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen m.v. Emnerne for undervisningen er ikke nye, det nye er, at vi samkører temaer og arbejder sammen, i stedet for at den ene arbejder med et emne i efteråret og den anden i foråret. Charlotte McGregor, biologilærer ved Sortedamsskolen, ved Københavns Kommunes sommeruniversitet Mariagerfjord Kommune har uddannet naturfagsvejledere på alle skoler og beskrevet deres arbejdsopgaver i den samlede skolepolitik. UCN, NTS-centeret, skoleledelse og lærere har i Nordjylland samarbejdet om at opbygge kurser særligt målrettet en styrkelse af fagteamsamarbejde og naturfagsundervisning på skolerne. Især tre kommuner - Vesthimmerland, Thisted og Jammerbugt - har tilmeldt en række lærere. Kurserne, der skal ses som et led i udvikling af fagteamsamarbejdet på skolerne, er nu gået i gang. NTS-center Midtjylland Her har der været afholdt tre temamøder i samarbejde med kommunerne, hvor de deltagende lærere er blevet klædt på til i praksis at bruge uderummet i naturfagsundervisningen, ligesom de har fået indsigt i naturvidenskabelig metode og oplægget til fælles naturfagsprøve. Desuden har lærerne kunnet netværke med andre naturfagslærere i regionen og udveksle ideer og viden. NTS-center Hovedstaden NTS-center Hovedstaden har i år indledt samarbejde med flere nye kommuner om udvikling af naturfagsindsatsen. Kommunerne har meget forskellige behov og ønsker til at igangsætte eller koordinere en udvikling inden for naturfagene, men fælles for alle er, at de sætter pris på de erfaringer, NTS-centeret kan tilbyde fra andre kommuner. 8 9

6 Netværksaktiviteterne handler rigtig meget om videndeling, Udskolingslinjer (01 02) hvor de 16 kommunale koordinatorer erfaringsudveksler og Emnebaseret udskoling byder på mange fordele: Øget inspirerer hinanden på kryds og tværs. I 2012 og 2013 er elevengagement, tværfaglighed, team-samarbejde og ud- der rigtig meget fokus på skole-virksomhedssamarbejde og vikling. Spændende undervisning giver både interesse og samarbejde med de mange relevante aktører i kommunerne. bedre faglige resultater. Med udgangspunkt i NTS-centerets forarbejde, pjece og webtema har der landet over været af- NTS-center Syddanmark bruger forholdsvis meget tid på holdt regionale temamøder med både skoleledere og lærere. rådgivning, assistance og vejledning af koordinatorerne i de- Resultatet af disse møder har været, at en del kommuner al- res opgaver om at hjælpe skoler med kompetenceudvikling lerede er blevet inspireret til at oprette udskolingslinjer. m.m. For eksempel har man i Glostrup Kommune omlagt hele udskolingen til udskolingslinjer, og Bornholm har besluttet, at Status på kommunal indsats hele udskolingen fra 2014 skal have udskolingslinjer. 80 kommuner har indledt samarbejde med NTScenteret Der er nu fokus på, hvilke kommuner der laver fælles ind- 56 kommuner har fået koordinator sats, erfaringer fra de skoler, der har været i gang nogle år, 45 kommuner har gang i en struktureret naturfags- og på hvordan man også på mindre skoler kan arbejde med indsats udskolingslinjer i mindre målestok. Aftalen Et fagligt løft af folkeskolen giver kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger Konference om innovation i undervisningen af udskolingen, så der er grundlag for flere regionale arran- - Ideer på skemaet ( ) gementer om udskolingslinjer. I forbindelse med Region Syddanmarks kåring til Europæisk Iværksætterregion 2013 har regionen iværksat Talentvækst I Region Nordjylland er Fjerritslev Skole gået foran mht. Syddanmark, som i partnerskab med blandt andre NTS- udskolingslinjer, og naturfagslinjer opstår løbende over hele centeret 4. september har afholdt konferencen Ideer på ske- regionen. NTS-center Nordjylland oplever, at det styrker læ- maet i Vejle. Formålet med konferencen har været, at flere rersamarbejdet på tværs af naturfagene. lærere involverer innovation i deres undervisning. I Region Midtjylland har man ligeledes haft temadag om em- Rødovre kommune har satset på formidling af natur og NTS-center Syddanmark NTS-centeret har stået for koordinering af konferencen og nebaseret udskoling, hvor der var stor interesse for emnet. science til daginstitutionerne og vil nu skabe sammenhæng Region Syddanmark har en ambition om at være Danmarks har med baggrund i erfaringerne fra BIG BANG konferencen På Sunds Skole har de oprettet international linje, medie- og mellem indsatsen på førskoleområdet med naturfag i folke- Science-region og samarbejder derfor med NTS-center Syd- haft afgørende indflydelse på det faglige indhold, hvilke kommunikationslinje samt sciencelinje. skolen. I Frederiksberg kommune har NTS-centeret bidraget danmark om, at kommunerne blandt andet opretter netværk oplægsholdere der blev inviteret, og hvordan konferencen til udvikling af en kommende naturfagsstrategi, og på Born- mellem kommunerne (koordinatorerne), og at hver enkelt blev afholdt (mht. form og arbejdsmåde). NTS-centeret har I Region Sjælland har mange skoler hentet inspiration hos holm er det modeller for udskolingslinjer, skolechefen har kommune har udviklet og forankret en naturfagsstrategi desuden sendt invitationer ud til de konkrete målgrupper. St. Heddinge Skole i Stevns kommune, der har kørt med en efterspurgt fra NTS-center Hovedstaden. inden naturfaglig linie i flere år. Eggerslev Magle skole er kommet For NTS-centeret har hovedformålet ved denne konference langt med science, sport og international linje, samtidig I Københavns kommune har man de seneste to år satset 16 af de 22 kommuner i Region Syddanmark deltager aktivt været videndeling - både mellem oplægsholdere og delta- med at de har inddraget nærliggende virksomheder og har på et kompetenceløft af alle kommunens lærere tre dage i netværket med både kommunal koordinator og kommunal gere og deltagerne imellem. mange kontakter ud af huset. Hele Vordingborg kommune umiddelbart før skoleårets start. NTS-center Hovedstaden politiker. Halvdelen af kommunerne har til dato udviklet har fra dette skoleår valgt at gennemføre linjer i udskolingen. arrangerede i samarbejde med Bæredygtig Udvikling i Kø- deres strategier, som også er politisk godkendte. Den anden Der deltog i alt 160 deltagere fra både folkeskoler, gymna- benhavns kommune et spor på Sommeruniversitetet i august halvdel er godt i gang med udviklingen. sier, handelsskoler og erhvervsuddannelser. I region Syddanmark har Fredericia kommune i flere år arbej Her blev 100 københavnske lærere klædt på til at ind- det med udskolingslinjer for eksempel er Fjordbakkeskolen drage nyt spændende undervisningsmateriale, samt besøge I netværket er der nu fokus på forankringen af de respektive langt med international linje, innovativ linje og den natur- de uformelle læringsmiljøer, i deres undervisning i bæredyg- kommuners strategier, så de enkelte uddannelsesinstitutio- faglige linje. Og i Sønderborg Kommune skal alle skoler fra tig udvikling - tværfagligt og i naturfagene. ner implementerer strategien i naturfagsundervisningen og august 2013 udbyde linjer i udskolingen. de øvrige naturfagsrelaterede aktiviteter

7 Det bedste, vi har fået ud af udskolingslinjerne, er elevmotivationen. Det har påvirket den daglige lyst til at gå i skole, men især lysten til at komme i udskolingen. Vores nuværende 6. klasser glæder sig, til de skal i udskolingen, og det gælder også de 6. klasses-elever, der kommer fra vores fødeskoler. Pia Tofte, skoleleder, Paradisbakkeskolen to profillærere, der har 7. klasse i år, er det kun den ene, der Overgang til udskoling ( ) fortsætter med en ny 7. klasse næste år. Den anden lærer I projekt Den Røde tråd i Hovedstadsregionen har Energi- fortsætter i 8. klasse og kan tage erfaringerne fra 7. klasse og Vandværkstedet sikret, at lærerne på fire københavnske med op. Samtidig supplerer vi med nye profillærere, så der skoler har udviklet sammenhængende undervisning fra 6. hele tiden er to profillærere, der er ansvarlige for én profil- klasses Natur/teknik til 7. klasses naturfag i udskolingen. linje. Omdrejningspunktet for undervisningsforløbene har været København CO 2 -neutralt i Udskolingslinjer på Paradisbakkeskolen Bornholm skoleledere og kommunale medarbejdere, netop som inspi- Pia Tofte peger samtidig på andre positive gevinster ved ud- Udskolingseleverne savnede motivation i naturfagstimerne, ration til det fremadrettede arbejde i hele kommunen, siger skolingslinjerne. En tilsvarende rolle med at facilitere lærersamarbejdet på naturfagslærerne efterlyste inspiration, og skolelederne skoleleder Pia Tofte fra Paradisbakkeskolen. tværs af overgangen har Naturskolerne i Raadvad og Rude puklede med at sammenlægge udskolingsklasserne. Alle tre Forældre- og elevtilfredsheden er stor både med naturfags- skov haft, i samarbejdet med to Gentofte-skoler om udvik- udfordringer er der kommet styr på, efter at Paradisbakke- Efter en forholdsvis kort opstartsproces, hvor alle involverede linjen og de øvrige. Skolen oplever, at hvor forældrene fra ling af lokal naturfagskanon. skolen indførte udskolingslinjer. parter var med i processen, startede Paradisbakkeskolen f.eks. Svaneke Skole (en fødeskole) tidligere valgte Paradis- fire linjer op: Medie, International, Kroppen i centrum og bakkeskolen fra og sendte børnene på privatskole efter 6. Her har de uformelle læringsmiljøers særlige rolle i processen Vi fik inspirationen til udskolingslinjerne efter en snak med Naturfag. Eleverne har én profildag om ugen, men lærerne klasse, vælger man nu den kommunale skole. Endelig er der i været at flytte lærerne ud af de vante skolerammer omkring NTS-centeret. Det er klart, at NTS-centeret havde fokus på forsøger også at tænke profilen ind i de andre ugedage og år ingen forældreklager, når det gælder udskolingen og sam- lærersamarbejdet og sikre, at lærerne i Natur/teknik samt naturfagene, men den model, de foreslog os, løste samtidig fag. To lærere samarbejder om profildagen, varetager de menføringen af stamskole-klasserne og fødeskole-klasserne. geografi, biologi og fysik/kemi nu havde tid til at sætte sig mange af de andre udfordringer, vi stod med. Så vi slog til lektioner, der ligger på dagen, og står for planlægning og ned og udvikle undervisningen sammen. med det samme, og med god hjælp fra NTS-centeret fik forberedelse i fællesskab. De gode erfaringer med udskolingslinjer på Paradisbakke- vi indført udskolingslinjer på bare 6-8 uger. Efterfølgende skolen har medført, at Bornholms Kommune har besluttet, har NTS-centeret deltaget i et skoleledermøde, hvor emnet Vores lærere er glade for denne form for samarbejde, og at alle udskolingsskoler skal tilbyde udskolingslinjer fra sko- udskolingslinjer blev fremlagt for den samlede gruppe af det har samtidig åbnet op for vores vandfaldsmodel. Af de leåret 2014/

8 Projekt X ( ) I et unikt samarbejde mellem grundskole, gymnasium og erhvervsskole i Svendborg kommune har undervisere fra disse indgået samarbejde, hvor målet er at udvikle fælles undervisningsforløb på tværs af uddannelser. I alt deltager 25 undervisere i projektet, som har fået navnet projekt X. Projektet er finansieret af Region Syddanmark og NTS-centeret. Ideen med projektet har været, at de involverede uddannelser i samarbejde udvikler undervisningsforløb, hvor underviserne fra de forskellige uddannelser gensidigt inspirerer hinanden. Fra ide til forløb De deltagende undervisere har i løbet af skoleåret 2012/13 i samarbejde med projektledelsen designet et efteruddannelsesprogram ud fra fælles ønsker, udfordringer og behov. Det overordnede tema for kurset i Svendborg er Bæredygtighed i forbindelse med energi, byggeri og klimatilpasning. Kurset har en varighed af ca. 15 timer. Efteruddannelsesprogrammet Bæredygtighed i forbindelse med energi, byggeri og klimatilpasning består af 4 kursusgange af 4 timers varighed, hvor en række oplægsholdere fremlægger forskellige vinkler på det overordnede tema. Efter hvert oplæg er der mulighed for debat og spørgsmål. Den sidste time af hver kursusgang bruges til drøftelse af oplæggenes relevans i forhold til undervisningen. Det har været vigtigt for gruppen, at oplægsholderne så vidt muligt er lokalt forankret. På baggrund af Projekt X har der også været afholdt et event i Aabenraa den 22. februar. Her gik mad, idræt og naturfag op i en højere enhed, da 110 elever fra 10. klasse på Aabenraa Skole og fra Gråsten Landbrugsskole holdt en blandet fysik- og idrætsevent som blev filmet og kan ses på ntsnet.dk/nyhed/naturfagligidrætsdag. Projekt X er baseret på netværk mellem lærere på tværs af ungdomsuddannelser og grundskoler. I projektet, som er finansieret af Region Syddanmark, samarbejder kommuner, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser om at udvikle efteruddannelsestilbud målrettet undervisere inden for natur, teknik og sundhed. Projektet ledes af NTS-centeret og dækker alle kommuner i Region Syddanmark. Projektets resultater vil blive brugt til at understøtte udvikling af netværk i andre kommuner samt udvikling af nye koncepter for efteruddannelse

9 Det grønne flag får endnu mere medvind ( ) NTS-centeret og Friluftsrådets Grønt Flag Grøn Skole har etableret et tæt samarbejde for at få endnu flere grønne flag til at vaje over de danske skoler. Samarbejdet vil betyde, at mange flere børn og unge vil arbejde med, hvordan de som aktive medborgere kan tage vare på vores fælles natur, miljø og klima. Samarbejdet vil også skabe øget fokus på UBU (Uddannelse for bæredygtig udvikling) ikke alene i grundskolen, men også på efterskolerne, læreruddannelserne og ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Skole-virksomhedssamarbejde ( ) Hvad skal vi bruge det her til? spørger elever ofte opgivende, når de læser svære tekster og terper formler i natur-, teknik- og sundhedsfag. En god måde at besvare det spørgsmål på er ved at vise dem, hvordan teorien bliver omsat til praksis i de lokale virksomheder. Naturvidenskabernes Hus og NTS-centeret er gået sammen om en fireårig indsats, som skal sikre, at eleverne kommer tættere på virksomhederne i deres undervisning ikke mindst bliver der fokus på praksisorienterede læringsformer med bud på inddragelse af virksomhedsrelationer. NTS-centeret samarbejder med aktørerne i de formelle og uformelle læringsmiljøer samt offentlige og private virksomheder. Det grønne flag på flagstangen er over hele landet med til at give skoler en synlig grøn profil. Det fortæller om institutioner, der til hverdag tænker bæredygtigt og samtidig har indtænkt spørgsmål om miljø og bæredygtighed i undervisningen. Temaerne i Grønt Flag tager i høj grad udgangspunkt i naturfagene. Derfor har der fra NTS-centerets etablering været et godt samarbejde med Grønt Flag, og det samarbejde bygges der nu videre på. I fællesskab vil de to organisationer skabe dialog med kommunerne om, hvordan de kan udvikle undervisningen inden for UBU samt naturfag. Grønt Flag er med til at gøre eleverne interesserede i naturfag og bidrager til at udvikle skolens naturfaglige kultur. For NTS-centeret er samarbejdet en oplagt Projektleder Jannik Olsen, mulighed for at understøtte og Grønt Flag Grøn Skole. videreudvikle UBU i et sundt og godt program frem for at skabe nye projekter. Derfor ser vi store perspektiver i samarbejdet, siger direktør for NTS-centeret, Lene Beck Mikkelsen. Ambitionerne er at udvikle Grønt Flag Grøn Skole, så programmet i endnu højere grad rettes mod alle dele af uddannelseskæden. Det grønne flag er allerede tilgængeligt for grundskoler, gymnasier og læreruddannelserne mens Grønt Flag til erhvervsuddannelserne er et udviklingsområde. UBU er en integreret del af Grønt Flag-konceptet til grundskolen, gymnasieskolen og læreruddannelsen. Når skolerne arbejder med det grønne flag, arbejder de samtidig med UBU, og en øget deltagelse i Grønt Flag Grøn Skole betyder, at flere institutioner arbejder med UBU i deres dagligdag og som en integreret del af undervisningen. Vi er utroligt glade for den nye samarbejdsaftale med NTScenteret, som styrker fokus på skole-virksomhedssamarbejde i Danmark. Erfaringer viser, at praktisk skole-virksomhedssamarbejde med autentiske problemstillinger inden for naturfag og teknologi stimulerer børn og unges motivation for at lære naturvidenskab, siger Nanna Seidelin, direktør for Naturvidenskabernes Hus. NTS-centerets direktør Lene Beck Mikkelsen er også begejstret for samarbejdsaftalen: Skole-virksomhedssamarbejde er en oplagt mulighed for at eleverne får set virkeligheden i naturfagene. Alle mennesker har brug for at kunne tage naturfagligt funderede beslutninger i deres hverdag, og samfundet har brug for, at flere unge vælger en karriere inden for natur, teknik og sundhed, siger Lene Beck Mikkelsen. 17

10 Arbejdet er allerede gået i gang Samarbejdet bygger videre på de materialer og projekter, som allerede nu er tilgængelige for lærere og virksomheder. I foråret 2012 udgav Naturvidenskabernes Hus hæftet Naturfag med virksomheder med en række anbefalinger til skole-virksomhedssamarbejde. Materialet vil blive suppleret med forskellige cases, som kan tilgås på nettet. Den direkte kontakt mellem skoler og virksomheder understøttes via det ambitiøse projekt Jet-Net.dk, hvor store danske virksomheder som for eksempel Grundfos og Danfoss har forpligtet sig til at gå i front for en styrkelse af skole-virksomhedssamarbejde i skolen og ungdomsuddannelserne. Desuden arbejdes der for en lokalforankret indsats, hvor projektet Inno-elev i Frederikssund giver et eksemplarisk bud på, hvordan en kommune kan sikre et mere systematisk samarbejde mellem skoler og lokale virksomheder. sentere projektet for et hold Ditte Marie Pagaard, lektor på metropol, der NTS-centeret støtter derudover afgangselever. Såvel Zahles som gerne vil have besøg af Alan Proschowsky en lang række projekter, der de lærerstuderende er meget igen - både som gæstelærer og til at holde fremmer samarbejdet mellem interesserede i metoden. oplæg for de øvrige lærere på UCC Zahles. skoler, virksomheder og erhvervsskoler. Undervisningsforløb, NTS-centeret har desuden produceret materialer og projekter ligger til fri afbenyttelse under temaet Skole-virksomhedssamarbejde på NTSnet, ligesom temaet jævnligt præsenteres ved udadvendte aktiviteter, for eksempel BIG BANG konferencen, temadage, netværksdage en film om inno-elev-projektet om, hvordan man kan arbejde med innovation og virksomheder i en udskolingsklasse. Den ligger på ntsnet.dk/skole-virksomhed/projekter og lignende. I alle regioner har skole-virksomhedssamarbejde været øverst på dagsordenen ved temamøder, og i efteråret 2013 er der programlagt fem temamøder i regionerne samt et nationalt koordinatormøde om skole-virksomhedssamarbejde. Vi var tæt på afslutningen af uddannelsen, men de studerende vendte tilbage til emnet flere gange - de var meget optagede af metoden. Det giver god mening at lære, hvordan man krydrer fagene med større relevans. Innovative elever løser virksomhedsproblemer I Region Sjælland er der stor succes med projektet Inno-elev (Innovative elever løser virksomhedsproblemer), som er udviklet i Frederikssund. Her har man sammen med kommunen indgået samarbejde med foreløbig 17 lokale virksomheder, såvel private som offentlige, som 3-4 gange årligt deltager i Inno-elev-projekter, hvor eleverne skal løse de konkrete udfordringer, virksomhederne slås med. Projekt Inno-elev startede i 2010, og det er i dag så veludviklet, at der ligger undervisningsmateriale, som frit kan hentes og anvendes af andre skoler. Og det bliver det i stigende grad. Mange kommuner har haft bud efter projektleder og naturfagslærer Alan Proschowsky og hans team, og NTS-centeret har frikøbt ham til at udbrede konceptet. Også UCC Zahles har haft besøg af Alan Proschowsky til at præ- I Nordjylland går Mariagerfjord kommune foran. Her har man kommunalt gjort en indsats for at sætte virksomhedssamarbejde på dagsordenen. Der er i dag fortløbende samarbejde med lokale store virksomheder omkring naturvidenskab på 5 store skoler. UBU - Uddannelse i bæredygtig udvikling Samarbejdet med Naturvidenskabernes Hus, Friluftsrådets Grønt Flag Grøn Skole og EMU er blevet cementeret med Projekt UBU-indsats Projektet er finansieret af Undervisningsministeriet, og der arbejdes med at afdække, styrke og udvikle eksisterende tiltag samt at udvikle og afprøve indsatser. Partnerskabet vil give UBU et løft fra daginstitutionerne og op til ungdomsuddannelserne. Pædagoger vil med afsæt i Friluftsrådets program Grønne spirer få værktøjer til inddragelse af UBU i førskolebørns hverdag. Ligeledes vil Friluftsrådets program Grønt Flag Grøn Skole igangsætte brobygningsprojekter mellem grundskoler og gymnasieskoler om UBU rundtom i Danmark. Med afsæt i Jet-net.dk og virksomhedsnetværk som Copenhagen Cleantech Cluster viser Naturvidenskabernes Hus grundskolerne og de gymnasiale uddannelser, hvordan skole-virksomheds-samarbejder kan inddrages i undervisningen på de forskellige niveauer, mens eleverne på Emu.dk får inspiration til at inddrage UBU i deres store projektopgaver inden for udvalgte fag. Erhvervsuddannelserne får konkret UBU-forløb til grundforløbet. Der indledes dialog med ledelse og lærere på erhvervsskoler om, hvordan officielle UBU-udmeldinger kan forankres på erhvervsskoler. Desuden skal projektet kortlægge, hvordan UBU kan inddrages i skolepraktikken på EUD. Koncepter og materialer vil være tilgængelige på relevante platforme med EMU og NTSnet som de bærende platforme, og som en del af projektet udvikler partnerne en tættere integration af de to platforme. NTS-centeret står for koordineringen af hele projektet. Talent på skoleskemaet ( ) Sciencetalenter har med opbakning fra NTS-centeret udgivet pjecen Talentundervisning i grundskolen, som er et inspirations- og informationshæfte til skoleledere og skolelærere, skolebestyrelser, skolechefer og andre interesserede. I pjecen sættes der fokus på vigtigheden af talentudviklingen, og pjecen præsenterer fire konkrete talentprojekter, hvor man får et indblik i, hvordan forskellige skoler griber talentarbejdet an, ligesom pjecen præsenterer erfaringer fra internationale talentprojekter. Der er desuden konkrete redskaber og gode råd til skoler, der skal i gang med at skabe egne rammer for talentarbejdet - hvordan spotter man talenterne, hvilke tilbud findes der, hvordan profilerer man sig mm. Pjecen introducerer også Sciencetalenter i Sorø, som blandt andet holder kurser for lærere i talentundervisning og afholder undervisningsforløb og camps for talenter

11 ProjektSyd ( ) Samarbejde med DR (01 04) Region syddanmark og NTS-centeret har sammen med NØRD-Akademiet er DR s nye satsning inden for skole-tv til UC Lillebælt, UCSyd og SDU stået bag ProjektSyd, hvor naturfagene i klasse. NØRD-Akademiet indeholder arbejdsgrupper, hver især bestående af 2-3 lærere fra videoer, masser af elevforsøg, en række spil, evaluerings- grundskoler eller ungdomsuddannelser og repræsentanter værktøj og lærervejledning. Materialet kan hentes gratis på fra det uformelle læringsmiljø, sammen har udviklet nye DR Skoles hjemmeside. undervisningsmaterialer, undervisningsforløb og tilhørende lærervejledninger med supervision og sparring fra lektorer i NTS-centeret har været tovholder på den pædagogiske del, læreruddannelsen. en række lærere og elever har været testpiloter, og læreruddannelsen i Aarhus har stået for lærervejledningen. Disse arbejdsgrupper har hver udviklet et forløb, der er tilgængeligt på NTSnet. Titlerne på forløbene er NØRD-Akademiet blev lanceret ved BIG BANG konferencen, En dag som Radiograf og efterfølgende har der været afholdt introforløb i NTS-regi El-fremstilling gennem tiden - Harteværket - Fysik ud af rundt om i landet. Nørd-akademiet er blevet utrolig godt huset modtaget - blandt andet har det fået fin kritik i bladet Fol- Rensning af spildevand - Naturgenopretning af Vester keskolen under overskrifterne NØRD-Akademiet: Naturfag Nebel Å, herunder app til biologisk måling af vandkvalitet må godt være sjovt og NØRD-Akademiet puster liv i under- Mikroorganismer og tykmælk - NaturFAGSmælk visningen. Vindens energi Evolution, herunder app en Evolutionsstien - Fra Big Bang til nutid Såvel lærere som elever har samstemmende taget utroligt godt imod NØRD-Akademiet. Videoerne, hvor Emil og Kåre Nedkøling og isolering (IBSE) viser spektakulære forsøg, som i de færreste tilfælde kan Klima- og energistyring gennemføres med en almindelig skoleklasse, virker efter Solens stråler hensigten. De fascinerer og lægger fint op til arbejdet med Udfordring - Afkøling temaernes kernefaglighed, lyder tilbagemeldingerne fra lærerne. Eleverne er ikke mindst glade for, at det faglige ind- App en til biologisk måling af vandkvalitet i vandløb er ved at hold bliver formidlet på en sjov måde, næsten uden at det være færdigudviklet, den afprøves i september af to udsko- er rigtig skole, som en elev har udtrykt det. lingsklasser, og den forventes at være klar til download midt i oktober. Den vil ligesom Evolutionsstien kunne hentes gratis DR Skole har efter samarbejdet om NØRD valgt NTS-centeret til smartphones og Ipads. som samarbejdspartner i udarbejdelsen af endnu et undervisningsforløb til DR Skole: Et sygt fedt liv, som er hægtet op på programserien U-turn med Chris MacDonald. Projekt Et sygt fedt liv kobler sundhed og naturfag. Der er både en interaktiv del på nettet og praktiske forsøg i klassen. På nettet er det bygget op om en interaktiv krop, der er sund, indtil eleverne spolerer den med usunde vaner som alkohol, rygning og junkfood. De kan så se, hvilke biologiske effekter en usund livsstil har på kroppen - og herefter reparere kroppen igen med motion, søvn og sund kost. Denne del suppleres med praktiske forsøg med kost og motion i klassen. Elevopgaverne og lærervejledningen til temaet er udarbejdet af Maiken Rahbek Thyssen fra NTS-center Syddanmark. 20 N TS-C ENTERET ÅRSB ER ET NING N TS - C ENT E R E T Å R S BE R E T NI NG

12 NTS-centeret arbejder for, at aktørerne oplever en effektiv koordinering fra centeret. Geovidenskab ( ) Forsvinder isen på Nordpolen? Kan oversvømmelser undgås? Eleverne fra de syv skoler har netop været i Norge med Niels Kan vindmøller og solceller erstatte olie? Kan byer bygges Vinther, der som projektleder har været med i udviklingen af grønne? den ny fagkombination. Som led i arbejdet med at gøre den naturfaglige undervis- I forbindelse med lancering af geovidenskab satser NTS- ning mere samfundsrelevant og vedkommende står NTS- centeret desuden på kontakt med grundskoler, der leverer centeret i spidsen for indsatsen med udviklingen af en ny elever til de gymnasier, der udbyder studieretningen. Der er fagkombination i gymnasiet, samt PR-arbejdet omkring det. en udbredt interesse fra geografi- og fysik/kemilærere om at Geovidenskab, kombinerer fagene fysik og naturgeografi, indgå i samarbejde med det lokale gymnasium, men samti- og der arbejdes også sammen med fagene matematik og dig åbner det mulighed for samarbejde mellem naturfagene kemi. Fagene arbejder sammen om at løse for eksempel i udskolingen. menneskeskabte klimaproblemer, og eleverne får jord under neglene - en del af undervisningen foregår nemlig lige der, Tilstrømningen til studieretningen er endnu ikke så stor, hvor problemerne er. at den er sikret alle de steder, der udbyder den, men med kontakten mellem grundskolerne og gymnasierne er der NTS-centeret samarbejder med foreningerne for henholdsvis skabt grundlag for større kendskab til hinanden og dermed fysik- og geografilærere og med et norsk søsterprojekt. eksempler på brobygning, der kan være med til at fremme interessen for naturfag. Fagkombinationen skal få flere unge til at søge ind på de geovidenskabelige studier i fremtiden. Og den har fået en god start - allerede i januar 2013 havde syv gymnasier oprettet studieretningen, nu har Egedal Gymnasium fulgt trop, og flere forventes at følge efter i januar. 22 N TS-C ENTERET ÅRSB ER ET NING N TS - C ENT E R E T Å R S BE R E T NI NG

13 Reportage fra Geovidenskabstur til Norge Geovidenskabsklasser på tur i Norge ned til turbinerne med 500 km/t og producerer elektricitet Sikke en udsigt udbryder en elev, da gruppen er kommet til over mennesker. Eleverne er meget spørgelystne op på Kolsåstoppen lidt vest for Oslo efter en stejl opstigning. Undervejs har geovidenskabseleverne fra Rosborg ninger. Den store spørgelyst er ikke noget, rundviseren er og får engagerede svar om de tekniske løsninger og tilpas- Gymnasium og Silkeborg Gymnasium kigget på de forskellige lag, der danner dette bjerg. Toppen udgøres af rombe- tydeligt, at eleverne har lært meget om geovidenskab, siden vant til, og han er næsten ikke til at stoppe igen. Det er porfyr, der egentlig kun findes i Osloområdet, men som den de startede i januar. seneste istid har transporteret stykker af til Danmark. Turen går videre op over det norske højfjeld, og her måler Se, hvad jeg har fundet, siger Nikolaj til lektor i geovidenskab, Christian Skipper. Sammen kigger de på en fos- teorien bør temperaturen falde med 1 C pr. 100 m, men eleverne temperaturen i forhold til højden over havet. I siloversigt og finder ud, af at det fundne er en næsten 500 elevernes målinger passer ikke helt med teorien. millioner år gammel trilobit. Nikolaj er en af de geovidenskabselever, der er med i Norge for at studere geovidenskabelige emner som geologi, vandkraft og klima. eleverne kan se, at data ikke altid stemmer med teoribogen Fysiklærer Irvin S. Svensson fortæller, at det er vigtigt, at og at naturgeografi og fysik kan supplere hinanden med Geovidenskab kombinerer fagene fysik og naturgeografi, forklaringer og løsninger på de problemstillinger, man hele og som forberedelse til turen har eleverne arbejdet med tiden støder ind i. Det vigtige i geovidenskab er netop at datering af gamle bjergarter. På turen arbejder de med, kombinere målinger med observationer i naturen for at få hvordan man kan bruge fossiler til at datere de forskellige en bedre forståelse af de komplicerede sammenhænge. geologiske lag, de ser. Når vi kommer hjem fra turen, skal vi bruge en del tid på Der er stor forskel på forståelsen, når man læser om et at behandle de data, vi har indsamlet, og skrive opgaver om emne, og når man ser det i virkeligheden, fortæller Philip Jakobsen, der underviser i geovidenskab på Silkeborg dette efterår, siger Philip Jakobsen. dem. Derfor vil turen udgøre en stor del af undervisningen i gymnasium og tilføjer, at man både kan tage en del af virkeligheden med ind i laboratoriet, men også tage en del af Ud over de mange spændende faglige ting, turen har budt laboratoriet ud i naturen og på den måde kombinere teori på, har eleverne også haft en god tur rent socialt og hygget og praksis. sig både sammen og på tværs af skolerne. Elevernes begejstring ved at finde fossiler er åbenlys, og Det gør jo ikke noget at man har det sjovt, mens man lærer noget siger en af eleverne, Lars Merring-Mikkelsen fra underviserne har svært ved at få eleverne til at stoppe søgningen efter fossiler. De mange fossilfund skal bruges til at Silkeborg Gymnasium. lave en oversigt over alderen på de forskellige lag, eleverne har set på turen. Efter flere stop med fokus på observationer, analyser og tolkninger af geologiske aflejringer går turen til et vandkraftværk. Her bliver eleverne vist rundt til de forskellige dele af vandkraftværket - blandt andet turbinerne, der får vand fra en sø 820 m længere oppe i fjeldet. Vandet fosser Ung til Ung (01 04) Hvis der er langt til universiteterne, og hvis far og mor ikke har en videregående uddannelse, kan vejen til universitetet være helt uoverskuelig. I Nordjylland har NTS-centeret, Region Nordjylland, AAU og Aalborghus Gymnasium i et tæt samarbejde med en lang række institutioner udarbejdet et 3-årigt projekt - Ung til Ung. Projektet skal give unge med potentiale for naturvidenskab et løft til at komme videre i uddannelsesforløbet. Og det ser ud til at gå den rette vej. Ung til Ung går ud på, at unge fra de videregående uddannelser holder kontakt med gymnasieklasser, og gymnasieelever holder kontakt med udskolingselever. Her fortæller de om muligheder og succeser, som kan inspirere eleverne til at komme videre. Succesen varierer fra kommune til kommune. For eksempel har Thisted Kommune haft held med at skabe interesse, mens Mors Kommune ikke har haft så stort fokus. Det kunne vi se i første spørgeskemaundersøgelse - her sagde 46 procent nej til naturvidenskab i Mors, mens det kun gjaldt 28 procent i Thisted. I anden runde af projektet har tallene ændret sig radikalt i Mors Kommune: Nu siger knap 38 procent ja, mens kun 23 procent siger nej. Ved ikke-procenten er vokset fra 15 procent til 38 procent. Det tyder på, at projektet har fået fat. Før var det også svært at rekruttere unge til at deltage i projektet, det er det ikke nu. Kommunikation i øjenhøjde har vist sig at være en rigtig god ide - altså at de unge, der har været med i forløbet, har fortalt de andre om det, og at mentorerne (studerende fra AAU's uddannelser) har været været dem, der 'solgte' projektet. Den direkte kontakt mellem elever og studerende om vejledning om uddannelsesvalg (for gymnasieeleverne) og om ungdomsuddannelse (folkeskoleeleverne) er med til at ruste de unge til et bedre forberedt valg, når den tid kommer. Det er ikke kun karriere, økonomi, jobmuligheder, der har betydning for dem, men også mere dagligdags ting, som hvordan det er at bo på kollegium, hvordan med mad, tid til fritidsinteresser, studieform, SU-økonomi osv. osv. NTSnet.dk i tal Efter en opstart med fokus på at sikre en solid basis af relevant indhold, er indsatsen på NTSnet.dk nu koncentreret om at sikre et flow af indhold - kalenderbegivenheder, projekter, blogindlæg, nyheder og materialer - fra andre brugere og organisationer. Antallet af registrerede brugere, som har mulighed for selv at bidrage med indhold til NTSnet.dk er steget fra 542 (september 2012) til (september 2013). Gennemsnitligt er antallet af besøg på NTSnet.dk steget med 26 procent ved sammenligning på månedsbasis med Det svarer til omkring besøgende pr. måned. Virk-SOM-Ung (03 04) I Nordjylland har NTS-centeret samlet partnere fra det lokale erhvervsliv - 9 nordjyske STX- og HTX-institutioner samt Studievalg Nord om projektet Virk-SOM-Ung, som er støttet af Region Nordjyllands Uddannelsespulje. Projektet har til hensigt at kvalificere et fremtidigt uddannelses- og karrierevalg hos regionens unge gennem forbedring af vejledningsredskaberne i vejledningen til de videregående uddannelser og undervisning i samarbejde med lokale virksomheders naturvidenskabelige og tekniske rollemodeller. Young Energy Quest ( ) Young Energy Quest er en naturfagskonkurrence for udskolings-, HTX-, STX- og EUD-klasser, som vil arbejde med åbne, virksomhedsrelevante problemstillinger og desuden få værktøjer til innovative processer i naturfagsundervisningen på skolerne. Konkurrencen arrangeres af NTS-center Syd i samarbejde med Økolariet, Dong Energy, Grundfos, Siemens, Region Syddanmark, Naturvidenskabernes Hus og Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise. I årets konkurrence deltog 45 klasser fra Jylland og Fyn, og NTS-centeret afholdt i forbindelse med YEQ to lærerkurser i henholdsvis Aalborg og Vejle. Finalerne blev afholdt i Vejle 23.maj

14 BIG BANG - Naturfag for fremtiden ( ) BIG BANG - Naturfag for fremtiden er den helt store årlige konference og messe for alle lærere og andre med interesse for naturvidenskab. Før skulle man disponere sin tid mellem fire forskellige konferencer. NTS-centeret har taget initiativ til, at en række naturfaglige aktører har lagt ressourcerne sammen til én stor, årlig begivenhed, hvor deltagerne kan hente inspiration, blive opdateret på den nyeste forskning og de nyeste læremidler, dele deres viden og dyrke netværket. Dermed behøver lærerne ikke bruge tid på en hel række konferencer og temadage. De 500 billetter til den første BIG BANG konference blev revet væk. Konferencen blev åbnet af astrofysiker Anja Andersen, som leverede et brag af et foredrag om solsy- Netværk, netværk. Jeg har snakket med konsulenter og lærere for at få inspiration til, hvor vi skal hen, og hvordan vi kan bruge hinanden. Jeg har fået flere gode konkrete ideer, som jeg skal hjem og arbejde med. Hvor er det godt at få samlet miljøet, jeg kunne være her en hel uge! Det er en fælles front - vi vil noget, og det er godt at arbejde sammen, selv om vi er forskellige og har forskellige mål. Arrangørerne bag BIG BANG NTS-centeret CFU - Centre For Undervisningsmidler i Danmark Friluftsrådet Københavns Universitet Danish Science Factory ScienceTalenter Økolariet Naturvidenskabernes Hus Universe Jeg har fået en masse inspiration, som jeg skal hjem og dele. Jeg håber, at mine kollegaer vil tage imod, men de er meget låst i den måde, de har undervist på de sidste 30 år. Anette Vestergaard Nielsen, lærer og undervisningskonsulent på Experimentarium Niels Gimsing, Ådalen Skole i Frederikssund stemet. Herefter myldrede en begejstret tilhørerskare ud for at tage for sig af konferencens mange tilbud. På BIG BANG var der alt inden for fagene, lige fra hands-on workshops til den nyeste forskning i, hvordan eleverne bedst lærer naturfag. Og der var masser af inspiration til innovation og tværfaglighed. Konferencen var opdelt i syv spor, og deltagerne kunne selv vælge, om de ville følge et bestemt spor eller shoppe rundt mellem sporene: Forskning Festival - energi til livet Mona: bedre læring gennem brug af ny teknologi Talent og innovation Samarbejde på kryds og tværs Niels Bohr (i anledning af 100-året for atommodellen) Messe Hele forhallen var messeområde, og på de mange stande kunne deltagerne se nærmere på nye undervisningsmaterialer, uformelle læringssteder og anden inspiration til naturfaglig undervisning. Til messen hørte også gul & gratis, et område, hvor lærere og andre naturfagsfolk kunne inspirere andre med deres innovative og kreative ideer til undervisningen. 26 N TS-C ENTERET ÅRSB ER ET NING Det var dejligt med en hel masse apps, dem skal jeg hjem og afprøve. Vi bruger allerede smartphones og computere i undervisningen, men det er godt med ny faglig inspiration, som nogle har afprøvet, så man ved, hvad der virker. Jeg har fået mange aha-oplevelser - kan man også det? Så jeg er klar næste år, og jeg vil kræve at få nogle kollegaer med. Jeg har fået konkrete eksempler til naturfagsundervisningen, og der er masser af projekter, jeg gerne vil sætte i gang. Og så har jeg fået fagligt input om Niels Bohr. Der var meget større bredde, end jeg troede, så det var et luksusproblem at vælge. Jeg skal helt sikkert med næste år. Lykke Mejdal Jensen, Bagsværd Kostskole og Gymnasium Charlotte Truelsen, Dalmose Centralskole, Slagelse N TS - C ENT E R E T Å R S BE R E T NI NG

15 Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed Alsion Sønderborg Telefon:

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr.13

Referat for bestyrelsesmøde nr.13 Referat for bestyrelsesmøde nr.13 Torsdag den 29 marts 2012 kl. 15.00-18.00 med efterfølgende spisning. Mærsk Mc- Kinney Møller videncenter, Akademigrunden 18, 4180 Sorø Deltagere Harald E Mikkelsen, Brian

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.

Læs mere

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk

I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk I skole med Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk NØRD Akademiet er DR s nye satsning inden for skole tv til naturfagene 7. 9. klasse. NØRD Akademiet indeholder

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere

Tilmelding til skoleåret 2010/2011

Tilmelding til skoleåret 2010/2011 Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2856270

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2856270 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2856270 Indstilling: Indstilles til tilskud x Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia Projektets navn Innovation, iværksætteri

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen August 2006 Indhold: Indledning... 2 Projektets økonomi... 3 Deltagere i projektet og deres intentioner med projektet... 3 Viborg Kommune:... 3 Silkeborg

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009.

Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009. Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009. Regionsrådet udmøntede for første gang Uddannelsespuljemidler i 2007. Dengang blev 22 projekter med vidt forskelligt indhold aktører igangsat.

Læs mere

U = Ungdomsuddannelser, F = Folkeskoler, B = Børnehaver, A = Andet

U = Ungdomsuddannelser, F = Folkeskoler, B = Børnehaver, A = Andet U = Ungdomsuddannelser, F = Folkeskoler, B = Børnehaver, A = Andet 16. Sci.-koo. møde (P) Aktivitet 17: Planlægge og evaluere det grønne fingeraftryk. 20.-27. Netværksbesøg (U) Aktivitet 1: Besøg der har

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

Naturfag i spil. Create a difference VIA University College

Naturfag i spil. Create a difference VIA University College Create a difference VIA University College Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 23. november

Læs mere

I Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.

I Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen. Naturfagsstrategi for Kalundborg Kommune 2007-2014 DATO 23. marts 2007 JOURNAL NR. 326-2007-47264 SAGSANSVARLIG Susanne Boesen / Michael Rasmussen UNDERVISNING / UDVIKLING Kalundborg Kommune hører med

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Implementering af dele af Uddannelsesstrategien fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser

Implementering af dele af Uddannelsesstrategien fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser Bilag 1 Implementering af dele af Uddannelsesstrategien 2012 - fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser I Uddannelsesstrategien 2012-2013 blev der peget

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem

Læs mere

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Referat af bestyrelsesmøde nr.17 Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Deltagere: Harald E Mikkelsen, Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann Wiencke, Mai Louise

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Fremtidens Naturfaglige Lærere Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Projektkatalog for SMIL(E) projekter

Projektkatalog for SMIL(E) projekter KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

3 naturvidenskabelige projekter

3 naturvidenskabelige projekter 3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012-1 - Børn og Unge har siden

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr.16

Referat af bestyrelsesmøde nr.16 Referat af bestyrelsesmøde nr.16 Onsdag d. 12. december 2012 kl. 12.00-16.00 på i mødelokalet Jord på Hotel Hilton, Ellehammersvej 20, 2770 Kastrup, København Deltagere: Harald E Mikkelsen, Brian Krog

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION HVIDOVRES GRØNNE GENERATION EN GRØN OPVÆKST Indledning Hvidovre Kommune har i mange år haft en grøn profil og været ambitiøs med indsatser på klima-, miljø-, energi- og bæredygtighedsområdet. I vores nyeste

Læs mere

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter 2012 Dagens fangst studeres nøje! Redigeret af Lars Nygaard 1 Generelt: Kan gode naturoplevelser, spændende formidling og kvalificeret naturfagsundervisning

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

8900 Randers C Af Charlotte Marianne Buchhave og Janus Halkier Telefon +8915 4750

8900 Randers C Af Charlotte Marianne Buchhave og Janus Halkier Telefon +8915 4750 Randers Kommune Statusrapport August 2010 Pædagogisk Udvikling Slyngborggade 21 Randers Kommune (RK) som Sciencekommune (SK) 8900 Randers C Af Charlotte Marianne Buchhave og Janus Halkier Telefon +8915

Læs mere

NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS. Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis. Torsdag den på Nærum Gymnasium

NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS. Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis. Torsdag den på Nærum Gymnasium NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis Torsdag den 23.02.12 på Nærum Gymnasium Indhold Introduktion...3 Program...4 Workshops på Tværs...5

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Program. Formål. Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter. Vision Organisation Indhold Kvalitet

Program. Formål. Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter. Vision Organisation Indhold Kvalitet S M IL (E) Program Formål Vision Organisation Indhold Kvalitet Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter Baggrund for SMIL(E) Science Kommune Naturfagsstrategi/sammenhæng

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

House of Science Et netværksbaseret samarbejde

House of Science Et netværksbaseret samarbejde Et netværksbaseret samarbejde Hvem? Hvad? Hvornår? Hvordan? Og hvad så? Ungdomsuddannelserne Danfoss Universe Sønderborg Kommune Project Zero Styregruppe 4 gymn. udd., Danfoss Universe, Sønderborg komm.,

Læs mere

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? UBU er undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, der gør dem i stand

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune

Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Projektet med udvikling af ScienceKommuner er afsluttet og indgår nu i NTS-samarbejdet. Der var formuleret 4 vilkår til at være Science Kommune: 1) Ledelsesmæssig

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr.15

Referat af bestyrelsesmøde nr.15 Referat af bestyrelsesmøde nr.15 Torsdag den 27. september 2012 kl. 11.30-15.00 på Hilton i København Deltagere: Harald E Mikkelsen, Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann Wiencke, Nils O. Andersen Afbud

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Til inspiration og diskussion

Til inspiration og diskussion Til inspiration og diskussion Skema til analyse af/ refleksion over læring fra Tønders Science-strategi m.h.t. 1) interessenter, 2) med/modspil og 3) Effekt/virkning Planlagt/forudset under formulering

Læs mere

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale. Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet marts 2015 Implementering af innovation og entreprenørskab i skolen 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Workshoppens program

Workshoppens program Sciencesamarbejdemellem Grundskole og Erhvervsuddannelser http://ntsnet.dk/sge Folkeskolelærer Christina Madsen, Frederiks skole, Viborg kommune Folkeskolelærer Jørn Lauridsen, Bakkeskolen, Fredericia

Læs mere