NTS-centerets årsberetning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NTS-centerets årsberetning"

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2013

2 NTS-centerets årsberetning 2013 blev året, hvor NTS-centeret for alvor skulle se sig tilbage for at kunne se frem. Centeret blev evalueret og fik sin karakter. Vi blev både vurderet bestået og rost for veludført arbejde, og vi fik en pæn udtalelse fra både EVA og ministeren. Den decentrale struktur vurderes i evalueringen til at have stor betydning for, at NTS-centeret er lykkedes med at skabe netværk og samspil mellem aktører i formelle og uformelle læringsmiljøer og med at bidrage til udvikling af kommunale naturfagsstrategier. sætte spot på nye udviklingsveje NTS-centeret har prioriteret sine indsatser og opgaver efter succeskriterierne i loven for Thora Bundgaard Sørensen, regionalleder, NTS-center Midtjylland for undervisningen i natur, teknik og sundhed. centeret. Evalueringen fremhæver desuden NTS-centerets rolle som koordinator, det vil sige som det centrale, nationale Arbejdet med den nye strategi er påbegyndt, og jeg håber det kan fornemmes i årsberetningen. omdrejningspunkt for viden om natur, teknik og sundhed. Centeret koordinerer både regionale og nationale aktiviteter, bl.a. i form af BIG BANG Konferencen - den nationale naturfagskonference og messe for lærere fra grundskolen og ungdomsuddannelser, webportalen NTSnet.dk, indsatsen Naturfag i Tiden og senest en indsats rettet mod at understøtte fagkombinationen geovidenskab i gymnasiet. Jeg synes det har været givtigt, og jeg har oplevet stor opbakning fra de regionale centre samt en koordinerende indsats fra sekretariatet. Det er dejligt, at centeret er ved at finde sin form. I vores årsberetning kan man få et indblik i nogle af de mange aktiviteter vi har arbejdet med i årets løb, som tilsammen danner NTS-centerets profil. En profil som vi håber kommer til at stå endnu skarpere de næste år, når evalueringens anbefalinger kommer til deres ret. For udover de mange udadvendte aktiviteter har alle centerets medarbejdere i 2013 lagt timer og hjerteblod i en ny strategi, som skal skabe nyt fokus for centerets arbejde de næste år. Både når centeret skal bidrage til implementering af reformer, love og forsøgsordninger, og når centeret vil Tak til alle jer, som vi har arbejdet sammen med, som har deltaget i vores arrangementer, og som har bidraget til vores evaluering. God fornøjelse med årsberetningen. NTS-centerets arbejdsområder og succeskriterier - og en læseguide til årsberetningen... NTS-centerets arbejde er formelt berammet i fire områder: O 1. At støtte læreres og institutionsledelsers arbejde med at styrke, forny og udvikle undervisningen i natur, teknik og sundhed samt relevante tilgrænsende fagområder i grundskolen, ungdomsuddannelserne og de relevante videregående uddannelser - herunder gennem it-baserede undervisningsmaterialer. O 2. At indsamle og formidle forsknings-, udviklings- og praksisbaseret viden inden for undervisningen i natur, teknik og sundhed via en webportal samt gennem efter- og videreuddannelse af lærere. O 3. At understøtte netværksdannelser for lærere og netværksdannelser mellem uddannelsesinstitutionerne og det omgivende samfund, herunder offentlige og private virksomheder. O 4.. At yde støtte til udviklingsprojekter, der fremmer kvaliteten og fornyelsen af undervisningen i natur, teknik og sundhed samt tilgrænsende fagområder. Oftest går aktiviteter og projekter på tværs af de fire områder. Derfor har vi i denne årsberetning valgt at fremhæve centerets aktiviteter, i forhold til de succeskriterier centeret bliver målt på, mens områderne er signaleret med hver sin farve. Evalueringen kommer desuden med en række anbefalinger i forhold til organisering og fremadrettet fokus, som NTScenteret vil inddrage i sit videre arbejde. Fra politisk plan er der også sket store forandringer, som kommer til at påvirke centerets arbejde. Forsøget med fagkombinationen geovidenskab i de gymnasiale uddannelser blev endelig en realitet, der er kommet en ny læreruddannelse, en skolereform ligger næsten klar og er allerede ved at blive indtænkt i skolernes praksis, og også erhvervsuddannelserne kan se frem til reformer i den nærmeste fremtid. Lene Beck Mikkelsen Direktør NTS-centerets succeskriterier At lærerne i natur, teknik og sundhed oplever centerets formidling som inspirerende, relevant og praksisorienteret At kommunerne oplever, at centeret bidrager til at udvikle kommunale strategier for undervisningen i natur, teknik og sundhed At centeret formår at samarbejde med aktørerne i de formelle og uformelle læringsmiljøer samt offentlige og private virksomheder At disse aktører oplever effektiv koordinering fra centeret af læringsmiljøernes indsats for at fremme undervisningen i natur, teknik og sundhed 3

3 NTS-centeret arbejder for, at lærerne i natur, teknik og sundhed oplever centerets formidling som inspirerende, relevant og praksisorienteret. ( ) Naturfag i Tiden ( ) Den nye rapport om Naturfag i Tiden udkom i januar Heri analyseres den aktuelle situation, og der gives forslag til nytænkning af naturfagene. Denne rapport er udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af NTS-centeret i En af rapportens anbefalinger går på at samarbejde med interesseorganisationer som DLF og de faglige foreninger. DLF har været repræsenteret ved møder, og der er skrevet om Naturfag i Tiden i såvel fagbladet Folkeskolen som i nationale medier, for eksempel via en kronik i Jyllands-Posten og en artikel i Weekendavisen, hvor der henvises til rapporten i sammenhæng med læreruddannelsens naturfag. Der er også stor politisk interesse for rapportens anbefalinger, og de faglige foreninger er interesserede i at indgå i Tværfaglig undervisning i udskolingen ( ) et samarbejde om udarbejdelse af konkrete tiltag, der kan Der har også været spot på tværfaglighed andre steder. Fra fremme rapportens anbefaling om, at naturfagene spiller Undervisningsministeriet blev en ny prøve meldt ud i 2012 bedre sammen i undervisningen, og om organisering af en og efterfølgende udsat - men NTS-centeret valgte alligevel naturfaglig kultur, der kan fremme udviklingen af og sam- at tage bolden op. Centeret har udviklet en række undervis- spillet mellem naturfagene. ningsforløb, der baserer fællesfaglig naturfagsundervisning på trinmål fra de enkelte naturfag på klassetrin. Rapportens forslag om et forsøg med et integreret naturfag er blandt andet blevet præsenteret for lærerne ved Alle forløb er fra lærer til lærer. Forløbene er forskelligartede debatmøder i Øst- og Vestdanmark, hvor repræsentanter indholdsmæssigt og formidlingsmæssigt. Alle har som mål fra naturfagenes faglige foreninger har siddet i panelet, og at formidle en naturfagsundervisning, der lever op til in- hvor de deltagende lærere har kunnet give deres besyv med tentionerne om fagsamarbejde mellem biologi, geografi og i debatten. En måling af deltagernes holdning har vist, at fysik/kemi i Fælles Mål. debatmøderne flytter holdninger, så der blandt deltagerne er en større del, der kan se flere fordele end ulemper ved Målet med fællesfaglig naturfagsundervisning er, at eleverne et forsøg med et integreret naturfag, og der er blevet færre i folkeskolen i højere grad skal opleve, at naturfagene spil- tvivlere og nej-sigere. ler sammen, ligesom de gør i det virkelige liv - for eksempel i forskningen og den måde hvorpå vi bruger, taler om og Naturfag i Tiden har desuden været til debat i flere andre forholder os til natur, levevilkår, ressourcer, teknologi, miljø sammenhænge, heriblandt på messen ved BIG BANG konfe- og sundhed. rencen, ved temamøder i regionerne, på KL s skolerigsdag og på Skolemessen i Roskilde. Der er desuden blevet udarbejdet Regionalt har tværfaglighed også være til debat. Eksempelvis en pixi-udgave med anbefalingerne fra rapporten, som blev har NTS-center Hovedstaden i årets løb holdt flere møder om uddelt på BIG BANG konferencen. Region Sjælland indledte tværfaglig naturfagsundervisning og forsøg med fællesfaglig med stor succes årets Science Fair med oplæg om rapporten naturfagsprøve - både med den lokale afdeling af Danmarks ved fagkonsulent Keld Nørgaard. Fysik- og Kemilærerforening og med forskellige kommuners naturfagslærere. 4 N TS-C ENTERET ÅRSB ER ET NING N TS - C ENT E R E T Å R S BE R E T NI NG

4 Niels Bohr (01 04) 2013 er 100-året for Niels Bohr s banebrydende atommodel, Plakaten er forsynet med QR-koder til film om Niels Bohr, og som udgjorde grundlaget for vores forståelse af atomerne og der er en interaktiv model af hydrogen-atomet og lys, som for den kvantemekaniske revolution, som har ført til al den man henter ved hjælp af apps, fortæller Erland Andersen, moderne elektronik og apparater, vi i dag finder naturlige og der er initiativtager til både Niels Bohr-hæftet og plakaten. uundværlige. Fejringen af Niels Bohr-året fortsætter og der bliver stadig flere materialer tilgængelige til undervisningen. NTS-centeret har desuden støttet udviklingen af Bohr Institutets kvantekasse, som kan købes gennem Københavns I foråret udsendte NTS-centeret Niels Bohr-hæftet til Kommune. Kvantekassen er en fysisk kasse med kvanteme- grundskoler og ungdomsuddannelser. I hæftet fortæller for- kaniske forsøg. Kvantekassen er udviklet i samarbejde med skere fra både ind- og udland om deres oplevelser med Bohr Københavns Kommune, som også vil afholde kurser for og hans forskning. lærerne i at bruge kassen. På Danmarks Fysik- og Kemilærerforenings hjemmeside kan hæftet hentes elektronisk, og man kan også downloade en interaktiv videoplakat, som også vil blive oversat til norsk og svensk. Formålet med kassen er at gøre undervisningen nemmere for lærerne og sjovere for eleverne. Den er til at gå til med forsøg, baggrundsmateriale og animationer, siger Erland Andersen. Andre kommuner vil også få mulighed for at hægte sig på, da vi arbejder med muligheden for også at kunne tilbyde kurser for disse, hvor de så får kassen med hjem. At svare på spørgsmål og løse opgaver, andre har stillet, underminerer videnssamfundet. Spørgsmål og problemstillinger skal præsenteres, så de unge lærer at undersøge og eksperimentere og får handlingskompetence, hvis vi skal overleve som videnssamfund. Fagkonsulent Keld Nørgaard ved Science Fair 2013 Samarbejde mellem Grundskoler og Erhvervsuddannelser ( ) I Midtjylland er projekt SGE (Sciencesamarbejde mellem Grundskoler og Erhvervsuddannelser) mundet ud i en række eksemplariske undervisningsforløb, som frit kan hentes på NTSnet. Formålet med projektet er at fremme samarbejdet mellem erhvervsskoler og udskolingsklasser i grundskolen, så det naturvidenskabelige område i højere grad bliver profileret med fokus på praksisnærhed og anvendelsesorientering. Undervisningsmaterialerne handler om sukker, fordøjelse, motion, hævemidler, motionsredskaber og plast. Som opfølgning på SGE-projektet har danske erhvervsskoler og NTS-centeret igangsat en udredning af muligheder og Science Fair ( ) barrierer i forhold til et fremtidigt samarbejde mellem grund- Skoleåret 2012/13 blev skudt i gang med Science Fair i Sorø, skoler og erhvervsuddannelser. Resultatet vil blive fremlagt hvor aktuelle emner som NTS-centerets arbejde med emne- på BIG BANG baseret udskoling, tværfaglighed og den nye naturfagsprøve var oppe at vende mange gange i løbet af dagen. Derudover var der masser af inspiration til undervisningen og mulighed for at netværke. Også skoleåret 2013/14 blev indledt med en Science Fair, og igen blev initiativet vel modtaget. Der var tilbud og inspiration til undervisningen, blandt andet First Lego League, geologi, astronomi, undervisning for bæredygtig udvikling, NAOrobotten, Djeeo, inddragelse af landbrug i undervisningen og tilbud til talentfulde børn. Deltagerne kunne desuden høre mere om anbefalingerne til fremtidens naturfagsundervisning og udnytte muligheden for at skabe netværk og planlægge sammen med kollegaer fra hele regionen. Læs mere på: NTSnet.dk/SGE 6 7

5 Landet rundt ( ) Uden kommunal kontakt er det næsten umuligt at påvirke udviklingen af naturfag i de enkelte regioner. Her er et udpluk af arbejdet i NTS-centerets regionale afdelinger: NTS-center Nordjylland Her er lærernetværk i gang eller på vej på tværs af skolerne i alle kommuner, men derudover er initiativerne meget forskellige, da kommunerne udvikler sig meget forskelligt. NTS-center Sjælland De sjællandske kommuner er ved at få øjnene op for NTScenter Sjælland. Centeret har været involveret i flere projekter, blandt andet i studiegrupper i Slagelse, der har arbejdet med henholdsvis overgangsproblematik fra Natur/teknik til udskoling og solceller. Brønderslev Kommune har i år haft sin første naturfagsmaraton, mange lærere har besøgt Aalborg Universitets Universitarium - et sommereksperimentarium for børn og unge, hvor der eksperimenteres med aktiviteter, oplevelser og forsøg inden for naturvidenskab og teknik - og efterfølgende haft eleverne med på besøg. Det er en succes, når kommunerne oplever, at NTScenteret bidrager til at udvikle kommunale strategier for undervisningen i natur, teknik og sundhed. For eksempel har NTS-center Sjælland ydet hjælp til læseplansarbejde på Antvorskov Skole. Her blev der sat fokus på trin- og slutmål, læringsmål, naturfagsbegreber, praktiske øvelser, inddragelse af uformelle læringsmiljøer og skemalægning. NTS-centeret er også blevet indbudt til andre samarbejder. Blandt andet har NTS-centeret på opfordring afholdt temamøde om tværfaglighed og naturfagsprøve både i Maribo kommune og for en gruppe naturfagslærere i Næstved. Lars Bo Kinnerup og Henrik Nørregaard har desuden været dommere i en innovativ Lego-konkurrence i Kalundborg. Børnene skulle ved hjælp af legorobotter vise, hvordan rensningsanlæg, vindenergi og andre tiltag kunne være med til at skabe en bæredygtig udvikling for Kalundborg. Ud over at arbejde med det innovative var et af målene at fremme kendskabet til Kalundborg Symbiosis, der arbejder med genanvendelse af affald, så genanvendelse kan komme på skoleskemaet. Arrangementer placeret i Sorø har samlet lærere om faglig læsning, emnebaseret udskoling, tværfaglighed, læseplaner m.v. Der arbejdes på et naturfagligt løft i de enkelte kommuner af områder som overgang fra natur/teknik til udskoling, brug af it i udvikling af naturfagsundervisningen, implementering af folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen m.v. Emnerne for undervisningen er ikke nye, det nye er, at vi samkører temaer og arbejder sammen, i stedet for at den ene arbejder med et emne i efteråret og den anden i foråret. Charlotte McGregor, biologilærer ved Sortedamsskolen, ved Københavns Kommunes sommeruniversitet Mariagerfjord Kommune har uddannet naturfagsvejledere på alle skoler og beskrevet deres arbejdsopgaver i den samlede skolepolitik. UCN, NTS-centeret, skoleledelse og lærere har i Nordjylland samarbejdet om at opbygge kurser særligt målrettet en styrkelse af fagteamsamarbejde og naturfagsundervisning på skolerne. Især tre kommuner - Vesthimmerland, Thisted og Jammerbugt - har tilmeldt en række lærere. Kurserne, der skal ses som et led i udvikling af fagteamsamarbejdet på skolerne, er nu gået i gang. NTS-center Midtjylland Her har der været afholdt tre temamøder i samarbejde med kommunerne, hvor de deltagende lærere er blevet klædt på til i praksis at bruge uderummet i naturfagsundervisningen, ligesom de har fået indsigt i naturvidenskabelig metode og oplægget til fælles naturfagsprøve. Desuden har lærerne kunnet netværke med andre naturfagslærere i regionen og udveksle ideer og viden. NTS-center Hovedstaden NTS-center Hovedstaden har i år indledt samarbejde med flere nye kommuner om udvikling af naturfagsindsatsen. Kommunerne har meget forskellige behov og ønsker til at igangsætte eller koordinere en udvikling inden for naturfagene, men fælles for alle er, at de sætter pris på de erfaringer, NTS-centeret kan tilbyde fra andre kommuner. 8 9

6 Netværksaktiviteterne handler rigtig meget om videndeling, Udskolingslinjer (01 02) hvor de 16 kommunale koordinatorer erfaringsudveksler og Emnebaseret udskoling byder på mange fordele: Øget inspirerer hinanden på kryds og tværs. I 2012 og 2013 er elevengagement, tværfaglighed, team-samarbejde og ud- der rigtig meget fokus på skole-virksomhedssamarbejde og vikling. Spændende undervisning giver både interesse og samarbejde med de mange relevante aktører i kommunerne. bedre faglige resultater. Med udgangspunkt i NTS-centerets forarbejde, pjece og webtema har der landet over været af- NTS-center Syddanmark bruger forholdsvis meget tid på holdt regionale temamøder med både skoleledere og lærere. rådgivning, assistance og vejledning af koordinatorerne i de- Resultatet af disse møder har været, at en del kommuner al- res opgaver om at hjælpe skoler med kompetenceudvikling lerede er blevet inspireret til at oprette udskolingslinjer. m.m. For eksempel har man i Glostrup Kommune omlagt hele udskolingen til udskolingslinjer, og Bornholm har besluttet, at Status på kommunal indsats hele udskolingen fra 2014 skal have udskolingslinjer. 80 kommuner har indledt samarbejde med NTScenteret Der er nu fokus på, hvilke kommuner der laver fælles ind- 56 kommuner har fået koordinator sats, erfaringer fra de skoler, der har været i gang nogle år, 45 kommuner har gang i en struktureret naturfags- og på hvordan man også på mindre skoler kan arbejde med indsats udskolingslinjer i mindre målestok. Aftalen Et fagligt løft af folkeskolen giver kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger Konference om innovation i undervisningen af udskolingen, så der er grundlag for flere regionale arran- - Ideer på skemaet ( ) gementer om udskolingslinjer. I forbindelse med Region Syddanmarks kåring til Europæisk Iværksætterregion 2013 har regionen iværksat Talentvækst I Region Nordjylland er Fjerritslev Skole gået foran mht. Syddanmark, som i partnerskab med blandt andre NTS- udskolingslinjer, og naturfagslinjer opstår løbende over hele centeret 4. september har afholdt konferencen Ideer på ske- regionen. NTS-center Nordjylland oplever, at det styrker læ- maet i Vejle. Formålet med konferencen har været, at flere rersamarbejdet på tværs af naturfagene. lærere involverer innovation i deres undervisning. I Region Midtjylland har man ligeledes haft temadag om em- Rødovre kommune har satset på formidling af natur og NTS-center Syddanmark NTS-centeret har stået for koordinering af konferencen og nebaseret udskoling, hvor der var stor interesse for emnet. science til daginstitutionerne og vil nu skabe sammenhæng Region Syddanmark har en ambition om at være Danmarks har med baggrund i erfaringerne fra BIG BANG konferencen På Sunds Skole har de oprettet international linje, medie- og mellem indsatsen på førskoleområdet med naturfag i folke- Science-region og samarbejder derfor med NTS-center Syd- haft afgørende indflydelse på det faglige indhold, hvilke kommunikationslinje samt sciencelinje. skolen. I Frederiksberg kommune har NTS-centeret bidraget danmark om, at kommunerne blandt andet opretter netværk oplægsholdere der blev inviteret, og hvordan konferencen til udvikling af en kommende naturfagsstrategi, og på Born- mellem kommunerne (koordinatorerne), og at hver enkelt blev afholdt (mht. form og arbejdsmåde). NTS-centeret har I Region Sjælland har mange skoler hentet inspiration hos holm er det modeller for udskolingslinjer, skolechefen har kommune har udviklet og forankret en naturfagsstrategi desuden sendt invitationer ud til de konkrete målgrupper. St. Heddinge Skole i Stevns kommune, der har kørt med en efterspurgt fra NTS-center Hovedstaden. inden naturfaglig linie i flere år. Eggerslev Magle skole er kommet For NTS-centeret har hovedformålet ved denne konference langt med science, sport og international linje, samtidig I Københavns kommune har man de seneste to år satset 16 af de 22 kommuner i Region Syddanmark deltager aktivt været videndeling - både mellem oplægsholdere og delta- med at de har inddraget nærliggende virksomheder og har på et kompetenceløft af alle kommunens lærere tre dage i netværket med både kommunal koordinator og kommunal gere og deltagerne imellem. mange kontakter ud af huset. Hele Vordingborg kommune umiddelbart før skoleårets start. NTS-center Hovedstaden politiker. Halvdelen af kommunerne har til dato udviklet har fra dette skoleår valgt at gennemføre linjer i udskolingen. arrangerede i samarbejde med Bæredygtig Udvikling i Kø- deres strategier, som også er politisk godkendte. Den anden Der deltog i alt 160 deltagere fra både folkeskoler, gymna- benhavns kommune et spor på Sommeruniversitetet i august halvdel er godt i gang med udviklingen. sier, handelsskoler og erhvervsuddannelser. I region Syddanmark har Fredericia kommune i flere år arbej Her blev 100 københavnske lærere klædt på til at ind- det med udskolingslinjer for eksempel er Fjordbakkeskolen drage nyt spændende undervisningsmateriale, samt besøge I netværket er der nu fokus på forankringen af de respektive langt med international linje, innovativ linje og den natur- de uformelle læringsmiljøer, i deres undervisning i bæredyg- kommuners strategier, så de enkelte uddannelsesinstitutio- faglige linje. Og i Sønderborg Kommune skal alle skoler fra tig udvikling - tværfagligt og i naturfagene. ner implementerer strategien i naturfagsundervisningen og august 2013 udbyde linjer i udskolingen. de øvrige naturfagsrelaterede aktiviteter

7 Det bedste, vi har fået ud af udskolingslinjerne, er elevmotivationen. Det har påvirket den daglige lyst til at gå i skole, men især lysten til at komme i udskolingen. Vores nuværende 6. klasser glæder sig, til de skal i udskolingen, og det gælder også de 6. klasses-elever, der kommer fra vores fødeskoler. Pia Tofte, skoleleder, Paradisbakkeskolen to profillærere, der har 7. klasse i år, er det kun den ene, der Overgang til udskoling ( ) fortsætter med en ny 7. klasse næste år. Den anden lærer I projekt Den Røde tråd i Hovedstadsregionen har Energi- fortsætter i 8. klasse og kan tage erfaringerne fra 7. klasse og Vandværkstedet sikret, at lærerne på fire københavnske med op. Samtidig supplerer vi med nye profillærere, så der skoler har udviklet sammenhængende undervisning fra 6. hele tiden er to profillærere, der er ansvarlige for én profil- klasses Natur/teknik til 7. klasses naturfag i udskolingen. linje. Omdrejningspunktet for undervisningsforløbene har været København CO 2 -neutralt i Udskolingslinjer på Paradisbakkeskolen Bornholm skoleledere og kommunale medarbejdere, netop som inspi- Pia Tofte peger samtidig på andre positive gevinster ved ud- Udskolingseleverne savnede motivation i naturfagstimerne, ration til det fremadrettede arbejde i hele kommunen, siger skolingslinjerne. En tilsvarende rolle med at facilitere lærersamarbejdet på naturfagslærerne efterlyste inspiration, og skolelederne skoleleder Pia Tofte fra Paradisbakkeskolen. tværs af overgangen har Naturskolerne i Raadvad og Rude puklede med at sammenlægge udskolingsklasserne. Alle tre Forældre- og elevtilfredsheden er stor både med naturfags- skov haft, i samarbejdet med to Gentofte-skoler om udvik- udfordringer er der kommet styr på, efter at Paradisbakke- Efter en forholdsvis kort opstartsproces, hvor alle involverede linjen og de øvrige. Skolen oplever, at hvor forældrene fra ling af lokal naturfagskanon. skolen indførte udskolingslinjer. parter var med i processen, startede Paradisbakkeskolen f.eks. Svaneke Skole (en fødeskole) tidligere valgte Paradis- fire linjer op: Medie, International, Kroppen i centrum og bakkeskolen fra og sendte børnene på privatskole efter 6. Her har de uformelle læringsmiljøers særlige rolle i processen Vi fik inspirationen til udskolingslinjerne efter en snak med Naturfag. Eleverne har én profildag om ugen, men lærerne klasse, vælger man nu den kommunale skole. Endelig er der i været at flytte lærerne ud af de vante skolerammer omkring NTS-centeret. Det er klart, at NTS-centeret havde fokus på forsøger også at tænke profilen ind i de andre ugedage og år ingen forældreklager, når det gælder udskolingen og sam- lærersamarbejdet og sikre, at lærerne i Natur/teknik samt naturfagene, men den model, de foreslog os, løste samtidig fag. To lærere samarbejder om profildagen, varetager de menføringen af stamskole-klasserne og fødeskole-klasserne. geografi, biologi og fysik/kemi nu havde tid til at sætte sig mange af de andre udfordringer, vi stod med. Så vi slog til lektioner, der ligger på dagen, og står for planlægning og ned og udvikle undervisningen sammen. med det samme, og med god hjælp fra NTS-centeret fik forberedelse i fællesskab. De gode erfaringer med udskolingslinjer på Paradisbakke- vi indført udskolingslinjer på bare 6-8 uger. Efterfølgende skolen har medført, at Bornholms Kommune har besluttet, har NTS-centeret deltaget i et skoleledermøde, hvor emnet Vores lærere er glade for denne form for samarbejde, og at alle udskolingsskoler skal tilbyde udskolingslinjer fra sko- udskolingslinjer blev fremlagt for den samlede gruppe af det har samtidig åbnet op for vores vandfaldsmodel. Af de leåret 2014/

8 Projekt X ( ) I et unikt samarbejde mellem grundskole, gymnasium og erhvervsskole i Svendborg kommune har undervisere fra disse indgået samarbejde, hvor målet er at udvikle fælles undervisningsforløb på tværs af uddannelser. I alt deltager 25 undervisere i projektet, som har fået navnet projekt X. Projektet er finansieret af Region Syddanmark og NTS-centeret. Ideen med projektet har været, at de involverede uddannelser i samarbejde udvikler undervisningsforløb, hvor underviserne fra de forskellige uddannelser gensidigt inspirerer hinanden. Fra ide til forløb De deltagende undervisere har i løbet af skoleåret 2012/13 i samarbejde med projektledelsen designet et efteruddannelsesprogram ud fra fælles ønsker, udfordringer og behov. Det overordnede tema for kurset i Svendborg er Bæredygtighed i forbindelse med energi, byggeri og klimatilpasning. Kurset har en varighed af ca. 15 timer. Efteruddannelsesprogrammet Bæredygtighed i forbindelse med energi, byggeri og klimatilpasning består af 4 kursusgange af 4 timers varighed, hvor en række oplægsholdere fremlægger forskellige vinkler på det overordnede tema. Efter hvert oplæg er der mulighed for debat og spørgsmål. Den sidste time af hver kursusgang bruges til drøftelse af oplæggenes relevans i forhold til undervisningen. Det har været vigtigt for gruppen, at oplægsholderne så vidt muligt er lokalt forankret. På baggrund af Projekt X har der også været afholdt et event i Aabenraa den 22. februar. Her gik mad, idræt og naturfag op i en højere enhed, da 110 elever fra 10. klasse på Aabenraa Skole og fra Gråsten Landbrugsskole holdt en blandet fysik- og idrætsevent som blev filmet og kan ses på ntsnet.dk/nyhed/naturfagligidrætsdag. Projekt X er baseret på netværk mellem lærere på tværs af ungdomsuddannelser og grundskoler. I projektet, som er finansieret af Region Syddanmark, samarbejder kommuner, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser om at udvikle efteruddannelsestilbud målrettet undervisere inden for natur, teknik og sundhed. Projektet ledes af NTS-centeret og dækker alle kommuner i Region Syddanmark. Projektets resultater vil blive brugt til at understøtte udvikling af netværk i andre kommuner samt udvikling af nye koncepter for efteruddannelse

9 Det grønne flag får endnu mere medvind ( ) NTS-centeret og Friluftsrådets Grønt Flag Grøn Skole har etableret et tæt samarbejde for at få endnu flere grønne flag til at vaje over de danske skoler. Samarbejdet vil betyde, at mange flere børn og unge vil arbejde med, hvordan de som aktive medborgere kan tage vare på vores fælles natur, miljø og klima. Samarbejdet vil også skabe øget fokus på UBU (Uddannelse for bæredygtig udvikling) ikke alene i grundskolen, men også på efterskolerne, læreruddannelserne og ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Skole-virksomhedssamarbejde ( ) Hvad skal vi bruge det her til? spørger elever ofte opgivende, når de læser svære tekster og terper formler i natur-, teknik- og sundhedsfag. En god måde at besvare det spørgsmål på er ved at vise dem, hvordan teorien bliver omsat til praksis i de lokale virksomheder. Naturvidenskabernes Hus og NTS-centeret er gået sammen om en fireårig indsats, som skal sikre, at eleverne kommer tættere på virksomhederne i deres undervisning ikke mindst bliver der fokus på praksisorienterede læringsformer med bud på inddragelse af virksomhedsrelationer. NTS-centeret samarbejder med aktørerne i de formelle og uformelle læringsmiljøer samt offentlige og private virksomheder. Det grønne flag på flagstangen er over hele landet med til at give skoler en synlig grøn profil. Det fortæller om institutioner, der til hverdag tænker bæredygtigt og samtidig har indtænkt spørgsmål om miljø og bæredygtighed i undervisningen. Temaerne i Grønt Flag tager i høj grad udgangspunkt i naturfagene. Derfor har der fra NTS-centerets etablering været et godt samarbejde med Grønt Flag, og det samarbejde bygges der nu videre på. I fællesskab vil de to organisationer skabe dialog med kommunerne om, hvordan de kan udvikle undervisningen inden for UBU samt naturfag. Grønt Flag er med til at gøre eleverne interesserede i naturfag og bidrager til at udvikle skolens naturfaglige kultur. For NTS-centeret er samarbejdet en oplagt Projektleder Jannik Olsen, mulighed for at understøtte og Grønt Flag Grøn Skole. videreudvikle UBU i et sundt og godt program frem for at skabe nye projekter. Derfor ser vi store perspektiver i samarbejdet, siger direktør for NTS-centeret, Lene Beck Mikkelsen. Ambitionerne er at udvikle Grønt Flag Grøn Skole, så programmet i endnu højere grad rettes mod alle dele af uddannelseskæden. Det grønne flag er allerede tilgængeligt for grundskoler, gymnasier og læreruddannelserne mens Grønt Flag til erhvervsuddannelserne er et udviklingsområde. UBU er en integreret del af Grønt Flag-konceptet til grundskolen, gymnasieskolen og læreruddannelsen. Når skolerne arbejder med det grønne flag, arbejder de samtidig med UBU, og en øget deltagelse i Grønt Flag Grøn Skole betyder, at flere institutioner arbejder med UBU i deres dagligdag og som en integreret del af undervisningen. Vi er utroligt glade for den nye samarbejdsaftale med NTScenteret, som styrker fokus på skole-virksomhedssamarbejde i Danmark. Erfaringer viser, at praktisk skole-virksomhedssamarbejde med autentiske problemstillinger inden for naturfag og teknologi stimulerer børn og unges motivation for at lære naturvidenskab, siger Nanna Seidelin, direktør for Naturvidenskabernes Hus. NTS-centerets direktør Lene Beck Mikkelsen er også begejstret for samarbejdsaftalen: Skole-virksomhedssamarbejde er en oplagt mulighed for at eleverne får set virkeligheden i naturfagene. Alle mennesker har brug for at kunne tage naturfagligt funderede beslutninger i deres hverdag, og samfundet har brug for, at flere unge vælger en karriere inden for natur, teknik og sundhed, siger Lene Beck Mikkelsen. 17

10 Arbejdet er allerede gået i gang Samarbejdet bygger videre på de materialer og projekter, som allerede nu er tilgængelige for lærere og virksomheder. I foråret 2012 udgav Naturvidenskabernes Hus hæftet Naturfag med virksomheder med en række anbefalinger til skole-virksomhedssamarbejde. Materialet vil blive suppleret med forskellige cases, som kan tilgås på nettet. Den direkte kontakt mellem skoler og virksomheder understøttes via det ambitiøse projekt Jet-Net.dk, hvor store danske virksomheder som for eksempel Grundfos og Danfoss har forpligtet sig til at gå i front for en styrkelse af skole-virksomhedssamarbejde i skolen og ungdomsuddannelserne. Desuden arbejdes der for en lokalforankret indsats, hvor projektet Inno-elev i Frederikssund giver et eksemplarisk bud på, hvordan en kommune kan sikre et mere systematisk samarbejde mellem skoler og lokale virksomheder. sentere projektet for et hold Ditte Marie Pagaard, lektor på metropol, der NTS-centeret støtter derudover afgangselever. Såvel Zahles som gerne vil have besøg af Alan Proschowsky en lang række projekter, der de lærerstuderende er meget igen - både som gæstelærer og til at holde fremmer samarbejdet mellem interesserede i metoden. oplæg for de øvrige lærere på UCC Zahles. skoler, virksomheder og erhvervsskoler. Undervisningsforløb, NTS-centeret har desuden produceret materialer og projekter ligger til fri afbenyttelse under temaet Skole-virksomhedssamarbejde på NTSnet, ligesom temaet jævnligt præsenteres ved udadvendte aktiviteter, for eksempel BIG BANG konferencen, temadage, netværksdage en film om inno-elev-projektet om, hvordan man kan arbejde med innovation og virksomheder i en udskolingsklasse. Den ligger på ntsnet.dk/skole-virksomhed/projekter og lignende. I alle regioner har skole-virksomhedssamarbejde været øverst på dagsordenen ved temamøder, og i efteråret 2013 er der programlagt fem temamøder i regionerne samt et nationalt koordinatormøde om skole-virksomhedssamarbejde. Vi var tæt på afslutningen af uddannelsen, men de studerende vendte tilbage til emnet flere gange - de var meget optagede af metoden. Det giver god mening at lære, hvordan man krydrer fagene med større relevans. Innovative elever løser virksomhedsproblemer I Region Sjælland er der stor succes med projektet Inno-elev (Innovative elever løser virksomhedsproblemer), som er udviklet i Frederikssund. Her har man sammen med kommunen indgået samarbejde med foreløbig 17 lokale virksomheder, såvel private som offentlige, som 3-4 gange årligt deltager i Inno-elev-projekter, hvor eleverne skal løse de konkrete udfordringer, virksomhederne slås med. Projekt Inno-elev startede i 2010, og det er i dag så veludviklet, at der ligger undervisningsmateriale, som frit kan hentes og anvendes af andre skoler. Og det bliver det i stigende grad. Mange kommuner har haft bud efter projektleder og naturfagslærer Alan Proschowsky og hans team, og NTS-centeret har frikøbt ham til at udbrede konceptet. Også UCC Zahles har haft besøg af Alan Proschowsky til at præ- I Nordjylland går Mariagerfjord kommune foran. Her har man kommunalt gjort en indsats for at sætte virksomhedssamarbejde på dagsordenen. Der er i dag fortløbende samarbejde med lokale store virksomheder omkring naturvidenskab på 5 store skoler. UBU - Uddannelse i bæredygtig udvikling Samarbejdet med Naturvidenskabernes Hus, Friluftsrådets Grønt Flag Grøn Skole og EMU er blevet cementeret med Projekt UBU-indsats Projektet er finansieret af Undervisningsministeriet, og der arbejdes med at afdække, styrke og udvikle eksisterende tiltag samt at udvikle og afprøve indsatser. Partnerskabet vil give UBU et løft fra daginstitutionerne og op til ungdomsuddannelserne. Pædagoger vil med afsæt i Friluftsrådets program Grønne spirer få værktøjer til inddragelse af UBU i førskolebørns hverdag. Ligeledes vil Friluftsrådets program Grønt Flag Grøn Skole igangsætte brobygningsprojekter mellem grundskoler og gymnasieskoler om UBU rundtom i Danmark. Med afsæt i Jet-net.dk og virksomhedsnetværk som Copenhagen Cleantech Cluster viser Naturvidenskabernes Hus grundskolerne og de gymnasiale uddannelser, hvordan skole-virksomheds-samarbejder kan inddrages i undervisningen på de forskellige niveauer, mens eleverne på Emu.dk får inspiration til at inddrage UBU i deres store projektopgaver inden for udvalgte fag. Erhvervsuddannelserne får konkret UBU-forløb til grundforløbet. Der indledes dialog med ledelse og lærere på erhvervsskoler om, hvordan officielle UBU-udmeldinger kan forankres på erhvervsskoler. Desuden skal projektet kortlægge, hvordan UBU kan inddrages i skolepraktikken på EUD. Koncepter og materialer vil være tilgængelige på relevante platforme med EMU og NTSnet som de bærende platforme, og som en del af projektet udvikler partnerne en tættere integration af de to platforme. NTS-centeret står for koordineringen af hele projektet. Talent på skoleskemaet ( ) Sciencetalenter har med opbakning fra NTS-centeret udgivet pjecen Talentundervisning i grundskolen, som er et inspirations- og informationshæfte til skoleledere og skolelærere, skolebestyrelser, skolechefer og andre interesserede. I pjecen sættes der fokus på vigtigheden af talentudviklingen, og pjecen præsenterer fire konkrete talentprojekter, hvor man får et indblik i, hvordan forskellige skoler griber talentarbejdet an, ligesom pjecen præsenterer erfaringer fra internationale talentprojekter. Der er desuden konkrete redskaber og gode råd til skoler, der skal i gang med at skabe egne rammer for talentarbejdet - hvordan spotter man talenterne, hvilke tilbud findes der, hvordan profilerer man sig mm. Pjecen introducerer også Sciencetalenter i Sorø, som blandt andet holder kurser for lærere i talentundervisning og afholder undervisningsforløb og camps for talenter

11 ProjektSyd ( ) Samarbejde med DR (01 04) Region syddanmark og NTS-centeret har sammen med NØRD-Akademiet er DR s nye satsning inden for skole-tv til UC Lillebælt, UCSyd og SDU stået bag ProjektSyd, hvor naturfagene i klasse. NØRD-Akademiet indeholder arbejdsgrupper, hver især bestående af 2-3 lærere fra videoer, masser af elevforsøg, en række spil, evaluerings- grundskoler eller ungdomsuddannelser og repræsentanter værktøj og lærervejledning. Materialet kan hentes gratis på fra det uformelle læringsmiljø, sammen har udviklet nye DR Skoles hjemmeside. undervisningsmaterialer, undervisningsforløb og tilhørende lærervejledninger med supervision og sparring fra lektorer i NTS-centeret har været tovholder på den pædagogiske del, læreruddannelsen. en række lærere og elever har været testpiloter, og læreruddannelsen i Aarhus har stået for lærervejledningen. Disse arbejdsgrupper har hver udviklet et forløb, der er tilgængeligt på NTSnet. Titlerne på forløbene er NØRD-Akademiet blev lanceret ved BIG BANG konferencen, En dag som Radiograf og efterfølgende har der været afholdt introforløb i NTS-regi El-fremstilling gennem tiden - Harteværket - Fysik ud af rundt om i landet. Nørd-akademiet er blevet utrolig godt huset modtaget - blandt andet har det fået fin kritik i bladet Fol- Rensning af spildevand - Naturgenopretning af Vester keskolen under overskrifterne NØRD-Akademiet: Naturfag Nebel Å, herunder app til biologisk måling af vandkvalitet må godt være sjovt og NØRD-Akademiet puster liv i under- Mikroorganismer og tykmælk - NaturFAGSmælk visningen. Vindens energi Evolution, herunder app en Evolutionsstien - Fra Big Bang til nutid Såvel lærere som elever har samstemmende taget utroligt godt imod NØRD-Akademiet. Videoerne, hvor Emil og Kåre Nedkøling og isolering (IBSE) viser spektakulære forsøg, som i de færreste tilfælde kan Klima- og energistyring gennemføres med en almindelig skoleklasse, virker efter Solens stråler hensigten. De fascinerer og lægger fint op til arbejdet med Udfordring - Afkøling temaernes kernefaglighed, lyder tilbagemeldingerne fra lærerne. Eleverne er ikke mindst glade for, at det faglige ind- App en til biologisk måling af vandkvalitet i vandløb er ved at hold bliver formidlet på en sjov måde, næsten uden at det være færdigudviklet, den afprøves i september af to udsko- er rigtig skole, som en elev har udtrykt det. lingsklasser, og den forventes at være klar til download midt i oktober. Den vil ligesom Evolutionsstien kunne hentes gratis DR Skole har efter samarbejdet om NØRD valgt NTS-centeret til smartphones og Ipads. som samarbejdspartner i udarbejdelsen af endnu et undervisningsforløb til DR Skole: Et sygt fedt liv, som er hægtet op på programserien U-turn med Chris MacDonald. Projekt Et sygt fedt liv kobler sundhed og naturfag. Der er både en interaktiv del på nettet og praktiske forsøg i klassen. På nettet er det bygget op om en interaktiv krop, der er sund, indtil eleverne spolerer den med usunde vaner som alkohol, rygning og junkfood. De kan så se, hvilke biologiske effekter en usund livsstil har på kroppen - og herefter reparere kroppen igen med motion, søvn og sund kost. Denne del suppleres med praktiske forsøg med kost og motion i klassen. Elevopgaverne og lærervejledningen til temaet er udarbejdet af Maiken Rahbek Thyssen fra NTS-center Syddanmark. 20 N TS-C ENTERET ÅRSB ER ET NING N TS - C ENT E R E T Å R S BE R E T NI NG

12 NTS-centeret arbejder for, at aktørerne oplever en effektiv koordinering fra centeret. Geovidenskab ( ) Forsvinder isen på Nordpolen? Kan oversvømmelser undgås? Eleverne fra de syv skoler har netop været i Norge med Niels Kan vindmøller og solceller erstatte olie? Kan byer bygges Vinther, der som projektleder har været med i udviklingen af grønne? den ny fagkombination. Som led i arbejdet med at gøre den naturfaglige undervis- I forbindelse med lancering af geovidenskab satser NTS- ning mere samfundsrelevant og vedkommende står NTS- centeret desuden på kontakt med grundskoler, der leverer centeret i spidsen for indsatsen med udviklingen af en ny elever til de gymnasier, der udbyder studieretningen. Der er fagkombination i gymnasiet, samt PR-arbejdet omkring det. en udbredt interesse fra geografi- og fysik/kemilærere om at Geovidenskab, kombinerer fagene fysik og naturgeografi, indgå i samarbejde med det lokale gymnasium, men samti- og der arbejdes også sammen med fagene matematik og dig åbner det mulighed for samarbejde mellem naturfagene kemi. Fagene arbejder sammen om at løse for eksempel i udskolingen. menneskeskabte klimaproblemer, og eleverne får jord under neglene - en del af undervisningen foregår nemlig lige der, Tilstrømningen til studieretningen er endnu ikke så stor, hvor problemerne er. at den er sikret alle de steder, der udbyder den, men med kontakten mellem grundskolerne og gymnasierne er der NTS-centeret samarbejder med foreningerne for henholdsvis skabt grundlag for større kendskab til hinanden og dermed fysik- og geografilærere og med et norsk søsterprojekt. eksempler på brobygning, der kan være med til at fremme interessen for naturfag. Fagkombinationen skal få flere unge til at søge ind på de geovidenskabelige studier i fremtiden. Og den har fået en god start - allerede i januar 2013 havde syv gymnasier oprettet studieretningen, nu har Egedal Gymnasium fulgt trop, og flere forventes at følge efter i januar. 22 N TS-C ENTERET ÅRSB ER ET NING N TS - C ENT E R E T Å R S BE R E T NI NG

13 Reportage fra Geovidenskabstur til Norge Geovidenskabsklasser på tur i Norge ned til turbinerne med 500 km/t og producerer elektricitet Sikke en udsigt udbryder en elev, da gruppen er kommet til over mennesker. Eleverne er meget spørgelystne op på Kolsåstoppen lidt vest for Oslo efter en stejl opstigning. Undervejs har geovidenskabseleverne fra Rosborg ninger. Den store spørgelyst er ikke noget, rundviseren er og får engagerede svar om de tekniske løsninger og tilpas- Gymnasium og Silkeborg Gymnasium kigget på de forskellige lag, der danner dette bjerg. Toppen udgøres af rombe- tydeligt, at eleverne har lært meget om geovidenskab, siden vant til, og han er næsten ikke til at stoppe igen. Det er porfyr, der egentlig kun findes i Osloområdet, men som den de startede i januar. seneste istid har transporteret stykker af til Danmark. Turen går videre op over det norske højfjeld, og her måler Se, hvad jeg har fundet, siger Nikolaj til lektor i geovidenskab, Christian Skipper. Sammen kigger de på en fos- teorien bør temperaturen falde med 1 C pr. 100 m, men eleverne temperaturen i forhold til højden over havet. I siloversigt og finder ud, af at det fundne er en næsten 500 elevernes målinger passer ikke helt med teorien. millioner år gammel trilobit. Nikolaj er en af de geovidenskabselever, der er med i Norge for at studere geovidenskabelige emner som geologi, vandkraft og klima. eleverne kan se, at data ikke altid stemmer med teoribogen Fysiklærer Irvin S. Svensson fortæller, at det er vigtigt, at og at naturgeografi og fysik kan supplere hinanden med Geovidenskab kombinerer fagene fysik og naturgeografi, forklaringer og løsninger på de problemstillinger, man hele og som forberedelse til turen har eleverne arbejdet med tiden støder ind i. Det vigtige i geovidenskab er netop at datering af gamle bjergarter. På turen arbejder de med, kombinere målinger med observationer i naturen for at få hvordan man kan bruge fossiler til at datere de forskellige en bedre forståelse af de komplicerede sammenhænge. geologiske lag, de ser. Når vi kommer hjem fra turen, skal vi bruge en del tid på Der er stor forskel på forståelsen, når man læser om et at behandle de data, vi har indsamlet, og skrive opgaver om emne, og når man ser det i virkeligheden, fortæller Philip Jakobsen, der underviser i geovidenskab på Silkeborg dette efterår, siger Philip Jakobsen. dem. Derfor vil turen udgøre en stor del af undervisningen i gymnasium og tilføjer, at man både kan tage en del af virkeligheden med ind i laboratoriet, men også tage en del af Ud over de mange spændende faglige ting, turen har budt laboratoriet ud i naturen og på den måde kombinere teori på, har eleverne også haft en god tur rent socialt og hygget og praksis. sig både sammen og på tværs af skolerne. Elevernes begejstring ved at finde fossiler er åbenlys, og Det gør jo ikke noget at man har det sjovt, mens man lærer noget siger en af eleverne, Lars Merring-Mikkelsen fra underviserne har svært ved at få eleverne til at stoppe søgningen efter fossiler. De mange fossilfund skal bruges til at Silkeborg Gymnasium. lave en oversigt over alderen på de forskellige lag, eleverne har set på turen. Efter flere stop med fokus på observationer, analyser og tolkninger af geologiske aflejringer går turen til et vandkraftværk. Her bliver eleverne vist rundt til de forskellige dele af vandkraftværket - blandt andet turbinerne, der får vand fra en sø 820 m længere oppe i fjeldet. Vandet fosser Ung til Ung (01 04) Hvis der er langt til universiteterne, og hvis far og mor ikke har en videregående uddannelse, kan vejen til universitetet være helt uoverskuelig. I Nordjylland har NTS-centeret, Region Nordjylland, AAU og Aalborghus Gymnasium i et tæt samarbejde med en lang række institutioner udarbejdet et 3-årigt projekt - Ung til Ung. Projektet skal give unge med potentiale for naturvidenskab et løft til at komme videre i uddannelsesforløbet. Og det ser ud til at gå den rette vej. Ung til Ung går ud på, at unge fra de videregående uddannelser holder kontakt med gymnasieklasser, og gymnasieelever holder kontakt med udskolingselever. Her fortæller de om muligheder og succeser, som kan inspirere eleverne til at komme videre. Succesen varierer fra kommune til kommune. For eksempel har Thisted Kommune haft held med at skabe interesse, mens Mors Kommune ikke har haft så stort fokus. Det kunne vi se i første spørgeskemaundersøgelse - her sagde 46 procent nej til naturvidenskab i Mors, mens det kun gjaldt 28 procent i Thisted. I anden runde af projektet har tallene ændret sig radikalt i Mors Kommune: Nu siger knap 38 procent ja, mens kun 23 procent siger nej. Ved ikke-procenten er vokset fra 15 procent til 38 procent. Det tyder på, at projektet har fået fat. Før var det også svært at rekruttere unge til at deltage i projektet, det er det ikke nu. Kommunikation i øjenhøjde har vist sig at være en rigtig god ide - altså at de unge, der har været med i forløbet, har fortalt de andre om det, og at mentorerne (studerende fra AAU's uddannelser) har været været dem, der 'solgte' projektet. Den direkte kontakt mellem elever og studerende om vejledning om uddannelsesvalg (for gymnasieeleverne) og om ungdomsuddannelse (folkeskoleeleverne) er med til at ruste de unge til et bedre forberedt valg, når den tid kommer. Det er ikke kun karriere, økonomi, jobmuligheder, der har betydning for dem, men også mere dagligdags ting, som hvordan det er at bo på kollegium, hvordan med mad, tid til fritidsinteresser, studieform, SU-økonomi osv. osv. NTSnet.dk i tal Efter en opstart med fokus på at sikre en solid basis af relevant indhold, er indsatsen på NTSnet.dk nu koncentreret om at sikre et flow af indhold - kalenderbegivenheder, projekter, blogindlæg, nyheder og materialer - fra andre brugere og organisationer. Antallet af registrerede brugere, som har mulighed for selv at bidrage med indhold til NTSnet.dk er steget fra 542 (september 2012) til (september 2013). Gennemsnitligt er antallet af besøg på NTSnet.dk steget med 26 procent ved sammenligning på månedsbasis med Det svarer til omkring besøgende pr. måned. Virk-SOM-Ung (03 04) I Nordjylland har NTS-centeret samlet partnere fra det lokale erhvervsliv - 9 nordjyske STX- og HTX-institutioner samt Studievalg Nord om projektet Virk-SOM-Ung, som er støttet af Region Nordjyllands Uddannelsespulje. Projektet har til hensigt at kvalificere et fremtidigt uddannelses- og karrierevalg hos regionens unge gennem forbedring af vejledningsredskaberne i vejledningen til de videregående uddannelser og undervisning i samarbejde med lokale virksomheders naturvidenskabelige og tekniske rollemodeller. Young Energy Quest ( ) Young Energy Quest er en naturfagskonkurrence for udskolings-, HTX-, STX- og EUD-klasser, som vil arbejde med åbne, virksomhedsrelevante problemstillinger og desuden få værktøjer til innovative processer i naturfagsundervisningen på skolerne. Konkurrencen arrangeres af NTS-center Syd i samarbejde med Økolariet, Dong Energy, Grundfos, Siemens, Region Syddanmark, Naturvidenskabernes Hus og Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise. I årets konkurrence deltog 45 klasser fra Jylland og Fyn, og NTS-centeret afholdt i forbindelse med YEQ to lærerkurser i henholdsvis Aalborg og Vejle. Finalerne blev afholdt i Vejle 23.maj

14 BIG BANG - Naturfag for fremtiden ( ) BIG BANG - Naturfag for fremtiden er den helt store årlige konference og messe for alle lærere og andre med interesse for naturvidenskab. Før skulle man disponere sin tid mellem fire forskellige konferencer. NTS-centeret har taget initiativ til, at en række naturfaglige aktører har lagt ressourcerne sammen til én stor, årlig begivenhed, hvor deltagerne kan hente inspiration, blive opdateret på den nyeste forskning og de nyeste læremidler, dele deres viden og dyrke netværket. Dermed behøver lærerne ikke bruge tid på en hel række konferencer og temadage. De 500 billetter til den første BIG BANG konference blev revet væk. Konferencen blev åbnet af astrofysiker Anja Andersen, som leverede et brag af et foredrag om solsy- Netværk, netværk. Jeg har snakket med konsulenter og lærere for at få inspiration til, hvor vi skal hen, og hvordan vi kan bruge hinanden. Jeg har fået flere gode konkrete ideer, som jeg skal hjem og arbejde med. Hvor er det godt at få samlet miljøet, jeg kunne være her en hel uge! Det er en fælles front - vi vil noget, og det er godt at arbejde sammen, selv om vi er forskellige og har forskellige mål. Arrangørerne bag BIG BANG NTS-centeret CFU - Centre For Undervisningsmidler i Danmark Friluftsrådet Københavns Universitet Danish Science Factory ScienceTalenter Økolariet Naturvidenskabernes Hus Universe Jeg har fået en masse inspiration, som jeg skal hjem og dele. Jeg håber, at mine kollegaer vil tage imod, men de er meget låst i den måde, de har undervist på de sidste 30 år. Anette Vestergaard Nielsen, lærer og undervisningskonsulent på Experimentarium Niels Gimsing, Ådalen Skole i Frederikssund stemet. Herefter myldrede en begejstret tilhørerskare ud for at tage for sig af konferencens mange tilbud. På BIG BANG var der alt inden for fagene, lige fra hands-on workshops til den nyeste forskning i, hvordan eleverne bedst lærer naturfag. Og der var masser af inspiration til innovation og tværfaglighed. Konferencen var opdelt i syv spor, og deltagerne kunne selv vælge, om de ville følge et bestemt spor eller shoppe rundt mellem sporene: Forskning Festival - energi til livet Mona: bedre læring gennem brug af ny teknologi Talent og innovation Samarbejde på kryds og tværs Niels Bohr (i anledning af 100-året for atommodellen) Messe Hele forhallen var messeområde, og på de mange stande kunne deltagerne se nærmere på nye undervisningsmaterialer, uformelle læringssteder og anden inspiration til naturfaglig undervisning. Til messen hørte også gul & gratis, et område, hvor lærere og andre naturfagsfolk kunne inspirere andre med deres innovative og kreative ideer til undervisningen. 26 N TS-C ENTERET ÅRSB ER ET NING Det var dejligt med en hel masse apps, dem skal jeg hjem og afprøve. Vi bruger allerede smartphones og computere i undervisningen, men det er godt med ny faglig inspiration, som nogle har afprøvet, så man ved, hvad der virker. Jeg har fået mange aha-oplevelser - kan man også det? Så jeg er klar næste år, og jeg vil kræve at få nogle kollegaer med. Jeg har fået konkrete eksempler til naturfagsundervisningen, og der er masser af projekter, jeg gerne vil sætte i gang. Og så har jeg fået fagligt input om Niels Bohr. Der var meget større bredde, end jeg troede, så det var et luksusproblem at vælge. Jeg skal helt sikkert med næste år. Lykke Mejdal Jensen, Bagsværd Kostskole og Gymnasium Charlotte Truelsen, Dalmose Centralskole, Slagelse N TS - C ENT E R E T Å R S BE R E T NI NG

15 Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed Alsion Sønderborg Telefon:

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Referat af bestyrelsesmøde nr.17 Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Deltagere: Harald E Mikkelsen, Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann Wiencke, Mai Louise

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010

NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010 ÅRSBERETNING 2010 NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010 Denne årsberetning er formuleret ud fra de fire formål, der også danner grundlaget for NTScenterets daglige aktiviteter. Yderligere information om lovgrundlaget

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kolding kommunes naturfagsstrategi

Kolding kommunes naturfagsstrategi Kolding kommunes naturfagsstrategi Vision Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Kolding Kommune, således at naturfagsundervisningen i Kolding Kommune er kendt for at

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune

Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune En del af den samlede indsats for at styrke naturfagene NTS-CENTERET 1 Opbygning, udvikling og opretholdelse af en stærk naturfaglig kultur

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2011

Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2011 Endnu et år er gået. Et år hvor tankerne omkring samarbejde og arbejdet med et fælles løft har båret frugt. NTS-centeret er ved at få solidt

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

1. november 2007 Carl P. Knudsen Deltagere! Region Hovedstaden " Allerød Gymnasium " Helsingør Gymnasium " Gl. Hellerup Gymnasium " Nærum Gymnasium " Rungsted Gymnasium " Rysensteen Gymnasium " Teknisk

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen - Guide til virksomheder Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog

Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog Konference den 6. november 2012 Rekruttering og profilering Sidste nyt, forankring, camps og katalog De første godt 2½ år Formål: Sikre kvalificeret arbejdskraft inden for offshore energibranchen i fremtiden.

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse fokus på erhvervsuddannelser

Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse fokus på erhvervsuddannelser NNS akademidag mandag d. 10. marts 2014 Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse fokus på erhvervsuddannelser v/ Ole Ervolder Pædagogisk chef Tech College Aalborg Vores netværk i NNS Hernings Vej

Læs mere

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., baltzer@dpu.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole

Læs mere

Fem år gammel netværksorganisation midt i ny strategi og flytterod

Fem år gammel netværksorganisation midt i ny strategi og flytterod ÅRSBERETNING 2014 Fem år gammel netværksorganisation midt i ny strategi og flytterod NTS-centeret fungerer som netværksorganisation, hvor aktiviteter som skal løfte centerets nye strategi typisk udfoldes

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Principper for ansøgninger til fonde Mads Bo-Kristensen. Oplæg og drøftelse 27.5.2015 Skoleledermøde

Principper for ansøgninger til fonde Mads Bo-Kristensen. Oplæg og drøftelse 27.5.2015 Skoleledermøde Principper for ansøgninger til fonde Mads Bo-Kristensen Oplæg og drøftelse 27.5.2015 Skoleledermøde Baggrund A.P. Møllerfonden og andre fonde giver mulighed for at få midler til projekter, skolerne og

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Studiepraktik Evaluerings, erfa, og udviklingsmøde

Studiepraktik Evaluerings, erfa, og udviklingsmøde Studiepraktik Evaluerings, erfa, og udviklingsmøde Referat fra møderne i København, Aarhus, Kolding og Aalborg i uge 48 1. Velkomst og runde med præsentation af deltagerne Der var til møderne i henholdsvis

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal Talent- og brobygningsarbejdet 2013-2014 (funktionsbeskrivelse) Projektets formål Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC 2-årigt hf Hf-enkeltfag Gymnasial Supplering FLEX- og Fjernundervisning Undervisning for ordblinde Forberedende Voksenundervisning Undervisning på 8.-10. klasse + D-niveau Læs mere på www.vuctm.dk Uddannelse

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø)

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Stillings- og personprofil: Stillingen som talentchef på Mærsk McKinney Møller Videncenter (ScienceTalenter)

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere