Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan"

Transkript

1 Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i November 2014

2 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen skal tages op til vurdering i hver ny valgperiode, således at planen stadig kan være ajour, baseret på de aktuelle forudsætninger. Kommuneplanen skal medvirke til at opfylde de mål, der sættes i planlovens kapitel 1. Det skal være en sammenfattende plan, som bl.a. sigter imod at fremkalde en hensigtsmæssig udvikling i kommunen, at skabe og bevare værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, at tage særlige hensyn til kystlandskabet, at forebygge forurening og støjulemper, og at inddrage offentligheden i planlægningsarbejdet i videst mulig omfang. Rammerne for lokalplanlægningen uddyber og detaljerer, hvorledes udvik-lingen skal være i de enkelte dele af kommunen. For de enkelte områder fastsættes bestemmelser om bl.a. bebyggelsens art og anvendelse, bevaring og byfornyelse, offentlig og privat service, institutioner, tekniske anlæg, varmeforsyning, områder til fritidsformål, trafik, overførsel til byzone eller sommerhusområde samt bestemmelser om udbygningsrækkefølge. Når kommunalbestyrelsen beslutter at udarbejde en lokalplan for et område, er det således i væsentlig grad disse rammer, der er afgørende for lokalplanens udseende. Kommuneplanen er først og fremmest kommunalbestyrelsens arbejdsredskab, og kommunalbestyrelsen skal i følge Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse ikke alene gennem lokalplanlægningen, men også ved den løbende administration efter anden lovgivning, f.eks. ved byggesagsbehandlingen. For den enkelte grundejer har kommuneplanen ingen bindende virkning det har lokalplanerne derimod. Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan ændre eller supplere bestemmelser i kommuneplanen, ligesom det kan fastlægge rammer for et nyt område, der ikke tidligere har været rammelagt, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan. Endelig - som i det aktuelle tilfælde - kan et kommuneplantillæg også indeholde mål, retningslinjer og redegørelse til supplement af kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer. 2

3 Indholdsfortegnelse Redegørelse 4 Baggrund 4 Formål 4 Klimaudfordringen i Billund Kommune 5 Det konkrete risikobillede 10 Sammenfattende konklusion 11 Redegørelser i forhold til anden planlægning 12 Målsætning 14 Mål 14 Kommuneplantillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan 14 Lokale retningslinjer for Billund Kommune 15 Det vil vi 16 Vedtagelsespåtegning 16 Bilag A - Ekstreme regnhændelser 17 Bilag B - Risikoområder, prioritering for regnvand 18 Bilag C - Stigende grundvand 19 Bilag D - Risikoområder, prioritering for grundvand 20 3

4 Redegørelse Indledning Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om, at kommunerne skal udarbejde en klimatilpasningsplan, og at denne skal indarbejdes direkte i eller som tillæg til kommuneplanen. Arbejdet blev ikke nået i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan , som blev endeligt vedtaget den 17. december Klimatilpasningsplanen udarbejdes derfor som et af de første kommuneplantillæg til den nye kommuneplan. Selve klimatilpasningsplanen består af målsætning, retningslinjer og oversigt over, hvad der tages fat på. Kommunens indsats for klimatilpasning fremgår af handleplanen herfor. Her konkretiseres og prioriteres den planlagte indsats på kort og langt sigt. Handleplanen vedlægges parallelt med kommuneplantillægget, men er ikke en del heraf. Baggrund Danmark får i fremtiden et varmere, vådere og vildere vejr. Sagt på en anden måde kommer der: mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække. Formål Billund Kommune ønsker med klimatilpasningsplanen at forberede kommunen og dens borgere og erhvervsliv bedst muligt på de fremtidige klimaændringer, så tab af værdier undgås i videst muligt omfang. Med hensyn til tiltag for klimatilpasning vil Billund Kommune overvejende fokusere på vigtige samfundsmæssige værdier i byerne. Klimaændringerne byder ikke kun på udfordringer, men også på muligheder. F.eks. kan de øgede vandmængder være med til at skabe nye, rekreative værdier, der giver øget kvalitet i borgernes dagligdag. Klimatilpasningsplanen og den dertil hørende handleplan er det første bud på såvel udfordringer som muligheder. Der er meget, vi ikke ved, men 4

5 vi lægger op til, at vi allerede nu går i gang med arbejdet. Det handler om, at kommunen og Billund Vand A/S får mere viden, jf. handleplanen primært Billund Vand A/S sætter konkrete initiativer i gang, jf. handleplanen borgere og erhvervsliv begynder at klimatilpasse kommunen begynder at klimatilpasse - i sin sagsbehandling og i sin planlægning. Klimaudfordringen i Billund Kommune Der var vand på startbanen i Billund Lufthavn i august 2010 De ekstreme vejrhændelser, som vi oplever i dag, kan forventes at give nye udfordringer i fremtiden. Det bliver vi nødt til at forholde os til. Klimatilpasningsplanen har derfor fokus på vand forneden og vand foroven. Grundvandet ligger meget højt adskillige steder i kommunen, og det får nogle konsekvenser, hvis/når grundvandet stiger over det niveau, vi kender i dag. Med mere ekstrem nedbør kan det blive nødvendigt at sørge for hurtigt at aflede store mængder overfladevand. 5

6 Planen har fokus på, hvad Billund Kommune og Billund Vand A/S kan gøre for at imødegå de fælles klimaudfordringer. Planen beskriver ikke, hvad den enkelte borger selv kan gøre for at imødegå klimaændringerne her henvises i stedet til: Det langsigtede tidsperspektiv for klimatilpasningsplanen er 100 år, hvilket er et meget langt tidsrum at disponere handlinger i forhold til. Klimatilpasningsplanen og den tilhørende handleplan er det første forsøg på at håndtere de fremtidige, forventede vandmængder og lægger derfor op til, en udpegning og prioritering af risikoområder, hvor værdier kan være truet, når områderne oversvømmes af nedbør, spildevand, vandløb eller grundvand, hvordan Billund Kommune forventer at håndtere denne viden, så konkrete projekter kan forebygge eller begrænse skader, hvordan denne viden udbygges, så klimatilpasningsplanen bliver mere præcis og konkret i forbindelse med kommuneplanrevision 2017, hvilke indsatser Billund Vand sætter i gang frem til 2017, og hvordan kommunens administration frem over vil arbejde med klimatilpasning i lokalplanlægningen, byggesagsbehandlingen, vejvedligeholdelsen, byggemodningen med videre. Der har tidligere været situationer, hvor især regn har været årsag til oversvømmelser. Men i det store perspektiv er Billund Kommune begunstiget af sin beliggenhed på hedesletten, hvor sandjorden gør, at vandet hurtigt siver væk. Samlet set er oplandet til Billund Bæk det væsentligste risikoområde for risiko- og værdikortlægningen af nedbør og grundvandsspejl. Der er forskel på, hvordan risikoberegningen er lavet for henholdsvis regnvand og grundvand, men værdisætningen for skadesomkostningerne er ens. Risikovurderingen er også sammenholdt med omfanget af oversvømmelsesrisikoen og sårbarheden for klimaændringer. 6

7 ± ± 8 10 Risikoområder Prioritering for regnvand Billund turisme (inkl. lufthavn) Billund industri Billund by Grindsted øst Grindsted syd - Sønderby Grindsted nord Vorbasse Sdr. Omme Ekstreme regnhændelser 5 år 10 år 20 år 50 år 100 år By Perspektiv Billund Staghøj Filskov Hejnsvig Stenderup Grindsted syd - Horsbøl Billund fremtidigt byområde 7 Regnvand Kapacitet i kloaksystemet Risikokort Regnvand: Risikoberegningen for byområderne baserer sig på en kortlægning af overfladevand og kapacitetsforhold i Billund Vands afløbssystemer. Hertil kommer værdisætning af de max. forventede skadesomkostninger. Disse ting til sammen danner risikokortet. ± ± 6 9 Risikoområder Prioritering for grundvand Billund Turisme (inkl. lufthavn) Grindsted Nord Vorbasse Billund By Billund Industri Sdr. Omme Grindsted øst Grindsted Syd - Sønderby Filskov Stigende grundvand Grundvandsspejl > 0,5 m under terræn By Perspektiv Stenderup Billund Staghøj Hejnsvig Billund fremtidigt byområde Billynd Syd - Horsbøl 3 Grundvand Risikokort Grundvand: Risikoberegningen for byområderne baserer sig på et scenarie (2050), hvor grundvandsspejlet ligger mindre end 0,5 meter under terræn. Hertil kommer værdikortet for de forventede skadesomkostninger. Disse ting til sammen danner risikokortet. Kortene kan ses på hjemmesiden: og er vedhæftet som bilag. 7

8 Værdikortet for skader som følge af oversvømmelse er inddelt i en række temalag, som hver især får en skadesværdi: Temalag Værdi (kr./m 2 ) Boliger 600 Fritidsboliger 400 Offentlig service, bl.a. hospital, fængsel, daginstitution Industri og handel Fredet bygning Motorvej og Motortrafikvej 45 Infrastruktur Anden vej 10 Jernbane 90 Kirkegård 100 Tekniske arealer, bl.a. el-, vand- og varmeværker Skadesværdien er fastsat på bagrund af de berørte områder og omfanget af oversvømmelsen. Risikoområderne er inddelt på baggrund af kommuneplanens rammeområder i byerne, hvilket ved første øjekast - giver indtryk af, at der er store problemer i store områder. Slet så galt står det ikke til. De 2 risikokort for henholdsvis nedbør ved ekstrem regn og for stigende grundvand er hver især prioriteret. De 2 prioriteringer er stillet sammen og pointsat således, at der skabes ét samlet risikokort for Billund Kommune, som udtrykker de forventede skadesomkostninger. 8

9 Det samlede risikokort for vand fra oven og vand fra neden ± Risikoområder - Samlet prioritering 1. Billund Turisme (inkl. lufthavn) 2. Grindsted Nord 3. Billund By 4. Billund Industri By Perspektiv 9

10 Det konkrete risikobillede Der var vand på startbanen i Billund Lufthavn i august 2010 Risikobilledet baserer sig på en kortlægning af de arealer i kommunen, som sandsynligvis vil være truet af oversvømmelse og de økonomiske konsekvenser heraf. Det betyder, at klimatilpasningsplanen giver et overblik over de mest kritiske områder i kommunen, hvor risikoen er størst målt ud fra de samfundsøkonomiske konsekvenser. Oversvømmelsesrisikoen er beregnet ved ekstrem regn fra oven i 5 gentagelsesperioder ( og 100 år) og ved vand fra neden i form af stigende grundvand. Sidstnævnte baserer sig på A1B scenariet for 2050, jf. statens anbefalinger. Hertil kommer risikoen for en øget belastning af kloaksystemet. Kortet, der viser det samlede risikobillede, rummer områder i alle byerne, men det er ikke ensbetydende med, at samtlige områder forventes oversvømmet. Områderne er vurderet og prioriteret, og disse 4 områder er udvalgt til at indgå i handleplanen: 1. Billund turisme 2. Grindsted nord 3. Billund by 4. Billund industri. 10

11 Sammenfattende konklusion Klimatilpasningsplanen med tilhørende handleplan et et første bud på, hvilke konsekvenser klimaforandringerne forventes at få og på, hvordan disse udfordringer kan tackles. Grundlaget i form af kortlægning og modeller er endnu ikke fuldt gennemarbejdet, og det er derfor nødvendigt at opbygge yderligere viden. Dette skal danne baggrund for en kvalificering af, om det er nøjagtigt de udpegede risikoområder, som vil blive ramt og i hvor stort et omfang samt hvilke løsningsmodeller, der skal tages i brug. Når ny viden kommer til, kan det vise sig, at risikobilledet ændrer sig, men den valgte prioritering stemmer overens med det hidtidige erfaringsbillede. Vorbasse ligger rimeligt højt i den samlede prioritering, men er i denne omgang valgt fra. Det skyldes, at grundvandet - i følge gældende viden - her ligger op til meter under terræn, og at der således ikke burde blive de store udfordringer med oversvømmelse. Nærmere undersøgelser kan også vise, at det ikke er bygningsmæssige værdier, der berøres, men f.eks. at vandet på parkerings- og vendepladser står i længere tid, inden det er sivet ned. Kommuneplantillæggets retningslinjer er et udtryk for, hvordan kommunen i sin administration og planlægning frem over vil arbejde med klimatilpasning. Disse retningslinjer vil blive genstand for en vurdering i forbindelse med Kommuneplanrevision Handleplanen lægger op til en række initiativer, som Billund Vand kan iværksætte inden for en kort tidshorisont. Der vil være stor forskel på mulighederne for at klimatilpasse. Det afhænger bl.a. af, om der er tale om nye eller eksisterende anlæg, og om det kan ske løbende eller skal indbygges f.eks. i nyanlæg med lang levetid. Der er 3 måder at klimatilpasse på: 1. Forhindre skade 2. Mindske omfang af skade 3. Begrænse sårbarheden. Klimatilpasningsplanen og den tilhørende handleplan kan nå langt med en indsats, som retter sig mod renovering af kloaksystemet og ved at tage de fornødne forholdsregler ved nyanlæg af veje, boliger, industri med videre. Også de private lodsejeres sikring af egen ejendom og jord mod oversvømmelser vil udgøre en stor del af klimatilpasningen. Lige som beredskabets indsats i oversvømmelsessituationer har stor betydning. 11

12 Det optimale er at håndtere regnvandet lokalt (LAR). Det kan gøres lokalt ved afledning i åbne grøfter, forsinkelse og opsamling i midlertidige reservoirs, hvor en del af vandet kan fordampe med videre. Eksempler på områder, der kan anvendes som midlertidige reservoirs eller forsinkelsesbassiner til opmagasinering af vand: Lavbundsarealer og lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder, nærliggende skove, grønne områder, parkeringspladser, idrætspladser, veje og stier med videre og eventuelt landbrugsarealer. Kældre i byerne, tæt på åer og vandløb har stor risiko for at blive oversømmet. Klimatilpasningsplanen hindrer ikke etablering af nye kældre, men ejeren af den pågældende ejendom skal gøre sig risikoen klar og være forberedt på, at det er meget dyrt at bygge en helt tæt kælder. For mere detaljerede oplysninger om grundlaget for risikortlægningen: Se Teknisk baggrundsnotat fra 13. maj 2014, udarbejdet af Grontmij. Redegørelser i forhold til anden planlægning Planstrategi 2011 og Kommuneplan Trekantsområdets kommuner, Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle har udarbejdet fælles Planstrategi 2011 og Kommuneplan Kommuneplanens overordnede temaer er bæredygtighed i byen og på landet, og der er taget hul på klima som tema. Kommuneplantillægget for klimatilpasning rummer retningslinjer, som konkretiserer og supplerer kommuneplanens eksisterende retningslinjer: om klimaændringer og arealanvendelse vedrørende håndtering af tag- og overfladevand om bæredygtigt bymiljø vedrørende detailplanlægning af boligområder. Den Regionale Udviklingsplan Regionen har udviklet en klimatilpasningsmodel i forhold til grundvandsstigninger med Billund og Kolding kommuner som eksempelprojekter. Det tematiserede grundvandsspejl, som klimatilpasningsplanen anvender, er tilpasset Region Syddanmarks og GEUS kalibrerede Mike SHE-model for oplandet til Billund bæk/grindsted Å. 12

13 Råstofplanen Klimatilpasningsplanen lægger ingen hindringer i vejen for, at de udpegede råstofforekomster i den regionale råstofplan 2012 kan udnyttes. De statslige vandplaner Statens forslag til vandplan for områderne Ringkøbing Fjord, Vadehavet og Lillebælt/Jylland forventes vedtaget af Folketinget i I det omfang der i de vedtagne planer peges på indsatser, der kan have betydning for indsatsen eller prioriteringen, der er beskrevet i denne klimatilpasningsplan, vil det efterfølgende blive indarbejdet. Natura 2000-planer Klimatilpasningsplanen må ikke stride mod de statslige Natura 2000-planer og fastsætter derfor en retningslinje for klimatilpasset naturgenopretning. På denne måde kan der skabes bedre overensstemmelse mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen. Sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommuner Hverken vand fra oven eller fra neden respekterer kommunegrænser. Dette er ikke umiddelbart noget problem i og med, at der over alt bortset fra ét sted er åbent land på tværs af nabokommunerne. Billund Lufthavn afgrænses mod nord af kommunegrænsen mod Vejle Kommune. Terrænet her hælder mod syd, hvilket betyder at vandet løber ned mod Billund by. Dette forhold er der taget højde for i grundvandsmodellen med afgrænsning af vandoplandet. Kortene viser turismeområder i Vejle Kommune. Det drejer sig dels om den østligste del af ferieboligerne i Lalandia-området og dels om et ubebygget turismeområde. Forsyningsmæssigt hænger disse områder sammen med Billund by og er derfor medtaget. 13

14 Kommuneplantillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Målsætning Mål Vi vil i samarbejde med borgere og virksomheder i Billund kommune indrette os kreativt på klimaændringer relateret til øget nedbør og højere grundvandsstand. Vi vil gennem tværgående samarbejde sikre en robust udvikling gennem klimasikring af: Arealplanlægningen Infrastruktur og spildevandsanlæg Beredskab ved ekstrem regn. Vi vil udvikle klimatilpasningsprojekterne på en måde, så de indgår som en naturlig del af den leg og læring, der er et af kendetegnene ved Børnenes Hovedstad og ressortturismen. Delmål Arealplanlægning Vi vil klimasikre arealplanlægningen, så vi opnår synergi og sammenhæng Vi vil udnytte mulighederne for at få blå og grønne elementer i byen til gavn for borgere og turister Vi vil klimasikre fremtidens erhvervs- og turismeområder, så vi kan tiltrække nye virksomheder. Infrastruktur og spildevandsanlæg Vi vil klimatilpasse vandløbsindsatsen Vi vil klimatilpasse spildevandshåndteringen, så vi udnytter spildevandssystemet bedst muligt Vi vil prioritere klimatilpasningsindsatsen, så der opnås størst mulig effekt af investeringerne. Beredskab ved ekstrem regn Vi vil i samarbejde med berørte virksomheder finde løsninger ved ekstrem regn Vi vil lave beredskabsplaner for kloakker og handleplaner for situationer med ekstrem regn. 14

15 Lokale retningslinjer for Billund Kommune Nedsivning Nedsivning til grundvandet skal fremmes i lokalplaner og kli ma tilpasningsprojekter Planlægning Der skal altid foretages en vurdering af behovet for klimatilpasning, inden en planlægning sættes i gang. Dette gælder for planlægning af nye byområder og ændring/renovering af eksisterende byområder samt ændringer i det åbne land. I eksisterende områder indgås en dialog med bygherre o.lign. med henblik på etablering af klimatilpassede løsninger Afledning af regnvand ved skybrud Det skal altid vurderes, om nye anlæg i form af grønne områder, byrum, parkeringsarealer, veje og stier med videre kan udformes, så de kan rumme og/eller transportere de øgede vandmængder, herunder vandmængder fra udsatte naboområder. Parkeringsarealer og anden byrumsbelægning skal som hovedregel udformes og etableres med henblik på hurtig og lokal nedsivning ved ekstrem regn Miljøbelastende erhverv Miljøbelastende erhverv, der kan forårsage forurening af grundvand og overfladevand, skal placeres på arealer, der er sikret mod oversvømmelse Lavbundsarealer og lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder Ved etablering eller ændring af lavbundsarealer skal det sikres, at områderne kan rumme vand ved ekstrem regn. 15

16 Det vil vi Billund Kommune vil opdatere viden omkring de fremtidige, mulige oversvømmelsessituationer, bl.a. ved at inddrage kloaksaneringsplaner og tilknyttede modeller som f.eks. Mike Flood reducere uvedkommende grund- og drænvand i afløbssystemerne analysere andre regionale grundvandsmodeller som f.eks. Region Syddanmarks anvende og kalibrere vandløbsmodeller skabe et overblik over afvandingsstrukturerne i risikoområderne analysere, om der er områder, hvor nedsivning er vanskelig vurdere potentiale for lokal afledning af regnvand (LAR) i risikoområderne og opstille konkrete løsningsforslag arbejde med skybrudssikring i risikoområderne arbejde med klimatilpasning i lokalplanlægningen, byggesagsbehandlingen, vejvedligeholdelsen, byggemodningen med videre udbygge viden ved at gå i dialog med borgere og virksomheder. Vedtagelsespåtegning Den 24. juni 2014 vedtog Billund byråd at sende Forslag til kommuneplantillæg nr. 11 til i offentlig høring. Den 18. november 2014 vedtog byådet kommuneplantillæg nr. 11 til og den dertil hørende handleplan. 16

17 Bilag A - Ekstreme regnhændelser ± Ekstreme regnhændelser 5 år 10 år 20 år 50 år 100 år By Perspektiv 17

18 Bilag B - Risikoområder, prioritering for regnvand ± 8 10 Risikoområder Prioritering for regnvand Billund turisme (inkl. lufthavn) Billund industri Billund by Grindsted øst Grindsted syd - Sønderby Grindsted nord Vorbasse Sdr. Omme Billund Staghøj Filskov 7 Hejnsvig Stenderup Grindsted syd - Horsbøl Billund fremtidigt byområde 18

19 Bilag C - Stigende grundvand ± Stigende grundvand Grundvandsspejl > 0,5 m under terræn By Perspektiv 19

20 Bilag D - Risikoområder, prioritering for grundvand ± 6 9 Risikoområder Prioritering for grundvand Billund Turisme (inkl. lufthavn) Grindsted Nord Vorbasse Billund By Billund Industri Sdr. Omme Grindsted øst Grindsted Syd - Sønderby Filskov Stenderup Billund Staghøj 3 Hejnsvig Billund fremtidigt byområde Billynd Syd - Horsbøl 20

21 Risikoområder - Samlet prioritering for vand fra oven og vand fra neden ± Risikoområder - Samlet prioritering 1. Billund Turisme (inkl. lufthavn) 2. Grindsted Nord 3. Billund By 4. Billund Industri By Perspektiv 21

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014

Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Forord Stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud medfører, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener

Læs mere

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Første generation Udgivelsesdato : 21. maj 2014 Vores reference : 21.3412.18 Udarbejdet : MVB, MIA, AKH og UFG Kontrolleret : FKL FA Kommune : US, MJ Side

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan KPT1 Kommuneplantillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 13 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 2013. Forslag til tillæg 1, Klimatilpasningsplan, til Stevns Kommuneplan 2013 er fremlagt

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013

Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 Dokument nr.: 727-2013-121816 side 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for klimatilpasningsplanen side 3 1.1 Klimaforandringer 1.2 Om klimatilpasningsplanen

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg. www.energiogmiljo.

Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg. www.energiogmiljo. Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg 1 Klimatilpasning nu er det op til kommunerne!.. Vi er kommet meget hurtigt

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland

Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Skabelon til klimatilpasningsplan Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Netværket bag skabelonen har været uundværlig for resultatet. Bidragyderne kommer fra følgende

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017

Klimatilpasningsplan 2014-2017 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan 2014-2017 Klimatilpasningsplanen henvender sig til boligejere, virksomheder og institutioner i Lemvig Kommune, som vil opleve en øget risiko for oversvømmelse af sin

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017 UDKAST Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 1 Indhold Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil

Læs mere

Furesø Byråd offentliggør hermed, at byrådet den 18. december 2013 har vedtaget Forslag til tillæg 1 til kommuneplan 2013 om klimatilpasning.

Furesø Byråd offentliggør hermed, at byrådet den 18. december 2013 har vedtaget Forslag til tillæg 1 til kommuneplan 2013 om klimatilpasning. Statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt grundejerforeninger og andre foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold Offentliggørelse af Forslag til Tillæg

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Oktober 2013 Udgivelsesdato : 28. oktober 2013 Projekt : 30.6666.89 Udarbejdet : Alvaro Fonseca og Uffe Gangelhof Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen Ishøj

Læs mere

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Klimaforandringer - en menneskeskabt forandring i den globale vandcyklus Det moderne samfunds industrielle produktion og levevis har igennem

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3 Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7 ZZZ.01 Niras Test Indholdsfortegnelse Formål 1 Bestemmelser 2 1 Formål 3 2 Område 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykninger 6 5 Veje, stier og parkering 7 6 Bebyggelsens omfang og placering 8 7 Bebyggelsens

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE

KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD 25. JUNI 2014 TITEL Kommuneplan 13, Tillæg nr. 13-09 Klimatilpasningsplan UDARBEJDET AF Skanderborg

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 Tillæg nr. 1 Klimatilpasning

Kommuneplan 2013-2025 Tillæg nr. 1 Klimatilpasning Kommuneplan 2013-2025 Tillæg nr. 1 Klimatilpasning Maj 2014 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 2 Baggrund for kommuneplantillægget.... 2 Kommuneplan 2013-2025... 2 Kommunal

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 Udskrift fra Glostrup Kommunes hjemmeside - www.glostrup.dk/aktuelt/hoeringer/lokalplanforslag Revideret forslag til

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Tillæg nr 1. KOMMUNEPLAN 2013-2025

Tillæg nr 1. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand www.vallensbaek.dk bpm@vallensbaek.dk Telefon 4797 4000 Tillæg nr 1. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Klimatilpasningsplan Vision, mål, prioritering,

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere