Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Transkript

1 Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i November 2014

2 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen skal tages op til vurdering i hver ny valgperiode, således at planen stadig kan være ajour, baseret på de aktuelle forudsætninger. Kommuneplanen skal medvirke til at opfylde de mål, der sættes i planlovens kapitel 1. Det skal være en sammenfattende plan, som bl.a. sigter imod at fremkalde en hensigtsmæssig udvikling i kommunen, at skabe og bevare værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, at tage særlige hensyn til kystlandskabet, at forebygge forurening og støjulemper, og at inddrage offentligheden i planlægningsarbejdet i videst mulig omfang. Rammerne for lokalplanlægningen uddyber og detaljerer, hvorledes udvik-lingen skal være i de enkelte dele af kommunen. For de enkelte områder fastsættes bestemmelser om bl.a. bebyggelsens art og anvendelse, bevaring og byfornyelse, offentlig og privat service, institutioner, tekniske anlæg, varmeforsyning, områder til fritidsformål, trafik, overførsel til byzone eller sommerhusområde samt bestemmelser om udbygningsrækkefølge. Når kommunalbestyrelsen beslutter at udarbejde en lokalplan for et område, er det således i væsentlig grad disse rammer, der er afgørende for lokalplanens udseende. Kommuneplanen er først og fremmest kommunalbestyrelsens arbejdsredskab, og kommunalbestyrelsen skal i følge Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse ikke alene gennem lokalplanlægningen, men også ved den løbende administration efter anden lovgivning, f.eks. ved byggesagsbehandlingen. For den enkelte grundejer har kommuneplanen ingen bindende virkning det har lokalplanerne derimod. Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan ændre eller supplere bestemmelser i kommuneplanen, ligesom det kan fastlægge rammer for et nyt område, der ikke tidligere har været rammelagt, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan. Endelig - som i det aktuelle tilfælde - kan et kommuneplantillæg også indeholde mål, retningslinjer og redegørelse til supplement af kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer. 2

3 Indholdsfortegnelse Redegørelse 4 Baggrund 4 Formål 4 Klimaudfordringen i Billund Kommune 5 Det konkrete risikobillede 10 Sammenfattende konklusion 11 Redegørelser i forhold til anden planlægning 12 Målsætning 14 Mål 14 Kommuneplantillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan 14 Lokale retningslinjer for Billund Kommune 15 Det vil vi 16 Vedtagelsespåtegning 16 Bilag A - Ekstreme regnhændelser 17 Bilag B - Risikoområder, prioritering for regnvand 18 Bilag C - Stigende grundvand 19 Bilag D - Risikoområder, prioritering for grundvand 20 3

4 Redegørelse Indledning Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om, at kommunerne skal udarbejde en klimatilpasningsplan, og at denne skal indarbejdes direkte i eller som tillæg til kommuneplanen. Arbejdet blev ikke nået i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan , som blev endeligt vedtaget den 17. december Klimatilpasningsplanen udarbejdes derfor som et af de første kommuneplantillæg til den nye kommuneplan. Selve klimatilpasningsplanen består af målsætning, retningslinjer og oversigt over, hvad der tages fat på. Kommunens indsats for klimatilpasning fremgår af handleplanen herfor. Her konkretiseres og prioriteres den planlagte indsats på kort og langt sigt. Handleplanen vedlægges parallelt med kommuneplantillægget, men er ikke en del heraf. Baggrund Danmark får i fremtiden et varmere, vådere og vildere vejr. Sagt på en anden måde kommer der: mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække. Formål Billund Kommune ønsker med klimatilpasningsplanen at forberede kommunen og dens borgere og erhvervsliv bedst muligt på de fremtidige klimaændringer, så tab af værdier undgås i videst muligt omfang. Med hensyn til tiltag for klimatilpasning vil Billund Kommune overvejende fokusere på vigtige samfundsmæssige værdier i byerne. Klimaændringerne byder ikke kun på udfordringer, men også på muligheder. F.eks. kan de øgede vandmængder være med til at skabe nye, rekreative værdier, der giver øget kvalitet i borgernes dagligdag. Klimatilpasningsplanen og den dertil hørende handleplan er det første bud på såvel udfordringer som muligheder. Der er meget, vi ikke ved, men 4

5 vi lægger op til, at vi allerede nu går i gang med arbejdet. Det handler om, at kommunen og Billund Vand A/S får mere viden, jf. handleplanen primært Billund Vand A/S sætter konkrete initiativer i gang, jf. handleplanen borgere og erhvervsliv begynder at klimatilpasse kommunen begynder at klimatilpasse - i sin sagsbehandling og i sin planlægning. Klimaudfordringen i Billund Kommune Der var vand på startbanen i Billund Lufthavn i august 2010 De ekstreme vejrhændelser, som vi oplever i dag, kan forventes at give nye udfordringer i fremtiden. Det bliver vi nødt til at forholde os til. Klimatilpasningsplanen har derfor fokus på vand forneden og vand foroven. Grundvandet ligger meget højt adskillige steder i kommunen, og det får nogle konsekvenser, hvis/når grundvandet stiger over det niveau, vi kender i dag. Med mere ekstrem nedbør kan det blive nødvendigt at sørge for hurtigt at aflede store mængder overfladevand. 5

6 Planen har fokus på, hvad Billund Kommune og Billund Vand A/S kan gøre for at imødegå de fælles klimaudfordringer. Planen beskriver ikke, hvad den enkelte borger selv kan gøre for at imødegå klimaændringerne her henvises i stedet til: Det langsigtede tidsperspektiv for klimatilpasningsplanen er 100 år, hvilket er et meget langt tidsrum at disponere handlinger i forhold til. Klimatilpasningsplanen og den tilhørende handleplan er det første forsøg på at håndtere de fremtidige, forventede vandmængder og lægger derfor op til, en udpegning og prioritering af risikoområder, hvor værdier kan være truet, når områderne oversvømmes af nedbør, spildevand, vandløb eller grundvand, hvordan Billund Kommune forventer at håndtere denne viden, så konkrete projekter kan forebygge eller begrænse skader, hvordan denne viden udbygges, så klimatilpasningsplanen bliver mere præcis og konkret i forbindelse med kommuneplanrevision 2017, hvilke indsatser Billund Vand sætter i gang frem til 2017, og hvordan kommunens administration frem over vil arbejde med klimatilpasning i lokalplanlægningen, byggesagsbehandlingen, vejvedligeholdelsen, byggemodningen med videre. Der har tidligere været situationer, hvor især regn har været årsag til oversvømmelser. Men i det store perspektiv er Billund Kommune begunstiget af sin beliggenhed på hedesletten, hvor sandjorden gør, at vandet hurtigt siver væk. Samlet set er oplandet til Billund Bæk det væsentligste risikoområde for risiko- og værdikortlægningen af nedbør og grundvandsspejl. Der er forskel på, hvordan risikoberegningen er lavet for henholdsvis regnvand og grundvand, men værdisætningen for skadesomkostningerne er ens. Risikovurderingen er også sammenholdt med omfanget af oversvømmelsesrisikoen og sårbarheden for klimaændringer. 6

7 ± ± 8 10 Risikoområder Prioritering for regnvand Billund turisme (inkl. lufthavn) Billund industri Billund by Grindsted øst Grindsted syd - Sønderby Grindsted nord Vorbasse Sdr. Omme Ekstreme regnhændelser 5 år 10 år 20 år 50 år 100 år By Perspektiv Billund Staghøj Filskov Hejnsvig Stenderup Grindsted syd - Horsbøl Billund fremtidigt byområde 7 Regnvand Kapacitet i kloaksystemet Risikokort Regnvand: Risikoberegningen for byområderne baserer sig på en kortlægning af overfladevand og kapacitetsforhold i Billund Vands afløbssystemer. Hertil kommer værdisætning af de max. forventede skadesomkostninger. Disse ting til sammen danner risikokortet. ± ± 6 9 Risikoområder Prioritering for grundvand Billund Turisme (inkl. lufthavn) Grindsted Nord Vorbasse Billund By Billund Industri Sdr. Omme Grindsted øst Grindsted Syd - Sønderby Filskov Stigende grundvand Grundvandsspejl > 0,5 m under terræn By Perspektiv Stenderup Billund Staghøj Hejnsvig Billund fremtidigt byområde Billynd Syd - Horsbøl 3 Grundvand Risikokort Grundvand: Risikoberegningen for byområderne baserer sig på et scenarie (2050), hvor grundvandsspejlet ligger mindre end 0,5 meter under terræn. Hertil kommer værdikortet for de forventede skadesomkostninger. Disse ting til sammen danner risikokortet. Kortene kan ses på hjemmesiden: og er vedhæftet som bilag. 7

8 Værdikortet for skader som følge af oversvømmelse er inddelt i en række temalag, som hver især får en skadesværdi: Temalag Værdi (kr./m 2 ) Boliger 600 Fritidsboliger 400 Offentlig service, bl.a. hospital, fængsel, daginstitution Industri og handel Fredet bygning Motorvej og Motortrafikvej 45 Infrastruktur Anden vej 10 Jernbane 90 Kirkegård 100 Tekniske arealer, bl.a. el-, vand- og varmeværker Skadesværdien er fastsat på bagrund af de berørte områder og omfanget af oversvømmelsen. Risikoområderne er inddelt på baggrund af kommuneplanens rammeområder i byerne, hvilket ved første øjekast - giver indtryk af, at der er store problemer i store områder. Slet så galt står det ikke til. De 2 risikokort for henholdsvis nedbør ved ekstrem regn og for stigende grundvand er hver især prioriteret. De 2 prioriteringer er stillet sammen og pointsat således, at der skabes ét samlet risikokort for Billund Kommune, som udtrykker de forventede skadesomkostninger. 8

9 Det samlede risikokort for vand fra oven og vand fra neden ± Risikoområder - Samlet prioritering 1. Billund Turisme (inkl. lufthavn) 2. Grindsted Nord 3. Billund By 4. Billund Industri By Perspektiv 9

10 Det konkrete risikobillede Der var vand på startbanen i Billund Lufthavn i august 2010 Risikobilledet baserer sig på en kortlægning af de arealer i kommunen, som sandsynligvis vil være truet af oversvømmelse og de økonomiske konsekvenser heraf. Det betyder, at klimatilpasningsplanen giver et overblik over de mest kritiske områder i kommunen, hvor risikoen er størst målt ud fra de samfundsøkonomiske konsekvenser. Oversvømmelsesrisikoen er beregnet ved ekstrem regn fra oven i 5 gentagelsesperioder ( og 100 år) og ved vand fra neden i form af stigende grundvand. Sidstnævnte baserer sig på A1B scenariet for 2050, jf. statens anbefalinger. Hertil kommer risikoen for en øget belastning af kloaksystemet. Kortet, der viser det samlede risikobillede, rummer områder i alle byerne, men det er ikke ensbetydende med, at samtlige områder forventes oversvømmet. Områderne er vurderet og prioriteret, og disse 4 områder er udvalgt til at indgå i handleplanen: 1. Billund turisme 2. Grindsted nord 3. Billund by 4. Billund industri. 10

11 Sammenfattende konklusion Klimatilpasningsplanen med tilhørende handleplan et et første bud på, hvilke konsekvenser klimaforandringerne forventes at få og på, hvordan disse udfordringer kan tackles. Grundlaget i form af kortlægning og modeller er endnu ikke fuldt gennemarbejdet, og det er derfor nødvendigt at opbygge yderligere viden. Dette skal danne baggrund for en kvalificering af, om det er nøjagtigt de udpegede risikoområder, som vil blive ramt og i hvor stort et omfang samt hvilke løsningsmodeller, der skal tages i brug. Når ny viden kommer til, kan det vise sig, at risikobilledet ændrer sig, men den valgte prioritering stemmer overens med det hidtidige erfaringsbillede. Vorbasse ligger rimeligt højt i den samlede prioritering, men er i denne omgang valgt fra. Det skyldes, at grundvandet - i følge gældende viden - her ligger op til meter under terræn, og at der således ikke burde blive de store udfordringer med oversvømmelse. Nærmere undersøgelser kan også vise, at det ikke er bygningsmæssige værdier, der berøres, men f.eks. at vandet på parkerings- og vendepladser står i længere tid, inden det er sivet ned. Kommuneplantillæggets retningslinjer er et udtryk for, hvordan kommunen i sin administration og planlægning frem over vil arbejde med klimatilpasning. Disse retningslinjer vil blive genstand for en vurdering i forbindelse med Kommuneplanrevision Handleplanen lægger op til en række initiativer, som Billund Vand kan iværksætte inden for en kort tidshorisont. Der vil være stor forskel på mulighederne for at klimatilpasse. Det afhænger bl.a. af, om der er tale om nye eller eksisterende anlæg, og om det kan ske løbende eller skal indbygges f.eks. i nyanlæg med lang levetid. Der er 3 måder at klimatilpasse på: 1. Forhindre skade 2. Mindske omfang af skade 3. Begrænse sårbarheden. Klimatilpasningsplanen og den tilhørende handleplan kan nå langt med en indsats, som retter sig mod renovering af kloaksystemet og ved at tage de fornødne forholdsregler ved nyanlæg af veje, boliger, industri med videre. Også de private lodsejeres sikring af egen ejendom og jord mod oversvømmelser vil udgøre en stor del af klimatilpasningen. Lige som beredskabets indsats i oversvømmelsessituationer har stor betydning. 11

12 Det optimale er at håndtere regnvandet lokalt (LAR). Det kan gøres lokalt ved afledning i åbne grøfter, forsinkelse og opsamling i midlertidige reservoirs, hvor en del af vandet kan fordampe med videre. Eksempler på områder, der kan anvendes som midlertidige reservoirs eller forsinkelsesbassiner til opmagasinering af vand: Lavbundsarealer og lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder, nærliggende skove, grønne områder, parkeringspladser, idrætspladser, veje og stier med videre og eventuelt landbrugsarealer. Kældre i byerne, tæt på åer og vandløb har stor risiko for at blive oversømmet. Klimatilpasningsplanen hindrer ikke etablering af nye kældre, men ejeren af den pågældende ejendom skal gøre sig risikoen klar og være forberedt på, at det er meget dyrt at bygge en helt tæt kælder. For mere detaljerede oplysninger om grundlaget for risikortlægningen: Se Teknisk baggrundsnotat fra 13. maj 2014, udarbejdet af Grontmij. Redegørelser i forhold til anden planlægning Planstrategi 2011 og Kommuneplan Trekantsområdets kommuner, Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle har udarbejdet fælles Planstrategi 2011 og Kommuneplan Kommuneplanens overordnede temaer er bæredygtighed i byen og på landet, og der er taget hul på klima som tema. Kommuneplantillægget for klimatilpasning rummer retningslinjer, som konkretiserer og supplerer kommuneplanens eksisterende retningslinjer: om klimaændringer og arealanvendelse vedrørende håndtering af tag- og overfladevand om bæredygtigt bymiljø vedrørende detailplanlægning af boligområder. Den Regionale Udviklingsplan Regionen har udviklet en klimatilpasningsmodel i forhold til grundvandsstigninger med Billund og Kolding kommuner som eksempelprojekter. Det tematiserede grundvandsspejl, som klimatilpasningsplanen anvender, er tilpasset Region Syddanmarks og GEUS kalibrerede Mike SHE-model for oplandet til Billund bæk/grindsted Å. 12

13 Råstofplanen Klimatilpasningsplanen lægger ingen hindringer i vejen for, at de udpegede råstofforekomster i den regionale råstofplan 2012 kan udnyttes. De statslige vandplaner Statens forslag til vandplan for områderne Ringkøbing Fjord, Vadehavet og Lillebælt/Jylland forventes vedtaget af Folketinget i I det omfang der i de vedtagne planer peges på indsatser, der kan have betydning for indsatsen eller prioriteringen, der er beskrevet i denne klimatilpasningsplan, vil det efterfølgende blive indarbejdet. Natura 2000-planer Klimatilpasningsplanen må ikke stride mod de statslige Natura 2000-planer og fastsætter derfor en retningslinje for klimatilpasset naturgenopretning. På denne måde kan der skabes bedre overensstemmelse mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen. Sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommuner Hverken vand fra oven eller fra neden respekterer kommunegrænser. Dette er ikke umiddelbart noget problem i og med, at der over alt bortset fra ét sted er åbent land på tværs af nabokommunerne. Billund Lufthavn afgrænses mod nord af kommunegrænsen mod Vejle Kommune. Terrænet her hælder mod syd, hvilket betyder at vandet løber ned mod Billund by. Dette forhold er der taget højde for i grundvandsmodellen med afgrænsning af vandoplandet. Kortene viser turismeområder i Vejle Kommune. Det drejer sig dels om den østligste del af ferieboligerne i Lalandia-området og dels om et ubebygget turismeområde. Forsyningsmæssigt hænger disse områder sammen med Billund by og er derfor medtaget. 13

14 Kommuneplantillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Målsætning Mål Vi vil i samarbejde med borgere og virksomheder i Billund kommune indrette os kreativt på klimaændringer relateret til øget nedbør og højere grundvandsstand. Vi vil gennem tværgående samarbejde sikre en robust udvikling gennem klimasikring af: Arealplanlægningen Infrastruktur og spildevandsanlæg Beredskab ved ekstrem regn. Vi vil udvikle klimatilpasningsprojekterne på en måde, så de indgår som en naturlig del af den leg og læring, der er et af kendetegnene ved Børnenes Hovedstad og ressortturismen. Delmål Arealplanlægning Vi vil klimasikre arealplanlægningen, så vi opnår synergi og sammenhæng Vi vil udnytte mulighederne for at få blå og grønne elementer i byen til gavn for borgere og turister Vi vil klimasikre fremtidens erhvervs- og turismeområder, så vi kan tiltrække nye virksomheder. Infrastruktur og spildevandsanlæg Vi vil klimatilpasse vandløbsindsatsen Vi vil klimatilpasse spildevandshåndteringen, så vi udnytter spildevandssystemet bedst muligt Vi vil prioritere klimatilpasningsindsatsen, så der opnås størst mulig effekt af investeringerne. Beredskab ved ekstrem regn Vi vil i samarbejde med berørte virksomheder finde løsninger ved ekstrem regn Vi vil lave beredskabsplaner for kloakker og handleplaner for situationer med ekstrem regn. 14

15 Lokale retningslinjer for Billund Kommune Nedsivning Nedsivning til grundvandet skal fremmes i lokalplaner og kli ma tilpasningsprojekter Planlægning Der skal altid foretages en vurdering af behovet for klimatilpasning, inden en planlægning sættes i gang. Dette gælder for planlægning af nye byområder og ændring/renovering af eksisterende byområder samt ændringer i det åbne land. I eksisterende områder indgås en dialog med bygherre o.lign. med henblik på etablering af klimatilpassede løsninger Afledning af regnvand ved skybrud Det skal altid vurderes, om nye anlæg i form af grønne områder, byrum, parkeringsarealer, veje og stier med videre kan udformes, så de kan rumme og/eller transportere de øgede vandmængder, herunder vandmængder fra udsatte naboområder. Parkeringsarealer og anden byrumsbelægning skal som hovedregel udformes og etableres med henblik på hurtig og lokal nedsivning ved ekstrem regn Miljøbelastende erhverv Miljøbelastende erhverv, der kan forårsage forurening af grundvand og overfladevand, skal placeres på arealer, der er sikret mod oversvømmelse Lavbundsarealer og lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder Ved etablering eller ændring af lavbundsarealer skal det sikres, at områderne kan rumme vand ved ekstrem regn. 15

16 Det vil vi Billund Kommune vil opdatere viden omkring de fremtidige, mulige oversvømmelsessituationer, bl.a. ved at inddrage kloaksaneringsplaner og tilknyttede modeller som f.eks. Mike Flood reducere uvedkommende grund- og drænvand i afløbssystemerne analysere andre regionale grundvandsmodeller som f.eks. Region Syddanmarks anvende og kalibrere vandløbsmodeller skabe et overblik over afvandingsstrukturerne i risikoområderne analysere, om der er områder, hvor nedsivning er vanskelig vurdere potentiale for lokal afledning af regnvand (LAR) i risikoområderne og opstille konkrete løsningsforslag arbejde med skybrudssikring i risikoområderne arbejde med klimatilpasning i lokalplanlægningen, byggesagsbehandlingen, vejvedligeholdelsen, byggemodningen med videre udbygge viden ved at gå i dialog med borgere og virksomheder. Vedtagelsespåtegning Den 24. juni 2014 vedtog Billund byråd at sende Forslag til kommuneplantillæg nr. 11 til i offentlig høring. Den 18. november 2014 vedtog byådet kommuneplantillæg nr. 11 til og den dertil hørende handleplan. 16

17 Bilag A - Ekstreme regnhændelser ± Ekstreme regnhændelser 5 år 10 år 20 år 50 år 100 år By Perspektiv 17

18 Bilag B - Risikoområder, prioritering for regnvand ± 8 10 Risikoområder Prioritering for regnvand Billund turisme (inkl. lufthavn) Billund industri Billund by Grindsted øst Grindsted syd - Sønderby Grindsted nord Vorbasse Sdr. Omme Billund Staghøj Filskov 7 Hejnsvig Stenderup Grindsted syd - Horsbøl Billund fremtidigt byområde 18

19 Bilag C - Stigende grundvand ± Stigende grundvand Grundvandsspejl > 0,5 m under terræn By Perspektiv 19

20 Bilag D - Risikoområder, prioritering for grundvand ± 6 9 Risikoområder Prioritering for grundvand Billund Turisme (inkl. lufthavn) Grindsted Nord Vorbasse Billund By Billund Industri Sdr. Omme Grindsted øst Grindsted Syd - Sønderby Filskov Stenderup Billund Staghøj 3 Hejnsvig Billund fremtidigt byområde Billynd Syd - Horsbøl 20

21 Risikoområder - Samlet prioritering for vand fra oven og vand fra neden ± Risikoområder - Samlet prioritering 1. Billund Turisme (inkl. lufthavn) 2. Grindsted Nord 3. Billund By 4. Billund Industri By Perspektiv 21