HELSINGØR KOMMUNE. Overblik over Erhvervsstruktur

Transkript

1 HELSINGØR KOMMUNE Overblik over Erhvervsstruktur

2 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Helsingør stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Helsingør konkurrencefordele, der kan skabe vækst i kommunen og i regionen? Med andre ord: Hvor ligger Helsingørs erhvervsdemografiske styrker? For at besvare disse spørgsmål og give inspiration til Helsingør Kommunes virksomhedsservice, målretning af den fremtidige erhvervsstrategi i kommunen, samt som led i kortlægning af Region Hovedstadens klynger og værdikæder i projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI), har Copenhagen Capacity udarbejdet dette overblik over erhvervsdemografien i Helsingør. Rapporten analyserer en række udtræk af erhvervsdemografiske registerdata fordelt på 33 hovedbrancher i fra Danmarks Statistik og Experian og sammenholder Helsingør Kommunes generelle erhvervsdemografi med Region Hovedstadens samlede erhvervsdemografi. Analysen udgør et af de første skridt i SPI-projektet (se figur 1) og udarbejdes af Copenhagen Capacity til de 15 kommuner, der er partnere i projektet. Denne rapport er udelukkende baseret på erhvervsdemografiske data og forholder sig dermed udelukkende til erhvervsdemografi og ikke til klynger. Figur 1. Analytiske skridt i klyngekortlægningen i SPI-projektet Erhvervsdemografiske data Eksisterende klyngerapporter Kommunernes long lists Dialog med organisationer og institutioner Klynge- og værdikædekortlægning Analysen anvender brede branchekategorier, der kan dække over flere specifikke erhverv og giver et overblik over regionens erhvervsstruktur. Det gælder også brancher, der er vigtige for det lokale erhvervsliv, men som ikke nødvendigvis er globalt konkurrencedygtige, hvilket ellers er i fokus i SPI-projektet. COPENHAGEN CAPACITY 2

3 ,4,8 1,5 2,3 2,1 3,2 3,5 5,2 5, 5,3 6,1 8,1 8,3 1 12,5 12, 11,1 1.1 REGION HOVEDSTADENS ERHVERVSDEMOGRAFI Hovedstadsregionen har over 9. beskæftigede Som en typisk hovedstadsregion findes mange arbejdspladser indenfor offentlige og sociale serviceydelser samt oplevelsesindustri 5 % af regionens omsætning kommer fra handels- og transportbranchen Region Hovedstaden har over 9. beskæftigede fordelt på over 22. registrerede virksomheder og organisationer (inkl. enkeltmandsvirksomheder), hvoraf størstedelen kan karakteriseres som små- eller mellemstore. Erhvervsstrukturen i Region Hovedstaden er som enhver anden hovedstadsregion præget af et højt antal arbejdspladser og virksomheder inden for offentlige og erhvervsrelaterede serviceydelser (herunder sociale institutioner, finansieringsvirksomheder mm.), oplevelsesindustrien (herunder hoteller, kultur- og fritidsorganisationer mm.) samt handel (se figur 1 og 2). Sidstnævnte virksomheder og/eller organisationer er typisk lokaliseret i hovedstadsregioner med mange hovedsæder for offentlige institutioner og internationale virksomheder. Udover klassiske hovedstadsbrancher er erhvervsdemografien i Region Hovedstaden især karakteriseret ved mange virksomheder inden for hovedbrancherne: Finansiering & forsikring (12 % af virksomhederne i regionen), Rådgivning mv. (8 %), Ejendomshandel mv. (8 %), samt Bygge & anlæg (5 %), It- & informationstjenester (5 %) og Reklame & erhvervsservice (5 %). Figur 2. Antal virksomheder i Region Hovedstaden fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser Antallet af virksomheder i regionen afspejles i nogen grad af antallet af arbejdspladser (figur 3), der koncentrerer sig i hovedbrancherne: Bygge & anlæg (5 % af regionens ansatte), Finansiering & forsikring (5 %), Rådgivning mv. (5 %) samt It- & informationstjenester (3 %). Ligeledes findes en del arbejdspladser i hovedbrancherne Transport (6 %) samt Operationel service mv. (5 %). Det skal dog tages for øje, at antallet af arbejdspladser i registerdata, er opgjort som antallet af ansatte udover virksomhedsejeren. Enkeltmandsvirksomheder er således registreret med ansatte. HELSINGØR KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 3

4 ,4,8 1,2 1,2,5 1,1 1,4,6 1,1,6,4,5 1,6 3,3 2,5 2,2 1,6 2,4 2,5 3,5 3,4 2,6 4,1 5, 5,3 mia. kr. 33, 15,9,4,9,4,6,6,5,8,7,5,4 1,5,9,9,7 2,3 1,8 1,6 3,1 3,2 4,8 5,5 5,1 5, 5,3 5,3 14,5 31,7 Figur 3. Antal ansatte i Region Hovedstaden fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser I 29 havde virksomhederne i Hovedstadsregionen en samlet omsætning på godt 1,3 billard og fordelingen mellem brancher er illustreret på figur 4. Handel tegnede sig med en omsætning på mere end 435,5 mia. kr. for 34 % denne omsætning, og er dermed uden sammenligning den branche, der har den største omsætning i regionen. Dernæst afspejler omsætningsgraden sig i høj grad i de brancher, der har en høj andel af virksomheder og arbejdsplader i regionen. Således udgjorde branchen Transport 16 % af regionens totale omsætning, Rådgivning mv. lidt over 5 %, Bygge & anlæg knap 5 %, It- & informationstjenester 4 % og Reklame & erhvervsservice ca. 2,5 %. Figur 4. Omsætning i Region Hovedstaden fordelt på brancher (29). Decimaltal angiver procentsatser HELSINGØR KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 4

5 ,4,9 2, 1,8 1,3 3, 3,6 4, 4,7 4,8 7,1 7,3 9,2 1 15,1 1,7 11,7 2 HELSINGØR KOMMUNES ERHVERVSSTRUKTUR Helsingør Kommune har flere end 75 virksomheder og organisationer 36,7 % af kommunens arbejdspladser findes i offentlige og sociale institutioner Handelsbranchen samt bygge og anlæg står for mere end halvdelen af kommunens omsætning Helsingør Kommune, beliggende i den nordlige del af Region Hovedstaden, har mere end 75 registrerede virksomheder og organisationer (inklusiv enkeltmandsvirksomheder og holdingselskaber), hvoraf størstedelen kan betegnes som små og mellemstore. Kommunens store virksomheder tæller bl.a. Bavarian Nordic A/S, Coloplast A/S og A/S Løgstrup Steel. Som illustreret på figur 5 fordeler virksomhederne i kommunen sig bredt mellem forskellige erhvervsområder. Flest virksomheder findes inden for branchekoderne Handel (15,1 %), Finansiering og forsikring (11,7 %), Kultur og fritid mv. (1,7 %), Offentlige og sociale institutioner (1 %), Rådgivning mv. (9,2 %), Ejendomshandel mv. (7,3 %) samt Bygge og anlæg (7,1 %). Figur 5. Antal virksomheder i Helsingør Kommune fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser I 29 havde kommunen samlet set ca. 22. arbejdspladser ii fordelt mellem forskellige brancher (figur 6). Figuren viser, Offentlige og sociale institutioner med 36,7 % af kommunens arbejdspladser er den markant største arbejdstager. Dertil kommer Handel (17,4 %), Bygge og anlæg (6,6 %), Operationel service mv. (4,9 %) samt Plast-, glas-, og betonindustri (4,4 %). HELSINGØR KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 5

6 ,5,8,7,9,6,6,7,7,5 1,,9 2,3 1,8 2, 2,8 2,2 1,8 1,4 3,7 2,4 mio. kr. 4,6 4,5 5,3 43,9,5,9,6,8,7,7,8,6,5,7 1,6 1,2 1,1 1,2 2,2 3,3 3,9 3,5 4, 4,4 4,9 6,6 17,4 36,7 Figur 6. Antal ansatte i Helsingør Kommune fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser I 29 havde Helsingør Kommunes virksomheder og organisationer en samlet omsætning på mere end 13 mia. kr. Fordelingen mellem forskellige brancher ses på figur 7. Handel er med 43,9 % af kommunens samlede omsætning uden sammenligning den største branche. Yderligere bidrager også særligt Bygge og anlæg (12,9 %), Rådgivning mv. (5,3 %), Maskinindustri (4,6 %) og Hoteller og restauranter (4,5 %). Figur 7. Omsætning i Helsingør Kommune fordelt på brancher (29). Decimaltal angiver procentsatser , HELSINGØR KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 6

7 3 HELSINGØR KOMMUNES REGIONALE STYRKER Helsingør Kommune er i forhold til regionen under ét dominerende inden for branchekoderne Maskinindustri, Plast-, glas- og betonindustri, Tekstil og læderindustri og Fremstilling af elektrisk udstyr Ud over at undersøge Helsingør Kommunes erhvervsstruktur ved at se på fordelingen af virksomheder, arbejdspladser og omsætning internt i kommunen, er det undersøgt, hvordan erhvervsstrukturen ser ud i forhold til regionen som helhed. Således er det undersøgt, hvordan antallet af arbejdspladser, antallet af virksomheder, omsætning og eksportværdi i specifikke brancher ser ud i kommunen i forhold til det regionale gennemsnit for brancherne. Resultaterne fra denne analyse viser kommunens erhvervsmæssige styrkepositioner. De brancher, hvor kommunen har en særlig styrkeposition, kan være sammenfaldende med de brancher, der har stor betydning internt i kommunen, men behøver ikke at være det, når man ser det i forhold til regionen. Analysen peger på, at Helsingør Kommune i forhold til regionen er særligt stærk inden for Maskinindustri, Plast-, glas- og betonindustri, Tekstil og læderindustri og Fremstilling af elektrisk udstyr. 3.1 MASKININDUSTRI Helsingør Kommune har 19 virksomheder i maskinindustrien Maskinbranchens omsætning på ca. 6 mio. er mere end tre gange gennemsnittet i regionen 17,7 % af kommunens samlede eksportværdi kommer fra maskinindustrien Branchekoden Maskinindustri omfatter fremstilling af maskiner, der fungerer uafhængigt på materialer enten mekanisk, termisk eller udfører behandling af materialer (som fx håndtering, sprøjtning, vejning eller emballering). Disse maskiner kan både være faste, mobile eller håndholdte, uanset om de anvendes inden for industri, byggeog anlægsvirksomhed, landbrug eller til brug i hjemmet. I Helsingør Kommune findes 19 virksomheder med denne branchekode (21). Herunder Pedax A/S, Semi-Stål A/S samt Rolltechnic Transportkomponenter A/S. Maskinvirksomhederne i kommunen havde i 21 tilsammen 355 ansatte, hvilket svarer til 1,6 % af kommunens samlede antal arbejdspladser og mere end dobbelt så mange som det regionale gennemsnit for branchen. I 29 havde branchekoden Maskinindustri en samlet omsætning på ca. 6 mio. kr. Det var samme år 4,6 % af kommunens samlede omsætning og mere end tre gange gennemsnittet for branchen på regionalt plan. Maskinindustrien markerer sig ligeledes i forhold til eksport. 12 af virksomhederne har eksport til udlandet og havde i 21 en samlet eksportværdi på ca. 514 mio. kr. Det udgjorde hele 17,7 % af kommunens samlede eksportværdi dette år og er mere end fire gange gennemsnittet for branchen i regionen. Yderligere optog maskinvirksomhederne i 21 tre ud af kommunens seks patenter. Kortet på figur 8 viser lokaliseringen af maskinindustrien i Helsingør Kommune. HELSINGØR KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 7

8 Figur 8. Maskinindustrivirksomheder i Helsingør Kommune. 3.2 PLAST-, GLAS- OG BETONINDUSTRI Helsingør har 26 virksomheder, der beskæftiger sig med plast-, glas- og betonindustri Kommune har i forhold til regionens gennemsnit flere end syv gange så mange ansatte inden for plast-, glas- og betonindustri Plast-, glas- og betonindustrien bidrager med 8,5 % af kommunens samlede eksportværdi Branchekoden Plast-, glas- og betonindustri indbefatter forskellige former for fremstilling af ikke-metalliske produkter. Hovedgrupper er fremstilling af gummi- og plastprodukter, ikke-metalholdige mineralske produkter, byggematerialer af ler, porcelænsvarer og kemiske produkter, cement, kalk og gips, beton, slibemidler samt tilhugning, tilskæring og færdigbearbejdning af sten. I Helsingør Kommune findes 26 virksomheder med denne branchekode (21). Herunder bl.a. Coloplast A/S, Trelleborg Sealing Solutions Helsingor A/S og Carmo A/S. I 21 havde branchen 971 ansatte, hvilket svarer til 4,4 % af kommunens samlede antal arbejdspladser og lidt mere end 7 gange så mange som det regionale gennemsnit for branchen. I 29 havde virksomhederne en samlet omsætning på ca. 3 mio. kr. Det udgjorde samme år 2,3 % af kommunens samlede omsætning og var omkring dobbelt så meget som gennemsnittet for branchen på regionalt niveau. HELSINGØR KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 8

9 1 af virksomhederne har eksport til udlandet, og i 21 havde disse virksomheder en samlet eksportværdi på ca. 25 mio. kr. svarende til ca. 8,5 % af kommunens samlede eksportværdi samme år. Samtidig var det mere end fire gange så meget som det regionale gennemsnit for branchen. På figur 9 vises, hvor plast-, glas- og betonvirksomhederne er lokaliseret i kommunen. Figur 9. Plast-, glas- og betonindustriens lokalisering i Helsingør. 3.3 TEKSTIL- OG LÆDERINDUSTRI Helsingør Kommune har 24 virksomheder i tekstil- og læderindustrien Branchens omsætning på ca. 9 mio. kr. er 7 gange højere end det regionale gennemsnit Tekstilvirksomhedernes eksportværdi er 26 gange højere end gennemsnittet for regionen Denne branchekode omfatter forskellige aktiviteter i forbindelse med forarbejdning og produktion af tekstiler, beklædning og læderprodukter. Herunder indgår forbehandling og spinding af tekstilfibre, vævning af tekstiler, efterbehandling af tekstiler, fremstilling af andre tekstiler, beklædningsartikler, varer af pelsskind, strikkede og hæklede beklædningsartikler samt garvning, beredning og fremstilling af tasker, kufferter, sadelmagervarer, pelsskin og fodtøj. I Helsingør findes 24 virksomheder med denne branchekode (21). Herunder Green-Tex A/S, Kalechesmeden Helsingør ApS og Lindskov og Co. Tekstilvirksomhederne i kommunen havde i 21 i alt 44 ansatte. Det var HELSINGØR KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 9

10 samme år blot % af kommunens samlede antal ansatte, men i forhold til regionens gennemsnit er det dobbelt så mange. Samme mønster viser sig, når det gælder omsætning. Tekstilbranchen havde i 29 en samlet omsætning på ca. 9 mio. kr., hvilket var,7 % af kommunens samlede omsætning. I forhold til det regionale gennemsnit for branchen, er denne omsætning 7 gange så høj. Fire af tekstilvirksomhederne har eksport til udlandet, og i 21 havde disse en samlet eksportværdi på mere end 56 mio. kr. Det svarede til ca. 2 % af kommunens samlede eksportværdi samme år og er mere end 26 gange gennemsnittet for branchen på regionalt plan. Figur 1 viser tekstil- og lædervirksomhederne i Helsingør Kommune. Figur 1. Virksomheder i tekstil- og læderindustrien i Helsingør Kommune. 3.4 FREMSTILLING AF ELEKTRISK UDSTYR Helsingør Kommune rummer 186 beskæftigede i fremstilling af elektrisk udstyr Virksomhedernes samlede omsætning er mere end 6 gange højere end regionens gennemsnit 3,8 % af kommunens eksportværdi kan føres tilbage til elektronikfremstilling HELSINGØR KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 1

11 Branchekoden Fremstilling af elektrisk udstyr indbefatter fremstilling af produkter, der genererer, distribuerer og bruger elektrisk strøm. Disse produkter er af typerne elektriske motorer, generatorer, transformere og elektriske fordelings- og kontroltavler, batterier og akkumulatorer, ledninger, kabler og tilbehør hertil, belysningsartikler, husholdningsapparater samt andet elektrisk udstyr. I Helsingør Kommune findes otte virksomheder med denne branchekode herunder bl.a. A/S Løgstrup Steel, Stanfo A/S og Dansk Tavle Teknik A/S. I 21 havde branchen 186 ansatte, hvilket svarer til,8 % af kommunens samlede arbejdspladser, dog fire gange flere end gennemsnittet for branchen i regionen. I 29 havde branchen en samlet omsætning på ca. 264 mio. kr. Det udgjorde 2, % af kommunens samlede omsætning og var mere end seks gange det regionale gennemsnit for branchen. Fire af branchens virksomheder har eksport til udlandet og havde i 21 tilsammen en eksportværdi på ca. 11 mio. kr. eller 3,8 % af kommunens samlede eksportværdi samme år. Denne eksportværdi var næsten ni gange højere end gennemsnittet for branchen på regionalt niveau. Figur 11 illustrerer lokaliseringen af virksomheder, der fremstiller elektrisk udstyr. Figur 11. Virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling af elektrisk udstyr. HELSINGØR KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 11

12 4 KONKLUSION: HELSINGØRS ERHVERVSDEMOGRAFISKE STYRKER Helsingør Kommune har et mangfoldigt erhvervsliv med mange små og mellemstore samt få store virksomheder Næsten 37 % af kommunens arbejdspladser findes i den offentlige sektor Næsten 44 % af kommunens samlede omsætning kommer fra handelsbranchen Helsingør Kommune er tydeligt specialiseret inden for branchekoderne Plast-, glas- og betonindustri, Maskinindustri, Tekstil- og læderindustri og Fremstilling af elektrisk udstyr I Helsingør Kommunes erhvervsstrategi fokuseres på, at kommunen har et stærkt kultur- og handelsliv, og at turisme og kreativitet skal ses som kommunale vækstmotorer. Analysen af kommunens erhvervsdemografi viser da også, at branchekoden Handel uden sammenligning er den største branche i kommunen. Således er 15 % af kommunens virksomheder registreret som handelsvirksomheder, 17 % af kommunens arbejdspladser findes i denne branche, og handelsbranchen står for næsten 44 % af kommunens samlede omsætning. Yderligere findes der i kommunen mange virksomheder og arbejdspladser inden for brancherne Kultur og fritid og Hoteller og restauranter. Analysen viser ydermere, at kommunen har stærke regionale specialiseringer inden for brancherne Maskinindustri, Plast-, glas- og betonindustri, Tekstil- og læderindustri samt Fremstilling af elektrisk udstyr. Kommunen har mere end dobbelt så mange ansatte i maskinindustrien som det regionale gennemsnit for branchen. Og de 19 virksomheder, der er lokaliseret i kommunen, bidrager med næsten 18 % af kommunens samlede eksportværdi, hvilket er mere end fire gange så meget som det regionale gennemsnit. I plast-, glas- og betonindustrien findes 26 virksomheder i Helsingør Kommune. Disse virksomheder har mere end syv gange så mange ansatte som det regionale gennemsnit for branchen. Desuden omsætter virksomhederne inden for denne branchekode for mere end dobbelt så meget og eksporterer for mere end fire gange så meget som det regionale gennemsnit. Kommunen har også en regional styrke i tekstil- og læderindustrien. Det ses blandt andet, at kommunens tekstilog lædervirksomheder omsætter for 7 gange så meget som virksomheder inden for denne branchekode gør gennemsnitligt i Region Hovedstaden. Det ses også, at virksomhederne deres eksportværdi er mere end 26 gange højere. Det er således fornuftigt, at kommunen satser på kreative industrier i sit erhvervsstrategiske arbejde. Afslutningsvis viser analysen, at selvom mindre end 1 % af kommunens arbejdspladser findes inden for branchekoden Fremstilling af elektrisk udstyr, så svarer det til, at de har fire gange så mange arbejdspladser end det regionale gennemsnit for branchen. Herudover er denne branche også stærk økonomisk set der omsættes for seks gange mere og eksporteres for ni gange mere i Helsingørs fremstillingsvirksomheder af eklektisk udstyr end det regionale gennemsnit for branchen. På baggrund af denne analyse kan det således konkluderes, at Helsingør Kommune gør ret i at satse på handel, kreative erhverv og turisme i sit erhvervsstrategiske arbejde, da disse brancher er vigtige i forhold den kommunale beskæftigelse og omsætning, og at tekstil- og læderindustrien specifikt er en regional styrke for Helsingør Kommune. Det ses dog også, at kommunen har regionale styrkepositioner inden for branchekoderne HELSINGØR KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 12

13 Plast-, glas- og betonindustri, Maskinindustri og Fremstilling af elektrisk udstyr, og det må derfor anbefales, at der yderligere fokuseres på disse brancher i kommunens fremtidige erhvervsstrategi og -service. HELSINGØR KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 13

14 5 SLUTNOTER i De 33 hovedbrancher er baseret på 4-cifrede NACE-koder. Det betyder, at branchekategorierne er forholdsvist brede, og at de dermed kan dække over meget forskellige produktionsmåder og produkttyper. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at nogle virksomheder, man i daglig tale vil placere i én branche, kan være placeret i en anden branchekategori i det statistiske data. Branchekoderne dækker over følgende brancher: Branchekodeintervaller (DB7) Branche Landbrug, skov & fiskeri Råstofindvinding Føde-, drikke- & tobaksvarer Tekstil- & læderindustri Træ- & papirindustri mv Olieraffinaderier mv Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas- & betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel & anden industri mv Energiforsyning Vandforsyning & renovation Bygge & anlæg Handel (inkl. detail) Transport Hoteller & restauranter Forlag, tv & radio Telekommunikation It- & informationstjenester Finansiering & forsikring Ejendomshandel mv Rådgivning mv Forskning & udvikling Reklame & erhvervsservice Operationel service mv Off. & sociale institutioner Kultur, fritid, mv Uoplyst aktivitet ii Som tidligere nævnt er antal ansatte opgjort som antallet af ansatte ud over virksomhedsejerne. Enkeltmandsvirksomheder er således registreret med ansatte. HELSINGØR KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 14