Tættere på. TAT tager endnu et skridt mod øget digitalisering... Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tættere på. TAT tager endnu et skridt mod øget digitalisering... Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd"

Transkript

1 Tættere på TAT tager endnu et skridt mod øget digitalisering... Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd TAT en Nr årgang marts 2005

2 Indhold Når man har brikker at flytte rundt med... Det store omstruktureringsspil i stat, amt og kommuner er i fuld gang! Der er ikke nok fokus på at medarbejderne risikerer at komme i klemme i strukturreformen. 4 Det grænseløse arbejde 6 Vi er tilgængelige«i alle døgnets 24 timer. Nye ledelsesformer på jobbet kræver mere af os. Vi skal være fleksible, og vi skal elske vores arbejde! Passiv rygning koster liv 18 Vi ved godt at røg er en stille dræber. I denne artikel beskriver Klaus Fremm hvordan Danmark er bagud med en formaliseret rygepolitik. En politik der kræver 100% ledelsesopbakning for at kunne lykkes. Bevar ro og orden! 25 I anledning af 60-året for Danmarks befrielse 4. maj 1945 skriver Gunner Hansen, der tidligere var medlem af foreningens hovedbestyrelse og formand for Seniorgruppen i TAT, om nogle af sine oplevelser under besættelsen. Ferie i Frankrig 28 TAT har som en forsøgsordning lejet to feriehuse i ferieparken Douce Quiétude ved St. Raphaël, som vi udlejer til medlemmerne til en favorabel pris. Læs mere om tilbuddet inde i bladet. Læs mere om TAT en DK ISSN Når man har brikker at flytte med 4 Det grænseløse arbejde 6 Foreningsmeddelelser et»mislydenes«år 12 CO II Bank 15 Forsikringsdækning ved kritisk sygdom 16 Læsehjørnet 20 Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Niels Hemmingsens Gade DK 1153 København K Telf.: Fax: web: Næste nummer udkommer juni 2005 Forsidefoto: TargAd Webnyt 31

3 Leder Endnu et skridt Af Lars B. Eriksen, Formand Vores forening har igennem det sidste år gennemgået en bemærkelsesværdig forandring og fornyelse hen imod en større brug af digitale værktøjer. Vi kan konstatere at interessen for hjemmesiden er blevet markant større og at mange tager sig tid til at stemme i vores internet-afstemninger. Det har jeg orienteret om ved flere lejligheder og det er derfor med særlig glæde, at jeg nu kan annoncere at TAT tager endnu et skridt på vores tillidsmandsmøde d april på Sørup Herregaard. Som en af de første fagforeninger herhjemme vil TAT nu give sine medlemmer mulighed for at drøfte både faglige og foreningsmæssige problemstillinger via et særligt forum på foreningens hjemmeside. Igennem de sidste måneder har hovedbestyrelsen brugt dette forum til at drøfte foreningens virke, og det har blandt andet har haft den effekt, at vi sparer både besvær og porto til papirudsendelser til HB. Men det giver meget mere end det. Det er i virkeligheden en hel ny måde at kommunikere på, en ny form for dialog, der giver større interaktion i hovedbestyrelsen mellem vores ordinære møder og en måde at få flere informationer tilgængelige for flere personer i foreningen. De nye fora der etableres bliver også oprettet med henblik på, at hver lokalafdeling kan få deres eget afgrænsede forum, hvor man kan diskutere arbejdspladsrelaterede emner. Disse fora vil kun være tilgængelige for dem, der arbejder på pågældende arbejdsplads så ingen uvedkommende får adgang til informationerne. Derudover vil der være nogle større diskussionsfora hvor alle medlemmer af TAT kan diskutere løs på tværs af faglighed og på tværs af arbejdspladser, styrelser og institutioner. Min forhåbning er at dette kan være en løftestang til større medlemsdemokrati, flere input fra medlemmerne og større medlemsindflydelse. Jeg håber derfor at medlemmerne vil tage godt imod dette nye tilbud og vil bruge det til at få mere ud af deres medlemskab af TAT. Velkommen til de nye fora fra d. 19. april 2005! TAT s elektroniske diskussionsfora bliver åbnet for medlemmerne den 19. april Velkommen på 3

4 Når man har brikker at flytte rundt med... Når en styrelse træffer beslutninger og lader hånt om centralt indgåede aftaler kommer medarbejderne til kort og bliver Sorte Per. De kommer nemlig selv til at betale for styrelsens beslutninger! Det store omstruktureringsspil i stat, amt og kommuner er i fuld gang! Og når man har sat et så stort spil i gang, bliver alle kendte regler ofte sat under pres. Brikkerne (læs: medarbejderne) bliver flyttet efter forgodtbefindende og pludselig ved ingen, hvad der er rigtigt eller forkert, hverken i styrelserne eller i de faglige organisationerne. Det følgende er en lille historie fra det virkelige liv: I Arbejdstilsynet er reglerne vedr. flyttegodtgørelse, kontorholdsgodtgørelse og kørselsgodtgørelse sat under hårdt pres. Og netop på grund af en historisk omstrukturering flettes det hele ind i hinanden, og kun få - måske ingen - kan overskue konsekvenserne. Arbejdstilsynets omstrukturering, som er i fuld gang, består i, at det nuværende kredssystem omdannes til et centersystem. 14 kredse omdannes til 4 tilsynscentre hvorfra al kontakt til virksomheder og borgere skal udgå. De 3 af 4 centre er besluttet placeret i København (Østerbro), Ringsted og Kolding. Placeringen af det 4. center for Midt/ Nordjylland er endnu ikke fastlagt. Medarbejderne i de 3 førstnævnte centre har alle modtaget breve, hvori Arbejdstilsynet først har varslet og siden be- kræftet, at tjenestestedet er ændret til en ny adresse. For langt de fleste medarbejdere betyder det, at der nu bliver væsentlig længere afstand mellem hjem og tjenestested. Men da det jo slet ikke er meningen, at de tilsynsførende medarbejdere skal komme på centeret hver dag - man skal nemlig føre tilsyn i det geografiske område, hvor man har sin bopæl - så har Arbejdstilsynets personalekontor udtalt, at medarbejderne slet ikke er omfattet af cirkulæret om flyttegodtgørelse, fordi Arbejdstilsynet ikke ønsker, at man flytter nærmere centrene. Den enkelte medarbejder skal altså selv betale transporten til tjenestestedet, når der er indkaldt til møder x-antal gange om ugen. Paradokset i Arbejdstilsynets melding er, at man bl.a. henviser til, at alle er blevet tilbudt en distancearbejdsplads. En sådan distancearbejdsplads har dog hele tiden været udmeldt som værende en frivillig sag. Og her ligger det næste store uafklarede diskussionsemne - kontorholdsgodtgørelse. I centrene er der slet ikke plads til, at alle kan være der på én gang. Arbejdstilsynet har klart meldt ud, at man ikke vil binde pengene i»mursten«. Konsekvensen heraf vil efter medarbejdernes opfattelse være, at systemet bryder sammen, hvis alle vælger distancearbejdspladserne fra. Medarbejderne er af den opfattelse, at det vil være rimeligt om Arbejdstilsynet betaler for husleje, el og varme hos de tilsynsførende, når man skynder sig at spare på»mursten«i centrene. Man lejer sig jo rent faktisk ind hos den enkelte medarbejder - men vil bare ikke betale for det. Men uanset hvilken holdning medarbejderne har til emnet, så har Arbejdstilsynet tolket reglerne omkring kontorholdsgodtgørelse sådan, at medarbejderne ikke er omfattet af cirkulæret. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så fastslår Arbejdstilsynet, at medarbejderne hverken er omfattet af cirkulæret om kontorholdsgodtgørelse eller reglerne om flyttegodtgørelse. Et af vore medlemmer er et godt eksempel. Han har i dag 8 km til sit tjenestested og i tid ca. 7 minutters kørsel. I fremtiden vil han få ca. 100 km og 1 times kørsel (udenfor myldretiden) til det ny tjenestested. I TAT er vi klart af den opfattelse, at vores medlem er omfattet af reglerne for flyttegodtgørelse, hvis han beslutter sig for at flytte sin bopæl væsentligt nærmere sit ny tjenestested. 4

5 Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard Foto: Arkiv I de lokale forhandlinger har Arbejdstilsynet klart afvist, at dette skulle være tilfældet og har dermed valgt en strategi, hvorefter man ser stort på alle de nu gældende aftaler. Når dette så er sagt, så må vi konstatere, at indholdet og formuleringerne i de nævnte cirkulærer heller ikke egner sig til at blive brugt, når systemerne omstruktureres i den skala, som det nu sker. Og netop derfor har vi forsøgt at få indarbejdet ændringer i forbindelse med aftaleforhandlinger, der finder sted netop nu, men vi har desværre ikke opnået lydhørhed for vore synspunkter i CO II. Vågn nu op inden det er for sent! 5

6 Det grænseløse arbejde hvem ejer egentlig Når arbejde og fritid smelter sammen stilles der krav til den enkelte medarbejder om at sætte grænser. Men flere og flere har svært ved at finde balancen. Nogen steder i verden er det en dyd ikke at arbejde, det er»fint,«hvis man kan leve uden at bestille noget. Men sådan er det ikke i Danmark, vi er et af de mest arbejdsomme folk i verden. Sådan skriver Lisbeth Lyngse i bladet Teknologidebat, og hun har jo ret i, at vi i høj grad definerer os selv i forhold til vores arbejde. Hvis man er til selskab, er noget af det første, man spørger sin borddame/herre om ofte: Hvad laver du? Og det er ikke mange der er stolte over at svare: Ingenting. Globaliseringens følger Både den teknologiske udvikling og globaliseringen stiller øgede krav til os om at være fleksible. Grænsen mellem arbejdstid og fritid er blevet flydende. Vi har efterhånden alle , mobiltelefon etc. som gør, at vi er»tilgængelige«i alle døgnets 24 timer. Nye ledelsesformer på jobbet kræver ligeledes mere af os. Vi skal være fleksible, og vi skal elske vores arbejde! Det gør vi også især hvis vi har intellektuelt og kreativt arbejde. Så er det næsten umuligt for os at holde op. Men det har sine omkostninger»både den teknologiske udvikling og globaliseringen stiller øgede krav til os om at være fleksible.«hvis vi ikke formår det, bliver vi taberne i det store globale spil om arbejdspladser og ressourcer, f.eks. har organisationen Handel, Transport og Service vurderet, at danske arbejdspladser uden større problemer kan flyttes til lavtlønsområder som Østeuropa eller Asien. Nye arbejdsredskaber som computere, og mobiltelefoner har ført til helt nye former for organisering af arbejdet og til ændringer i ledelsesformerne. Heller ikke privatlivet går ram forbi, og for mange er det blevet vanskeligt at skelne mellem arbejdsliv og privatliv. Det kan selvfølgelig være godt for dem, der har et interessant arbejde, men når en flydende arbejdstid kombineres med managementteorier, der arbejder med kompetenceregnskaber og evalueringsprocedurer, så sker der altså noget med vores selvforståelse. Når alt bliver evalueret, så skyldes det ikke mindst, at man har mistillid til andre, og moderne ledelse lægger evalueringen ind i den enkelte som en form for selvkontrol. Nogen steder er det et problem, at medarbejdersamtaler er blevet en kontrolform, for det handler jo bl.a. om, at du skal vise, at du elsker dit arbejde. Svært at sige nej Det er både godt og ondt, at de nye ledelsesformer interesserer sig for både personligheden, arbejds- og familielivet det man kalder det hele menneske. For fleksibiliteten kan vende sig mod en selv den dag, hvor virksomheden skal indskrænke. Så bliver det dem, der har vist svaghed, der ryger ud først dem der fortalte personalechefen om personlige problemer, eller som har indrømmet, at de har svært ved at følge med. Der snakkes om medarbejdernes privatliv, for i dag interesserer ledelsen sig for de ansattes personlige forestillinger om deres fremtid, visioner og behov for videreuddannelse. Det lyder selvfølgelig godt, men det betyder også, at der bliver lagt en form for udviklingsrammer for den enkelte, der gør det svært at sige: Nej, nu vil jeg ikke være med mere. 6

7 vores tid? Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen Fleksibiliteten giver muligheder for de mange, der arbejder på mærkelige måder med mange forskellige jobs, men folk, der er bundet i en arbejdspladskultur, hvor alle skal fremlægge en form for beskrivelse af, hvor meget de forsker eller hvor mange kurser, der har været på eller hvor meget de har udviklet sig, de kan ikke sige nej. Deres mantra hedder: Synliggøre og dokumentere, og hvis du ikke er beredvillig ved f.eks. en medarbejdersamtale, så er du et dårligt kort. Teknologiens betydning Der er nogen der mener, at hippitidens visioner om, at arbejde og fritid kan komme til at hænge sammen, er ved at blive en realitet. Vi skal bare sørge for, at det er os, der styrer teknologien og ikke omvendt. Som det siges: Teknologien sover aldrig. Der er 24 timers transport, 24 timers computer, ja, 24 timers alt muligt. Vi kan jo ikke køre i samme gear som maskinerne, vi skal både spise, sove og elske. Modsætningen mellem det døde arbejde teknologien og det levende arbejde kroppen er der til stadighed, men uanset om vi kan følge med maskinerne og den nye teknologi eller ej, så er der tilsyneladende en ting, der er fuldstændig umulig: At få os til at arbejde mindre. (fortsættes på side 8) Foto: Modelfoto 7

8 Det grænseløse arbejde hvem ejer egentlig (fortsat fra side 7) Alle med højere uddannelser, alle som arbejder med kunst, design og videnskab, holder aldrig fri, og så er spørgsmålet, om mennesket faktisk er så nysgerrigt, at det vil have det sådan? Ingeniørforeningens undersøgelse I 2002 fik Ingeniørforeningen i Danmark lavet en undersøgelse med titlen»ingeniører mellem arbejdsliv, familieliv og stress.«ingeniørernes hverdag var ofte præget af, at grænsen mellem arbejde og fritid flød sammen som oftest på familielivets bekostning.»vi har med andre ord ikke lært at bruge teknologien på en fornuftig måde«undersøgelsen koblede fire ting: Hvordan var arbejdet organiseret? Hvilken arbejdsdeling havde ingeniørerne hjemme? Hvilke muligheder havde de for at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen? Og så skulle de svare på, om de følte sig stressede. Undersøgelsen viste, at mange deadlines ikke nødvendigvis er stressende, men at mange afbrydelser stresser meget. s, telefoner og storrum, hvor man sidder mange sammen og hele tiden bliver afbrudt, var medvirkende til forøget stress. Hovedkonklusionen i undersøgelsen var dog, at dem der bar hovedansvaret for den praktiske omsorg i familien, også er de mest stressede og det var kvinderne. Det nye ved undersøgelsen var, at det, at skulle få arbejds- og familieliv til at hænge sammen, faktisk er en stressfaktor, og på de arbejdspladser, hvor man arbejdede med familievenlighed, var folk mindre stressede. Lær at sætte grænser Når mennesker stadig bliver stressede af manglende sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, skyldes det blandt andet, at vi ikke har lært at sætte grænser og sige: Nu er mit arbejde slut, nu begynder fritiden. Det hænger jo sammen med, at meget arbejde bliver sjovere, når man har fleksible arbejdsvilkår, og selv tager ansvaret for det. I forhold til det fleksible arbejde har der været 3 bølger i diskussionen. I 1980 erne var fleksibilitet løsningen, når der taltes om arbejdsliv og familieliv. Man fokuserede meget på både de faglærtes og de ufaglærtes problemer som var, at de var bundet både plads- og tidsmæssigt. Det»... hippitidens visioner om, at arbejde og fritid kan komme til at hænge sammen, er ved at blive en realitet...«gjorde det svært at få arbejdsog familielivet til at hænge sammen, så det drejede sig om at få så meget fleksibilitet som muligt. I 1990 erne sagde man, at fleksibilitet ikke bare var lykken for mange af dem, der havde de mest fleksible arbejdsvilkår, arbejdede mange flere timer om ugen, og derfor havde problemer med familie- og arbejdslivet. Nu er vi i en epoke, hvor det gælder om at lære at administrere fleksibiliteten. Unge mennesker er mere vant til fleksibilitet og vant til at administrere, at man selv sætter grænser og disponerer sin tid mellem arbejde og fritid. Det er de ikke helt unge, der mest er vant til at disponere deres tid på arbejdet, men vi skal vænne os til at sige, at nu er arbejdet slut, og nu overtager fritiden. Man skal tænke over, hvad man vil med sit liv udenfor arbejdet. Det er svært at standse Når der tales om det grænseløse arbejde, er det på både godt og ondt afhængig af, hvad man laver. Det kan være en fordel, hvis man kan ordne private ting på tidspunkter, hvor andre er på arbejde. Men hvis man ikke har nogen fast arbejdstid, i hvert fald ikke i realiteten, så bruger nogen de- 8

9 vores tid? res fritid på at nå det, de synes de skal nå, eller som andre synes de skal nå. Et grelt eksempel var et forsikringsselskab, hvor de havde fast arbejdstid og stempel-ur. Nogen stemplede ud og gik så tilbage og arbejdede videre gratis, så det så ud som om, de kunne klare deres arbejde på de timer, de var registreret til at have arbejdet. En undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød af itbranchen viste, at 80% af de adspurgte selv gerne ville arbejde 45 timer om ugen. Det var ikke et direkte pres fra arbejdsgiverne, men måske et indirekte. I Udenrigsministeriet under EUformandskabet var det normen i de kontorer, der havde direkte med formandskabet at gøre, at hvis man gik før halv otte om aftenen, så blev der set lidt skævt til det. Lær at stresse af Mange af os kan også arbejde hjemme på grund af teknologien. Vi har vores computere og mobiltelefoner, så det er nemt at liste sig ind til computeren om aftenen. Og det er præcis det, der har medført en lang række stresstilfælde, fordi folk er bange for, at der kommer en mail, de skal svare på. De arbejder til kl. ti og tolv om aftenen, og så kan de ikke forstå, at de ikke kan sove. Vi har med andre ord ikke lært at bruge teknologien på en fornuftig måde. Det grænseløse arbejde har også den bivirkning, at det går ud over vore tid til rekreation. Selv folk, der holder ferie, tænder deres computere, og på den måde bliver ferien ingen rigtig ferie. Det er den type mennesker, der dukker op på stressklinikkerne, og det er meget sært at få dem talt fra at arbejde i ferierne. Men det er ikke kun den flydende grænse mellem arbejde og fritid, der er den store stressfaktor. Dårlige ledere og dårlige sociale kontakter er det også. Det er en væsentlig afstressende faktor, at man kan sidde sammen og have det sjovt i kaffepausen, og et socialt netværk på arbejdspladsen, der måske kan bruges i fritiden, er af uvurderlig betydning. Foto: Modelfoto 9

10 Foreningsmeddelelser Tillidsrepræsentantkorpset Med udgangen af december måned 2005 er TAT s lokalafdeling i Erhvervs- og Boligstyrelsen nedlagt. Fuldmægtig Tom Loesch, Økonomi- og Erhvervsministeriets departement, der er tillidsrepræsentant for departementets lokalafdeling, fungerer med virkning fra den 1. januar 2005 tillige som tillidsrepræsentant for de medlemmer, der er ansat i Økonomi- og Erhvervsministeriets KoncernIT og er placeret i Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Efter anmodning fra foreningens medlemmer i Miljøministeriets Center for Koncernforvaltning har TAT i brev af 28. januar 2005 over for Danske Skov- og Landskabsingeniører bekræftet, at skovfoged Kim Schou Larsen med skovfoged Christopher Butterschøn fungerer som tillidsrepræsentant for TAT s medlemmer sammesteds. De pågældende repræsenterer endvidere Danske Skov- og Landskabsingeniører og Kort- og Landmålerteknikernes Forening. To nye gode tilbud til medlemmerne Igennem længere tid har vi i TAT og CO II arbejdet med et par nye tilbud til medlemmerne. Statstjenestemændenes Centralorganisation II har etableret de overordnede rammer for en helbredsforsikring i PFA Pension og et MasterCard i Lån & Spar Bank. CO II Helbredssikring Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd har inden for en ramme, som er forhandlet mellem Statstjenestemændenes Centralorganisation II og PFA Pension indgået en aftale om CO II Helbredssikring på fordelagtige vilkår. Med en CO II Helbredssikring får du mulighed for hurtig behandling og helbredelse via bl.a. privathospitaler/-klinikker og speciallæger, hvis du skulle blive ramt af sygdom. Formålet med CO II Helbredssikring er at gøre din sygdomsperiode så kort som mulig. Foto: Arkiv Forsikringen tilbydes til en fordelagtig pris. I 2005 og 2006 udgør prisen kun 63 kr. pr. måned. I 2007 bliver prisen fastsat ud fra alderssammensætningen af de personer, der har tilmeldt sig ordningen og størrelse af udbetalinger til behandling. Særligt informationsmateriale om denne ordning er udsendt til medlemmerne sammen med Årsopgørelsen over indbetalt kontingent og gruppelivspræmie i kalenderåret Se også artiklen om CO II Helbredsordning andetsteds i bladet. MasterCard i CO II Banken I et samarbejde mellem Stats- 10

11 Meddelelser fra Sekretariatet tjenestemændenes Centralorganisation II og Lån & Spar Bank A/S er der etableret et tilbud til medlemmerne af Danmarks Kordegneforening, Foreningen af Præliminære Organister, Trafikforbundet, Handelsskolernes Lærerforening og Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd om et gratis Master- Card med kredit på kr. i CO II Bank. Som medlem af TAT har du mulighed for at få rabat på en række af dine bankforretninger. Gratis MasterCard med kredit på kr. Til forskel for VISA/ Dankortet er et MasterCard et rigtigt kreditkort. Det betyder, at du har mulighed for at få op til 42 dages gratis kredittid. Kortet kan bruge i det meste af verden, både til at betale med i forretninger og til at hæve kontanter i pengeautomater. Se artiklen om CO II Banks tilbud til TAT s medlemmer andetsteds i bladet. Årsopgørelsen for 2004 Når dette læses vil alle medlemmer have modtaget skriftlig information om størrelsen af det kontingent, der er betalt til foreningen i Årsopgørelsen indeholder tillige oplysning om størrelsen af det kontingent, som du måtte have indbetalt i lokalafdelingskontingent. Udover kontingent til TAT og lokalafdeling indeholder Årsopgørelsen også oplysning om betalt præmie til den frivillige gruppelivsforsikring. Være opmærksom på, at forsikringspræmien ikke er fradragsberettiget på selvangivelsen. Foto: Arkiv Nye afstemninger hver måned på Giv din mening til kende 11

12 Formanden skriver Et»mislydenes«år? 2004 fik på alle måder en trist og dramatisk afslutning med jordskælvs- og flodbølgekatastrofen 2. juledag. Katastrofen i Asien ramte os alle dybt, og vi føler med de mange tusinde, der har mistet alt. Familier blev revet fra hinanden, og deres liv og hverdag med arbejde og skole blev med et slag ødelagt eller i bedste fald sat mange år tilbage. En sådan oplevelse fortæller bare, hvor små og skrøbelige vi er, og hvor store kræfter og energi naturen besidder. Midt i dette kaos var det dejligt at opleve, at vi trods alt i 2005 er i stand til at vise hjælpsomhed og solidaritet, hvilket gav sig udslag i et stort hjælpeprogram og massive økonomiske bidrag til de uheldsramte områder i Asien. Det tankevækkende ved situationen var, at de voldsomme begivenheder i Asien for en stund fjernede opmærksomheden fra de mange andre områder i verden, der ligeledes skriger på hjælp og menneskelighed. Globalisering raser over landet, hvor der flyttes opgaver til lande med lavere lønomkostninger og mindre tyngende krav til erhvervslivet. Slagteriarbejderne mærker for alvor virkningen af dette fænomen. De statistiske beregninger siger, at der er balance mellem udflytning og udvikling af nye job, men hvor længe? Foto: Arkiv I Finland, hvor man fra statens side har postet milliarder af finmark og euro i uddannelse, forskning og andre innovative ideer, ser man desværre en fortsat kraftig negativ vækst i beskæftigelsen. Det man ville opnå ved at satse på uddannelse og udvikling, har ikke skabt balance mellem udflytning af jobs til»omkostningsbillige lande«og de nye job, der burde opstå i Finland. Udover at miste arbejdspladser, sker der også en regional skævvridning mellem de enkelte egne af Finland. Yderområderne bliver hårdere og hårdere ramt, idet udflytningen af arbejdspladserne medfører, at de ressourcestærke dele af befolkningen gøres til nomader og forlader områderne, på rejse efter arbejde. Herved har vi igangsat en negativ spiral, der er meget vanskelig at få stoppet. Herhjemme bliver det spændende at se, om vi formår at holde balance mellem udflytning og ny skabelse af arbejdspladser. Den stadig voksende liberalisering og privatisering af opgaver vil forøge presset på arbejdspladserne såvel private som offentlige. Udenlandske virksomheder vil ikke bare være aktive udenfor vores landegrænser, men vil også blive mulige aktører på en stadig større del af vores arbejdsmarked fx hjemmehjælp, rengøring, myndighedsopgaver, administration. Det er derfor vigtigt, at vi får rettet fokus på de værktøjer, der skal sikre en sund udvikling. Uddannelse er derfor blevet vigtig på alle niveauer, således at vi bliver i stand til at modernisere vores arbejdsmarked. Udvikling og 12

13 Af Lars B. Eriksen, Formand plads til nye tanker og ideer er ligeledes en af vejene til at fastholde og skabe arbejdspladser. At det ikke er let, og at der ikke findes nogen nem mikstur, beskriver situationen i Finland med al tydelighed. Uddannelse løser derfor ikke alle problemer i forbindelse med følgerne af globaliseringen; der er også behov for nogle politiske initiativer, hvor rammerne for fremtidens arbejdsmarked og arbejdsliv defineres. Kampen for at fastholde vores velfærd er kun lige startet, og det er vigtigt, at vi får oprustet alle dele af vores samfund, således at vi sammen fastholder en god ramme for vores liv. I forsøget på at fastholde vores velfærd står fagbevægelsen overfor nogle meget vigtige år, hvor der skal ske en modernisering og skærpet fokus på medlemmerne og deres særlige behov. Vi skal til at trække i samme retning, og ikke fortabe os i at se tingene gennem en minimalistisk tankemodel. Der er brug for at se bredt og i helheder frem for i små fragmenter. Aftaleforhandlingerne for de kommende år er i gang. De første møder har været afholdt, hvor teknikergrupperne er nedsat fx omkring arbejdstid, samarbejdsreglerne, pension etc.. På det kommunale område har vi set de første fingerpeg i hvilken retning forhandlingerne vil gå. De første delforlig er indgået, hvor det bl.a. har været mere i løn og en styrkelse af Ny Løn som et decentralt aflønningssystem. Folketingsvalget har sat en midlertidig stopper for aftaleforhandlingerne, og vi må afvente, at befolkningen har stemt, og der bliver dannet en ny regering. Det bliver spændende at se, hvilket resultat vi kommer i mål med, og hvor lang en aftaleperiode vi får. Aftaleperioden er meget interessant i forhold til de store forandringer, vi kommer til at mærke ved de mange flytninger af opgaver og medarbejdere fra kommunalt /amtskommunalt regi til stat og regioner. De to områder har meget store forskelle i såvel løn som ansættelsesmæssige sammenhænge. Disse forskelle skal ikke forringe vores vilkår tværtimod - vi ønsker ikke den laveste fællesnævner. Arbejdspladserne ændres og tanken er, at der skal være mere og mere fleksibilitet til stede. Virtuelle arbejdspladser uden bord og stole bliver snart hverdag, hvor man tvinges til hjemmearbejdspladser og hvor flytning sker over store geografiske afstande uden kompensation af nogen form. Situationen er helt grotesk i Arbejdstilsynet. Medarbejdere flyttes som følge af strukturelle tilpasninger til andre regionale afdelinger. De skal fortsat arbejde i de»gamle«områder, og operere ud fra hjemmet og ikke ud fra nuværende arbejdsplads. Man forsøger at sno sig udenom flyttegodtgørelse, regler for distancearbejdspladser, kørselsgodtgørelse etc., ved at fortolke reglerne til ugunst for medarbejderne i et helt ukendt omfang. Tjenestemænd skal tåle utrolig meget, men her er der tale om et helt uholdbart fortolkningssystem. Bliver dette hverdagen, kan man frygte for, hvordan moderniseringen og tilpasningen i forbindelse med strukturreformen kommer til at påvirke arbejdsvilkårene for mange ansatte. Mange medlemmer har i disse tider gjort brug af vores samarbejde med FTF s socialrådgivere. Ordningen og en tæt koordinering mellem medlemmet og vores sekretariatet har vist sig utrolig givende og har medvirket til nogle gode ordninger for vores medlemmer. I bakspejlet er jeg utrolig glad for, at vi politisk valgte at tilslutte os og støtte FTF s initiativ med en»brugerfinansieret«socialrådgiverordning. Denne ordning er helt nødvendig i en verden, hvor sagerne kompliceres, og hvor økonomi fortrænger åbenlyse menneskelig behov. (fortsættes på side 14) 13

14 Formanden skriver... (fortsat fra side 13) Det sociale kapitel er ikke nogen naturlov! Af nye initiativer vil TAT s medlemmer fra 1. april kunne tegne en helbredsforsikring via PFA. En forsikring der giver behandlingsgaranti og dermed undgå lange ventetider på behandling. Prisen for denne ordning er yderst favorabel. Lån og Spar Bank har i samarbejde med CO II skabt»co II Bank«, hvor TAT s medlemmer har mulighed for at få et Master- Card på yderst fine vilkår. Såvel CO II Helbredssikring som CO II Bank og MasterCard er beskrevet nærmere i bladet og på vores hjemmeside. Jeg håber tilbudene falder i medlemmernes smag. Med virkning fra den 1. januar 2005 har TAT fået en række nye medlemmer i Fødevarestyrelsen og Fiskeridirektoratet. Foreningen af Funktionærer i Fiskerikontrollen, Rednings- og Havundersøgelsesskibene traf sidste år beslutning om at opløse sig selv, og efter en afstemning i medlemskredsen har en del af medlemmerne truffet beslutning om at blive medlemmer af Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd. Funktionærforeningen var en organisation i Statsansattes Kartel, og kartellet har med virkning fra den nævnte dato meddelt Personalestyrelsen, at aftale- og forhandlingsretten for 27 stillinger i Fødevarestyrelsen og 34 stillinger i Fiskeridirektoratet er overført til Statstjenestemændenes Centralorganisation II, der har videredelegeret medlemmerne til TAT. Vi har endvidere haft et møde i Politiforbundet med en række medlemmer, der som følge af oprettelsen af Familie og forbrugerministeriet er blevet flyttet fra Politiforbundets til TAT s forhandlingsområde. I ønskes alle hjertelig velkommen i TAT og håber, at I må få glæde af jeres medlemskab af foreningen. Mange faglige foreninger har tilbud om sommerhuse og ferielejligheder. TAT har ikke tidligere været aktiv på dette område, men vi har i år fundet et godt tilbud, hvor vi får mulighed for at tilbyde vores medlemmer ferie i et mobilhome (mulighed for 6 personer fordelt på 3 rum) og/ eller i en hytte (5 personer fordelt på 2 rum) i Sydfrankrig tæt på St. Tropez. Priserne ligger et godt stykke under de almindelige listepriser. Området og de praktiske forhold er beskrevet nærmere inde i bladet. Da det er noget helt nyt, har vi valgt at lease mobilhome og hytte. Herved er vi kun bundet til en periode, og vi vil til efteråret evaluere ordningen. Bliver det en succes, vil vi indgå i en mere langsigtet ordning, hvor vi samtidig vil vurdere omfanget af vores engagement i henhold til udbud og efterspørgsel. De nye tiltag giver foreningens medlemmer muligheder for at komme ned til det sydlige Frankrig. Her får man så mulighed for at et godt glas»ta(t)vel«i liggestolen på terrassen. Foto: Modelfoto 14

15 CO II Bank Et nyt samarbejde mellem CO II og Lån & Spar Bank betyder, at medlemmer af Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd nu kan får deres helt egen CO II Bank med rabatter på en række bankydelser. En fagforenings vigtigste opgave er at tjene medlemmernes interesser fagligt såvel som økonomisk. Det kan ske på mange forskellige måder. Senest har CO II indledt et samarbejde med Lån & Spar Bank, som betyder, at de enkelte foreninger under CO II har mulighed for at få en række kontante fordele til deres medlemmer. Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd har valgt at sige ja-tak til disse fordele i CO II Bank, som åbner den 1. april Gratis MasterCard I CO II Bank får alle medlemmer af TAT for eksempel tilbud om et gratis MasterCard med kredit på kr. Kreditkortet, som normalt koster 480 kr. om året, kan bruges i det meste af verden både som betalingsmiddel i forretninger og til at hæve kontanter i pengeautomater. Men, det er ifølge Gruppeleder Henriette Boldinger ikke de eneste fordele, der følger kortet.»når du bruger kortet, går der op til 42 dage, før pengene bliver trukket på kontoen, og den løbende kredit, du får, betaler du hverken renter eller gebyrer af«, forklarer hun. Tilbudet om gratis MasterCard gælder i øvrigt ikke alene medlemmerne, men også deres eventuelle ægtefæller/samlevere. Lån med rabat Medlemmerne af TAT kan også spare penge, når de skal låne. Henriette Boldinger fortæller, at CO II Bank giver 50 % rabat på den normale stiftelsesprovision i forbindelse med optagelse af et forbrugslån eller lån til ny bil. Og hun fortsætter:»der er også 50 % rabat på lånesagsgebyret for de boligejere eller andelsbolighavere, som ønsker at optage et af vores nye Prioritetslån.«Derudover kan medlemmerne også spare 1000 kr. i lånesagsgebyr, hvis de optager et realkreditlån hos BRFkredit via CO II Bank. En ener i bankverdenen Hvordan skiller Lån & Spar Bank eller CO II Bank sig ud på markedet? Henriette Boldinger fortæller, at Lån & Spar Bank er en ren privatkundebank og blandt andet derfor, er banken en oplagt samarbejdspartner for TAT, der i øvrigt også er aktionær i Lån & Spar Bank.»Det betyder populært sagt, at banken ikke behøver at varetage både købmandens og købmandens kunders interesser«, fortæller hun. I Lån & Spar Bank er det altså lønmodtagernes interesser, der er i centrum, nøjagtig som det også er det i TAT. Foto: Arkiv»Af samme grund har Lån & Spar Bank i dag fået opbygget en unik ekspertise i at rådgive private, og du kan altid være sikre på at få kompetent hjælp med privatøkonomiske emner som pension, investering og boligfinansiering«, fortæller hun. Samtidig har Lån & Spar Bank en ejerkreds, som har meldt klart ud, at den ikke er sat i verden for at skabe et kæmpe overskud til sine aktionærer. Man kan med andre ord altid være sikker på at finde Lån & Spar Bank blandt landets billigste banker og i CO II Bank får medlemmerne altså yderligere rabatter. Hvis du har spørgsmål til de nye muligheder, er du altid velkommen til at henvende dig til CO II Bank på telefon eller 15

16 HUSK mulighederne for forsikringsdækning Forenede Gruppeliv Alle statens medarbejdere er omfattet af gruppelivsaftale nr i Forenede Gruppeliv. Ordningen omfatter en dødsfaldsdækning på kr., en børnesum på kr. til hvert barn under 21 år, som gruppemedlemmet efterlader ved sin død samt en forsikringssum på kr. ved kritisk sygdom. Kritisk sygdom Foreningen har i flere tilfælde oplevet, at medlemmer har været igennem et sygdomsforløb, hvor det ville have været muligt at få en forsikringssum på grund af kritisk sygdom, men hvor de ikke har fået det, fordi de ikke var bekendt med, at de var forsikret i den givne situation. Hvilke sygdomme opfattes som kritisk sygdom? Forsikringssummen på kr. bliver udbetalt, hvis du får konstateret en diagnose inden for disse kritiske sygdomme: Ondartede kræftformer, blodprop i hjertet, by-pass opererede tilfælde af lidelser i hjertets kranspulsårer, ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer, hjerneblødning/blodprop i hjernen, sækformet udvidelse af hjernens pulsårer, visse godartede svulster i hjerne og rygmarv, hjerteklapkirurgi, større organtransplantationer (hjerte, lunge og lever), nyresvigt, dissemineret sklerose, amyotrofisk lateralsklerose (ALS), muskelsvind, HIV-infektion som følge af blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte, AIDS, Parkinsons sygdom, blindhed, døvhed, Aorta sygdom, hjerne- eller hjernehindebetændelse og borreliainfektion. De præcise diagnoser fremgår af forsikringsbetingelserne. Her er også undtagelserne beskrevet. Man kan få en forsikringssum mere end én gang Ved diagnoser på kritiske sygdomme, der er stillet den 1. februar 2000 eller senere er det muligt at få udbetalt en forsikringssum ved kritisk sygdom mere end én gang, hvis der forløber mindst 6 måneder mellem diagnoserne, og der er tale om forskellige sygdomme. Det vil dog ikke være muligt at få to forsikringssummer ved to forskellige former for kræft. Der skal være tale om en helt anden kritisk sygdom. Kan man være tilsluttet flere forsikringer med kritisk sygdom? Ja, det kan man godt. Forenede Gruppeliv udbetaler forsikringssummen, selvom der er tegnet andre forsikringer ved kritisk sygdom. Modregning ved dødsfald Hvis en forsikret dør inden 3 måneder efter, at diagnosen for den kritiske sygdom er stillet, modregner Forenede Gruppeliv de udbetalte kr. for kritisk sygdom i dødsfaldssummen. Hvor kan man læse mere? Du kan se de præcise regler for udbetaling i forsikringsbetingelserne på Forenede Gruppelivs hjemmeside: Hvordan anmeldes kritisk sygdom? Du eller dine pårørende skal anmelde sygdommen til personalekontoret på din arbejdsplads, som giver Forenede Gruppeliv besked. Hvis du sender en journaludskrift med diagnosen for den kritiske sygdom til Forenede Gruppeliv, vil udbetalingen gå hurtigt. Skal Forenede Gruppeliv rekvirere journalen på hospitalet, vil udbetalingen tage længere tid. Foto: Arkiv 16

17 ved kritisk sygdom Af faglig sekretær Birthe Bendtsen 17

18 Passiv rygning koster også liv Rygepolitikken i Danmark er endnu ikke fuldt formaliseret. Hvis en rygepolitik skal have succes kræver det 100% opbakning fra ledelsen. Hvert år dør ca. 50 mennesker af lunge- eller hjertekarsygdomme og 1100 indlægges på hospital som følge af passiv rygning på arbejdspladsen skriver bladet Arbejdsmiljø. Det fremgår af en undersøgelse lavet af Arbejdsmiljøinstituttet for nylig. På mange arbejdspladser har man i dag en mere eller mindre formaliseret rygepolitik. Nogen stede må man ryge udendørs, andre steder må man ryge på sit eget kontor eller i deciderede rygeområder. En af rapportens konklusioner er, at passiv rygning i en branche som hotel og restauration ikke kan løses ved frivillige ordninger, men må løses ved et totalt rygeforbud. Hvis en rygepolitik skal virke, skal den både fjerne al røg i lokaler, hvor ikke-rygere kommer, og reglerne skal efterleves. Og det er svært at håndhæve reglerne overfor rygende kolleger. Rygeområder Der er tre faktorer, der er af afgørende betydning for at få et rygeområde til at fungere effektivt.»danmark er et af de lande i vesten, der er længst bagud i forhold til at have røgfri miljøer. «Det skal for det første være totalt adskilt fra omgivelserne, der skal være ventilation fra rygerummet ud af bygningen, og denne skal være helt adskilt fra det øvrige ventilationssystem. En anden mulighed kunne være rygekabiner, der fungerer som en stor emhætte, der opfanger røgen, og gennem et filter sender den tilbage til rummet. Det er dog langtfra sikkert, at luften uden for en rygekabine ikke er skadelig, men der er endnu ikke lavet grundige undersøgelse på dette område. Danmark er bagud Danmark er et af de lande i vesten, der er længst bagud i forhold til at have røgfri miljøer. Både Norge og Sverige, ja selv Irland, som ellers har haft en stærk rygetradition på pubberne, har forbud mod rygning på alle arbejdspladser, inklusive restauranter, pubber og cafeer. I Danmark er rygepolitikken baseret på frivillige aftaler, og passiv rygning er stadig et problem mange steder. Foto: Arkiv 18

19 Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen Derfor søsætter Sundhedsstyrelsen i efteråret en stor kampagne, der fokuserer på passiv rygning på arbejdet, offentlige steder og i hjemmet. Det skal være lettere at sige nej tak til passiv rygning, det sker alt for ofte, at folk accepterer andres røg for ikke at skabe konflikter. Er man generet af passiv rygning på arbejdspladsen, er der flere muligheder, man kan benytte. Udover at tale direkte med kollegerne om det, kan man gå til Sikkerhedsudvalget, Samarbejdsudvalget eller ledelsen, for at få hjælp. AT og BST Ifølge Finn Gamel fra Arbejdstilsynet er de typiske gener ved passiv rygning lugten samt irritation i øjne, næse og svælg. Er der passiv rygning på en arbejdsplads, kræver Arbejdstilsynet, at der gøres noget ved problemet. Arbejdspladsen kan lave rygeforbud, rygeområder eller forbedre ventilationen. For at sikre en rimelig luftkvalitet i lokaler, hvor der ryges, er det nødvendigt med et væsentlig større luftskifte end normalt, siger Finn Gamel. Arbejdsmiljøsygeplejerske Lis Ødegaard fra BST rådgiver om passiv rygning, og det er hendes vurdering, at den måde, problemet gribes an på, er meget afhængig af den kultur, der er på arbejdspladsen. Skal en ny rygepolitik lykkes, er der foruden»jo færre rygere, desto mindre passiv rygning «kulturen to ting, der er meget afgørende. Dels skal der være en bred opbakning til den politik arbejdspladsen udarbejder, dels skal ledelsen stå 100% bag den, siger hun. Det er min erfaring, at begge dele er nødvendige for at sikre, at rygerne overholder politikken. Når politikken så har fungeret i en periode, er det meget vigtigt at vurdere, om den rent faktisk virker, eller om de skal ændringer til. BST laver også rygestopkurser og møder. Disse tiltag hjælper også med til at mindske problemet med passiv rygning. Sidegevinst Jo færre rygere, desto mindre passiv rygning. Parallelt gælder det, at jo strengere rygerestriktioner, desto færre rygere. Specielt får et direkte rygeforbud på arbejdspladsen mange unge til at kvitte smøgerne, og det har vist sig, at rygeforbud på arbejdspladsen har ført til en halvering af de unges cigaretforbrug, fremgår det af rapporten fra Arbejdsmiljøinstituttet. På TAT s hjemmeside kan du finde årets uddannelsesplan under Temadage og kurser 19

20 Læsehjørnet Med skovl, murske, pensel og pen Siden min tidlige skoletid har historie og arkæologi optaget mig meget. Da jeg var i konfirmationsalderen deltog jeg i et aftenskolekursus om arkæologi om Danmarks Oldtid, der havde den meget inspirerende amatørarkæologi, nu afdøde Johannes Broager, som underviser. Han var en af grundlæggerne af den arkæologiske klub»flækken«i Kongens Lyngby, som jeg også var medlem af i nogle år. En onkel og tante, der allerede tidligt havde bemærket min særlige interesse gav mig det var vist til min 10-års fødselsdag - et gaveabonnement på tidsskriftet»skalk«(udsendt fra 1957 og fremefter), og samtlige årgange til og med 2003, står i dag indbundet på mine boghylder. I 1976 den»17/2«står der på det flotte optagelsesbevis med segl og blækunderskrifter blev jeg medlem Det kongelige Nordiske Oldskriftselskab, så interessen for arkæologien er af gammel dato. Arkæologisk litteratur har derfor været en del af min læsning gennem mange år. Den arkæologiske opdeling af oldtiden tre perioder,»aldre«, skyldes dansk museumsvæsens nestor, Christian Jürgensen Thomsen, der i sin bog Ledetraad til Nordisk Oldkyndighed [København 1836] fremlagde det såkaldte tre-periodesystem. Foto: Arkiv Det var ikke blot en opdeling af oldtiden i tre aldre, men rummede også en mængde kronologiske iagttagelse, fx: sølv bruges i jernalderen, ikke i sten og bronzealderen. Han ved også, at guld allerede var i brug i bronzealderen, ja endog i slutningen af stenalderen. Brugen af bronze fortsætter ind i jernalderen. Glaskar hører hjemme i jernalderen, men glasperler findes allerede i bronzealderen. Rav har vid udbredelse i stenalderen, keramik forekommer i alle tre aldre. Både jordfæste og ligbrænding forekommer i jernalderen og bronzealderen, men jordfæste udelukkende i stenalderen. Dysserne og jættestuerne dateres til stenalderen men små stenkister til bronzealderen. Tømmerbyggede grave, skibssætninger og hestegrave dateres til jernalderen. I 1938 udsendte Nationalmuseets daværende direktør, arkæologen Johannes Brøndsted, første bind af sin udgave af Danmarks Oldtid, nemlig bindet om stenalderen, og senere fulgte de to bind om henholdsvis bronzealderen og jernalderen. At det var en bedrift for Johannes Brøndsted at skrive sit værk efter Nationalmuseets store ombygning og nyordning i slutningen af 1930-erne og krigsårene derefter er uomtvisteligt. De tre store pragtfulde skindbind vidner både om dansk arkæologis høje stade og om den store indsigt, man havde fået ud 20

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl.

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Forsikringsydelsen...

Læs mere

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område...3 2. Forsikringsydelsen...3

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl.

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lærernes Centralorganisation 1 Aftalens område Denne aftale omfatter lærere

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv.

Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. Cirkulære om Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. 2005 Cirkulære af 29. juni 2006 Perst. nr. 036-06 PKAT nr. J.nr. 06-866-32 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Kommunale og Sundhedskartellet Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1.

Læs mere

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Orientering om Gruppeliv for ansatte hos Mejeribrugets Arbejdsgiverforening INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Hvornår bliver jeg tilmeldt? 3 2. Hvad omfatter gruppeordningen? 3 3. Regulering af forsikringen

Læs mere

Gruppelivsordninger for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv.

Gruppelivsordninger for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. Cirkulære af 1. november 2011 Perst.nr. 056-11 J.nr. 11-866-43 Cirkulære om Gruppelivsordninger for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. 2011 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Branchestatistik for. Forsikring ved Kritisk Sygdom. Brancheudgave. Forsikring & Pension Videncenter for Helbred og Forsikring

Branchestatistik for. Forsikring ved Kritisk Sygdom. Brancheudgave. Forsikring & Pension Videncenter for Helbred og Forsikring Branchestatistik for Forsikring ved Kritisk Sygdom 2005 Brancheudgave Januar 2007 Forsikring & Pension Videncenter for Helbred og Forsikring Indhold 0 Resumé 1 Indledning 2 Baggrund for Kritisk Sygdom

Læs mere

FAQ Helt røgfri arbejdsplads

FAQ Helt røgfri arbejdsplads FAQ Helt røgfri arbejdsplads Få svar på alle spørgsmål om rygeregler Rygereglerne gælder fra den 1.10.2013 Hvordan er rygereglerne i Egedal Kommune? Egedal Kommune er en helt røgfri arbejdsplads. Det betyder,

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

til at forværre den i forvejen svære situation.

til at forværre den i forvejen svære situation. Nr. 8 / Marts 2013 Forsikring ved kritisk sygdom er et vigtigt element i Pension- Danmarks tilbud til medlemmerne. Udbetalingen kan være med til at sikre ro om familiens økonomi i en situation, hvor der

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Teknologisk Institut TIL MEDARBEJDERE HOS

Teknologisk Institut TIL MEDARBEJDERE HOS TIL MEDARBEJDERE HOS Teknologisk Institut PENSIO NSO RD NING PÅ TEKNOLOGI SK INSTI TUT Teknologisk Institut har indgået en aftale med Danica Pension om en obligatorisk pension for ansatte omfattet af overenskomsten

Læs mere

HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Oktober 2007 HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Ny strategi i TDC Borgfred og overtallighed Individuelle lønsamtaler 2007 Feriehuse Helbredsforsikring

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1 Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010 side 1 Søfartens Lederes og jeres kontaktperson i PFA Navn: Titel: Email: Jens Nordentoft Kundechef jjn@pfa.dk Direkte tlf.: 39 17 55 18 Mobil: 20 49

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

V I K A R I N S T R U K S

V I K A R I N S T R U K S V I K A R I N S T R U K S 1 Kære Vikar Velkommen som vikar i Amesto CareHouse. Vi er glade for, at du har valgt os som dit personlige vikarbureau. Du har nu fået friheden til at bestemme over din vagtplanlægning

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Lov om røgfri miljøer

Lov om røgfri miljøer LOV nr 512 af 06/06/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 731 af 21/06/2007 LBK nr 903 af 12/07/2007 LBK nr 1020 af 21/10/2008

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (16)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (16) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Medlemsrabat og særlige dækninger. Forsikringer der giver dig mere tryghed i hverdagen

Medlemsrabat og særlige dækninger. Forsikringer der giver dig mere tryghed i hverdagen Medlemsrabat og særlige dækninger Forsikringer der giver dig mere tryghed i hverdagen 201 Indhold: Særlige forsikringsfordele til dig som medlem SÆRLIGE MEDLEMSFORDELE Indboforsikring Bilforsikring Husforsikring

Læs mere

Medlemsrabat og særlige dækninger. Forsikringer der giver dig mere tryghed i hverdagen

Medlemsrabat og særlige dækninger. Forsikringer der giver dig mere tryghed i hverdagen Medlemsrabat og særlige dækninger Forsikringer der giver dig mere tryghed i hverdagen 2015 Indhold: SÆRLIGE MEDLEMSFORDELE Indboforsikring Bilforsikring Husforsikring Øvrige private forsikringer Lønforsikring

Læs mere

Vi arbejder for din fremtid

Vi arbejder for din fremtid Dit faglige netværk Dit faglige netværk Vi arbejder for din fremtid Maskinmestrenes Forening arbejder for din fremtid. Som medlem får du under studiet adgang til et fagligt netværk, socialt fællesskab

Læs mere

Rygepolitik i Socialforvaltningen

Rygepolitik i Socialforvaltningen Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Fakta om Tryg Landbrug

Fakta om Tryg Landbrug Fakta om Tryg Landbrug Fordele der skaber tryghed Tryg Landbrug er et fordelsprogram for dig, der har samlet flere af dine forsikringer hos os. Med Tryg Landbrug får du rabat på en række forsikringer og

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

sparbank free du er kun ung én gang

sparbank free du er kun ung én gang sparbank free du er kun ung én gang DU ER KUN UNG ÉN GANG Som ung står du over for en verden af muligheder. Du kan vælge at få en uddannelse, arbejde eller rejse jorden rundt. Du kan gå til fodbold, på

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Maskinmestrenes Forening arbejder for dig

Maskinmestrenes Forening arbejder for dig Dit faglige netværk Maskinmestrenes Forening arbejder for dig Som medlem får du adgang til viden og inspiration, fagligt og socialt fællesskab, rådgivning og en masse kontante fordele. Med et kontingent

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Tilvalgsforsikring i DIP Vilkår for forsikringen

Tilvalgsforsikring i DIP Vilkår for forsikringen Tilvalgsforsikring i DIP Vilkår for forsikringen Gruppelivsaftale 98586 1 Betingelser for at blive omfattet af Tilvalgsforsikringen Stk. 1. Du kan blive omfattet af Tilvalgsforsikringen, hvis du er omfattet

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

RAPPORT FRA DEN KRITISKE REVISOR OM REGNSKAB 2009

RAPPORT FRA DEN KRITISKE REVISOR OM REGNSKAB 2009 BILAG C 2 RAPPORT FRA DEN KRITISKE REVISOR OM REGNSKAB 2009 Om den kritiske revisor Ifølge Jordemoderforeningens lov vedr. regnskab og revision 34, stk. 3 står der: Den af kongressen valgte kritiske revisor

Læs mere

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder Fyret - hvad nu? Hvad gør jeg rent praktisk og hvad skal jeg vide? I opsigelsesperioden er du fortsat i arbejde og skal handle så normalt som muligt. Du har fortsat dine forpligtelser over for din arbejdsgiver,

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

3F Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket

3F Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 3F Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 2015 1 Hvad er en gruppelivsforsikring? En gruppelivsforsikring er den billigste og mest enkle livsforsikring, du kan få. Alle der er med i en gruppelivsforsikring,

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

ledelse istanceledelse

ledelse istanceledelse D istance- Helle Søndergaard ledelse istanceledelse D nu med kapitel om global distanceledelse Forlaget BIOS Helle Søndergaard Distanceledelse BIOS Distanceledelse 2010 Helle Søndergaard Produktion: BIOS/Vinge

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA.

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Kære medlem Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Til grund for beslutningen ligger en meget grundig gennemgang

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson. F O A s A K A S S E Vil du med i kassen? Vil du med i kassen? Er udgivet af Fag og Arbejde FOAs a-kasse Pjecen henvender sig til ansatte, som arbejder inden for kassens faglige områder, og som kan optages

Læs mere

39 16 78 01 Forenede Gruppeliv Strandboulevarden 122. 39 16 78 00 - Økonomiafdelingen

39 16 78 01 Forenede Gruppeliv Strandboulevarden 122. 39 16 78 00 - Økonomiafdelingen Frie Grundskolers Fællesråd Sankt Kjelds Gade 3, 2 2100 København ø att.: Christian Steffensen 29. januar 2004 Aftale nr. 26001 Etablering af FællesGruppelivsaftale Hermed fremsendes udkast til FællesGruppelivsaftale

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Voldsomme angreb på dagpengesystemet Sidste år oplevede vi store angreb på de lediges rettigheder. - Halveringen af dagpengeperioden 2 4 - Fordobling af timekrav

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv 2 1 Forsikringsaftalen Forsikringen tegnes i henhold til aftale om gruppelivsforsikring mellem FOA Fag og Arbejde (FOA), kaldet forsikringstager - og PenSam Liv

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere