Canazei. uge 4 og uge Jens Anton Dalgaard

Transkript

1 Canazei uge 4 og uge Jens Anton Dalgaard 1

2 Canazei familieturen i uge I har egentligt fået en lille hilsen fra os jeg har skrevet den og forsøgt at sende den, men TDC s mailserver brød sig ikke om den og kvalte den med et fornærmet ERRROR i adressefeltet så kan jeg jo spekulere over, hvem af jer, det er, den ikke kan lide. Så denne gang skrives der i Word, det kan den da ikke bare slette Vores tur herned fredag nat/lørdag morgen var træls efter et par gode år med fint føre, i år med slud og snevejr, så det gik langsomt og var trættende for dem, der havde køretjansen, men efter lidt morgenmad skulle vi op og kigge på pisterne, så kom vi i gang og blev da deroppe til normal kørenedtid. En pizza og hurtigt i seng var der ikke nogen, der protesterede imod. Vejret er startet lidt blandet, og det har blæst en del, så meget at de lukkede Sellarondaen heldigvis lukkede de den først på Rondellasiden efter vi var kommet forbi, vi kørte clockvise og kom rundt via Arabba uden problemer. Siden er vejret bare blevet helt perfekt. Der er ingen sne hernede, så de kører med snekanonerne hele dagen, nu hvor det er blevet solidt frostvejr. Det er lidt underligt med de bare bjergsider, men trods det har de styr på skiføret pisterne er velpolstrede med fin sne og der er velpræpareret som sædvanlig. Fordelen ved kunstsneen er i det her vejr at den ikke pakker så let i pukler som almindelig sne, så der er god skiføre også sidst på dagen. Det er lavsæson, og det gør det ikke bedre, at medierne fortæller om den manglende sne, det holder en del turister væk, vi siger ikke noget, det passer os fint, så er der god plads til os, og Floriana smiler også lidt stille, hotellerne piver, men vi på Campagnola er godt tilfreds, vi har vores private gæster, der kommer år efter år, og de ved, at der altid er sne på pisterne. Der er da også fuldt belagt denne gang med en del kendte folk, og på fredag, når vi rejser, kommer den gruppe læger, der altid afløser os her i uge 5. Den klassiske skitur her i Dolomiti Superski er turen rundt om Sella bjergmassivet. Der er 42 km hele vejen rundt, og det er muligt at køre begge veje rundt clockvise er den orange tur, og anticlockvise er den grønne tur. Det er en god dagstur, som rigtigt mange tager og der er mulighed for afstikkere op i Edelweisstal som ligger cirka halvvejs rundt set her fra Canazei. I Edelweisstal er der et par kanongode pister og nogle lækre restauranter, og man kan også nå en afstikkertur på Vallon, en frisk sort piste, hvor der kun kommer øvede skiløbere. Kaiserwetter, perfekt sne og god plads på pisterne suppleret med friskslebne og nyvoksede ski var den bedst tænkelige basis for at prøve at realisere en gammel drøm/vild idé. Så onsdag morgen startede de hårde Kristian, Jacob, Jaxe, Morten, Hanne og jeg på en grøn Sellaronda, det var op med den første lift overhovedet kl og så fuld fart på hele tiden, og vi bankede direkte ind i lifterne uden køer og kl var vi tilbage på Belvedere slut på den grønnes 42 km, og så i gang med den orange bagefter spisepause i 45 minutter på Piz Seteur og så ellers videre, i et lidt langsommere tempo sneen var kørt op, der var mange på pisterne i det fine vejr, så der var lidt trængsel lifterne, men var vi rundt igen mission completed en dobbelt Sellaronda på 7 timer fratrukket en pause på 45 minutter. 2

3 For det ikke skal være løgn skulle Kristian og Morten absolut prøve at lægge en Marmoladatur oveni. Så de ræsede videre fra Arabba op på Marmolada, det er et bette bjerg på 3300 m, de var de sidste der blev kørt derop, og skulle hele tiden køre nonstop, mens lifterne lukkede bag om måsen på dem, det var en kamp på minutter og de var helt afhængige af, at liftpasserne var flinke, det lykkedes for dem, og det er imponerende næsten 130 km hårdt skiløb i alt, det kræver meget, vi almindeligt hårde klarede os med 90 pistekortskilometer (incl lifterne) det er ca. 60 km alpint skiløb Et trofæmærke blev straks udarbejdet det bør sidde på skulderen af skidragten, til de liftventendes beundring eller hovedrysten. Om aftenen var det kælderhygge med pizzaer og ost og skinke ledsaget af håndboldsejr over Sverige, så var der en del af selskabet, der var helt helt smadrede. Per, Ingelise, Maj, Rikke og Henrik havde brugt dagen på en hyggetur på Marmolada de var svært friske og havde ikke travlt med at komme i seng. Det er torsdag i morges var det igen flot vejr og 11 o og vi sagde farvel til Maj og Jacob, der kører hjem til lille Emilie, der er på forkælelsesferie hos sine bedsteforældre. I dag kørte hvalperne rundt for sig selv der skulle køres ræs i Arabba, og den modne generation kørte ud på slappe af tur og kiggede på uprøvede pister omkring Wolkenstein, det var hyggeligt, og gav gevinst, vi fandt en lækker rød piste, vi aldrig havde kørt på før den kom i kategori med Skovbakkevej(træ i midtenpisten) ved Piz Seteur som havende en spændende linieføring, perfekt hældning og god sne. I det hele taget er det meget for de indviede at snakke om området, som vi har givet vores egne navne, tyrens røvhul kummefryseren tæske stave bakken mand med køkken de hvide æg Gralbacontaineren A huset transportliften pattebakken ved hangaren oppe ved kanonen nede ved snekanonen ovre hos Anna de orange æg og som et af de nye navne kondombussen forklaringen giver vel sig selv. lever spartansk af vand og enkelte pizzaer i ny og næ. Det er hårdt arbejde at være på skiferie, og vi I morgen er det slut for denne gang, inden skal vi lige op og sige farvel til pisterne og overnatte hos Konrad i Bayern inden vi rammer DK. 3

4 Rejsen går til Canazei igen uge 10/2012 Prolog: Vejrudsigter er en opfindelse, der er lavet for at gøre folk usikre på, om de nu også har lavet de rigtige planer for måneder siden. Vejrudsigten for Canazei for uge 10 lignede ikke noget, der var i overensstemmelse med de forventninger Hanne har til ferievejr, så motivationen til at tage til Canazei igen var ikke imponerende, det ville være en svær overdrivelse faktisk blev der udarbejdet et alternativ hellere gråvejr på Tenerife end sne- og tøvejr i Canazei, så de sidste dage før afgang bestod af lige dele check af 5-6 forskellige vejrudsigter og studier af udbuddet at sidste-minut-rejser til De Canariske Øer. Nå, nu havde vi altså en aftale med Joan og Flemming om at køre sammen til Canazei, det hele var booket, og det blev nok ikke så slemt, som de sagde. Et telefonopkald til Orla i Canazei bekræftede dette, det var flot solskinsvejr i Canazei vejr til badeferie og pisterne var der endnu, og var brugbare til middag. Hanne var totalt ligeglad, hun ville sættes af i Billund, så kunne jeg bare køre, hun ville ikke med. Lørdag Man kan ind imellem læse en bog, hvor forfatteren indforstået bevæger sig rundt i en by eller i et landskab, og strør om sig med sted- og gadenavne, som man som ikkestedkendt ikke forstår en brik af betydningen af, sådan er det også her. Har du ikke været i Canazei (mange gange)og kender du ikke pistekortet udenad, vil der forekomme oplysninger, som kun de udvalgte kan oversætte til autentiske billeder på nethinden, men desuagtet kan du jo gøre som med bogen, gå let hen over det og læs videre, der dukker nok noget andet op, du kan bruge. Vi ankom alle 4 - til Canazei til sædvanlig tid lørdag morgen kl efter en stille og rolig tur herned, fint føre, plusgrader kun et område med tæt tåge ved München var lidt anstrengende at køre i. Denne manglende afstikker til BLL har haft sin pris. Hanne forbeholder sig hele ugen ret til - at blive Jens-Anton-sur (oversat til: uden grund og fuldstændig urimeligt at blive tøsesur, træls og utålelig at være sammen med), - at påpege tåbeligheden af at være her i stedet for et andet sted, hvor det kun kan være bedre end her (uden begrænsninger i antal gange, det siges eller tidspunkter, på hvilke, det fremføres), 4

5 - at ville spise på luksusrestauranter hver aften og være total ligeglad med, hvad det koster - at powershoppe uhæmmet på MasterCard et, hvis depressionen bliver for truende. - at finde på nye krav, hvis de ovennævnte ikke dækker behovet for at kompensere for de utålelige ferieoplevelser, hun nødtvunget er presset ud i. Lørdagens vejr var ekstremt flot graders sol - så det var svært at vælge beklædning, men på brædder, det skulle vi. Det var med at komme så højt op som muligt, hvis vi skulle ramme noget, der lignede god sne, så vi bestemte os for en Marmoladatur (3300 m). Orla, der har været hernede i ugen inden vi kom, tvivlede på projektet men ville godt med et stykke ad vejen. Når man hvert år er i Canazei i uge 5 og 6 og så igen i uge 9 og 10 er det forståeligt, at man bliver lidt kræsen med skiføret og badeferie på brædder er ikke livretten for ham og når der til kommer, at han kører på et nyrepareret knæ, er våde pukler ikke sagen. Det gik da OK til Arabba Mittelstation og over til Kanonen - det var hammerflot vejr og vi svedte bravt i alt for meget tøj. Fra Kanonen og ned til Fedaia dæmningen plejer det at gå i fin stil på en god piste, men da vi kom ned i bunden til restauranten, der ligger for foden af Marmoladanedkørslen fik vi en ny farve på pistekortet. I Italien er der sorte, blå og røde pister, men der er også nogle, der er vissengule, kunne vi konstatere. Der var en smal bræmme af softice, man med god vilje kunne kalde resterne af en piste med vissent græs, der hvor der plejer at være en lækker velpræpareret piste - ned til svinget lige inden man drejer til venstre ind mellem restauranten og dalstationen på den lift, der aldrig kører. Et par blå Dolomitimænner stod og bøvlede med at smide ekstra sne på, men det var håbløst, det forsvandt inden de knap nok havde fået det skovlet ud. Vi holdt pause ved restauranten, Orla skulle IKKE på Marmolada, og jeg troede nu heller ikke på, at turen ned i dalen forbi skiskolen og ad det flade stykke om til Marmoladaliften ville blive nogen god oplevelse, hvis der overhovedet var andet end græs at køre på, når det sådan ud heroppe. Vi kørte ned til lifterne i dalen sneen var totalpuklet og dyngvåd rigtigt dejligt for bentøjet efter en hel nat i en bil. Det gad de andre heller ikke bøvle i, så vi vendte om nede i dalen og tog retur. Pisterne ved Arabba vender mod nord, så de er ikke så solbrændte som nogle af de pister, vi havde opgivet, faktisk var pisten fra Mittelstation og ned til Arabba rigtig lækker at køre på. Pattebakken var ikke så slem, turen ned til Vejen rigtig fin og så var vi på Fodom op på terrassen i tæppebankermusik og sommertemperaturer, og så var der ellers appetit til speck und spiegeleir, spagetti carbonara og andre gode sager. Solen, vinen, maden og varmen og den manglende søvn gav grus i øjnene og kraftigt forhøjet slattental, så vi 5

6 besluttede at stoppe for i dag ikke en gang en Kristianiatur var der overskud til hos Flemming. Skovløjpen havde vi ikke just set frem til, men den var faktisk hæderlig, tung, men ikke umulig, og det sidste stykke fra der-hvor-den-deler-sig og ned var absolut OK, og der var rigelig sne hele vejen ned til broen. Nede ved kirken genvandt vi lidt energi og bearbejdede dehydreringen med individuelle valg af stimuli. Så var der tid til at komme hjem og checke ind på værelserne, pakke ud og sove middagslur, mens Floriana reserverede bord til os på Pareda. Her lørdag aften havde man sort langærmet bluse - passende udringet, så push-up en ikke arbejdede forgæves på at præsentere kavalergang, kort meget stram sort/sølv glimsenederdel og moderate stiletter, d.v.s. ikke over 10 cm. Dertil passende venligt professionelt smil, checket hår og make-up som sædvanligt. (Der nikkes genkendende blandt udvalgte læsere). Det blev til 4 superlækre pizzaer og en forrygende flaske rødvin fra 2006 den med orange etiket var stadigvæk udsolgt. Hjem til hurtig miniclub og kinder schlafen gut. Det gjorde vi nu ikke, fremmed seng, middaglur og lidt ømme ben oven på puklerne samt optankningen af væskebalancen gav et par toiletture. Man går om natten ikke på toilet i Canazei uden at kigge ud på vejret uanset om det måske er svært dumt at gøre det, gør man det selv hvis man ikke har et guidegen. Straffen kan være grusom brutal ved humøret som f. eks. lørdag nat, og selv om der blev checket efter nogle timer senere, var resultatet det samme det pisregnede!! Søndag d Der var selvsagt morgenmad 7.30, stemningen var fattet, og fordum fysikundervisning blev trukket frem at glemslen. Når der +4,3 o på Lorenzo s termometer, hvad er så temperaturen på Belvedere? La Campagnola ligger i 1500m og Belvedere er noget med 2200 m, altså 700 m højere, og hvis de bruger samme fysikbog i Italien som i Roslev kommunale Folke- og Realskole burde 700 m kunne omsættes til en 7 o lavere temperatur deroppe, altså -3 o. 6

7 Et kig på bjerget på den anden side af dalen gav håb, det var tydeligt at se, at træerne på den øverste tredjedel havde fået et pulver nysne, de nederste så regnvåde og grønne ud. Vi mødes ved skistalden Nauntofte-tid. En SMS til Orla blev besvaret kontant, HAN kørte ikke på ski i regnvejr! Nu er der det ved det, at han er pensionist forgyldt af staten og kører på 14 dages mimrekort, så han kan tillade sig at springe et klip over, vi andre, der i et anfald af overdreven ekstravagant flothed og uden smålig skelen til vejrudsigten, har investeret 256 Euro i 7 dages optankning af vores Dolomiti Superski E-skipass synes det vil være lidt uartigt så ikke at benytte sig af det på grund af lidt fugt. Der var ikke voldsom mange ved liften kl. 8.30, vi var der, og så lød det over højttaleren, at de var et kvarter forsinket på grund af tekniske problemer. Nu kender man det jo fra lufthavne og andre steder med højttalerstemmer, der forkynder forsinkelser, det der starter med et kvarter bliver sjældent under en halv time, og da vi så oven i købet er i Italien..... Pecolliften startede efter et kvarter og vi kom op til Pecol, hvor vejret havde lyttet efter i fysiktimen det havde sneet noget med cm, det var bestemt lækkert, men Toe-liften og Belvederebussen kørte ikke. Der stod vi og svært mange andre og gloede på nysneen, men komme ud på den kunne vi ikke. Flemming satsede på bussen, fordi de små servitricer fra Det gule hus, der altid bliver hentet af snescooteren, også stod der. Der kom liv i Toe-liften og folk begyndte at søge over til den, vi gav bussen en chance mere, mens Toe-æggene guffede folk med god appetit. Vi havde en idé om, at grunden til de ikke ville starte bussen var, at de kørte med præparationsmaskinerne endnu - det holdt stik, da vi 7

8 skiftede strategi og tog Toe-liften op, landede vi i et mylder af folk og en Belvederebakke, der nok var præpareret i aftes, men den havde fået en ladning sne bagefter. Præparationsmaskinerne kørte på Sass Becepisten, så vi valgte at køre på Col Rondella. Skovløjpen var fin nok med nysneen, og turen over til Piz Seteur var Ok, Skovbakkevej var super at køre på, og toppen af den sorte ned til Wolkenstein var som den skulle være, men bunden våd, tung og puklet fra morgenen af. De orange æg op til mand-medkøkken herovre havde det slet ikke sneet, og et kig ned af bjerget mod Edelweiss var nok, alt for meget vissengult græs og gullig tung sne på pisten, det var no go, så vi vendte om og kørte af den gode sorte tilbage til Wolkenstein. Vi havde snakket om at køre over på den store Annabakke og spise frokost på Fermeda med stenovnspizzaer, men et blik op på denne sydvendte bjergside lavede en hurtig ændring på tingene, det blev retur til Piz Seteur, hvor der skulle spises eksklusiv frokost som kompensation for den manglende sne. Mens vi sad der begyndte det at sne, og vi blev ret hurtige enige om, at så kunne vi lige så godt trille hjemad. Det gjorde vi i slud og tåge, det var meget svært at se, fordi vore Googles blev våde at sne og regn, og vort tøj blev lige så vådt. Oplevelsen kan kun henføres til tekniktræning i blinde på våd pukkelpiste, man skal være ret tosset for at synes, at det er sjovt men det blev trods alt til 42 GPS kilometer 8

9 Om aftenen havde vi efter en kraftig opfordring fået en invitation fra Orla til at spise på hans luksushotel Croce Bianco. Det var flot, Orla havde valgt hovedretten, det var en vinmenu af tre fremragende vine, hvad vi ville spise til måtte vi selv om. Som ældre småtspisende, skulle han have sin faste halvpensionsmiddag, lidt salat, lidt skinke, noget fisk og lidt dessert. Vi andre fattigrøve, der ikke er vant til så fine forhold, kastede os over dagens kort med salatbuffet, penne med laks, roastbeef af Angus, grillet kalv og store desserter det var guf. 9

10 Mandag den Alle vejrudsigter var alle enige, og de lokale meget interesseret i, at det blev sådan: Nu har vi jo før som i oplevet flot vejr oppe på pisterne, mens det var skyet og gråt i dalen, og webcameraerne lovede faktisk hæderlig sigt på Belvedere, selv om det var svært gråt nede i dalen. Belvedere marts

11 Nu kan man strække optimismen for langt, da vi kom op med Belvederebussen fik vi igen et eksempel på, hvor hurtigt, det skifter, nu så det således ud: Snevejr, dette grå og flade lys, upræpareret nysne er både træls og farligt at køre i. Vi trillede lidt rundt på Belvedere, men efter en cappucini i A-huset kl 10 var det slut for i dag. Det blev til et lille træk på liftkortet og 18 GPS kilometer, og det er mange mange år siden, at dette kunne kaldes en dags arbejde: 11

12 Tirsdag På disse kanter er der ret mange krucifikser, små kapeller og andre genstande med relationer til de højere magter, og vi prøver bestemt at vise disse passende respekt - vi mødes med Orla til en eftertænksom andagt ved kirken hver dag efter arbejdet på bjerget. Denne gestus har nu ikke formildet dem, og vi har haft lidt svært ved at finde ud af, hvilket kapel vejrguderne bor i for tiden og vi måtte jo opgive at sige hej til Madonna en på Marmolada på førstedagen. Vi ville sådan set bare stilfærdigt banke på, og gøre opmærksom på, at vi er her i området for tiden, og at vi ikke finder det rimeligt, at vi i den grad skal punkes med det møgvejr, vi har haft indtil nu. Orla smiler overbærende, vi kigger de forkerte steder det er hende kineseren vi skal have fat, hvis vi vil klage over forholdene. Nogle kender Orla og nogle har vist læst det i et andet rejsebrev, men anyway så repeterer vi det lige. Orla er svært fejlfarvet til den røde side, når det kommer til tro og overbevisning, så han kan ikke acceptere, at Vorherre eller nogle uspecificerede vejrguder uden videre har noget at skulle have sagt over vejr og vind. Hvem har valgt dem til det job?, spørger han? Der er ikke noget, der hedder Gudgivet - hvis man har det fornemme hverv at styre klodens vejr, skal man vælges til det på demokratisk vis, og gør man det ikke godt nok, så skal man altså sættes fra bestillingen på demokratisk vis synes Orla. Logik er en rar ting, når andre argumenter svigter, så i Orlas verdensbillede er den vejransvarlige valgt på demokratisk vis, og eftersom kinesiske kvinder er dem, der er flest af siger det sig selv, hvordan den vejransvarlige ser ud hvor svært kan det være??? 12

13 Om det er den ene eller den anden vejrgud, der har kikset lidt i planlægningen af vores ferievejr skal jeg lade være usagt men klagerne blev hørt af rette vedkommende, og der blev drejet lidt på knapperne: Mens vi var på Pareda og spise middag PlankeMuh med det hele -, blev der smidt en ladning ny sne ud over pisterne, og der blev ryddet op i skydækket, samt skruet ned for varmen så der er blevet lyttet det var også på tide. Vi var ved at mene, at nu kunne det være nok med at famle sig rundt i blinde i aggressive pukler, der sparkede til ens ski, så knæ og lårbasser også blev sure og ømme. Så dagen startede ved liften der var mange mennesker, alle turister og de lokale var svært opsat på at komme op til det her: 13

14 Det var godt en svær rar ændring overnight flot vejr og cm ny puddersne. De havde slet ikke nået at præparere overalt, og der, hvor de havde, blev det ret hurtigt revet op, da pistemaskinerne ikke kan komprimere så tykt et lag i et hug, men pyt med det, det var fedt at køre i, og vi kunne se, hvad det var, der var under brædderne. Da vi stod på Belvedere. kunne vi se, at skyerne lå tætte og tykke over Arabba - det var altså der, hun havde parkeret dem - det passede jo fint med, at vi skulle til Ortisei på en Annatur, de var ikke i vejen for os. Det gik fint og hurtigt vi var ved Anna allerede så vi fortsatte, da vi gerne inden frokoststoppet ville forbi den trælse ventetid på gondolen op fra Anna. Der var ingen kø, vi kom med første ledige vogn!! Det var lækkert, vi havde godt nok fået en forsmag og undret os lidt over, der slet ingen kø var ved bitte einordnen firstoleliften op til toppen fra St. Christina. Frokost på Fermeda 1. række balkon super vejr og mad dass ist Urlaub også for Hanne Der er ikke mange mennesker her Orla siger, at det er faldet med 17% - og der er også ledige værelser på La Campagnola, så er der mere plads til os. Dem, der er her er italienere det er vel OK - polakker, mange polakker med deres håbeløse walkier og grimme tøj overraskende mange svenskere, hollændere (de er jo alle vegne) og selvsagt danskere, heldigvis af typen 14

15 pænt afdæmpet, så københavnerne er blevet hjemme fint med os, vi har nok i Orla! 67 GPS km, der er en OK skidag. Til dig, der har spurgt, hvor stærkt vi kører, kan det fine Garmin ur også vise det. Når det er liften, der bestemmer farten ligger den på km/t så gennemsnittet påvirkes meget af det. Dertil kommer at syre-, vente-påhinanden-pauser på pisterne, diverse tisse- og fortæringspauser. I dag var sneen Ok, men lidt vanskelig, så der var meget bremsekørsel på de stejle stykker, på de gode, lækre pister i perfekt stand kommer vi op på km/t ved hyggekørsel som i dag en racertur på Skovbakkevej kan godt komme op at ringe på km/t eller mere, hvis hvalperne kører om kap. Vi ser ind imellem lokale, der kører endnu stærkere - i flot skistil, men uden hjelm - det er bare for dumt, langt de fleste kører pænt og fornuftigt med grejet i orden, det vil sige med hjelm, googles og ordentligt tøj, der beskytter huden, hvis man vælter. 15

16 Onsdag d Vi er ved at kende området omkring Sella meget meget godt, og eftersom vores Dolomiti Superski liftkort dækker et langt større område, har vi tidligere snakket om, at det kunne være sjovt at prøve nogle bakker, vi aldrig har kørt på før. Det blev så i dag, vi gjorde alvor af at kigge på Plan de Corones eller Kronplatz, der ligger nord for Sellaområdet. Det er ikke muligt at nå fra Canazei og derop og hjem igen på ski, selv om det er teknisk muligt med lifter og skibus det tager for lang tid. Vi vækkede Hondaen klokken lidt i 8 og læssede ski og støvler og kørte ned for at hente Orla og så af sted op over Pordoipass gennem Arabba, Corvara og Villa til St. Martin. En bjergtur på præcis 50 kilometer, det tog 5 kvarter at køre turen med Hannes massive allergi mod hårnålesving, skulle det ikke gå for stærkt, det kunne det nu heller ikke, det er solidt krøllet hele vejen. Picolin-liften i St. Martin ligger i 1090 m, altså 500 m lavere end Canazei, og da det ikke har sneet nær så meget derovre som i Canazei, var der ingen sne ud over på pisten, der slutter ved liften. Ca stod vi på dette for os jomfruelige liftsystem, og begyndte at bevæge os via St. Virgil mod Kronplatz. Kronplatz er et solitært bjerg, der ligger og rager op over dalen ved Bruneck. Der er over 30 lifter og noget med 60 pister på bjerget, der krones af et tårn med en kæmpestor klokke Concordia Concordia 2000 ist der Name der Glocke auf dem Gipfel des 2275 Meter hohen Kronplatz in Südtirol. Die Glocke wurde im Sommer 2003 anlässlich des 25-jährigen Bestehens des Skigebietes Kronplatz unter Zusammenarbeit der Gemeinden Bruneck, Olang und St. Vigil in Enneberg in der Spitze einer Aussichtsplattform installiert. Sie soll auch an die Erschließungspioniere des Kronplatzes erinnern und ist Sankt Bernhard gewidmet, dem Schutzpatron des Berg- und Skisports. Stifter der Glocke waren die vier Liftgesellschaften des Skigebietes Kronplatzseilbahn, Olanger Seilbahnen, Seilbahnen St. Vigil und Skiarea Miara. 16

17 Die Glocke ist eine der größten im Alpenraum. Sie wiegt 18,1 Tonnen und misst 3 Meter im Durchmesser und 3,11 Meter in der Höhe. Ein 500 Kilogramm schwerer geschmiedeter Glockenklöppel lässt sie in einem cis-ton erklingen. Der Antrieb erfolgt über zwei elektrisch angetriebene Läutemaschinen mit elektronischer Steuerung. Die äußere, künstlerische Gestaltung unterlag dem Grödner Künstler Paul dë Doss-Moroder. Die Aussichtsplattform mit kreisringförmigem Fundament hat einen Durchmesser von 11 Metern und ist mit einem Panoramarelief aus Bronze versehen. Das elektrisch beheizte Relief mit einer Gesamtlänge von 35,28 Metern und einem Gewicht von etwa 2580 Kilogramm zeigt die umliegenden Berge mit Namen und Höhen sowie die Richtungen einiger wichtiger europäischer Städte. Über der Plattform steht der Glockenstuhl aus Stahl, der die Glocke samt Mechanik trägt. Die Gesamthöhe des oben spitz zulaufenden Glockenturms beträgt 21,8 Meter. Die Concordia 2000 ist als Friedensglocke konzipiert. Ihre lateinische Inschrift Donet deus populis pacem heißt zu deutsch Gott schenke den Völkern Frieden. Neben den regelmäßigen Zeiten mittwochs, freitags, samstags und sonntags um 12:10 Uhr läutet die Glocke auch dann, wenn in einem Staat die Todesstrafe aufgehoben oder ein Verurteilter begnadigt wurde sowie bei Beendigung eines Krieges. Så ved I det, når I kommer herned. Det er et godt område for den øvede skiløber de røde er røde og de sorte er sorte, og lidt til, i det vejr, vi har. Lifterne er hurtige og kapaciteten er god. Nogle har været på Belvedere og nogle har også været på Flachau-bakken i Østrig pænt store bakker, kan vi vel godt blive enige om. Sammenlignet med dem er Kronplatz gigantisk hele den ene side at dette store bjerg er en stor piste derudover er der pister, der skærer sig ned gennem skovene på de andre sider. Toppen i 2270m s højde er landingssted for 8 store liftsystemer, så kapaciteten er voldsom, men pisterne er bredde og meget veltilrettelagte, så det virker ikke overfyldt. Efter at have trillet lidt på de blå, skulle vi selvsagt prøve nogle af de lange nedkørsler, der havde trukket os til Kronplatz. Orla ville skåne den dårlige 17

18 pote, så han nød den fantastiske udsigt på toppen, i passende nærhed af en servitrice. Hjemmefra havde jeg udset nogle ture. Piste 1 Sylvester på 4950 km med et fald på 1296 m. Den er sort på skiltene, og det er korrekt angivet, det er en flot piste, men den var for varm, så sneen var tung og knoldet, så det var et hårdt udlæg. Uheldigvis stødte Joan og Flemming sammen for enden af den, så Joan fik et ordentligt los i r. og et lille vrid i knæet, det gjorde nas, og handicappede hende resten af dagen. Efter formiddagspausen var Orla med nede af en helt nyanlagt piste, der slutter ved en ny lift det må være en investering på rigtigt mange millioner Euro. Man starter med ca. 2500m piste 5 og 17, de er stilfærdigt blå og kommer så ind på piste 16, der er den nye del, anlagt i Den er 7000m lang og har et fald på 1355m altså en nedkørsel på næsten 10 kilometer. Flot anlagt og til tider ganske stejl, men også den var sine steder tung og våd, så der var arbejde til knæ og lår. Den er rød på skiltene, men har mørkerøde momenter. Der var flere af de hårde på programmet, f. eks. den sorte Hermregg på 5100m og nogle røde på m men det var tiden, sneen og bentøjet ikke til, så vi spiste god mad, nød udsigten og Kaiserwetter og begyndte turen hjem. Det var stort set våd og meget tung sne hele vejen, det var synd, det er nogle fantastisk fine pister, der er i området, så i koldt vejr vil det være absolut super at køre på. Joan kæmpede sig sammenbidt gennem dyngerne og tog så Picolinliften ned til bilen, og det var en god idé. Picolinpisten nr. 45 er sort mørkesort, den er 2000m lang og falder 500m. Det lyder måske ikke dramatisk, men den går godt nok svært meget nedad sine stedet, og 18

19 når den så er varm og puklet, var der trætte knæ med hjem som bonus. Jeg mindes ikke, at vi har kørt på noget med så meget momentvis fald som den, hverken på Grand Rise i Vila eller den sorte i Alba. Ned kom vi alle i god behold - det var sjovt at prøve området, og denne tur kan anbefales, hvis man er øvet skiløber, men det er klart bedst i koldere vejr end det vi har nu. Efter grejtørring var det hjemad. Hanne hader bjergkørsel, hun bliver så let køresyg, så bilturen op over Pordoi igen ville hun gøre meget for at undgå så hellere patter på en 1 meters højde. Det mente hun så alvorligt, at hun, trods brugte ben, sammen med Flemming blev sat af i Arabba, så de tog bussen til Pattebakken, der stolt levede op til sit skrækindjagende ry den struttede overalt selv inde ved bjerget i højre side var der velvoksne attributter om de var på en meter blev ikke præcist dokumenteret men selv Flemming syntes, at de var meget store. De fik deres lyst styret mange mennesker og våde, hærgede pister hele vejen ned til Canazei. Joan og jeg tømte stilfærdigt bilen og nød en kold øl hos Paula uden på nogen måde at føle os snydt for den oplevelse. GPS en sagde godt 50 kilometer lift/skiløb på Kronplatz plus 2½ times bjergkørsel i bil det kunne vi godt få til en god dags arbejde. Belønningen middag i aften på La Stella håber de også har en god dag, det fortjener den. Bortset fra, at værten er en gammel nar og konen håbløs, var maden ok. Ufatteligt at kokkene og den søde servitrice kunne holde ud at arbejde der. 19

20 Torsdag d Der er nogle ting, der er børnelærdom, når man skal på ski i Canazei - lærdom, som Flemming gang på gang repeterede, da vi var nye i dette game. Man checker altid INDEN man forlader skistalden, at liftkortet er ombord i den jakke, man har på, ellers koster det en træls retur fra liften til La Campagnola efter det, man skal have sine handsker med, og man tager ALDRIG på bjerget uden Googles (snebriller), uanset vejret. I morges var det strålende solskin, perfekt vejr og lækker sne, i løbet af mindre end et kvarter mens vi spiste frokost skiftede det til gråvejr og snevejr, og det sidste stykke hjem sneede det tæt. Der udleveres et gæt på, hvem der er i dag tog på bjerget uden komplet basaludstyr Det var heftigt godt vejr fra morgenen af - klart frostvejr. Vi har ikke fået mere sne de sidste dage, så skiløbere og pistemaskinerne har nu fået arbejdet al luften ud af nysneen, så de morgenfriske får en gang super super sne at køre på pisterne er jævne som et stuegulv og hvis det ikke bliver alt for varmt op ad dagen, holder snekvaliteten længe. Det er tydeligt at se ved liften om morgenen og når vi kommer op med første lift, det er de gode skiløbere, der skal op og have den lækre oplevelse. Dem, der mere går op i at sove længe og gå til afterski, har ikke fattet, at snedesserten serveres først på dagen, efterfølgende kommer den varme grød, tung og med klumper af varierende konsistens og mængde. Vi valgte en af Hannes og mine ynglingsture. Orange Sellaronda til Edelweisstal og grøn Sellaronda retur. 20