Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo"

Transkript

1 Harmonilære Kompendium efter Leif Thybo 5. udgave 1996

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Intervallæren... 5 Komplementære intervaller... 5 Forstørrede og formindskede intervaller... 6 Akkordlæren... 6 De fire forskellige treklange... 6 Bastone... 6 Stilling... 6 Omlægning... 6 Firstemmig notation af dur- og molgrundakkorder... 6 Stemmeomfang... 7 Fordobling... 7 Beliggenhed... 7 Stemmeafstand... 7 Fremgangsmåde... 7 De tre hovedakkorder D D... 7 Forbindelse af grundakkorder... 8 Stemmeføring i enkel koral... 8 Om stemmeføring i almindelighed... 8 Modbevægelse... 8 Sidebevægelse... 8 Ligebevægelse... 8 Paralleller... 8 Skjulte paralleller... 8 Antiparalleller... 8 Regelmæssig stemmeføring... 8 Uregelmæssig stemmeføring... 9 Sløjfer... 9 Stemmekryds... 9 Tværstand... 9 Praktisk fremgangsmåde til forbindelse af grundakkorder... 9 Nærmeste vej og 8-taktsperioden, den tonale kadence samt hel- og halvslutninger...10 Den tonale kadence...10 Helslutning...10 Halvslutning...10 Autentisk...10 Plagal...10 Akkordernes evne til at forbinde sig

3 Indholdsfortegnelse Harmonisering af en opgiven melodi Fremgangsmåde Første akkord Første akkord: tæt eller spredt Hvor D Om anvendelse af D i mol Sekstakkorden Fordobling Frygisk halvslutning Fremgangsmåde T D 3 S + 3 D Dissonerende akkorder A: Spændingsdissonanser Dominantseptimakkordens omvendinger D D D D Anvendelser af dominantseptimakkorden og dens omvendinger i enkel koral D D D D D/ Den ufuldkomne dominant (trinlærens syvende trins sekstakkord: VII6): D/ D/ aldrig tertsfordoblet Fremgangsmåde B: Betoningsdissonanser Forudhold Anvendelse af forudhold i enkel koral D ) kvartforudhold (kaldes også kvartkvintforudhold): 4 D (eller 5 4D) D ) kvartsekstforudhold: 6 4D Forberedelse S/ 6 4D S ) subdominant med tilføjet sekst: S S6 D S S/ Ufuldkommen subdominant: S/

4 Indholdsfortegnelse S6 6 4D...21 S/ 6 4 D...22 C: Accidentale dissonanser Gennemgangsdissonansen T S 3 T 6 4 S Drejedissonanser Den Fux ske vekselnode...22 Den springvis indførte, trinvis forladte vekselnode (eks. 60)...23 Anticipation...23 Orgelpunkt...23 Parallelakkorder...23 Tertsfordoblede grundakkorder...24 Den skuffende slutning Skuffende slutning Modulation...25 Modulation mellem nærtbeslægtede tonearter Skalafremmede akkorder...25 a) Variante akkorder D S...25 Tv...25 ºS...25 Sn...25 Sn 6 4D b) Bidominanter og bisubdominanter Bikadence...26 Modulation eller ikke modulation...27 Femklangen...27 Den ufuldkomne dominantnoneakkord...27 D/ D/9 >...27 Altererede akkorder...29 > D > /D...29 D /D > 9 >...29 Opgaver...30 Anvendte akkordsymboler...31 Kadenceoversigt...32 Almindelige kadencer...32 Specielle kadencer...33 Register

5 Intervallæren Harmonilære Kompendium efter Leif Thybo 1996 Finn Johannessen Intervallæren Interval betyder afstanden mellem to toner. De i en diatonisk skala, f. eks. i en durskala, forekommende intervaller kaldes diatoniske intervaller (de i C dur kaldes desuden stemning). De diatoniske intervaller deles i to hovedgrupper: 1. De store eller små intervaller, hvis størrelse altså varierer, nemlig sekund, septim, terts og sekst. 2. De rene intervaller, hvis størrelse er konstant (undtagelser er forstørret kvart og formindsket kvint) nemlig prim, kvart, kvint og oktav. Intervallerne størrelse målt i hele og halve toneafstande er følgende: ren prim = 0 lille sekund = 1/2 stor sekund = 1 lille terts = 1 1/2 stor terts = 2 ren kvart = 2 1/2 forstørret kvart = formindsket kvint = tritonus = 3 ren kvint = 3 1/2 lille sekst = 4 stor sekst = 4 1/2 lille septim = 5 stor septim = 5 1/2 ren oktav = 6 At to intervaller er komplementære eller svarer til hinanden vil sige, at de lagt sammen udgør en oktav. Det viser sig, at der til det store interval altid svarer et lille interval, til et rent interval et rent og til et forstørret interval et formindsket interval. Komplementære intervaller Harmonilære 5

6 Akkordlæren Forstørrede og formindskede intervaller Man forstørrer et interval ved normalt at forhøje (hæve) dets øverste eller fordybe (sænke) dets nederste tone. Omvendt formindsker man et interval ved kromatisk at fordybe dets øverste eller forhøje dets nederste tone. Mens et rent interval umiddelbart lader sig forstørre eller formindske, lader et stort interval sig kun umiddelbart forstørre, og et lille interval sig kun umiddelbart formindske. Formindsker man et stort interval, får man et lille interval, og forstørrer man et lille interval, får man et stort interval. Undertiden taler man om dobbelt forstørrelse eller om dobbelt formindskelse. Akkordlæren Hvis et intervals to toner klinger efter hinanden, taler man om et melodisk interval, klinger de samtidigt, taler man om et harmonisk interval eller et samklangsinterval. For harmonilæren har samklange, der kun består af to toner, normalt ingen interesse, idet den udelukkende beskæftiger sig med akkorder dvs. samklange, der består af tre eller flere forskellige toner. (Træffer man en samklang, der kun har to forskellige toner, vil den altid repræsentere en samklang på tre eller flere forskellige toner, altså en akkord). For den harmoniske stilperiode (ca ), som denne fremstilling tager sigte på, er den fundamentale akkord den tertsvis opbyggede treklang. Denne treklang forekommer på fire forskellige måder nemlig bestående af: De fire forskellige treklange 1. stor terts + lille terts = durtreklang 2. lille terts + stor terts = moltreklang 3. lille terts + lille terts = formindsket treklang 4. stor terts + stor terts = forstørret treklang De to første treklange kaldes konsonerende, dvs. i sig selv hvilende akkorder, mens de to sidste kaldes dissonerende, dvs. akkorder der kræver at videreføres til konsonerende akkorder. Treklangens tre forekommende toner benævnes fra neden: grundtone, terts og kvint. Bastone Vedrørende bastone: ligger grundtonen nederst er akkorden en grundakkord ligger tertsen nederst er akkorden en sekstakkord ligger kvinten forneden er akkorden en kvartsekstakkord Stilling Vedrørende sopranen: ligger grundtonen øverst er akkorden i oktavstilling ligger tertsen øverst er akkorden i tertsstilling ligger kvinten øverst er akkorden i kvintstilling Omlægning Ændring af akkordens øverste tone kaldes omlægning. Firstemmig notation af dur- og molgrundakkorder For overskuelighedens skyld noterer den elementære harmonilære firstemmigt, tænkt for blandet kor, idet de to nederste stemmer bas og tenor noteres på det nederste system med basnøgle, og de to øverste stemmer alt og sopran på det øverste system med G-nøgle. 6 Harmonilære

7 Firstemmig notation af dur- og molgrundakkorder Bas og sopran kaldes yderstemmer, tenor og alt mellemstemmer. Sangstemmens naturlige omfang må respekteres: Stemmeomfang bas: F - d 1 tenor: c - a 1 alt: f - c 2 sopran: c 1 - a 2 Fordobling Det siger sig selv, at en firstemmig notation af en treklang vil medføre fordobling af en af dens toner. I de foreløbige øvelser med dur- og molgrundakkorder holder vi os til udelukkende at fordoble grundtonen. Består akkorden således af en fordoblet grundtone + en terts + en kvint taler man om en regelmæssig fordobling. Ved uregelmæssig fordobling udelades treklangens mindst vigtige tone kvinten, mens grundtonen fordobles endnu en gang, noget der især benyttes ved slutakkorder (eks. 1). En akkord siges at være i tæt beliggenhed, når dens tre øverste toner ligger så tæt, de kan. Gør de ikke det, er akkorden i spredt beliggenhed (eks. 2). Beliggenhed Af hensyn til den klanglige balance undgår man for stor afstand mellem stemmerne. Således kan der være: mellem tenor og alt højst en oktav - alt - sopran - en oktav - bas - tenor - en oktav + en kvint - bas - sopran - oktaver + en kvint Fremgangsmåde til notering af akkorder i tæt og spredt beliggenhed: a: yderstemmerne anbringes b: treklangen brydes fra sopran og nedefter Stemmeafstand Fremgangsmåde Ved tæt beliggenhed noteres den første tone man møder i alten og den næste man møder i tenoren. Ved spredt beliggenhed overspringes den første man møder, medens den næste anbringes i alten. Den tone, der blev oversprunget, anbringes i tenoren næste gang man møder den (eks. 3-4 og 5) b b b eller: b b b b D-akkord f-akkord oktavstilling kvintstilling tæt belig- spredt begenhed liggenhed En dur- eller molskalas 7 toner indeholdes i de tre treklange, der har deres grundtoner på skalaens 1., 4. og 5. trin. Treklangen på 1. trin kaldes tonika, treklangen på 5. trin kaldes dominant, og treklangen på 4. trin kaldes subdominant. De betegnes T, D og S. I dur er disse tre treklange durtreklange og i mol moltreklange. Dominanten i mol forekommer dog oftest som durtreklang (såkaldt variantakkord), idet dens terts er lavet til durterts for at give ledetonetrinnet, se senere. Durdominanten betegnes med + D, moldominanten betegnes med D. Tonika, dominant og subdominant er de tre vigtigste akkorder i en toneart, de fastslår denne og kaldes dens hovedakkorder. De tre hovedakkorder + D D Harmonilære 7

8 Forbindelse af grundakkorder Forbindelse af grundakkorder Harmoniseringsøvelserne foregår foreløbig på grundlag af den enkle koral, dvs. node-mod-node sats, normalt i halvnoder. Den enkle koral undgår i modsætning til den komplicerede koral (Bachs) både i stemmeføring og i samklang det individuelle og affektbetonede udtryk. Stemmeføring i enkel koral I enkel koral er det forbudt at lade stemmerne bevæge sig i forstørret eller formindsket interval. Mellemstemmerne må ikke springe over en kvint. Det samme gælder bassen, der dog tillige må springe en oktav (men altså ikke en sekst eller en septim). Om stemmeføring i almindelighed Man skelner mellem tre slags bevægelser i stemmeføringen: Modbevægelse modbevægelse, hvor stemmerne bevæger sig mod eller fra hinanden (eks. 6) Sidebevægelse sidebevægelse, hvor den ene stemme ligger, mens den anden bevæger sig (eks. 7) Ligebevægelse ligebevægelse, hvor stemmerne bevæger sig i samme retning (eks. 8), bevæger stemmerne sig tillige i samme interval, taler man om parallelbevægelse (eks. 9). w w w Paralleller Skjulte paralleller Antiparalleller Det klassiske parallelforbud: Åbenlyse parallelle rene primer, kvinter og oktaver er forbudt. Skjulte parallelle rene primer, kvinter og oktaver opstår, når et stemmepar bevæger sig i ligebevægelse men ikke parallelt til ren prim, kvint og oktav (eks. 10). I enkel koral er skjulte paralleller tilladt overalt, undtagen når de findes mellem yderstemmerne og overstemmen springer (eks. 11). Antiparalleller, det vil sige modbevægelser fra oktav til oktav eller fra oktav til enklang eller fra kvint til kvint (eks. 12) kan anvendes med forsigtighed Regelmæssig stemmeføring Ved regelmæssig stemmeføring forstås, at de enkelte akkordtoner ved forbindelse af to akkorder bevæger sig den nærmeste vej til de efterfølgende akkordtoner. Regelmæssig stemmeføring er det normale i enkel koral. 8 Harmonilære

9 Forbindelse af grundakkorder Uregelmæssig stemmeføring kan ses i forbindelse med videreføring af ledetonen. Ved et ledetoneskridt forstås halvtonetrinnet fra tertsen i en akkord til grundtonen i den følgende akkord. Ved regelmæssig stemmeføring går ledetonen et halvtoneskridt videre til den følgende akkords grundtone. Men undertiden anvender man uregelmæssig stemmeføring og lader ledetonen springe en terts ned til kvinten i den følgende akkord for at opnå fuldstændig harmoni: grundtone + terts + kvint (eks. 13a og 13b). Uregelmæssig stemmeføring Man bør undgå at lade tenoren springe op fra ledetonen til tonikas terts. 13a 13b 14 Regelmæssig stemmeføring Uregelmæssig stemmeføring forbudt tilladt Uregelmæssig fordobling Regelmæssig fordobling Sløjfer opstår når et stemmepars underste tone i en akkord i den efterfølgende akkord bevæger sig op over stemmeparrets øverste tone i udgangsakkorden eller omvendt. De bør som regel undgås, dog kan de benyttes, når stemmeparret særlig bas og tenor bevæger sig til enklang med den øverste stemme i trinvis bevægelse (eks. 14). Stemmer må ikke krydse hinanden i en akkord, altså aldrig (eks. 15a): Tværstand er forbudt, dvs. stemmerne må ikke føres således at der i to naboakkorder forekommer samme tone både i altereret og i ren form (med og uden fortegn), altså ikke (eks. 15b): Sløjfer Stemmekryds Tværstand 15a 15b n Praktisk fremgangsmåde til forbindelse af grundakkorder 1. bas og sopran givet i akkordtegnet 2. første akkord anbringes tæt eller spredt 3. anden akkord anbringes, dvs. tenor og alt føres videre på følgende måde: a. grundtonen fordobles, hvis den ikke allerede er fordoblet b. tertsen anbringes, hvis den ikke allerede er anbragt c. kvinten anbringes, eventuelt fordobler man i slutakkorden grundtonen endnu engang i stedet for. Føringen af de to stemmer skal hele tiden foregå således, en tone, der skal anbringes i anden akkord, føres fra den af første akkords mellemstemmer, der ligger nærmest. Skulle de ligge lige Nærmeste vej Harmonilære 9

10 Forbindelse af grundakkorder nær, vælger man den føring, der giver mindst bevægelse for begge stemmer tilsammen (eks. 16 og 17). b b F: D 5 spr. T 3 spr. S 5 spr. T 8 spr. T 8 spr. S 5 spr. T 8 tæt D 8 tæt T 3 tæt T 5 spr. Hvis der trods denne fremgangsmåde indtræder ulovligheder, undgår man disse ved at bytte om på mellemstemmerne ligeledes bytter man om på mellemstemmerne, hvis fremgangsmåden ikke medfører modbevægelse ved akkordomlægning. 4- og 8-taktsperioden, den tonale kadence samt hel- og halvslutninger Akkorderne vil blive sammenstillet i perioder på normalt 4 takter, de såkaldte 4-takts-perioder, der igen kan sammenstilles i 8- og 12-taktsperioder. Den tonale kadence Af overordentlig betydning for periodens afrunding er kadencen, dvs. den prægnante og karakteristiske sammenstilling af akkorder, der enten i form af eller som variant af den såkaldte tonale kadence optræder i enhver periodes slutning. Den tonale kadence er en sammenstilling af de tre hovedakkorder, og den er det skematiske grundlag for alle øvrige kadencer. Den tonale kadence i C-dur og i a-mol i tæt (a og c) og i spredt (b og d) beliggenhed i eks a b c d C: T 8 S 5 D 3 T 8 T 8 S 5 D 3 T 8 a: T 8 S 5+ D 3 T 8 T 8 S 5+ D 3 T 8 Slutningerne deles i helslutninger, der har opadgående ledetonebevægelse og halvslutninger, der har nedadgående ledetonebevægelse. Desuden deles slutningerne i autentiske slutninger, dvs. slutninger der vedrører forholdet dominant tonika, og plagale slutninger, dvs. slutninger der vedrører forholdet subdominant tonika. Vi får således: Helslutning D T = autentisk helslutning Halvslutning T D = - halvslutning Autentisk S T = plagal helslutning Plagal T S = - halvslutning 10 Harmonilære

11 Harmonisering af en opgiven melodi Ud over disse fire forhold mellem kvintbeslægtede akkorder må nævnes S D halv-slutning, der især er anvendelig i mol (eks. 19). 19 U w w a: S3 + D8 Akkordernes evne til at forbinde sig Den rytmiske sammenstilling af to akkorder på hver side af taktstregen kaldes jambisk. Sammenstilling af to akkorder mellem taktstregerne kaldes trokæisk. Den jambiske er den, der bedst belyser akkordens evne til at forbinde sig, og vi har set, hvorledes de kvintbeslægtede akkorder (dvs. akkorder med en kvints afstand mellem grundtonerne) forbandt sig godt, medens de sekstbeslægtede akkorder kun kunne øve en vis modstand mod at blive forbundet. Vi har tillige set, at akkordens evne til at forbinde sig under alle omstændigheder blev fremmet ved forekomsten af ledetoneskridt, andre halvtoneskridt, samt modbevægelse mellem yderstemmerne. Ved akkordvalget kan det have betydning at være særlig opmærksom på de jambiske forbindelser, hvor man ofte gør bedst i at anbringe akkorder, der forbinder sig godt. Harmonisering af en opgiven melodi Fremgangsmåde: melodiens toner udtydes akkordisk, dvs. man konstaterer hvilke akkorder dens toner findes. hvor der er flere muligheder vælger man en af disse, idet man tager hensyn til de før omtalte hovedretningslinier angående akkordforbindelse. Med hensyn til den første akkord vil den altid være tonika, hvis man begynder på fuld takt. Begynder man på optakt, kan man begynde med en dominant, hvis man er i stand til at bringe en T umiddelbart efter. En almindelig regel angående første akkords beliggenhed Er melodiens hovedretningsbevægelse opadgående, begynder man i tæt beliggenhed. Er hovedbevægelsen nedadgående, begyndes i spredt beliggenhed. Især tager man hensyn til, at man ved akkordomlægning bør være i stand til at få modbevægelse (eks. 20). Fremgangsmåde Første akkord Første akkord: tæt eller spredt Harmonilære 11

12 Sekstakkorden 20 b b b b b b osv. Es: D T T D T S D T Hvor D Om anvendelse af D i mol D anvendes når melodien kræver det, dvs. når D-tertsen findes som meloditone. Det bemærkes, at man ikke må placere en D og + Den ved siden af hinanden. Sekstakkorden Sekstakkorden er en akkord, i hvilken tertsen ligger i bassen (sekstafstand fra bassen op til grundtonen). Sekstakkorden er mindre selvstændig end grundakkorden. Man vil derfor sjældent slutte en periode og aldrig den sidste med en sekstakkord. Ved sekstakkorden nøjes man ikke med grundtonefordobling, lige så almindelig er kvintfordobling, hvorimod tertsfordobling undgås af klanglige grunde. Fordoblingsproblemet kan indskrænkes til følgende: Fordobling 1. sekstakkorder i tertsstilling er automatisk tertsfordoblede (eks. 21) 2. sekstakkorden i kvintstilling vil af klanglige grunde næsten altid være kvintfordoblet (eks. 22). 3. tilbage bliver sekstakkorden i oktavstilling, hvor spørgsmålet om fordobling som regel afgøres ved stemmeføringen (den nærmeste vej). b b C: T 3 T 3 F: T 3 T 3 T 3 Om fordoblingsproblemet kan iøvrigt bemærkes følgende: tertsfordobling finder kun sted i forbindelse med kadence og når man ellers har yderstemmerne i modbevægelse som for eksempel ved omvendingssekstakkorden, dvs. en sekstakkord der følger efter sin egen grundakkord. 1 2 Kadence med omvendingssekstakkorden: autentiske helslutninger (eks. 23) 12 Harmonilære

13 Sekstakkorden Harmonilære 13 halvslutninger (eks. 24) plagale helslutninger kun i dur (eks. 25) C: T T 3 D T T T 3 D T T T 3 D T T T 3 D T C: T T 3 D T T 3 D T T 3 D T T 3 D C: S S 3 T S S 3 T S S 3 T S S 3 T Frygisk halvslutning Kadence med kvintfordoblet sekstakkord: den frygiske halvslutning (eks. 26). a: T S 3 D T S 3 D f: T D 3 T S 3 D Frygisk halvslutning klinger bedst i spredt beliggenhed. 1. Ved omvendingssekstakkorden har man lov til at foretage sekstspring nedad i bassen. 2. Hvis der samtidig med omvending indtræder omlægning, vil det ofte være umuligt at fordoble tertsen b b b b b b b b n n 26 Frygisk halvslutning 26a

14 Sekstakkorden Fremgangsmåde Fremgangsmåde til videreføring af mellemstemmer til sekstakkord: 1. grundtonen anbringes, hvis den ikke allerede er anbragt 2. kvinten anbringes, hvis den ikke allerede er anbragt 3. grundtonen eller kvinten fordobles (tertsen kun i særlige tilfælde, se ovenfor) (opgave eks. 27a og b, se side 24) Når vi har to eller tre sekstakkorder efter hinanden med yderstemmerne i trinvis parallelbevægelse, skal man ved stigende yderstemmer have faldende fordoblingstone, og ved faldende yderstemmer have stigende fordoblingstone (eks. 28). 28 Fordoblingstone: C: e d c d e f T D 3 S 3 + D D 3 bruges ved trinvis nedadgående bas ( T D 3 S 3 + D : eks. 29): b b b b 29 n w w w w w g: T T + D 3 T D 3 S 3 + D + D T 3 S T T 3 + D T 14 Harmonilære

15 Dissonerende akkorder Dissonerende akkorder Man deler dissonanser i tre grupper: A: spændingsdissonanser B: betoningsdissonanser C: accidentale dissonanser A: Spændingsdissonanser Spændingsdissonansen hører hjemme på den ubetonede takttid. Den har til opgave at forøge spændingen og dermed sammenhængen mellem den ubetonede og den følgende betonede akkord. Langt den vigtigste spændingsdissonans er dominantseptimakkorden; den fremkommer ved at man til durdominanten føjer en skalas egen lille septim. Det mest spændingsgivende interval i dominantseptimakkorden er tritonusintervallet, der som regel videreføres således, at ledetonen går opad, mens septimen går nedad, og som alene er i stand til at repræsentere dominantseptimakkorden. Dominantseptimakkordens omvendinger Dominantseptimakkorden kan optræde med hver af sine fire toner i bassen. De forskellige omvendinger kaldes: med grundtonen i bassen: D7 diminantseptimakkord i grundform: D7 = G - H - D - F (eks. 30) med tertsen i bassen: dominantkvintsekstakkord: D 6 5 = H - D - F - G (eks. 31) med kvinten i bassen: dominanttertskvartakkord: D 4 3 = D - F - G - H (eks. 32) med septimen i bassen: dominantsekundakkorden: D 2 = F - G - H - D (eks. 33) D 6 5 D 4 3 D w w ww w ww w w w C: D7 D 6 5 D 4 3 D 2 Harmonilære 15

16 Dissonerende akkorder 16 Harmonilære Anvendelser af dominantseptimakkorden og dens omvendinger i enkel koral D7 D7 anvendes med gradvis indtrædende septim og kun i kadencen (eks. 34) Det bemærkes, at der i første kadence er uregelmæssig fordobling i tonikaen og i tredie kadence uregelmæssig fordobling i D7): G: T T 3 D -7 T T T 3 D -7 T C: T T 3 D -7 T T T 3 D -7 T D 6 5 D 6 5 anvendes, når dominantens septim findes som gentagen tone i trokæisk rytme, kun i dur og fortrinsvis i kadence (eks. 35). G: T 3 S 3 D 6 5 T T 3 S 3 D 6 5 T D 4 3 D 4 3 anvendes ikke i kadencen, men kan med forsigtighed anvendes i periodens øvrige del, bedst med yderstemmerne i trinvis bevægelse (eks. 36). G: T D 4 3 T T 3 D 4 3 T D 4 3 T 3 Som det fremgår af eksempel 37a, er det tilladt at gå fra ren til formindsket kvint. Derimod er det forbudt at gå fra formindsket kvint til ren kvint (eks. 37b). n n œ œ œ œ œ œ œ œ a b

17 Dissonerende akkorder D 2 anvendes i begyndelsen af perioden og skal indføres med liggende eller trinvis nedadgående bastone og videreføres til tonikasekstakkorden (eks. 38 a og b). D 2 38a 38b C: S D 2 T 3 D D 2 T 3 Som det fremgår af eksempel 38b, kan man i D 2 ligesom i D7 udelade kvinten og fordoble grundtonen for at give bedre stemmeføring (opgave eks. 39, side 24). Den ufuldkomne dominant (trinlærens syvende trins sekstakkord: VII 6 ): D/ D/ Denne akkord forklarer funktionsanalysen som en akkord, hvis grundtone er udeladt; mens trinlæren betragter den som første omvending af den formindskede treklang på syvende trin, der jo som bekendt af funktionsanalysen ikke anerkendes som selvstændig akkord. Sammenligner man den ufuldkomne dominant D/ med D 4 3 -akkorden, vil man finde, at de to akkorder normalt har samme funktion 1 (eks. 40) a 41b C: D 4 3 T D/ T C: V I IV VII III VI V I 6 IV VII 6 III VI 6 I den ufuldkomne dominant D/ fordobler man enten den funktionelle kvint eller den funktionelle septim, men derimod aldrig den funktionelle terts, der jo optræder som ledetone (sml. fordoblingen i den anførte kvintskridtsekvens VII 6 ) (eks. 41). Fremgangsmåde til videreførelse af mellemstemmerne ved ufuldkommen dominant: 1. Tertsen anbringes, hvis den ikke allerede er anbragt. 2. Septimen anbringes, hvis den ikke allerede er anbragt. 3. Kvinten eller septimen fordobles, aldrig tertsen. D/ aldrig tertsfordoblet Fremgangsmåde 1. I visse tilfælde, bl.a. inden for den i baroktiden så almindelige såkaldte kvintskridtsekvens, ville det dog være rimeligere at tale om syvende trins sekstakkord (evt. grundakkord), idet akkorden her ikke er nogen afledning, men står ligeberettiget med de øvrige akkorder i sekvensen. Kvintskridtsekvens med kun grundakkorder (eks. 41 a). Kvintskridtsekvens med grund- og sekstakkorder (eks. 41 b). Harmonilære 17

18 Dissonerende akkorder 18 Harmonilære Når man anvender /D, må man iagttage reglen om paralleller fra formindsket til ren kvint, som blev givet under akkorden 1. Imidlertid undgår man mange fejltagelser, hvis man, når man anvender, nøjes med de seks fremtrædelsesformer i eks. 42 (med funktionel terts, funktionel kvint eller funktionel septim øverst). terts øverst kvint øverst septim øverst kvint fordoblet septim fordoblet kvint septim fordoblet fordoblet C: D/ D/ D/ D/ D/ D/ Kadence og vending med D/ i dur: eks. 43. C: T 3 S D/ T T 3 S D/ T Vendinger anvendelige både i dur og mol i eks. 44. C: T D/ T 3 T 3 D/ T T D/ T T D/ T 3 C: T 3 D/ T T 3 D/ T 3 T D/ T T D/ T 3 1. Ren formindsket kvint tilladt, formindsket ren kvint forbudt NB: kun i dur! 44 både i dur og i mol

19 Dissonerende akkorder B: Betoningsdissonanser Mens den ufuldkomne dominant altså først og fremmest betragtes som spændingsdissonans, selvom den hyppigst træffes på betonet takt, finder vi de udprægede betoningsdissonanser i form af de såkaldte forudhold, der i særlig grad egner sig til at understrege betoninger. Deres videreførelse kaldes opløsning. Definition på forudhold: Ved forudhold forstås en eller flere akkordfremmede toner, som ligger over fra foregående akkord, indtræder på betonet takt og på den følgende ubetonede takttid opløser sig trinvis nedad til akkordtone. (Hvis forudholdstonen er ledetone fra foregående akkord, vil den dog opløse sig trinvis opad til grundtonen). Forudhold Det at den (de) akkordfremmede tone(r) ligger over fra forgående akkord kaldes forberedelse. Den til forudhold svarende uforberedte dissonansvirkning kaldes forslag. Anvendelse af forudhold i enkel koral Forudhold anvendes i enkel koral kun i kadence og kun i følgende former: 1) kvartforudhold (kaldes også kvartkvintforudhold): 4 D (eller 4 5 D) 4 D Dette anvendes mest på dominanten. I dominantkvartforudholdet er dominantens terts på betonet takttid erstattet af kvarten. Denne kvart ligger over fra foregående akkord, hvor den altså må findes som akkordtone, og opløses på næste taktslag trinvis nedad i tertsen. Kadencer med 4 D i eks b b b b b b n n n G: T 3 4 DD T T 3 4 DD T T 3 4 DD T T 3 4 DD T T 3 4 DD T 2) kvartsekstforudhold: 6 4D 6 4 D Kvartsekstforudholdet anvendes også mest på dominanten. Kvartsekstforudholdet afviger fra kvartforudholdet ved at det ikke blot har forudhold for tertsen men også for kvinten. Dertil kommer kvartforudholdets tydelige dissonansvirkning (beroende på sekundsammenstødet mellem kvart og kvint). En slags dissonansvirkning hører man dog i sekstens og ikke mindst i kvartens forhold til bastonen, hvilket giver sig til kende, når de to toner opløses ned i kvint og terts. Kadencer med 6 4 D: På grund af den lidet udtalte dissonansvirkning behøver man ikke som i nedenstående eksempler at forberede både kvarten og seksten (eks. 46). Forberedelse Harmonilære 19

20 Dissonerende akkorder 20 Harmonilære Meget almindeligt er det at nøjes med forberedelse af kvarten (eks. 47). G: T T DD T S 6 4 DD T S 6 4 D D T S/ 6 4 D Man kan i visse tilfælde også helt udelade forberedelse, nemlig når 6 4 D indføres med yderstemmerne i trinvis modbevægelse (med forudgående S/, herom senere) som i eks. 48. Undertiden benytter man sig af den såkaldte indirekte forberedelse, hvorved forstås, at kvarten og seksten nok findes i foregående akkord, men ikke i de samme stemmer (eks. 49). I de to sidste tilfælde burde man rettelig tale om dominant kvartsekst-forslag i stedet for forudhold. G: S/ 6 4 DD T S/ 6 4 D D T T D D T S6 3) subdominant med tilføjet sekst: S6 Et forudhold af mere kompliceret natur er den såkaldte subdominant med tilføjet sekst. Denne akkord, som trinlæren benævner anden trins kvintsekstakkord, forklarer funktionslæren således: til S, hvis kvint ligger over fra foregående akkord, føjes seksten (lig med dominantens kvint). Den derved opståede dissonans opløses nu ved at kvinten går trinvis ned, samtidig med at der indtræder akkordskift til D, til hvis terts opløsningen altså sker. (Denne form for dissonansopløsning samtidig med akkordskift er overordentlig hyppig i mere kompliceret harmonik). Kadencer med S6 se eks. 50. G: T 3 S6 D T T S6 D T T 3 S6 D T T 3 S6 D T indirekte forberedelse 50

21 Dissonerende akkorder S6 kan ligesom D7 forekomme i alle omvendinger, dog hyppigst med den funktionelle grundtone, kvint eller sekst i bassen (svarende til trinlærens 2. trins kvintsekstakkord, 2. trins sekundakkord og 2. trins septimakkord). Anvendelse af S6 med kvinten i bassen giver mulighed for kadence med også i mol (eks.51). b b b b S6 D6 5 g: T 5 S6 + D 6 5 T G: T 3 6 S6 D T Når man anvender S6 med seksten i bassen, vil man ofte udelade dens terts (svarende til udeladelsen af kvinten i 2. trins septimakkord). Man taler da om en ufuldstændig subdominant, men benytter ikke noget specielt akkordtegn for at vise, at tertsen er udeladt (eks. 52). 6 S6 Ufuldkommen subdominant: S/ S/ Denne akkord, der af trinlæren betegnes som 2. trins sekstakkord, forklarer funktionsanalysen som en S med tilføjet sekst, hvis kvint er udeladt (grundtonen fordoblet svarende til tertsfordobling i 2. trins sekstakkord) og som derfor kun i mol er i besiddelse af en dissonansvirkning nemlig en tritonus. Ligesom kan anvendes overalt i perioden både på betonet og på ubetonet takttid, i kadencen anvendes den i tilfælde, hvor melodien umuliggør anvendelse af S6. Kadence med: eks. 53. b b b b 53 g: T 3 S/ + D T Kadencer med S6 eller S/ foran 6 4D: S6 6 4 D En særlig anvendelse af S6 har vi, når den anvendes som en spændingsdissonans umiddelbart foran 6 4 D som i eks a: T 3 S6 6 4D + D T T 3 S6 6 4D + D T T 3 S6 6 4D + D T T 3 S6 6 4D + D T Harmonilære 21

22 Dissonerende akkorder S/ 6 4 D Placering af S/ foran 6 4 D har allerede været omtalt under behandlingen af 6 4D (se eks. 48). Kadenceoversigt side (eks. 55). C: Accidentale dissonanser Herved forstås dissonanser, der ikke har egentlig harmonisk betydning, men hvis opgave nærmest er at udsmykke satsen. Fælles for de accidentale dissonanser er, at de er akkordfremmede, indtræder på den ubetonede takttid eller på den ubetonede halvdel af den underdelte takttid og på forskellig vis forbinder akkordtoner. Gennemgangsdissonansen Gennemgangsdissonansen indføres trinvis og videreføres trinvis i samme retning (eks. 56) œ œ C: T D 3 S 3 T 6 4 S6 D T T 6 4 S 3 T 6 4 S6 I forbindelse med gennemgangsdissonansen nævnes også den såkaldte tonika gennemgangskvartsekstakkord, der i koral kan bruges således, at den i forbindelse med kadencen placeres mellem to subdominanter, hvoraf den første er og den anden er S6 (eks. 57). Drejedissonanser Drejedissonanser indføres trinvis og videreføres trinvis i modgående bevægelse (eks. 58). Den Fux ske vekselnode Indføres trinvis og videreføres springvis (eks. 59). 22 Harmonilære

23 Parallelakkorder Den springvis indførte, trinvis forladte vekselnode (eks. 60) Anticipation Herved forstås forudgriben af en eller flere af en følgende akkords toner (eks. 61). œ œ œ œ œ œ 61 œ œ œ œ C: T T T D 3 T T 3 T D T Orgelpunkt Herved forstås en bastone, der bliver liggende under flere akkorder, uanset om den hører til disse. Det kræver dog, at orgelpunktet er en akkordegnet tone i den første og den sidste akkord (se Wohltemperiertes Klavier, bind 1, C-dur præludium). Det til orgelpunkt svarende fænomen i højere stemmelejer kaldes liggetone. Undertiden finder man i stedet for orgelpunkt den såkaldte ostinate bas, der består af en række gentagne figurer (se Chopin: Polonaise i As-dur). Parallelakkorder Ved parallelle tonearter forstås tonearter, der består af de samme toner, men har forskellig grundtone. (Ved psynonyme tonearter forstår tonearter, der har forskellige toner, men samme grundtone). Da en tonearts hovedakkorder som bekendt er opbygget af samtlige toneartens toner, kan man naturligvis af disse også opbygge paralleltoneartens hovedakkorder. Af skalaegne akkorder indeholder en toneart foruden sine tre hovedakkorder tillige paralleltoneartens tre hovedakkorder i form af de såkaldte parallelakkorder. Således indeholder f.eks. C-dur: a-c-e som Tp (= a-mol: T) e-g-h som Dp (= a-mol: D) d-f-a som Sp (= a-mol: S) Harmonilære 23

24 Tertsfordoblede grundakkorder 24 Harmonilære Tertsfordoblede grundakkorder Vi har hidtil holdt strengt på, at vi i grundakkorder kun fordoblede grundtonen. Imidlertid kan man komme ud for tilfælde, hvor man for at undgå paralleller eller anden dårlig eller fejlagtig stemmeføring, eller af klanglige grunde bliver nødt til at anvende tertsfordoblede grundakkorder. Hovedtilfældet er følgende: Når vi har to sekst- eller tertsbeslægtede akkorder, som følger efter hinanden med yderstemmerne i parallelbevægelse, skal den øverstliggende af disse akkorder være tertsfordoblet (det siger sig selv, at begge disse akkorder må være i tertsstilling) (eks. 62 og 63). Herunder gives der en række tilfælde, hvor tertsfordobling er på sin plads; vi skal her anføre et par eksempler, hvor yderstemmerne går i modbevægelse (eks. 64). C: T Sp Sp Dp Dp S S D D Tp Tp D D S C: T Dp Sp S Dp D S Tp Tp S D Dp C: T Dp T S T Dp T Sp NB: tertsfordobling må naturligvis ikke finde sted, når tertsen er ledetone. Den skuffende slutning Skuffende slutning Den skuffende slutning er en kadence, hvor der efter en D ikke følger en T men en akkord på 6. trin (i dur egentlig Tp, i mol egentlig Sp). Denne akkord vil næsten altid være tertsfordoblet. Analytisk set betragtes den som en såkaldt stedfortræder for T og noteres Ts

25 Modulation Modulation Ved modulation forstås overgangen fra en toneart til en anden. Denne overgang formidles af en såkaldt omtydningsakkord, dvs. en akkord, som findes både i udgangstonearten og i den nye toneart, hvis funktion omtydes, f.eks.: C-dur: D = G-dur: T. Modulation mellem nærtbeslægtede tonearter Ved nærtbeslægtede tonearter forstås sådanne med 0, 1 og 2 fortegns forskel. De praktiske øvelser kan passende foregå i 4-takts perioder, idet periodens første halvdel benyttes til at slå udgangstonearten fast og den sidste halvdel ved hjælp af en kadence til at slå den nye toneart fast, mens omtydningsakkorden befinder sig midt i perioden. Skalafremmede akkorder Ved skalafremmede akkorder forstås akkorder, der indeholder én eller flere skalafremmede toner. De deles i to hovedgrupper: a) Variante akkorder Herved forstås akkorder, som ligger på samme trin som hovedakkorden men har modsat tonekøn. Variantakkorder er følgende: 1. Dur-dominant i mol + D: den mest almindelige D-form i mol 2. Dur-subdominant i mol + S: bevirker at man kan anvende kadencer med D/ og også med D 6 5 i mol (eks ) + D + S Disse to kadencer kaldes melodiske molkadencer og finder lejlighedsvis anvendelse i enkel koral. 3. T-variant Tv: anvendes navnlig som dur-slutakkord i molstykker (eks. 67) 4. Mol-S i dur ºS: anvendes mest ved plagal slutning (ikke i enkel koral) Tv ºS œ œ a: T 3 + S D/ T T + S 3 D 6 5 T T 3 S6 + D Tv I forbindelse med 6 4D må nævnes den såkaldte neapolitanske subdominant: Sn (trinlærens neapolitanske sekstakkord). Funktionslæren forklarer denne akkord som en, hvis kvint er ændret til en lille sekst. Akkorden er altså skalafremmed både i dur og i mol. Anvendes ikke i enkel koral. Sn Kadence med Sn: eks. 68. Harmonilære 25

26 Skalafremmede akkorder Sn 6 4 D Sn anvendes ofte foran 6 4D (eks. 69). b b b b b b g: Sn + D T Sn 6 4 D + D T b) Bidominanter og bisubdominanter Ved en bidominant forstås en skalafremmed durakkord, som er overkvintbeslægtet med en skalaegen akkord, hvortil den forholder sig som dominant. Ved en bisubdominant forstås en skalafremmed akkord, der er underkvintbeslægtet med en skalaegen akkord, hvis tonekøn den har, og hvortil den forholder sig som subdominant. Bidominant og bisubdominant betegnes som D og S i parentes: (D) og (S), dog betegnes bidominanten til dominanten DD og kaldes vekseldominant, og bisubdominanten til subdominanten med SS og kaldes vekselsubdominant. Eksempel på samtlige dominanter og bidominanter i f-mol i eks b b b b b b b b n U U n f: + D T Dp Tp (D) S DD + D Tp Sp (D) Dp U n U n U n U Bikadence Ligesom vi er i stand til at anvende såvel bidominanter som bisubdominanter over for enhver af de skalaegne akkorder, således er vi også i stand til at anvende en fuldstændig kadence over for enhver af de skalaegne akkorder. Sammenslutningen af en bisubdominant og en bidominant i en sådan kadence kaldes en bikadence, og det må her bemærkes, at man taler om bikadence, når blot en af dens akkorder er skalafremmed. 26 Harmonilære

27 Modulation eller ikke modulation Modulation eller ikke modulation Man taler om modulation, når den nye toneart indtræder før kadence og fastholdes i denne, eller når den nye toneart først indtræder i kadencen, men fastholdes efter denne. Optræder den nye toneart kun i kadencen, er der ikke tale om modulation men om bikadence. Oversigt over samtlige kadencer i F-dur i eks. 71. b 71 b b n b b n F: S D T (S D) Sp (S D) Dp (S D) S (S D) D (S D) Tp Femklangen Femklangen findes i form af den såkaldte dominantnoneakkord, der fremkommer ved at man til dominantakkorden foruden septimen føjer nonen. Denne none bliver i dur stor none og i mol lille none (eks. 72). Dominantnoneakkord med stor none har mest betydning som rent klangligt fænomen. Gælder det om at understrege forbindelsen til en følgende tonika, anvender man dominantnoneakkorden med lille none, der jo giver forbindelsen et ekstra halvtoneskridt. På denne måde anvender man ofte dominantnoneakkorden med skalafremmed lille none i dur. 72 w w w w b w w C: D9 a: D9 C: D > 9 Den ufuldkomne dominantnoneakkord Denne firklang forklarer funktionsanalysen som en dominantnoneakkord, hvis grundtone er udeladt (jævnfør forklaringen på den ufuldkomne dominant). Den ufuldkomne dominantnoneakkord findes i to former: 1. som afledt af dominantnoneakkorden med stor none: D/9 (eks. 73, 1 og 2) (svarende til trinlærens halvformindskede septimakkord). 2. som afledt af dominantnoneakkorden med lille none: D/9 > (eks. 73, 3) svarende til trinlærens formindskede septimakkord). D/ 9 D/ 9 > Harmonilære 27

28 Modulation eller ikke modulation 73 w w w w b w w C: D/9 D/9 D/9 > Langt den almindeligste af de to akkorder er den sidste D/9 >, som består af lutter lige store intervaller, nemlig små tertser plus en enkelt forstørret sekund 1 (eks. 73). Ledetonen findes som den øverste tone i den forstørrede sekund. D/ 9 > egner sig særlig godt til modulation med enharmonisk omtydning, der altså forgår på den måde, at en eller flere af tonerne omtydes enharmonisk, hvorved ledetonen skifter plads. D/ 9 > egner sig også særlig godt som bidominantakkord. 1. < = hævet en halv tone; > = sænket en halv tone; står tegnet over bogstavet er det kvinten, der er hævet eller sænket; står tegnet over tallet, er det den ved tallet betegnede tone, der er hævet eller sænket. 28 Harmonilære

29 Altererede akkorder Altererede akkorder Ved alteration i videre forstand forstår man enhver kromatisk ændring af en akkordtone. Ved alteration i snævrere forstand sigtes til den nedadgående kromatiske ændring af den funktionelle kvint i følgende tre akkorder: 1. dominanttertskvartakkorden: > D 4 3 eller > D5 7 (eks. 74) > D den ufuldkomne dominant: /D > (eks. 75) D/ 3. den ufuldkomne vekseldominantnoneakkord D /D > 9 > (eks. 76) (de parallelle kvinter i eks. 76 kaldes Mozart-kvinter). /D > D /D > 9 > w b w b b C: > D5 7 /D > T /D > 9 > T b 77 b n b n F: D /D > 9 > 6 4 D D7 T Disse tre altererede akkorder anvendes ikke mindst som vekseldominanter. Harmonilære 29

30 Opgaver Opgaver 27a w U w U b b b b b b b b 27b n U U w w U w U w 30 Harmonilære

31 Anvendte akkordsymboler Anvendte akkordsymboler T T 3 T 6 4 Ts Tp tonika tonika sekstakkord tonika gennemgangskvartsekstakkord tonika stedfortræder tonika parallel + S dursubdominant S molsubdominant S 3 Sp subdominant sekstakkord subdominantparallel S/ ufuldkommen subdominant S6 S6 5 S6 6 D subdominant med tilføjet sekst subdominant med tilføjet sekst, kvinten i bassen subdominant med tilføjet sekst, seksten i bassen dominant + D durdominant D moldominant D 3 Dp dominant sekstakkord dominant parallel D/ ufuldkommen dominant 4 D dominant kvartforudhold 6 4 D dominant kvartsekstforudhold D7 D 6 5 D 4 3 D 2 D9 dominant septimakkord dominant kvintsekstakkord dominant tertskvartakkord dominant sekundakkord dominant noneakkord D/ 9 ufuldkommen dominant noneakkord D/ 9 > samme med sænket none DD DD/ 9 > DD/ > 9 > vekseldominant ufuldkommen vekseldominant noneakkord med sænket none samme med sænket kvint og sænket none Harmonilære 31

32 Kadenceoversigt Kadenceoversigt Almindelige kadencer G: T 3 4 D D T T3 S6 D T S D T G: T D D T T T 3 D T S 6 4 D D T S/ 6 4 D D T G: T 3 4 D D T T3 S6 D T T T 3 D T T D D T S 6 4 D D T T 3 S 6 6 D T 32 Harmonilære

33 Kadenceoversigt G: S/ 6 4 D D T T D D T G: T 3 4 D D T T3 S6 D T Specielle kadencer b b b b G: T 3 S/ D T T S 5 6 D 6 5 T T S D/ T g: T S 3 +D G: T 3 S 3 D 6 5 T G: T 3 S6 6 4 D D T T 3 S6 6 4 D D T S 3 T 6 4 S6 D T Harmonilære 33

34 Register Register 34 Harmonilære

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende: Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som

Læs mere

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det

Læs mere

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen. 32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder

Læs mere

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Kort indføring i Barokkontrapunkt

Kort indføring i Barokkontrapunkt Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik Akkordudvidelser - Jazzharmonik Jazzharmonik er bl.a. karakteriseret ved brug af mangetonige akkorder inden for såvel funktionel som modal harmonik - fra firtonige til op til ottetonige. Dissonansbehandling

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013 2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for

Læs mere

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star 13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

I. DEL Introduktionskurset

I. DEL Introduktionskurset I. DEL Introduktionskurset 3. Flerstemmighed At sætte toner sammen handler i første omgang om at følge et system. En melodi f.eks. holder sig inden for en bestemt skala og udvikler sig efter normer, der

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Palestrinas musik er skrevet for a cappella kor. Det er altså en helt igennem vokalt tænkt

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Årsafslutning i SummaSummarum 4

Årsafslutning i SummaSummarum 4 Årsafslutning i SummaSummarum 4 Som noget helt nyt kan du i SummaSummarum 4 oprette et nyt regnskabsår uden, at det gamle (eksisterende) først skal afsluttes. Dette betyder, at det nu er muligt at bogføre

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010

Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Komitéen har i samarbejde med NASDAQ OMX Copenhagen A/S i foråret 2011 gennemført en undersøgelse af oplysninger om corporate governance

Læs mere

Mener ministeren, at der er tilstrækkelig klarhed om reglerne for opkrævning af registreringsafgift,

Mener ministeren, at der er tilstrækkelig klarhed om reglerne for opkrævning af registreringsafgift, Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Tale Samrådsspørgsmål G 12. november 2014 J.nr. 14-4367518 Samrådsspm G Mener ministeren, at der er tilstrækkelig klarhed om

Læs mere

SPILLEREGLER FOR CARAMBOLE

SPILLEREGLER FOR CARAMBOLE CARAMBOLE SPILLEREGLER FOR CARAMBOLE 3-BANDE CARAMBOLE - 1-BANDE CARAMBOLE FRI CARAMBOLE - CADRE SPILLEREGLER FOR CARAMBOLEDISCIPLINERNE. FÆLLES REGLER FOR ALLE SPILLEFORMERNE. 1. BILLARDER OG BALLER.

Læs mere

Bogstavregning. Formler... 46 Reduktion... 47 Ligninger... 48. Bogstavregning Side 45

Bogstavregning. Formler... 46 Reduktion... 47 Ligninger... 48. Bogstavregning Side 45 Bogstavregning Formler... 6 Reduktion... 7 Ligninger... 8 Bogstavregning Side I bogstavregning skal du kunne regne med bogstaver og skifte bogstaver ud med tal. Formler En formel er en slags regne-opskrift,

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt

Læs mere

Arealer under grafer

Arealer under grafer HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens

Læs mere

Statistikkompendium. Statistik

Statistikkompendium. Statistik Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

Personlig Erfarings LOG (PE Log) Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.

Læs mere

Afstand fra et punkt til en linje

Afstand fra et punkt til en linje Afstand fra et punkt til en linje Frank Villa 6. oktober 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Artikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post

Artikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post 20. marts 2014 KUI/BIL KIK/Masoe Artikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post Særlig vejledningsforpligtelse ved offentlige myndigheders overgang

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Tal, funktioner og grænseværdi

Tal, funktioner og grænseværdi Tal, funktioner og grænseværdi Skriv færdig-eksempler der kan udgøre en væsentlig del af et forløb der skal give indsigt vedrørende begrebet grænseværdi og nogle nødvendige forudsætninger om tal og funktioner

Læs mere

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298

Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298 Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298 Lad os bede! Kære hellige ånd, tak fordi Du er hos os som vor ledsager gennem livet. Vi beder dig: bliv hos

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

I, IV og V trinsakkorderne

I, IV og V trinsakkorderne 14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne

Læs mere

Tips og Tricks til kompensationsbeløb ved forsinket betaling

Tips og Tricks til kompensationsbeløb ved forsinket betaling NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration Tips og Tricks til kompensationsbeløb ved forsinket betaling BOULEVARDEN 19E 7100 VEJLE LERSØ PARKALLE 101 2100 KØBENHAVN Ø TLF. 76 42 11 00 WWW.UNIK.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætn: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætnen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

TONALITET. Maj 2007/MW

TONALITET. Maj 2007/MW INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk

Læs mere

1 medarbejderrepræsentation november 2010

1 medarbejderrepræsentation november 2010 november 2010 Den nye selskabslov medarbejderrepræsentation I store træk er reglerne om medarbejderrepræsentation uændrede ved den nye selskabslov, der i relation til reglerne om medarbejderrepræsentation

Læs mere

Folketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen

Folketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen Folketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen 26 Medlemmerne og ministrene taler fra Folketingets talerstol eller efter formandens bestemmelse fra deres pladser i salen. Det er

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Ældresagen datastue Aktivitetsteltscentret Bavnehøj Nørre Snede Tema: Internettet på ipad. Tema. Internettet. på ipad Opdateret 29.

Ældresagen datastue Aktivitetsteltscentret Bavnehøj Nørre Snede Tema: Internettet på ipad. Tema. Internettet. på ipad Opdateret 29. n Tema Internettet på ipad Opdateret 29. marts 2016 Sofus Opdateret d. 29. marts 2016 Side 1 Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7-8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16

Læs mere

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at: BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens

Læs mere

Hjemvisningspraksis i arbejdsskadesager

Hjemvisningspraksis i arbejdsskadesager Hjemvisningspraksis i arbejdsskadesager Den Sociale Ankestyrelse havde oplyst, at det er den overvejende hovedregel i sager om anerkendelse af en arbejdsskade at hjemvise spørgsmålet om ménfastsættelse

Læs mere

UANMODEDE HENVENDELSER (SPAM)

UANMODEDE HENVENDELSER (SPAM) UANMODEDE HENVENDELSER (SPAM) VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED INDHOLD 1. Kort fortalt... 3 2. Uanmodede henvendelser.... 3 3. Nærmere om samtykke til henvendelse.... 7 3.1. Krav om forudgående samtykke...

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige

Læs mere

Notat. De tre situationer er karakteriseret ved følgende faktiske forhold, som jeg har lagt til grund for min vurdering:

Notat. De tre situationer er karakteriseret ved følgende faktiske forhold, som jeg har lagt til grund for min vurdering: Notat om speciel inhabilitet i tre konkrete sager vedrørende et kommunalbestyrelsesmedlem der er udpeget eller indstillet af kommunalbestyrelsen til bestyrelsesposten i et aktieselskab 1. Baggrunden for

Læs mere

Polynomier et introforløb til TII

Polynomier et introforløb til TII Polynomier et introforløb til TII Formål At introducere polynomier af grad 0, 1, 2 samt højere, herunder grafer og rødder At behandle andengradspolynomiet og dets graf, parablen, med fokus på bl.a. toppunkt,

Læs mere

i sin søns patientjournal. På den måde ville både faren selv og andre sundhedspersoner få kendskab til dommen og dens konsekvenser.

i sin søns patientjournal. På den måde ville både faren selv og andre sundhedspersoner få kendskab til dommen og dens konsekvenser. 2009 12-1 Patientklagenævnets pligt til at vejlede om konsekvenserne af en afgørelse truffet af nævnet I fortsættelse af behandlingen af en konkret klagesag om en fars ret til aktindsigt i sin søns patientjournal

Læs mere

Partikelbevægelser i magnetfelter

Partikelbevægelser i magnetfelter Da fusion skal foregå ved en meget høj temperatur, 100 millioner grader, så der kan foregå en selvforsynende fusion, kræves der en metode til indeslutning af plasmaet, idet de materialer vi kender med

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

Mads Pagsberg composer & conductor

Mads Pagsberg composer & conductor M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175

Læs mere

Forretningsorden for. Viborg Byråd

Forretningsorden for. Viborg Byråd Forretningsorden for Viborg Byråd Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager skal behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0040 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0040 Den Skatteudvalget L 112 - O Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0040 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 112 - Forslag til Lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål J fra Folketingets Skatteudvalg den 1. februar 2012

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål J fra Folketingets Skatteudvalg den 1. februar 2012 Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 322 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 25. januar 2012 Dok.: 328697 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL Tonal analyse GUNNER RISCHEL l. Indledende bemærkninger I det korte, men betydningsfulde arbejdspapir»funktionslæren - Problemer og praksis«fra 1969, som offentliggøres i dette bind af Musik & Forskning,

Læs mere

Regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolen Sporet

Regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolen Sporet Regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolen Sporet Hvidovre Kommune Børn og Velfærd April 2015 Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Ansvar for gennemførelse

Læs mere

Opdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom

Opdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom Deloitte Opdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom Erhvervsstyrelsen har udsendt en opdateret vejledning om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning

Læs mere

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer.

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. Tegn-, ord- og begrebsforklaring Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. SPECIALTEGN ~ + & / liggende s betyder svarer

Læs mere

Raketten - klar til folkeskolereformen

Raketten - klar til folkeskolereformen Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med

Læs mere

H O L S T E B R O K O M M U N E FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD JANUAR 2007

H O L S T E B R O K O M M U N E FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD JANUAR 2007 H O L S T E B R O K O M M U N E VEDTÆGT FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD JANUAR 2007 VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD OVERORDNEDE MÅL OG RAMMER Holstebro byråd fastsætter overordnede mål

Læs mere

Hertil har vi modtaget dine bemærkninger af 4. august 2014, som vi har indarbejdet i afgørelsen

Hertil har vi modtaget dine bemærkninger af 4. august 2014, som vi har indarbejdet i afgørelsen Dato 19. august 2014 Dokument 14/02402 Side Klage over Kommunens administration af H Vej Vejdirektoratet har behandlet din klage af 6. februar 2014 over Kommunens afgørelse af 3. februar 2014, hvor kommunen

Læs mere

Induktion: fra naturlige tal til generaliseret skønhed Dan Saattrup Nielsen

Induktion: fra naturlige tal til generaliseret skønhed Dan Saattrup Nielsen 36 Induktion: fra naturlige tal til generaliseret skønhed Dan Saattrup Nielsen En artikel om induktion, hvordan er det overhovedet muligt? Det er jo trivielt! Bevis ved induktion er en af de ældste matematiske

Læs mere