.i:\maj-2001\ost-b doc. Af Anita Vium - direkte telefon: Maj 2001 RESUMÈ FORSKELLE MELLEM ANSØGERLANDE BLIVER STØRRE
|
|
- Arne Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 .i:\maj-2001\ost-b doc Af Anita Vium - direkte telefon: RESUMÈ Maj 2001 FORSKELLE MELLEM ANSØGERLANDE BLIVER STØRRE Den økonomiske udvikling i størsteparten af de ansøgerlande, der er længst fremme i forhandlingerne om optagelse i EU, ser fin ud. Landene indhenter langsomt vores velstandsniveau, hvilket gør det lettere for dem hurtigt at integrere sig i EU. Men der er problemer. Generelt er beskæftigelsen i ansøgerlandene lav, hvilket kan give sociale problemer, som man bør være opmærksom på. Desuden har flere af landene store betalingsbalanceunderskud, der skyldes for lav opsparing i økonomien, og som kan give landene økonomiske problemer på længere sigt. Den dårlige økonomiske udvikling i de fattigste ansøgerlande - nemlig Rumænien og Bulgarien - betyder, at de bevæger sig længere og længere væk fra resten af ansøgerfeltet. Det er derfor centralt, at EU ikke glemmer disse lande økonomisk og politisk, når de første ansøgerlande optages i EU. Den øgede forskel imellem ansøgerlandene forstærkes af, at de direkte investeringer fra EU til Østeuropa primært går til ansøgerlandene fra første runde. Således går 80 procent af de direkte investeringer til Polen, Ungarn og Tjekkiet. Årsagen er blandt andet, at de mest flittige investorer i EU findes i de lande, der grænser op til Østeuropa. Derfor investeres således store summer fra Tyskland og Østrig i Polen, Tjekkiet og Ungarn.
2 2 FORSKELLE MELLEM ANSØGERLANDE BLIVER STØRRE Den økonomiske udvikling i Østeuropa betyder meget for hvor gnidningsløst, optagelsen i EU bliver. Jo mere velfungerende de nye medlemslande er, jo lettere vil de have ved hurtigt at kunne integrere sig i EU. Mange af de østeuropæiske ansøgerlande har haft en højere vækst end EU-landene igennem de sidste fem år - og er altså i færd med at indhente vores velstandsniveau. Der er dog lang vej igen, og landene har en række fælles problemer bl.a. på arbejdsmarkederne. Men der er også stor forskel på landene. Nogle lande har svært ved at få økonomien i gang, og det tyder på, at den nuværende økonomiske udvikling øger forskellene imellem landene. Under alle omstændigheder bør EU være meget opmærksom på, at man ikke lader de fattigste østlande i stikken i iveren efter at udvide EU med den gruppe lande, der er kommet længst i forhandlingerne om optagelse i den europæiske union. Dette notat er delt op i to. I den første del vil vi se nærmere på den økonomiske udvikling og situation i de østeuropæiske ansøgerlande, og i den anden del sætter vi fokus på udenlandske investeringer i landene. 1. Den økonomiske situation i Østeuropa Vækst og beskæftigelse I langt de fleste Østeuropæiske lande er BNP vokset mere end i EU. Dette er sket på trods af, at en række af disse lande blev ramt af den finansielle krise i Rusland i 1998/1999, der reducerede den russiske import kraftigt. Mange af landene kom sig dog hurtigt over krisen, og for år 2000 forventes pæne vækstrater. De eneste lande, der igennem de seneste fem år har haft en lavere gennemsnitlig vækst end EU, er Bulgarien, Rumænien og Tjekkiet. Især for Rumænien er billedet sort, da de stadigvæk har faldende produktion. I figur 1 ses udviklingen i BNP i de østeuropæiske lande sammenlignet med EU. Figuren er opdelt imellem lande fra første ansøgerrunde og anden ansøgerrunde.
3 3 Figur 1. Udviklingen i BNP i Østeuropa og EU, Indeks, 1994= Polen Estland Slovenien Ungarn EU Tjekkiet Slovakiet Indeks, 1994= Lithauen Letland EU Rumænien Bulgarien Kilde: OECD og Europa kommissionens rapporter om status for udvidelsen. På trods af de positive vækstrater i de østeuropæiske økonomier er beskæftigelsesfrekvensen - uden undtagelse - faldet i alle landene. I nogle lande har det givet sig udslag i lavere erhvervsfrekvens og i andre lande i højere arbejdsløshed. Men generelt er andelen af voksne i beskæftigelse faldet. Den største beskæftigelsesgrad på 59 har Rumænien, mens Bulgarien har den laveste på 41. Gennemsnittet i EU er godt 60. I tabel 1 kan man se beskæftigelsesgraden i de 10 østeuropæiske ansøgerlande.
4 4 Tabel 1. Beskæftigelsesgraden i de østeuropæiske ansøgerlande, 1999 ILO definition Bulgarien 40,8 Ungarn 46,1 Polen 49,6 Letland 49,8 Slovakiet 50,3 Estland 52,3 Lithauen 53,2 Slovenien 53,5 Tjekkiet 55,7 Rumænien 59,1 EU gns. 62,1 Kilde: Egne beregninger, Europa kommissionens rapporter om status for udvidelsen og Eurostat. I forhold til flere EU lande er beskæftigelsesgraden i de Østeuropæiske lande ikke specielt lav. Men beskæftigelsen har været faldende siden murens fald, hvilket skaber sociale problemer, og for lande som for eksempel Rumænien er bunden langt fra nået. Efterhånden som landene mere og mere får markedsvilkår - også på arbejdsmarkedet - vil dele af arbejdsstyrken miste deres arbejde. For de lande, hvor reformerne er kommet langt, kan man til gengæld forvente, at udviklingen snart vender, når opsvinget i EU smitter af på Østeuropa.
5 5 Boks. Inflationen i de østeuropæiske ansøger lande. Inflationen er for de fleste landes vedkommende kommet under ti procent per år. De eneste undtagelser er Rumænien, der i 1999 havde inflation på 45,8 procent. Hvis et land har høj inflation og samtidig fører fastkurspolitik overfor en valuta, der oplever lavere inflation, kan der opstå problemer. Landet med den høje inflation vil løbende miste konkurrenceevne, og kan til sidst blive tvunget til at nedskrive valutaens værdi. Det er for at undgå den type uligevægte, at ansøgerlandene ikke optages i euroen straks de bliver medlemmer af EU. I figur 2 ses udviklingen i inflationen for ansøgerlandene (Rumænien og Bulgarien er ikke med). Figur 2. Udviklingen i inflationen i de østeuropæiske ansøgerlande Procent per år Slovakiet, Ungarn Polen, Slovenien Estland Letland, Tjekkiet Lithauen Anm.: Rumænien og Bulgarien er ikke med da de i perioden har haft inflation over 100 procent om året. Kilde: Europa kommissionens rapporter om status for udvidelsen og Eurostat. På den anden side kan fastkurspolitikken være med til at holde inflationen lav, fordi en troværdig fastkurspolitik understreger politikernes vilje til at arbejde for at holde inflationen nede. En sådan troværdighed kan bl.a. opnås via et "currency board", hvor valutareserven er så stor, at hele pengemængden kan veksles til udenlandsk valuta. Overgangen til en troværdig fastkurspolitik er en af forklaringerne på, at inflationen er faldet i Østeuropa. Balancer og investeringer Selvom de østeuropæiske ansøgerlande hurtigt er kommet sig over den økonomiske krise i Rusland, ser den europæiske kommission stadig faresignaler i økonomierne. Det er primært betalingsbalancen,
6 6 der har store underskud i mange af landene. I tabel 2 kan man se landenes betalingsbalance i procent af BNP i I tabellen ses, at især de baltiske lande og Polen har et stort betalingsbalanceunderskud. Og mange af landene har haft store underskud flere år i træk. Tabel 2. Østeuropæiske landes betalingsbalance, 1999 Land Betalingsbalance i procent af BNP Lithauen -11,2 Letland -10,6 Polen -7,4 Estland -6,2 Slovakiet -5,9 Bulgarien -5,3 Ungarn -4,3 Rumænien -3,8 Slovenien -2,9 Tjekkiet -2,0 Kilde: Europakommissionen og egne beregninger Til sammenligning var den danske betalingsbalance i 1999 på +2,2 procent af BNP. Et underskud på betalingsbalancen på 10 procent af BNP ville i Danmark svare til et underskud på cirka 125 mia. kroner. Men store betalingsbalanceunderskud er ikke nødvendigvis et problem for de østeuropæiske lande. Underskuddet opstår, fordi landet investerer mere, end det sparer op. Hvis underskuddet er opstået, fordi opsparingen er for lille, således at forbruget er højt, er det et problem. I så fald "lever samfundet over evne" ved at købe og forbruge langt mere fra udlandet, end det kan betale. Hvis betalingsbalanceunderskuddet derimod er opstået, fordi investeringerne er høje, er billedet et andet. Investeringer giver afkast i fremtiden, og dermed større mulighed for tilbagebetaling af udlandsgælden. Derfor er betalingsbalanceunderskud i en opbygningsfase med store investeringer ikke nødvendigvis et problem. Man skal dog være opmærksom på, at de høje investeringer skal være rentable. En del af krisen i Sydøstasien skyldes netop, at en del af de store investeringer ikke var rentable, således at virksomhederne fik problemer med afbetale på lånene.
7 7 Tabel 3. Opsparing, investering og betalingsbalancen, 1999 Opsparingskvoten Investeringskvoten Betalingsbalancen Lithauen 11,3 22,5-11,2 Letland 14,4 25,0-10,6 Polen 18,8 26,2-7,4 Estland 18,9 25,1-6,2 Slovakiet 24,9 30,8-5,9 Bulgarien 10,6 15,9-5,3 Ungarn 19,6 23,9-4,3 Rumænien 14,7 18,5-3,8 Slovenien 24,0 26,9-2,9 Tjekkiet 24,4 26,4-2,0 Danmark 22,4 20,2 2,2 Euro 21,4 20,7 0,7 Anm.: Investerings- og opsparingskvoten er beregnet i forhold til landets BNP. Betalingsbalancen for Danmark er nationalregnsskabsdefinitionen ekskl. Færøerne og Grønland. Kilde: Europakommissionen og egne beregninger. I tabel 3 kan man se, at der er meget stor forskel imellem landene. Litauen og Letland, der har de største underskud på betalingsbalancen, har pæne investeringskvoter, mens opsparingen er meget lav. I landene med de mindste betalingsbalanceunderskud - nemlig Slovenien og Tjekkiet - er investeringerne høje, men der er nogenlunde balance i økonomien, fordi opsparingen i disse lande også ligger over de nuværende EU-landes. Bulgarien og Rumænien har meget lave investeringskvoter - lavere end kvoterne i Danmark og euroområdet - hvilket ikke tegner godt for disse landes fremtidige vækst. Generelt giver høje investeringer mulighed for høj vækst i fremtiden. I figur 3 kan man se sammenhængen imellem investeringer og vækst i de Østeuropæiske lande i anden halvdel af 1990'erne.
8 8 Figur 3. Sammenhængen imellem vækst og investeringer Vækst, gns ' Polen Slovakiet 5 Estland 4 Slovenien Ungarn Lithauen 3 Letland 2 Tjekkiet Rumænien Bulgarien -3 Investeringskvote, gns '99 Kilde: Kommissionens rapport om status for udvidelsen og egne beregninger Velstand I figur 3 ses, at især Bulgarien og Rumænien sakker bagud i den økonomiske udvikling i forhold til de andre ansøgerlande. Desværre er det også de lande, der har mest at indhente. I tabel 4 ses indkomsten per indbygger i ansøgerlandene i forhold til EU som gennemsnit. Indkomsten er købekrafts korrigeret - det vil sige korrigeret for hvor meget, man kan få for sin indkomst i de forskellige lande. Målet tager på den anden side ikke hensyn til, at sort økonomi sandsynligvis er mere udbredt i de østeuropæiske lande, hvorved indbyggernes reelle indkomst er undervurderet. I tabellen ses, at det netop er Bulgarien og Rumænien, der er de fattigste blandt ansøgerlandene. Det er netop også disse lande, der har størst problemer med at få deres økonomi i gang. Deres optagelse i EU ligger meget langt ude i fremtiden, men det er netop derfor vigtigt ikke at glemme disse lande, når de første østeuropæiske lande optages i EU. I tabellen ses det også, at de fem lande, der er med i den første forhandlingsrunde - Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Polen og Estland - netop ligger blandt de rigeste.
9 9 Tabel 4. Indkomst per indbygger i forhold til EU gennemsnit. Euro pr. indbygger I.f.t. EU gennemsnit Bulgarien Rumænien Letland Lithauen Estland Polen Slovakiet Ungarn Tjekkiet Slovenien EU Kilde: Kommissionens rapport om status for udvidelsen 2. Udenlandske investeringer i Østeuropa Investeringerne går til få lande Omkring 2/3 af den udenlandske kapital, der strømmer til Østeuropa, kommer fra EU lande. Der er dog meget store forskelle på, hvor investorerne placerer deres penge. Langt den største del går til de lande, der er længst i optagelsesforhandlingerne til EU. I tabel 5 kan man se fordelingen af de direkte investeringer i Østeuropa ind til og med Det ses, at næsten 80 procent af alle direkte investeringer til de østeuropæiske lande, er gået til Polen, Ungarn og Tjekkiet. Det ses også, at det er de lande, der er med i den første forhandlingsrunde om optagelse i EU, der modtager flest direkte investeringer fra udlandet i forhold til deres BNP. Det skyldes sandsynligvis, at afgørende faktorer for investorerne er, hvordan offentlige institutioner og myndigheder fungerer, hvordan økonomien fungerer og hvor langt man er med privatiseringer i landet. Disse usikkerhedsmomenter formindskes i takt med, at landet gør sig klar til optagelse i EU, så udviklingen bider sig selv i halen. Forbedring af økonomiens virkemåde tiltrækker investeringer, hvilket øger væksten, hvilket igen øger investeringerne yderligere.
10 10 Salg af offentlige virksomheder indenfor for eksempel telekommunikation, energi o.l. øger også de direkte udenlandske investeringer, da udenlandske investorer ofte overtager en del af de tidligere offentligt ejede virksomheder. Fordelingen af de direkte udenlandske investeringer i de østeuropæiske ansøgerlande er altså med til at øge de økonomiske forskelle imellem landene, fordi størsteparten af investeringerne går til de lande, der allerede klarer sig bedst. Tabel 5. Samlede mængde direkte investeringer fordelt på lande, 1997 Mio. USD I procent Procent af BNP Polen ,4 9.7 Ungarn , Tjekkiet , Rumænien ,0 4.1 Slovenien , Slovakiet ,6 5.8 Estland , Lithauen ,1 8.3 Bulgarien 943 1,9 4.5 Letland 901 1, Total ,0 Kilde: The impact on eastern enlargement on employment and labour markets in the EU member states, European integration consortium, tabel Selvom den samlede mængde direkte investeringer i Østeuropa udgjorde cirka 400 mia. kroner i 1997, er betydningen for EU's økonomi ikke særlig stor. Hvert år investeres der i Østeuropa for, hvad der svarer til cirka 0,15 procent af EU's BNP. Til gengæld svarer det til 5-7,5 procent af BNP i de Østeuropæiske ansøgerlande, så her er effekten ikke ligegyldig.
11 11 Boks. Direkte udenlandske investeringer betyder meget for Østeuropa I Danmark og andre Vesteuropæiske lande, udgør de direkte udenlandske investeringer ikke så stor en del som i Østeuropa. Hos os skaffer virksomheder oftere ekstra kapital ved at udstede aktier eller andre værdipapirer. I Østeuropa blev der i perioden 1991-'97 investeret 47 mia. USD i direkte udenlandske investeringer, mens der kun blev investeret 16 mia. USD fra udlandet i værdipapirer. Årsagen er simpelthen, at de østeuropæiske værdipapirmarkeder fortsat er under udvikling, og investorerne derfor føler sig mere trygge ved at investere direkte i en virksomhed. EU landenes investeringslyst meget forskellig Der er meget stor forskel på, hvor meget EU landene investerer i Østeuropa. Generelt investerer lande, der geografisk ligger tæt på et eller flere Østeuropæiske lande, mere end lande, der ligger langt fra. Og selvom Danmark investerer en del i Østeuropa, har vi langt fra rekorden. I tabel 6 kan man se hvor stor en del af EU landenes direkte udenlandske investeringer, der går til Østeuropa. I tabellen ses, at for hver euro, østrigske virksomheder investerer i andre EU lande, investerer de næsten 40 cent i et østeuropæisk land. Dermed ligger Østrig klart i toppen med hensyn til hvor stor en del af de udenlandske investeringer, der kanaliseres til Østeuropa. Danmark ligger også forholdsvist højt med investeringer i Østeuropa for 12 øre for hver krone, der investeres i andre EU lande.
12 12 Tabel 6. Direkte investeringer og eksport til Østeuropa, Direkte Eksport Investeringer I forhold til investeringer og eksport til andre EU lande Østrig 38,7 14,6 Italien 16,8 6,3 Tyskland 12,9 8,7 Danmark 12,0 4,1 Sverige 12,0 4,4 Holland 6,7 2,1 Frankrig 5,3 2,5 Belgien 4,5 1,9 Finland 2,9 9,6 England 2,6 2,4 Spanien 1,1 1,8 Portugal 0,7 0,5 EU 8,6 4,9 Anm.: Der er ikke tal for Grækenland og Holland Kilde: The impact on eastern enlargement on employment and labour markets in the EU member states, European integration consortium og OECD handelstal. I tabellen kan man desuden se, at andelen af investeringer, der kanaliseres til Østeuropa, er noget større end andel af eksport til Østeuropa. I forhold til engagementet i andre EU lande er der altså en tendens til, at virksomhederne hellere vil sælge på det østeuropæiske markedet end til det østeuropæiske marked. Her er Finland dog en undtagelse, da de eksporterer forholdsvist meget til Østeuropa, men kun investerer meget lidt. Der findes desværre ikke regionale tal for investeringerne over landegrænser, men det tyder på, at de lande, der grænser op til et Østeuropæisk land, har en større andel af investeringer i Østeuropa. På kortet i figur 4 over Europa er EU landene delt op efter andelen af deres investeringer i Østeuropa. Det ses, at de tre lande, der modtager flest investeringer - nemlig Polen, Ungarn og Tjekkiet stort set grænser op til alle de tre lande, der investerer relativt mest i Østeuropa - nemlig Østrig, Tyskland og Italien.
13 13 Figur 4. Direkte investeringer til Østeuropa i procent af investeringer til EU lande. Kilde: The impact on eastern enlargement on employment and labour markets in the EU member states, European integration consortium. Sverige, Danmark og Holland ligger i den næste gruppe - også med relativt store investeringer i Østeuropa. Finland er undtagelsen fra reglen om, at lande, der ligger tæt på, investerer relativt mere i de østeuropæiske lande. De finske investeringer i de østeuropæiske ansøgerlande er relativt små. Den erhvervsmæssige fordeling af investeringerne I figur 5 kan man se hvilke sektorer, udlændinge investerer i i Polen, Tjekkiet og Ungarn. Det ses, at det primært er indenfor fremstilling, forsyning og service, at investeringerne er foretaget. Investeringer indenfor forsyning er opstået, når landene har privatiseret el, gas og vandværker, der er opkøbt af udenlandske investorer. En større andel af investeringerne i forsyningssektoren er dog indenfor transport og kommunikation, der udgør 60 procent af de samlede investeringer indenfor dette område. Forsyningsvirksomhed er ligesom service og bygge- og anlæg karakteriseret ved, at virksomheden skal være på markedet for at vinde betydelige markedsandele. Indenfor disse brancher er det derfor tydeligt, at investeringen ikke blot er flytning af arbejdspladser til Østeuropa.
14 14 Figur 5. Fordelingen af investeringer i Ungarn, Tjekkiet og Polen, Mio. dollars Primær sektor Fremstilling Bygge- og anlæg Forsyning Service Ikke fordelt Kilde: The impact on eastern enlargement on employment and labour markets in the EU member states, European integration consortium og OECD handelstal. Indenfor fremstillingssektoren er det svære at gennemskue, om investeringen foretages for at udnytte billig arbejdskraft, for at vinde markedsandele eller en kombination af begge dele.
Konjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereÅr 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
NOTAT Vandforsyning J.nr. Ref. MIKIN Den 7. april 2016 Dansk eksport af vandteknologi 2015 Naturstyrelsen har bedt analysevirksomheden DAMVAD Analytics om at levere tal for eksport af vandteknologi i 2015
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereDanmarks samlede resultater i PISA 2006
s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet
Læs mereKøb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015
Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015 Januar 2014 M&A-markedet i Danmark Rekordår målt på antal danske solgte virksomheder på trods af lavere aktivitet i 4. kvartal Salg af danske virksomheder:
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den
Læs mereI Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU
I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde
Læs mereKøb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016
Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016 Juli 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget
Læs mereBESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE
25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereTemaartikel. Udenrigsøkonomi December 2013
Udenrigsøkonomi December 213 Temaartikel Temaartiklen er et afsnit fra bogen Danmarks udenrigsøkonomi 212 som giver en kortfattet, bred samfundsmæssig beskrivelse af Danmarks økonomiske samkvem med udlandet.
Læs mereEU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale
EU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale Af en 413 siders EU-rapport, The 2015 Ageing Report, fremgår det, at Danmark frem mod 2060 har det 4. højeste vækstpotentiale blandt alle EU-lande.
Læs mereHvem vinder EM i økonomi 2016?
DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stabilisering af konjunkturerne Dansk økonomi lever op til EU's konvergenskrav
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereDanmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP
Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 20 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser 2020-planen: Hvor skal væksten komme fra? Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Lille fald i antallet af jobannoncer Internationalt
Læs mereBoligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af
Boligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet, men i et lavere tempo end i de forudgående kvartaler, hvor priserne især steg kraftigt
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereDEN GLOBALE ULIGHED ER FALDET SIDEN 2003 - ULIGHEDEN VENTES AT FALDE YDERLIGERE FREM MOD 2035
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 31. marts 2016 DEN GLOBALE ULIGHED ER FALDET SIDEN 2003 - ULIGHEDEN VENTES AT FALDE YDERLIGERE FREM MOD 2035 De to økonomer Paolo Mauro (IMF)
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereAktuelle CO2-problematikker og fremtidens
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme
Læs mereRegeringens vækstpakke blev en fuser
Regeringens vækstpakke blev en fuser Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 pct. i 2009 og 2010. Det er under halvdelen af, hvad finansminister Claus
Læs mereAf Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM
i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereDansk eksport har mange styrker
Den 22. maj 212 Chefkonsulent Allan Sørensen Dansk eksport har mange styrker Dansk eksport er langt mere forskelligartet end i mange sammenlignelige lande, har en større up-market andel og en betydelig
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Danmark skal have en ny beskæftigelsespolitik Det nye beskæftigelsesudvalg
Læs mereDanske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet
Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig. Ser man dybere i tallene, er det
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereEuropa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise
ANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Vi har taget hul på 2016 med krise på det kinesiske aktiemarked.
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereEksport og import af svinekød
Danmarks eksport af svinekød Eksport og import af svinekød Land Tons Mio. kr. Land Tons Mio. kr. Tyskland 562.024 6.592 Letland 3.294 37 UK 286.675 4.781 Cypern 3.217 45 Polen 171.445 2.021 Ukraine 3.092
Læs mereErhvervstræf 2010 DI FYN
Erhvervstræf 2010 DI FYN Kold College 4. maj 2010 Velkommen til DI Fyn's erhvervstræf 2010 Klar Parat Vækst 2 Ryk tilbage til start - i 2004 120 Udvikling i BNP Faste priser 115 110 105 Klar 100 95 90
Læs mereEuropa i en nøddeskal
Europa i en nøddeskal Hvad er Den Europæiske Union egentlig? Den er europæisk Den er en union = den ligger i Europa. = den forener lande og folk. Lad os prøve at se nærmere på, hvad europæerne har til
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereSalg kom godt i gang! Gitte Kilhof Mercuri International
1 Salg kom godt i gang! Gitte Kilhof Mercuri International En kort introduktion 10 15 43 12 4 1 3 Mercuri International - vores mission 4 Mercuri International vores forretningsidé Vi hjælper vore kunder
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereVelkommen til LD medlemsmøde
Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 5. november 2014 Hollænderhallen, Dragør Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør Dorrit Vanglo Pensioner og efterløn v. Lisbeth Burgaard
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereVækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort
BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereSTOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN
STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereVirksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne
Læs mereUlykker og nærved hændelser på jernbanen. Trafikstyrelsens Sikkerhedskonference, den 5. oktober 2010
Ulykker og nærved hændelser på jernbanen Trafikstyrelsens Sikkerhedskonference, den 5. oktober 2010 Program - Virksomhedernes sikkerhedsrapporter - Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport - Sikkerhedsmål -
Læs mereBryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000
Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Opdatering af tabeller s. 156, Gennemsnitlig årlig vækst i BNP, faste priser 1999 USA 4,1% Japan 2,1% Tyskland 1,7% Storbritannien 1,1% Frankrig 2,4% Kilde: Statistisk
Læs mereDEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereAFRIKA UNDER FORVANDLING MULIGHEDER FOR DANMARK
Marts 214 AFRIKA UNDER FORVANDLING MULIGHEDER FOR DANMARK AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Afrika er gået fra at være bistandens og håbløshedens kontinent til at være et kontinent i vækst i løbet
Læs mere1. maj tale Marie-Louise Knuppert
1. maj tale Marie-Louise Knuppert Vi hører hele tiden, at vi lever i en globaliseret verden. Og vi mærker det hver dag. De virksomheder, som vi arbejder på, flytter deres produktioner ud til Polen, Kina,
Læs mereDansk krise blandt de største i Europa
Dansk krise blandt de største i Europa Man kan ikke finde et belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod viser denne analyse, at Danmark
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereDanmark laver ikke statistik for turistankomster, derimod for overnatninger
N O T A T Resumé Mens turismen hos vore europæiske og nordiske nabolande siden midten af erne har oplevet vækstrater på over 20-25 pct., har dansk turisme tabt markedsandele. Kun danskernes stigende appetit
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereRegeringens skattereform og boligmarkedet
29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereDI-prognose: Fortsat lav dansk vækst
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien
Læs mereVELKOMMEN TIL LD MEDLEMSMØDE ONSDAG DEN 23. OKTOBER 2013 SLANGERUP
VELKOMMEN TIL LD MEDLEMSMØDE ONSDAG DEN 23. OKTOBER 2013 SLANGERUP LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND DAGENS PROGRAM Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør Dorrit Vanglo Pensioner og efterløn v. Lisbeth
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereANALYSENOTAT Dansk eksport & Brexit RESUMÉ
ANALYSENOTAT Dansk eksport & Brexit AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG HANS LIEN RASMUSSEN, STUD. POLIT RESUMÉ Der er stor fokus på den engelske økonomi forud for englændernes EU-afstemning til
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mere