Bilag 4. Nøgletal for HUM, DPU og TEO

Transkript

1 AARHUS FACULTY OF ARTS FORSLAG:VISION OG FAGLIG ORGANISERING Bilag 4. Nøgletal for HUM, og TEO

2 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Læring: Det overordnede mål for forskningen ved Institut for Læring er både at producere viden om læring af betydning for fagfæller, studerende, praktikere samt politikere og viden om læring rettet mod anvendelse i relevante institutioner, organisationer og på arbejdspladser. Midlet er undervisning og formidling på grundlag af forskningen i instituttets tre forskningsprogrammer: Organisering og Læring, Diversitet og Læring samt Social og Specialpædagogik i Inkluderende Perspektiv. Ved Institut for Læring defineres læring bredt som tilblivelsesprocesser for individer/subjekter, institutioner/organisationer og samfund/kulturer. Heri indgår kvalificering, i.e. tilegnelse af færdigheder og viden. I definitionen indgår endvidere socialisering i betydningen at blive del af en større sammenhæng; men der indgår også tilblivelse forstået som det at blive til som unik person, institution eller virksomhed. Definitionen favner læring på flere niveauer, og læring forstås som en kontinuerlig vekselvirkning mellem proces og udbytte. Læring er et komplekst fænomen og kan ikke reduceres til enkle årsags virkningsforhold. Forskningsprogrammer Diversitet og Læring Organisation og Læring Social og Specialpædagogik Kandidatuddannelser Pædagogisk Psykologi European Masters in Lifelong Learning: Policy and Management Masteruddannelser Specialpædagogik Leadership and Innovation in Complex Systems (LAICS) Voksenuddannelse Ledelse af Uddannelsesinstitutioner 1

3 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Didaktik Institut for Didaktik beskæftiger sig med den målrettede stimulering af læring i forholdet mellem underviseren, den lærende og et givet stof eller pensum. Dette forhold betegnes ifølge traditionen som et didaktisk forhold og var tidligere reserveret til opdragelses og uddannelsesinstitutionerne. I dag finder man forholdet overalt, også i forholdet mellem coach og klient eller mellem leder og medarbejder i en lærende organisation. Institut for Didaktik har de formelle opdragelses og uddannelsesinstitutioner som kernefelt, men beskæftiger sig også med de mange andre processer i samfundet, der kan beskrives som et forhold mellem underviseren, den lærende og stoffet. Forskningsprogrammer Fagdidaktik Medier og it i læringsperspektiv Miljø og sundhedspædagogik Videregående uddannelsers pædagogik Nationalt Center for Kompetenceudvikling Forskningsenheder Center for Børnelitteratur Barndom, læring og didaktik Vejledning, erhvervs og professionsuddannelse Kandidatuddannelser Didaktik Dansk Didaktik Matematik Didaktik Materiel kultur Didaktik Musikpædagogik Generel pædagogik It didaktisk design MA LLL (European Masters of Lifelong Learning) 2

4 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Pædagogik Institut for Pædagogik beskæftiger sig med den kontekst, som læring, opdragelse, undervisning og uddannelse foregår i. Denne kontekst er historisk: Hvad er opdragelsens og uddannelsens historie? samfundsmæssig: Hvilke institutioner, hvilket samfund og hvilken kultur foregår opdragelse og uddannelse i? refleksiv: Hvordan fastsætter et samfund målene for opdragelse og uddannelse i form af begreber om dannelse og almendannelse? Hvordan reflekterer et samfund opdragelse og uddannelse som fænomen? Institut for Pædagogik er derfor rammen for pædagogik som historie, samfundsvidenskab og filosofi. Forskningsprogrammer EPOKE (Education, Policy and Organization in the Knowledge Economy) Pædagogisk samtidsdiagnostik Social og specialpædagogik Ungdomsforskning Forskningsenheder Akademisering Børn og ungeforskning Interkulturelle læringsprocesser Politisk, etisk og religiøs dannelse Relationsprofessioner Fagmiljøer Center for Ungdomsforskning Pædagogisk antropologi Pædagogisk filosofi og idéhistorie Pædagogisk sociologi Dansk skolehistorie Kandidatuddannelser Pædagogisk antropologi Pædagogisk filosofi Pædagogisk sociologi Masteruddannelser Master i citizenship education Master i socialpædagogik Fleksibel master Master i dansk som andetsprog Andre uddannelser Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne Efteruddannelsesprogram for lærere på sprogcentre 3

5 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Center for Grundskoleforskning (institut) Center for Grundskoleforskning beskæftiger sig med forskningspolitisk centrale temaer inden for det danske grundskoleområde, herunder bla. undervisningsformer, læreruddannelse, skoleledelse, inklusion, klasseledelse, evalueringsformer, nationale og internationale komparative undersøgelser og skolepolitik. Dets fokus er evidens: Hvad virker/virker ikke, og hvorfor virker nogle ting bedre end andre? Men også: Hvad betyder "evidens" i en pædagogisk forskningskontekst? 4

6 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Clearinghouse skaber overblik over den aktuelt bedste viden om god uddannelsespraksis og formidler den til fagets udøvere og politikere. "Et nyt paradigme vokser frem i disse år inden for medicin, socialarbejde og pædagogik. Forskere og praktikere vil sikre, at praksis hviler på den bedste, tilgængelige viden. Det kaldes evidensbaseret praksis." Clearinghouse' primære bidrag til dansk uddannelse er fire ydelser: Clearinghouse Forskningsserien består af to til tre årlige udgivelser på tryk og på nettet. Produkter fra clearinghouse. Købers guide til internationale, systematiske reviews, forskingskortlægning og forskervurdering. Aktuelt udarbejdes review om brug af test i folkeskolen. Evidensbasen indeholder reviews fra en række evidensorganisationer i forskellige lande. Evidensdebat følger den internationale diskussion af evidensbaseret politik og evidensbaseret praksis. Clearinghouse formidler denne viden gennem reviewrapporter, et elektronisk nyhedsbrev, foredrag og via hjemmeside. GNOSIS GNOSIS er Aarhus Universitets pædagogisk filosofiske forskningsinitiativ til studiet af sind og tænkning. Det er tale om et tværfakultært initiativ, som skal supplere AUs igangværende forskning, undervisning og vidensdissemination med en kritisk pædagogisk filosofisk vinkel. 5

7 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Center for strategisk uddannelsesforskning Målet for Center for Strategisk Uddannelsesforskning er at bringe de vigtigste uddannelsesforskningsmiljøer i Danmark sammen, så de kan producere strategisk relevant forskning gennem et fokus på højt prioriterede politisk uddannelsesmæssige spørgsmål. Centeret vil identificere årsagsforhold i uddannelsessystemet og producere dokumenterede forskningsresultater, der er direkte anvendelige for uddannelsespolitikere, administratorer og praktikere. Internationale forskere i den absolutte top på deres felter har indvilliget i at deltage i et tæt samarbejde, og dette i en kombination mellem kvantitative og kvalitative metoder vil styrke den danske uddannelsesforskning markant. Centeraktiviteterne vil træne nye forskere i et aktivt og tværfagligt forskningsmiljø, som omfatter økonomer, økonometrikere, sociologer og uddannelsesforskere med en mere traditionel baggrund inden for pædagogik, didaktik og psykologi. Centeret stræber efter at blive et internationalt anerkendt forskningsmiljø med en stærk vidensbase såvel som en attraktiv platform for national og international rekruttering af forskere. 6

8 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Historie og Områdestudier Institut for Historie og Områdestudier er oprettet i 2002 og består af en række afdelinger og centre. Instituttet er den overordnede ramme for forskning og undervisning i dansk og international historie, Europastudier, sprogbaserede områdestudier samt International Studies. Instituttets faglige profil er bygget op omkring en række internationalt orienterede områdestudier, der er forbundet med studiet af historie. Der forskes og undervises således i dansk, europæisk og international historie. Endvidere arbejdes der med den historiske, kulturelle og politiske udvikling i forskellige områder i verden, ligesom der undervises i de sprog, der tales i disse dele af verden. Det er denne sprogbaserede tilgang, vi betegner områdestudier. Afdelinger Historisk Afdeling Afdeling for Asienstudier Afdeling for Østeuropastudier Afdeling for Europastudier International Studies Centre Center for Erhvervshistorie Dansk Center for Byhistorie Jean Monnet Center Dansk Center for Herregårdsforskning Center for Vikingetids og Middelalderstudier Center for Kønsforskning Center for Antikstudier Center for Global and Regional Ethnographies (GLOREA) Contemporary India Study Centre Aarhus (CISCA) SPORC: Social and Political Organization in Rural China 7

9 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Historie og Områdestudier Bacheloruddannelser Historie Russisk Tjekkisk Bosnisk/kroatisk/serbisk Ungarsk Kinastudier Japanstudier Sydasienstudier Kandidatuddannelser Historie Russisk Tjekkisk Bosnisk/kroatisk/serbisk Ungarsk Kinastudier Japanstudier Sydasienstudier International Studies kandidat og suppleringsuddannelse Europastudier 8

10 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik På Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik beskæftiger vi os med menneskets sociale og kulturelle liv fra de ældste tider og til i dag. Vi studerer aspekter som materialitet, sprog, adfærd, selvopfattelse, kulturmøde o.a. ofte i et komparativt perspektiv. Forskningen er kendetegnet ved, at den relaterer sig til aktuelle samfundsspørgsmål. AFDELINGER Antropologi og Etnografi Forhistorisk Arkæologi Klassisk Arkæologi Lingvistik Middelalder og Renæssancearkæologi Bacheloruddannelser Antropologi og Etnografi Forhistorisk Arkæologi Klassisk Arkæologi Lingvistik Middelalder og Renæssancearkæologi Kandidatuddannelser Antropologi og Etnografi Forhistorisk Arkæologi Klassisk Arkæologi Lingvistik Middelalder og Renæssancearkæologi Human Security Masteruddannelser Sundhedsantropologi udbydes kun som efter og videreuddannelse Global Studies and Development Linguistics Tilvalgsuddannelser Antropologi og Etnografi Lingvistik Sociologi Forskeruddannelser (ph.d.) Alle fagområder på Instituttet 9

11 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Filosofi og Idéhistorie Refleksion, kritik og nytænkning En af filosofiens og idéhistoriens fornemste opgaver er en refleksiv og kritisk stillingtagen til samtiden i alle dens aspekter. Det forudsætter, at en viden om tankens tusindeårige traditioner vedligeholdes og gentænkes, så man undgår at reproducere dagens klicheer. Men det indebærer også en nytænkning, der skaber nye måder at forstå fortid, samtid og fremtid på. Forskellen på idéhistorie og filosofi er i den henseende ikke så stor. En typisk skillelinje mellem de to fag er, at filosofi ser på tingene på en systematisk og begrebsafklarende måde, mens idéhistorikere anlægger et historisk perspektiv, men der er også mange fælles interesser. Forskning Forskningen er organiseret i tre store forskningsgrupper: 1. Praksisfilosofi og idéhistorie 2. Analytisk filosofi 3. Gruppe 09 (bl.a. filosofisk antropologi, filosofihistorie, filosofisk æstetik osv.) Projekter " Håb og risiko ved sygdomsbehandling og sundhedsfremme ": Velux Fonden finansierer ansættelser af Karin Christiansen og Keld Thorgård " Cool snacks ", finansieret af FØSU og ledet af Klaus Grunert, MAPP/ASB, har deltagelse af Brian Benjamin Hansen og Steen Brock 10

12 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Filosofi og Idéhistorie Netværk, centre og projekter ved instituttet Sundhed, menneske og kultur, tværfagligt center ledet af filosofiprofessor Uffe Juul Jensen Aarhus Network for Science, Technology, Medicine and Climate Studies koordineres af lektor Peter C. Kjærgaard ICON Interculturality, Conflict and Value Studies Research in Philosophical Hermeneutics ledes af filosofilektor Thomas Schwarz Wentzer RUML Research Unit on Multidimensional Learning Terrormindedness er en månedlig symposierække med deltagelse af Mikkel Thorup Interdisciplinary Evolutionary Studies ledes af lektor i idéhistorie Peter C. Kjærgaard Nordisk netværk for tysk idealisme finansieres af NordForsk og ledes af Anders Moe Rasmussen Idealismekredsen har medlemmer fra både filosofi og idéhistorie Materiel kultur, kognition og natur ledet af Henning Høgh Laursen Emotionsnetværket med deltagelse af en lang række filosoffer, bl.a. institutleder Anne Marie Pahuus Bacheloruddannelser Filosofi Idéhistorie Kandidatuddannelser Filosofi Idéhistorie Masteruddannelser Master i Humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling Master i Etik og værdier i organisationer 11

13 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Informations og Medievidenskab IT og medier skaber dynamiske forskningsfelter i samtiden, som det fremgår af følgende nyere emneområder: netværkssamfund, informationsbelastning, interaktionsdesign, sundhedsinformatik, demokratiudvikling qua nye medier, flermedialitet, brugerdrevet innovation og mange flere. Et tværfagligt institut Institut for Informations og Medievidenskab (i daglig tale "IMV") blev oprettet i 1986 som et fælles bo for to kernefagligheder: studiet af medier i offentlighedsperspektiv og studiet af teknologi i praksisperspektiv. I kraft af sine tværfaglige tilgange står IMV med særlige muligheder i forskningsverdenen. De oprindelige fagområder på IMV er i sig selv tvær eller flerfaglige af natur, og har i dag forgrenet sig i forskellige retninger, hvilket tilskynder til samarbejde mellem faglighederne indenfor såvel som udenfor instituttet. Forskning Digital æstetik og kultur Interaktionsdesign Kommunikation i organisationer Kommunikation og læring Kommunikations og medieteori Kommunikation, Systemteori og Semiotik Mediehistorie Medierne og brugerne Medierne og samfundet Medieproduktion Medieæstetik og kommunikation Science Technology Society Studier Dele af forskningen er organiseret i centre. Center for Avanceret Visualisering og Interaktion (CAVI) Center for Digital Urban Living Center for Digital Æstetik forskning Center for Forskning i Forretnings og Teknologiudvikling Center for Internetforskning Center for Interaktionsdesign Center for IT og Læring Center for Science Technology Society studier Forum for Overvågningsstudier 12

14 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Informations og Medievidenskab Bacheloruddannelser Informationsvidenskab Digital design Medievidenskab Kandidatuddannelser Cand.it (nævneændring per juni 2008) o Informationsvidenskab o Digital design o Audiodesign ( uddannelsens egen hjemmeside ) Medievidenskab Journalistik (cand.public) Journalism and media within Globalisation (Erasmus Mundus) (uddannelsens egen hjemmeside) Media. Communication and Cultural Studies(CoMundus) Masteruddannelse IT (it vest) Suppleringsuddannelser og sidefag IT og organisationer Multimedier Medievidenskab Journalistisk formidling Film og TV Forskeruddannelser (ph.d.) Alle fagområder på Instituttet 13

15 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Nordisk Institut Ved Nordisk Institut forskes og undervises der i dansk/nordisk sprog, litteratur, kultur og medier, i oplevelsesøkonomi og i semiotik og kognition. Instituttet udbyder en vifte af uddannelser på alle niveauer: bachelor, sidefags og kandidatuddannelser i Nordisk Sprog og Litteratur (Dansk), der bl.a. kvalificerer til job som underviser i dansk på gymnasiale uddannelser, kandidatuddannelser i Kognitiv Semiotik og i Oplevelsesøkonomi, og suppleringsuddannelser i Kognitiv Semiotik, Begivenhedskultur, Nordisk Mytologi samt i Retorik og Formidling. Forskning Nordisk Institut er et bærende miljø inden for et af dansk forsknings kernefelter: studiet af danske og skandinaviske forhold. Hos os forskes der bredt historisk, teoretisk og analytisk i nordisk sprog, litteratur, kultur og medier. Instituttet huser endvidere et internationalt Center for Semiotik og et center for forskning i jysk sprog og kultur. Narratologi, oplevelsesøkonomi og aktuel kulturanalyse er blandt de senest tilkomne fokusområder. Forskningen dækker et bredt spektrum, men fokuseres om en gruppe aktuelle kernefelter. Dansk og nordisk litteraturhistorie og forfatterskabsstudier Sprog og betydningsteori (Semiotik, kognition, syntaks, grammatik) Dialekter og sproglig variation (Jysk, dialektsyntaks) Norrøne studier (saga, skjaldedigtning, eddadigtning, mytologi, historiografi, vikingetid og middelalder) Nye medier (Visualitet, intermedialitet, interfacekultur, tv autofiktion, ny nordisk film) Narratologi (litteratur, film, nye medier, storytelling, livsfortællinger) Genrer og tekstarter (genreteori, lyrik, selvbiografi, roman) kulturanalyse og oplevelsesøkonomi (kulturarvsturisme, emotionel geografi, hverdagsritualer) Globalisering i Norden Kropskultur Forskningen ved instituttet organiseres i stigende grad i teams og fælles fora. Instituttet huser flere forskningscentre, forskningsgrupper og kollektive, eksternt finansierede projekter. 14

16 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Nordisk Institut Forskningscentre Center for Semiotik Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning Johannes V. Jensen Centret Forskergrupper med egen hjemmeside Narrative Research lab Old Norse Studies in the Scandinavian Department (norrønt) Eksternt finansierede projekter»kognitiv og fænomenologisk æstetik«. Digitalisering af Johannes V. Jensens Forfatterskab. Projektet indgår som en del af det større forskningsprojekt DK CLARIN. Bacheloruddannelser Bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur (dansk) Kandidatuddannelser Kandidatfag i Nordisk Sprog og litteratur (dansk) Kandidatfag i Kognitiv Semiotik Kandidatfag i Oplevelsesøkonomi Tilvalg BA tilvalg i Nordisk Sprog og Litteratur (dansk) BA tilvalg i Begivenhedskultur BA tilvalg i Kognitiv Semiotik BA tilvalg i Nordisk Mytologi BA tilvalg i Retorik (udbydes sammen med Æstetiske Fag) Forskeruddannelse Ph.d. studerende 15

17 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Sprog, Litteratur og Kultur Vi forsker og underviser i sprogvidenskab, litterært kulturelle problemstillinger samt historisk samfundsorienterede forhold, der har med de sprog at gøre, som instituttet dækker. I både undervisning og forskning indgår enkeltfaglige, tværfaglige og interkulturelle aspekter. På SLK finder du studierne af klassisk græsk og latin samt af de moderne vesteuropæiske sprog engelsk, fransk, italiensk, portugisisk brasiliansk, spansk og tysk. Et særligt fokus er at se på de europæiske lande hvor disse sprog tales, samt kulturernes interaktion i et moderne Europa. Vi følger også disse sprogs og kulturers udbredelse på globalt plan i f.eks. USA, Canada, Indien, Afrika og hele Latinamerika. Forskning På forskningssiden er instituttet delt op i tre forskerteams, der fungerer som rammer omkring forskellige typer af forskningssamarbejder: Diskursstudier og komparativ lingvistik Transkulturelle områdestudier Litterære udvekslinger. Forskningscentre Canadian Studies Centre Centre for Irish Studies in Aarhus Forum for Renæssancestudier. SLKs medarbejdere deltager desuden i det Humanistiske Fakultets tre forskningsmæssige fokusområder. Bacheloruddannelser Engelsk Fransk Italiensk Klassisk Filologi (overgået til IHO) Spansk Tysk Brasiliansk Kandidatuddannelser Engelsk Fransk Italiensk Klassisk Filologi Spansk Tysk Latinamerikastudier Brasiliansk Suppleringsfagsuddannelser International Communication in English Nederlandsk 16

18 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Æstetiske Fag Vi forsker og underviser i kunstneriske og andre æstetiske udtryksformer og deres kulturelle og historiske funktioner. Vi inddrager analytiske og praktiske sider samt teoretiske og historiske dimensioner ofte i samarbejde med andre fag og med partnere uden for universitetet. Vi tilbyder uddannelser fra begyndelsestrin til kandidat og ph.d. uddannelser. Instituttet har fem afdelinger og to centre. Derudover huser vi forskerskolen Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse, Center for Verdenslitterære Studier, forskningsprojektet Audiovisuel Kultur og den gode lyd samt Æstetikbiblioteket. Forskning: Eksternt finansierede projekter Text, Action and Space. Performative language and topographical patterns as converging areas in modern drama, prose fiction and film (TAS) Netværk for ret og litteratur i Norden Ønskekvist modellen. Et projekt om vurdering af kunst Rejselitteratur Knud Jeppesen. Verdenskendt musikforsker og overset komponist Hiphopkultur som musikalsk praksis analyser og diskussioner Vidnesbyrdets fænomenologi Nye skulpturhistorier Rundt om bogen. En boghistorisk og litteraturhistorisk undersøgelse af bogomslagets indvirkning på den kritiske konstruktion af det litterære værk Audiovisuel Kultur og den gode lyd Interne forskergrupper Erindringskultur Kunst, natur og teknologi Æstetik, samfund og politik Rum og æstetik Stil Æstetik og globalisering Akustemologi Performativitet Verdenslitteratur Design og analyse af kreative processer 17

19 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Institut for Æstetiske Fag Bachelorudannelser Dramaturgi Kunsthistorie Litteraturhistorie Musikvidenskab Æstetik og Kultur Digital design Bachelortilvalg Bachelortilvalg i Billedkunst Bachelortilvalg i Dramaturgi Bachelortilvalg i Litteraturhistorie Bachelortilvalg i Museologiske Studier Bachelortilvalg i Musikkultur Bachelortilvalg i Musikvidenskab Bachelortilvalg i Retorik Bachelortilvalg i Visuel Kultur Bachelortilvalg i Æstetisk kommunikation Kandidatuddannelser Dramaturgi Kunsthistorie Litteraturhistorie Musikvidenskab Æstetik og Kultur Digital design Masteruddannelser Drama og Teaterpædagogik Museumsstudier (tidl. Museologi) Retorik og Formidling Summer University The Midsummer Dream School 18

20 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Teologi Forskning Fakultetets videnskabelige personale forsker og publicerer inden for teologi, religionsvidenskab, og arabiske og islamiske studier Det Teologiske Fakultets satsningsområder tager udgangspunkt i en kombination af fakultetets bevillinger og Aarhus Universitets Forskningsfonds midler for derved at skabe en strategisk investering i initiativer, der vokser ud af kollektiv og koordineret forskning. Satsningsområder defineres (normalt) som to eller fire årige. Følgende forskningsfelter er efter ansøgning valgt som Det Teologiske Fakultets satsningsområder: Jøder, kristne og hedninge i Antikken kritik og apologetik (fire årigt satsningsområde) Religion, kognition og kultur (fire årigt satsningsområde) Etik, ret og religion (to årigt satsningsområde) Afdelinger Afdeling for Gammel og Ny Testamente Afdeling for Kirkehistorie og Praktisk Teologi Afdeling for Systematisk Teologi Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk og Islamstudier Centre Center for Bioetik og Nanoetik Grundtvig Centeret Center for SamtidsReligion Center for Studiet af Antikken og Kristendommen Bacheloruddannelser Teologi Religionsvidenskab Arabisk og islamstudier Kandidatuddannelser Teologi Religionsvidenskab Arabisk og islamstudier Sidefag Religionsvidenskab Arabisk og islamstudier 19

21 Arts Organisationsoverblik Januar 2011 Suppleringsfagene Arabiske områdestudier, Religion, etik og litteratur Religion, politik og samfund Masteruddannelse Masteruddannelse som fleksibelt forløb International masteruddannelse Religious roots of Europe Ph.d. uddannelse Inden for fakultetets fagvifte 20

22 Arts: Nøgletal - samlede tal for TEO,, HUM Studerende: Optagne på bachelor- og kandidatuddannelser TEO HUM I alt Studerende: Bestand på bachelor- og kandidatuddannelser Kilde: Delfi TEO HUM I alt Studerende: Indskrevne ph.d.-stud TEO HUM I alt Studieaktivitet: STÅ TEO HUM I alt

23 Arts: Nøgletal - samlede tal for TEO,, HUM Færdiguddannede bachelorer TEO HUM I alt Færdiguddannede kandidater TEO HUM I alt Grader: Doktorer TEO HUM I alt Grader: Ph.d.-grader TEO HUM I alt

24 Arts: Nøgletal - samlede tal for TEO,, HUM Årsværk: Alle TEO HUM I alt Årsværk: VIP TEO HVIP DVIP (+2) 3 (+2) 3 (+2) VIP HVIP DVIP VIP HUM HVIP DVIP VIP I alt Årsværk: TAP TEO HUM I alt

25 Arts: Nøgletal - samlede tal for TEO,, HUM Årsværk: Ph.d.-stipendiater TEO HUM I alt Økonomi Mio. kr. (løbende priser) TEO Samlede udgifter Heraf ordinære midler Eksterne midler Eksterne midler/hvip ,2 0,2 0,2 Samlede udgifter Heraf ordinære midler Eksterne midler Eksterne midler/hvip ,3 0,4 0,3 HUM Samlede udgifter Heraf ordinære midler Eksterne midler Eksterne midler/hvip ,2 0,2 0,3 24

26 Nøgletal for Det Teologiske Fakultet Studerende: Optagne Teologi Religionsvidenskab Arabisk Side- og suppleringsfa I alt Studerende: Bestand Teologi Religionsvidenskab Arabisk I alt Studerende: Indskrevne ph.d.-stud I alt Studieaktivitet: STÅ Teologi 352,5 367,1 380,8 367,9 306,0 313,4 279,6 246,8 228,2 202,9 Religionsvidenskab 174,3 176,2 187,2 177,1 171,6 220,3 193,5 185,5 207,7 215,9 Arabisk 18,8 15,7 18,5 8,3 19,3 26,5 29,4 38,5 45,0 58,2 I alt Færdiguddannede bachelorer Teologi Religionsvidenskab Arabisk I alt

27 Nøgletal for Det Teologiske Fakultet Færdiguddannede kandidater Teologi Religionsvidenskab Arabisk I alt Doktor- og ph.d.-grader Doktorgrader ph.d.-grader Årsværk: Alle VIP, incl. DVIP 46,4 46,1 45,8 46,4 54,9 60,0 58,2 55,9 53,0 TAP 24,8 23,6 23,5 25,4 23,3 22,6 22,8 20,7 22,1 Ph.d.-stipendiater 10,4 13,0 12,5 14,9 11,6 11,7 17,5 18,7 23,7 I alt ,82 Økonomi Mio. kr. (løbende priser) Samlede udgifter Heraf ordinære midler Note 1: Optagne via KOT (den koordinerede tilmelding) Note 2: Arabisk studerende har studiestart pr. 1. februar og er medtalt i det år, de påbegynder studiet. De optages via KOT i det foregående år. Note 3: Antal studerende er optalt som antal studerende med 'hovedfag' på fakultetet Note 4: STÅ - Fra 2006 incl. gæstestuderende og fra 2010 incl. EliteSTÅ Note 5: Fordelingen mellem VIP og TAP kan være usikker i årene Note 6: Ændrede regnskabsprincipper og ny kontoplan fra

28 Nøgletal for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Studerende: Optagne Bachelor Uddannelsesvidenskab Kandidat og supplering Didaktik dansk Didaktik matematik Didaktik materiel kultur Didaktik musikpædagogik Didaktik naturfagene Generel pædagogik IT-didaktisk design European Master in Lifelong Learn Pædagogisk antropologi Pædagogisk filosofi Pædagogisk psykologi Pædagogisk sociologi I alt Studerende: Bestand Bachelorer Kandidater I alt NB! Kandidatbestanden er i perioden inkl. studerende på DLH-uddannelser Studerende: Indskrevne ph.d.-stud I alt

29 Nøgletal for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Studieaktivitet: STÅ Bachelor Uddannelsesvidenskab Kandidat og supplering Didaktik dansk Didaktik matematik Didaktik materiel kultur Didaktik musikpædagogik Didaktik naturfagene Generel pædagogik IT-didaktisk design European Master in Lifelong Learning Pædagogisk antropologi Pædagogisk filosofi Pædagogisk psykologi Pædagogisk sociologi Afviklede kandidatuddannelser (DLH) Almen pædagogik Psykologi Fællesfag Humaniora Naturfag Musisk-Æstetisk I alt

30 Nøgletal for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Studieaktivitet: Årselever (betalings-stå vedr. masteruddannelser) Master 4) Fleksibelt forløb - projektmodul Læse- og skrivedidaktik Leadership and Innovation Ledelse af uddannelsesinstitutione Drama og teaterpædagogik Socialpædagogik Citizenship education Interkulturel pædagogik Vejledning Børnelitteratur Specialpædagogik Professionsudvikling Voksenuddannelse Sundhedspædagogik Pædagogisk IT Dansk som andet sprog DAV* I alt * Uddannelse til underviser i dansk som andet sprog for voksne Færdiguddannede Bachelorer Kandidater Master og diplomuddannelser I alt NB! Kandidater i perioden er altovervejende fra afviklede DLH-uddannelser 29

31 Nøgletal for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Doktor- og ph.d.-grader Doktorgrader Ph.d.-grader (18) 6) Der er uddelt 16 grader i 2010, måske yderligere 1-2 Årsværk: Alle VIP 9) - 174,6 175,6 189,4 201,7 189,1 198,1 207,4 heraf DVIP 8) - 14,0 19,6 14,0 TAP 9) - 251,4 232,9 192,9 183,0 188,7 194,0 197,5 Ph.d.-stipendiater - 36,1 35,9 36,3 45,9 46,5 40,3 37,5 I alt, årsværk ,4 8) Hvilken andel som DVIP udgør af Vip kan ikke opgøres ) Kategoriseringen vedr. institutledere er ikke konsekvent i perioden Økonomi Mio. kr. (løbende priser) Samlede udgifter Heraf ordinære midler ) Ændrede principper i perioden kan sløre billedet 30

32 Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet Studerende: Optagne Brasilianske studier Dramaturgi Engelsk Antropologi og etnografi Filosofi Forhistorisk arkæologi Fransk sprog, litteratur og kultur Græsk Historie Idehistorie Indisk filologi, Sydasienstudier Informationsvidenskab Italiensk sprog, litteratur og kultur Japanstudier Kinastudier Klassisk arkæologi Klassisk filologi Kunsthistorie Latin Lingvistik Litteraturhistorie Medievidenskab Middelalder- og renæssancearkæologi Musikvidenskab Nordisk sprog og litteratur Østeuropastudier, russisk Østeuropastudier, bosnisk-kroatisk-serbisk Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Østeuropastudier, tjekkisk Tysk sprog, litteratur og kultur Østeuropastudier, ungarsk Æstetik og kultur Digital design I alt

33 Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet PØS Studerende: Bestand Brasilianske studier Dramaturgi Engelsk Antropologi og etnografi Årsberetnin Europastudier Filosofi Finsk Forhistorisk arkæologi Fransk sprog, litteratur og kultur Græsk Historie Idehistorie Indisk filologi, Sydasienstudier Informationsvidenskab Italiensk sprog, litteratur og kultur Japanstudier Journalism and Media within Globalisation Journalistik Kinastudier Klassisk arkæologi Klassisk filologi Kognitiv semiotik Kunsthistorie Latin Lingvistik Litteraturhistorie Media Communication and Cultural Studies Medier og kommunikation Medievidenskab Middelalder- og renæssancearkæologi Multimedier Musikvidenskab

34 Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet Fortsat fra forrige side. Nordisk sprog og litteratur Oplevelsesøkonomi Polsk Østeuropastudier, russisk Østeuropastudier, bosnisk-kroatisk-serbisk Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Østeuropastudier, tjekkisk Tysk sprog, litteratur og kultur Østeuropastudier, ungarsk Æstetik og kultur Digital design I alt Studerende: Indskrevne ph.d.-stud I alt Studieaktivitet: STÅ Nordisk Engelsk Fransk Kognitiv semiotik Italiensk Spansk Oplevelsesøkonomi Latinamerikanske studier Tysk ØE - Russisk ØE - Serbisk/Kroatisk/Bosnisk ØE - Serbisk/Kroatisk/Bosnisk ØE - Tjekkisk Klassisk filologi Græsk

35 Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet Fortsat fra forrige side. Latin Kinastudier Japanstudier Sydasienstudier ØE - Ungarsk Finsk Lingvistik Historie Europastudier Idéhistorie Filosofi Litteraturhistorie Kunsthistorie Æstetik og kultur Dramaturgi Musikvidenskab Middelalder- og rennæsancearkologi Klassisk arkæologi Forhistorisk arkæologi Antropologi Informationsvidenskab Medievidenskab Multimeider Digital design 61 I alt Færdiguddannede bachelorer Antropologi og etnografi Brasilianske studier Digitalt design 1 21 Dramaturgi Engelsk Filosofi

36 Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet Fortsat fra forrige side. Finsk Forhistorisk arkæologi Fransk sprog, litteratur og kultur Græsk Historie Idehistorie Indisk filologi Informationsvidenskab Italiensk sprog, litteratur og kultur Japanstudier Kinastudier Klassisk arkæologi Klassisk filologi Kunsthistorie Latin Lingvistik Litteraturhistorie Medievidenskab Middelalder- og renæssancearkæologi Musikvidenskab Nordisk sprog og litteratur Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Tysk sprog, litteratur og kultur Østeuropastudier, polsk Østeuropastudier, russisk Østeuropastudier, bosnisk-kroatisk-serbisk Østeuropastudier, tjekkisk Østeuropastudier, ungarsk Æstetik og kultur I alt

37 Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet Færdiguddannede kandidater Antropologi og etnografi Audiodesign 1 7 Brasilianske studier Digitalt design 2 6 Dramaturgi Engelsk Europastudier Filosofi Finsk Forhistorisk arkæologi Fransk sprog, litteratur og kultur Græsk Klassisk arkæologi Historie Idehistorie Indisk filologi Informationsvidenskab Internationale studier 23 Italiensk sprog, litteratur og kultur Japanstudier Journalism and Media within Globalisation Journalistik 2 14 Kinastudier Klassisk filologi Kognitiv semiotik Kunsthistorie Latin Latinamerikastudier 1 0 Lingvistik Litteraturhistorie Medier og kommunikation Medievidenskab Middelalder- og renæssancearkæologi Multimedier

38 Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet Fortsat fra forrige side. Musikvidenskab Nordisk sprog og litteratur Oplevelsesøkonomi Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Tysk sprog, litteratur og kultur Østeuropastudier, polsk Østeuropastudier, russisk Østeuropastudier, bosnisk-kroatisk-serbisk Østeuropastudier, tjekkisk Æstetik og kultur I alt Doktor- og ph.d.-grader Doktorgrader ph.d.-grader Årsværk: Alle VIP, incl. DVIP TAP Ph.d.-stipendiater I alt Årsværk: Inkl. eksterne midler Økonomi Mio. kr. (løbende priser) Samlede udgifter Heraf ordinære midler Heraf eksterne midler

39 Nøgletal for Det Humanistiske Fakultet Eksterne midler - forbrug pr institut (Mio. kr. (løbende priser)) HUM fælles Antropologi, Ark., Lingv Filosofi og Idehistorie Historie og Områdestudier Inf.- og Medievidenskab Nordisk Sprog, Litt. og Kultur Æstetiske fag HUM

40 Arts Orgnisationsoverblik Nøgletal Data for hovedområder under ARTS i perioden ARK Økonomi og årsværk Ph.d. aktivitet Studieaktivitet Side Figur 2 Figur 1: VIP/TAP ratio 2 Figur 2: Personalekategorier 2 Figur 3: Samlet omkostningsniveau (mio.kr.) 3 Figur 4: Ordinære midler (mio.kr.) 3 Figur 5: Eksterne midler (mio.kr.) 4 Figur 6: Ordinære midler pr. VIP (mio.kr.) 4 Figur 7: Eksterne midler pr. VIP (mio.kr.) 5 Figur 8: STÅ pr. VIP 5 Figur 9: Årselever pr. VIP 6 Figur 10: Ph.D. grader ARTS 6 Figur 11: Ph.d./VIP ratio (indskrevne) ARTS 6 Figur 12: Indskrevne ph.d. ere ARTS 7 Figur 13: Antal optagne på bachelor alle videnskaber 7 Figur 14: Antal optagne på bachelor ARTS 8 Figur 15: Antal optagne på kandidat alle videnskaber 8 Figur 16: Antal optagne på kandidat ARTS 9 Figur 17: Uddannelser størrelse målt på optag (rangering efter optag i 2010) ARTS 10 Figur 18: Medianalder for bacheloroptagne alle videnskaber 10 Figur 19: Medianalder for bacheloroptagne ARTS 11 Figur 20: Medianalder for kandidatoptagne alle videnskaber 11 Figur 21: Medianalder for kandidatoptagne ARTS 12 Figur 22: Antal studerende på bachelor alle videnskaber 12 Figur 23: Antal studerende på bachelor ARTS 13 Figur 24: Antal studerende på kandidat alle videnskaber 13 Figur 25: Antal studerende på kandidat ARTS 14 Figur 26: Ophørte på 1. år på bachelor (i pct.) alle videnskaber 14 Figur 27: Ophørte på 1. år på bachelor (i pct.) ARTS 15 Figur 28: STÅ produktion alle videnskaber 15 Figur 29: STÅ produktion ARTS 16 Figur 30: Antal ressourceudløsende studerende alle videnskaber 16 Figur 31: Antal ressourceudløsende studerende ARTS 17 Figur 32: Uddannelser størrelse målt på STÅ (rangering efter STÅ i 2009) 18 Figur 33: Antal færdigeuddannede bachelorer alle videnskaber 18 Figur 34: Antal færdiguddannede bachelorer ARTS 19 Figur 35: Antal færdiguddannede kandidater alle videnskaber 19 Figur 36: Antal færdiguddannede kandidater ARTS 20 Figur 37: Antal færdige bachelorer ARTS 20 Figur 38: Antal færdige kandidater ARTS 21 Figur 39: Antal studerende som udløser bachelorbonus alle videnskaber 21 Figur 40: Antal studerende som udløser bachelorbonus ARTS 22 Figur 41: Antal studerende som udløser kandidatbonus alle videnskaber 22 Figur 42: Antal studerende som udløser kandidatbonus ARTS 23 Figur 43: Medianalder for bachelorer alle videnskaber 23 Figur 44: Medianalder for bachelorer ARTS 24 Figur 45: Medianalder for kandidater alle videnskaber 24 Figur 46: Medianalder for kandidater ARTS 25 Figur 47: Antal årselever alle videnskaber 25 Figur 48: Antal årselever ARTS 26 Figur 49: Antal færdigudd. på hele udd. (master og diplom) alle videnskaber 26 Figur 50: Antal færdigudd. på hele udd. (master og diplom) ARTS 27 Kildeoversigt 39 Januar 2011/chri@dpu.dk 1/27 ARTS Materiale for perioden /Indhold

41 ØKONOMI Print: /23:36 Økonomi og årsværk Figur 1: VIP/TAP ratio 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 TEO HUM 0, Figur 2: Personalekategorier VIP TAP PHD Figur 3: Samlet omkostningsniveau (mio.kr.) TEO HUM 40 Januar 2011/chri@dpu.dk 2/27 ARTS Materiale for perioden /ØKO og ÅRV

42 ØKONOMI Print: /23:36 Økonomi og årsværk Figur 4: Ordinære midler (mio.kr.) HUM TEO Figur 5: Eksterne midler (mio.kr.) HUM TEO k dl 41 Januar 2011/chri@dpu.dk 3/27 ARTS Materiale for perioden /ØKO og ÅRV

43 ØKONOMI Print: /23:36 Økonomi og årsværk Figur 6: Ordinære midler pr. VIP (mio.kr.) 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, TEO HUM Figur 7: Eksterne midler pr. VIP (mio.kr.) 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 TEO HUM 0, Januar 2011/chri@dpu.dk 4/27 ARTS Materiale for perioden /ØKO og ÅRV

44 ØKONOMI Print: /23:36 Økonomi og årsværk Figur 8: STÅ pr. VIP 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 TEO HUM 2, Figur 9: Årselever pr. VIP 2,50 2,00 1,50 1,00 TEO HUM 0,50 43 Januar 5/27 ARTS Materiale for perioden /ØKO og ÅRV

45 ØKONOMI Print: /23:36 Ph.d. aktivitet Figur 10: Ph.D. grader - ARTS HUM TEO ,1 Figur 11: Ph.d./VIP ratio (indskrevne) - ARTS 0,9 0,7 0,5 TEO HUM 0, Figur 12: Indskrevne ph.d. ere - ARTS TEO HUM Januar 2011/chri@dpu.dk 6/27 ARTS Materiale for perioden /Ph.d

46 ØKONOMI Print: /23:36 Tal vedr. studieaktivitet Antal optagne på bachelor Aarhus Universitet Humaniora Samfundsvidenskab Teknik/naturvidenskab Sundhedsvidenskab ARTS HUM TEO Bsoc SAM ASB SAM ASB HUM SciTech NAT DJF DMU Health SUN Figur 13: Antal optagne på bachelor alle videnskaber Aarhus Universitet Humaniora Samfundsvidenskab Teknik/naturvidenskab Sundhedsvidenskab Figur 14: Antal optagne på bachelor ARTS HUM TEO Januar 7/27 ARTS Materiale for perioden /Optag

47 ØKONOMI Print: /23:36 Antal optagne på kandidatuddannelsen Aarhus Universitet Humaniora Samfundsvidenskab Teknik/naturvidenskab Sundhedsvidenskab ARTS HUM TEO Bsoc SAM ASB SAM ASB HUM SciTech NAT DJF DMU Health SUN Figur 15: Antal optagne på kandidat alle videnskaber Aarhus Universitet Humaniora Samfundsvidenskab Teknik/naturvidenskab Sundhedsvidenskab Figur 16: Antal optagne på kandidat ARTS HUM TEO Januar 8/27 ARTS Materiale for perioden /Optag

48 ØKONOMI Print: /23:36 Tal vedr. studieaktivitet Figur 17: Uddannelser størrelse målt på optag (rangering efter optag i 2010) ARTS OMR Uddannelse Pædagogisk psykologi Uddannelsesvidenskab (Bachelor) Pædagogisk sociologi HUM Historie Generel pædagogik HUM Nordisk sprog og litteratur Pædagogisk antropologi HUM Medievidenskab HUM Engelsk HUM Antropologi og etnografi Pædagogisk filosofi TEO Teologi HUM Informationsvidenskab HUM Filosofi HUM Kunsthistorie TEO Religionsvidenskab HUM Dramaturgi HUM Litteraturhistorie HUM Musikvidenskab HUM Idehistorie HUM Digital design HUM Tysk sprog, litteratur og kultur HUM Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur HUM Japanstudier HUM Lingvistik HUM Æstetik og kultur Didaktik med henblik på dansk HUM Middelalder og renæssancearkæologi HUM Kinastudier HUM Forhistorisk arkæologi Didaktik med henblik på materiel kultur TEO Arabisk HUM Østeuropastudier, russisk IT didaktisk design HUM Fransk sprog, litteratur og kultur HUM Indisk filologi, Sydasienstudier HUM Klassisk arkæologi HUM Brasilianske studier Kandidatuddannelsen i Lifelong Learning Didaktik med henblik på musikpædagogik HUM Italiensk sprog, litteratur og kultur HUM Klassisk filologi HUM Østeuropastudier, bosnisk kroatisk serbisk HUM Græsk Didaktik med henblik på matematik HUM Latin HUM Østeuropastudier, tjekkisk HUM Østeuropastudier, ungarsk ARTS NB! HUM og TEO: Optag af bachelorstuderende; : Optag af kandidatstuderende Alle uddannelser er ekskl. side og suppleringsfagsstuderende 47 Januar 2011/chri@dpu.dk 9/27 ARTS Materiale for perioden /Optag pr. udd

49 ØKONOMI Print: /23:36 Tal vedr. studieaktivitet Medianalder for bacheloroptagne (antal år m. 1 decimal) AU i alt 21,4 21,3 21,9 21,9 Humaniora 21,8 21,7 22,6 22,7 Samfundsvidenskab 21,0 21,1 21,5 21,3 Teknik/naturvidenskab 21,0 21,1 21,7 21,9 Sundhedsvidenskab 21,5 21,4 21,7 21,5 ARTS HUM 21,7 21,7 22,6 23,0 24,5 TEO 22,4 22,4 23,8 25,1 Bsoc SAM 21,3 21,1 21,7 21,2 ASB SAM 21,0 21,0 21,2 21,3 ASB HUM 22,0 21,4 21,1 21,2 SciTech NAT 21,1 21,1 21,7 21,8 DJF 22,8 22,0 23,6 DMU Health SUN 21,5 21,4 21,7 21,5 Figur 18: Medianalder for bacheloroptagne alle videnskaber 24,0 23,5 23,0 22,5 22,0 21,5 21,0 AU i alt Humaniora Samfundsvidenskab Teknik/naturvidenskab Sundhedsvidenskab 20,5 20,0 Figur 19: Medianalder for bacheloroptagne ARTS 26,0 25,0 24,0 23,0 22,0 HUM TEO 21,0 20,0 48 Januar 2011/chri@dpu.dk 10/27 ARTS Materiale for perioden /Medianalder